Kvalitetsrapport 2009
|
|
- Philip Fischer
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1
2 Kapitel 1: Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Rapportresumé... 3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport Kapitel 3: Rammebetingelser... 7 Skolestruktur... 7 Økonomiske rammer... 9 IT-faciliteter Driftsstabilitet Lærerkompetencer Fravær - lærere Elevfravær Rekruttering af elever Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand Kapitel 4: Pædagogiske processer Pædagogiske processer på baggrund af tilsynet Evaluering Om at arbejde med handlingsplanen Kapitel 5: Resultater Skolernes resultater Resultater samlet set Udvalgte karakterer fordelt på køn og sprog Resultater, 10. klasse Resultater for elever, der modtager specialundervisning eller dansk som andetsprog Overgangsfrekvens Forløbsundersøgelse Målet om de 95% Kapitel 6: Kommunale indsatsområder Læsning Skolebiblioteket som læringscenter i Ishøj IT-pædagogiske udfordringer og tiltag Bilag: Skolernes arbejde med handlingsplanen
3 Kapitel 1: Indledning Baggrund og formål Ishøj Kommunes kvalitetsrapporter er først og fremmest tænkt som redskaber til at sikre et systematisk arbejde med kvalitetsudvikling i de kommunale skoletilbud. Et af målene med denne systematik er, at skabe sammenhæng mellem den kontrol og den udvikling, som kvalitetsrapporten sigter mod. Udviklingsarbejdet bygger på et tæt samarbejde mellem Center for Børn og Undervisning, skoleledelserne, skolebestyrelserne og politikerne. I en kommune hvor decentral styring sættes i højsædet, og hvor det vil være en udfordring at binde de centrale og decentrale indsatser sammen, har det vist sig, at kvalitetsrapporten er et godt redskab til en fælles kommunal kvalitetsudvikling af skoleområdet. I kvalitetsrapport 2008 blev der opstillet følgende to målsætninger: I løbet af 2009 ses en begyndende fremgang i forhold til 2008 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. I løbet af 2010 ses en markant fremgang i forhold til 2009 i elevernes resultater dels i læsetest på mellemtrinnet dels i afgangsprøverne. De tre primære midler til at opnå disse mål blev udpeget til at være: udvikling af arbejdet med det enkelte teams årsplanlægning på grundlag af kommunale minimumsstandarder, videreudvikling af arbejdet med evaluering, især evaluering af undervisningen, reduktion af elevfravær, begyndende med mindst 5 % på kommunalt plan i skoleåret 2008/09. Alle tre emner har været behandlet af både CBU og skoleledelserne på skoleledermøder og på de enkelte skoler i løbet skoleåret 2008/09. Rapportresumé Kapitel 2 giver en kort status på, hvordan der er blevet arbejdet med handlingsplanen fra I kapitel 3 om rammebetingelser giver rapporten i år et indblik i elevfordelingen på sfo-området samt udviklingen i udgifter pr. elev. I kapitel 4 gives et indblik i de pædagogiske processer. Dels ud fra tilsynets oplevelser fra tilsynsbesøgene der blev gennemført i foråret 2009, og dels ud fra skolernes egne redegørelser for hvordan de har arbejdet med 2008-handlingsplanen. Det er i denne rapport lykkedes at komme lidt tættere på det arbejde på skolerne, der ligger til grund for en forbedring af elevernes resultater. Kapitel 5 ser på resultater i form af elevernes karakterer fra folkeskolens afgangsprøver og 10. klasses afgangsprøver. Datagrundlaget viser, at den begyndende fremgang i elevernes resultater kan ses, når man dykker ned i resultaterne fra afgangsprøverne. 3
4 Kapitlet belyser endvidere de unges overgang til ungdomsuddannelserne og ser på sandsynligheden for, at unge i Ishøj kommer til at opfylde regeringens målsætning om 95% s gennemførelse af en ungdomsuddannelse. Kapitel 6 gennemgår nogle af de centrale, kommunale indsatsområder i form af læsning samt udviklingen af skolernes biblioteker til læringscentre. Følgende skoler indgår i rapporten: Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klassecenter Ishøjgård Tidsplan for behandlingen af kvalitetsrapport 2009 Dato 20.oktober 19.november 1.december Handling Rapportudkast sendes til høring på skolerne og i skolebestyrelserne med høringsfrist den 12. november kl Rapportudkast sendes til orientering i Børne- og Undervisningsudvalget Kvalitetsrapporten behandles i Byrådet januar 2010 februar 2010 Udkast til handlingsplan behandles i Børne- og Undervisningsudvalget Handlingsplan 2008 behandles i Byrådet Datoer for udvalgs- og byrådsmøder i 2010 fastlægges efter kommunalvalget den 17. november
5 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2008 Handlingsplanen for 2008 bygger på de vurderinger og anbefalinger, der var indeholdt i selve kvalitetsrapporten, som Byrådet tiltrådte på sit møde i december Nedenstående er en kort gennemgang af konkrete tiltag i forhold til handlingsplanens seks temaer i skoleåret 2008/09. Mål fra handlingsplanen 2008: 1. At alle elever stifter bekendtskab med CD-ord At alle elever, for hvem det er relevant, lærer at anvende CD-ord At alle lærere kan anvende SMART-Boardet som tavle. 4. At alle team i samarbejde med læringscenteret begynder at bruge boardets multimediefunktioner. 5. At eleverne får anledning til eksperimenterende at udforske SMART-Boardets anvendelighed. IT Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolernes IT-center har gennemført kurser, og skolernes IT-vejledere har holdt kurser og vejledt lærerteams. Alle de seks almindelige folkeskoler har taget fat på at indføre CD-ord og SMARTBoard i undervisningen, det er dog forskelligt, hvor langt de er nået. Mål fra handlingsplanen 2008: Mål for læsning og matematik 1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen og eventuelt læsekonsulenten på grundlag af klassens evalueringsresultater analyserer om og hvordan der kan skabes yderligere fremgang, samt hvor stor denne bør være. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolerne har udarbejdet lokale læsehandleplaner med fokus på læsning i alle fag. Nogle skoler har udarbejdet handleplaner for matematik. Der er fastsat fælles evaluerbare kommunale mål for læseudviklingen i skoleåret 09/10. Mål fra handlingsplanen 2008: Årsplaner 1. At lærerteamet udarbejder årsplanen for 2009 på grundlag af en fælles vejledning. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for CBU og repræsentanter for skoleledelserne har udsendt en fælles vejledning for udarbejdelse af årsplaner. Skolerne arbejder alle ud fra den fælles vejledning. 5
6 Mål fra handlingsplanen 2008: Evaluering 1. At lærerteamet i samarbejde med ledelsen indarbejder evaluering af selve undervisningen i den almindelige praksis. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolelederne er blevet introduceret for undervisningsevaluering og temaet indgår nu i den nævnte vejledning for udarbejdelse af årsplaner. Der er igangsat en proces med evaluering af selve undervisningen på skolerne. Det er en proces, der skal understøttes, f.eks. med konkrete værktøjer. Mål fra handlingsplanen 2008: 1. At den høje overgangsfrekvens fastholdes. Overgang til ungdomsuddannelser 2. At der etableres et samarbejde mellem CBU, UU, afgangsklasselærere og lærere i ungdomsuddannelserne om overgangen til ungdomsuddannelserne. Hvad er der gjort: Hvad er resultatet: Skolerne har et godt samarbejde med UU (Ungdommens Uddannelsesvejledning). CBU har ikke taget initiativ til yderligere samarbejde med UU. Der er fortsat en høj overgangsfrekvens, om end den er 5,6% lavere end det foregående år. Mål fra handlingsplanen 2008: Fravær 1. At elevfraværet nedbringes med mindst 5% på kommunalt plan i 2008/ At der er få aflysninger af undervisning som følge af ikke-planlagt fravær. 3. At personalets sygefravær fortsat ligger under det kommunale gennemsnit. Hvad er der gjort: CBU og skolelederne har udsendt en præcisering af proceduren i forbindelse med lovligt fravær, og der har gennem skoleåret 08/09 generelt været større fokus på elevfravær. Der er ikke taget initiativer i forhold til pkt. 2. Hvad er resultatet: Elevfraværet er 6% lavere i skoleåret 08/09 end året før, hvilket er en opfyldelse af målsætningen på 5%. Personalets fravær ligger fortsat under det kommunale gennemsnit. 6
7 Kapitel 3: Rammebetingelser Dette kapitel ser nærmere på de rammebetingelser, der gør sig gældende for Ishøj Kommunes skoler. I år fokuseres der særligt dels på sfo-området og dels på de økonomiske rammebetingelser. Skolestruktur Tabel 1 giver et overblik over diverse elevtal. Tabel 1: Elever Ishøj Skole Vibeholmskole n Gildbroskolen Ishøj 10. Klasse Center Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommunen 2009 Kommunen 2008 Klassetrin spec. klasser spec. grupper Spor pr. trin Antal elever* (460) 393 (350) Normalklassekvotient 21,2 20,1 19,2 19, ,4 19,9 Kvotient for special-klasser 7,3 5,4 Elevratio i normalklasser ** 12 11,4 12,9 8,4 11,1 8,8 10,8 10,8 Elevratio i specialklasser/ gruppeordning 4,6 2,3 *Elevtal er pr. 1/ Tal i parentes er antal af elever i normalklasser. **Elevratio regnes på baggrund af elevtal pr. 1/ samt antal budgetlagte stillinger (årsværk) i budget SFO et overblik over området Tabellen på næste side viser fordelingen af indmeldte elever på henholdsvis sfo 1 og sfo 2. Af yderste højre kolonne fremgår det, hvor stor en procentdel det indmeldte antal elever udgør af det samlede elevtal på de pågældende klassetrin. Sfo 1 dækker børnehaveklasse til og med 3. klasse, og Sfo 2 dækker 4. klasse til og med 6. klasse. Det er vigtigt at bemærke, at det kommunale tal er udregnet uden Strandgårdskolens sfo ere. Med indførelsen af Helhedsskolen er elevernes brug af sfo 1 og sfo 2 faldet drastisk, hvilket ses af tabellen. At medtage Strandgårdskolens sfo er ville give et misvisende billede af den procentvise udnyttelse af sfo erne på kommunalt plan. 7
8 Tabel 2: Indmeldte i sfo Sfo1 Elever indmeldte Elever i alt Procentdel Ishøj Skole % Vibeholmskolen % Gildbroskolen % Vejlebroskolen % Kommunen i alt % Strandgårdskolen % Sfo2 Ishøj Skole % Vibeholmskolen % Gildbroskolen % Vejlebroskolen % Kommunen i alt % Strandgårdskolen % Med den nye sfo-struktur, som blev indført den 1. januar 2009, bidrager inddeling efter klassetrin til at give et overblik over hvilke målgrupper, der primært anvender kommunens sfotilbud. I september 2009 var der 216 familier der havde enten økonomisk eller socialpædagogisk friplads. Set i forhold til det samlede antal indmeldte i sfo 1 og 2 svarer det til, at 24,1% af pladserne i større eller mindre omfang dækkes af et kommunalt fripladstilskud. Vurdering og anbefaling Der er et markant fald i medlemstal fra sfo 1 til sfo 2, men det er ganske normalt at en gruppe i sfo 2-alderen begynder at orientere sig mod andre interesser og aktiviteter uden for skolernes tilbud. Det er også naturligt, at dette falder forskelligt ud i de forskellige distrikter. Det vil dog fortsat være relevant i forbindelse med de kommende års udvikling af sfo 1 og sfo 2 at holde de tilbe aktiviteter op mod de unges behov og ønsker, og på den baggrund tilpasse aktiviteter og tilbud med henblik på at tiltrække og fastholde de unge i målgruppen. 8
9 Ved begyndelsen af skoleåret 2009/10 er der 20 elever fra 7. og 8. klasse, der stadig er indmeldt i sfo 2. Det anbefales, at det undersøges nærmere, hvad baggrunden er for disse elevers medlemskab af et tilbud, der retter sig til en yngre målgruppe. Økonomiske rammer I år er der sat ekstra fokus på nogle af de økonomiske nøgletal, der viser udviklingen i udgifterne på skoleområdet. Med indførelse af en ny ressourceberegningsmodel er flere af udgiftstallene blevet lettere gennemskuelige i forhold til at udskille udgifter til henholdsvis normal- og specialområdet. Tabellerne nedenfor viser udgifter til undervisningsmidler pr. elev, gennemsnitlig udgift i alt pr. elev og de samlede midler til kompetenceudvikling for personalet. Tallet for gennemsnitlig udgift pr. elev er eksklusiv midler til IT, hvilket udgør ca. 1400,- pr. elev. Budgettallene fra 2008 er fremskrevet med 1,4 % for at kunne sammenligne de to budgetår. Beløbene er angivet i hele kroner. Tabel 3: Elevudgifter Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008/09 Kommunen 2007/08 Udgifter til undervisningsmidler pr. elev Gns. udgift pr. elev i normalklasser *( ) (96.616) Gns. udgift pr. elev i specialklasser/gruppeordning ** *Tal i parentes er udgift inklusiv Ishøjgård. **For Strandgårdskolen gælder, at tallet er inklusive udgifter forbundet med sprogbørnehaveklassen. Det ses, at der er forskelle mellem skolerne i udgiften til undervisningsmidler pr. elev. Det skyldes, at nogle skoler udover grundbeløbet pr. elev får andre tildelinger til undervisningsmidler. For Ishøjgård skal det nævnes, at der findes to typer elever. Dels elever i Heldagsskolen, dels elever i behandlingstilbuddet Mjølner. 9
10 I nedenstående tabel vises de beløb, der i budget 2009 var afsat til kompetenceudvikling. Beløbet øvrige fælles kommunale midler dækker udgifter til de kurser der udbydes fra centralt hold. Tabel 4: Udgifter til kompetenceudvikling Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebro -skolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2008/09 Kommunen 2007/08 Midler til kursus og udvikling * Midler til kursus og udvikling pr. lærer i Ishøj Øvrige fælles kommunale midler til kursus og udvikling *Tallet for Strandgårdskolen er uden midler til efteruddannelse til gruppeordningen. Inklusive disse er tallet Udviklingen i udgifter Nedenstående tabel viser udviklingen i den gennemsnitlige udgift pr. elev. Tallene fra de foregående år er korrigeret således, at der i denne tabel udelukkende er tale om udgiften pr. normalelev. I de tidligere kvalitetsrapporter har Ishøjgård (tidligere Ellekilde) været medregnet i udgiften pr. elev, hvilket ikke er retvisende for en gennemsnitlig udgift pr. normalelev. Tabel 5: Udgift pr. normalelev Budgetår Gennemsnitlig udgift pr. normalelev , , , ,- Med den nye ressourcefordelingsmodel er det ligeledes muligt, at udskille udgiften til de elever, der går i henholdsvis gruppeordning på Strandgårdskolen og i specialklasse på Gildbroskolen. 10
11 Det er vigtigt at bemærke, at ovenstående udgiftstal ikke er sammenlignelige med de tal, der kan findes på hjemmesiden (de kommunale nøgletal). I nedenstående tabel er udgifter til Sprogbørnehaveklassen ikke medtaget i Strandgårdskolens tal. Dette er valgt for at vise den reelle udgift pr. elev i selve gruppeordningen. Tabel 6: Udgifter på specialområdet Budgetår Gns. udgift pr. elev i Gruppeordning, Strandgårdskolen Gns. udgift pr. elev i Specialklasse, Gildbroskolen ,- ved 43 elever pr , ,- ved 51 elever pr ,- Forklaringen på faldet i udgiften pr. elev i gruppeordningen skal findes i, at der samtidigt med at der blev tilført 1,6 årsværk i skoleåret 2009/10 er kommet flere elever. Vurderinger og anbefalinger Overordnet kan det konstateres, at den gennemsnitlige udgift pr. elev er nogenlunde stabil. Der sker en svag stigning i udgiften fra 2008 til Dette skyldes indførelsen af helhedsskolen samt oprettelse af familieklasser. Det anbefales, at der ses nærmere på sammensætningen af udgifter på elevområdet, herunder en udskilning af udgifter til elever på Mjølner og elever i Dagklassen på Ishøjgård. Det anbefales, at det undersøges hvordan der kan ske en udjævning i beløbene til undervisningsmidler, således at alle elever får lige vilkår. Undervisningstid og timetal Tabel 7: Lærernes gennemsnitlige arbejdstid Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Kommunen 2009 Kommunen 2008 Undervisningstid 1 722,03 728,33 717,07 698,24 680,44 635,49 696,93 684,77 Sammenlignet med landsgennemsnit og omegnskommuner ligger Ishøj relativt højt i forhold til den del af det samlede lærerlønsbudget, der omsættes til undervisningstid. Tabel 7a viser en sammenligning med udvalgte omegenskommuner. Tabel 7a: Undervisningstid Ishøj Albertslund Vallensbæk Høje-Taastrup Landsgns. Undervisningstid i % 37% 35% 35% 35% 35,3% Kilde: Undervisningstid i grundskolen, UNI-C Statistik & Analyse, 2009 Elevernes timetal 11
12 Der har i efteråret 2009 været en del opmærksomhed omkring hvorvidt de danske kommuner overholder Undervisningsministeriets minimumstimetal. Især timerne i dansk i indskolingen og klassens tid har været i fokus. I bilagene om timetal i Folkeskoleloven optræder to timekategorier. Minimumstimetal og vejledende timetal. Minimumstimetallet må ikke underskrides. Det vejledende timetal er højere og rykker ministeriets vurdering af, hvad der bør tildeles for at give gode rammer for kvaliteten i undervisningen. Tabel 8 viser dels ministeriets vejledende timetal i dansk og matematik i indskolin-gen, og klassens tid fra klasse, dels hvad der faktisk blev givet på kommunens skoler i de tilsvarende fag i skoleåret 2008/09. Tabel 8: Vejledende timetal, 2008/09 Dansk Matematik Klassens tid klasse kl kl 7.-9.kl Vejledende timetal fra ministeriet Ishøjs timetal på de enkelte skoler 08/09 Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Som det fremgår af tabellen lå Ishøj Kommunes skoler i 2008/2009 over de vejledende timetal. Tabel 8a viser de ændringer, der er i de tilsvarende tal i skoleåret 2009/10. Tabel 8a: Vejledende timetal, 2009/10 12
13 Dansk Matematik Klassens tid kl kl kl 7.-9.kl Vejledende timetal fra ministeriet 2009 Ishøjs almindelige timetal 09/10 Helhedsskolen (1. 6. kl.) Strandgårdskolen , I Ishøj Kommune er der ingen fag, der ligger under ministeriets vejledende timetal. 13
14 IT-faciliteter I dette afsnit fokuseres på skolernes IT-faciliteter og IT-systemernes driftstabilitet. Tabel 9 viser det reelle antal fungerende computere pr. skole. I tidligere rapporter er opgørelsen lavet på baggrund af antallet af indkøbte computere uanset disses funktionsduelighed. I år er den lavet med antallet af computere, der har været i funktion inden for den seneste måned, altså reelt har været tilgængelig i undervisningen. Dette giver et mere dækkende tal for skolernes ressourcer. Tabel 9:Computere Ishøj Skole Gildbroskolen 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøjgård Kommu nen 2009 Kommu nen 2008 Elever pr. computer 2,2 3,2 2,3 1,9 3,4 1,3 1,4 2,2 2,6 Samlet antal undervisnings computere 09/ * *Tallet for Strandgårdskolen er inklusive gruppeordningen. 36 af computerne anvendes kun til ActivBoard, og er dermed ikke direkte tilgængelige som elevcomputere. Anbefaling At der arbejdes på et mere ensartet forhold i antal elever pr. computer mellem skolerne, således at folkeskoleeleverne i Ishøj Kommune har tilnærmelsesvis ens betingelser. At der udvikles værktøjer, som synliggør hvilke computere der ikke har været logget på netværket i en længere periode. Alder Alderen på computeren er afgørende for hvor godt den fungerer og f.eks. for hvilket styresystem den kan køre. De fremtidige udgifter bliver påvirket af, at supporten på det nuværende styresystem udløber i 2012 og de første maskiner der kan køre det nye styresystem er indkøbt i Blandt andet derfor er det målet, at computere ikke skal være mere end 4 år gamle. Som det ses af tabellen, vil der i 2012 komme en pukkel på 272 anlæg, der er ældre end 4 år. Derudover er det på nuværende tidspunkt svært at få de nyeste programpakker til at køre på de ældste anlæg. Tabel 10: Computernes alder 14
15 >5år 4-5år 3-4år 2-3år 1-2år 0-1år I alt Comput ers alder Anbefaling Det tilstræbes at alle maskiner senest i 2012 højst er 4 år gamle. Det tilstræbes at indkøb foretages mere jævnt. Smart Boards og Active Boards Tabellen viser antallet af SmartBoards og Active Boards på skolerne. Active Boards var ikke opgjort sidste år. Det skal bemærkes, at Strandgårdskolen selv har finansieret indkøbet af deres store antal Active Boards. Tabel 11:SMART Boards Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klassecenter Vibeholmskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommun en 2009 Kommun en 2008 Smartboards * Active Boards * Smart Boards fra Strandgårdskolen er sat op på Gildbroskolen. I år er der for første gang købt en anden type IWB(Interactive White Board) end Smart Boardet. Dette board hedder Active Board. Grunden til dette er, at den medfølgende software er blevet udviklet mere i retning af undervisningsbrug. Derudover er det et mere holdbart hardware produkt. Prisen for de to boards er den samme. Antallet af IWB stiger år for år, hvilket medfører en øget driftsudgift. Prisen for en serviceaftale er 2800,- kr. pr. board pr. år. Der er endnu ikke skiftet boards pga. af alder, men det må påregnes, at de ældste snart bør skiftes. Anbefaling At der bliver evalueret på brugernes oplevelser med Active Boardet versus Smart Boardet, og at der eventuelt skiftes fabrikat. Driftsstabilitet Årets tiltag En stor udfordring med driftstabiliteten har været langsomme og ustabile Internetlinjer. Derfor er der etableret fiberinternet til alle skoler med 50/50mbit forbindelser. Disse forbindelser er færdiggjort og klar medio september Dette betyder en øget, men nødvendig løbende driftsudgift. Meget IT-undervisning er i dag online, og Ishøj stiller mange relevante online ressuorcer til rådighed. Udover højere driftstabilitet på serverniveau har det betydet, at det giver tidssvarende pædagogiske muligheder for at bruge Internettet. 15
16 Projekter der kan øge driftstabiliteten. Skolernes serverrum er i generel dårlig stand med hensyn til støv-, luftfugtighed- og temperaturforhold. Dette har negative konsekvenser for driftsstabilitet og kan medføre øgede udgifter til vedligehold. Skolernes trådløse forbindelser bør opgraderes, således at eleverne også med deres egne private computere kan komme på Internettet, uden det udgør en sikkerhedsrisiko. Evalueringsinstituttets ekspertgruppe anbefaler, at kommunerne må forberede sig på, at eleverne i nærmeste fremtid vil medbringe egne computere på skolen og at kommunerne investerer i driftsikre trådløse netværk, så eleverne kan anvende disse på skolen. Anbefaling Derfor anbefales det, at der arbejdes målrettet på at sikre det voksende behov for trådsløse forbindelser. Det anbefales, at skolernes serverrum indrettes så de understøtter driftstabiliteten. 16
17 Lærerkompetencer Forkortelserne N/K og F/K står for henholdsvis natur-teknik og fysik-kemi. Tabel 12: Linjefagsdækning Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse center Ishøj- gård Kommune n 2009 Kommune n 2008 Da 11/11 18/17 94 % 21/21 18/16 89 % 20/20 3/3 100% 10/1 10 % 100/84 84% 117/ % Eng 3/3 9/9 5/5 92 % 7/5 71 % 10/7 70 % 2/2 100% 10/1 10 % 44/29 66% 61/53 87 % Ty 2/2 3/2 67 % 4/4 3/1 33 % 2/1 50 % 2/1 50% - 14/10 71% 17/14 82 % Hi 7/4 57 % 10/6 60 % 8/6 75 % 8/7 87 % 7/7-40/28 70% 62/36 58 % Kri 9/2 22 % 13/8 62 % 13/2 15 % 9/6 67 % 11/2 18 % 10/0 0 % 65/20 31% 72/32 44 % Sam f 2/2 3/3 3/3 3/2 66 % 3/3 14/13 93% 22/15 68 % Mat 8/8 13/13 15/13 87 % 15/13 87 % 13/11 85 % 3/3 100% 10/3 30 % 73/59 81% 95/74 78 % N/t 5/3 60 % 8/3 38 % 10/4 40 % 12/3 25 % 7/3 43 % 4/3 75 % 42/16 38% 46/22 48 % Geo 2/2 4/4 2/2 3/3 5/3 60 % 4/2 50 % 16/14 88% 29/19 66 % Bio 2/2 3/3 4/4 3/2 66 % 4/4 4/3 75 % 16/14 88% 24/15 63 % F/k 2/2 2/2 3/3 2/1 50 % 4/4 1/1 100% - 13/12 92% 21/19 90% Idr 8/7 88 % 10/9 90 % 10/8 80 % 17/15 88 % 10/5 50 % 10/3 30 % 65/47 72% 71/44 62 % Svø 3/3 3/3 3/3 9/9 3/3 10/0 0 % 31/21 68% 23/19 83 % Mu 4/2 50 % 5/5 5/3 45 % 6/4 66 % 5/4-25/16 64% 35/19 54 % Bil 4/3 75 % 8/6 75 % 5/5 5/3 60 % 7/4 57 % 10/1 10% 39/22 56% 41/29 71 % Hå 3/1 33 % 4/3 75 % 2/2 2/2 7/4 57 % 3/0 18/12 67% 26/18 69 % 17
18 Slø 3/3 2/2 1/1 2/1 50 % 3/3 10/2 20 % 21/12 57% 14/9 64 % Hj 3/1 33 % 5/4 80 % 3/3 3/3 5/1 20 % 3/0 19/12 63% 21/15 71 % Status Status for linjefagsdækningen er, at målet om 75% linjefagsdækning, som blev sat i 2007, er nået for mange af fagene på de enkelte skoler. Dette faglige niveau skal naturligvis fastholdes. Det kan også konstateres, at linjefagsdækningen for faget natur-teknik ligger relativt lavt. Med relativt skal også forstås, at en lærer fra eller til kan ændre hele billedet for den enkelte skoles dækning af dette fag. Der er frem til 2011 igangsat forsøg med, at gøre kreative fag til afgangsprøvefag. Bliver dette tilfældet vil det øge opmærksomheden på disse fag. Det skal bemærkes, at det fremgår af tabellen, at alle skolerne allerede har en høj linjefagsdækning i de fleste kreative fag. Fravær - lærere Tabel 13 viser fraværet for lærere i skoleåret 2008/09. Som det også var tilfældet i sidste års rapport ligger fraværet for lærergruppen på niveau med fraværet for alle kommunens ansatte. Den positive tendens til et lavere sygefravær ses også i år. Tabel 13: Fravær lærere Fravær i % Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Skolerne 2008/09 Kommunen 2009 Samlet fravær* 8,1% 9% 8,5% 13,1% 10,5% 4% 8,5% 8,8% 8,8% Heraf sygefravær 3,1% 4,2% 5,4% 6,4% 6,5% 3,5% 6,7% 5,1% 5,6% *Samlet fravær indeholder, udover sygdom, barns 1. sygedag, omsorgsdage samt barsel. Fraværstallet er en samlet opgørelse over den tid fraværsperioden varede og tager ikke højde for, at lærernes arbejdstid er fordelt på flere forskellige kategorier. Tallene viser derfor ikke, hvordan fraværet specifikt påvirker undervisningstiden. For at få et indblik i dette er det nødvendigt at vide, hvornår og hvor meget undervisning den pågældende lærer havde i perioden. Tabel 14 giver et overblik over det antal lærere, der er kommet og gået i løbet af skoleåret 2008/2009 på hver skole og samlet for kommunen. 18
19 Tabel 14: Udskiftning i lærergruppen Ishøj Skole Vejle- broskolen Ishøj 10. Klasse Center Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Ishøjgård Kommunen 2009 Kommet i 2008/ Gået i 2008/ Difference +/ På Strandgårdskolen ses høje tal for personaleudskiftningen. Dels har skolen skulle ansætte mere personale, dels kan forskellige holdninger til den nye Helhedsskole have givet anledning til udskiftninger. På Ishøjgård ses en udskiftning, som svarer til 27% af personalet ved skoleårets start. Dette er en høj %-del, når man tager skolens særlige elevsammensætning i betragtning. Elevfravær Lovgivning Uddrag af gældende bekendtgørelse: 1. Skolens leder påser, at alle elever, der er optaget i skolen, herunder elever i børnehaveklassen, deltager i undervisningen. Stk. 2. Der føres ved fraværslister dagligt kontrol med, at eleverne er til stede under undervisningen. Fraværslisten skal angive følgende om grunden til fraværet: 1) Fravær på grund af elevens sygdom eller lignende. 2) Fravær med skolelederens tilladelse (ekstraordinær frihed). 3) Ulovligt fravær. 5. Hvis skolens leder på grund af særlige begivenheder i familien m.v. har givet en elev tilladelse til at holde ekstraordinært fri fra skole uden for de almindelige ferier og fridage registreres et sådant fravær. 6. Ved ulovligt fravær tager skolen straks kontakt med elevens forældre med henblik på at afdække årsagen til fraværet. Dette afsnit opererer også med bekendtgørelsens tre fraværstyper som de er nævnt i 1 stk.2. De betegnes her som sygdom, lovligt fravær og ulovligt fravær. Tabel 15 sammenligner fraværet pr. elev i 2008 og Fraværet er opgjort i dage og er beregnet dels for den enkelte skole, dels som gennemsnit for alle skoler. Lovligt og ulovligt fravær på Ishøjgård er holdt uden for gennemsnittet, da det vil forrykke det almindelige indtryk. 19
20 Tabel 15: Fravær pr. elev 2008 og 2009 Sygdom Ulovligt fravær Lovligt fravær Gennemsnit i dage pr. elev Ishøj skole 6,0 7,7 1,0 1,5 3,0 2,2 Vibeholmskolen 8,0 5,7 1,7 1,1 3,4 2,2 Gildbroskolen 7,5 7 3,2 4 3,3 2,4 Strandgårdskolen 7,5 4,5 2,8 2,8 2,8 2,8 Vejlebroskolen 8,4 7,7 4,1 5,1 3,8 2,7 10. Klassecenter 5,9 7,0 3,9 4,7 3,1 3,4 Ishøjgård 8,8 8 10,0 5,6 11,3 6,5 Skolegennemsnit 7,4 6,8 2,8 3,2 3,2 2,6 Tabel 15a: Samlet fravær pr. elev Fraværsdage pr. elev i gennemsnit ,4 dage 12,6 dage Status I ovenstående tabel 15a ses et fald i elevernes sygefravær på 0,6 dag i gennemsnit, hvilket svarer til et fald på 8,1%. For det ulovlige fravær ses en stigning på 0,4 dag, som svarer til en stigning på 14,9%. Det lovlige fravær er faldet med 0,6 dag svarende til 18,75%. Det overordnede gennemsnit viser at elevfraværet er faldet med 6%, hvilket er en opfyldelse af handlingsplanens målsætning om et fald på mindst 5%. Fraværet er naturligvis ulige fordelt blandt eleverne, men alene ud fra gennemsnitstallene kan man se, at fraværet kan betyde, at en elev mister 3 ugers undervisning. Set over 10 års obligatorisk skolegang svarer dette til 30 ugers undervisning ¾ års undervisning. Der ses en tendens til, at det ulovlige fravær er steget i samme grad som det lovlige fravær er faldet. CBU og skolelederne udsendte i oktober 2008 retningslinjer, der fastslog at lovligt fravær kun gives ved myndighedsindehaverens skriftlige anmodning og med skolelederens accept. Faldet i det lovlige fravær kan tolkes som ryk for dette. 20
21 Rekruttering af elever Lovgivning Folkeskolelovens 36, stk. 3: Forældre har krav på, at deres barn optages i en folkeskole efter eget valg i bopælskommunen eller i en anden kommune, under forudsætning af, at det kan ske inden for de rammer, kommunalbestyrelsen i skolekommunen har fastsat i henhold til 40, stk. 2. Det samme gælder, hvis forældrene ønsker, at barnet skifter skole under skoleforløbet, herunder til distriktsskolen. Kvalitetsrapport 2008 anbefalede: De fem grundskoler skal ud fra hver sin situation i løbet af 2008/2009 arbejde videre med at skabe en tydelig profil for skolen, og alle skoler skal beskrive deres profil i en populær og forældrevenlig udgivelse. Skolerne vil blive en del af en samlet kommunikationsplan for skoleområdet, der har til formål at sætte fokus på de gode historier og medvirke til at fastholde flere af kommunens elever i kommunens egne skoletilbud Status I sidste års kvalitetsrapport blev der konstateret et fald i elever, der gik på andre skoler end kommunens folkeskoler. Tallet var faldet med 31 elever fra september 2006 til april Tabel 16 viser, at udviklingen er gået den modsatte vej i skoleåret 2008/09. Der er sket en stigning på 57 elever, svarende til 11%. Tabel 16: Elever på privatskole eller skoler i andre kommuner April 2008 April 2009 Privatskoler og andre kommuner Efterskoler Tabel 17 viser dels det faktiske antal elever, der går på privatskoler eller skoler i andre kommuner, dels hvor mange % de udgør af samtlige elever, som hører hjemme i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april
22 Tabel 17: Elevernes fordeling på andre skoler end kommunens Til Ådalens Privatskole Til Hay Skolen Til andre privatskoler Grænsekrydsere Fra Gildbroskolen 139/793 = 17,5 % Fra Ishøj skole 26/246 = 10,5 % Fra Strandgård-skolen 97/927 = 10,5 % Fra Vejlebroskolen 184/526 = 35 % Fra Vibeholm-skolen 64/406 = 15,8 % Kommunen i alt 510/2836 = 18 % I alt går 18% af alle kommunens elever på en anden skole end en af kommunens folkeskoler. Sidste år var dette tal 15,6%. Denne stigning repræsenterer i absolutte tal 57 elever. Dette tal skal holdes op mod et svagt faldende antal børn i den undervisningspligtige alder. Hvor søgningen til Ådalens Privatskole stort set er stabil, er det søgningen til kategorien andre privatskoler der viser udsving. Tallet er steget fra 109 i 2008 til 180 i Især Gildbroskolen, Strandgårdskolen og Vejlebroskolen udviser stigninger i forhold til Ud over vandringen til privatskoler og skoler i andre kommuner er der også er en stor vandring mellem de fem kommuneskoler i Ishøj. Tabel 13 viser det faktiske antal elever, som går på en anden skole end distriktsskolen, samt hvor mange % dette antal udgør af samtlige elever, som er hjemmehørende i distriktet (venstre kolonne). Tallene er fra april Vurdering og anbefaling Både tallene for privatskoleelever og grænsekrydsere er meget levende tal, som hele tiden forandrer sig i løbet af skoleåret. Derfor er tallene kun ryk for status på et bestemt tidspunkt, altså i dette tilfælde april Det anbefales, at der i løbet af indeværende skoleår beregnes en median for tallenes udsving fra måned til måned. 22
23 Elever på anden distriktsskole internt i kommunen Tabel 18: Elever på anden distriktsskole i kommunen Til Gildbroskolen Til Ishøj skole Til Strandgårdskolen Til Vejlebroskolen Til Vibeholmskolen Fra Gildbroskolen 214/793 = 27 % Fra Ishøj Skole 3/246 = 1,2% Fra Strandgårdskolen 378/927 = 41 % Fra Vejlebroskolen 72/526 = 14 % Fra Vibeholmskolen 69/406 = 17 % Kommunen i alt 736/2898 = 25,4 % I alt er der 25,4% af eleverne som går på en anden skole end deres egen distriktsskole. Sidste år var tallet 28,3%. Dette fald skyldes blandt andet, at Strandgårdskolen har hentet 6% af deres egne elever hjem siden sidste skoleår. Vurdering og anbefaling Elevvandring inden for kommunens skoler er en naturlig konsekvens af det frie skolevalg, hvor det samlede skolevæsen får karakter af marked. Denne form for elevvandring kan ses som ryk for forældrenes aktive brug af det frie skolevalg og sker langt hen ad vejen på grundlag af forældrenes opfattelser og oplevelser. Dette til trods, eller netop på grund af ovenstående, er det stadig denne rapports konklusion, at det er et kvalitetsparameter i sig selv, når skolen formår at tiltrække og fastholde flest mulige af egne distriktselever. Der skal arbejdes videre med anbefalingerne fra 2008-rapporten, hvor det nævnes, at skolerne skal arbejde med at skabe en tydelig profil for skolen med henblik på at tiltrække og fastholde distriktseleverne. Center for Børn og Undervisning skal understøtte de af skolerne, der har særlige udfordringer i forhold til dette emne. Der arbejdes allerede på at skabe gode overgange fra børnehave til skole, hvilket også kan bidrage positivt til, at forældrene vælger distriktsskolen. Dertil kommer, at der i forhold til budgetlægning (anlægsbudgettet) er fokus på, at der sker en kontinuerlig fornyelse og forbedring af kommunens skoler. 23
24 Ressourcer til dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand I de to foregående rapporter har emnerne dansk som andetsprog og specialpædagogisk bistand været belyst i kapitlet om pædagogiske processer. I dette års rapport er emnerne flyttet til dette kapitel om rammebetingelser, og der gives udelukkende et overblik over hvilke ressourcer, i form af lektioner, der er afsat på området. Tabel 19 og 20 viser linjefagsdækningen og lektioner for faget, men det skal understreges, at dansk som andetsprog indgår som en dimension i undervisningen, og ikke blot kan betragtes som et særskilt fag (eller specialundervisning). Tabel 19: Linjefagsdækning, dansk som andetsprog Fag Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård DSA 0/2 2/2 9/9 12/12 4/4 1/1 1/ % 100% 100% 100% 100% 100% DSA -/18 4/4 18/17 4/4 1/1 2/ % 94% 100% 100% 50% Tabel 20: Lektioner i dansk som andetsprog Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Lektioner, DSA Lektioner, DSA
25 Tabel 21 og 22 viser de samme opgørelser, blot for specialpædagogisk bistand. Tabel 21: Linjefagsdækning for specialpædagogisk bistand Special pædagogisk bistand Ishøj Skole Gildbroskolen Vejlebro skolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Vibeholmskolen Strandgårdskolen Kommunen /6* 43% 5/5 100% 6/6 57% 2/2 100% 4/4 100% /5* 50% - 6/6 100% 2/2 100% 5/4 80% 0 9 lærere, 8 pædagoger 23/17 74% *Tallene inkluderer undervisning af enkeltintegrerede elever. Hvis de ikke medtages bliver dækningen 4/3 = 75%. Tabel 22: Lektioner, specialpædagogisk bistand Ishøj Skole Vibeholmskolen Gildbroskolen Strandgårdskolen Vejlebroskolen Ishøj 10. Klasse Center Ishøjgård Lektioner, * ** Opgørelse over lektioner til specialpædagogiske bistand var ikke med i sidste års rapport. *Her er ikke medregnet timer til enkeltintegrerede elever. **Tallet er kun for almenskolen. Vurdering og anbefaling Der skal følges op på, hvordan faget dansk som andetsprog indtænkes i skolernes årsplaner, hvilket er en del af handlingsplanen fra 2008-rapporten. I kapitel 4 gives der en nærmere beskrivelse af, hvordan skolerne har organiseret den specialpædagogiske bistand. 25
26 Kapitel 4: Pædagogiske processer I kapitel 4 belyses de pædagogiske processer, som er en del af grundlaget for elevernes resultater ved folkeskolens afgangsprøver. Kapitlet bygger i år på de tilsyn, der blev gennemført på alle kommunens skoler i foråret Dernæst tjener skolernes redegørelse for arbejdet med 2008-handlingsplanen til at give et indblik i, hvilke konkrete processer der er sat i gang på skolerne, som bidrager til at udvikle og forbedre undervisningsmiljøet og heraf elevernes resultater. Endelig giver kapitlet en kort status på emnet evaluering. Pædagogiske processer på baggrund af tilsynet Nedenstående beskrivelse er en sammenfatning af de tilsynsrapporter, der er udarbejdet på baggrund af tilsynsbesøgene. Tilsynets overordnede indtryk og vurderinger Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at der tegnes et billede af syv grundlæggende velfungerende skoler. Ledere, lærere og pædagogisk personale er optaget af elevernes faglige udvikling, men det konstateres i flere rapporter, at der fortsat er et stykke vej til, at elevernes faglige udbytte er tilfredsstillende. I tilsynsholdenes beskrivelser af atmosfære og relationer mellem voksne og børn, og børn og børn imellem er de gennemgående ord: Respekt, engagement, positiv stemning og anerkendelse. Rapporterne fortæller om et generelt velfungerende samarbejde mellem ledelse og ansatte. Medarbejderne rykker generel tilfredshed med ledelsen og deres engagement i undervisning og fritidsdel. Rapporterne beskriver et begyndende tættere og positivt samarbejde mellem undervisning og skolefritidsordning, særligt på ledelsesniveau. Et samarbejde mellem sfo og undervisning som skal udvikles at sætte faggruppernes forskellige kompetencer i spil. Skolerne er optaget af udvikling i forhold til nye undervisningsmetoder og brug af IT i undervisningen. Det er ligeledes gennemgående i tilsynsrapporterne, at lærerne er optaget af at udvikle deres indbyrdes samarbejde og vidensdeling. Tema: Undervisning Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at tilsynesholdene har overværet undervisning, som er præget af variation både i forhold til undervisningsmetoder og i forhold til klasserummets organisering. Tilsynsholdene så flere tilfælde af undervisning, der var direkte inspireret af de igangværende efteruddannelser, så som Cooperative Learning, dansk som andetsprog og Læse for at lære. Især på de yngste klassetrin så tilsynet klasserumsledelse samt tydelige og synlige mål for undervisningen. Generelt viser tilsynenes tilbagemeldinger, at overbygningen har behov for udvikling på disse punkter. Tema: Specialundervisning Tilsynsrapporterne vidner om, at den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af specialundervisning varierer mellem skolerne, ligesom brugen af bestemte metoder. Det samme gælder indretningen af specialundervisningslokalerne. Der er behov for, at Center for Børn og Undervisning tager en dialog med enkelte skoler om tilrettelæggelsen af specialundervisningen. 26
27 Familieklasserne beskrives som velfungerende med et stort forældreengagement. Tema: Fritid Det er gennemgående i tilsynsrapporterne, at kommunens skolefritidsordninger opleves som steder med en positiv atmosfære. Der er stadig behov for at udvikle samarbejdet mellem sfoledelse og skoleledelse, men der er et positivt og fremadrettet samarbejde i de nye skoleledelser, som pr også omfatter sfo-lederen. Det positive samarbejde er et godt fundament for det videre arbejde frem mod en egentlig samordning. Det er en generel målsætning, at udvikle samarbejdet mellem undervisning og fritid. Af konkrete temaer nævnes tosprogede børn, både i forhold til integration, sprogarbejdet og udsatte børn. Tema: SMARTBoard i undervisningen Tilsynsrapporterne giver med variationer et billede af, at elever og lærere er ved at opdage mulighederne i SMARTBoardet, og der er et ønske om at udvide antallet af boards på skolerne. Tilsynet har set eksempler på avanceret brug af SMARTBoard og beskriver en positiv effekt på elevernes opmærksomhed og aktive deltagelse i undervisningen. Der er mere effektiv undervisning og mindre spildtid. Den sidste observation begrænses dog i situationer med ustabilitet i netværket, når man skal på Internettet. Tilsynets generelle anbefalinger er, at skolerne skal beskrive handleplaner for udbygning af brugen af SMARTBoard og skabe muligheder for vidensdeling, og udveksling af erfaringer og undervisningsmaterialer til SMARTBoard. 27
28 Evaluering Lovgivning Forpligtelsen til at gennemføre løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen kom i 1993 og fremgår af Folkeskolelovens 13, stk. 2: Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen. Status I april 2009 fik skolelederne et oplæg om emnet undervisningsevaluering på et skoleledermøde. Af bilagene i denne rapport fremgår det, hvordan skolerne har grebet opgaven med dette punkt i handlingsplanen an. Tabel 23 viser tre niveauer for evaluering. Tabel 23: Model for arbejdet med evaluering (Kilde: Danmarks Evalueringsinstitut) Genstand Mål i fokus Formål Typiske deltagere Løbende evaluering Elevens udbytte: Hvad har eleven lært? Mål for elevens læring At få viden som kan styrke elevens læring Elev og lærer Undervisningsevaluering Undervisningens gennemførelse: Hvordan har de benyttede læremidler og arbejdsformer virket? Lærerens mål for undervisningen At få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen Elever, evt. andre lærere eller ledelsen Skoleevaluering Skolens samlede indsats og rammerne for undervisningen: Hvordan fungerer fx teamstrukturen, forældresamarbejdet eller kompetenceudviklingen Skolens udviklingsmål At få viden som kan udvikle rammerne for undervisningen Elever, forældre, lærere, ledelse og forvaltning afhængig af hvad evalueringen handler om Vurdering og anbefaling Skolerne skal stadig arbejde med evaluering af undervisningen. Et øget fokus på dette emne skal være med til at understøtte de to punkter, der er centrale for kvalitetsudviklingsarbejdet: 1. Øget fokus på processerne på skolerne, herunder den løbende evaluering af( ) selve undervisningen 2. Der skal gøres en øget og anderledes indsats for at forbedre elevernes resultater ved afgangsprøverne Punkt 1 refererer direkte til det faktum, at evaluering af selve undervisningen er et emne, som alle skoler skal arbejde mere med. Det forventes, at skolerne ved at arbejde målrettet med evaluering af undervisningen vil finde inspiration til at gøre en øget og anderledes indsats. 28
29 Formålet med undervisningsevalueringen er netop, at få viden som kan forbedre metoderne i undervisningen, som det fremgår af punktet undervisningsevaluering i modellen. Det er ikke noget, der sker med ét slag, men de to ting hænger sammen! Om at arbejde med handlingsplanen Handlingsplanen der blev vedtaget i forbindelse med kvalitetsrapporten i 2007 var omfattende og introducerede et nyt tema hver måned i løbet af skoleåret. Evalueringen af denne handlingsplan i 2008-rapporten viste, at alle temaerne nåede at blive behandlet på forskellige møder. Den efterfølgende proces med at virkeliggøre handlingsplanen på den enkelte skole blev hæmmet af en manglende prioritering fra CBUs side samt af formål og mål der har været for diffuse at arbejde systematisk med. Skolebestyrelserne har påpeget, at det har været vanskeligt, at få tid til en seriøs behandling af det store antal omfattende temaer på bestyrelsesmøderne. Dette var baggrunden for en væsentlig forenkling af handlingsplanen i 2008-rapporten med blot seks temaer og en konkretisering af målene for disse temaer. Til denne kvalitetsrapport har seks skoler udarbejdet en status på arbejdet med de seks temaer. Det fremgår, at det med denne handlingsplan har været muligt at omsætte temaer og mål til konkrete indsatser og dermed skabe udvikling af undervisningen. De seks statuspapirer, som følger med denne rapport som bilag, giver samtidigt et billede af det konkrete arbejde, der foregår på skolerne og i teamene. For at illustrere processen fra kvalitetsrapport til ændring af praksis viser nedenstående model, hvorledes de forskellige elementer i arbejdet med kvalitetsrapporten og handlingsplanen hænger sammen i en cyklus. Konkrete mål Analyse Skoleleder/ Konkretisere og målrette Resultater (karakterer, læsning mv.) Årsplaner, evaluering, fravær mv. Kvalitetsrapport Handleplan Skolebestyrelse Lærerteam Dokumentation Ændring af praksis Implementering Efter at kvalitetsrapporten er blevet behandlet i Byrådet finder udarbejdelsen af handlingsplanen sted i et samarbejde mellem CBU og skolernes ledelse. Herefter er det 29
30 skoleledelsens og skolebestyrelsens rolle, at målrette handlingsplanen i forhold til de aktuelle udfordringer på den enkelte skole. Endelig tydeliggør modellen lærerteamets rolle som det afgørende led i arbejdet med kvalitetsudvikling i Ishøj Kommunes skolevæsen. 30
31 Kapitel 5: Resultater I dette kapitel gives et indblik i, hvordan skolerne præsterer på grundlag af de givne rammebetingelser og pædagogiske principper. Kapitlet ser på output i form af karakterer. Dette giver et samlet overblik over udviklingen skolernes resultater i alle fag fra 2008 til Skolernes karaktergennemsnit i samtlige prøvefag i 2008 og 2009 vises i hvert sit skema. I nogle ræksfag er der kun ét års karakterer, idet ræksfagene varierer fra år til år. I det efterfølgende anvendes disse forkortelser: Fsa = folkeskolens afgangsprøve Fs10 = folkeskolens 10. klasseprøve Projektopg = projektopgaven i 9. klasse. OSO = obligatorisk selvvalgt opgave i 10. klasse. Udt = ræksfag til afgangsprøven (forskellige mellem skolerne). Skolernes resultater Bekendtgørelsen om skolernes kvalitetsrapport kræver, at der skal gøres rede for skolernes resultater, f.eks. i form af karakterer ved afgangsprøverne, andre evalueringsresultater og tal for overgang til ungdomsuddannelserne. Der har siden den første kvalitetsrapport i 2007 været debat om hvilket kvalitetsbegreb, der ligger til grund for kvalitetsrapporterne. Der er meget fokus på karakterer og f.eks. læseprøveresultater, dvs. de dele af folkeskolens formål der omhandler kundskaber og færdigheder. Der er dele af opfyldelsen af folkeskolens formål, som er vanskeligere at dokumentere, f.eks. de dele der handler om forberedelse af eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Det ville kræve flere og forskelligartede indikatorer og data at indfange et så kompliceret begreb som undervisningens samlede kvalitet. I dette års rapport bringes sammendrag af tilsynsrapporterne fra tilsynet i Disse tilsyn er øjebliksbilleder, men giver alligevel et mere kvalitativt indtryk af skolerne, hvilket bidrager til at indfange kvaliteten. Karakterer og andre prøveresultater kan anvendes som mere indirekte indikatorer på undervisningens kvalitet, hvilket begrundes i nedenstående to forhold: 1. Folkeskolens afsluttende prøver (fsa og fs10) anvendes til at dokumentere, i hvilken grad eleverne når de mål der er fastsat for faget og uddannelsen i form af slutmålene i Fælles Mål. Det er en evaluering af elevernes præstationer. 2. De afsluttende prøver er samtidigt en dokumentation af, i hvilken grad selve undervisningen i pågældende fag og på pågældende skole har ført eleverne frem til at nå slutmålene. Det er dermed også en del af den evaluering, der skal laves af selve undervisningen. Denne viden om eleverne og den undervisning, der er gået forud for de afgivne karakterer, ligger ude på skolerne og i de enkelte lærerteams. Det er derfor her, man skal analysere årets prøvekarakterer. Denne analyse kan give en indsigt, som kan deles på den enkelte skole. 31
32 Ishøj Skole læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 6,8 6,3 8,6 7,3 8,2 6,3 7,3 7,2 6,3 7,4 6,0 6,8 09 4,7 5,5 5,6 4,1 5,2 6,4 6,1 6,8 4,6 6,2 8,7 6,2 gennemsnit: 2008: 7,7 2009: 5,8 Vibeholmskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 6,0 4,7 5,1 5,2 6,4 5,8 3,5 6,3 5,0 5,7 5,9 6,7 6,2 6,7 5,3 5,3 09 4,5 5,4 5,2 4,4 5,5 7,6 5,0 5,5 6,0 6,0 6,4 3,4 4,5 2,8 6,3 5,7 7,3 gennemsnit: 2008: 5,6 2009: 5,2 Gildbroskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 4,6 4,5 5,4 5,9 4,4 6,5 5,4 3,5 2,3 6,6 6,7 3,6 5,0 5,6 09 2,9 3,3 4,2 3,7 7,1 6,2 4,6 5,6 4,4 4,9 4,2 5,3 7,1 5,7 gennemsnit: 2008: 4,6 2009: 4,5 Strandgårdskolen læs ret stav skr dan orden dan mund mat fær mat pro eng mund fysik/ kemi samf geo tysk eng fransk bio krist hist projjekt opg. 08 3,0 2,6 3,8 4,1 3,5 4,5 3,0 4,3 4,4 5,4 3,9 4,4 6,6 7,3 09 2,2 3,9 3,9 5,6 6,8 4,8 3,1 4,3 5,7 4,1 3,4 4,5 5,2 gennemsnit: 2008: 4,1 2009: 4,6 32
Kvalitetsrapport. Skoleåret 2008-2009
Kvalitetsrapport Skoleåret 2008-2009 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: FORORD... 5 Fra Bekendtgørelse af lov om folkeskolen... 6 Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes
Læs mereKvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport
Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3
Læs mereKvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2010/11 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereUndervisning i fagene
Undervisning i fagene Almindelige bemærkninger til lovændringer der vedrører undervisning i fagene 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne for 1.-9. klassetrin foreslås
Læs mereMere undervisning i dansk og matematik
Mere undervisning i dansk og matematik Almindelige bemærkninger til lovforslaget der vedrører mere undervisning i dansk og matematik: 2.1.1. Mere undervisning i fagene Minimumstimetallet for undervisningstimerne
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Krogsbølle Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Krogsbølle Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereLæseplan for sprog og læsning
Læseplan for sprog og læsning OPSUMMERING AF SAMLET LÆSEPLAN i Ishøj Kommune DEL 1 Ishøj Kommune 1 1. INDLEDNING Ishøj Kommune sætter med Succes for alle også et særligt fokus på børns sproglige udvikling
Læs mereKvalitetsrapport. Skoleåret 2009/10
Kvalitetsrapport Skoleåret 2009/10 Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 3 Elevtal Ressourcer Elever pr. lærer Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning Planlagte undervisningstimer Computere
Læs mereKvalitetsrapport 2011
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 11 Skoleåret 1-11 Delrapport fra 11 ved skoleleder Kedda Jakobsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Gennemsnittet er højnet betydeligt i
Læs mereForslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten
Notat Vedrørende: Forslag til ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnavn: Ændring af kommunale fokusområder i kvalitetsrapporten Sagsnummer: 17.01.10-P00-1-16 Skrevet af: Louise Bisgaard
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2012 Skoleåret 2011-12 Delrapport fra Sjølund-Hejls Skole ved skoleleder Jan Hjorth KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Læseindlæringen har
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Brændkjærskolen ved Niels E. Danielsen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Med udgangspunkt i Skolepasset
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Kongslundskolen
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Kongslundskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereBekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling
Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen I medfør af 40 a, stk. 5, i lov om folkeskolen,
Læs mereEvaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog
11. maj 2010 Evaluering af Århus Kommunes model for henvisning af skolebegyndere med dansk som andetsprog Århus Kommune har siden 2006 henvist skolebegyndere med dansk som andetsprog og med et ikke uvæsentligt
Læs mereFolkeskolen Kvalitetsrapport
Kalundborg Kommune Folkeskolen Kvalitetsrapport 2013 Fagcenter Småbørn og Undervisning 01-11-2013 Side 1 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsrapporten skoleåret 2012/13... 3 Sammenfatning... 4 Beslutning...
Læs mere1. september 2013. Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Dansborgskolen
1. september 213 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5
Læs mereTØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008
TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN KVALITETSRAPPORT 2007/2008 Indholdsfortegnelse Kvalitetsrapportens udformning 1. Det fælles skolevæsen a. Mål og rammer for skolevæsnet b. Efter- og videreuddannelse 2007-2008
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 20 Skoleåret 2009- Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Vi har altid opmærksomheden
Læs mereKvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen
Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kvalitetsrapport 2008 1 Kapitel 1: Indledning...3 Baggrund og formål...3 Proces og dokumentation...3 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...3 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport
Læs mereKASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT. Skoleåret 2012-2013
KASTRUPGÅRDSSKOLEN SKOLEBESTYRELSENS ÅRSRAPPORT Skoleåret 2012-2013 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.1. Skolebestyrelsens arbejde i skoleåret 2012 & 2013... 3 1.2. generelt og skolebestyrelsens
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER
KVALITETSRAPPORT FOR TØNDER KOMMUNES SKOLEVÆSEN VURDERING OG HANDLEPLANER Med udgangspunkt i skolernes kvalitetsrapport for skoleåret 2006/2007 vil nedenstående redegøre for generelle oplysninger om og
Læs mereOdder Fælles Skolevæsen April 2014
Odder Fælles Skolevæsen April 04 Totalrapport Dokumentnr.: 77-04-5087 side Indhold.0 Indledning... 4.0 Opsamling på undersøgelsens resultater... 5. Styrkepositioner ved undersøgelsen... 5. Uviklingsområder...
Læs mereSkægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12
Skægkærskolen Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 Skolens kvalitetsrapport for skoleåret 2011/12 omfatter undervisnings- og fritidsdel og udtrykker skolens vurdering af, hvordan skolen har arbejdet
Læs mereSelvevaluering på (skolens navn)
Selvevaluering på (skolens navn) Forældrekreds og bestyrelse har d. / 20 i fællesskab truffet beslutning om, at tilsynet med undervisningen, føres af skolen ved selvevaluering. Skolestyrelsen er underrettet
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 203 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner Krabbeshus Heldagsskole er Skive Kommunes specialskole for børn og unge med autisme
Læs mereBekendtgørelse om selvevaluering på frie grundskoler
BEK nr 620 af 09/06/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., sag nr. 131.29F.031 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse
Læs mereResultatrapport Fremtidsskolen 2011
Resultatrapport Fremtidsskolen 2011 X-købing Kommune Sådan burde skolerne offentliggøre deres resultater Denne resultatrapport afspejler ikke virkeligheden. Fremtidsskolen er ikke nogen virkelig skole,
Læs mereKvalitetsrapport 2010/2011
Kvalitetsrapport 2010/2011 Haderup Skole Skolevænget 1 7540 Haderup Tlf: 96287920 E-mail: haderup.skole@herning.dk www.haderupskole.dk Kvalitetsrapport for Haderup Skole - Herning Kommune, Børn og Unge
Læs mereHandleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Center for Børn og Undervisning September 2012 Handleplan vedrørende digitaliseringsprojekter på børne- og undervisningsområdet i Ishøj Kommune jf. den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Ishøj Kommunes
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt. De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014
Børne- og Undervisningsudvalget 2014-15 BUU Alm.del Bilag 51 Offentligt De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2014 1 Indhold Sammenfatning... 4 Indledning... 6 Resultater... 8 Elever...
Læs mereKvalitetsrapport 2014
Kvalitetsrapport 204 Virksomhedsplan for Oddense Skole Oversigt A. Beskrivelse af skolen Side B. Indsatsområder Skoleåret 20-204 - Evaluering Fælleskommunale indsatsområder Fleksibilitet i undervisningen
Læs mereKvalitetsrapport - for folkeskoleområdet
Kvalitetsrapport - for folkeskoleområdet 2016 Indhold 1. Indledning... 2 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 1.1. Kvalitetsrapporten... 2 1.2. Rapportens opbygning... 2 Sammenfattende helhedsvurdering... 3 Mål
Læs mereInterviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Bilag 1 Interviewguide til interview vedr. VAKKS-undersøgelse af kvalitetsrapportbekendtgørelsen Nedenfor følger interviewguide for interviewet om de forventede konsekvenser af kvalitetsrapportbekendtgørelsen
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2015
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data, som jeg har indsamlet
Læs mereAftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014
Aftale mellem Varde Byråd og Agerbæk Skole Januar 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan
Læs mereKvalitetsrapport 2008/2009. Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09
Kvalitetsrapport 2008/2009 Over Jerstal Skole Haderslev Kommune 2008-09 1 Indholdsfortegnelse. Side 3. Kapitel 1. Resumé med konklusioner. Side 4. Kapitel 2. Tal og tabeller Side 5. Kapitel 3 Fagligt niveau
Læs mereBekendtgørelse om Kvalitets- og Tilsynsstyrelsens skærpede tilsyn med undervisningen på en fri grundskole
BEK nr 1172 af 12/12/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Børn og Undervisning, Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, j.nr. 058.24J.271
Læs mereVirksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen. At forældre, elever og ansatte er bevidste om, at deres handlinger. med værdigrundlaget
Virksomhedsplan 2005-2006 Strandskolen Område Status Endeligt mål Mål 2005-2006 Handlinger Skolen overordnet: Værdier Intranettet Trivselsundersøgelsen Kompetenceudvikling Værdigrundlag for Strandskolen
Læs mereKvalitetsrapport 2013
Kvalitetsrapport 2013 Virksomhedsplan for Nr. Søby Skole A. Beskrivelse af skolen Særlige kendetegn/traditioner På Nr. Søby Skole arbejder vi på at skabe stor indholdsmæssig sammenhæng i skolens hverdag
Læs mereKvalitetsrapport 2008
Kapitel 1: Indledning...2 Baggrund og formål...2 Proces og dokumentation...2 Rapportens overordnede vurdering og anbefalinger...2 Kapitel 2: Status på handlingsplanen for kvalitetsrapport 2007...5 Vurdering
Læs mereVurdering af om de tilgængelige oplysninger er fyldestgørende, herunder beskrivelse af metoder mv.
01 Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1.0 02 stk. 2 Skolens prioritering af hovedindsatsen på Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling er: 4. Skolens vurdering, af i hvor høj grad indsatsen på hovedområdet
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge Januar 2014 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye skolereform.
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Bramdrup Skole ved skoleleder Steen Rasmussen ELEVERNES UDBYTTE AF UNDERVISNINGEN 1 9. klasses afgangsprøve - Skolen under
Læs mereINSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN
INSPIRATION TIL SKOLEBESTYRELSEN Dette materiale er udarbejdet til skolebestyrelsen på grundskoler. Skolebestyrelsen har en vigtig opgave i sammen med skolens ansatte at medvirke til, at skolens miljø
Læs mereEkstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14. Version torsdag aften
Ekstraordinær Kvalitetsrapport for folkeskoleområdet skoleåret 2013/14 Version torsdag aften Forslag til godkendelse i børne- og uddannelsesudvalget den 2. februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereAfgangsprøver %-vis fordeling af afgivne karakterer
I procent Afgangsprøver 2010 Dette notat giver en fremstilling af resultaterne ved dette års afgangsprøver i 9. og 10. klasse. Den udarbejdes som led i arbejdet med udformning af skolernes kvalitetsrapport
Læs mereKvalitetsrapporten 2013. Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen
Kvalitetsrapporten 2013 Mariagerfjord Kommunes Skolevæsen Indholdsfortegnelse BAGGRUND, INDHOLD MV... 2 OPFØLGNING PÅ KVALITETSRAPPORT 2012 OG TILHØRENDE HANDLEPLANER... 3 HELHEDSVURDERING AF DET FAGLIGE
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Langeland Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Langeland Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012. Absalons Skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2011/2012 Absalons Skole 1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Rammebetingelser 2.1. Lærere med liniefagsuddannelse samt kompetenceudvikling og efteruddannelse
Læs mere10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereKvalitetsrapport 2010
1 Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Indledning... 3 Baggrund og formål... 3 Kapitel 2: Rammebetingelser... 4 Økonomiske rammer... 4 Elevudgift... 5 Udgifter på specialområdet... 6 Lærernes undervisningstid...
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget
11. december 2013 Børne- og Undervisningsudvalget Referat Møde: 11. december 2013 kl. 16:30 Sted: Mødelokale 2A / Bad Salzungen Side 1 af 15 Pkt. Side 121 Meddelelser fra formanden 3 122 Meddelelser fra
Læs mereKommunens navn: _Silkeborg
KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET SILKEBORG KOMMUNE KVALITETSRAPPORT PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Kommunens navn: _Silkeborg Formål Denne kvalitetsrapport henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse.
Læs mereSkole. Politik for Herning Kommune
Skole Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Folkeskolen - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og Familiesyn 11 3 - Politik
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Veflinge Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Veflinge Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereLæsepolitikken omfatter alle elever også elever i specialklasserækkerne. Bilaget gøres tydeligere De nationale test skal indføres i skemaet, bilag 1.
Notat Læsepolitik for Frederiksberg Kommune oversigt over ændringsforslag i høringssvar Skole/organisation Kommentar Forvaltningens bemærkninger Rettelse Søndermarkskolen Skolebestyrelsen finder positivt,
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Klinteskolen
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Klinteskolen 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereSammendrag af uanmeldte tilsyn 2012. De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012:
Sammendrag af uanmeldte tilsyn 2012 De uanmeldte tilsyn er gennemført i perioden september til november 2012: Indledning: Dagtilbudsloven 5 beskriver at: Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 1 Skoleåret 11-1 Delrapport fra Sdr. Bjert Centralskole ved skoleleder Lars Andersen KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Sdr. Bjert Centralskoleselever
Læs mere1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen
1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5
Læs mereHelhedsvurdering af skoleområdet i Slagelse Kommune
2012-2013 Kvalliitetsrapport Light-udgave af Hovedrapporten 2 Indledning Denne udgave er en forkortet version af Kvalitetsrapportens hovedrapport. Kvalitetsrapporten er inddelt i nogle overordnede temaer,
Læs mereMinisteriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 2016. Kvalitetstilsynet med folkeskolen
Kvalitetstilsynet med folkeskolen Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen fra juni 2013, at det eksisterende kvalitetstilsyn udvikles, så det tager udgangspunkt i de nationalt fastsatte
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Indhold Om vejledningen... 4 Kort om testene... 5 Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Læs mereKvalitetsrapport 2013-2014. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2013-2014 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4.
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 5: Bedre udskoling og overgang til ungdomsuddannelse for alle elever i folkeskolen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet
Læs mereIT i folkeskolen. - en investering i viden og velfærd
IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd Regeringen August 2003 1 IT i folkeskolen - en investering i viden og velfærd 1. udgave, 1. oplag, august 2003: 2000 stk. ISBN 87-603-2358-2 ISBN (WWW)
Læs mereAnvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner
Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Anvendelse af testresultater fra de nationale test for skoleledere og kommuner Redaktion: Anne Ebdrup Foto: Ulrik Jantzen/
Læs mereBørn i SFO. modtager Da2-uv. SFO'en. Børn i. Børn i
Sygdom pr elev Lovligt pr. elev Ulovligt pr. elev Elever Klasser Kvotient Antal elever med anden etnisk baggrund Elever der får specialundervisning Elever der modtager Da2-uv Børn i SFO'en Børn i SFO 2
Læs mereFolkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune
Børn og Unge 20. november 2013 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform i Fredericia Kommune Det er vigtigt, at der er en klar defineret lokalpolitisk ramme for implementering af den nye
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Bogense Skole
Tillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Bogense Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereVersion til offentliggørelse
Version til offentliggørelse 1 Indhold 1. Indledning...3 2. Mål og resultatmål...4 2.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål...4 2.2. Kommunalt fastsatte mål og resultatmål...6 3. Folkeskolen skal udfordre
Læs mereKvalitets-rapport for skoler / skoleåret 2013/14
NUUSSUUP ATUARFIA Atuarfiup aqqa /skolens navn 36 64 00 / 32 71 33 / jakl@sermersooq.gl Atuarfiup/skolens telefonnr., faxnr. og e-mailadresse Narsaviaq 12, Postboks 5329 Atuarfiup/skolens postadresse 3905
Læs mereYDELSER 3 ORGANISERING 12
KVALITETSRAPPORT Skåde Skole INDHOLD YDELSER 3 95 % MÅLSÆTNINGEN 3 RESPEKT FOR GRÆNSER 4 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB 5 VÆRDIREGELSÆT OG ORDENSREGLER 6 MILJØLEDELSE 7 MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE
Læs mereKvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune. Skoleåret 2014/15
Kvalitetsrapport for skolevæsenet i Gribskov Kommune Skoleåret 2014/15 Marts 2016 Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 www.gribskov.dk Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...3 1.
Læs mereSkolerne og deres distrikter Stk. 1. Skolens navn Registernummer
Indholdsfortegnelse Skolerne og deres distrikter Skolernes ordning og deres omfang Specialundervisningens placering Ordningen af den skolepsykologiske virksomhed Skolebiblioteker/ Pædagogisk Servicecenter
Læs mereBrattingsborgskolen. Kvalitetsrapport 2012 KV12 0. =
531 85 86 87 88 89 90 91 92 93 94 95 96 97 98 99 100 7 8 9 4 5 6 1 2 3 0. = Kvalitetsrapport 2012 Rammebetingelser Klassetrin 0-6 0-6 0 6 Spor i almentilbud 1 1 1 Specialtilbud på skolen nej Nej Nej Antal
Læs mereIshøj Kommune. Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012
Ishøj Kommune Tilsynsrapport Gildbroskolen 2012 Indledning... 3 Lovgivning og målsætning... 3 Faktuelle oplysninger... 3 Hvad har vi hørt ved de reflekterende samtaler... 4 Hvad har vi set/oplevet ved
Læs mereUdkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN
Udkast til BILAG TIL STYRELSESVEDTÆGT FOR RINGSTED KOMMUNES SKOLEVÆSEN INDHOLDSFORTEGNELSE I. STYRELSEN AF KOMMUNENS SKOLEVÆSEN 1. Kommunalbestyrelsen...2 2. Skolebestyrelsen...3 3. Skolens leder...6 4.
Læs mereNotat. Århus Kommune. Den 27. januar 2010
Notat Emne Til Kopi til Bilag 1. Udkast til Rammer for Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Århus Kommune Nils Petersen, Ole Kiil Jacobsen, Charlotte Groftved Ole Ibsen og Simon Calmar Andersen Den 27.
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN DEN KORTE VERSION
KVALITETSRAPPORT FOR GULDBORGSUND KOMMUNES SKOLEVÆSEN 2012 DEN KORTE VERSION Forord Den årlige kvalitetsrapport skal ifølge Bekendtgørelsen styrke kommunalbestyrelsens mulighed for at varetage sit ansvar
Læs mere[Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN
KVALITETSRAPPORT "(SKRIV INSTITUTIONSNAVN)" 2012/13 [SKRIV NORDFYNS OVERSKRIFT] KOMMUNES [Skriv manchet eller klik og slet] SKOLEVÆSEN Indholdsfortegnelse 1 Indledning og baggrund... 1 1.1 Formål med og
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 6: Trivsel, medinddragelse og nye samarbejdsformer A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som skal være med til
Læs mereNotat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune
Center for Undervisning Notat udarbejdet af: Finn Sonne Holm Dato 26-05-2014 Notat vedr. Brug af vikarer på skolerne i Faxe Kommune Dette notat indeholder flg. afsnit: Analyse af tal fra kvalitetsrapporterne
Læs mereArbejdsmiljøuddannelserne. Evalueringsrapport 2007
Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne Evalueringsrapport 2007 Arbejdsmiljøuddannelserne 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Bemærk:
Læs mereKvalitetsrapport 2010
Kolding Kommunale Skolevæsens Kvalitetsrapport 2010 Skoleåret 2009-10 Delrapport fra Parkskolen ved Gaby Juhl KONKLUSIONER KVALITETSSIKRING AF ELEVERNES UDBYTTE Parkskolens elever er alle visiteret gennem
Læs mereÅrsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Status: Hvilke tiltag har været sat i værk omkring Knæk Kurven
Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.
Læs mereÆndringsforslag til budget 2012-15
sforslag til 2012-15 Udvalg: BUU Budgetområde: 3.01 Center: Skoler Forslagstype: Prioriteringsrum Serviceramme Ja/Nej: Ja Forslagsnummer: Udfyldes af Ø&It Drift/anlæg/finansiering: Drift Forslag: Tekst
Læs mereKvalitetsrapport 2012
Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af
Læs mereKvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015. Fanø Kommune
Kvalitetsrapport 2015-2016 Skoleåret 2014-2015 Fanø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 4 3. Mål og resultatmål...
Læs mereEvaluering i folkeskolen i Frederikshavn
Evaluering i folkeskolen i Frederikshavn Debatten om evaluering bliver i medierne ofte til en debat om test. Det betyder, at debatten om evaluering og test bliver overfladisk og uinteressant i en pædagogiske
Læs mereStensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Læs mereTillæg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Hårslev Skole
læg til Årsrapporten Kvalitetsrapporten 2008/09 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Hårslev Skole 3. KVALITETSRAPPORTENS REDEGØRELSE FOR SPECIFIKKE OMRÅDER 3a. Rammebetingelser for udarbejdelse af kvalitetsrapport.
Læs mereFremtidens skole i Struer Kommune
Fremtidens skole i 2014 Baggrund og formål Analysen skal bidrage til at skabe overblik over de udfordringer, står overfor på folkeskoleområdet de kommende år, og anvise handlemuligheder for en fagligt
Læs mere