Jesper Pedersen og Gorm Juul Hansen R06B Bacheloropgave

Transkript

1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Problemfelt Problemafgrænsning Problemformulering Operationalisering Metode Metodiske overvejelser om opgavens design Metodiske overvejelser vedr. den teoretiske del Valg teoretisk litteratur samt kritisk stillingtagen Metodiske overvejelser vedr. den empiriske del Valgt emprisk litteratur og kritisk stillingtagen Valg og kritisk stillingtagen til det empiriske design Empiriske metoder Overvejelser om validitet, realibilitet og generaliserbarhed Teori Empiri Kritisk stillingtagen til spørgeskema som forskningsmetode Etiske overvejelser vedr. spørgeskema som forskningsmetode Udvælgelse af respondenter Opbygning og formulering af spørgsmål til den empiriske undersøgelse Design af spørgeskema Pilottest Fremgangsmåde Bearbejdning af empirisk data Bias Svarprocent Diskussion samt fortolkning/analyse af resultater Baggrundsspørgsmål Delkonklusion af Baggrundsspørgsmål Kendskab til underretningspligten Delkonklusion af kendskab til loven Praksis og erfaring med underretningspligten Delkonklusion af praksis og erfaring med underretningspligten Krydsning af spørgsmål Undersøgelsens Validitet, realibilitet og generaliserbarhed Erfaringsafsnit Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilagsliste

2 1._Indledning: Der bliver i Danmark hvert år registreret mellem tilfælde af fysisk vold mod børn. Derudover er der, børn i familier, som ser deres mor bliver slået, som et resultat af vold i hjemmet. Disse børn er ofre for psykisk vold(1). Derudover fjernes 10 børn i Danmark, fra hjemmet om dagen, som en konsekvens af mistrivsel. Det svarer til at der er børn under 18 år, som enten er tvangsfjernet eller som frivilligt er anbragt på en institution(2). Alle disse faktuelle oplysninger tegner et billede af at der er relativt mange børn, som i større eller mindre grad mistrives i hjemmet. Vi havde en forventning om at så høje tal, ville afspejle sig på røntgenafdelingen i form af underretninger om mistrivsel til de social myndigheder. Derfor har det undret os begge at vi i løbet af vores praktikperioder, som radiografstuderende, ikke har oplevet at der er blevet underrettet på de røntgenafdelinger, som vi har været tilknyttet. Denne undren er baggrunden for vores valg af emne, og årsagen til at vi har valgt at sætte fokus på identifikation af udsatte børn som opdages på røntgenafdelingen. Vores interesse for emnet er også en konsekvens af den bevågenhed som emnet den seneste tid har haft i medierne, samt den indsats regeringen har ydet i form af kampagner. Servicestyrelsen iværksatte i 2006 kampagnen Vores Ansvar, med sloganet Drop berøringsangsten og tænk på barnet, som daværende socialminister Eva Kjær Hansen, udtrykte det(1). Kampagnen skulle minde alle borgere og offentlige ansatte om at man ifølge loven om social service har pligt til at underrette myndighederne, hvis man har mistanke om at et barn bliver udsat for vanrøgt eller misbrug af sine forældre(1), for dermed at nedbringe fysisk og psykisk vold mod børn og unge under 18 år. Som offentlig ansat er man pålagt den skærpede underretningspligt, og Eva Kjær Hansen opfordrer til at reagere også selv om man er i tvivl(1). Vores undren og interesse for emnet er vokset efter at læst en undersøgelse fra April 2009 foretaget af analyse bureauet ZAPERA, for Ankestyrelsen, som indikerer at Eva Kjær Hansens opfordring fra 2006 ikke har haft gennemslagskraft. Den konkluderer at 8 ud 10 fagfolk, med skærpet underretningspligt og som alle har kontakt med børn igennem deres arbejde, mener at myndighederne ikke bliver underrettet tit nok, når et barn viser tegn på omsorgssvigt(3). Som følge deraf vil vi gerne undersøge problemstillingerne forbundet med emnet set ud fra radiografernes perspektiv. 2

3 I det følgende afsnit vil vi derfor se nærmere på hvordan loven om underretningspligt har relevans i forhold til radiografernes daglige virke på røntgen afdelingen. 2_Problemfelt: For at få svar på emnets relevans i forhold til arbejdet på en røntgenafdeling stillede vi os selv spørgsmålet: Er det nødvendigt som radiograf, at kende til underretningspligten? Svaret på spørgsmålet bliver delvist besvaret i en artikel med titlen Recognising and responding to child maltreatment fra Januar 2009 som konkluderer, at alle faggrupper som igennem deres job har kontakt til børn, aktivt bør forsøge at aflæse signaler og tegn på mishandling. Dernæst er det afgørende at de reagerer såfremt de har en formodning om mishandling(4). Derudover beskriver artikelen vigtigheden i, at alle led i organisationen arbejder på at opdage mishandlingen, så man sammen kan gøre en forskel(4). Dermed har artikel fokus på problemet i forhold til flere faggrupper, og dermed ikke specifikt fokus på røntgenafdelingen. For at få et indblik i den enkelte radiografs rolle i forhold til underretningspligten, har vi fundet en videnskablig artikel fra 2009 med titlen Diagnostic Radiographers and Their Role in Child Protection Situations An Exploration of Bystander Intervention, som netop har undersøgt radiografens rolle i forhold til børnemishandling. Den påpeger vigtigheden i at kende og reagere på signaler og tegn fra børn, som mistrives. Derudover anser den undervisning af radiografer i disse områder, som værende en forudsætning, for at kunne aflæse signalerne og derefter at kunne handle på dem. Ydermere redegør den for den problematik, som kan opstå hvis radiograferne ikke kender til procedurer og lovgivning, som er relevant i forhold til børnemishandling. Dette har stor betydning for radiografer fordi, at manglende kendskab til procedure og lovgivning indenfor emnet, gør at de ikke kan handle i overensstemmelse med dem. Hvilket kan have store konsekvenser for barnet og dem selv. Artiklen konkluderer afslutningsvis at det er essentielt at radiografer får undervisning og anerkender deres ansvar indenfor dette betydningsfulde område(5). 3

4 Disse var alle argumenter for hvorfor det er nødvendigt for radiografer at kende til deres underretningspligt. I det følgende afsnit vil vi se nærmere på hvad radiografer kan bidrage med og hvad der gør radiografens rolle i identifikationen af udsatte børn på røntgenafdelingen helt unik. Hvorfor skal radiografer bidrage? Traditionelt har radiografens rolle i forhold til børnemishandling, været begrænset til at skabe de bedste røntgenbilleder, af barnet. Den rolle er ved ændre sig ifølge artiklen Maintaining the chain of evidence in child abuse cases. Den beskriver radiografens unikke mulighed for at opdage børnemishandling på et tidligt stadie, fordi radiografen netop gennem sit arbejde, ser og oplever situationer, som ingen andre faggrupper har mulighed for. Radiograferne har gennem deres job, en stor berøringsflade, og ser børn fra alle sociale lag, de involveres ofte tidligt i patientforløbet og dermed indgår de i forreste række, når børnemishandling skal opdages. Artiklen beskriver hvordan man som radiograf oplever situationer med børn, som er unikke for vores faggruppe. Øjeblikke, som gør at man kan opfange signaler, som sygeplejersken eller lægen gennem deres arbejde, ikke har haft mulighed for at se. Det kan være når barnet skal have tøjet af til en undersøgelse, eksempelvis i forbindelse med et røntgen af femur. Her skal man som radiograf være opmærksom på signaler som kan indikere mishandling f.eks blå mærker. Artiklen konkluderer at radiografen har en afgørende rolle i den kæde af beviser som tilsammen udgør den sag som har til formål at hjælpe barnet(6). Der har i de senere år været stor fokus på emnet i Danmark, hvor kampagnen Vores Ansvar som startede tilbage i 2006, havde til formål at oplyse den brede befolkning om deres pligt til at underrette. ZEPERA s undersøgelse fra 2009(3), konkluderer dog at fagfolk ikke underretter tilstrækkeligt, når de oplever et barn som mistrives. Det sker på trods af at alle offentlige ansatte herunder radiografer, har skærpet underretningspligt. Derfor besluttede Ankestyrelsen at i 2009 at lancere en ny kampagne Tag signalerne alvorligt, som især var rettet mod fagpersoner med skærpet underretningspligt(7). Som beskrevet tidligere har radiografen i kraft af sin rolle, muligheden for at opdage misbrug af børn på et tidligt stadie. Derfor har kigget på hvorfor at det er vigtigt at yde en tidlig indsats. Kampagnen Tag signalerne alvorligt fra 2009 tager netop udgangspunkt i forebyggelse af børnemishandling ved at yde en tidlig indsats (8). 4

5 Karen Jespersen udtrykte det på følgende måde i en pressemeddelelse i forbindelse med lancereringen af kampagnen: Fagpersoner, som arbejder med børn og unge, har et helt særligt ansvar for at reagere og undersøge, om noget er galt derhjemme - også før det muligvis går helt galt. Det handler om at gribe fat i problemerne, inden de vokser sig for store, Kvalificeret og kompetent hjælp til familien tidligt i et barns liv kan måske forebygge mere alvorlige indgreb. Derfor skal man kontakte kommunen, når ikke problemerne kan løses i dialog med forældrene, siger velfærdsminister Karen Jespersen. (9, Ankestyrelsen, 2009 s.1) Karen Jespersen appellerer i sin udtalelse til at man gør en forskel, ved at handle tidligt i barnets liv. Argumenterne for at gøre dette er mange og vil blive gennemgået i det efterfølgende afsnit. Først skal vi se på hvorfor man som radiograf er forpligtet af loven til at handle tidligt i barnets liv. Den fremgår nemlig som en del af formålet med loven og er dermed en direkte følge af loven om social service: Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. (10, Indenrigs- og Socialministeriet, stk.2) Man er dermed som radiograf forpligtet til at handle tidligt i barnets liv. Dette er et forsøg på at forebygge mishandlingen af børn og dets konsekvenser. For at se nærmere på hvilke følger mishandling af børn kan have inddrager vi en artikel fra 2009 med titlen Burden and consequences of child maltreatment in high-income countries. Den beskriver blandt andet den yderste konsekvens, som mistrivsel kan have for barnet og redegør for hvordan børnemishandling kan resultere i død(11). I tilfælde hvor volden ikke bliver standset, risikerer barnet alvorlige fysiske og psykiske skader. Det kan medføre at barnet bliver indadvendt, hæmmet i sin udvikling eller får en aggressiv adfærd(12). Det er derfor essentielt at indsatsen finder sted tidligt, og som radiograf skal man være opmærksom på at en underretning ikke er nogen anmeldelse. Det er en tilkendegivelse af en bekymring, som man har for barnet(1). 5

6 Ansvaret for underretningen ligger hos den enkelte medarbejder. Det er altså den radiograf som har fået kendskab til problemet, som skal underrette, og man behøver ikke at være enig med sin leder for at foretage underretningen(1). Dette er en følge af loven om social service. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. (10, Indenrigs- og Socialministeriet, stk. 1) 2.1_Problemafgrænsning: I ovenstående afsnit fik vi afdækket hvorfor at det er relevant for radiografer at anvende deres underretningspligt. I Danmark foreligger der ikke nogen undersøgelser som redegør for om radiografer anvender deres underretningspligt. Vi vil med denne opgave forsøge at sætte fokus på emnet. For at kunne underrette er det en forudsætning at man kender til loven. Derfor tager vi udgangspunkt i radiografernes kendskab til loven om underretningspligt. Udover at have kendskab til loven er det samtidig nødvendigt at der er en praksis som gør det muligt at efterleve loven. Dette kan være i form af eksplicitte procedurer på afdelingen, som specifikt definerer loven og dens anvendelse. Dette gør loven anvendelig for personalet, ved at beskrive de praktiske informationer forbundet med underretning. ServiceStyrelsen anbefaler at enhver arbejdsplads har et skriftligt beredskab, i form at procedurer der beskriver hvordan man skal forholde sig(12). Derudover er det vigtigt at disse procedurer bliver implementeret på afdelingen ved at der tilbydes undervisning, i hvad de eksplicitte procedurer indeholder og foreskriver. ServiceStyrelsen anbefaler desuden at der tilbydes supervision samt faglig sparring i forbindelse med underretninger(12). For at få et bredt indblik i radiografernes kendskab til loven om underretningspligt vil vi undersøge forholdene på tre udvalgte sygehuse i Region Syddanmark. Ved at kigge på tre sygehuse frem for et får vi et bredere og mere nuanceret billede. 6

7 Derfor vil vi i denne opgave kortlægge radiografernes kendskab til loven samt deres erfaring og praksis for at kunne efterleve loven. Dette leder os frem til vores problemformulering 2.2_Problemformulering: Hvilket kendskab har radiograferne på udvalgte sygehuse i Region Syddanmark til loven om social service omhandlende underretningspligt, og hvilken praksis og erfaring findes der for at efterleve denne lov? 2.3_Operationalisering Se bilag 1. 3_Metode: For at sikre opgavens struktur og samtidig give læseren et overblik, vil vi i de følgende afsnit beskrive de overvejelser som vi har haft i forbindelse med opgavens design. 3.1_Metodiske overvejelser om opgavens design: Opgaven indleder bredt med en overordnet introduktion omkring psykisk og fysik mishandling af børn i Danmark. Det indsnævres i problemfeltet samt problemafgrænsningen, til at omhandle den skærpede underretningspligt og radiografens ansvar i forbindelse med denne. Tilsammen leder disse afsnit os til opgavens problemformulering. For at sikre en fyldestgørende besvarelse af problemformuleringen, har vi udarbejdet en operationalisering. Den har affødt en række forskningsspørgsmål som vi har delt op i teoretiske og empiriske. Vores metodeafsnit har vi opbygget således at vi starter med at gennemgå den teoretiske del og dermed afslutter med den empiriske del. 7

8 Den teoretiske del af vores metodeafsnit vil indeholde en kritisk gennemgang af den litteratur som vi har udvalgt for at besvare vores teoretiske forskningsspørgsmål: Hvad er lovens formål? Hvem er omfattet af loven? Hvornår skal man underrette? Hvorfor bør man have eksplicitte procedurer? Hvad er tidsfristen for rapporteringen? Kan man underrette anononymt? Hvem skal man rapportere til? Hvem har ansvaret for at der bliver rapporteret? Dernæst vil vi i den empiriske del af metodeafsnittet ligeledes tage kritisk stilling til den litteratur, som vi har fundet relevant at benytte, til udvælgelse samt udarbejdelse af empirien, på baggrund af vores empiriske forskningsspørgsmål: Hvornår mener radiograferne at de har pligt til at underrette? Ved radiograferne hvad underretningspligten betyder i forhold til tavshedspligten? Hvilke personer mener radiograferne, er omfattet af loven? Kender radiograferne tidsfristen for rapportering? Ved radiograferne hvem man skal rapportere til? Kender radiograferne reglerne om anonymitet i forhold til underretningspligten? Ved radiograferne hvordan man kan underrette? Ved radiograferne hvem der bærer ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Kender radiograferne formålet med loven? Har radiograferne observeret situationer, hvor underretningspligten kunne være anvendt? Har radiograferne anvendt loven om underretningspligt? Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingen? Bliver der tilbudt undervisning i underretningspligt? Føler radiograferne at de kunne have gavn af mere undervisning i underretningspligt? Er der mulighed for at få supervision i forbindelse med underretningspligt? 8

9 Afslutningsvis vil vi i metodeafsnittet beskrive de metoder, som er mest anvendelige til besvarelse af vores problemformulering, og efterfølgende vil vi redegøre for vores valg. Dernæst vil vi i et videnskabsteoretisk afsnit sammenholde vores valg af metode med de overvejelser som vi har vedr. validitet, reliabilitet og generaliserbarhed. I det efterfølgende afsnit vil vi besvare vores teoretiske forskningsspørgsmål, ved at anvende den litteratur som vi har valideret i vores metodeafsnit(3.2.1). Dernæst vil der være et empiriafsnit, hvor vi tager kritisk stilling til det, at have spørgeskema som forskningsmetode. Det vil indeholde vores etiske og videnskabsteoretiske overvejelser omhandlende spørgeskemaet og endvidere vil der fremgå en præsentation af data, fortolkning, analyse og en del konklusion af vores resultater fra det empiriske studie. Til sidst vil vi konkludere på vores problemformulering og runde opgaven af med en perspektivering. 3.2_Metodiske overvejelser vedr. den teoretiske del: Kritisk stillingtagen til den valgte litteratur, som er krævet for at kunne besvare den teoretiske del af vores problemformulering, som indeholder de teoretiske forskningsspørgsmål fra kategori A & B _Valgt teoretisk litteratur samt kritisk stillingtagen: Her tager vi udgangspunkt i den nyeste udgave af loven om den skærpede underretningspligt, samt den nyeste bekendtgørelse. Loven om social service - Kapitel 11 46, Kapitel jf. lov om social service lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. Oktober 2009 Vi mener at vi igennem lovteksten, kan finde relevante svar på de teoretiske forskningsspørgsmål. Og finder den derfor yderst relevant og valid for vores opgave. Udover loven har vi også udvalgt en række væsentlige artikler, som hovedsageligt er med til, at understøtte problematikken vedr. mishandlede børn. For at finde artiklerne har vi foretaget en søgning på ordene Radiographer, Mandatory reporting, Child abuse og Radiographer and the law. 9

10 Vi fandt brugbare artikler i følgende databaser, Wiley InterScience, CambridgeJournals, ScienceDirect og PubMed. Disse databaser stiller krav til artiklernes gyldighed, hvilket øger deres validitet. Herunder følger en kort beskrivelse af hver artikel samt deres validitet. Diagnostic Radiographers and Their Role in Child Protection Situations An Exploration of Bystander Intervention. Artiklen er fundet på Wiley InterScience og er skrevet af Davis, Michaela og Reeves, Pauline. Davis arbejder med Diagnostisk billedbehandling på University College Dublin School of Medicine and Medical Science og er forfatter til en lang række artikler omhandlende underretninger af børnemishandling. Reeves har en Dr. grad og arbejder ved Department of Radiography, University of Salford og har ligeledes været forfatter til en række artikler omhandlende børnemishandling. Artiklen beskriver radiografens rolle i forbindelse med børnemishandling, samt vigtigheden af undervisning i lovtekst og procedurer vedr. underretning. Artiklen er fra år 2009, den er valid samt relevant for vores opgave da den berør samme emne. Recognising and responding to child maltreatment Artiklen er fundet på PubMed og er skrevet af Gilbert, Ruth et al. Gilbert er uddannet Professor og arbejder ved Centre for Evidence-based Child Health and MRC Centre of Epidemiology for Child Health i London. Artiklen beskæftiger sig med faggrupper, som igennem deres job har kontakt til børn. Den har fokus på at identificere mishandlede børn og efterfølgende foretage en underretning. Artiklen er fra år 2009, den er dermed relevant og valid i forhold til vores opgave. Maintaining the chain of evidence in child abuse cases Artiklen er fundet på CambridgeJournals og er også skrevet af Davis, Michaela og Reeves, Pauline. Den beskriver radiografens unikke mulighed for at opdage mishandling af børn på et tidligt stadie, og konkludere at radiografen har en afgørende rolle i den kæde af beviser, som tilsammen skal udgøre den sag der har til formål at hjælpe barnet. Artiklen er fra år 2004 og dens indhold gør den relevant og valid i forhold til vores opgave. 10

11 Burden and consequences of child maltreatment in high-income countries Denne artikel er fra PubMed og er skrevet af Gilbert, Ruth. Den beskriver blandt andet den yderste konsekvens, som mistrivsel kan have for barnet og redegør for hvordan børnemishandling kan resultere i en lang række sociale, psykiske og fysiske problemer. Artiklen er fra år Vi har desuden brugt en række hjemmesider som indeholder relevant information om underretningspligt i forbindelse med børns mistrivsel. Deres anvendelse beskrives her under. er styret af forbundet for pædagoger og klubfolk. Hjemmesiden henvender sig hovedsageligt til pædagoger, men den indeholder bl.a. information omkring en lang række emner indenfor pædagogik og børns trivsel som vi finder relevant til at belyse problemstillingen. Vi har anvendt siden til, at få et indblik i omfanget af børns mistrivsel i Danmark. er en hjemmeside som ankestyrelsen står bag. Den beskæftiger sig med børns mistrivsel og vigtigheden af den skærpede underretningspligt. Vi finder den relevant da vi her kan finde svar på, hvordan man som fagperson skal anvende sin skærpede underretningspligt korrekt så man kan efterleve loven. er en hjemmeside oprettet af servicestyrelsen. Den beskæftiger sig ligeledes med børns mistrivsel, men til forskel fra ankestyrelsens hjemmeside, beskriver den underretningspligten for den brede befolkning. Vi finder siden relevant, da den indeholder en række information om hvilke tegn og signaler der kendetegner et barn som mistrives. 3.3_Metodiske overvejelser vedr. den empiriske del: Der vil i det følgende afsnit, blive taget kritisk stilling til den litteratur, som er udvalgt, til besvarelse af den empiriske del af vores problemformulering, og dermed de empiriske forskningsspørgsmål. Herefter følger vores overvejelser vedr. de empiriske undersøgelsesmetoder, der kunne være relevante. Afslutningsvis redegør vi for den metode, som vi finder bedst egnet til at besvare vores problemformulering. 11

12 3.3.1_Valgt empirisk litteratur og kritisk stillingtagen: Vi anvender de etiske retningslinjer som beskæftiger sig specifikt med radiografer, men supplerer dem med sygeplejeforbundenes Etiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden. De er anvendelige da de beskæftiger sig med forskning inden for sundhedsområdet. Udover dette benytter vi os af det etiske kodeks fra radiografuddannelsen på University College Lillebælt Tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver. Dette uddybes i afsnit(5.1.1) Vores empiriske forskningsspørgsmål fra kategori A & B, vil blive besvaret af respondenterne i vores spørgeskema. Men for at finde en fremgangsmåde til udvælgelse af respondenter, formulering og udarbejdelse af spørgsmål, samt spørgeskema design og data behandling, vil vi benytte os af følgende litteratur: Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab. Redigeret af Vallgårda, signild og Koch, Lene og er fra år Vallgårda har cand.mag., dr.med., og er lektor ved Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab. Koch har Cand.mag., ph.d. og dr.phil. og er Professor ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet. Vi anvender hovedsageligt kapitlet om spørgeskemaundersøgelser som er skrevet af Münster, Kristine. I kapitlet findes en kronologisk gennemgang af den praktiske udformning af spørgeskemaer til epidemiologiske og kliniske studier. Da bogen er henvendt til professionsbachelorstuderende, som skriver sundhedsvidenskabelige forskningsopgaver og har brug for en guide i metode, finder vi den valid og relevant i vores opgave. Forskning om og med mennesker, Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning. Bogen er skrevet af Launsø, Laila og Rieper, Olaf og er fra år Launsø har Mag.scient.soc., dr.scient.soc. og er seniorforsker på Universitetet i Tromsø. Rieper har Mag.scient.soc., ph.d. i organisationsteori og forskningsleder ved Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut. Bogen har til formål at give læseren et indblik i forskningsprocessens forskellige faser bl.a. indsamlingsog analyse metoder. Vi har her anvendt afsnittende vedr. interview og dataklargøring som en hjælp til vores metodevalg. Derfor betegner vi denne bog som en relevant og valid kilde. Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag. 12

13 Bogen er skrevet af Kruuse, Emil og er fra Kruuse er uddannet psykolog og er forfatter til en række bøger omhandlende undersøgelsesmetoder. Bogen giver bl.a. indsigt i de kvantitative forskningsmetoder samt deres anvendelighed, hvilket er yderst relevant for vores valg af metode. Derfor betegner vi også denne bog som en valid kilde. Den henvender sig desuden til studerende på videregående uddannelser og er derfor brugbar for os. Den Gode Opgave. Skrevet af Reinecker, Lotte og Stray Jørgensen, Peter og er fra år Den er skrevet af folk med praktisk og teoretisk erfaring, som alle har en baggrund som underviser i opgaveskrivning. Derudover har alle været ansat på Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitets humanistiske fakultet. Bogen anvendes, som lærebog i forbindelse med opgaveskrivning på videregående uddannelser og fokuserer på den færdige opgaves kvalitet samt de skriveprocesser der fører hertil. Det er ud fra disse betragtninger at vi vurderer at bogen er anvendelig i forhold til opgaven. Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger Bogen er udarbejdet af Freil, Morten et al. og er fra år Den indeholder nogle overordnede betragtninger om metoder. Kvalitative og kvantitative brugerundersøgelser. I Bogen redegøres for spørgeskemaundersøgelsens faser, hvilket vi finder relevant i forhold til netop vores metode _Valg og kritisk stillingtagen til det empiriske design: I det følgende afsnit vil vi redegør for vores valg af empirisk metode, samt vores videnskabsteoretiske overvejelser _Empiriske metoder: Da vi ønsker at undersøge radiografernes kendskab til loven om underretningspligt, samt hvilken praksis og erfaring de har for at kunne efterleve den, er der en række undersøgelsesmetoder man vil kunne anvende. Disse vil blive beskrevet kort, hvorefter den valgte uddybes i afsnit (5.1) 13

14 Interview eller fokusgruppeinterview: Disse to metoder ville give mulighed for at få en kvalitativ undersøgelse, med mange forskellige nuancer og perspektiver, men med få respondenter. Fordelen ved disse metoder er, at man har muligheden for at få uddybet spørgsmålene og man ville kunne få afklaret evt. forståelsesproblemer. (13, s ) Vi ønsker at belyse respondenternes kendskab samt praksis og erfaring med loven med henblik på at kunne generaliserer det til vores samlede population af radiografer. Dette er ikke muligt at opnå i samme grad ved anvendelse af interviewmetoderne. Observationsstudie: Denne metode ville være anvendelig for, at kunne se hvordan radiograferne reagere på evt. børnemishandling eller på en formodning herom. Et sådan observationsstudie vil være meget tidskrævende, da man er tvunget til at være observatør ved alle relevante undersøgelser i et givent tidsrum. (13, s ) Det er ikke muligt at forudsige hvornår relevante situationer ville opstå, derfor vil det ikke være sikkert, at en situation vil finde sted i den periode hvor vi observere på afdelingerne. Det vil sandsynligvis resultere i en mangelfuld dataindsamling, hvoraf meget lidt kan konkluderes. Spørgeskemaer: Når der i en undersøgelse ønskes viden om udbredelsen af en given holdning eller en vurdering blandt en større gruppe respondenter, anvendes der typisk spørgeskemaer. Formålet vil ofte være at indsamle oplysninger fra en given gruppe, med henblik på at kunne opnå en generel og repræsentativ viden om kendte problemstillinger (14, s. 15). Metoden er fordelagtig, da man på en hurtig måde kan indsamle oplysninger om mange personer, som kan generaliseres til en større population (15, s. 303). Spørgeskemaer har den fordel, at de kan anvendes i undersøgelser hvor tiden fra data indsamling til resultat, skal være kort. Man har den mulighed at man kan stille åbne og lukkede spørgsmål, de åbne vil kunne anvendes kvalitativt og de lukkede kvantitativt. Man er dog nødsaget til at få en høj svarprocent, da resultaterne skal være valide, en svarprocent på 70 % vil være acceptabel (14, s. 126). 14

15 Da man i denne opgave kun har kort tid til at gennemføre et empirisk studie, og vores problemformulering ligger op til en større data indsamling, finder vi spørgeskema yderst anvendeligt. Vi har brug for en relativ stor mængde data for at kunne udpege en tendens og gøre undersøgelsen generaliserbar. Metoden giver os yderligere muligheden for at præsentere vores resultater med deskriptiv statistik, hvilket vi finder overskueligt og læsevenligt. Med baggrund i det overstående vælger vi, at anvende spørgeskema som vores empiriske metode uddybes i afsnit (5.1) _Overvejelser om reliabilitet, validitet og generaliserbarhed: Den empiriske del af vores opgave vil blive besvaret ved et kvantitativt spørgeskema. Ved udarbejdelse af spørgeskemaer er der tre vigtige begreber som skal overvejes, disse er realiabilitet, validitet og generaliserbarhed. Reliabilitet/pålidelighed: Når man beskæftiger sig med begrebet reliabilitet i forbindelse med kvantitative forskningsmetoder, opfattes det ofte som synonymt med reproducerbarhed. Dvs. om andre ville kunne gentage undersøgelsen og opnå de samme resultater (16, s. 80). I vores spørgeskema vælger vi udelukkende, at formulere vores spørgsmål som lukkede. Vi konstruerer en række tvungne svaralternativer, med det formål at gøre undersøgelsen let reproducerbar og dermed opnå høj reliabilitet. Da vi desuden ønsker at vores spørgeskema har en stor gennemsigtighed, beskriver vi i opgaven baggrunden for hvert enkelt spørgsmål. Validitet/gyldighed: Dette udtryk dækker over hvorvidt man beskriver det som man rent faktisk ønsker at beskrive(16, s.79). For at sikre en så høj validitet som muligt, opstiller vi kriterier til udvælgelsen af respondenterne samt udarbejder og formulerer spørgsmålene og svarmulighederne så enkle, præcise og entydige som overhovedet muligt. Med dette forventer vi, at vi får svar på det vi ønsker, med et minimum af 15

16 mistolkninger. For at øge sikkerheden for, at vi måler det som vi ønsker, gennemfører vi ligeledes en pilottest. Generaliserbarhed: Generaliserbarhed er evnen til at kunne drage slutninger ud fra den opnåede viden, ikke blot for de undersøgte, men også for den samlede population(15, s. 65) Undersøgelsens genneraliserbarhed vil være afhængig af repræsentativiteten af personer som indgår i undersøgelsen. For at kunne generalisere har vi derfor udvalgt vores respondenter ved hjælp af stratificeret udvælgelse. Dette er med til at sikre at vores respondenter er repræsentative for den samlede befolkning. Derudover har undersøgelsens validitet en afgørende betydning for generaliserbarheden. Hvis resultaterne ikke har gyldighed, er det ikke muligt at generalisere dem til den resterende population.(15, s. 80) 4_Teori: I det følgende afsnit vil vi besvare vores teoretiske forskningsspørgsmål, ved hjælp af den relevante teoretiske litteratur. Den skærpede Underretningspligt: Vi skal besvare følgende forskningsspørgsmål: Teoretiske forskningsspørgsmål: Hvad er lovens formål? Hvem er omfattet af loven? Hvornår skal man underrette? Hvorfor bør man have eksplicitte procedurer? Hvad er tidsfristen for rapporteringen? Kan man underrette anononymt? Hvem skal man rapportere til? Hvem har ansvaret for at der bliver rapporteret? 16

17 Lovens formål: Overordnet er lovens formål at yde støtte til børn og unge, der har et særligt behov for den, for dermed at skabe de bedst mulige opvækstvilkår for dem. Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så man kan forebygge alvorlige problemer, for børn og unge under 18 år. Derudover indgår det i lovens formål at vanskelighederne så vidt muligt skal løses i samarbejde med familien Støtten skal ydes tidligt og sammenhængende, så begyndende problemer hos barnet eller den unge så vidt muligt kan afhjælpes i hjemmet eller i det nære miljø. Støtten skal i hvert enkelt tilfælde udformes på baggrund af en konkret vurdering af det enkelte barns eller den enkelte unges og familiens forhold. (10, Indenrigs- og Socialministeriet, stk.2). Hvem er omfattet af loven: Det fremgår af loven om social service 153 at alle offentligt ansatte fagpersoner er omfattet af den skærpede underretningspligt og skal indberette til kommunen, hvis de får kendskab til forhold, der giver anledning til at formode at børn eller unge under 18 år har behov for særlig støtte. Indenrigs- og socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler, hvorefter personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til forhold, der giver formodning om, at et barn eller en ung under 18 år har behov for særlig støtte. ( 10, Indenrigs- og Socialministeriet, stk. 1) Dermed er radiografer omfattet af loven og forpligtet til at underrette, når de har en formodning om at et barn eller ung under 18 år har behov for særlig støtte. Det kan være hensigtsmæssigt at man som radiograf, inddrager sin leder i bekymringen for den unge og overvejelserne om at foretage en underretning. Ansvaret for at foretage underretningen er dog placeret hos den enkelte radiograf: 17

18 Hvornår skal man rapportere: Der er ikke fastsat nogen tidsramme for hvornår man skal rapportere. Det anbefales dog at man gør det hurtigst muligt efter hændelsen. Dette kan ske enten skriftligt, telefonisk eller ved personlig fremmøde(8). Det er nok, at man som radiograf i sit arbejde bliver bekendt med at et barn eller en ung under 18 år formodes at have behov for særlig støtte. Det kan være vanskeligt at vurderer hvornår et barn, har behov for særlig støtte, netop derfor er det hensigtsmæssigt at have eksplicitte procedurer på afdelingen. Disse procedurer kan indeholder eksempler på, hvilke tegn og signaler, man som radiograf, skal være særlig opmærksom på. (10, 153 stk. 1) Det er vigtigt at afdelingen tager stilling til hvilke signaler som fortæller, at et barn har behov for særlig støtte. Det kan være vanskeligt at afgøre hvornår barnets signaler er udtryk for noget mindre alvorligt og hvornår signalerne skal tages alvorligt. For at blive bedre til at handle i tide, er det afgørende at man kender til børn signaler, og hvordan de udtrykker sig når de har behov for hjælp. En underretning må altid bero på en konkret vurdering, men det kan være hensigtsmæssigt, at dele en bekymringen for et barn, med kollegaer, således at man sammen kan komme frem til en afklaring. Denne faglige sparring i forbindelse med underretninger, giver mulighed for at lære af ens egne samt af andres erfaringer(8). 18

19 Eksempler på signaler, der kan give grund til, at du skal bekymre dig om barnet: Hyppige sygdomsperioder Motoriske problemer Fysiske tegn på omsorgssvigt som manglende renlighed, mærker efter vold Udvikling, der ikke er alderssvarende Trivselsproblemer, passivitet, hyperaktivitet Forsinket sprogudvikling Nervøsitet eller ængstelse Ekstremt påvirkelige af uro Manglende koncentration Ændret adfærd Aggressivitet Ukritisk i sin kontakt med andre Hvis man oplever nogle af ovenstående tegn, og vurderer at barnet har brug for støtte, skal man kontakte kommunen eller ankestyrelsen(8). Anonymitet: Der er ikke noget krav om at orientere forældrene, om underretningen, men kommunen har pligt til at orientere dem, såfremt der sker en underretning om deres barn. Derfor kan der opstå situationer, hvor man som radiograf ønsker at lave en anonym underretning. Man kan underrette anonymt, hvis man kan risikere arbejdsmæssige eller familiemæssige problemer, forudsaget af underretningen. Derudover er det vigtigt at vide at underretningspligten går forud for reglerne om tavshedspligten(8). 19

20 5_Empiri: Vi vil i det følgende afsnit gennemgå vores etiske samt videnskabsteoretiske overvejelser. Det indebærer en kritisk stillingtagen til spørgeskema som forskningsmetode. Afslutningsvis vil vi analysere, diskutere, fortolke og delkonkludere på vores resultater. 5.1_Kritisk stillingtagen til spørgeskema som forskningsmetode: Fordelene ved at bruge spørgeskemaundersøgelser er at de er billige, har ingen direkte personlig påvirkning fra undersøger, sikrer respondenternes anonymitet samt muligheden for at indsamle store mængder data(13, s ). Derudover giver spørgeskemaer mulighed for at stille åbne og lukkede spørgsmål, som kan være med til at dække både de kvalitative og kvantitative behov(16, s.244). Ulemperne er at man ikke får respondenternes perspektiv ved de lukkede spørgsmål, hvilket kan give et overfladisk billede af virkeligheden(13, s. 120). Derudover er der risiko for at spørgsmålene forstås anderledes end tiltænkt. Denne fejlkilde kan man minimere ved at formulere spørgsmålene så præcist og enkelt som muligt(15, s. 281) _Etiske overvejelser vedr. spørgeskema som forskningsmetode: I forbindelse med udarbejdelsen af vores spørgeskema, har vi derfor anvendt SSN s etiske retninglinjer for sygeplejeforskning. Retningslinjerne vil nedenfor blive gennemgået hvorefter vi vil sammenholde dem med empirien i denne opgave, for at sikre at de etiske retningslinjer overholdes. De fire grundlæggende etiske principper er(17): Princippet om autonomi Princippet om at gøre godt Princippet om ikke at gøre skade Princippet om retfærdighed Princippet om autonomi: 20

21 Princippet om autonomi stiller krav om at forskning der involverer mennesker, skal være baseret på individets fulde og informerede samtykke. Derudover skal data være anonymiseret og deltagerne skal oplyses om deres ret, til at trække sig ud af undersøgelsen, uden at det har konsekvenser for dem. For at imødekomme disse krav har vi på forsiden af vores spørgeskema oplyst respondenterne om deres anonymitet samt deres ret til at trække sig fra undersøgelsen på hvilket som helst tidspunkt. Derudover har vi forinden søgt om tilladelse fra afdelingerne, til at foretage undersøgelsen. Når data er behandlet destrueres spørgeskemaerne, så håndskrift og svar ikke kan føres tilbage til den enkelte respondent, dette er medvirkende til at sikre anonymiteten. Princippet om at gøre godt: Princippet om at gøre godt indebærer krav om forsknings nytte. Det skal have en potentiel nytteværdi for de personer som det retter sig mod. Når vi undersøger radiografernes kendskab til loven samt den praksis og erfaring som findes for at kunne efter leve loven, er det et forsøg på at sætte fokus på emnet. Dermed forsøger vi at bidrage til at loven overholdes, til fordel for både patienter og radiografer. Princippet om ikke at gøre skade: Princippet om ikke at gøre skade handler om deltagernes sikkerhed. I vores opgave laver vi en kvantitativ undersøgelse, som ikke involverer fysiske forsøg og hvor vi gennem hele undersøgelsen sikrer respondenternes anonymitet. Princippet om retfærdighed: Vi i mødekommer kravet om at værne om svage grupper og sørge for at disse ikke udnyttes i forskningen, ved at alle deltagerne tillægges lige stor værdi i undersøgelsen. 21

22 5.1.2_Udvælgelse af respondenter: For at kunne undersøge radiografernes, på tre udvalgte sygehuse i Region Syddanmarks, kendskab samt praksis og erfaring for at kunne efterleve loven, har vi benyttet os af stratificerede stikprøver. Det er med til at sikre at vores stikprøve bliver repræsentativ for populationen, og at stikprøven afspejler et miniaturebillede af grundpopulationen(15, s. 43). Dette gøres ved at opdele populationen i et antal homogene grupper, som kaldes strata. Indenfor hvert stratum udvælger man derefter ud fra tilfældighedsprincippet, et antal personer som svarer til størrelsen af hvert stratum. Derved bliver hver delgruppe i populationen repræsentativ for den samlede befolkningsgruppe, som den skal repræsentere(15, s. 45). Vi har i denne opgave taget udgangspunkt i vores egne oplevelser og erfaringer fra vores praktikperioder. Derfor har vi valgt at undersøge de sygehuse hvor vi har haft vores daglige gang og hvor vi også har fået ansættelse efter uddannelsen. Derudover ønsker vi at være personligt tilstede ved afdelingernes morgenmøder, for at præsentere vores projekt, og har derfor også af logistiske årsager valgt at undersøge de tre udvalgte sygehuse. De tre udvalgte sygehuse udgør vores samlede population. Vi vil besøge hvert sygehus og udtage en stikprøve for hvert enkelt afsnit. For at sikre at den stikprøve er repræsentativ for afsnittet(strata), opdeler vi vores population i homogene grupper, en for hvert afsnit. Det ene sygehus består af tre afsnit og de sidste to har hvert et afsnit. Vi ønsker at udtage vores stikprøve ved at besøge afdelingen på en almindelig hverdag og dermed få besvarelser fra alle de radiografer/røntgensygeplejesker, som er på arbejde i dagvagten. Ved at undersøge hver enkelt afsnits sammensætning og sammenholde det med de respondenter, som svarer på vores undersøgelse, kan vi konkludere om vores stikprøve er repræsentativ, for det enkelte afsnit. Vi har undersøgt hver afsnits sammensætning, ved at stille følgende baggrundsspørgsmål til afdelingsradiograferne, inden vi besøgte dem. 22

23 1. Hvor mange radiografer er der ansat på afdelingen? 2. Ca. hvor mange radiografer er der på arbejde på en almindelig hverdag i dagvagten? 3. Hvordan er kønsfordeling ca. i procent? 4. Hvad er gennemsnitsalderen? 5. Forefindes der skriftlige procedurer vedr. underretningspligt på afdelingen? 6. Tilbydes der undervisning/information i loven omhandlende underretningspligt? I afsnit(?????) sammenholder vi resultaterne fra baggrundsspørgsmålene, med vores respondenter fra stikprøverne, for at vurdere om vores stikprøver er repræsentative, for hvert enkelt afsnit. Vi vælger at ekskludere radiografstuderende, da man som studerende først modtager undervisning i Underretningspligt på 7. Semester, og dermed ikke har noget kendskab til loven. Andre faggrupper bliver ligeledes ekskluderet, da vores fokusområde er indenfor radiografien. Udover at sikre os at vores stikprøver er repræsentative, er det vigtigt at opnå en tilstrækkelig høj svarprocent, for at kunne få et dækkende billede af den undersøgte population. I gennemsnittet er svarprocent på spørgeskemaer kun omkring procent(15, s. 43). Vi mener at vi med vores udvælgelse og metode kan opnå en tilfredsstillende svarprocent, som er med til at validere vores resultater. 23

24 5.1.3_Opbygning og formulering af spørgsmål til den empiriske undersøgelse: For at besvare vores empiriske forskningsspørgsmål, udarbejder vi et spørgeskema, som kan belyse radiografernes kendskab samt deres praksis og erfaring for at kunne efterleve loven. Vi tager derfor udgangspunkt i de empiriske forskningsspørgsmål Empiriske forskningsspørgsmål vedr. radiografernes kendskab til loven: Hvornår mener radiograferne at de har pligt til at underrette? Ved radiograferne hvad underretningspligten betyder i forhold til tavshedspligten? Hvilke personer mener radiograferne, er omfattet af loven? Kender radiograferne tidsfristen for rapportering? Ved radiograferne hvem man skal rapportere til? Kender radiograferne reglerne om anonymitet i forhold til underretningspligten? Ved radiograferne hvordan man kan underrette? Ved radiograferne hvem der bærer ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Kender radiograferne formålet med loven? Empiriske forskningsspørgsmål vedr. praksis og erfaring: Har radiograferne observeret situationer, hvor underretningspligten kunne være anvendt? Har radiograferne anvendt loven om underretningspligt? Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingen? Bliver der tilbudt undervisning i underretningspligt? Føler radiograferne at de kunne have gavn af mere undervisning i underretningspligt? Er der mulighed for at få supervision i forbindelse med underretningspligt? For at få et indblik i hvilke faktorer der har indvirkning på respondenternes besvarelse, stiller vi desuden en række baggrundsspørgsmål, som også tjener til formål at sikre stikprøvens repræsentitvitet. 24

25 Vi har valgt at udforme spørgeskemaet så der udelukkende er lukkede spørgsmål. Vi har truffet denne afgørelse på baggrund af følgende overvejelser. Det er ikke så krævende for respondenterne at svare på lukkede spørgsmål og det er derfor mere sandsynligt at de gennemfører hele spørgeskemaet, og samtidig er det en fordel når man skal bearbejde dataen(14, s. 57). Ved at anvende lukkede spørgsmål er respondenterne ikke tvunget til, med egne ord at skulle svare på spørgsmålet, hvilket nedsætter tiden som der kræves for at besvare spørgeskemaet. Dette er væsentlig faktor da tidsperspektivet spiller en betydende rolle, i respondenternes motivation til at besvare spørgeskemaet(15, s. 280). Spørgsmålene skal formuleres, så de er kort, præcise og forståelige. For at opnå en høj svarprocent, er det essentielt at man kun stiller de spørgsmål som har relevans, således at man kan nøjes med færre spørgsmål. Derudover skal spørgsmålene formuleres så betydningen af spørgsmålet, er ens for både afsender og respondent. For ikke at favorisere et bestemt synspunkt, er det vigtigt at balancere svarkategorierne, når man udarbejder spørgeskemaet(13, s ). For at sikre at spørgsmålene kommer en naturlig og struktureret rækkefølge, har vi inddelt spørgsmålene i følgende kategorier: Baggrundsspørgsmål Kendskab til underretnigspligten Praksis og erfaring med underretningspligten Vi har valgt denne rækkefølge ud fra overvejelser omkring hvad der motiverer respondenterne og hvordan spørgeskemaet fremstår mest overskueligt. For at opnå dette har vi anvendt Funnelteknikken, hvor man tilstræber at stille de generelle spørgsmål først og derefter de mere personlige til sidst. Derved opnår man også en logisk opbygning, som er med til at motivere respondenterne. Baggrundsspørgsmålene er derfor placeret som de første, fordi de er generelle men også fordi at de er lette at besvare da de drejer sig om noget kendt. Derefter har vi placeret spørgsmålene som omhandler respondenternes kendskab til underretningspligten. Dette har vi gjort for at tage hensyn til træthedsfaktorer, som kan have indflydelse på besvarelsen. Spørgsmålene omkring deres kendskab til underretningspligten er de mest krævende spørgsmål og derfor ønsker vi at stille dem tidligt i spørgeskemaet for at undgå mangelfulde besvarelser. Vi afslutter spørgeskemaet med at 25

26 stille spørgsmål omkring deres egne praksis og erfaringer med underretningspligten, da disse er relativt enkle og dermed hurtige at besvare(15, s ). Baggrunden for spørgsmålene beskrives senere i forbindelse med præsentationen af resultaterne _Design af spørgeskemaet: I det følgende afsnit vil vi se nærmere på hvilke indvirkning et spørgeskemas udseende og design kan have på resultatet. Det allerførste indtryk man får at et spørgeskema er dets udseende. Dette førstehåndsindtryk kan være en afgørende årsag til om respondenten vælger at deltage i undersøgelsen. Derfor er det vigtigt at man stræber efter et overskueligt design. Vælger respondenten at deltage til trods for at designet er uoverskueligt, kan konsekvensen af opbygningen være forkerte eller manglende besvarelser til dele af spørgeskemaet(14, s. 33). For at sikre at vores respondenter har et godt udgangspunkt for at svare på vores spørgeskema, udarbejder vi en forside til spørgeskemaet. Her præsenterer vi kort os selv og giver en kort beskrivelse af formålet og baggrunden for projektet. Da vi ikke ønsker at præge respondenterne i en bestemt retning med vores oplysninger om undersøgelsen, sørger vi for at være neutrale i beskrivelsen. Nederst på præsentationen oplyser vi respondenterne om deres anonymitet og videregiver vores kontakt oplysninger, såfremt de har spørgsmål til besvarelsen af spørgeskemaet. I opbygningen af spørgeskemaet har vi sikret at det er overskueligt, ved at opstille spørgsmålene i tabelform, hvilket gør det det let at få et overblik over spørgsmålet, samt hvilke svarmuligheder der foreligger. Derudover har vi lavet luft mellem hvert spørgsmål, således at man ikke er tvivl om hvornår et nyt spørgsmål begynder dette understøttes ved at spørgsmålene er nummeret fortløbende. Rækkefølgen af vores spørgsmål er fastsat ud fra de nævnte kategorier i afsnit(5.1.3.). 26

27 5.1.5_Pilottest: Efter at have udarbejdet vores spørgeskema, lavede vi en pilottest for at minimere bias. Det udleverede vi til 7 radiografstuderende på 7. semester. Grunden til at vi valgte netop dem var at de alle har modtaget undervisning i underretningspligt og dermed ville kunne opdage overflødige spørgsmål, misforståelser og stavefejl(16, s ). Derudover gav pilottesten os mulighed for at undersøge hvor lang tid, det ville tage at udfylde spørgeskemaet. På baggrund af vores pilottest kunne vi konstatere at det tog max 10 minutter at udfylde spørgeskemaet. Derudover vurderede vi at vi havde et spørgsmål som var overflødigt og derfor blev fjernet fra undersøgelsen. Der var ligeledes nogle grammatiske rettelser, som vi blev opmærksomme på gennem vores pilottest _Fremgangsmåde: Efter at have gennemført vores pilottest og revideret vores spørgeskema, er vi klar til at tage kontakt til de udvalgte sygehuse i regionen. Vi indleder kontakten til afdelingerne ved at søge skriftlig tilladelse, som vi sender til Overradiografen på de tre sygehuse. I den skriftlige tilladelse præsentere vi kort os selv, vores projekt, og søger samtidig tilladelse til at kontakte afdelingsradiografen(bilag 2). Efter at have indhentet den skriftlige tilladelse til at udføre vores undersøgelse, kontakter vi afdelingsradiografen via mail for at finde en dato hvor vi kan besøge afdelingen. Vi har valgt at uddele spørgsmålene personligt ved et morgenmøde på afdelingen. Det giver os mulighed for selv at komme med et lille oplæg hvor vi fortæller om vores projektet. Dette gør vi i håb om at vores entusiasme omkring projektet vil afspejle sig i svarprocenten. For skabe lidt ekstra interesse har vi desuden hæftet lidt slik på hvert spørgeskema. Vi beder radiograferne om at tage et spørgeskema og udfylde det i løbet af dagen. Vi oplyser dem om at der vil blive opstillet en svarkasse i kaffestuen, så de ved præcis hvor de skal afleverere deres besvarelse. Vi forklarer at svarkassen, vil blive afhentet om eftermiddagen, når alle har haft mulighed for at aflevere spørgeskemaet. Vi har desuden tilføjet vores kontaktoplysninger på forsiden af spørgeskemaet, således at de kan stille os spørgsmål i løbet af dagen. 27

28 5.1.7_Bearbejdning af empirisk data: Efter at have indsamlet alle vores data i form af papir-spørgeskemaet, indtaster vi svarerne i Excel. Der er tale om i alt 62 besvarelser, så det er overkommeligt at behandle vores data på denne måde. En fordel ved at have vores papir-spørgeskemaet er at vi til enhver tid, kan gå tilbage til vores rådata hvis der skulle være behov for det. For at minimere tastefejl, behandler vi data omhyggeligt ved at vi tjekker hinandens arbejde løbende gennem kontrol og stikprøver. Fordelen ved at anvende Excel er at vi nemt kan behandle vores data med deskriptiv statistik i form at tabeller og diagrammer. Dermed kan vi behandle spørgsmålene enkeltvis men også krydse dem efter ønske. Derudover beregnes den statistiske usikkerhed som opstår, når data fra stikprøverne skal overføres til den samlede population. Beregning resulterer i et konfidensinterval med et 95 procents sikkerhedsniveau, eller som det også kaldes et 95 procents signifikansniveau. Sikkerhedsintervallet bruges ved generalisering, når en stikprøves resultater skal overføres på en population. Vi kan være 95 procent sikre på, at populationens mål vil falde inden for stikprøvens mål omgivet af et beregnet interval. Eksempel på udregning se bilag _Bias: I vil i dette afsnit beskrive de elementer, som kan have indflydelse på de respondenternes besvarelser, og dermed virke som en bias i vores undersøgelse. Tiden- Travlhed på afdelingen kan medføre at respondenten ikke har mulighed for at læse spørgsmålene grundigt igennem og dermed ikke afgiver et korrekt svar. Misforståelse- Tilfælde hvor spørgsmålene forståes anderledes end tiltænkt Fælles besvarelser- Tilfælde hvor radiograferne samarbejder når de udfylder spørgeskemaet og dermed påvirker hinandens besvarelser. Manglende viden- Tilfælde hvor respondenten ikke ønsker at udstille en manglende viden og dermed gætter sig frem til svaret. Lukkede spørgsmål- Når man anvender lukkede spørgsmål er der en risiko for at respondenten ikke finder en ønsket svarmulighed og derfor ikke besvarer spørgsmål som ønsket. 28

29 Tastefejl- Risiko for tastefejl i forbindelse med bearbejdningen af data. 5.2_Svarprocent: I nedenstående skema har vi beregnet vores svarprocent, for hvert enkelt afsnit, samt en total. Et afsnit afviger med en svarprocent på 64%, men vi vælger at inddrage resultaterne, selvom svarprocenten balancerer på grænsen af hvad vi kan acceptere. Sammenlagt har vi en svarprocent på 90 %, hvilket er yderst tilfredsstillende. Dette er medvirkende til at understøtte, undersøgelsens validitet. HOSPITALER A 3.B 3.C Total/gennemsnit Antal ansatte radiografer i afsnittet? Antal radiografer på arbejde i en alm. dagvagt? Antal besvarelser Svarprocent 100% 100% 64% 93% 95% 90% 5.3_Diskussion samt fortolkning/analyse af resultater: I dette afsnit vil vi præsentere resultaterne fra vores spørgeskema undersøgelse, for at diskutere, analysere samt fortolke dem. Det gør vi ved at sammenholde dem med vores teori samt egne erfaringer og holdninger fra klinikken. For at gøre det overskueligt for læseren, har vi inddelt afsnittet i de tre kategorier: Baggrundsspørgsmål Kendskab til loven Praksis og erfaring Slutteligt vil vi krydse relevante spørgsmål, for at vise eventuelle tendenser. 29

30 5.3.1_ Baggrundsspørgsmål Vores første kategori er baggrundsspørgsmål. Denne kategori har til formål at sikre, at vores respondenter er repræsentative for hver enkelt afsnit, og dermed for vores samlede population. Derudover giver denne kategori os mulighed for at krydse oplysninger om alder, ancienitet og køn med andre spørgsmål for at vise en tendens. Spørgsmål 1 Hvad er dit køn? Aktuelle Kvinde Mænd kønsfordeling Sygehus Mand Kvinde Ubesvaret I alt % % i afsnittet % 22% 29 % Mænd % 25% 13 % Mænd 3.A % 11% 25 % Mænd 3.B % 23% 15 % Mænd 3.C % 39% 25 % Mænd Ovenstående har vi opstillet resultatet i tabel form. Dermed kan man aflæse kønsfordelingen for hvert enkelt stikprøve og sammenholde dette med den aktuelle kønsfordeling i afsnittet. Dermed kan man se om stikprøven er repræsentativ for afsnittet. Tallene afslører at der for tre afsnit, er en lille overrepræsentation af mænd. Samtidig er der de tre andre steder en mindre underrepræsentation af mænd. Vi mener, at stikprøven er repræsentativ, for hvert enkelt afsnit og dermed for vores samlede population. 30

31 Spørgsmål 2 Hvad er din alder? Sygehus Antal År i procent Antal År i procent Antal År i procent Antal År i procent Antal > 60 År i procent Gennemsnitsalder i afsnittet 1 6% 17% 72% 6% 0% 36 år 2 0% 25% 50% 25% 0% 44 år 3.A 33% 11% 33% 22% 0% 42 år 3.B 31% 23% 23% 23% 0% 33 år 3.C 33% 44% 0% 22% 0% 37 år I tabellen ovenfor kan man aflæse respondenternes aldersfordeling i stikprøven. Den sammenholdes med gennemsnitsalderen for hvert afsnit. Vi mener at aldersfordelingerne indenfor hver gruppe afspejler gennemsnitsalderen i afsnittet. Dermed er aldersfordelingen repræsentativ for hvert enkelt afsnit og dermed også for hele populationen. Spørgsmål 3 Hvor mange år har du været radiograf/røntgensygeplejerske? Sygehus < 1 år 1-3 år 4-6 år 7-10 år > 10 år 1 11% 11% 6% 6% 67% 2 25% 0% 0% 25% 50% 3.A 22% 11% 11% 0% 56% 3.B 8% 31% 15% 8% 38% 3.C 17% 33% 17% 11% 22% Dette baggrundsspørgsmål har til formål at vise en eventuel tendens eller sammenhæng mellem anciennitet og besvarelse af de øvrige spørgsmål. 31

32 5.3.2_Delkonklusion af Baggrundsspørgsmål Efter at have sammenholdt vores baggrundsspørgsmål med oplysningerne fra hvert afsnit, konkluderer vi at vores stikprøver er repræsentative for hvert afsnit og dermed for alle tre sygehuse, som tilsammen udgør vores population. Dermed er vores spørgeskemaundersøgelse umiddelbart generaliserbar til alle tre sygehuse _ Kendskab til underretningspligten I denne kategori ønsker vi at besvare vores empiriske forskningsspørgsmål som omhandler radiografernes kendskab til underretningspligten: Hvornår mener radiograferne at de har pligt til at underrette? Ved radiograferne hvad underretningspligten betyder i forhold til tavshedspligten? Hvilke personer mener radiograferne, er omfattet af loven? Kender radiograferne tidsfristen for rapportering? Ved radiograferne hvem man skal rapportere til? Kender radiograferne reglerne om anonymitet i forhold til underretningspligten? Ved radiograferne hvordan man kan underrette? Ved radiograferne hvem der bærer ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Kender radiograferne formålet med loven? Spørgsmål 4 Hvornår mener du at der skal underrettes? Du ser unaturlige blå mærker på barnet, og underretter.. Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare forskningsspørgsmålet: Hvornår mener radiograferne at de har pligt til at underrette? I diagrammet nedenfor kan man se svarfordelingen i procent. Der er kun et korrekt svar på spørgsmålet, og det er makeret med grønt. 32

33 60% 50% 40% 52% Hvis du har en formodning om at barnet har behov for særlig støtte Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet, har behov for særlig støtte 30% 27% Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet bliver udsat for fysisk vold af forældre/værge 20% 13% Kun hvis du er vidne til, at barnet udsættes for fysisk vold af forældre/værge 10% 5% 3% Ved ikke 0% Ud fra søjlediagrammet kan vi aflæse at 52 % har svaret rigtig på spørgsmålet. 13 % mener at man skal have en sikker indikation om at barnet, har brug for støtte, mens hele 27 % svarer at man skal have en sikker indikation om at barnet er udsat for fysisk vold af forældre/værge. Dette betyder at ca. halvdelen af respondenterne ikke ville rapportere på en formodning om at barnet har brug for særlig støtte. Hvilket kan resultere i at der, ikke bliver rapporteret tilstrækkeligt i forhold til hvad loven foreskriver. For at undersøge om dette kan generaliseres til den samlede population. Har vi beregnet den statistiske usikkerhed som opstår, når denne viden om stikprøven skal overføres til den samlede population. Vi kan konkludere med 95 % sikkerhed, at den sande fordelingen for den samlede population ligger i intervallet %, som dermed ville svare forkert på spørgsmålet om hvornår der skal underrettes. Det er bredt interval, men på trods af usikkerheden, er det stadig et relativt stort antal radiografer, som har et begrænset kendskab til hvornår man skal foretage en underretning. 33

34 Spørgsmål 5 Hvilket af følgende udsagn mener du er korrekt? Dette spørgsmål omhandler tavshedspligtens betydning i forhold til underretningspligten og besvarer vores forskningsspørgsmål: Ved radiograferne hvad underretningspligten betyder i forhold til tavshedspligten? Her er der ligeledes kun et korrekt svar og det er markeret med grønt. 100% Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og 92% derfor kan man som radiograf 90% ikke underrette 80% 70% 60% Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf, ikke underrette uden forældrenes/værgens samtykke. 50% 40% Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf, ikke underrette uden at informerer forældrene/værgens samtykke. 30% 20% Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf, godt underrette uden forældrene/værgen samtykke. 10% 0% 2% 7% Ved ikke 92 % har svaret korrekt på spørgsmålet. Vores respondenter er dermed ikke i tvivl om at tavshedspligten er underlagt underretningspligten. Generaliseret til den samlede population, vil det korrekte svar for radiograferne med 95 % sikkerhed, ligge i interervallet %. 34

35 Spørgsmål 6 Hvilke personer er beskyttet af loven om underretningspligt? Hermed ønsker vi at besvare vores forskningsspørgsmål: Hvilke personer mener radiograferne, er omfattet af loven? Det rigtige svar er i diagrammet markeret med grønt. 60% 57% 50% 40% 30% 20% 22% 22% Børn og unge under 18 år Børn under 15 år Ved ikke 10% 0% 57 % svarer korrekt at det er børn og unge under 18 år. 22 % mener at det er børn under 15 år, mens de resterende 22 % er i tvivl. Der er 2 som ikke har svaret. Dette kan betyde at aldersgruppen år kan blive overset. Generaliseret til den samlede population, vil det korrekte svar for radiograferne med 95 % sikkerhed, ligge i interervallet %. 35

36 Spørgsmål 7 Hvad er tidsfristen for rapportering? Med dette spørgsmål får vi direkte svar på vores forskningsspørgsmål om radiografernes kendskab til tidsfristen for rapportering: Kender radiograferne tidsfristen for rapportering? Det rigtige svar er markeret med grønt. 70% 60% 61% Snarest muligt efter hændelsen 50% Senest 24 timer efter hændelsen 40% Senest 7 dage efter hændelsen 30% Senest 14 dage efter hændelsen 20% 10% 13% 10% 13% Der er ikke nogen tidsfrist, men det anbefales at underrette snarest muligt efter hændelsen. Ved ikke 0% 2% 2% Det fremgår af søjlediagrammet at 61 % har svaret korrekt på spørgsmålet. 13 % har svaret at man skal rapportere snarest muligt efter hændelsen. De resterende svar fordelinger sig mellem 24 timer efter hændelsen og 7 dage efter hændelsen. Endelig har 13 % svaret at de ikke ved det. 36

37 Spørgsmål 8 Ved du hvor du skal rette din henvendelse når du skal underrette? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare vores forskningsspørgsmål omkring radiografernes viden om hvem man skal rapportere til: Ved radiograferne hvem man skal rapportere til? Her er kun mulighed for at svare ja eller nej. Svarene kan aflæses i diagrammet 70% 60% 59% 50% 40% 30% 20% 41% Ja Nej 10% 0% 41 % svarer at de ved hvem de skal rapportere til mens hele 59 % svarer nej. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke ved hvor de skal rette deres henvendelse i forbindelse med underretningen. 37

38 Spørgsmål 9 En underretning kan? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare vores to forskningsspørgsmål: Kender radiograferne reglerne om anonymitet i forhold til underretningspligten? Ved radiograferne hvordan man kan underrette? Her har respondenterne mulighed for at afgive mere end et svar. De rigtige svar er markeret med grønt og lilla. 70% 60% 61% 50% Være anonym 40% 30% 20% 40% 21% Udelukkende ske ved skrfitlig henvendelse Udelukkende ske ved personligt fremmøde Ske skriftligt, telefonisk eller ved personligt fremmøde Ved ikke 10% 0% 5% 2% Vi aflæser at kun 40% svarer at man kan være anonym, i forbindelse med en underretning 61 % svarer rigtigt på spørgsmålet om hvordan man kan underrette, mens 21 % svarer ved ikke. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke ved hvordan man foretager en underretning. 38

39 Spørgsmål 10 Hvem har ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Ved radiograferne hvem der bærer ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Her er der kun et korrekt svar, som er markeret med grønt. 80% 70% 73% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 6% 6% 15% Den person som får kendskab til problemet Afdelingsledelsen Den ledende overlæge Ved ikke 73 % af respondenterne svarer rigtigt på spørgsmålet mens 6 % mener at det er den ledende overlæge. 6 % peger på afdelingsledelsen. 15 % har svaret ved ikke. Der var en respondent som ikke svarede på spørgsmålet. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ville svare at det er den person som får kendskab til problemet, hvilket er korrekt. 39

40 Spørgsmål 11 Hvad er formålet med underretningspligten? Med dette spørgsmål besvarer vi følgende forskningsspørgsmål: Kender radiograferne formålet med loven? I dette spørgsmål er der mulighed for at afgive flere svar, de korrekte svar er markeret med grønt og lilla, i søjlediagrammet. 80% At kommunen kan indlede en sag 75% om tvangsfjernelse 70% 63% 60% At yde støtte til børn som har særligt behov for den 50% 40% 30% At yde en tidlig og sammenhængende støtte, så begyndende problemer kan afhjælpes 20% 10% 0% 14% 5% 9% At imødekomme og lette fremtidige røntgen undersøgelser, så man kan undersøge barnet uden forældrenes/værgens tilstedeværelse Henholdsvis 63 % og 75 %, har svaret at yde støtte til børn som har særlig behov for den, samt at yde en tidlig og sammenhængende støtte, så begyndende problemer kan afhjælpes. Disse svar er begge korrekte og giver en indikation om at radiograferne har en god fornemmelse af hvad formålet med underretningspligten er. 12 % har svaret at formålet med loven er at kommunen kan indlede en sag om tvangsfjernelse, hvilket ikke er korrekt. 5 % svarer at det er for at imødekomme fremtidige røntgenundersøgelser, og de resterende 9 % har svaret ved ikke. 40

41 5.3.4_Delkonklusion af kendskab til loven 52 % af respondenterne svarede rigtigt på spørgsmålet om hvornår man skal underrette. Det betyder at ca. halvdelen, enten er i tvivl eller svarede forkert på spørgsmålet. Dette indikerer at 48 % har et utilstrækkeligt kendskab til underretningspligten, hvilket betyder at de ikke kan efterleve loven. Vi kunne konkludere at hvis man generaliserer det til den samlede population, vil det tilsvarende tal ligge i intervallet 35 % - 60 %. Loven foreskriver at man skal underrette, når man har en formodning om at et barn eller ung under 18 år, har brug for særlig støtte. Det er afdelings opgave at udarbejde retningslinjer, som definerer den kultur og holdning, som skal hjælpe, radiografen i situationer hvor der er behov for at anvende underretningspligten. I vores teoriafsnit gennemgik vi eksempler på tegn og signaler, som kan afsløre, hvornår et barn har brug for særlig støtte. Respondenterne havde derimod generelt en god fornemmelse af tavshedspligtens betydning for underretningspligten. Vores spørgsmål afslørede at aldersgruppen år kan være overset, da kun 57 % vidste at denne gruppe var omfattet af loven. Det tilsvarende tal for den samlede population ligger i intervallet 45 % - 69 %. Respondenterne havde en god fornemmelse af tidsfristen for rapportering, men antagelsen om at man skal rapportere snarest muligt efter hændelsen, kan lægge et unødigt pres på radiograferne, som kan medføre at der ikke bliver rapporteret. Det er derfor vigtigt at man er klar over at der ikke er nogen tidsfrist. 59 % af respondenterne vidste ikke hvem de skulle rette deres henvendelse til, i forbindelse med rapportering. Dette stemmer overens med vores forventninger og erfaring fra vores praktik perioder og betyder at % af radiograferne(samlede population) med 95 % sikkerhed, ikke ved hvor de skal rette deres henvendelse i forbindelse med underretninger. Det indikerer at der er et behov for eksplicitte procedurer, som rent praktisk beskriver hvordan man foretager en underretning. At der er brug for undervisning i underretningspligt, fremgik ligeledes da kun 40 % af respondenterne mente at man kan foretage en anonym underretning. De krav som skal være opfyldt for en anonym underretning, er beskrevet i vores teoriafsnit(4). Dette er en væsentlig barriere som kan være afgørende, når man står i en situation, hvor der skal underrettes. Det er med til at 41

42 understrege nødvendigheden i at udarbejde eksplicitte procedurer samt at tilbyde undervisning i underretningspligten. 61 % af respondenterne, svarer rigtigt på spørgsmålet om hvordan man kan underrette, mens 21 % svarer ved ikke. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke ved hvordan man foretager en underretning. Det er bredt interval, men på trods af usikkerheden, er det stadig et relativt stort antal radiografer, som har et begrænset kendskab til hvordan man rent praktisk foretager en underretning. Respondenterne har generelt en god opfattelse af hvem der bærer ansvaret for rapportering, da 73 % svarede rigtigt på spørgsmålet. Dette samme kan generaliseres til den samlede population, hvor det samme er gældende for mellem 62 % - 84 % af radiograferne. Størstedelen af respondenterne kender desuden formålet med loven _ Praksis og erfaring med underretningspligten I denne kategori ønsker vi at besvare vores empiriske forskningsspørgsmål som omhandler radiografernes praksis og erfaring med underretningspligten: Har radiograferne observeret situationer, hvor underretningspligten kunne være anvendt? Har radiograferne anvendt loven om underretningspligt? Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingen? Bliver der tilbudt undervisning i underretningspligt? Føler radiograferne at de kunne have gavn af mere undervisning i underretningspligt? Er der mulighed for at få supervision i forbindelse med underretningspligt? 42

43 Spørgsmål 12 Har du observeret situationer, hvor du mener at der kunne være behov for, at anvende underretningspligten? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Har radiograferne observeret situationer, hvor underretningspligten kunne være anvendt? Der er kun mulighed for at afgive et svar. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 11% 87% 2% Ja Nej Ved ikke 87 % svarer at de ikke har observeret situationer, hvor der kunne være behov for, at anvende underretningspligten. 11 % svarer at de har observeret situationer, hvor behovet for at anvende underretningspligten kunne være relevant. 2 % svarede ved ikke, mens der var en respondent som ikke besvarede spørgsmålet. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ville svare at de ikke har observeret situationer, hvor de mener at der er behov, for at anvende underretningspligten. 43

44 Spørgsmål 13 Har du lavet en underretning? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare vores forskningsspørgsmål omkring radiografernes egne rapporteringer: Har radiograferne anvendt loven om underretningspligt? Der er fire svarmuligheder til spørgsmålet. 100% 93% 90% 80% 70% 60% 50% 40% Ja, flere gange Ja, en gang Nej Ved ikke 30% 20% 10% 0% 2% 5% 93 % af respondenterne, har aldrig lavet en underretning, mens de resterende 7 % fordeler sig mellem en og flere gange. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke har foretaget en underretning. 44

45 Spørgsmål 14 Forefindes der skriftlige procedurer omhandlende underretningspligt på din afdeling? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingen? Der er tre svarmuligheder til spørgsmålet. 70% 64% 60% 50% 40% Ja 30% 20% 20% 16% Nej Ved ikke 10% 0% Det rigtige svar på spørgsmålet for alle afdelingerne er nej. Det har 16 % svaret, mens 20 % har svaret at der forefindes skriftlige procedurer på deres afdeling. De resterende 64 % har svaret ved ikke. 45

46 Spørgsmål 15 Har du fået undervisning omhandlende underretningspligt på din afdeling? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Bliver der tilbudt undervisning i underretningspligt? Der er tre svarmuligheder 70% 64% 60% 50% 40% 30% 20% 33% Ja Nej Ved ikke 10% 0% 3% 64 % af respondenterne svarer at de ikke har modtaget undervisning i underretningspligten, mens 3 % svarer ved ikke. 33 % svarer at de har modtaget undervisning. 46

47 Spørgsmål 16 Føler du et behov for undervisning omhandlende underretningspligt? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Føler radiograferne at de kunne have gavn af mere undervisning i underretningspligt? Der er ligeledes tre svarmuligheder til dette spørgsmål 70% 60% 61% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 28% 11% Ja Nej Ved ikke 61 % svarer at de føler et behov for undervisning omhandlende underretningspligten. 28 % svarer nej til spørgsmålet, mens de resterende 11 % har svaret ved ikke. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, mener at de kunne have behov for undervisning i underretningspligten 47

48 Spørgsmål 17 Har du tidligere fået supervision(faglig sparring) på egne eller andres underretninger? Med dette spørgsmål ønsker vi at besvare følgende forskningsspørgsmål: Er der mulighed for at få supervision i forbindelse med underretningspligt? Her er der tre svarmuligheder 100% 90% 89% 80% 70% 60% 50% 40% Ja Nej Ved ikke 30% 20% 10% 0% 10% 2% 10 % har tidligere fået supervision i forbindelse med egne eller andres underretninger. 89 % har svaret nej, mens de resterende 2 % har svaret ved ikke. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke har modtaget supervision i forbindelse med underretninger. 48

49 5.3.6_Delkonklusion af praksis og erfaring med underretningspligten: Vi erfarede at 87 % af respondenterne ikke har observeret situationer hvor underretningspligten kunne være anvendt. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ville svare at de ikke har observeret situationer, hvor de mener at der er behov, for at anvende underretningspligten. Der er dermed et relativt stort antal radiografer, som ikke har oplevet disse situationer. Vi havde en formodning om at radiograferne, manglede viden omkring, hvornår de skal anvende underretningspligten. Det blev bekræftet i spørgsmål 4, hvor lidt under halvdelen af radiograferne, tilkendegav at de først ville underrette, i mere alvorlige tilfælde. Det forklarer hvorfor de ikke mener at have observeret tilfælde, hvor der var behov for at anvende underretningspligten. Samtidig har 93 % af respondenterne, aldrig foretaget en underretning. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke har foretaget en underretning. Dermed er der et stort antal radiografer, som har aldrig har lavet en underretning. Det stemmer overens med svarende fra spørgsmål 4 og 8, hvor vi konkluderede, at et relativt stort antal, har et begrænset kendskab til hvornår at man skal underrette, samt hvem man skal rette sin henvendelse til i forbindelse med underretningen. Respondenterne havde desuden et begrænset kendskab til hvorvidt der forefindes skriftlige procedure på afdelingen. Det var kun 18 % som rent faktisk var klar over at der ikke fandtes eksplicitte procedurer på afdelingen. Det skal dog tilføjes at tre afsnit, er i gang med at udarbejde eksplicitte procedurer. Resultatet indikerer at der hersker en tvivl om hvorvidt der forefindes eksplicitte procedurer på afdelingerne. Det stemmer overens med vores erfaring, hvor vi har oplevet, at der ikke er fokus på emnet, underretningspligt. Det er vigtigt at afdelingerne får udarbejdet eksplicitte procedurer på området. De bør danne grundlag for den undervisning, som radiograferne får i underretningspligten. Det er ydermere vigtigt at de er specifikke og fyldestgørende, således at radiograferne, rent praktisk ved hvordan de skal underrette. 49

50 61 % af respondenterne, har ikke modtaget undervisning i underretningspligten, og samtidig føler 60 % at de har et behov for at modtage undervisning. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, mener at de kunne have behov for undervisning i underretningspligten. Undervisning i underretningspligten er nødvendig for at radiograferne, kan opnå et tilstrækkeligt kendskab til alle lovens aspekter. Dem der har modtaget undervisning kommer alle fra samme sygehus, hvor der har været udbudt undervisning en gang. 89 % af respondenterne har svaret at de ikke har fået faglig sparring i forbindelse med egne eller andres underretninger. Dette skal ses i lyset af at 93 % aldrig har lavet en underretning. Den faglige sparring er vigtig da, den er medvirkende til at sætte fokus på emnet, samtidig med at alle vil have mulighed for at lære af hinanden. Generaliseret til den samlede population, betyder det at mellem % af radiograferne med 95 % sikkerhed, ikke har modtaget supervision i forbindelse med underretninger. 5.4_Krydsning af spørgsmål: For at ydereligere at belyse vores problemformulering vil vi i dette afsnit undersøge, radiografernes kendskab til loven om underretningspligt, samt deres praksis og erfaring for at kunne efterleve den. Det vil vi gøre ved at krydse udvalgte spørgsmål for derved at vise eventuelle tendenser. Før hver krydsning af spørgsmål, vil vi redegøre for, vores valg, for derefter at analysere og fortolke på resultatet. Kendskab til loven: For at belyse radiografernes kendskab til loven med henblik på at kunne efterleve loven, har vi valgt at krydse følgende spørgsmål med hinanden: 50

51 Hvornår mener du at der skal underrettes? Har du observeret situationer, hvor du mener at der kunne være behov for, at anvende underretningspligten? Spm. 4 viser om radiograferne ved hvornår, man skal anvende underretningspligten. Det vil vi sammenholde med spørgsmålet om hvorvidt, radiograferne har observeret situationer, hvor de mener at der kunne være behov for, at anvende underretningspligten. Krydsningen af disse to spørgsmål, giver et indblik i radiografernes opfattelse af, hvornår at de mener en situation kræver, at man anvender sin underretningspligt. Dette har en afgørende betydning, da et manglende kendskab til loven, kan betyde manglende evne til at efterleve loven. En del af lovens formål er, at fremme den tidlige indsats, ved at underrette på formodninger, om at et barn eller ung under 18 år kan have brug for særlig støtte. Dette betyder, at radiograferne skal være opmærksomme, på signaler og tegn, som ellers nemt kan overses, hvis man ikke har fokus på dem. Vi har en formodning om at radiografer, som ikke har et tilstrækkeligt kendskab til loven, heller ikke har observeret situationer, hvor de mener at der kunne være behov, for at anvende underretningspligten. Omvendt har vi en formodning om at de radiografer, som ved at man skal reagere på en formodning, er mere opmærksomme på signalerne og dermed højst sandsynligt også har observeret situationer, hvor der kunne være behov for at anvende underretningspligten. I søjlediagrammet nedenfor kan man aflæse svarfordelingen på spørgsmålet: Hvornår mener du at der skal underrettes?, for radiograferne, som henholdsvis har svaret nej og ja til spørgsmålet: Har du observeret situationer, hvor du mener at der kunne være behov for, at anvende underretningspligten? 51

52 60% 50% 40% 50% Hvis du har en formodning om at barnet har behov for særlig støtte Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet, har behov for særlig støtte 80% 70% 60% 50% 71% 30% 20% 10% 13% 27% 6% 4% Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet bliver udsat for fysisk vold af forældre/værge Kun hvis du er vidne til, at barnet udsættes for fysisk vold af forældre/værge Ved ikke 40% 30% 20% 10% 29% 0% nej 0% ja 50 % af respondenterne som ikke har observeret sådanne situationer, svarer korrekt på spørgsmålet, mens det tilsvarende resultat er 71 %, for dem som har observeret situationer, hvor de mener at underretningspligten, kunne være anvendt. Det indikerer at de radiografer, som ikke har observeret situationer, hvor de mener at der kunne være behov, for at anvende underretningspligten, i højere grad, har en forkert opfattelse af, hvornår at man skal underrette. Diagrammet viser at de respondenter, som har observeret situationer(diagrammet til højre), hvor de mener at der kunne være behov, for at anvende underretningspligten, også i højere grad (71 %), ved hvornår loven foreskriver at man skal underrette. Dermed er der en sammenhæng mellem et godt kendskab til loven og respondenternes oplevelse af, hvornår der skal underrettes. Det viser at et godt kendskab til loven har stor betydning for respondenternes mulighed for at kunne efterleve loven. Vi undersøgte desuden om der var en sammenhæng mellem ancienitet og kendskab til loven om underretningspligt. Vi har valgt ikke at præsentere resultatet her, da der ikke var nogen tendens. 52

53 Praksis og erfaring: For at belyse radiografernes praksis og erfaring, med henblik på at kunne efterleve loven, har vi valgt at krydse følgende spørgsmål: Ved du hvor du skal rette din henvendelse når du skal underrette? Har du fået undervisning omhandlende underretningspligt på din afdeling? Vi har en formodning om at eksplicitte procedurer samt mulighed for undervisning i underretningspligten, er afgørende for opnå en praksis og erfaring, der gør det muligt, at efterleve loven. Der forefindes ikke eksplicitte procedurer på afdelingerne på nuværende tidspunkt, derfor krydser vi i stedet radiografernes viden om hvem de skal rette henvendelse til, med hvorvidt de har modtaget undervisning i underretningspligten. I søjlediagrammet nedenfor kan man aflæse svarfordelingen på spørgsmålet: Ved du hvor du skal rette din henvendelse når du skal underrette?, for radiograferne, som henholdsvis har svaret Ja, Nej og Ved ikke til spørgsmålet: Har du fået undervisning omhandlende underretningspligt på din afdeling? 53

54 Modtaget undervisning(ja, Nej, Ved ikke) 80% 70% 70% 80% 70% 71% 120% 100% 100% 60% 60% 50% 50% 80% 40% 30% 30% 40% 30% 29% 60% 40% Ja Nej 20% 20% 10% 10% 20% 0% 0% 0% ja nej Ved ikke 70 % af respondenterne som har fået undervisning(ja), ved hvor de skal rette deres henvendelse, når de skal underrette, mens kun 29 %, som ikke har modtaget undervisning, ved det. 100 % af respondenterne, som ikke ved om de har modtaget undervisning, ved ligeledes ikke hvor de skal rette deres henvendelse. Dermed tegner der sig et klart billede af, at undervisningen har en stor effekt. 30 % af dem som har modtaget undervisning, ved dog stadig ikke hvor de skal rette deres henvendelse. Derfor mener vi at der fortsat er brug for yderligere undervisning i underretningspligten. Dette bør suppleres af en beskrivelse af de praktiske foranstaltninger, forbundet med underretninger, i form af eksplicitte procedure. Dermed kan vi konkludere at praksis og erfaring, herunder undervisning, er essentiel i forhold til at kunne efterleve loven om underretningspligt. 54

55 5.5_Undersøgelsens Validitet, realibilitet og generaliserbarhed Vi har formuleret vores spørgsmål og svarmuligheder så enkle og entydigige som muligt, hvilket nedsætter risikoen for bias. Derudover har vi foretaget en pilot. Vores valgte fremgangsmåde har bidraget til en svarprocent på 90 % og sikret respondenternes anonymitet(15, s.292). På baggrund af dette mener vi at vores resultater er valide(13.s. 126). For at sikre en høj realibilitet, har vi beskrevet baggrunden for hvert spørgsmål, samt stræbt efter gennemsigtighed, således at man kan efterprøve vores resultater. Derudover har vi udelukkende anvendt lukkede spørgsmål, hvilket gør resultaterne mere realiable over tid. Derfor mener vi at vores opgave har en høj realibilitet(15, s. 280). Ved at have valgt en stratificeret udvælgelse af respondenter, samt sikret at vores stikprøver var repræsentative for hvert afsnit, mener vi at vores spørgeskemaundersøgelse umiddelbart kan generaliseres til alle tre sygehuse(15, s. 303). 6_Erfaringsafsnit: Vi havde mange overvejelser om hvilken betydning, den lave svarprocent(64%), fra det ene afsnit havde for vores resultater. Vi blev enige om at den øgede usikkerhed, var et bedre alternativ end at ekskludere afsnittet, helt fra undersøgelsen. Derudover har vi gjort os mange overvejelser omkring den statistiske usikkerhed i forbindelse med generalisering til den samlede population. Vi vurderede at det var essentielt at uddele spørgeskemaerne personligt i afsnitne, for at opnå en høj svarprocent, som er vigtig for at kunne generalisere til den samlede population. Det afspejler sig også i vores samlede svarprocent på 90 %, som var yderst tilfredsstillende. Konsekvensen var at vi dermed udelukkende fik inddraget de radiografer, som var på arbejde den dag. Havde vi haft flere radiografer fra de tre sygehus med, ville vores statiske usikkerhed have været lavere. For at inddrage disse, kunne vi have besøgt hver afdeling, to gange. Dette ville dog medføre en væsentlig bias, da radiograferne ville have mulighed for at påvirke hinandens besvarelser. Vi fravalgte derfor denne mulighed, idet vi vurderede at det ville påvirke undersøgelsens validitet i en sådan grad, at det ville gøre mere skade end gavn. 55

56 7._Konklusion: Vores problemformulering var: Hvilket kendskab har radiograferne på udvalgte sygehuse i Region Syddanmark til loven om social service omhandlende underretningspligt, og hvilken praksis og erfaring findes der for at efterleve denne lov? Vi kan ud fra vores teori, forskningsspørgsmål samt empiri konkludere, at radiograferne på de udvalgte sygehuse i Region Syddanmark, har et godt kendskab til visse aspekter af loven om underretningspligt. Omvendt, har vores undersøgelse vist at der er dele af loven, som er misforståede eller ukendte, for radiograferne. En medvirkende årsag til dette, er manglende eksplicitte procedurer på afdelingerne, samt undervisning i underretningspligten. For at opnå en praksis og erfaring, som er nødvendig for at efterleve loven, er vigtigt at udbrede kendskabet, til loven om underretningspligt. Dette kan gøres ved at udarbejde eksplicitte procedurer, som radiograferne bliver undervist i. Derudover bør der tilbydes supervision i forbindelse med anvendelsen af underretningspligten, således at radiograferne tilbydes faglig sparring, hvor erfaringer udveksles. Det er nødvendigt at radiografernes kendskab til loven om underretningspligten forbedres, gennem ændringer i praksis og erfaring, således at den understøtter muligheden for, at efterleve loven. 56

57 8._Perspektivering: For at opnå et bedre kendskab til loven om underretningspligt, er det er vigtigt at der bliver sat fokus på dette emne, på de Radiologiske afdelinger. Mens denne opgave har været under udarbejdning, ved vi at tre afsnit, har tilbudt undervisning i underretningspligten. Yderligere har de påbegyndt udarbejdelse af eksplicitte procedurer omhandlende underretningspligten. Dette er i høj grad med til at sætte fokus på emnet, og bidrager til en udbredelse af kendskabet til underretningspligten. Det er nødvendigt at afdelingerne udarbejder korte og præcise informationer om alle lovens aspekter, som vejleder radiograferne i forbindelse med underretninger. Yderligere er det essentielt, at der tilbydes undervisning i de eksplicitte procedurer, som bliver udarbejdet. For at dele den viden, som radiograferne opnår, kan man tilbyde supervision, i form af faglig sparring. Det giver radiograferne mulighed for at lære, af andres samt af egne erfaringer med underretninger. Vi håber med denne opgave at have sat tilstrækkelig med fokus på emnet, således at flere afdelinger, vil tage emnet op på et kommende personalemøde. 57

58 9._Litteraturliste: 1: Larsen, Vinter Trine, Underretningspligt; Du har pligt til at gribe ind, 2006;33, [ ] Lokaliseret på: 26B05? OpenDocument 2: Ankestyrelsen, Viden om anbringelser af børn, 2008, [ ] Lokaliseret på: 3: Ankestyrelsen, Fagfolk: Der underrettes for lidt når børn mistrives, 2009, [ ] Lokaliseret på: 4: Gilbert, R. et al., Recognising and responding to child maltreatment, 2009, [ ] Lokaliseret på: ed.pubmed_resultspanel.pubmed_rvdocsum&ordinalpos=2 5: Davis, M., Reeves, P.,Diagnostic Radiographers and Their Role in Child Protection Situations An Exploration of Bystander Intervention, 2009, [ ] Lokaliseret på: 6: Davis, M., Reeves, P., Maintaining the chain of evidence in child abuse cases, 2004 [ ] Lokaliseret på: E7E1B55BEE0F3E8.tomcat1?fromPage=online&aid= : Ankestyrelsen, Tag signalerne alvorligt - Ny kampagne fra Ankestyrelsen, 2009, [ ] Lokaliseret på: 8: Ankestyrelsen, Tag signalerne alvorligt, 2009, [ ] Lokaliseret på: 58

59 9: Ankestyrelsen, Tag signalerne alvorligt - Ny kampagne fra Ankestyrelsen, 2009, [ ] Lokaliseret på: 10: Indenrigs- og Socialministeriet, Bekendtgørelse af lov om social service, 2009 (nr. 941) [ ] Lokaliseret på: 11: Gilbert R., Widom C., Browne K., Fergusson D., Webb E., Janson S., Burden and consequences of child maltreatment in high-income countries, 2009 [ ] Lokaliseret på: 12: Service Styrelsen, Vores Ansvar, 2006 [ ] Lokaliseret på: 13: Launsø L. og Rieper O., Forskning om og med mennesker, Forskningstyper og forskningsmetoder i samfundsforskning, 2005, 5. udgave, Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck A/S, København. 14: Freil M., Gut R., Jensen AJ., Spørgeskemaundersøgelser på sygehusafdelinger hvad kan de bruges til, og hvordan gribes de an?, 2005, Enheden for Brugerundersøgelser, Sundhedsforvaltningen, Københavns Amt. 15: Kruuse E., Kvantitative forskningsmetoder i psykologi og tilgrænsende fag., 2007, 6. udgave, Dansk Psykologisk Forlag, Danmark. 16: Vallgårda S. og Koch L. Forskningsmetoder i folkesundhedsvidenskab., 2007, 3. udgave, Muunksgaard Danmark, København. 17. Sygepleiernes Samarbeid i Norden, Sygeplejeetiske Retningslinier, 2003, Sekundær litteratur: [ ], Lokaliseret på: Reinecker, L. og Stray, P., Den Gode Opgave., 2005, 3. udgave, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg C. anvendt til beregning af konfidensintervallerne, som et udtryk for den statiske usikkerhed 59

60 Bilagsliste Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Operationalisering Ansøgning om tilladelse til dataindsamling Eksempel på beregning af statistisk usikkerhed Bilag 4: 60

61 Bilag 1 2.3_Operationalisering: For at besvare vores problemformulering, udarbejder vi en operationalisering, som udover at sikre en fyldestgørende besvarelse af problemformulering, samtidig giver læseren et indblik i de forskningsspørgsmål, som ligger til grund for de metodemæssige valg, og derfor udgør strukturen i opgaven. Problemformuleringen består af to delspørgsmål, som vi inddeler i to kategorier: Kategori A og Kategori B. Indenfor hver kategori, defineres de eksplicitte og de afledte begreber fra delspørgsmålet. Disse begreber munder ud i vores forskningsspørgsmål, som vi yderligere opdeler i en teoridel og en empiridel. Kategori A: Hvilket kendskab har radiograferne på udvalgte sygehuse i Region Syddanmark til loven om social service omhandlende underretningspligt? Kategori B: Hvilken praksis og erfaring findes der for at efterleve denne lov? Første delspørgsmål fra PF(Kategori A): Hvilket kendskab har radiograferne på udvalgte sygehuse i Region Syddanmark til loven om social service omhandlende underretningspligt? Eksplicitte begreber: Kendskab Radiograferne Hvem, hvad, hvorfor og hvornår underretter radiografer i forbindelse med loven om underretningspligt. Defineres som, de radiografer/røntgensygeplejersker der er på arbejde på de udvalgte sygehuse, på den udvalgte dag. Udvalgte sygehuse Tre sygehuse i Region Syddanmark: A, B, C. Lov om social service Kapitel 11 46, Kapitel jf. lov om social service lovbekendtgørelse nr. 941 af 1. Oktober

62 Afledte begreber: Baggrund for loven Hvad er lovens formål, og hvem er omfattet af loven om underretningspligt På baggrund af vores eksplicitte og afledte begreber har vi udarbejdet nedenstående forskningsspørgsmål, som er opdelt i teoretiske og empiriske spørgsmål. Teoretiske forskningsspørgsmål: Hvad er lovens formål? Hvem er omfattet af loven? Hvornår skal man underrette? Hvad er tidsfristen for rapporteringen? Kan man underrette anononymt? Hvem skal man rapportere til? Hvem har ansvaret for at der bliver rapporteret? Empiriske forskningsspørgsmål: Hvornår mener radiograferne at de har pligt til at underrette? Ved radiograferne hvad underretningspligten betyder i forhold til tavshedspligten? Hvilke personer mener radiograferne, er omfattet af loven? Kender radiograferne tidsfristen for rapportering? Ved radiograferne hvem man skal rapportere til? Kender radiograferne reglerne om anonymitet i forhold til underretningspligten? Ved radiograferne hvordan man kan underrette? Ved radiograferne hvem der bærer ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Kender radiograferne formålet med loven? 62

63 Andet delspørgsmål fra PF(Kategori B): Kategori B: Hvilken praksis og erfaring findes der for at efterleve denne lov? Eksplicitte begreber: Praksis Erfaring Efterleve Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingerne, har radiograferne modtaget undervisning i underretningspligt, samt haft muligheden for supervision. Har radiografernes selv anvendt deres underretningspligt og har de oplevet situationer, hvor de mener at underretningspligten kunne have været anvendt. Hvordan radiograferne anvender loven i praksis Afledte begreber Undervisning Supervision Eksplicitte procedurer Undervisning i loven om underretningspligt på afdelingerne Struktureret og udviklingsorienteret dialog/faglig sparring Skriftlige procedurer, som oplyser om hvordan man underretter Teoretiske forskningsspørgsmål: Hvorfor bør man have eksplicitte procedurer? Empiriske forskningsspørgsmål: Har radiograferne observeret situationer, hvor underretningspligten kunne være anvendt? Har radiograferne anvendt loven om underretningspligt? Forefindes der eksplicitte procedurer på afdelingen? Bliver der tilbudt undervisning i underretningspligt? Føler radiograferne at de kunne have gavn af mere undervisning i underretningspligt? Er der mulighed for at få supervision i forbindelse med underretningspligt? 63

64 Bilag 2 Til Overradiograf: Odense d. 12 november 2009 Ansøgning om tilladelse til dataindsamling på X Vi er to radiografstuderende, som i forbindelse med vores bacheloropgave på 7. Semester, har valgt at sætte fokus på identifikation af udsatte børn der opdages i forbindelse med røntgenundersøgelser. Vores opgave handler om radiografers kendskab til underretningspligten samt den praksis og erfaring som der er for at kunne efterleve loven, herunder de oplevelser og hændelser som er forbundet med rapportering. Baggrunden for vores opgave er Ankestyrelsen kampagne fra 2009 som blev iværksat, som et forsøg på at sætte fokus på den skærpede underretningspligt, som gælder for offentlige ansatte. Vi ønsker med opgaven at belyse, radiografernes kendskab samt deres erfaringer med at handle i forhold til lovens bestemmelser. Vores problemformulering lyder: Hvilket kendskab har radiograferne på udvalgte Sygehuse i Region Syddanmark til loven om social service omhandlende underretningspligt, og hvilken praksis og erfaring findes der for at efterleve denne lov? For at få svar på vores problemformulering har vi valgt at foretage en empirisk spørgeskemaundersøgelse, for at afdække radiografernes kendskab samt praksis vedr. underretningspligten. Det ønsker vi at uddele til de radiografer der er tilknyttet røntgenafdeling på tre udvalgte sygehuse i Region Syddanmark. Vi forventer at det tager max 10 min. at svare på spørgeskemaet, som vi ønsker at uddele til alle radiografer/røntgensygeplejersker som har dagvagt på røntgenafdelingen den givne hverdag. Vi vil den dag stå til rådighed for at svare på eventuelle spørgsmål vedr. undersøgelsen og kan desuden træffes på nedenstående kontaktoplysninger. Besvarelserne vil man kunne aflevere i en svarkasse, som vi opstiller i kaffestuen. De vil blive afhentet samme dag. Det er frivilligt at deltage i undersøgelsen og man kan til enhver tid trække sig. Afdelingen og personalet som deltager i undersøgelsen vil optræde anonymt. Derudover vil alle besvarelser blive destrueret efter brug. Undersøgelsen vil blive udarbejdet i overensstemmelse med de tekniske og etiske retningslinjer for skriftlige opgaver ved radiografuddannelsen, UC Lillebælt, samt de etiske retningslinjer for radiografer i Danmark. Vi håber at få tilladelse til at udføre undersøgelsen samt til at kontakte afdelingsradiograferne, for at aftale et tidspunkt og stille dem nogle baggrundsspørgsmål omhandlende personalesammensætningen (gennemsnits- alder, anciennitet og kønsfordeling). Vi ønsker at gennemføre undersøgelsen i ugerne 48 og 49. Meld gerne tilbage via mail, så afhenter vi den underskrevne tilladelse, når vi besøger afdelingen. Sussane Holm XXXXXXXXX Med venlig hilsen Jesper Pedersen & Gorm Juul Hansen Kontakt: [email protected] tlf

65 Bilag 3 Eksempel på udregning af den statiske usikkerhed i forbindelse med generalisering til den samlede population: Spørgsmål 4, viser at 48% svarer forkert på om hvornår man skal underrette. Dette ønsker vi at generlisere til den samlede population. Usikkerheden kan udtrykkes som: Usikkerhed = p+ z α/2 * ((p*(1-p)/n))½ P N Z α/2 Den beregnede fordeling af forkerte svar på spørgsmål 4 fra stikprøven(0,48) Det samlede antal adspurgte i stikprøven(61) Et udtryk for hvor sikkert vores gæt på den totale fordeling skal være. Værdien 1,96 benyttes, da denne værdi svarer til, at den sande fordeling vil befinde sig inden for vores beregnede interval med 95 % sikkerhed. Udregning: 0,48+1,96 * ((0,48*(1-0,48))/61) ½ Usikkerheden på vores stikprøve er ca. 0,1253 eller 13 pct. Interval: 48 % +/- 13 % Dermed kan vi konkludere med 95 % sikkerhed, at den sande fordelingen for den samlede population ligger i intervallet %, som dermed ville svare forkert på spørgsmålet om hvornår der skal underrettes. (kilde: 65

66 Bilag 4 Spørgeskema omhandlende Underretningspligt Rapportering når børn mistrives Vi er to radiografstuderende, som i forbindelse med vores bacheloropgave har udarbejdet et spørgeskema, hvormed vi ønsker at undersøge forhold vedrørende radiografer og deres skærpede underretningspligt. I 2009, har Ankestyrelsen iværksat en større kampagne, som har til formål at belyse vigtigheden og ikke mindst nødvendigheden ved anvendelse af loven om den skærpede underretningspligt. Vi ønsker med denne opgave at sætte yderligere fokus på dette emne. Derfor vil vi gerne vide noget om jeres kendskab til loven og den praksis samt erfaring i har med hensyn til den skærpede underretningspligt. For at sikre spørgeskema undersøgelsens troværdighed, er det vigtigt for os, at få en så høj svarprocent som muligt. Derfor vil vi sætte stor pris på din hjælp til besvarelsen. Spørgeskemaet er vedhæftet på de følgende sider. Det vil tage ca. 10 min at udfylde skemaet, og det er vigtigt at du svarer helt umiddelbart på alle spørgsmålene. Alle de indsamlede data og oplysninger fra spørgeskemaet, vil selvfølgelig blive behandlet helt anonymt. Hvis I har nogle spørgsmål er i velkomne til at kontakte os. På forhånd tak for besvarelsen. Med venlig hilsen Gorm Juul Hansen & Jesper Pedersen, UCL R06B. Mail: [email protected] & [email protected] Mobil:

67 Spørgeskema om underretningspligt Spørgsmål 1. Hvad er dit køn? Kun ét svar Mand Kvinde Spørgsmål 2. Hvad er din alder? Kun ét svar år år år år > 60 år Spørgsmål 3. Hvor mange år har du været radiograf/ røntgensygeplejerske? Kun ét svar < 1 år 1-3 år 4-6 år 7-10 år > 10 år Spørgsmål 4. Hvornår mener du at der skal underrettes? Du ser unaturlige blå mærker på barnet, og underretter Kun ét svar Hvis du har en formodning om at barnet har behov for særlig støtte. Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet, har behov for særlig støtte. Kun hvis du har en sikker indikation om at barnet bliver udsat for fysisk vold af forældre/værge. Kun hvis du er vidne til, at barnet udsættes for fysisk vold af forældre/værge. Ved ikke Spørgsmål 5. Hvilket af følgende udsagn mener du er korrekt? Kun ét svar Underrettningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf ikke underrette Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf, ikke underrette uden forældrenes/værgens samtykke. Underretningspligten er underlagt tavshedspligten, og derfor kan man som radiograf, ikke underrette uden at informerer forældrene/værgen herom. Tavshedspligten er underlagt underretningspligten, og derfor kan man som radiograf godt underrette uden forældrenes/værgens samtykke. Ved ikke Spørgsmål 6. Hvilke personer er beskyttet af loven om underretningspligt? Kun ét svar Børn og unge under 18 år. Børn under 15 år. Ved ikke 67

68 Spørgsmål 7. Hvad er tidsfristen for rapportering? Kun ét svar Snarest muligt efter hændelsen Senest 24 timer efter hændelsen Senest 7 dage efter hændelsen Senest 14 dage efter hændelsen Der er ikke nogen tidsfrist, men det anbefales at underrette snarest muligt efter hændelsen. Ved ikke Spørgsmål 8. Ved du hvor du skal rette din henvendelse når du skal underrette? Kun ét svar Ja Nej Spørgsmål 9. En underretning kan? Gerne flere svar Være Anonym Udelukkende ske ved skriftlig henvendelse Udelukkende ske ved personligt fremmøde Ske skriftligt, telefonisk eller ved personligt fremmøde Ved ikke Spørgsmål 10. Hvem har ansvaret for at underretningen bliver rapporteret? Kun ét svar Den person som får kendskab til problemet Afdelingsledelsen Den ledende overlæge Ved ikke Spørgsmål 11. Hvad er formålet med underretningspligten? Gerne flere svar At kommunen kan indlede en sag om tvangsfjernelse At yde støtte til børn som har særligt behov for den At yde en tidlig og sammenhængende støtte, så begyndende problemer kan afhjælpes At imødekomme og lette fremtidige røntgen undersøgelser, så man kan undersøge barnet uden forældrenes/værgens tilstedeværelse Ved ikke Spørgsmål 12. Har du observeret situationer, hvor du mener at der kunne være behov for, at anvende underretningspligten? Kun ét svar Ja Nej Ved ikke 68

69 Spørgsmål 13. Har du lavet en underretning? Kun ét svar Ja, flere gange Ja, en gang Nej Ved ikke Spørgsmål 14. Forefindes der skriftlige procedurer omhandlende underretningspligt på din afdeling? Kun ét svar Ja Nej Ved ikke Spørgsmål 15. Har du fået undervisning omhandlende underretningspligt på din afdeling? Kun ét svar Ja Nej Ved ikke Spørgsmål 16. Føler du et behov for undervisning omhandlende underretningspligt? Kun ét svar Ja Nej Ved ikke Spørgsmål 17. Har du tidligere fået supervision (faglig sparing) på egne eller andres underretninger? Kun ét svar Ja Nej Ved ikke 69