Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej

Transkript

1 Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Horsens Byskole Afd. Lindvigsvej Udarbejdet i foråret 2011 Godkendt i Skolebestyrelsen 31/

2 Indholdsfortegnelse: 1. Lovgrundlag 2. Præsentation af Søndenvinden 3. Værdigrundlag 4. Fritidspædagogik 5. Kreativitet 6. Børnesyn 7. Sammenhængende børnepolitik 8. Aktivitetstilbud 9. Sundhed, krop og bevægelse 10. Antimobbeplan 11. Børn med særlige behov 12. Tværfagligt samarbejde 13. Sproglig opmærksomhed 14. Lektiehjælp 15. Førskolegruppe 16. Evaluering og dokumentation 2

3 1. Lovgrundlag Folketinget har i 2009 vedtaget, at kommunerne skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordningerne. Horsens Kommune har derefter udarbejdet nogle overordnede retningslinjer for, hvad den enkelte SFO som minimum skal beskrive. Mål- og indholdsbeskrivelsen er et redskab til at synliggøre og dokumentere skolefritidsordningernes bidrag til barnets trivsel, læring, udvikling og generel dannelse. I Folkeskolelovens 1 stk. 2 står der, at folkeskolen (og dermed SFO erne) skal skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Og i stk. 3 at skolens virke skal være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati. 2. Præsentation af Søndenvinden Søndenvinden er en skolefritidsordning med ca. 70 børn fra 0.-3.kl. samt ca. 25 førskolebørn i perioden 1/5 til 1/8. Vi modtager børn fra mange forskellige kulturer og sociale lag. Personalet består af en leder, fem pædagoger samt en til to studerende. De fleste pædagoger er også tilknyttet skolen og børnehaven, så vi sikrer børnene mest mulig sammenhæng. Personalet er sammensat med vægt på forskellighed. Det betyder, at vi kan tilbyde mange forskellige aktiviteter, men også at børnene kan opleve forskellige personligheder, og vælge hvem de gerne vil knytte sig til klasse har base på Håbets gang, mens 2.-3.kl. har base på Lykkens gang, men børnene færdes i hele huset, hvor forskellige aktiviteter tilbydes. I midten har vi et fællesrum, Orkanens Øje, der bruges til forskellige aktiviteter og arrangementer. SFO har adgang til legeplads, bålplads, hal, boldbaner og faglokaler. Børn og forældre kan på intranettet se vores månedlige aktivitetsplan samt andre relevante oplysninger. 3. Værdigrundlag I Søndenvinden lægger vi stor vægt på, at alle børn oplever sig selv som en del af et fællesskab med de glæder og forpligtelser, som det giver. Vi skal passe på hinanden, legetøjet og inventaret, og vi skal tale pænt til hinanden og respektere forskelligheder, hvilket er uddybet i antimobbeplanen, pkt. 10. Det er vores mål, at børnene har en aktiv og meningsfuld fritid med tryghed, omsorg, leg, venskaber, oplevelser og udfordringer indenfor en ramme, der er præget af struktur, forudsigelighed og plads til spontanitet. 4. Fritidspædagogik, leg og læring SFO en danner ramme om børnenes fritid. Det er vigtigt, vi som voksne tager udgangspunkt i og viser respekt overfor børnenes ønsker i den udstrækning, det er muligt. Den frie leg, venskaber, voksennærvær og spændende aktiviteter er vigtige elementer i, at SFO en er et godt sted at være. Der skal være tid og ro til fordybelse og til bare at være. Legen har stor betydning og er en værdi og et mål i sig selv. Her mødes børn på tværs af alder, køn og kulturel baggrund. Legen styrker både krop, sprog, fantasi, emotionelle og sociale kompetencer. Børnene udvikler og afprøver sig selv i forhold til andre. Legen kan opstå spontant, men kan også være startet/understøttet af en voksen. Legen er tæt forbundet med børns venskaber; man leger med sine venner, og man får venner, når man leger. Læring gennem leg er ofte ubevidst. Gennem kreative aktiviteter kan det være mere synligt, hvad børnene har lært. Den læring, der foregår i SFO er primært styret af lyst. Læringen er ikke et mål i sig selv, men foregår alligevel hele tiden. SFO en er et uformelt læringsrum som oftest baseret på det frie valg. 3

4 Det legende og eksperimenterende understøtter børns kreativitet og på sigt evnen til innovation. På denne måde bliver SFO en en komplementær del i samspillet med skolens undervisningsdel. 5. Kreativitet I Søndenvinden støtter vi kreativiteten både som kompetence og som udviklingspotentiale. Alle børn besidder kreative kompetencer, en lyst og drivkraft til at eksperimentere og skabe nyt. Det kan være musisk, på et lærred, i træværkstedet eller på computeren. Kreativitet og kognitiv udvikling er hinandens forudsætninger og kan foregå på alle udviklingsniveauer. Det er vigtige kompetencer at udvikle som menneske i et samfund med stor vægt på innovation. Den kreative proces kan foregå alene eller sammen med andre. Det er vigtigt, at der er mulighed for begge dele, og at der er plads til fordybelse og at arbejde videre næste dag. Den kreative proces kan have forskellige grader af voksen inspiration og materialer. Produktet og processen har ikke altid værdi for andre, men som oftest for barnet selv. Vi skal som voksne være bevidste om vores bedømmelse af produkt og proces. Men vi ønsker samtidig at lære børnene ansvarlighed for materialer og anvendelse i et samfund med megen køb-og-smid-væk kultur. 6. Børnesyn Vi ønsker at styrke børnenes selvfølelse, så de hviler i sig selv og tror på eget og andres værd. Alle mennesker har behov for at høre til i et fællesskab. Vi vil lære børnene at tage ansvar for både sig selv og andre at balancere mellem individualitet og fællesskab. Dette foregår både i det daglige og på børnemøder, hvor børnene får erfaring med demokratiske processer og medbestemmelse. Vi ønsker at støtte og udfordre børnene i nysgerrigt og positivt at forholde sig til sig selv, deres medmennesker og det samfund, vi lever i. Der skal være plads til alle og til kulturel diversitet. Den tvær-kulturelle, samfundsmæssige smeltedigel er en realitet, og det er afgørende for fremtiden, at vores børn ser forskellighed som en ressource, og trivsel som et fælles ansvar. Vi er bevidste om, at vi er en del af børnenes dannelse og opdragelse, at vi har indflydelse på deres liv og er rollemodeller. Vi ønsker at skabe gode minder med betydning for deres fremtidige liv. 7. Sammenhængende børnepolitik Søndermarkskolen modtager primært børn fra børnehaverne Åkanden og Børnehuset Ta Fat. Førskolen har til huse i SFO ens lokaler, og opgaven varetages af pædagoger fra både SFO og børnehaver. Vi har et tæt samarbejde om førskolebørnene gennem bl.a. personale-brobygning og videndeling om børn. Pædagogen i førskolen følger med op i bh.kl., hvor børnenes kommende 1.kl. lærer også har timer. Pædagogen fra bh.kl. følger med videre op i 1.kl. i den udstrækning, det er muligt. I slutningen af 3.kl. tager SFO børnene på besøg på Gefionsgården, hvor de bliver introduceret til SFO 2, der er et fritidstilbud fra 4.-6.kl. Derudover samarbejder SFO med forskellige foreninger, musikskolen mv. I indskolingen er der et tæt samarbejde mellem klasselærerne og SFO omkring fælles børn. Vi støtter børn med særlige behov gennem koordinering af indsatsen i skole og SFO. SFO en refererer til skolebestyrelsen, hvor der både er en pædagog og SFO-forældre repræsenteret. 8. Aktivitetstilbud Vi inddrager børnene i aktivitetsforslag, tager udgangspunkt i deres interesser og tilbyder varierede aktiviteter, der giver dem alsidige udfordringer, så de får stimuleret og udviklet hele deres person; deres sanser, følelser, forstand og krop. Nogle gange arrangeres aktiviteter, som alle skal deltage i. Vi inddrager også børnene som hjælpere. Det giver børnene selvtillid og befordrer ro til fordybelse. Aktivitetsrammen kan være såvel børne/voksenstyrede, spontane/planlagte, ude/inde, drenge/piger. 4

5 Vi lægger vægt på traditioner som fødselsdagsfester og ugentlige aktiviteter, der går igen, da børn trives med genkendelighed. Vi får løbende inspiration i vores arbejde gennem studerende samt deltagelse i projekter og kurser. 9. Sundhed, krop og bevægelse I SFO en tilbyder vi mange bevægelsesaktiviteter som Axelbold, Idræt for Sjov, rulleskøjter, svømning, ture i skoven og parken, danseworkshops mv. Aktiviteterne foregår såvel ude som inde, og nogle af pædagogerne har været på et DGI kursus. I en toårig periode har vi endvidere været tilknyttet et bevægelses- og idrætsprojekt: Move it Kids, hvor vi har fået tilsendt inspiration og haft besøg fra forskellige idrætsforeninger. Udelivet bliver også levet omkring bålet med madlavning. Vi tilbyder sund morgenmad hver dag. 10. Antimobbeplan I SFO en lægger vi vægt på tryghed, omsorg og venskaber. Vi forebygger mobning ved at: Være opmærksomme på gode og dårlige relationer og støtte børnene i positive venskaber. Sikre at ingen børn holdes udenfor gentagne gange. Støtte børnene i at håndtere konflikter på en hensigtsmæssig måde. Opfordre forældrene til at lave legeaftaler med kammerater derhjemme. Hvis mobning opstår taler vi med børnene om det. Vi vurderer i det enkelte tilfælde, om der er behov for at inddrage forældrene. Så taler vi om det ifm. afhentning eller ringer hjem. I kan som forældre være med til at forebygge/tackle mobning ved at lære jeres barn: At alle mennesker er lige meget værd. At man skal respektere andres grænser. At sætte ord og eksempler på personlige grænser. At hente voksenhjælp. Vi taler løbende med børnene om forebyggelse af mobning. Vi tager det også op på børnemøder i SFO en, hvor vi i mindre grupper taler med børnene om deres trivsel. Forældrene kan se vores antimobbeplan på opslagstavlen i garderoben og på hjemmesiden under SFO. 11. Børn med særlige behov Horsens Kommune har en sammenhængende børnepolitik for sårbare børn og unge, hvor sagsbehandlingen skal være kendetegnet ved: Tidlig indsats i forhold til børn og unge med særlig behov for støtte Inddragelse af forældremyndighedsindehavere og barnet eller den unge Systematisk inddragelse af familie og netværk Opfølgning og evaluering af resultaterne af den konkrete indsats Når et barn har det svært, er der ofte mange faktorer i spil. Det er derfor vigtigt at se barnet i et helhedsperspektiv. Vi har nogle børn, der har det vanskeligt i skolen fagligt, socialt eller emotionelt. SFO er ofte et frirum for dem men samtidig en stor kontrast med mange valgmuligheder. Nogle børn har derfor glæde af faste aftaler med en voksen om, hvad de laver, og hvor de går hen. Nogle børn har svært ved at finde ud af acceptabel adfærd/ respekt for andres grænser både fysisk og verbalt. Vi arbejder med ansvar for fællesskabet hos den enkelte, på børnemøder og gennem vores antimobbeplan men også gennem et tæt samarbejde med skolen og forældre. Det kan i visse situationer være nødvendigt at give barnet en time-out eller sende det hjem jf. aftale med forældrene. Time-out kan foregå ved at sidde og spille med en voksen, trække sig tilbage i en læsehule eller vælge aktiviteter fra en særlig aktivitetskasse. Nogle børn finder ro og vigtig personlig pausetid ved at sidde ved computeren ½ eller 1 time. Det er vigtigt, at barnet oplever en 5

6 konsekvens af uacceptabel adfærd, men også at vi tackler situationen på en respektfuld måde, hvor vi tydeliggør, at det er handlingen og ikke barnet, der er uacceptabelt. Vi har mange børn, der søger voksenkontakt, og vi bestræber os på at fordele opmærksomheden bedst muligt. Nogle børn nyder også at få lov at hjælpe en voksen med praktiske ting. Det er vigtigt, at børnene kan regne med os - at vi holder, hvad vi lover. For nogle børn kommer usikkerhed til udtryk gennem selvhøjtidelighed eller ved at tro, at andre altid er ude på at drille. Vi prøver at lære børnene at gennemskue humor og have fokus på succés er og glæder. Vi lægger vægt på et højt informationsniveau personalet indbyrdes og ift. hjemmet. Det er vores mål at styrke den fælles indsats hele vejen rundt omkring børn med særlige behov. Flere af pædagogerne har AKT uddannelsen (Adfærd, Kontakt, Trivsel). 12. Tværfagligt samarbejde Vi har et tæt tværfagligt samarbejde på Søndermarkskolen med primært lærere, sundhedsplejerske, skolepsykolog og familierådgivere. Vi arbejder ud fra et systemisk, anerkendende perspektiv med LP-modellen som pædagogisk redskab. Det betyder, at vi ser barnet som en del af mange systemer særligt klassen og familien, at ting hænger sammen og påvirker hinanden. Gennem grundig analyse, faglig sparring, forældresamtaler og netværksmøder, aftaler vi handleplaner og evalueringsmøder, og bestræber os dermed på at give det enkelte barn/familie den bedst mulige støtte til en god skolegang og fritid. 13. Sproglig opmærksomhed I den kommunale sprogpolitiske handleplan opfordres SFO er til at være bevidste om deres muligheder for at understøtte børns sprog. Da vi har mange to-sprogede børn i SFO en, er vores opmærksomhed omkring det sproglige en naturlig del af dagligdagen. Børnene vælger i SFO primært at kommunikere på dansk. Det er mest i afhentningssituationen, at sproget bevæger sig over på modersmålet. Vi understøtter børns sprog ved ikke at stille skarpe regler op om brug af dansk/modersmålet men derimod tage udgangspunkt i det enkelte barn. Vores indsats omkring det danske sprog kan opdeles i: Det verbale sprog. Vi spejler børnenes sprog ved at gentage deres sætninger med en rigtig udtale, ordvending, tidsbøjning osv. Vi bringer sproget i spil gennem forskellige aktiviteter. Vi taler ofte om pænt og grimt sprog. Det skriftlige sprog. Vi hjælper med skrivningen på tegninger og hjemmelavede hæfter. Vi taler om bogstaver og læser bøger. Vi spiller spil, hvor der er kort, der skal læses op. Vi bruger IT, hvor børnene læser og skriver både alene og sammen. Det non-verbale sprog. Vi forsøger at hjælpe børnene med at sætte ord på, hvad de vil sige. Vi er opmærksomme på børnenes trivsel. Vi er opmærksomme på at aflæse barnets kropssprog og hjælpe barnet med at sætte ord på. 14. Lektiehjælp Lektiehjælp tilbydes i det omfang, der er personalemæssige ressourcer til det. Det er ikke muligt at tilbyde en-til-en hjælp, men vi kan understøtte børnenes interesse for skolearbejdet i mindre 6

7 grupper. Flere børn leger skole og laver små hæfter. Men med en skoledag til kl i indskolingen oplever vi, at de fleste børn trænger til legetid. Lektiehjælp kan defineres på mange måder. Selv om den direkte lektiehjælp ikke fylder så meget i SFO, bruger vi meget tid på skolemodenhed, almen viden, læring og dannelse. Man kunne kalde det lektieforberedende hjælp eller livsduelighed. 15. Førskolegruppe Førskoleforløbet er meget kort og intenst og bygger bro mellem børnehaven og skolestart. Struktur, indhold og pædagogik tager derfor udgangspunkt i en kombination af børnehavens læreplaner og den kommende skoledag. I arbejdet med førskolebørnene lægger vi vægt på daglige, korte, strukturerede forløb med fokus på børnenes modenhed, koncentration og samarbejdsevner i et varieret tilbud af bundne aktiviteter, hvor de mange intelligenser er tænkt ind. Hvert barn får en personlig aktivitetsbog/mappe, hvor de skal sidde med en bunden opgave. Der er også frie legemoduler, hvor vi danner os et indtryk af børnenes relationer, fantasi mv. Førskolegruppen er et læringssted for både indre og ydre tilpasning en indre selvregulering og forståelse for menneskelige spilleregler, og en ydre tilpasning i form af koncentration, fastholdelse i opgaveløsning, forståelse af en kollektiv besked mv. Det er vigtigt at koble spontanitet, struktur, leg og læring. 16. Evaluering og dokumentation Vi evaluerer primært på aktivitetsforløb, arrangementer samt vores pædagogiske indsats overfor børn med særlige behov. En gang om året har vi en pædagogisk dag, hvor vi fordyber os i et pædagogisk emne. Det er vores mål at sætte fokus på en mere systematisk evaluering af det pædagogiske arbejde. Vi dokumenterer aktivitetsforløb og arrangementer gennem billedcollager, udstillinger, optræden, billeder på hjemmesiden samt artikler i skolebladet. 7