Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin

Transkript

1 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Udarbejdet af Thomas Gjelstrup Bredahl Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Odense

2 Indholdsfortegnelse Resumé...4 Baggrund...6 Formål...9 Metode...10 Resultater...14 Baselinebeskrivelse af deltagerne i MPR og MIH...14 Køn...14 Alder...14 Uddannelse...15 Opsummering og konklusion - uddannelse...16 Indtægt...17 Opsummering og konklusion - indtægt...19 Selvvurderede mål...19 BMI...19 Opsummering og konklusion - BMI...20 Selvvurderet helbred...21 Opsummering og konklusion selvvurderet helbred...26 Selvvurderet fysisk form...28 Opsummering og konklusion selvvurderet fysisk form...35 Fysisk aktivitet...37 Opsummering og konklusion fysisk aktivitet...40 Antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter...41 Opsummering og konklusion antal dage om ugen med fysisk aktivitet i 30 minutter...44 Psykologiske parametre...45 Indstilling til Motion...45 Opsummering og konklusion indstilling til motion

3 Ændringsparathed...46 Opsummering og konklusion ændringsparathed...50 Beslutningsbalance...50 Opsummering og konklusion beslutningsbalance...51 Deltagernes evaluering af Motion på Recept og Motion i Håndkøb...52 Generel tilfredshed med deltagelse i MPR eller MIH...59 Konklusion...61 Anbefalinger...68 Litteraturliste

4 Resumé Fyns Amt iværksatte i 2005 projekt Motion som Medicin med tilbuddene Motion på Recept (MPR) og Motion i Håndkøb (MIH). Projektet afsluttes af Region Syddanmark i slutningen af Deltagerne i MPR gennemfører i alt fire måneder med superviseret træning og vejledning i forhold til motionsvaner. Deltagerne i MIH modtager udelukkende vejledning. I denne slutevaluering af projektet indgår der i alt for MPR 135 spørgeskemabesvarelser fra før start på træningsperioden og 85 besvarelser fra efter træningsperioden. Desuden indgår der 63 spørgeskemabesvarelser fra 6 måneder efter træningsperioden og 12 måneder efter træningsperioden indgår der 31 spørgeskemabesvarelser. For MIH indgår der 88 besvarelser fra før start på vejledningen og 64 besvarelser 4 måneder efter start på vejledningen. Desuden indgår der 47 spørgeskemabesvarelser 10 måneder efter start og 31 spørgeskemabesvarelser 16 måneder efter start. Kønsfordelingen i MPR er 36 % mænd og 64 % kvinder. Kønsfordelingen i MIH er 19 % mænd og 81 % kvinder. Gennemsnitsalderen er for MPR 54 år og MIH 49 år. Antallet af deltagere i selve MPR- og MIH-projektet er højere end antallet i evalueringen. Analysen afspejler derfor ikke antallet af deltagere i projektet som helhed. Generelt er deltagernes sundhedstilstand dårlig ved begyndelsen af MPR og MIH, hvilket blandt andet viser sig ved, at mange er overvægtige, har dårlig kondition, dårlig selvvurderet fysisk form, et lavt selvvurderet helbred og et lavt fysisk aktivitetsniveau. Resultaterne for deltagelse i MPR og MIH synes at pege på, at deltagerne øger deres forudsætninger for at føre et aktivt liv. - MPR- og MIH-deltagerne får mindsket deres Body Mass Index (BMI) signifikant - MPR- og MIH-deltagerne får forbedret deres selvvurderede helbred signifikant - MPR- og MIH-deltagerne vurderer, at de får en signifikant bedre selvvurderet fysisk form - MPR-deltagerne øger deres fysiske aktivitetsniveau i forhold til motion og gang og cykling samt deres totale fysiske aktivitet til T=16. MIH-deltagerne oplever kun en fremgang i deres motionsaktiviteter ved T=4 - MPR-deltagerne forøger det antal dage de er fysisk aktive om ugen. MIH-deltagerne oplever kun denne fremgang ved T=4 - MPR- og MIH-deltagerne forbedrer ikke deres tro på, at de kan være fysisk aktive på trods af modgang 4

5 - MPR- og MIH-deltagerne oplever en positiv udvikling i deres ændringsparathed imod en mere handlingsorienteret adfærd - MPR- og MIH-deltagerne oplever ingen positiv forandring i deres beslutningsbalance. På baggrund af resultaterne præsenteret i denne analyse af MPR og MIH s indflydelse på deltagernes BMI, selvvurderede helbred, selvvurderede fysiske form og fysiske aktivitetsniveau, har tilbuddene en klart positiv effekt. Resultater fra evalueringer af MPR i Københavns Kommune, Ribe Amt samt Frederiksborg Amt viser lignende positive resultater. Resultaterne danner en god baggrund for at anbefale, at koncepterne MPR og MIH tænkes ind i den videre udvikling af indsatser med fysisk aktivitet på forebyggelsesområdet. 5

6 Evaluering af Region Syddanmarks projekt Motion som Medicin Fysisk aktivitet, selvvurderet helbred og deltagertilfredshed Evalueringsansvarlige Thomas Gjelstrup Bredahl, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense. Lis Puggaard, Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, Odense. Baggrund Omkring halvdelen af den danske befolkning er ikke regelmæssig fysisk aktiv [1,2]. Internationale undersøgelser viser lignende tendenser for blandt andet den amerikanske samt hollandske befolkning [3]. En lang række befolkningsundersøgelser har fundet sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet og/eller fysisk form og forekomsten af livsstilsrelaterede sygdomme [4-6]. Fysisk inaktivitet er relateret til en øget risiko for udvikling af eksempelvis hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, fedme og forhøjet blodtryk [2]. Med viden om at fysisk aktivitet har en sammenhæng med udvikling af livsstilssygdomme, er det oplagt at forsøge at få fysisk inaktive personer til at ændre livsstil for at forbedre folkesundheden. Livsstilsændringer er imidlertid ikke simple at foretage, hvorfor det er nødvendigt med støtte til at foretage disse ændringer. Motion På Recept (MPR) er blevet foreslået som en måde at hjælpe en gruppe af inaktive personer til at blive mere fysisk aktive. I den danske version af MPR udskriver den praktiserende læge en recept på motion, som patienten indløser hos en MPR-udbyder. I de fleste amter har MPR-forløbet bestået af superviseret træning over en periode på fire måneder hos en MPR-udbyder kombineret med vejledning og rådgivning om implementering af fysisk aktivitet i hverdagen. De fleste amter har eller har haft et tilbud om MPR i hele eller dele af amtet på nuværende tidspunkt [7]. Internationalt anvendes MPRrelaterede tilbud i en række lande (fx Sverige, Norge, England, Australien og New Zealand) med 6

7 samme formål som i Danmark, men med andre interventioner. Det er kun ganske få af de MPRtilbud, der anvendes i almen praksis, der på nuværende tidspunkt er evalueret og publiceret internationalt. I en oversigt fra Cochrane-instituttet om interventioner til at fremme fysisk aktivitet konkluderes det, at interventionerne har en moderat effekt på fysisk aktivitet og fysisk form [8]. Denne viden ligger blandt andet til grund for udviklingen og indførelsen af konceptet MPR i adskillige lande som eksempelvis New Zealand, England, Sverige og Danmark. I forbindelse med blandt andet MPR har de første undersøgelser af denne behandlingsform vist fysisk aktivitets gavnlige effekt på livsstilssygdomme [1,2,9,10]. Resultaterne er af største relevans, idet det således er muligt at forebygge samt forbedre muligheden for helbredelse af disse. De samme undersøgelser viser imidlertid også, at det vanskelige er at fastholde deltagerne i en fysisk aktiv livsstil. Det kan derfor konkluderes, at for at udvikle og tilbyde mere succesfulde interventioner, der sigter mod adfærdsændring i forhold til et øget fysisk aktivitetsniveau, er det nødvendigt med en grundig evaluering og analyse af eksisterende tilbud. MPR i Region Syddanmark Fysisk aktivitet har således vist sig som et anvendeligt værktøj til behandling af livsstilssygdomme. Det er derfor et område, som i høj grad er i fokus indenfor den sundhedsvidenskabelige debat og forskning. Fyns Amt iværksatte i 2004 projektet Motion som Medicin, som afsluttes af Region Syddanmark med udgangen af Projekt Motion som Medicin i Region Syddanmark bygger på grundidéen fra MPR, men er delt op i to delprojekter: Motion på Recept og Motion i Håndkøb. a) MPR har et behandlende sigte og er rettet mod patienter med specifikke sygdomme som eksempelvis hjertekarsygdom, type 2-diabetes samt forstadier til disse. Det kræves desuden, at deltagerne ikke er fysisk aktive mere end 30 minutter dagligt, at de ikke må være for overvægtige (BMI < 35) samt, at de skal være indstillet på en mindre egenbetaling. I forhold til BMI kan der foretages undtagelser, hvis deltagerens funktionsniveau muliggør deltagelse. Deltageren henvises til MPR efter visitation hos egen praktiserende læge. Efter indledende og motiverende samtale hos motionsformidleren, indgår deltageren i et intensivt struktureret træningsforløb på 4 måneder. Efter dette forløb er det målsætningen, at deltageren, via motiverende samtale hos motionsformidleren, overgår til selvstændig egenbetalt aktivitet i eksisterende idrætstilbud og/eller til fysisk aktivitet på egen hånd. 7

8 b) Motion i Håndkøb har et sygdomsforebyggende sigte og er særligt rettet mod raske borgere og borgere med diagnoser, der er i risiko for at udvikle livsstilsrelaterede lidelser, som følge af for lavt fysisk aktivitetsniveau (under 30 minutter om dagen). MIH er et tilbud, der fokuserer på en motiverende og rådgivende indsats via motionsformidleren, der skal hjælpe de pågældende med at finde en velegnet egenbetalt motionsform, eksempelvis indenfor eksisterende idrætstilbud eller fysisk aktivitet på egen hånd. Henvendelse til motionsformidleren kan ske på borgerens eget initiativ eller på opfordring fra praktiserende læger eller andre sundhedsprofessionelle. Motionsformidleren er ansvarlig for inklusionen til MIH. Behov for videnskabelig analyse Det har, jævnfør ovenstående, vist sig vanskeligt at opretholde det fysiske aktivitetsniveau efterfølgende interventions ophør [1]. Udfordringen ved at benytte fysisk aktivitet i behandlende og forebyggende øjemed er ikke kun at hæve deltagernes midlertidige aktivitetsniveau men i højere grad at udvikle værktøjer og metoder, så deltagerne efter interventionen fortsat er fysisk aktive og forbedringerne derved bevares. Evalueringen gennemføres af Center for Anvendt og Klinisk Træningsvidenskab (ACES) for Region Syddanmark og er en del af et tillempet MTV-studie (Medicinsk Teknologi Vurdering) af MPR, der forventes afrapporteret til Sundhedsstyrelsen i 1. kvartal

9 Formål Region Syddanmarks overordnede målsætning med projektet er: - At 25 % af deltagerne er fysisk aktive 12 måneder efter deltagelse i Motion på Recept eller Motion i Håndkøb. Denne konkrete evaluerings formål er: - At beskrive deltagerne i Motion på Recept og i Motion i Håndkøb ud fra sociodemografiske variable. - At analysere hvorvidt Motion på Recept og Motion i Håndkøb har effekt på deltagernes selvvurderede helbred, selvvurderede fysiske form, fysiske aktivitetsniveau og psykologiske indstilling til motion. - At beskrive deltagernes tilfredshed med at være en del af henholdsvis Motion på Recept og Motion i Håndkøb. Evalueringens formål relaterer sig netop til disse parametre, fordi de har vist sig af stor betydning for individets helbred, sundhed og forudsætning for at kunne leve et fysisk aktivt liv [11,12]. De selvvurderede parametre udgør ligeledes et mål for deltagernes livskvalitet. 9

10 Metode Rapportens målsætning er at konstatere, hvorvidt interventionen har den ønskede sundhedsfremmende effekt hos deltagerne i henholdsvis MPR og MIH. Dataindsamling baseres på en spørgeskemaundersøgelse, der foretages ved inklusion (T=0), ved ophør af fire-måneders træningsforløbet i MPR og på et tilsvarende tidspunkt i MIH (T=4), samt 6 måneder herefter (T=10) og 12 måneder efter (T=16). Denne rapport analyserer og sammenligner deltagernes værdier før start på interventionen, umiddelbart efter og efter 6 og 12 måneder. Skema 1 Skema 2 Skema 3 Skema 4 4mdr. 6mdr. 6mdr. T = 0mdr. T= 4 mdr. T = 10 mdr. T = 16 mdr. Sociale og demografiske baggrundsoplysninger registreres via en lettere modificeret udgave af den indledende del af det standardiserede spørgeskema, der anvendes i forbindelse med Sundhed og Sygelighed i Danmark [13] Selvvurderet helbred registreres med den danske version af Short Form (SF)-12 [14]. Det har længe været anerkendt, at pålideligheden af selvrapporteret fysisk aktivitet via spørgeskema generelt er lav i sammenligning med subjektive målinger af andre adfærdsforhold af relevans for sundhed [15]. Derfor tages der i denne evaluering udgangspunkt i et spørgeskema vedrørende fysisk aktivitet og sundhed udviklet ved Karolinska Instituttet i Sverige. Dette skema er kortfattet og har generelt vist sig at være brugbart [16]. Det kortfattede spørgeskema er oversat til og valideret på dansk og benyttes sammen med udvalgte spørgsmål vedrørende fysisk aktivitet fra SF-12. På baggrund af registreringerne beregnes den fysiske aktivitet i kcal/(kg*time) (MET). 1 MET er det energiforbrug, der kræves for at være i hvile, hvilket svarer til 3,5 ml O 2 /(kg*min) [17]. I den svenske undersøgelse viste spørgeskemaet en signifikant korrelation (p<0.05) med en dagbogsregistrering af fysisk aktivitet på 0.56, samt en signifikant korrelation (p<0.05) på 0.65 mellem to udfyldninger af spørgeskemaet. Det samlede spørgeskema indeholder ligeledes spørgsmål relateret til motivation og fastholdelse i forhold til vigtige psykosociale og organisatoriske kontaktområ- 10

11 der, som eksempelvis den praktiserende læge og motionsformidleren. Disse områder er netop belyst som afgørende for compliance i MPR [1]. Spørgematerialet Ved at gennemføre evalueringen via en spørgeskemaundersøgelse er resultaterne baseret på selvrapporterede variable. Selvrapporterede variable kan, i forhold til kliniske målinger af eksempelvis helbred, være forbundet med usikkerhed, idet resultatet afspejler deltagerens egen vurdering og ikke en objektiv vurdering. Undersøgelser har dog vist, at der i forhold til eksempelvis selvvurderet helbred er god overensstemmelse imellem individets bedømmelse og kliniske resultater [18,19]. Denne problematik er metodisk forsøgt imødekommet ved at udvælge nationale og internationale anvendte og validerede spørgeapparater for at opnå et så præcist resultat som muligt. SF-12, der giver et mål for deltagernes selvvurderede helbred, har vist sig som et nationalt og internationalt pålideligt redskab til at vurdere helbredet hos individer [18]. Resultaterne fra analyserne af selvvurderet helbred giver derfor et godt billede af deltagerne og udviklingen i deres helbred. Spørgsmålene vedrørende selvvurderet fysisk form er indhentet fra den nationale SUSY-undersøgelse [20]. Som beskrevet i ovenstående afsnit har spørgeskemaer til vurdering af fysisk aktivitetsniveau generelt en moderat god overensstemmelse med objektive mål (eksempelvis accelerometer), og selvom der i denne evaluering er forsøgt at tage højde for dette ved metodisk udvælgelse af spørgeapparatet, kan resultaterne i nogen grad afspejle denne problemstilling. Spørgsmålene til fysisk aktivitet har dog en nogenlunde korrelation på 0.65 mellem flere udfyldninger af skemaet. Det betyder, at resultaterne måske ikke udtrykker virkeligheden præcist, men i rimelig grad er i stand til at dokumentere en udvikling over tid. Derfor kan resultater, der viser udvikling i deltagernes fysiske aktivitet, betragtes som valide. Spørgsmålene, der belyser deltagernes indstilling til motion, beslutningsbalance og ændringsparathed er taget fra internationalt validerede spørgeapparater udarbejdet af forskere fra Cancer Prevention Research Center i USA [21,22]. Idet spørgsmålene fra disse skemaer relaterer sig til følelsesmæssige og private forhold hos det enkelte individ, skal læseren være opmærksom på, at deltagerens svar fra gang til gang kan påvirkes af dette. Eksempelvis kan andre faktorer end interventionen have indflydelse. Ligeledes kan deltagerens forståelse af spørgsmålene i skemaet variere. Derfor skal både signifikante og ikke signifikante resultater i evalueringen betragtes med forbehold. 11

12 Databehandling Spørgeskemaerne er ved T=0 og T=4 udleveret og indsamlet via motionsformidlerne og evalueringsansvarlig. Ved T=10 og T=16 er spørgeskemaerne udsendt til deltagerne via post indeholdende informationsbrev og svarkuvert. Opfølgning og rykkere er foretaget telefonisk via motionsformidleren (T=0 og T=4) samt evalueringsansvarlig (T=10 og T=16). Ved manglende indsendelse blev deltagerne første gang rykket for skemaet en uge efter indsendelsesfrist. Anden rykker blev foretaget 2 uger efter indsendelsesfrist. Hvis deltagerne ikke var i stand til at overholde denne frist eller ikke havde lyst/mulighed for at fortsætte, blev de udelukket fra evalueringen. Alle indsendte skemaer indgår i evalueringen, men kun komplette datasæt indgår i analyser mellem tidspunkterne. Det vil sige, at kun de der har svaret begge gange til eksempelvis T=0 og T=4 indgår i sammenligningen mellem disse. Det samme gælder for analyserne mellem T=0-T=10 og T=0- T=16. Hvis der registreres manglende udfyldning eller fejl i besvarelsen af enkelte spørgsmål i skemaet, udelukkes disse fra analysen. I evalueringen indgår der i alt for MPR 135 skemaer ved T=0, 85 skemaer ved T=4, 63 skemaer ved T=10 og 31 skemaer ved T=16. For MIH indgår der 88 skemaer ved T=0, 64 skemaer ved T=4, 47 skemaer ved T=10 og 31 skemaer ved T=16 i nedenstående analyser. I alt, har der siden projekternes start og indtil september 2007 været 366 MPR og 719 MIH-deltagere med i projektet. Antallet af skemaer i analysen afspejler derfor ikke antallet af deltagere i projektet som helhed. Yderligere er en del af deltagerne inkluderet i projektet, før evalueringen er påbegyndt, ligesom deltagere inkluderet de sidste måneder op til analysetidspunktet i juni 2007 ikke har kunnet nå at indgå i evalueringen. Desuden har der over evalueringsperioden været et frafald af deltagere. For MPR-gruppen har der været et frafald på 37 % fra T=0 til T=4 og et frafald på 25 % fra T=4 til T=10. Det svarer til et frafald på i alt 53 % over 10 måneder. For MIH-gruppen har der været et frafald på 27 % fra T=0 til T=4 og et frafald på 27 % fra T=4 til T=10. Det svarer til et frafald på i alt 47 % over 10 måneder. Frafaldet til T=16 kan, for begge grupper, ikke opgøres, idet ikke alle deltagere på evalueringstidspunktet havde været i gang i 16 måneder. Derfor vil der gennem evalueringen være et varierende antal (n), der indgår i de enkelte analyser. Det betyder, at der ved sammenligning af for eksempel T=0 og T=4 vil indgå flere deltagere end ved en sammenligning af T=0 og T=10. Det vil have den effekt, at der i analyserne undervejs i evalueringen vil være forskel på de T=0-værdier, der præsen- 12

13 teres. Ved at vælge denne form i stedet for kun at anvende de deltagere, der svarer på skemaet til alle fire tidspunkter, opnås et større og dermed bedre datamateriale til sammenligningerne. Ved udelukkende at sammenligne deltagere med alle besvarelser mistes også muligheden for at inkludere data fra de deltagere, der stopper undervejs i forløbet Deltagerne Grunden til frafaldet undervejs kan skyldes flere faktorer. Deltagerne i MPR og MIH er generelt personer, der i forvejen har forringede helbredsmæssige ressourcer. Desuden stiller spørgeskemaet, fordi det er omfattende og spørger til mange forskellige livsområder, krav til deltagernes læse- og forståelsesevne samt vilje til at svare på personlige forhold. Selvom der indledningsvis er gennemført afprøvning af skemaets anvendelighed på lignende målgrupper, forventes det, at de forholdsvis store krav, som skemaet stiller til deltagerne, kan være en forklaring på frafaldet undervejs. Idet det er frivilligt for deltagerne i MPR og MIH at deltage i evalueringen, kan det forventes, at de personer der accepterer at deltage, er de individer, der i udgangspunktet har flest ressourcer. Med ressourcer menes her, at de har overskud til foruden at deltage i MPR og MIH at være en del af en omfattende spørgeskemaundersøgelse. Derfor kan det forventes, at resultaterne i evalueringen via denne selektion giver et analytisk billede af de stærkeste deltagere i MPR og MIH. Det kan forventes, at de deltagere der svarer på spørgeskemaet til T=16, er de deltagere, der fra start har haft flest ressourcer og derved de bedste forudsætninger for at klare sig godt. Det er derfor muligt, at resultaterne havde været anderledes, hvis alle deltagere i projekterne havde gennemført spørgeskemaundersøgelsen. Når rapportens analyser læses, er det vigtigt at være opmærksom på disse forhold. Statistik og resultater Anvendelsen af statistik i projektet er både analytisk og deskriptiv i forhold til præsentation af data. Det forventes, at data i projektet ikke er normalfordelte, hvorfor der benyttes non-parametriske statistiske tests, herunder Wilcoxon Rang Sum test [23]. P<0.05 accepteres som statistisk signifikans. Signifikante såvel som ikke-signifikante resultater præsenteres som gennemsnit ± standardafvigelsen med p-værdien efterfølgende. N (n) angiver antallet af inkluderede deltagere i analysen. Ved angivelse af resultater i rapporten er der afrundet til nærmeste hele tal eller decimal. 13

14 Resultater Indledningsvis vil rapporten præsentere en grundlæggende baselinebeskrivelse af målgruppen på afgørende parametre. Efterfølgende vil udviklingen i de i formålet nævnte parametre blive sammenlignet fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Afslutningsvis vil der ud fra resultaterne blive konkluderet. Baselinebeskrivelse af deltagerne i MPR og MIH Køn Fordelingen i forhold til køn er 36 % mænd og 64 % kvinder i MPR, og 19 % mænd og 81 % kvinder i MIH. Det kan generelt konkluderes, at MPR- og MIH-tilbuddene, ligesom andre tilbud indenfor sundhedsvæsenet, tiltrækker flest kvinder [24]. Det virker dog til, at MPR-tilbuddet i højere grad er i stand til at tiltrække mændene. MIH-interventionen lader derimod ikke til at have samme effekt. En mulig årsag kan være, at MPR-interventionens træningsdel i højere grad appellerer til mændene. Alder Gennemsnitsalderen i MPR er 54 år med en spredning fra 23 år til 77 år og gennemsnitsalderen i MIH 49 år med en spredning fra 22 år til 75 år. Tabel 1 viser, at deltagerne i MPR er signifikant ældre end deltagerne i MIH. Idet det netop er MPR-deltagerne, der har udviklet livsstilssygdomme, og MIH-deltagerne der er i risikozonen, kan det muligvis forklare aldersforskellen. Over tid vil MIH-deltagerne muligvis også på grund af deres inaktive livsstil kunne blive syge og derved blive vurderet til at kunne deltage i MPR. Generelt kan det konkluderes, at de personer, der anvender såvel MPR som MIH, har meget varierende aldre. Dog er der en klar vægtning af deltagere omkring år i begge delprojekter. Alder MPR vs. MIH MPR vs. MIH 54.4±11.9 vs. 48.7±13.0, p=0.001, n=130/88 Tabel 1. Forskel i alder på MPR og MIH 14

15 Uddannelse Skoleuddannelse Resultaterne viser, at 34 % af MPR-respondentgruppen har 8-9 års skolegang eller mindre, og at 73 % har års skolegang eller mindre. 34 % af MIH-respondentgruppen har 8-9 års skolegang eller mindre, og 67 % har års skolegang eller mindre (figur 1). 83 % af MPR-deltagerne og 80 % af MIH-deltagerne har fuldført en erhvervsuddannelse. Skoleuddannelse MPR og MIH Procent Går i skole 7 eller færre års skolegang 8-9 års skolegang års skolegang Student, HF ect. Andet MPR MIH Figur 1. Uddannelsesniveau for MPR og MIH Erhvervsuddannelsesniveau Andelen af MPR-respondenter med Anden faglig uddannelse udgør 25 %, med Kortere videregående uddannelse 24 %, med Mellemlang videregående uddannelse 20 % og med Lang videregående uddannelse 4 %. Andelen af MIH-respondenter med Anden faglig uddannelse udgør 22 %, med Kortere videregående uddannelse 33 %, med Mellemlang videregående uddannelse 18 % og med Lang videregående uddannelse 10 % (figur 2). Opsummeret vil det sige, at cirka 75 % af deltagerne i MPR og 73 % af deltagerne i MIH har en kortere videregående uddannelse eller mindre. 15

16 Erhvervsuddannelse MPR og MIH Specialarbejderuddannelse Handelsskolernes grunduddannelse Lærlinge-, EFG-, HGuddannelse Anden faglig uddannelse Kortere videregående uddannelse Mellemlang videregående uddannelse Lang videregående uddannelse Procent MPR MIH Figur 2. Erhvervsuddannelsesniveau for MPR og MIH Opsummering og konklusion - uddannelse Betragtes MPR- og MIH-gruppens uddannelsesniveau i forhold til den generelle befolkning på Fyn i alderen 50-54, kan det konkluderes, at deltagerne i projekterne generelt har samme uddannelsesniveau som den almene befolkning [25]. I forhold til gruppernes uddannelsesniveau generelt kan det konkluderes, at en stor procentandel af MPR- og MIH-gruppen har en korterevarende skole og erhvervsuddannelse. Resultaterne peger desuden på, at andelen af lavtuddannede er lige stort for MPR- og MIH-gruppen. Konklusionen på dette er, at begge grupper set ud fra deres uddannelsesniveau skulle have de samme forudsætninger for at opnå en fortsat fysisk aktiv livsstil. Undersøgelser viser, at højere uddannelse og socialklasse giver de bedste forudsætninger for at træffe hensigtsmæssige sundhedsfremmende valg [11,26]. Ud fra procentdelen af deltagere i MPR og MIH med lavere uddannelsesniveau lader det til, at inklusionen til projektet virker efter hensigten. Idet en stor procentdel af de inkluderede har et lavere uddannelsesniveau, er det netop dem, som har et øget behov for støtte og vejledning til at foretage en ændring. 16

17 Indtægt I forhold til MPR- og MIH-gruppens egenindtægt og husstandsindtægt fordeler det sig som illustreret i tabel % af respondenterne i MPR og 44 % af respondenterne i MIH har en egenindtægt på under kroner (tabel 2 og figur 3). Resultaterne viser desuden, at 28 % af MPR og 39 % af MIH-respondenterne har en husstandsindtægt på under kroner (tabel 2 og figur 4). Betragtes projekterne imellem kan det konkluderes, at procentdelen af deltagere med en egenindtægt på kroner eller under er større i MIH-gruppen med 44 % end i MPR-gruppen med 34 %. Der kan dog ikke registreres en signifikant forskel i gennemsnitlig egenindtægt mellem MPR og MIH. MPR-gruppen har en gennemsnitlig egenindtægt på cirka kr., hvor MIH-gruppen har cirka kr. Procentdelen af deltagere med en husstandsindtægt på kroner eller under adskiller sig ligeledes i de to grupper med MIH-gruppen som den højeste med 38 % og MPRgruppen med 29 %. Der kan heller ikke registreres en signifikant forskel på de to grupper i forhold til husstandsindtægt. MPR-gruppen har en gennemsnitlig husstandsindtægt på cirka kroner, hvor MIH-gruppen har cirka kroner. Egenindtægt i procent MPR Husstandsindtægt i procent MPR Egenindtægt i procent MIH Husstandsindtægt i procent MIH og derover Vil ikke svare Ved ikke Total Tabel 2. Egen og husstandsindtægt i procent for MPR og MIH 17

18 Egenindtægt MPR og MIH Procent og derover Ved ikke Vil ikke svare Indtægt i 1000 kroner MPR MIH Figur 3. Egenindtægt MPR og MIH Husstandsindtægt MPR og MIH Procent og derover Ved ikke Vil ikke svare Indtægt i 1000 kroner MPR MIH Figur 4. Husstandsindtægt MPR og MIH 18

19 Opsummering og konklusion - indtægt I forhold til indtægt kan det generelt konkluderes, at det ikke lader til, at deltagerne i MPR og MIH gennemsnitligt adskiller sig fra den gennemsnitlige befolkning på Fyn i alderen år. Dette gælder for såvel egenindtægten og husstandsindtægten [25]. Selvom MPR- og MIH-deltagerne varierer i alder, har det været nødvendigt for at kunne sammenligne indtægt at sammenligne grupperne med en tilsvarende alderssvarende gruppe. Resultatet kan umiddelbart undre, idet en del af deltagerne i de to delprojekter kan være førtidspensionister, efterlønsmodtagere eller pensionister. Desuden kan det forventes, at en del af deltagerne bor alene på grund af deres alder. En mulig forklaring kan være, at deltagerne overrapporterer deres indtægt. Selvom der ikke kan registreres en statistisk signifikant forskel på de to grupper, lader det til, at MPR-gruppen har en større procentandel af personer med en højere indtægt i forhold til MIHgruppen. Generelt kan det dog ud fra indtægt konkluderes, at MPR- og MIH-projekterne, på grund af den høje procentandel af deltagere med lav egenindtægt eller husstandsindtægt, inkluderer en del personer, der eventuelt på grund af sygdom kan have mistet kontakten til arbejdsmarkedet. Desuden kan disse deltagere på grund af deres begrænsede ressourcer have et øget behov for støtte og vejledning i forhold til at påbegynde en fysisk aktiv livsstil. Selvvurderede mål BMI BMI er et udtryk for personens vægt i forhold til højde og er udregnet ved hjælp af formlen BMI = vægt/(højde*højde), hvor vægt angives i kilo og højde i meter. Ved at anvende BMI er det muligt at sammenligne vægten mellem personer af forskellig højde og dermed vurdere, hvorvidt en person er overvægtig eller ej. Let overvægt defineres som BMI mellem 25 og 30, mens BMI mellem 30 og 35 er moderat overvægt, og et BMI over 35 er svær overvægt [2]. I forhold til BMI har MPR-gruppen ved T=0 et gennemsnitlig BMI på 33. Det betyder, at MPRgruppen er placeret i BMI-kategorien moderat overvægt. Resultaterne i tabel 3 viser, at der kan registreres en signifikant nedgang i BMI fra T=0-T=4, fra T=0-T=10, og fra T=0-T=16. Ved T=16 svarer ændringen til, at en kvinde på 165 centimeter taber sig 2,7 kilo. MIH-gruppen har ved T=0 en gennemsnitlig BMI på 32. Det betyder, at MPR-gruppen ligeledes er placeret i BMI-kategorien moderat overvægt. Tabel 3 viser, at der kan registreres et signifikant fald i BMI fra T=0-T=4, men ikke til andre tidspunkter. Ved T=4 svarer ændringen til, at samme kvinde taber 1,1 kilo. 19

20 Sammenlignes MPR og MIH kan der hverken ved T=0, T=4, T=10 eller T=16 registreres en signifikant forskel på grupperne. BMI MPR MIH T=0 vs.t=4 32.2±5.7 vs. 31.4±5.3, p<0.000, n= ±7.7 vs. 31.6±7.2, p=0.008, n=62 T=0 vs.t= ±6.0 vs. 31.7±5.6, p=0.033, n= ±7.4 vs. 31.3±7.3, p=0.726, n=46 T=0 vs.t= ±6.2 vs. 33.4±6.1, p=0.011, n= ±6.3 vs. 32.3±7.1, p=0.559, n=30 Tabel 3. BMI for MPR og MIH. Opsummering og konklusion - BMI Generelt kan det konkluderes, at der inkluderes deltagere til MPR- og MIH-projekterne med et højere BMI end den gennemsnitlige danske befolkning [27]. Betragtes resultaterne for MPR- og MIHgruppen i tabel 3, kan der observeres et signifikant fald i BMI fra T=0-T=4 i begge grupper, og i MPR-gruppen også fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. At ændringen i BMI ikke er større, kan eventuelt forklares ved, at deltagerne ved træningsstart vil omfordele kropsmasse således, at deres muskelmasse stiger. Et fald i fedtmasse vil derfor ikke blive så tydeligt i BMI beregningen, fordi vægten ikke ændres markant. Selv et mindre fald i BMI er dog en positiv udvikling på trods af, at det ikke er en direkte eksplicit målsætning for interventionen, idet det øger deltagernes forudsætning for at leve et aktivt liv. Et vægttab vil have positive virkninger på sygdomstilstanden i forhold til de inkluderede deltagere med livsstilssygdomme [2]. Ligeledes vil et fald i BMI kunne bidrage med positive kliniske effekter i forhold til deltagernes livsstilssygdomme. Det vil eksempelvis have en positiv medierende effekt på Type 2-diabetes og forhøjet blodtryk [2]. Der er i MIH- og MPR-projektet ikke forskel på BMI på de personer, der inkluderes. Ud fra inklusionskriterierne kunne det forventes at være anderledes idet MPR-projektet udelukker deltagere med BMI på over 35. Deltagerne med det høje BMI henvises eventuelt til MIH, hvor motionsformidlingen kan være i stand til at finde tilbud i lokalområdet, der kan tilgodese personer med svær overvægt. På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af resultaterne tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evalueringen til T=10 og T=16, kan forventes at være de individer, der i højere grad har succes med interventionen, eller de individer, der fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra. 20

21 Selvvurderet helbred Helbred alt i alt I denne kategori kan deltagerne på spørgsmålene i spørgeskemaet svare på fem forskellige måder i forhold til deres helbred: fremragende, vældig godt, godt, mindre godt og dårligt. Jo lavere score (1-5), jo bedre vurderer deltagerne deres helbred. Betragtes tabel 4 og figur 5 er det tydeligt, at der sker en udvikling med deltagerne i MPR. Generelt stiger procentdelen af deltagere, der vurderer deres helbred som godt eller vældigt godt. Den største udvikling sker fra T=0-T=4, hvor udviklingen går fra 12 % til 28 % i andelen, der vurderer, at deres helbred er vældig godt, og fra 43 % til 61 % i andelen, der vurderer deres helbred som godt. Procenttallene viser, at den positive udvikling bibeholdes over tid og forøges yderligere til T=16. På samme måde sker der et kraftigt procentvis fald i andelen af MPR-deltagere der vurderer deres helbred mindre godt fra 39 % til 11 % (tabel 4 og figur 5). Tabel 5 viser, at der kan registreres en signifikant forbedring i selvvurderet helbred fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Betragtes MPR- og MIH-gruppen i forhold til hinanden, er der ved T=4 signifikant forskel, hvor MPR-deltagerne vurderer deres helbred som bedre end MIH-gruppen (tabel 5). På samme måde som ved MPR-gruppen, er det tydeligt at der sker en positiv udvikling med deltagerne i MIH (tabel 4 og figur 6). Generelt stiger procentdelen af deltagere, der vurderer deres helbred som godt. Den største udvikling sker fra T=0-T=4, hvor andelen der vurderer, at deres helbred er godt, stiger fra 38 % til 52 %. Der sker ikke samme udvikling i antallet af deltagere, der vurderer deres helbred som vældig godt. Til T=16 er der dog i forhold til T=0 en stigning på 11 % i andelen, der vurderer deres helbred som fremragende. Der sker desuden et procentvis fald i andelen af MIH-deltagere, der vurderer deres helbred som mindre godt fra 37 % til 28 % ved T=4. Dette falder yderligere til 25 % ved T=16. Tabel 5 viser, at der kan registreres en signifikant forbedring i selvvurderet helbred fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16 (tabel 5). 21

22 Procent MPR T=0 MPR T=4 MPR T=10 MPR T=16 MIH T=0 MIH T=4 MIH T=10 MIH T=16 Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt Total Tabel 4. Selvvurderet helbred alt i alt for MPR og MIH Selvvurderet helbred alt i alt MPR Procent Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 5. Selvvurderet helbred alt i alt for MPR 22

23 Selvvurderet helbred alt i alt MIH Procent Dårligt Mindre godt Godt Vældig godt Fremragende T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 6. Selvvurderet helbred alt i alt for MIH Selvvurderet MPR MIH helbred alt i alt T=0 vs. T=4 3.4±0.8 vs. 3.0±0.7 p<0.000, n=83 3.5±0.9 vs. 3.3±0.8 p=0.010, n=63 T=0 vs. T=10 3.4±0.8 vs. 3.0±0.8 p=0.002, n=61 3.5±0.8 vs. 3.1±0.9 p=0.007, n=46 T=0 vs. T=16 3.5±0.8 vs. 3.0±0.7 p=0.005, n=29 3.4±0.9 vs. 3.0±1.0 p=0.019, n=28 MPR vs. MIH T=0 3.3±0.7 vs. 3.5±0.9 p=0.166, n=133/87 MPR vs. MIH T=4 3.0±0.7 vs. 3.3±0.8 p=0.024, n=85/64 MPR vs. MIH T=10 3.0±0.8 vs. 3.1±0.9 p=0.315, n=61/47 MPR vs. MIH T=16 3.0±0.7 vs. 3.0±1.0 p=0.645, n=29/28 Tabel 5. Selvvurderet helbred MPR og MIH samt sammenligning MPR og MIH 23

24 Sammenlignet med et år siden, hvordan er dit helbred alt i alt nu? I denne kategori kan deltagerne på spørgsmålene i spørgeskemaet svare på fem forskellige måder i forhold til deres helbred: meget bedre, noget bedre, nogenlunde, noget dårligere og meget dårligere. Jo lavere score (1-5), jo bedre vurderer deltagerne udviklingen i deres helbred. Figur 7 viser, at der sker en positiv udvikling af MPR-deltagernes vurdering af deres helbred over tid. Generelt sker der en stigning i procentandelen af deltagere, der oplever, at deres helbred bliver noget bedre eller meget bedre. I de to kategorier er der tilsammen ved T=4 sket en tredobling af procentandelen fra cirka 16 % til 48 %. En udvikling, der fastholdes over tid. Ligeledes sker der et fald fra 21 % til 4 % i procentdelen af deltagere, der vurderer deres helbred som noget dårligere og meget dårligere (figur 7). Tabel 6 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og tendentiel forskel fra T=0-T=16. Ligeledes viser resultaterne, at der er signifikant forskel på MPR og MIH ved T=4 samt tendentiel forskel ved T=0 og T=16, hvor MPR-gruppen scorer deres helbred som bedre end MIH-gruppen (tabel 6). Helbred sammenlignet med for et år siden MIH Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 7. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MPR 24

25 På figur 8 ses der hos MIH-deltagerne den samme udvikling som ved MPR-gruppen. Figuren viser, at deltagernes vurdering af deres helbred over tid forbedres. Procentdelen af deltagere, der vurderer deres helbred som noget bedre og meget bedre, stiger fra 16 % til 27 % fra T=0 til T=4 og yderligere fra 27 % til 30 % fra T=0 til T=10. Ligeledes sker der et fald fra 37 % ved T=0 til 17 % ved T=4 i andelen, der vurderer deres helbred som noget dårligere eller meget dårligere (figur 8). Tabel 6 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og T=0-T=16. Generelt kan konkluderes, at såvel MPR- som MIH-gruppen vurderer deres helbred over tid som forbedret (tabel 6). Helbred sammenlignet med for et år siden MIH Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 8. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MIH 25

26 Helbred sammenlignet MPR MIH med for et år siden T=0 vs. T=4 3.1±0.8 vs. 2.5±0.7 p<0.000, n=85 3.3±0.7 vs. 2.9±0.7 p=0.001, n=63 T=0 vs. T=10 3.2±0.9 vs. 2.6±0.9 p<0.000, n=61 3.3±0.7 vs. 2.8±0.7 p=0.002, n=46 T=0 vs. T=16 3.0±0.7 vs. 2.7±0.7 p=0.089, n=28 3.4±0.6 vs. 2.9±0.9 p=0.018, n=28 MPR vs. MIH T=0 3.1±0.8 vs. 3.2±0.8 p=0.081, n=135/87 MPR vs. MIH T=4 2.5±0.7 vs. 2.9±0.7 p=0.001, n=85/64 MPR vs. MIH 2.6±0.9 vs. 2.8±0.7 p=0.154, n=61/46 T=10 MPR vs. MIH T=16 2.7±0.7 vs. 2.9±0.9 p=0.097, n=28/29 Tabel 6. Selvvurderet helbred sammenlignet med for et år siden for MPR og MIH-gruppen samt sammenligning MPR og MIH Opsummering og konklusion selvvurderet helbred Generelt kan det konkluderes, at en stor del af deltagerne i MPR og MIH ved T=0 vurderer deres helbred som mindre godt eller dårligt. Dette er ikke overraskende, idet MPR og MIH netop henvender sig til en del af befolkningen, hvor helbredet er truet. Det kan samtidig konkluderes, at projektet får fat i en stor procentandel af de personer, der på grund af dårligt helbred kan have glæde af MPR eller MIH. Hvad deltagernes selvvurderede helbred angår, er det ikke overraskende, at en stor procentdel af deltagerne ved T=0 vurderer, at deres helbred er mindre godt eller dårligt eller dårligere end for et år siden. Idet deltagerne i MPR-gruppen lider af forskellige livsstilssygdomme, vil det være naturligt for en stor andel at opleve en forværring af deres livsstilssygdom. Formålet med MPR er netop at stoppe eller ændre denne udvikling i en hensigtsmæssig retning. Ligeledes er det forventeligt, at MIH deltagerne, med deres inaktive livsstil og potentielle risiko for at udvikle livsstilssygdomme, vil vurdere deres helbred tilsvarende MPR-gruppen. Derfor er det overraskende, at MPR-gruppen til T=0 scorer deres helbred signifikant bedre end MIH-gruppen. En mulig forklaring kan være, at deltagerne ikke er så syge, som inklusionskriterierne ligger op til, de skal være. En 26

27 anden forklaring kan være, at MPR-deltagerne på det tidspunkt, hvor de udfylder spørgeskemaet, allerede er blevet inkluderet. Den psykologiske effekt af at være en del af en intervention kan muligvis påvirke deltagernes helbredsopfattelse i en positiv retning. Generelt kan konkluderes, at såvel MPR- som MIH-gruppen vurderer deres helbred som signifikant forbedret såvel undervejs i interventionen som efter. At deltagerne vurderer deres generelle helbred som forbedret er en positiv udvikling. Undersøgelser viser, at netop vurderingen af ens eget helbred stemmer godt overens med en fysiologisk vurdering af helbredet, ligesom et forbedret selvvurderet helbred kan relateres til en øget livskvalitet [18]. Undersøgelser viser desuden, at et øget fysisk aktivitetsniveau resulterer i et øget selvvurderet helbred. Selv relativt små ændringer i den fysiske aktivitet, fysiske form og kropsvægt i forhold til en almindelig hverdag kan resultere i et forbedret selvvurderet helbred [28-31]. Et forøget selvvurderet helbred giver også deltagerne bedre forudsætninger for at leve et aktivt liv. Derved kan et øget fysisk aktivitetsniveau samt et øget selvvurderet helbred være en positiv spiral imod et bedre helbred. Begge projekter lader til at forbedre deltagernes selvvurderede helbred. Kun ved T=4 er der forskel på projekterne, og derfor konkluderes der, at begge projekter påvirker deltagernes selvvurderede helbred med samme positive effekt. På grund af frafaldet af deltagere undervejs i evalueringsforløbet skal der i fortolkningen af deltagernes selvvurderede helbred tages højde for, at de deltagere, der fortsat deltager i evalueringen til T=10 og T=16, kan forventes at være de individer, der i højere grad har succes med interventionen, eller de individer, der fra start har flere ressourcer end de deltagere, der falder fra. 27

28 Selvvurderet fysisk form Nuværende selvvurderet fysisk form Resultaterne for nuværende selvvurderet fysisk form for MPR-gruppen viser, at MPR-deltagerne generelt oplever en positiv udvikling. Der sker en stigning fra 3 % ved T=0 til 33 % ved T=4 i andelen, der vurderer, at deres selvvurderede fysiske form er god. En udvikling der holder sig stabil med et mindre fald ved T=16. Ligeledes falder andelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som mindre god og dårlig markant fra henholdsvis 34 % til 18 % og fra 27 % til 6 % ved T=4. En udvikling der fastholdes til og med T=16 (tabel 7 og figur 9). Tabel 8 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signifikant forskel mellem MPR- og MIH-gruppen ved T=4 og tendentiel forskel ved T=16, hvor MPRgruppen scorer deres selvvurderede fysiske form som bedre end MIH-gruppen (tabel 8). På samme måde som MPR-gruppen oplever MIH-deltagerne en fremgang i procentdelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som god fra 6 % til 16 % og nogenlunde fra 31 % til 39 % ved T=4. Der sker ligeledes et fald i procentdelen af deltagere, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som mindre god fra 28 % til 25 % og dårlig fra 35 % til 19 % (tabel 7 og figur 10). Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel fra T=0 T=4, fra T=0 T=10 og fra T=0 T=16 (tabel 9). Procent MPR T=0 MPR T=4 MPR T=10 MPR T=16 MIH T=0 MIH T=4 MIH T=10 MIH T=16 Virkelig god God Nogenlunde Mindre god Dårlig Total Tabel 7. Nuværende selvvurderede fysiske form for MPR og MIH 28

29 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form MPR Procent Dårlig Mindre god Nogenlunde God Virkelig god T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 9. Nuværende selvvurderede fysiske form for MPR Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form MIH Procent Dårlig Mindre god Nogenlunde God Virkelig god T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 10. Nuværende selvvurderede fysiske form for MIH 29

30 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 mdr. siden? MPR-gruppens vurdering af selvvurderet fysisk form udvikler sig i positiv retning. Fra T=0 til T=4 sker der en markant forbedring fra 11 % til 69 % af de deltagere, der vurderer, at deres selvvurderede fysiske form er meget bedre eller noget bedre i forhold til for 4 måneder siden. Tilsvarende sker der et fald fra 70 % til 26 % i andelen af deltagere, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som nogenlunde den samme. Der sker ligeledes et fald fra 19 % til 5 % i andelen, der vurderer deres helbred som noget dårligere og meget dårligere. Udviklingen fra T=0 til T=4 fastholdes til T=16 (figur 11). Tabel 8 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4 og fra T=0-T=10, men ikke fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signifikant forskel på MPR- og MIHgruppen ved T=4 og tendentiel forskel ved T=10, hvor MPR-gruppen scorer deres selvvurderede fysiske form i forhold til for 4 måneder siden som bedre end MIH-gruppen (tabel 8). For MIH-gruppen sker der ligeledes en positiv udvikling fra 20 % ved T=0 til 35 % ved T=4, i procentandelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som noget bedre eller meget bedre. Denne udvikling falder dog fra 35 % til 13 % ved T=10, men stiger igen til 29 % ved T=16. Procentdelen, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som noget dårligere eller meget dårligere, falder fra 20 % ved T=0 til 9 % ved T=4, men stiger til 16 % ved T=16 (figur 12). Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=16 men ikke fra T=0-T=10 (tabel 9). 30

31 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 måneder siden MPR Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde den samme Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 11. Selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 mdr. siden for MPR Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form i forhold til for 4 måneder siden MIH Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde den samme Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 12. Selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 mdr. siden for MIH 31

32 Hvordan vil du vurdere din fysiske form i forhold til mennesker på din egen alder? Figur 13 viser, at MPR-deltagernes selvvurderede fysiske form i forhold til jævnaldrende forbedres i løbet af interventionen. Der sker en stigning fra 10 % ved T=0 til 20 % ved T=4 i procentandelen af deltagere, der vurderer deres helbred som noget bedre eller meget bedre. Ligeledes sker der et fald fra 56 % ved T=0 til 36 % ved T=4 i andelen, der vurderer deres helbred som noget dårligere eller meget dårligere. Udviklingen fastholdes til T=16. Tabel 8 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4, fra T=0-T=10 og fra T=0-T=16. Desuden viser tabellen, at der er signifikant forskel på MPR- og MIH-gruppen ved T=0, T=4 og T=10 samt tendentiel forskel ved T=16, hvor MPR-gruppen vurderer deres selvvurderede fysiske form som bedre end MIH-gruppen (tabel 8). For MIH-gruppen sker der ligeledes en stigning i andelen, der vurderer, at deres selvvurderede fysiske form er noget bedre fra 6 % ved T=0 til 11 % ved T=4. Dette falder dog igen til 5 % ved T=10, men stiger til 13 % ved T=16. Den samlede andel, der vurderer deres selvvurderede fysiske form som noget dårligere eller meget dårligere falder fra 69 % ved T=0 til 60 % ved T=4, til 58 % ved T=10 og til 52 % ved T=16. Tabel 9 viser, at der er signifikant forskel fra T=0-T=4 og fra T=0-T=10 men ikke fra T=0-T=16 (tabel 9). Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form sammenlignet med mennesker på din egen alder MPR Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde den samme Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 13. Selvvurderet fysisk form i forhold til mennesker på egen alder for MPR 32

33 Hvordan vil du vurdere din nuværende fysiske form sammenlignet med mennesker på din egen alder MIH Procent Meget dårligere Noget dårligere Nogenlunde den samme Noget bedre Meget bedre T=0 T=4 T=10 T=16 Figur 14. Selvvurderet fysisk form i forhold til mennesker på egen alder for MIH 33

34 Selvvurderet Nuværende fysisk form MPR T=0 vs. T=4 3.8±1.0 vs. 2.9±0.9 p<0.000, n=85 T=0 vs. T=10 3.9±1.0 vs. 3.2±1.0 p<0.000, n=61 T=0 vs. T=16 3.8±1.1 vs. 2.9±0.9 p<0.000, n=29 MPR vs. MIH 3.8±1.0 vs. 3.9±1.0 T=0 p=0.498, n=135/87 MPR vs. MIH 2.9±0.9 vs. 3.4±1.0 T=4 p=0.001, n=85/64 MPR vs. MIH 3.2±1.0 vs. 3.4±1.0 T=10 p= 0.165, n = 61/46 MPR vs. MIH 2.9±0.9 vs. 3.4±1.1 T=16 p= 0.099, n = 29/31 I forhold til for 4 mdr. siden 3.1±0.8 vs. 2.2±0.8 p<0.000, n=85 3.3±0.7 vs. 2.9±0.7 p=0.004, n=60 3.1±0.5 vs. 3.0±0.8 p=0.644, n=30 3.1±0.7 vs. 3.3±0.7 p=0.126, n =134/87 2.2±0.8 vs. 2.7±0.7 p<0.000, n=85/64 2.9±0.7 vs. 3.1±0.7 p= 0.065, n = 60/47 3.0±0.8 vs. 2.8±0.8 p= 0.401, n = 30/31 Sammenlignet med mennesker på egen alder 3.6±0.9 vs. 3.2±0.8 p<0.000, n=85 3.6±0.9 vs. 3.2±0.9 p<0.000, n=61 3.6±1.1 vs. 3.1±0.9 p=0.003, n=29 3.6±0.9 vs. 3.9±0.9 p=0.011, n=135/86 3.2±0.8 vs. 3.6±0.9 p=0.002, n=85/63 3.2±0.9 vs. 3.6±0.7 p= 0.023, n = 61/47 3.1±0.9 vs. 3.5±0.9 p= 0.078, n = 29/31 Tabel 8. Selvvurderet fysisk form MPR samt sammenligning MPR og MIH Selvvurderet fysisk form MIH Nuværende I forhold til for 4 mdr. siden T=0 vs. T=4 4.0±1.0 vs. 3.4± ±0.7 vs. 2.7±0.7 p<0.000, n=64 p<0.000, n=64 T=0 vs. T=10 4.0±0.9 vs. 3.4± ±0.7 vs. 3.1±0.7 p<0.000, n=46 p=0.295, n=47 T=0 vs. T=16 4.0±0.9 vs. 3.4± ±0.7 vs. 2.8±0.8 p=0.004, n=31 p=0.015, n=31 Sammenlignet med mennesker på egen alder 3.9±0.9 vs. 3.6±0.9 p=0.003, n=63 3.9±0.9 vs. 3.6±0.7 p=0.004, n=47 3.7±0.9 vs. 3.5±0.9 p=0.243, n=31 Tabel 9. Selvvurderet fysisk form MIH 34

35 Opsummering og konklusion selvvurderet fysisk form Generelt kan det konkluderes, at der sker en positiv udvikling i nuværende selvvurderet fysisk form, selvvurderet fysisk form sammenlignet med for 4 måneder siden og selvvurderet fysisk form sammenlignet med jævnaldrende for deltagerne i MPR og MIH. Denne positive udvikling afspejler, at deltagerne via interventionen selv føler, at de har opnået en bedre selvvurderet fysisk form og en positiv udvikling. Idet deltagerne oplever en fremgang i selvvurderet fysisk form, vil det kunne fremme deltagernes positive oplevelse af at være fysisk aktiv og måske motivere dem yderligere til at være fysisk aktive efter MPR og MIH. At en stor procentdel af MPR- og MIH-deltagerne ved baseline vurderer deres selvvurderede fysisk form som mindre god, er ikke overraskende. De er netop inkluderet ud fra det kriterium, at en fysisk aktiv livsstil vil kunne ændre deres sygdomsforløb. Derfor forventes deltagergruppen at være inaktive og have en dårlig selvvurderet fysisk form ved start på projektet. Deltagernes vurdering af deres selvvurderede fysiske form afspejler dette. I relation til baseline viser resultaterne i alle kategorier og til alle tidspunkter, at MPR-deltagerne oplever en signifikant forbedring af deres selvvurderede fysiske form. Den eneste undtagelse er for selvvurderet fysisk form i forhold til for 4 måneder siden ved T=16. Set i relation til MPRprojektets målsætning er det positivt. At så stor en procentdel af MPR-deltagerne vurderer deres selvvurderede fysiske form i relation til jævnaldrende så godt, som de gør ved T=0, er overraskende, idet MPR-gruppen netop bør forventes at have dårligere selvvurderet fysisk form. Derfor er det også overraskende, at 21 % ved T=4 vurderer deres selvvurderede fysiske form som noget bedre eller meget bedre. Denne positive udvikling afspejler med stor sandsynlighed deltagernes positive oplevelse ved at have deltaget i MPRinterventionen. Det er ukendt, hvorvidt de reelt er i bedre fysisk form end deres jævnaldrende, men at de oplever det som sådan viser en oplevelse af MPR som virkningsfuldt. I forhold til MIH-gruppens vurdering af deres selvvurderede fysiske form sker der på samme måde som i MPR-gruppen en positiv og signifikant udvikling. Resultaterne er dog ikke helt så entydige i MIH-gruppen, idet deltagerne ikke oplever en signifikant forbedring fra T=0-T=10 i bedømmelsen af deres selvvurderede fysiske form for 4 måneder siden. På samme måde oplever deltagerne heller ikke en signifikant forbedring til T=16 i forhold til jævnaldrende. En forklaring kan være, at MIHdeltagerne oplever en naturlig stagnation i udviklingen af deres fysiske form. Det vil sige, at den fysiske form fastholdes, men ikke forbedres yderligere. 35