PRIAM Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker

Transkript

1 PRIAM Psykosociale ressourcer i arbejdet med mennesker Arbejdsmiljøforskningsfondens Årskonference 29. Okt Mogens Agervold Prof. Cand.psych. Århus Universitet

2 Psykosocialt arbejdsmiljø, kompetence og arbejdsrelateret følelsesmæssig nedslidning i arbejdet med mennesker. Baggrund, problemstilling og resultater.

3 Disposition Formålet med PRIAM Arbejdsmiljø, people work, følelsesmæssig nedslidning og stress En model for undersøgelsen Metode Resultater Konklusion

4 PRIAM-projektet: /08 finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden Gennemføres af CASA Jørgen Møller Christiansen Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Mogens Agervold

5 PRIAM Rapporter 1-4 Agervold, M. (2005). Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blandt socialrådgivere i Sønderjylland. Århus: PRIAM Rapport 1:2005 Agervold, M. (2005). Undersøgelse af det psykosociale arbejdsmiljø blandt socialrådgivere i Sønderjylland. Århus: PRIAM Rapport 1:2005 Agervold, M. (2008c). Priam Projektets baggrund, teori og centrale resultater. Århus: PRIAM Rapport 3:2008 Agervold, M. & Kreiner, S. (2008). Metode og metodeudvikling: Udvikling og afprøvning af spørgeskema PWSQ. Århus: PRIAM Rapport 4:2008

6 PRIAM Rapporter 5-8 Agervold, M. (2008d). Udbrændthed og følelser i arbejdet ved people work. Århus: PRIAM Rapport 5:2008 Agervold, M. (2008e). Ressourcer i arbejdet: kvalifikationer og kompetence. Århus: PRIAM Rapport 6:2008 Christiansen, J.M. og Sørensen, A.. (2008). Organisatorisk kompetence potentialer for læring på arbejdspladsen. Århus: PRIAM Rapport 7:2008 Agervold, M., Christiansen, J.M. & Sørensen, A. (2008). PRIAM: Sammenfatning af baggrund, formål, metode og resultater. Århus: PRIAM Rapport 8:2008

7 Artikler m.m. Agervold, M. (2008a). People work : at arbejde med mennesker belastninger og reaktioner. Tidsskrift for Arbejdsliv, 2, Agervold, M. (2008b). Emotional Dissonance and Burnout. International Journal of Work, Organization and Emotions. In press. Agervold, M. The significance of organisational factors for the incidence of bullying. Scandinavian Journal of Psychology. In press.. Agervold, M. (2008f). Arbejde med mennesker kan føre til udbrændthed. Tidsskriftet Arbejdsmiljø. Juni Arbejdet med mennesker slider. Af Tina Juul Rasmussen. Socialrådgiveren Socialrådgivere på flugt fra arbejdspres. Ugebrevet A4, 2005, 33 (Interview).

8 Hjemmeside psy.au.dk/ forskning/ aktuelt/ priam

9 Formål med PRIAM: at undersøge om og hvorledes organisatoriske og psykosociale arbejdsforhold påvirker forekomsten af følelsesmæssig nedslidning i arbejdet med mennesker people work om kvalifikationer og kompetence kan forebygge følelsesmæssig nedslidning ved at virke som buffer mellem arbejdsbelastningerne og stressreaktionerne.

10 People work? People work? Burnout Organisatorisk kynisme Emotional labor Emotionel dissonans

11 People work? People work? Burnout Organisatorisk kynisme Følelsesmæssig udmattelse Depersonalisering Emotional labor Personlig effektivitet Udmattelse Følelser af kynisme og tilbagetrækning Emotional (Følelse af ineffektivitet) dissonanse Maslach & Jackson 1981 Maslach 2003

12 Burnout Følelse af udmattelse = stress symptom Følelse af kynisme = emotionsfokuseret coping Ineffektivitet = undertiden årsag undertiden konsekvens = kan vel så ikke være en del af syndromet?

13 People work? People work? Burnout Organisatorisk kynisme Emotional labor Håndteringen af følelser for at skabe en passende Emotional facade Service dissonanse with a smile Hochchild 1983

14 Emotional labor den anstrengelse, planlægning og kontrol der er nødvendig for at udtrykke organisatorisk ønskede følelser ved interpersonelle transaktioner Frekvens/hyppighed Varighed Emotionel dissonans ANTAGELSE: AT DENNE ANSTRENGELSE ER UDTRYK FOR EN BELASTNING = STRESS Hochschild 1983; Morris & Feldmand 1996, 1997

15 Emotional labor Modstridende forsknings resultater: Nogle viser at konsonans mellem ekspression og følelse opleves positivt (Adelmann 1995) At give udtryk for positive følelser positive sundhedssymptomer (Côté & Morgan, 2002; Diefendorff & Richard, 2002; Schaubroeck & Jones 2000) Selv ved konsonans kræves der anstrengelse stress (Morris & Feldman 1996)

16 People work? People work? Burnout Emotionel dissonans Organisatorisk kynisme Emotional labor Misforholdet mellem oplevede følelser og kravet om at vise bestemte følelser Hochschild 1983

17 Emotionel dissonans Vise positive følelser selv om man er neutral eller negativ Undertrykke negative følelser: vrede og irritation

18 Emotionel dissonans Surface acting = at simulere følelser man ikke har = coping Deep acting = forsøg på faktisk at føle hvad der forventes ( den venlige og forstående og empatiske sagsbehandler ) = re-appraisal (Lazarus) Hochschild 1983

19 Emotionel dissonans Emotionel dissonans stress, udmattelse og lav tilfredshed Abraham, 1998; Agervold, 2008; Brotherdge & Grandey, 2002; Côté & Morgan, 2002; Diefendorff & Richard, 2002; Heuven & Bakker, 2993; Lewig & Dollard, 2003; Morris & Feldman, 1997.

20 People work? People work? Burnout Organisatorisk kynisme vs. commitment Emotional labor Afsky, frustration og mistillid til arbejdet Emotional eller aspekter ved dissonanse arbejdet vs. Følelsesmæssig tilknytning til organisationen (Dean, Brandes & Dharwadkar 1998, Wanous, Reichers & Austin 1994, 2000).

21 Hvad er fælles ved disse reaktioner? Reguleringsindsats: man prøver at gøre noget = coping: ved situationen trækker sig følelsesmæssigt væk Regulerer sine følelser og nedsætter sit engagement i personen Reaktion på en belastning = symptomer: Træthed og udmattelse Stress symptomer i øvrigt Negative følelser og depressive reaktioner

22 Klassificering af reaktioner: Følelsesmæssig reaktion Burnout Emotional labor Emotional dissonanse Organisatorisk kynisme/ commitment Coping Kynisme og tilbagetrækning Undertrykkelse af følelser Distancering Stress symptomer Udmattelse Stress og utilfredshed? Stress og udmattelse Utilfredshed

23 Disse reaktioner kan alle passes ind i en psykologisk stressmodel Richard Lazarus

24 Stress definition i flg. Lazarus: en særlig relation mellem personen og miljøet som af personen vurderes som belastende og udfordre hans eller hendes ressourcer og er til fare for hans eller hendes velbefindende (Lazarus & Folkman 1984, p. 19).

25 MILJØ KRAV PRIMÆR VURDERING SKADE TAB TRUSSEL INDIVID RESSOURCER SEKUNDÆR VURDERING HANDLEMULIGHEDER COPING PROBLEMFOKUS EMOTIONSFOKUS STRESS psykisk udmattelse følelsesmæssig nedslidning psykisk og psykosomatisk stress

26 KLASSISK ARBEJDS MILJØ MODEL MILJØ KRAV DET GODE ARBEJDE POSITIV VURDERING PSYKOSOCIALE FAKTORER NEGATIV VURDERING INDIVID RESSOUR CER DET SKADELIGE ARBEJDE

27 Det gode arbejde er karakteriseret udfra: Autonomi Kooperation og samarbejde Integration: læring og udvikling, mening i arbejdet Som kan sættes ind i stressmodellen som vurderingsfaktorer:

28 MILJØ KRAV VURDERING pres og krav lav autonomi manglende kooperation ingen udvikling og læring INDIVID RESSOURCER Psykosocial arbejdsmiljø model COPING PROBLEMFOKUS EMOTIONSFOKUS STRESS psykisk udmattelse følelsesmæssig nedslidning psykisk og psykosomatisk stress Feedback

29 Som efterfølgende har dannet baggrund for udviklingen af spørgeskemaet PWSQ Psychosocial Work Environment and Stress Questionnaire

30 Mogens Agervold Svend Kreiner METODE OG METODEUDVIKLING: Udvikling og afprøvning af spørgeskema PRIAM RAPPORT 4:2008

31 Dette danner baggrund for PRIAM UNDERSØGELSEN

32 Mogens Agervold Projektets BAGGRUND, TEORI OG centrale RESULTATER PRIAM RAPPORT 3:2008

33 Datamateriale: PRIAM De følgende analyser er baseret på en undersøgelse af 900 sagsbehandlere Fordelt på 12 kommuner Med en svar procent på 88 % 59% arbejder med sagsbehandling og klienter, resten ikke Indsamlet i 2005

34 Sample I alt blev der udleveret 1023 skemaer, og afleveret 898, anonymt og udfyldt i arbejdstiden 16% (n=145) mænd og 84% (n=751) kvinder 10.0% < 30 år, 20.0% mellem 30 og 39, 30.0% mellem 40 og 49 og 40.4% var >= % kontoruddannelse, 45.6% var socialrådgivere, resten pædagoger 6.6% var gruppeledere. 9.5 års gs. ansættelse, 79.6% fuld tid 83.2% arbejdede i grupper

35 Oversigt over de centrale variable Arbejdspres og -krav Kontrol og indflydelse Ledelse og rolleklarhed Social kontakt og klima Arbejdets centralitet og udviklingsmulighed Engagement Bekymringer i arbejdet Mobning Følelsesmæssig nedslidning (EWS): Psykisk udmatning og udbrændthed Stress og psykosomatiske symptomer Arbejde-familie konflikter Følelsesmæssig udbrændthed Kynisme, negative følelser Følelsesmæssig dissonans

36 Sags- og klientarbejde Krav i arbejdet Sagsprofil Kontaktomfang Flere eller færre sager Ændringer i arbejdspres Bemanding Sagsbelastning Klientbelastning Klienttidspres Ressourcer Kvalifikationer Kompetence Syntesekompetence Professionalisme Supervision Efteruddannelse

37 Ny udviklede skalaer: Klient kynisme: afstandtagen (3 items) Professionalisme: undgår overengagement og involvering i klienternes problemer (5 items) Følelsesmæssig dissonans: skjule følelser, vise andre følelser end man har (4 items) Udbrændthed mangler engagement i arbejdet, orker ikke og følelsesmæssig nedslidning (5 items) Klient- og sagsbehandlings belastningsskalaer Kvalifikations- og kompetence skalaer (5-6 items)

38 Formål med PRIAM: Projektets overordnede formål er at undersøge om og hvorledes organisatoriske og psykosociale arbejdsforhold påvirker forekomsten af følelsesmæssig nedslidning i arbejdet med mennesker at undersøge om kvalifikationer og kompetence er faktorer der kan forebygge følelsesmæssig nedslidning

39 Centrale begreber i PRIAM: People work, at arbejde med mennesker, klienter og belastninger hidrørende herfra Kvalifikationer og kompetencer som ressourcer Copingstrategier: Offensive: problemfokuserede, fx øge kompetence og professionalisme Defensive: tilbagetrækning, kynisme, undertrykke følelser Følelsesmæssig nedslidning EWS

40 MILJØ KRAV INDIVID RESSOURCER VURDERING - klientbelastning - sagsbelastning COPING - professionalisme -støtte og hjælp fra ledelse og kolleger PEOPLE WORK COPING - tilbagetrækning -kynisme - følelsesmæssig undertrykkelse FØLELSESMÆSSIG NEDSLIDNING - psykisk udmattelse - udbrændthed -stress - psykosomatiske symptomer - sygefravær

41 Antagelse 1 Klientarbejde er belastende fordi: Tidspresset er stort Klienterne er vanskelige og har problemer

42 BELASTNINGER HIDRØRENDE FRA KLIENTARBEJDET KLIENTBELASTNING HELT HELT ENIG UENIG ENIG UENIG I de senere år er flere og flere klienter blevet opfarende og aggressive 11% 33% 48% 8% Det er efterhånden sjældent at klienten er glad og tilfreds efter behandlingsforløbet 3% 22% 68% 7% Ofte er klienterne sure og vrisne når de møder op 3% 19% 67% 11% Sagsbehandlingsarbejdet vanskeliggøres ofte af, at klienterne har misbrugsproblemer som præger mødet 6% 25% 54% 15% med dem Sagsbehandlingsarbejdet vanskeliggøres ofte af at klienterne har personlighedsforstyrrelser som præger mødet med dem 6% 39% 45% 10% 44% 25% 22% 31% 45% KLIENT TIDSPRES Tiden er knap for at jeg kan betjene klienten som jeg synes jeg burde i forhold til hans/hendes problem Med den begrænsede tid jeg har til rådighed, er det vanskeligt at nå at behandle sagerne fagligt forsvarligt Med den begrænsede tid jeg har til rådighed, er det vanskeligt at nå at behandle klienterne menneskeligt forsvarligt HELT HELT ENIG UENIG ENIG UENIG 23% 43% 31% 3% 13% 39% 44% 4% 8% 29% 55% 8% 66% 52% 37%

43 SAGSBELASTNING Nej, SAGSBELASTNING Ja, høj I nogen Nej, slet egentlig Det er karakteristisk for m it arbejde. grad grad ikke ikke At jeg hele tiden har sager liggende, som venter på at blive taget op 57% 32% 10% 1% At jeg sjældent kan nå det antal sager om dagen, jeg har sat mig for 45% 38% 16% 1% At jeg i forbindelse med f.eks. et par sygedage blot har endnu flere sager liggende end før 57% 31% 10% 2% At jeg har svært ved at nå at holde mig fagligt ajour 35% 47% 17% 1% At jeg ikke har tid nok til klienten, til at kunne forstå sagens sammenhæng fuldt ud 14% 38% 43% 5% At der sjældent er tid til at konferere en vanskelig sag med en kollega eller overordnet 4% 28% 54% 14% Nej, VIDENSMÆSSIGE KRAV Ja, høj I nogen Nej, slet egentlig Mit arbejde gøres lettere af: grad grad ikke ikke At love, regler, cirkulæ r form idles således at det er let at danne sig overblik og forståelse af ændringer 14% 44% 33% 9% At vi har gode efter- og videreuddannelseskurser, således at vi holdes fagligt ajour 12% 44% 32% 12% At vi internt afholder opdateringsmøder for at vi kan holdes fagligt ajour 15% 52% 24% 9% At der på arbejdspladsen er bred og omfattende viden og erfaring, således at der altid er en der kan give hjælp ved komplicerede sager 33% 55% 10% 2% 89% 83% 88% 82% 52% 32%

44 Konklusion 1 Belastninger fra sager og klienter er udbredte og høje

45 Antagelse 2: At arbejde med klienter (emotional labor) er associeret med følelsesmæssig nedslidning EWS Men: også de arbejdsmæssige belastninger er generelt større

46 Mogens Agervold Udbrændthed og følelser i arbejdet ved people work PRIAM RAPPORT 5:2008 Agervold, M. (2008a). People work : at arbejde med mennesker belastninger og reaktioner. Tidsskrift for Arbejdsliv, 2,

47 STRESS BLANDT KLIENT- SAGSBEHANDLERE OG ANDRE

48 ARBEJDSBELASTNINGER BLANDT KLIENT-SAGSBEHANDLERE OG ANDRE Arbejdspres Arbejdskrav Ledelsesstil

49 LILLE HENHOLDSVIS STOR DAGLIG KLIENTKONTAKT KUN FÅ FORSKELLE

50 Konklusion 2 Klientkontakten i sig selv synes ikke at være relateret til stress og følelsesmæssig nedslidning

51 Antagelse 3: Kvalifikationer og kompetence er associeret med reduceret følelsesmæssig nedslidning, EWS: Effekten af klientbelastninger på stress modereres af kvalifikationer og kompetence

52 Mogens Agervold Ressourcer i arbejdet: Kvalifikationer og kompetence PRIAM RAPPORT 6:2008 Christiansen, J.M. og Sørensen, A. Organisatorisk kompetence potentialer for læring på arbejdspladsen. PRIAM Rapport 7:2008.

53 Kvalifikationer og kompetence Kvalifikationer er noget man tilegner sig i fx et uddannelsesforløb Kompetence er kvalifikationer som under anvendelse i praksis: kombineres med en metalæring som er knyttet til den konkrete anvendelse erfaringsbaseret og udøves i en konkret social praksis som akkumuleres og beskrives som kompetence eller kompetent handlen.

54 KVALIFIKATIONER MINE UDDANNELSESMÆSSIGE KVAL. ER GOD % OPLÆRINGEN TIL ARBEJDET TILSTRÆKKELIG % MULIGHEDERNE FOR AT VEDLIGEHOLDE VIDE% MIN VIDEN ER TILSTRÆKKELIG TIL AT KLARE A% MIN ERFARING OG RUTINE SLÅR TIL % JA FULDT JA UD NOGENLUNDE NEJ IKKE HELT NEJ MANGLER EN DEL 32% 56% 11% 1% 21% 55% 20% 5% 7% 45% 40% 8% 19% 62% 16% 2% 24% 58% 16% 2% KOMPETENCE GOD TIL AT ANALYSERE PROBLEMET KLIENTEN HAR GOD TIL AT EVALUERE KONSEKVENSER A % TILTAG GOD TIL AT DANNE SIG SAMLET BILLEDE A % SAGEN GOD TIL AT FÅ OVERBLIK OVER % HANDLEMULIGHEDER GOD TIL AT FÅ AFSLUTTET SAGEN % % MEGET GOD GOD IKKE SÅ GOD DÅRLIG 32% 67% 2% 19% 71% 10% 31% 65% 4% 20% 66% 14% 1% 17% 49% 30% 5%

55 Høj klientbelastning Lav kompetence Sagsbelastning kombineret med kompetence i forhold til stress Lav belastning og høj kompetence

56 Sagsbelastning kombineret med kvalifikationer i forhold til stress

57 Højt tidspres + lav kompetence Lavt tidspres + høj kompetence KlitidKomp HØJE SAMLEDE Mean BELASTNINGER N MELLEM BELASTNINGERMean N MELLEM BELASTNINGERMean N LAVE SAMLEDE Mean BELASTNINGER N Total Mean N PSYKISK UDMATNING *** PSYKISK STRESS *** PSYKOSOMATI SKE SYMPT. *** FØLELSESMÆSSIG UDBRÆNDTHED **' KOLLEGIAL KYNISME, TILBAGETRÆKNING * SYGEFRAVÆR * 48,05 31,86 21,30 41,74 25,54 10, ,48 30,52 22,24 34,35 22,35 11, ,93 15,71 13,54 27,03 22,27 7, ,87 12,34 12,84 21,03 21,03 6, ,40 23,62 17,85 32,32 23,16 8,

58 Udbrændthed

59 Det kvalitative studie

60 3-deling af arbejdssteder Gs. EWS N Lav belastnings afdeling Lav belastnings afdeling Lav belastnings afdeling

61 HORISONTAL ANALYSE Læringsrum beskrivelse, der afbilder forholdene indenfor de enkelte læringsrum, ved at inddrage analysen af alle 8 enheder Enhed Læringsrum i selve arbejdet Organisatoriske læringsrum Tekniske læringsrum VERTIKAL ANALYSE Case beskrivelse, der uddyber en enkelt enhed ved at beskrive forholdene indenfor de fem forskellige læringsrum Ledelsesskabte læringsrum Arbejdspladskultur læringsrum

62 Læring: gennemsnit totalt i forhold til afdelingsbelastning Læringsrum. Total score per enhed Højt belastede score Enheder (1-4 høj belastede lav belastede) Lavt belastede

63 Læring i arbejdet Læringsrum i selve arbejdet Organisatoriske læringsrum Tekniske Læringsrum Ledelsesskabte læringsrum Kulturskabte læringsrum Samlet Rating Høj belastede enheder Lav belastede enheder

64 Indhold og feedback i arbejdet Høje belastede enheder Lave belastede enheder Ratingsværdi Variation Tilbagemelding Ansvar Helhed

65 Supervision i forhold til afdeling Mulighed for.. Kollegial supervision Supervision ved leder Ekstern supervisor Lav belastede enheder Høj belastede enheder 75 % 66 % 47 % 55 % 30 % 32 %

66 Konklusion 3 Selvvurderede kvalifikationer og kompetence er høje Kvalifikationer og kompetence fungerer som buffer i forhold til EWS Afdelinger med større følelsesmæssig nedslidning har dårligere muligheder for at fastholde og udvikle kvalifikationer og kompetence

67 Antagelse 4a: Problemfokuseret coping: handlemuligheder og ledelsesmæssig støtte er associeret til reduceret følelsesmæssig nedslidning, EWS:

68 PROBLEMFOKUSERET COPING: HANDLEMULIGHEDER OG STRESS Udbrændthed Stress

69 COPING: HJÆLP OG STØTTE FRA LEDELSE OG STRESS Udbrændthed Stress

70 Antagelse 4b: Problemfokuseret coping: professionel orientering er associeret til reduceret følelsesmæssig nedslidning, EWS Effekten af klientbelastninger modereres af en professionel orientering

71 Professionalisme En professionel orientering til klienter vil sige at man hverken overinvolverer sig i klienterne problemer, man tager dem ikke på sig - og at man på den anden side ikke er kynisk eller distancerende

72 PROBLEMFOKUSERET COPING: PROFESSIONEL ORIENTERING OG STRESS Udbrændthed Stress

73 Professionel orientering kombineret med klienttidspres i forhold til psykiske stresssymptomer

74 Konklusion 4 Problemfokuseret coping = professionalisme, handlemuligheder og støtte er buffer i forhold til EWS

75 Antagelse 5: Emotionsfokuseret coping: Undertrykkelse af følelser (emotional dissonans) øger EWS ved klientbelastninger:

76 Agervold, M. (2008b). Emotional Dissonance and Burnout. International Journal of Work, Organization and Emotions. In press.

77 Emotionel dissonans Vise positive følelser selv om man er neutral eller negativ Undertrykke negative følelser: vrede og irritation

78 MILJØ KRAV PRIMÆR VURDERING INDIVID RESSOURCER Vis positive følelser Coping: undertryk negative følelser vis positive Føler vrede og irritation Kynisme, tilbagetrækning, utilfredshed og udmattelse Lazarus stressmodel i forhold til emotionel dissonans

79 FØLELSESMÆSSIG DISSONANS MÅ GIVE UDTRYK FOR POSISTIVE FØ % VISE POSITIVE FØLELSER TRODS VR % MÅ UNDERTRYKKE MINE FØLELSER % KAN IKKE VISE MINE SPONTANE FØLE% Aldrig/sjældent gange/månedgange/uge Næsten dagligt 53% 32% 10% 4% 50% 37% 10% 3% 41% 40% 12% 7% 51% 31% 12% 7% + 14% 13% 19% 19%

80 Sagsbelastning og emotionel dissonans - stress

81 . LOW CASE-LOAD & LOW EMOTIONAL DISSONANCE Psychol ogical Stress *** Emotion al burnout *** Depres sion CES-D *** Frustrati on *** Exhaustion (GB) *** 10,17 21,64 7,29 29,69 17,52 LOW CASE-LOAD & HIGH EMOTIONAL DISSONANCE 21,26 28,67 13,97 40,33 28,92 HIGH CASE-LOAD & LOW EMOTIONAL DISSONANCE 25,98 33,58 14,82 42,02 30,46 HIGH CASE-LOAD & HIGH EMOTIONAL DISSONANCE 35,79 42,58 22,33 51,52 40,97

82 Konklusion 5 Emotionsfokuseret coping = kynisme og følelsesmæssig undertrykkelse øger EWS

83 Antagelse 6 Udbrændthed øger EWS

84 Udbrændthed definition: Følelsesmæssig udmattelse Depersonalisering/kynisme Effektivitet

85 KRAV VURDERING KLIENT KRAV RESSOURCER COPING TILBAGETRÆKNING KYNISME BURN OUT Sekundære effekter STRESS UDMATTELSE FØLELSESMÆSSIG NEDSLIDNING EFFEKTIVITET REDUCERET EFFEKTIVITET NEGATIV SELV EFFEKTIVITET Agervold, M. (2006). Er det gode arbejde stressende? In: T.Dalsgaard: Stress - et vilkår i det moderne arbejdsliv?. København : Jurist- og Økonomforb. Forlag, s

86 Maslach udbrændthed: forekomst baseret på alle 3 dimensioner udmattelse, kynisme og effektivitet MASLACH UDBRÆNDTHED ANTAL % LAV PÅ ALLE 3 DIMENSIONER 67 7,5% MIDDEL GRUPPE ,1% HØJ PÅ ALLE 3 DIMENSIONER 85 9,5% UDBRÆNDT

87 UDBRÆNDTHED OG KLIENTARBEJDE MASLACH UDBRÆNDT PÅ ALLE 3 DIMENSIONER Total ARBEJDER MED SAGSBEHANDLING ARBEJDER IKKE MED SAGSBEHANDLING ANTAL % ANTAL % ANTAL % LAV PÅ ALLE 3 DIMENSIONER MIDTER- GRUPPE HØJ PÅ ALLE 3 DIMENSIONER ,1% 82,4% 12,6% ,3% 84,5% 5,2% ,2% 83,3% 9,5%

88 Udbrændthed og stress Udbrændt Stress Depression

89 Konklusion 6 Udbrændthed øger EWS

90 Sammenfatning: Belastninger fra sager og klienter er udbredte og høje Klientkontakten i sig selv synes ikke at være relateret til EWS Selvvurderede kvalifikationer og kompetence er høje Kvalifikationer og kompetence fungerer som buffer i forhold til EWS Problemfokuseret coping = handlemuligheder og støtte er buffer i forhold til EWS Emotionsfokuseret coping = kynisme og følelsesmæssig undertrykkelse øger EWS Udbrændthed øger EWS

91 Hjemmeside psy.au.dk/ forskning/ aktuelt/ priam