Forslag til struktur på socialområdet

Transkript

1 Forslag til struktur på socialområdet Strukturen på et fagområde kan aldrig være statisk, idet strukturen skal understøtte de problemløsninger, der er nødvendig på et givet tidspunkt. Vores nuværende struktur blev udviklet for 8 år siden og blev lavet for at understøtte de, i kommunal sammenhæng, hovedsagelige nye fagområder, der var overgået fra Amtet. Grundideen i strukturen var, at understøtte det levede liv og undgå at fagområderne lukkede sig om sig selv. En del borgere har også flere problemfelter på tværs af diagnoser, hvilket den nuværende struktur har været med til at løse. Selvom vi har været glade for vores hidtidige struktur, bliver vi også nød til at erkende, at den ikke længere understøtter den opgavevaretagelse, som der er behov for, hvis vi skal løse opgaverne på socialområdet fremadrettet. De elementer som før var med til at integrere amts- og kommunale tilbud samt integrere handicappsykiatri- og udsatte områderne i et fælles socialområde er også de elemeter, der i dag giver problemer når vi taler om rehabilitering, samarbejde mellem socialområdet og jobcenter samt sundhedsområdet, evidensbaserede metoder eller mere borgernære tilbud. En ny struktur er derfor vigtig for opgaveløsningen og samtidig er det vigtig at få en langtidsholdbar struktur, som den tidligere. En langtidsholdbar struktur er vigtig, idet en ny struktur skal give nye rutiner og nye løsninger. Det er selve formålet, men en ny struktur koster også en indsats at implementere. Nærværende strukturforslag har været igennem en kvalificering af medarbejdere, ledere og politisk. Vi har brug for en ny struktur, men vi står ikke i en krise, så vi har tid til at tænke os godt om når vi skal implementere strukturen. Processen for forslaget er, at der nu er udarbejdet en ny struktur, som herefter forelægges MED-systemet. Der er en række udviklingselementer i socialpolitikken, som er beskrevet i det følgende og som har betydning for hvilken strukturmodel vi har brug for. Et vigtigt udviklingspunkt i dag er for det første, at vi skal levere stærkt specialiserede ydelser og at strukturen i højere grad skal understøtte den fremtidige udvikling af det faglige niveau. Dette kræver samling omkring stærke faglige kerneområder. For det andet er der i dag en lovgivning, der på trods af specialiseringen, fordrer et bedre samarbejde på tværs, herunder til andre sektorer. I den hidtidige struktur har dette samarbejde været besværliggjort af, at for mange aktører har været en del samarbejdet. Ikke kun myndighed og udfører, men også en opsplitning på mange forskellige udfører områder. Med den ny struktur vil der være en indgang til borgeren i socialområdet, hvilket vil gøre eksterne samarbejder lettere. For det tredje er der et klart behov for, at understøtte hele recovery- og rehabiliteringstankegangen, som gælder for hele vores fagområde. Det kræver for det første et tæt samarbejde mellem myndighed- og udfører området, men også tætte samarbejder med beskæftigelse og sundhed. For det fjerde er der hele arbejdet med, hvem der er i målgruppen til pension og hvem socialområdet og jobcenteret i fællesskab skal understøtte i, at være selvforsørgende i så høj grad som muligt.

2 For det femte kan vi ofte se, at borgerne i mindre grad efterspørger egentlige botilbud, men i højere grad ønsker et mindre indgribende og specialtilrettet tilbud. Det betyder, at det er nødvendigt, at finde fælles løsninger på tværs af myndighed og udfører, samt civilsamfundet. Endelig er der behov for et tættere samarbejde mellem myndighed og udføreområdet, selvom det stadig er væsentligt, at hele området er underlagt en fælles takststruktur som lovgivningsmæssigt skal følges. Grundelementer i stuktur forslaget Det første grundelement i strukturen er, at der bliver 5 områder, som er faglig betinget: Fagcenter for handicapindsatsen Fagcenter for psykiatri indsatsen Fagcenter vedr. indsatsen for social udvikling Fagcenter for indsatsen vedr. autisme, undervisning, samt børn og unge. Fagcenter for drifts- og udviklingsunderstøttelse Indholdet i de forskellige fagområder vil blive beskrevet nedenfor Det andet grundelement er, at myndighed og udføredelen er slået sammen til en fælles struktur. For at få en ledelsesmæssig struktur, som kan understøtte et sådant arbejde er det vigtigt, at alle områder både har ledere med erfaring for myndighedsarbejdet og for udførearbejdet. Dette kan opnås ved, at der for hvert område er en centerleder der har erfaring med enten myndighedsområdet eller udføreområdet og at der i strukturen er ledere med den modsatte erfaring. Dette gælder dog ikke for fagområdet for drifts- og udviklingsstøtte, som beholder sin nuværende struktur. Dette strukturelement kan gennemføres, uden der bruges flere ressourcer på opgaven. Fordelen ved dette er, at der på tværs af udfører og myndighed kan findes bæredygtige løsninger for borgerne. I den forbindelse skal der sikres en tværgående koordinering og visitation på tværs af de nye fagområder. Dette gælder både visitationen til ydelser, som selve indvisiteringen til socialområdet. Endelig varetager de enkelte områder i denne model samarbejdet med andre kommuner, når andre kommuner eksempelvis køber bostedpladser på de forskellige områder. Denne funktion var tidligere samlet ved myndighed. Det tredje hovedelement er at alle områderne har en centerleder. Derudover er den som nu ledere på forskellige niveauer. Idet der er forskellige betegnelser for ledelsesniveauerne er alle ledelsesniveauer beskrevet hvilket ledelsesniveau der er tale om. Ledelseshierarkiet følger ideerne fra Lederchip Pipeline. Strukturen følger medstrukturen i forhold til at eksempelvis at hyre og fyre. Selvfølgelig kan driftsopgaver uddelegeres men det er vigtigt, på de helt basale områder, som retten til at ovenstående, er det den der har kompetencen, som skal tage den endelige beslutning. Vedrørende den økonomiske kompetence følger den medstrukturen. Imidlertid er 90 % af budgetterne takstreguleret, som betyder, at man får taksten * antallet af udførte handlinger. Hvis man bliver bedt om, at levere flere ydelser følger budgettet med, hvis man sælger færre ydelser vil budgettet også blive reguleret. Det er til en hvis grad muligt, at pulje flere områder, der har ens produktområder og det kan derfor forekomme, at der flyttes ressourcer. Dette vil ske, som en del af en almindelig budgetopfølgning. For de områder, der har et egentligt fast budget, vil ændringer foregå ved budgetopfølgninger.

3 Det fjerde hovedelement er, at de enkelte områder får en meget vigtig opgave som videnscentre på for skellige områder. Ideen med videnscentre er for det første en stærkt satsning på faglig velfunderede områder, det er med andre ord vigtigt, at områderne kan indsamle, forarbejde og formidle faglig viden. Centrene er også vigtige for samarbejdspartnere. Der er eksempelvis en del udviklingshæmmede, der kan have autistiske eller psykiatriske lidelser oven i hovedproblemstillingen. Her er det vigtigt, at området for handicap kan trække på den viden de har på andre områder. De gode erfaringer fra den nuværende struktur, hvor flere videns personer har arbejdet i samme område, skal bibeholdes. Videnscentrene er også vigtige for understøttelsen af samarbejdet med eksterne parter som eksempelvis jobcenter eller regionspsykiatrien. Der bliver etableret følgende videnscentre: Fagcenter for handicapindsatse, får tre videnscentre nemlig videnscenter for senhjerneskadede, videnscenter for handicapindsatsen og videnscenter for beskæftigelse Fagcenter for psykiatri indsatsen, får videnscenter for psykiatri Fagcenter vedr. indsatsen for social udvikling får videnscenter for social udvikling Fagcenter for indsatsen vedr. autisme, undervisning, samt børn og unge får to videnscentre nemlig videnscentre for børn- og unge og videnscenter for autisme. Fagcenter for drifts- og udviklingsunderstøttelse får videnscenter om mål- og implementeringsstyring Det femte hovedelement er, at de strukturelle elementer der ændres, især er af indholdsmæssig karakter og i mindre grad betyder fysiske omplaceringer. Det er i den forbindelse vigtigt, at de elementer som flytter områderne imellem, hovedsageligt overflyttes som hele elementer og kun i beskedent omfang foregår ved deling af funktioner. Dette er vigtigt, idet meget store omplaceringer også betyder et produktionstab i en periode, hvilket skal undgås. Det er også vigtigt at pointere, at sammenhængen mellem myndighed og udfører område er af indholdsmæssig karakter og betyder ikke, at myndighedsområderne flytter fra Laksetorvet, men referencerammen kommer derimod til at understøtte de ovenstående elementer. Det betyder også, som tidligere beskrevet at der samtidig sikres en visitation og koordinering på tværs af målgrupper og fagområder. De meget få myndigheds ansatte på udsatteområdet flyttes dog til udsatteområdet. Områderne Den overordnede struktur er beskrevet i vedlagte tegningsmateriale og derfor skal der blot knyttes nogle enkelte bemærkninger til områderne Fagcenter for handicapindsatsen Et væsentligt element vedrørende handicapområdet er, at det udover at samle handicapområdet også samler boområdet og dagbeskæftigelsen. Især for de svageste borgere er opgaven, ud over de basale indsatser, at være med til at skabe relationer borgerne imellem og til det omkringliggende samfund. Dette skal foregå på borgernes præmisser og ikke i så høj være strukturelt betinget. Et andet vigtigt element er de dagtilbud, der varetages af CBR, samt de tilbud der drives for jobcenteret. For begge tilbud skal der skabes en meget tæt samarbejdsstruktur med Jobcenterets udviklingshus, idet der er en glidende overgang mellem udviklingshusets arbejde og arbejdet på CBR. Generelt vil det på alle områder uanset diagnose, være vigtigt med et tæt samarbejde og udviklingsarbejde med jobcenteret.

4 For det tredje samles al indsats vedrørende de senhjerneskadede i forslaget. Randers Kommune har derudover et tæt samarbejde med resten af regionen vedrørende indsatsen fra Region Midtjylland og fra de andre kommuner. Området vil blive udbygget med 10 bosteds pladser i Randers Kommune, således at den faglige indsats på senhjerneskade området kan blive yderligere koordineret. Det er derfor vigtig med en faglig udvikling på området, hvilket videnscenter tanken også underbygger. For det fjerde efterspørges der andre løsninger fra borgernes side, end de traditionelle botilbud. Der er en større interesse i fleksible løsninger fleksible løsninger der dækker alle uges 7 dage, og som kan bestå af bostøtte efter borgerens behov, som eksempelvis godt kan være i weekenden, af jobmuligheder i hverdagene, samt aktiviteter i idrætsklubber m.v. Det er derfor vigtigt at myndighed og udfører områderne taler meget mere sammen om fremtidige løsninger. Endelig er det af stor betydning, at fremtidens tilbud tager udgangspunkt i en mere inkluderende og habiliterende indsats. Igen et område hvor et tæt samarbejde mellem sektorerne er af meget stor betydning. Myndighedsområdet på handicap indeholder ud over de funktioner, der retter sig direkte mod handicapområdet også to fællesfunktioner for hele myndighedsområdet. Der er tale om sekretærgruppen samt den juridiske bistand. Handicapområdet skal påse at ressourcerne bruges mest hensigtsmæssigt. Forslag til MED-struktur på fagcenter for Handicapindsatsen 1 lokalt område MED Myndighedsområde: Personalemøde med MED status eller et LMU Bosteder mv. nord: LMU Bosteder mv. syd: LMU Senhjerneskadede: LMU Dagtilbud: LMU Fagcenter for psykiatri indsatsen Ud over at samle psykiatrien er der et par samarbejdsrelationer af meget stor vigtighed, nemlig samarbejdet med jobcenteret vedrørende job og uddannelse for borgere med psykiske lidelser. Den anden store samarbejdsrelation er til regionspsykiatrien, hvor der er aftalt et tættere samarbejde dels i forbindelse med etableringen af psykiatriens hus, dels med myndighedsområdet. En fælles plan for den enkelte borger, der dækker regionspsykiatrien, socialpsykiatrien, jobcenter og sundhedsområdet er et vigtigt ellement i udvikling af området. Der skal med andre ord lægges væsentlig mere vægt på recovery og rehabilitering samt sundhed i indsatsen, end det tidligere har været tilfældet. Det at samle psykiatrien betyder også, at det for borgeren vil være nemmere, alt efter hvilken fase man er i livet, at veksle mellem indgribende tilbud og langt lettere tilbud i matrikkelløst støtte eller direkte i Psykiatriens hus. Her er samarbejdet mellem myndighed og udføredelen meget vigtig, idet der også skal tænkes på tværs af de regionale og egne tilbud. Et vigtigt element er også, at der efterspørges andre løsninger fra borgernes side, end de tilbud vi traditionelt giver i dag. Der er en større interesse i fleksible løsninger fleksible løsninger, der dækker alle

5 uges 7 dage. Det er derfor vigtigt at myndighed og udfører områderne taler meget mere sammen om fremtidige løsninger. Det er løsninger der involvere en fleksibel bostøtte også om aftenen eller i weekenden og hvor hverdagen bindes sammen af dagtilbuddene Den hidtidige struktur hvor psykiatriområdet var delt over flere områder, har været en hæmsko for samarbejdet med andre kommuner og regionen, idet en sammenhængende struktur netop var vigtig. I den hidtidige struktur var der fra Randers Kommunes side for mange aktører involveret. Der skal gøres opmærksom på, at der i forslaget er et tilbud, som varetages af forvaltningen Ældre og Sundhed. Når det er indskrevet i strukturen er det en følge af psykiatriplanen hvor det på sigt skal flyttes organisatorisk, dels fordi der er behov for et tæt samarbejde med tilbuddet end indtil (Solstrålen) Forslag til MED-struktur på fagcenter for psykiatriindsatsen 1 lokalt område MED Myndighedsområde: Personalemøde med MED status eller LMU Botilbud og opsøgende arbejde: LMU Støttecentre og psykiatriens hus: LMU Center for social udvikling Center for social udvikling er karakteriseret ved fire elementer. For det første, at selve behandlingen af misbrug både på landsplan og i Randers Kommune gennemgår en meget stor omlægning mod mere evidensbaserede metoder. Samtidig er der ofte er en tæt sammenhæng mellem misbrug og psykisk sydom. Dobbeltdiagnoseproblemstillingen er et område, der kræver en meget struktureret indsats. Det betyder også, at botilbuddene på udsatte området skal have tæt kontakt til psykiatriområdet. Endelig er der et udviklingspotentiale ved at arbejde med rehabiliteringstankegangen på området og ikke kun at dæmpe misbruget. For et andet er udsatte området præget af en lokal og national indsats rettet mod hjemløshed. Arbejdet har som udgangspunkt Housing First. Det at man ved hjemløshed får egen lejlighed med det samme og bostøtte indsatser, som CTI og CTM, der understøtter, at man kan starte i egen bolig og ikke først skal på forsorgshjem. Her er det af meget stor værdi med et meget tæt samarbejde mellem myndighed og bosteder, cafeer og det opsøgende arbejde. På den ene side kan udfører området være en god kilde til, om der er borgere, der er ved at blive hjemløse og myndigheden derfor kan sætte hurtigere ind. På den anden side er samarbejdet mellem myndighed og udfører også vigtig, når der skal tænkes utraditionelle løsninger, som det ofte er tilfældet på området. For mange med sociale problemer vil det, at få egen bolig eller at beholde egen bolig, være grundlaget for ethvert videre arbejde mod rehabilitering af borgeren. Det videre arbejde vil ofte forgå i de cafeer og aktivitetssteder der findes for målgruppen og hvor det videre arbejde ofte er forankret i de små skridt metode. Der skal være en tættere dialog mellem myndighed og hele udføreområdet vedrørende at understøtte dette opfølgende arbejde i de forskellige cafetilbud.

6 Endelig er der behov for et tættere samarbejde tilbuddene imellem vedrørende den generelle sundhedsindsats og en indsats hvor afrusning og ophold i tilbud uden misbrug følges op, når borgeren vender hjem til dagligdagen Et særligt fokusområde på center for social udvikling er de unge. Der er en vækst i unge der er misbrugende og en vækst i unge hjemløse. Der er på området et par store tilbud, som er selvejende og med i landsdækkende organisationer. Der er tale om Hjørnestenen og Slotsgården, der er en del af Kirkens Korshærs Institutionstilbud og Ladegården som er en del af KFUM sociale arbejde. Samarbejdet skal tage udgangspunkt i viden på området, strukturering der er væsentlig for Randers kommune, samt tilbuddenes egen strukturering i deres landsorganisation. Forslag til MED-struktur på Udsatteområdet 1 lokalt område MED Myndighed og behandling: LMU. Der er kun 2 3 sagsbehandlere der overflyttes og som skal sidde sammen med behandlingen. Bosteder, cafeer og opsøgende arbejde: LMU Der pågår et udredningsarbejde vedrørende de selvejende MED struktur i Randers Kommune, som afventes Center for autisme, undervisning, samt børn og unge Center for autisme, undervisning, samt børn og unge er i modellen samlet i et område og har en meget bred ramme for indsatser, nemlig for det første, børn og voksne med autisme. For det andet et børneområde, der arbejder med børn med udviklingsforstyrrelser og multihandicappede børn, familiearbejde, specialbørnehave samt genoptræning af børn. Ud over generelt at været et center for viden om børnehandicap er det også vigtigt, at området understøtter vores familieplejere med at de kan løse deres opgaver, og at centeret uddanner personer, der skal være støtte- eller aflastningspersoner m.v. Den nuværende indsats vedrørende udfører området er på børneområdet i dag samlet på samme måde som i den foreslåede stuktur. Det er vigtigt for børneområdet, at have en fælles viden, der kan deles på dette forholdsvise lille fagområde. Det er derfor vigtigt at myndighedsområdet er en aktiv del af denne videns opsamling. Forældrene til handicappede børn efterspørger en samlet viden og er ikke interesseret i de enkelte tiltag, men i den samlede indsats. Dette gælder også hvorledes forældrene kan være en aktiv del af indsatsen, uden at de får en arbejdsopgave de på sigt ikke kan løse. For forældre og børn er der tale om en livsrejse, hvor det at alle instanser bruger samme sprog og følger op på fælles tiltag er af meget stor betydning. En særlig indsats, som børneområdet også i dag har, er en meget stor viden om er autismespektrumsforstyrrelser. Det er også på det grundlag, at området skal drive tilbud til voksne med autismespektrumsforstyrrelser. Området driver også tilbud med borgere op til 25 år i dag. Området er i vækst i antal borgere med problemstillingen, således regner man med, at en kommune, som Randers, totalt

7 har ca borgere med forskellige grader af autisme, og viden på området er også i kraftig udvikling. Det er derfor vigtigt, at det bliver et stærkt videnscenter og at indsatsen ikke spredes på for mange enheder. Indsatsen på området er ikke i så høj grad, som tidligere, opdelt i infantile autister, aspergere osv. Der tales i langt højere grad om autismespektrumsforstyrrelser som et fælles afsæt for forståelse for og indsatsen på området. Sagsbehandlingen vedr. voksne med autismespektrumsforstyrrelser, vil foregå i Handicapgruppen, med de rådgivere der arbejder med området skal understøttes af videnscenter for autisme indsats. Et tredje vigtigt område er undervisningsindsatsen, både på Mellerup skolehjem og vedrørende STU undervisningen i Hald. Forslag til MED-struktur på Børne og autismeområdet 1 lokalt område MED Myndighedsområde: Personalemøde med MED status eller LMU Børnehave, familiekonsulenter/terapeuter: Personalemøde med MED-status eller LMU Voksne med autismespektrumsforstyrrelser: LMU Mellerup skolehjem: LMU STU og videnscenter: LMU Center for drift- og udvikling Med Videnscentrene og det tættere samarbejde mellem myndighed og udføreområdet er der nogle fælles driftsopgaver og myndighedsopgaver, som skal varetages af denne afdeling. Det betyder rent praktisk, at den boligsociale indsats bliver placeret i denne afdeling. Dels fordi enheden bruges af alle sektioner indenfor myndigheden på socialområdet, dels fordi andre forvaltninger også anvender tilbuddet. Endvidere står afdelingen for socialforvaltningens kursuscenter, idet det ofte er bedre og billigere, at trække fagspecifikke kurser til Randers Kommune, i stedet for at købe enkeltpladser ved kursusudbydere. Afdelingen har en væsentlig opgave med at udvikle og styre en række projekter. Dels er der tale om eksterne projekter, som eksempelvis den hjemløsestrategi som Randers Kommune er en del af. Eksempler på andre projekter hvor afdelingen er et væsentligt omdrejningspunkt er handicapplanen, implementering af psykiatriplanen, psykiatriens hus mv. Projekterne skifter selvfølgelig over tid. Det tredje større område for afdelingen er effektmål og implementeringsstyring, som også er det område hvor afdelingen skal være videnscenter Forslag til MED-struktur for drift og udviklingsafdelingen Personalemøde med MED-struktur eller LMU Proces vedrørende ny struktur I forbindelse med forslaget vedrørende ny struktur er der et meget vigtigt element, nemlig at MED strukturen bliver inddraget og at socialudvalget deltager i processen.

8 Processen er planlagt til at have følgende forløb: Onsdag den 5.august: Udsendelse af ny struktur ved social- og arbejdsmarkedsdirektøren. Det næste led er herefter en egentlig høring i MED strukturen 5. august 2. september Strukturen sendes i høring i MED strukturen. I sammen periode vil Socialudvalget også blive orienteret. 2. september Ny struktur udmeldes 4. september Forslag til ny MED- struktur for socialområdet forelægges Hovedudvalget 1. oktober Socialområdet overgår til ny struktur Proces vedrørende udpegning af ledere og medarbejdere På medarbejdersiden er der i omstruktureringen taget udgangspunkt i, at medarbejderne ikke flyttes, men at deres funktion samlet indgår i en ny struktur. Imidlertid vil dette ikke gælde for hele myndighedsområdet samt dele af det nuværende matrikelløse område, idet man her sidder med blandede sager. Det betyder, at der skal være en særskilt proces for disse områder. Når ny struktur er godkendt af social- og arbejdsmarkedsdirektøren den 2. august påbegyndes processen, hvor personalet først skal have mulighed for at afgive ønsker til organisatorisk forankring i den nye struktur. Med baggrund i ønskerne vil der blive truffet en ledelsesmæssig beslutning omkring den enkelte medarbejders forankring. Der vil i den forbindelse blive vurderet på dels den enkeltes ønsker og dels hensynet til driften og dermed varetagelse af kerneydelsen. Processen tilrettelægges og gennemføres med afsæt i de værdier for omorganisering, som er eksempelvis er aftalt for myndighedsområdet på ordinært møde i MED den 4. juni, hvor processen for omstruktureringen har været på dagsordenen. På ledelsesside vil hovedsporet være, at lederne til de enkelte områder, som udgangspunkt forsætter i nuværende stilling. Der kan dog være mindre ændringer af indholdet, som ikke betyder, at der er tale om en ny stilling. For de ledere hvor der er tale om et nyt ledelsesindhold tages der dels kontakt til de pågældende ledere, dels til de faglige organisationer.

9 Center for autisme, undervisning, samt børn og unge udgør en særlig udfordring, idet der på dette område pågår en udvidelse af området, idet børnene fra Holberghus flytter til Mellerup skolehjem og Holberghus ombygges til voksne. Der vil før udpegning af lederne i dette område være en særskilt proces efter ovenstående principper. Fordelingen af medarbejderne på området foregår som på ovenstående områder, selvom det ikke udspringer af strukturændringerne.