EUROPAS REGIONER KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Transkript

1 EUROPAS REGIONER Anden periodiske beretning om den sociale og økonomiske situation i Fællesskabets regioner sammen med en erklæring fra Udvalget for Regionalpolitik KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

2 Denne publikation udgives også på følgende sprog: DE ISBN GR ISBN EN ISBN FR ISBN IT ISBN NL ISBN Bibliografiske data er at finde bagest i denne publikation Luxembourg: Kontoret for De europæiske Fællesskabers officielle 1984 Publikationer, ISBN Katalognummer: CB DA-C Tekster i denne publikation mä med kildeangivelse frit gengives i deres helhed eller i uddrag Printed in Belgium

3 Kommissionen for De europæiske Fællesskaber EUROPAS REGIONER Anden periodiske beretning om den sociale og ekonomiske situation i fællesskabets regioner sammen med en erklæring fra Udvalget for Regionalpolitik Dokument

4 ANDEN PERIODISKE BERETNING OM DEN SOCIALE OG ØKONOMISKE SITUATION I FÆLLESSKABETS REGIONER Vedtaget af Kommissionen den 7. marts 1984

5 FORORD Den anden periodiske beretning om den sociale og økonomiske situation i Fællesskabets regioner vedrører situationen i begyndelsen af 80'erne og udviklingen siden 1973, hvor man oplevede det første oliechok, og hvor den økonomiske krise satte ind. Beretningen indeholder også et fremadskuende perspektiv, idet man kommer ind pa udsigterne for udviklingen på de regionale arbejdsmarkeder i 1980'erne og på de regionale aspekter af Fællesskabets udvidelse fra ti til tolv medlemsstater. Sammenlignet med den første periodiske beretning fra 1980 indeholder beretning nr. to en lang række nye elementer vedrørende såvel situationen som udviklingen i de europæiske regioner. DE REGIONALE SKÆVHEDER En gennemgang af denne anden beretning viser, at de væsentlige regionale skævheder set i sammenhæng med målene for regionalpolitikken og med bestræbelserne for at opnå en øget grad af overensstemmelse mellem medlemsstaternes økonomier er dem, der vedrører produktiviteten og beskæftigelsen. Ved at kombinere disse to elementer opnås et 'sammensat indeks", som gør det muligt at vurdere de regionale problemers relative intensitet på EF-niveau og dermed at fastlægge en geografisk prioritering af interventionerne inden for Fællesskabets regionalpolitik. Det "sammensatte indeks" er udarbejdet på grundlag af flerårige data, så de strukturelle faktorer bedre kan træde frem og fluktuationerne elimineres. Til gengæld viser det ikke nødvendigvis altid den seneste udvikling. De regioner, der har de alvorligste problemer (indeksværdier på mellem 30% og 72% af EF-gennemsnittet), er beliggende i Fællesskabets periferi (Irland, Nordirland, Syditalien, Korsika, de fleste græske regioner og de franske oversøiske departementer) samt i den nordlige og vestlige del af Storbritannien, den centrale del af Italien og i Belgien. Tilsammen har disse regioner en befolkning på over 50 millioner indbyggere, svarende til næsten en femtedel af Fællesskabets samlede befolkning. En lang række andre regioner i Det forenede Kongerige, Danmark, Italien, Frankrig, Belgien og Nederlandene har alvorlige problemer, som gør, at også de ligger klart under EF-gennemsnittet i det sammensatte indeks (værdier på mellem 72% og 86% af gennemsnittet). Tilsammen har disse regioner en befolkning på ca. 30 millioner indbyggere, svarende til 11% af Fællesskabets samlede befolkning. Det skal bemærkes, at der i indekset anvendes en kombination af data vedrørende BNP og arbejdsløsheden på regionalt plan. Medens BNP-indikatoren er et udtryk for regionernes økonomiske formåen, dvs. produktiviteten, illustrerer arbejdsløshedsindikatoren udelukkende en del af arbejdsløshedsproblemet, da man som følge af manglende statistiske oplysninger ikke har taget hensyn til underbeskæftigelsen. Dette vedrører i første række landbrugsregionerne med en svag økonomisk struktur, men også visse industriregioner, hvor arbejdstiden er blevet nedsat som følge af krisen. Hvis regionalanalysen og indekset vedrørende regionernes relative situation, som Kommissionen har forpligtet sig til at ajourføre med regelmæssige mellemrum, skal forbedres, må hele arbejdsløshedsproblematikken inddrages i analysen. '. Forord iii

6 REGIONALUDVIKLINGSFAKTORER Med udgangspunkt i analysen af de komplekse regionale realiteter - som er mere omfattende og mere dybtgående end i den første beretning i det omfang, de relevante oplysninger har været til rådighed - kan man drage visse konklusioner vedrørende de udviklingsfaktorer, som man i de kommende år må bestræbe sig på at tage hensyn til inden for Fællesskabets regionalpolitik: a. De regionale skævheder med hensyn til produktionsniveau er ikke blevet mindre i 70'erne men er tværtimod fortsat betydelige. Disse skævheder hænger sammen med forskellige faktorer (forskelle i alderspyramider, erhvervsfrekvens, arbejdsløshed osv.). Forklaringen skal dog først og fremmest søges i de regionale produktivitetsforskelle. En forbedring af produktiviteten forudsætter, at der ikke blot gennemføres omfattende anlægs- og investeringsprogrammer, men også - og i højere grad - programmer, der supplerer disse, og som ved deres mindre omfang og særlige art kan imødekomme de specifikke behov, der gør sig gældende for erhvervslivet på lokalt plan. Endvidere gør den teknologiske udvikling inden for industrien og servicesektoren det nødvendigt at udvikle avancerede servicefaciliteter for at kunne dække erhvervslivets behov med hensyn til markedssøgning, produktionsplanlægning og innovation samt med hensyn til relationerne virksomhederne imellem. Disse servicefaciliteter må fremhjælpes via specifikke støtteforanstaltninger, der afviger fra den "klassiske" støtte til materielle investeringer. b. De regionale skævheder inden for arbejdsmarkedet kommer til udtryk ved en forøgelse i absolutte tal af arbejdsløshedsforskellene, hvor der kan konstateres betydelige afvigelser regionerne imellem. Generelt har regionerne med et lavt produktionsniveau en særlig høj arbejdsløshed (f.eks. Syditalien, Irland og Nordirland). Det skal imidlertid bemærkes, at der i den seneste tid også har kunnet konstateres en arbejdsløshed over gennemsnittet i visse mere centralt beliggende og industrialiserede regioner eller regioner med et højt produktionsniveau. Det er ikke usandsynligt, at udviklingen i 1980'erne går i retning af en endnu kraftigere forøgelse af de regionale forskelle i absolutte tal som følge af en ret forskellig demografisk udvikling fra region til region. Det er på den anden side lidet sandsynligt, at der med de generelt høje arbejdsløshedstal vil ske væsentlige justeringer regionerne imellem som følge af vandringer. Derfor bør udformningen og gennemførelsen af specifikke beskæftigelsespolitiske foranstaltninger i stadig større udstrækning gradueres efter de regionale behov. c. Produktionens sektormæssige struktur, der varierer meget fra region til region, kan kun delvis forklare produktivitetsforskellene, selv om der er betydelige forskelle mellem de enkelte sektorer. Produktiviteten varierer nemlig også meget inden for den enkelte sektor. Dette indebærer, at de regionale skævheder ikke vil kunne reduceres blot ved at ændre erhvervsstrukturen. Det afgørende er i virkeligheden regionernes samlede økonomiske udvikling, som forudsætter, at den rette grobund er til stede. Grundlaget herfor må endvidere være strukturelle ændringer og dermed indførelsen af nye produktionsmetoder og udviklingen af nye sektorer og produkter. Det er her regionernes egne udviklingsmuligheder må udnyttes; først og fremmest må der trækkes på deres latente eller inaktive menneskelige ressourcer, dvs. den ikke-udnyttede arbejdskraft, opfindsomhed, foretagsomhed og ledelseskapacitet. d. Der er en nær sammenhæng mellem en regions forsyning med økonomisk infrastruktur og dens produktivitet. Selv om årsagsforholdet ikke er iv Europas Regioner

7 helt entydigt kan man dog konstatere, at en nødvendig forudsætning for at nå et højt udviklingsniveau og en høj grad af økonomisk formåen i en region er, at denne råder over tilstrækkelige infrastrukturer. Bestræbelserne for at udbygge de vigtigste infrastrukturer og øge disses effektivitet i de vanskeligt stillede regioner må således fortsættes. e. Ved anvendelsen af de regionalpolitiske instrumenter må der i højere grad tages hensyn til servicesektorens voksende betydning samt til, at visse brancher inden for denne sektor på afgørende vis bidrager til at fremme beskæftigelsen og produktionen. Lokaliseringen af nye servicefaciliteter - og specielt dem, der har tilknytning til de nye informationsteknologier - bør i højere grad bestemmes af regionalpolitiske hensyn. Ved etablering af teknologisk avancerede infrastrukturer, f.eks. på telekommunikationsområdet, bør man undgå, at disse koncentreres i de større byområder, og sikre, at alle regioner får del i denne udvikling. f. Udvidelsen af Fællesskabet kan forventes at få følgende konsekvenser for dets regioner. På det industrielle område vil der formentlig være en tendens til, at de positive og negative virkninger på jobskabelsen globalt set udligner hinanden. Der vil næppe blive tale om nogen større regional koncentration af disse virkninger. Til gengæld vil der på landbrugsområdet blive tale om et øget konkurrencepres for en række specifikke middelhavsprodukters vedkommende på grund af EF's import af disse produkter. Hvad angår de såkaldte "nordlige" produkter, vil der uden tvivl blive tale om bedre afsætningsmuligheder for disse. Nettovirkningen vil således være til ugunst for middelhavsregionerne i det nuværende Fællesskab. Der bør derfor træffes foranstaltninger til beskyttelse af disse regioner og specielt af deres landdistrikter, hvis økonomi må tilpasses konkurrencevilkårene i det udvidede Fællesskab. De regionale skævheder vil blive endnu større i et Fællesskab med tolv medlemsstater. Ansøgerlandenes økonomiske formåen ligger langt under EF-gennemsnittet, de har en højere arbejdsløshed, og den demografiske udvikling er kraftigere. Endvidere tegner landbruget sig for en betydelig del af beskæftigelsen, og udviklingsniveauet varierer meget fra region til region. I det udvidede Fællesskab vil befolkningen i de mindst udviklede regioner være dobbelt så stor som i det nuværende Fællesskab, hvilket betyder, at de regionale problemer vil blive endnu mere akutte. EF-REGIONALPOLITIKKENS ROLLE Set i forhold til medlemsstaternes regionalpolitik har Fællesskabets regionalpolitik et helt specielt sigte. Målene for denne politik indgår i en klar EF-sammenhæng og fastlægges under hensyntagen til de eksisterende regionale skævheder inden for Fællesskabet som helhed. Af den periodiske beretning fremgår det, at disse skævheder er meget betydelige, hvilket er en bekræftelse på, at Fællesskabets regionalpolitik har en vigtig funktion. Udviklingen i de vanskeligst stillede regioner viser, at der for visse af dem kan spores nogle positive tendenser (en udvikling i beskæftigelsen, der er mindst lige så hurtig som EF-gennemsnittet, osv.) Det er vigtigt, at disse tendenser konsolideres og styrkes. Beretningen viser ligeledes, at den industrielle tilbagegang har skabt betydelige problemer på regionalt plan. Fra det øjeblik, hvor en krise inden for en sektor antager en regional dimension, kommer regionalpolitikken ind i billedet. I de traditionelt "tilbagestående regioner, der ofte er landbrugsdominerede og beliggende i Fællesskabets periferi, er problemerne ikke blevet mindre med krisen, tværtimod. Det er naturligvis Forord

8 først og fremmest disse regioner, Fællesskabets regionalpolitik ma rettes mod. Målene for Fællesskabets regionalpolitik er ambitiøse. I og med at den sigter mod at rette op på situationen i de forskellige regioner sigter den samtidig mod at skabe en interregional ligevægt og en højere grad af overensstemmelse mellem økonomierne, kort sagt at øge Fællesskabets samlede effektivitet. β t C«4Mj A. Giolitti Medlem af Kommissionen vi

9 EUROPAS REGIONER Anden periodiske beretning om den sociale og økonomiske situation i Fællesjcabets regioner sammen med en erklæring fra Udvalget for Regionalpolitik Forord vii

10

11 FORORD Denne beretning er udarbejdet i medfør af Rådets afgørelser af 6. februar 1979 (EFT nr. L 35 af 9. februar 1979). Den efterfølger den "første periodiske beretning om den sociale og økonomiske situation i Fællesskabets regioner", der blev offentliggjort i 1981, og en tidligere analyse af Fællesskabets regioner 1. Den indeholder en lang række af de seneste sammenlignelige data med hertil knyttede kommentarer vedrørende den økonomiske og sociale udvikling i Fællesskabets regioner over en længere periode samt den nuværende situation. Beretningen er udarbejdet af Kommissionen i nært samarbejde med Udvalget for Regionalpolitik. Bilag A indeholder den af Udvalget for Regionalpolitik afgivne erklæring vedrørende beretningen. Kommissionen er taknemmelig for den hjælp, den har modtaget af udvalget og dets særlige arbejdsgruppe samt fra sagkyndige i medlemsstaterne. Ved den endelige udarbejdelse af beretningen har Kommissionen taget de fremsatte bemærkninger nøje under overvejelse. De i beretningen indeholdte synspunkter og konklusioner er imidlertid Kommissionens egne og er ikke nødvendigvis i overensstemmelse med de modtagne bemærkninger. Kommissionen forbeholder sig ret til på grundlag af resultaterne af den i beretningen indeholdte analyse at tage retningslinjerne og prioriteringerne for Fællesskabets regionalpolitik op til fornyet overvejelse. 1 "Regional Problems in the Enlarged Community", 1973, den såkaldte "Thomson-rapport"; K0M(73) 550 endelig udg. Forord ix

12

13 INDHOLD 1.0 Beretningens sigte og indhold Økonomisk baggrund Målsætningerne for Fællesskabets regionalpolitik Beretningens udformning Virkningerne af Fællesskabets regionalpolitik og af dets politik på andre områder Vigtige nye elementer samt fortsatte lakuner i beretningen Uligheder på de regionale arbejdsmarkeder tilknytning hertil og skævheder i Befolkningens udvikling og struktur Udviklingen i arbejdsstyrke og erhvervsfrekvens Regional beskæftigelse, struktur og udvikling Arbejdsløshed: omfang, udvikling og struktur Den fremtidige udvikling i udbudet af arbejdskraft samt i beskæftigelse og arbejdsløshed Regionale produktionsuligheder Udviklingen i den samlede produktion Niveauer og tendenser for bruttonationalproduktet pr. indbygger Produktivitetens, de demografiske faktorers og beskæftigelsens rolle for uligheder i bruttonationalprodukt per capita Uligheder i arbejdsproduktivitet og grundlæggende sektorbestemte faktorer > Særlige problemer i visse sektorer Industri Landbrug Servicesektor ' Andre faktorer, der indvirker på de regionale skævheder Forskelle i befolkningstætheden Befolkningsændringer og bosættelsesmønstre i Fællesskabet Infrastruktur Perifer og central beliggenhed Grænseregioner De nye informationsteknologiers regionale virkning Forskelle i levevilkår Indkomst- og forbrugsniveauer Fysiske forbrugsindikatorer Sociale indikatorer Regionale aspekter af Fællesskabets tredje udvidelse Den samfundsøkonomiske situation på regionalt plan i Spanien og Portugal Spanien Portugal Udvidelsens virkninger for Fællesskabets regioner Udvidelsens regionale virkninger på industriområdet Udvidelsens regionale virkninger på landbrugsområdet Regionale uligheder i et Fællesskab med tolv medlemsstater og sammenligning af situationen i de svageste regioner Sammenfatning og konklusioner De regionale problemers relative intensitet i Fællesskabet Regional typologi 196 Indhold xi

14 7.3 Overblik over regionalproblemerne 203 A.O Erklæring fra udvalget for regionalpolitik vedrørende den anden periodiske beretning 211 Β.0 En Faktoranalyse af de regionale problemer i EF 225 B.l Indledning 215 B.l.l Analysemetode 215 B.1.2 Analyseniveau 217 B.1.3 Analysens omfang 217 B.2 En tentativ vurdering af regionalproblemerne i EF 218 B.2.1 De betragtede variable 218 B.2.2 "Principal components" 220 CO Regional typologi 227 D.0 Vigtige regionale indikatorer 247 Boksliste 255 Tabelliste 257 Kortliste 259 Figurliste 261 xii Europas Regioner!

15 1.0 BERETNINGENS SIGTE OG INDHOLD 1.1 ØKONOMISK BAGGRUND 1. For ti år siden dannede uroen på det internationale valutamarked, den forstærkede inflation og det første olieprischok i slutningen af 1973 baggrund for en fundamental ændring i den internationale økonomiske situation. Udviklingen har siden været præget af en væsentlig lavere vækst i produktionen og produktiviteten pa mellemlang og lang sigt, en stigning i arbejdsløsheden, voksende offentlige underskud, alvorlige betalingsbalanceunderskud, store valutakurssvingninger, stærk inflation og et stadig mere presserende behov for strukturtilpasninger Opregningen af alle disse problemer fører til spørgsmålet om, hvorledes Fællesskabets forskellige regioner er blevet påvirket af disse tendenser. Denne beretning er derfor i videst muligt omfang koncentreret om udviklingen siden Da den første periodiske beretning udkom, dækkede de regionale statistikker generelt perioden indtil 1977 og gjorde det kun muligt at foretage en foreløbig analyse og drage foreløbige konklusioner af virkningerne af det første oliechok. De forhåndenværende statistikker dækker nu stort set hele perioden indtil 1981 og i visse tilfælde udviklingen i den efterfølgende periode. 2 Ønskes.en mere detaljeret analyse af udviklingen i 1970'erne henvises til Europæisk Økonomi, nr. 9, juli 1981: de seneste tendenser fremgår af Europæisk Økonomi, nr. 18, Økonomisk Årsberetning Beretningens sigte og indhold 1

16 BOKS 1.1 REGIONER - DEFINITION, NIVEAU OG STØRRELSE En analyse af regionernes sociale og økonomiske situation forudsætter, at den anvendte definition af regioner klart dækker de problemer, der skal undersøges på fællesskabsplan. Der findes en række teoretiske fremgangsmader, der resulterer i forskellige regionale begreber: "homogene regioner", "funktionelle regioner", f.eks. "arbejdsmarkedsregioner", samt "administrative eller institutionelle regioner". Valget af administrative regioner i denne beretning er bestemt af to faktorer: en politisk og en statistisk. Regionalpolitikken gennemføres af nationale og regionale organer, dvs. bygger på administrative enheder. De regionale statistikker udarbejdes endvidere hovedsagelig for de administrative regioner. Pa grund af disse to faktorer samt det forhold, at der ikke foreligger oplysninger for hele Fællesskabet for andre regionstyper, har man anvendt det institutionelle begreb. Dette er specielt tilfældet for analyser af udviklingen over en længere periode. De definitioner af regioner, der er anvendt i denne beretning, er baseret på nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS), der er godkendt af Eurostat og medlemsstaterne med henblik på tilvejebringelse af et ensartet referencegrundlag for regionale statistikker. I denne nomenklatur skelnes der mellem 3 regionale niveauer: I II III 54 EF-regioner 117 administrative basisenheder 742 underinddelinger af niveau li-regioner De statiske indikatorers værdier er ikke uafhængige af den valgte regionale ramme. Regionernes relative stilling - målt ved hjælp af de forskellige statistiske indikatorer, der er benyttet i beretningen - påvirkes af deres størrelse og struktur. Som følge af de eksisterende forskelle med hensyn til regionernes størrelse og struktur i de enkelte medlemsstater og på tværs af disse er der en vis usikkerhed forbundet med sammenligningen af de statistiske resultater. I beretningen anvendes hovedsagelig niveau li-regioner, medmindre andet er anført. For UK s vedkommende er der forsøgsvis benyttet en ad hoc-inddeling i niveau li-regioner. Med denne inddeling af UK i 34 regioner (i stedet for 11) øges det samlede antal niveau li-regioner i Fællesskabet fra 117 til 140. Der forelå imidlertid kun nogle få serier vedrørende denne mere detaljerede inddeling, der er en underinddeling af den gamle. 1 de fleste tilfælde (kapitel 2-6) anvendes derfor den gamle inddeling, medens den nye kun er anvendt i det sidste kapitel. Europas Regioner

17 BOKS 1.1 DEFINITION, NIVEAU OG STØRRELSE (FORTSAT) Benyttelse af administrative enheder - uanset det valgte niveau medfører store forskelle mellem regionerne med hensyn til areal og befolkning. Dette fremgår af tabel 1.1 nedenfor. Denne tabel bekræfter, at der ikke findes nogen "ideel" størrelse for regionerne, da nogle i visse tilfælde er store hvad angår areal og små hvad angår befolkning, medens det i andre tilfælde er det modsatte, der gør sig gældende. Disse forskelle er en del af de eksisterende regionale uligheder, og de ville optræde i de fleste tilfælde, selv om der blev benyttet andre begreber og definitioner for regioner. Hvad angår arealet, er gennemsnittet på niveau II størst i Irland (en region), Frankrig og UK (niveau I). Regionerne i Beneluxlandene har det mindste gennemsnitsareal. Med hensyn til BEFOLKNING findes de største gennemsnitsværdier i UK (niveau I) og Irland efterfulgt af Italien, Frankrig og Tyskland. Her er Beneluxregionerne igen generelt de mindste. Beretningens sigte qg indhold

18 1.2 MÅLSÆTNINGERNE FOR FÆLLESSKABETS REGIONALPOLITIK 3. De regionale uligheder, som medlemsstaterne søger at mindske gennem deres regionalpolitik, varierer betydeligt fra land til land. De vigtigste problemer, man søger at løse gennem regionalpolitiske foranstaltninger på nationalt plan, er visse områders tilbageståenhed, ofte især landbrugsområder eller perifere regioner, tilbagegangen i industriområder som følge af bratte strukturændringer, tilbagegangen i visse byområder, befolkningsnedgangen i landdistrikter som følge af afvandringer over en længere periode osv. 4. Fællesskabets og de enkelte medlemsstaters regionalpolitik sigter i vidt omfang mod at løse de samme generelle problemer. I overensstemmelse med komplementaritetsprincippet og princippet for det rette interventionsniveau ("subsidiaritet ') sigter Fællesskabets regionalpolitik mod at støtte medlemsstaternes regionalpolitik. Målsætningerne for Fællesskabets regionalpolitik adskiller sig dog fra medlemsstaternes regionale målsætninger på to punkter: 1) de defineres ud fra Fællesskabets interesser og 2) under hensynstagen til iøjnefaldende uligheder mellem regionerne i Fællesskabet som helhed. 5. Formålet med Fællesskabets regionalpolitik er derfor at bidrage til at opnå en større konvergens i medlemsstaternes politik og til at sikre en mere ligelig fordeling af de økonomiske aktiviteter i EF gennem mindskelse af de regionale uligheder med hensyn til beskæftigelse og økonomiske præstationer. Retningslinjerne og prioriteringerne for Fællesskabets regionalpolitik bygger på disse målsætninger. 6. Kommissionen betragter fremme af udviklingen og gennemførelse af strukturtilpasninger i de mindre udviklede regioner samt omstilling i regioner med industrier i tilbagegang som de to vigtigste opgaver for Fællesskabets regionalpolitik. På baggrund af analysen i den første periodiske beretning har Kommissionen endvidere foreslået 3, at Fællesskabets regionalpolitik fokuseres på udnyttelsen af de eksisterende muligheder i de dårligst stillede regioner og deres evne til at tilpasse sig ved at udvikle infrastrukturer, fremme etablering af små og mellemstore virksomheder, skabe nye arbejdspladser og øge arbejdskraftens produktivitet. 7. Denne anden beretning om den sociale og økonomiske situation og udvikling i Fællesskabets regioner repræsenterer endnu et forsøg på at belyse de største skævheder i EF-regicnernes økonomiske præstationer og årsagerne hertil. Rapport og forslag om mulighederne for at øge EF-strukturfondenes effektivitet (meddelelse til Rådet fra Kommissionen), K0M(83) 501, Bruxelles, den 28. juli Europas Regioner

19 tö φ H α> riti Η Ρ OP φ 3 Bl Bl Η OP rt (Β O OP H t α sr o 80KS 1.2 Undersøgelsen af uligheder (f. eks. arbejdsløshedsprocenter, produktivitet osv.j mellem regionerne forudsætter, at der benyttes hensigtsmæssige statistiske mål. Der er to typer mal for uligheder: absolutte og relative. Er der tale om en region med en indeksværdi på 90 sammenlignet med en fæl Iesskabsværdi^ på 100 fokuserer de absolutte spredningsmåi på forskellen (90/100). Ved de relative mål fokuseres på forholdet mellem de to værdier (90/100). Afhængigt af det fænomen, der skal måles, vælges den mest hensigtsmæssige af de to typer mål. I den foreliggende beretning er valg af mål anført på de relevante steder sammen med en forklaring herpå (hvor det er nødvendigt). For at undgå, at store og små regioner gives samme vægt, foretages der en vægtning med hensigtsmæssige kriterier, som i hvert enkelt tilfælde^ er anført. Som absolut mal for ulighed er generelt benyttet en vejet standardafvigelse. Som relativt mal for ulighed benyttes en vejet variationskoefficient og Theil's Tkoeffici ent. Navn Absolut må I Vejet standa rdafvigei se Relative må I Vejet variat ionskoeffic ent Thei I's T koefficient K W I/ Forme I Eksempel: BNP/indbygger Grænser Nedre Øvre E(Zj z) 2 w /w i s w / Ζ η χ, xj/yi Τ log i 1 χ x/y BNP/indbyg, i region i, 'Λ gennemsnitlig BNP/indbygger ( BNP/21 befol kni ng ) Wi befolkning i region i W samlet befolkning ( W. ) su vejet standardafvigelse Ζ gennemsnitlig BNP/indbygger (Γ BNP/ΣΤ befolkning) y befolkning i region ι χ samlet BNP ( Xi) y samlet befolkning (E yj åben Anvendt ti I ArbejdsIøshedsgrad, vækstrater og definition af ki assei ntervailer til kort Forske Ilei i ndkomst og produktion per åben capita, sammenligninger af forskelle mel lem forskel I ige typer aggregater log y/y 3 hi Ζ O to a> o τι «C/5 C f M IΗ M M α

20 1.3 BERETNINGENS UDFORMNING I beretningen undersøges en række indikatorer for forskelle i den almindelige udvikling og de økonomiske præstationer i Fællesskabets regioner med henblik på at belyse de socio-økonomiske uligheder mellem regionerne og hovedårsagerne til disse samt deres relative intensitet. I kapitel 2 belyses arbejdsmarkedstendenserne i regionerne og de faktorer, der bestemmer disse (befolkning i den arbejdsduelige alder, erhvervsfrekvens, beskæftigelse), og hvorledes kombinationen af disse faktorer har resulteret i den nuværende arbejdsløshed. I kapitel 3 belyses udviklingen i den samlede produktion per capita samt de hertil knyttede uligheder med hensyn til arbejdskraftens produktivitet, befolkningsudviklingen og beskæftigelsen. Produktiviteten behandles derefter mere detaljeret i forhold til sektorbestemte faktorer. Kapitel 3 afsluttes med en drøftelse af tendenserne inden for en række specifikke problemsektorer. Kapitel 4 indeholder en oversigt over uligheder med hensyn til befolkningstæthed, bosættelsesmønster og ændringer heri, regionernes forsyning med infrastruktur samt deres relative afstand fra Fællesskabets økonomiske kraftcentre (perifer beliggenhed). I kapitel 5 belyses forskelle i disponibel indkomst, forbrug, fysiske indikatorer for levevilkår og sociale infrastrukturer i det omfang, de begrænsede data muliggør dette. Kapitel 6 indeholder en redegørelse for de regionale aspekter af den tredje udvidelse af Fællesskabet, idet man undersøger den regionale situation i Spanien og Portugal, udvidelsens forventede virkninger for Fællesskabets regioner og ulighederne i et Fællesskab bestående af 12 medlemsstater. Endelig resumeres i kapitel 7 de væsentligste konklusioner af analysen i de foregående kapitler, og der redegøres for de vigtigste socio-økonomiske uligheder og deres relative intensitet på EF-plan. 1.4 VIRKNINGERNE AF FÆLLESSKABETS REGIONALPOLITIK OG AF DETS POLITIK PÅ ANDRE OMRÅDER 8. Et forsøg på at vurdere virkningerne af Fællesskabets regionalpolitik er i vidt omfang også et forsøg på at besvare spørgsmålet om, hvor effektiv de enkelte medlemsstaters regionalpolitik er, og i hvilket omfang denne politik styrkes af Fællesskabets regionalpolitik 4. Ved vurderingen af regionalpolitikkens virkninger støder man imidlertid på nogle fundamentale vanskeligheder. Disse virkninger kan nemlig ikke betragtes isoleret fra den generelle makroøkonomiske sammenhæng. Der er en stærk indbyrdes afhængighed mellem den almindelige økonomiske situation på henholdsvis regionalt, nationalt og internationalt plan. Virkningerne af regionale foranstaltninger og af generelle økonomiske foranstaltninger overlapper også i høj grad hinanden. 9. Den europæiske Fond for Regionaludvikling, der er det vigtigste instrument i Fællesskabets regionalpolitik, indgik i 1983 forpligtelser for mio ECU (0,08% af Fællesskabets BNP). Siden fondens oprettelse i 1975 og til og med 1982 blev der ydet i alt mio ECU (0,06% af BNP) i Rapport og forslag om mulighederne for at øge EF-strukturfondenes effektivitet (meddelelse til Rådet fra Kommissionen), K0M(83) 501, Bruxelles, den 28. juli Europas Regioner

21 støtte. Gennem de projekter, der modtog støtte i perioden , skulle der oprettes næsten arbejdspladser og bevares Det skal dog understreges, at tre fjerdedele af EFRU's midler er anvendt til samfinansiering af infrastrukturer, hvis virkninger ikke kan males i antal oprettede arbejdspladser. Hovedformålet hermed har været at styrke det regionale økonomiske potentiel, og virkningerne på beskæftigelsen viser sig derfor først efter et længere tidsrum, forudsat at de forbedrede infrastrukturer resulterer i udvikling af aktiviteter, der skaber beskæftigelse i de støttede regioner. 11. Ud over EFRU råder Fællesskabet over andre finansielle instrumenter, der også i et vist omfang bidrager til udvikling af de dårligt stillede regioner. Den europæiske Investeringsbank 6 og Det nye Fællesskabsinstrument har i 1982 primært finansieret projekter til fordel for de dårligst stillede regioner. Næsten mio ECU, eller 73% af de bevilgede lån, har været bestemt til regionaludvikling med en stærk koncentration på de højest prioriterede regioner. Det europæiske Kul- og Stålfællesskab yder på sin side omstillings lån med henblik på oprettelse af arbejdspladser, der fortrinsvis skal tilbydes ledigblevne kul- og stålarbejdere. Disse lån, som hovedsagelig ydes til områder, der er alvorligt ramt af krisen inden for stålindustrien, androg i mio ECU. Den europæiske Socialfond bidrager i form af tilskud til erhvervsuddannelse og til jobskabelse i de dårligst stillede områder. I 1982 indgik Den europæiske Socialfond forpligtelser for mio ECU. Heraf gik 40,3% til de svageste regioner, der prioriteres højest 7. 89,3% af midlerne gik til de omrader, der var berettigede til at modtage støtte fra Regionalfonden. Endelig bidrager Fællesskabet via EUGFL-udviklingssektionen til udvikling af visse landdistrikter, der også støttes af Regionalfonden. Det drejer sig især om støtte til landbrug i bjergområder, modernisering af landbrug, forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter samt infrastruktur i landdistrikter. 12. En systematisk vurdering af de regionale virkninger af EF's politik på andre områder repræsenter et andet vigtigt instrument i Fællesskabets regionalpolitik. EF's politik på en række vigtige områder, f.eks. den fælles landbrugspolitik, har haft en stigende indflydelse på regionerne inden for de seneste år. Tilbagegangen inden for de industrisektorer, der har været hårdest ramt af afmatningen og strukturændringerne i verdensøkonomien, har endvidere resulteret i fællesskabsforanstaltninger, som har været langt mere vidtrækkende end tidligere, især inden for jernog stålsektoren, og som allerede har haft en betydelig indvirkning pa regionerne. 13. Kommissionen har i de seneste år været særlig opmærksom på landbrugspolitikkens regionale virkninger 8. Den analyse af de regionale aspekter af den fælles landbrugspolitik, der blev foretaget i den første periodiske beretning, uddybes og ajourføres i kapitel 3.5. Dette kapitel indeholder desuden en analyse af de regionale aspekter af problemerne inden for de industrisektorer som er hardest ramt af krisen (jern- og stålsektcren, tekstil og værftindustrien), og for hvilke Fællesskabet allerede har vedtaget eller foreslået en række særforanstaltninger med henblik på at mindske de negative virkninger i de berørte regioner. Der er også gjort fremskridt med hensyn til at vurdere udenrigshandelens regionale virkninger, specielt i forbindelse med Fællesskabets udvidelse Ottende årsberetning (1982) om Regionalfondens virksomhed, 1983, kapitel V. Se EIB's årsberetning, Mezzogiorno, Grækenland, Irland, Nordirland, Grønland og De franske oversøiske departementer. Se "Undersøgelse af den fælles landbrugspolitiks regionale virkninger" serie regionalpolitik, nr. 21, Beretningens sigte og indhold 7

22 (se kapitel 6). På dette område har Fællesskabet inden for rammerne af Regionalfondens kvotafrie afdeling truffet specielle foranstaltninger for at fremme tilpasningen og udviklingen i de regioner, der er mest berørt. Kommissionen har senest foreslået en betydelig styrkelse af denne indsats via integrerede middelhavsprogrammer. Inden for rammerne af den kvotafrie afdeling støtter Fællesskabet foranstaltninger på andre områder (energi, innovation og nye informationsteknologier) for at hjælpe de dårligt stillede regioner med bedre at udnytte deres egne muligheder. En analyse af disse foranstaltningers regionale virkninger er under udarbejdelse. 1.5 VIGTIGE NYE ELEMENTER SAMT FORTSATTE LAKUNER I BERETNINGEN 14. Da der er tale om en periodisk beretning, indeholder den ikke en tilbundsgående analyse af regionernes erhvervsstruktur. I sammenligning med den første beretning er der dog foretaget forbedringer på følgende punkter: De vigtigste tendenser i beskæftigelsen inden for de enkelte sektorer er beskrevet i kapitel 2.3 sammen med en generel analyse af beskæftigelsessituationen; Erhvervsstrukturens indvirkning på regionernes økonomiske præstationer er belyst i kapitel 3.4 om produktivitet; Specifikke problemer i forbindelse med industrier i tilbagegang (tekstiler, stål, skibsbyggeri), landbruget og servicesektoren belyses i kapitel 3.5; Endelig belyses i kapitel 6.2 de regionale konsekvenser på industri- og landbrugsområdet af en ny udvidelse. 15. Endvidere behandles en række andre spørgsmål, enten fordi de anses for at være af særlig betydning i øjeblikket (se kapitel 6 om udvidelsen), eller fordi Udvalget for Regionalpolitik, Europa-Parlamentet, Det økonomiske og sociale Udvalg eller Kommissionen selv har ment, at de burde medtages i den nye beretning. 16. Der er for første gang foretaget en omfattende undersøgelse af infrastruktursituationen i Fællesskabets regioner, og resultaterne heraf er analyseret i beretningen (se kapitel 4.3). Supplerende undersøgelser er imidlertid nødvendige for at konsolidere databasen vedrørende hovedkategorierne af infrastrukturer, som er nøgleinstrumenter i regionalpolitikken. 17. Endvidere er der med hensyn til arbejdsmarkedsprognoser gennemført en undersøgelse (kapitel 2.5) vedrørende de fremtidige regionale tendenser i arbejdsløsheden. Der er imidlertid fortsat stor usikkerhed pa dette område, især med hensyn til den fremtidige udvikling i beskæftigelsen, vandringsmønsteret og erhvervsfrekvensen på regionalplan. Det fremgår dog klart, at udviklingen vil forløbe meget forskelligt fra region til region. 18. Som opfølgning til den første beretning har Det statistiske Kontor indsamlet en række nøgleserier for niveau III-regioner. Analysen er dog fortsat hovedsagelig baseret på niveau II. Der foreligger i øjeblikket for få serier for niveau III. Desuden kan der på niveau III opstå problemer i forbindelse med stikprøver og sammenlignelighed. Endvidere foreligger der ofte ikke tidsserier, hvorfor det ikke er muligt at undersøge tendenserne på mellemlang og lang sigt. Ser man på antallet og kvaliteten af de oplysninger, der foreligger på henholdsvis niveau II og niveau III, må man konstatere, at det fortsat er niveau II de regionale analyser på fællesskabsplan må koncentreres om, selv om der i visse tilfælde ikke opnås et fuldstændigt tilfredsstillende billede af de regionale forskelle 8 Europas Regioner

23 i det enkelte land. Det bør dog fortsat tilstræbes at udarbejde statistiske serier med tilfredsstillende sammenlignelighed for niveau III. 19. Med udgangspunkt i niveau III er der foretaget, en ad hoc-inddeling af de britiske regioner, som for første gang er anvendt i beretningens kapitel En række andre punkter skal fremhæves: kapitel 4.5 indeholder et særligt afsnit om grænseregioner og foranstaltninger med henblik på at afhjælpe disse regioners specielle problemer, kapitel 4.6 belyser de nye informationsteknologiers regionale virkninger, og endelig søges der i kapitel 7.2 opstillet en regional typologi. De hidtil foreliggende resultater giver imidlertid anledning til store problemer og nødvendiggør yderligere undersøgelser. 21. I det fremtidige arbejde bør man specielt have opmærksomheden henvendt på ovennævnte punkter. Andre problemer, der behandles i beretningen, eller som kun berøres overfladisk, bør uddybes i fremtiden, både gennem indsamling af oplysninger og forbedring af disses sammenlignelighed og gennem nærmere analyse. Det drejer sig især om vandringer, underbeskæftigelse, den hidtidige udvikling i arbejdsløsheden, arbejdskraftens kvalifikationer, investeringer og levevilkår. 9 Af hensyn til de foreliggende oplysninger har det i analysen i de andre kapitler været nødvendigt af fastholde den tidligere opdeling af UK i 11 Standard Regions. Beretningens sigte og indhold 9

24 TABEL 1.1. REGIONERNES AREAL, BEFOLKNING OG ANTAL, 1979 PI e o Ό CB en SO (D OP Η O 3 (D Η Med lemsstat EUR 9 EUR 10 D F I NL B L UK (3) IRL DK GR Areal (1 000 km2) Reg iona11(1 maks. min. spredning(2) 78,8 78,8 17,5 45,4 25,7 6,3 4,4 0,4 0,4 0,4 8,3 3,3 1,4 2,4 78,8 7,4 (39,4) (0,7] 0,93 0,92 0,50 0,44 0,48 0,39 0,17 0^84 (1,04] 33,3 2,9 0,94 Nat iona11 gennemsn i t 14,0 14,1 8,3 24,8 15,1 3,7 3,4 2,6 22,2 (7,1) 70,3 14,4 14,7 Befolkning (mio) Reg iona11(1 ) maks. min. spredning) 2) gennemsn11 16,9 16,9 5,2 10,1 8,9 3,1 2,2 0,1 0,1 0,5 0,2 0,1 0,4 0,2 16,9 1,5 (6,9) (0,5) 0,92 0,92 0,55 0,81 0,78 0,67 0,53 0^79 :o,65) 2,8 0,6 0,53 Nat iona11 2,4 2,3 2, 1 2,4 2,9 1,3 1,1 0,4 5,1 d,7] 3,4 1,7 1,1 Anta I reg ioner (1) Niveau II - UK niveau I. (2) Variationskoefficient. (3) Ad hoc UK nivesu II. Analysen i kap. 2-6 er foretaget på grundlag af 11 UKregioner, medens der i sidste kapitel også er benyttet en inddeling i 34 regioner. pr. η i veau(4) I II III (4) Efter nomenklaturen for statistiske territoriale enheder (NUTS), ifølge hvilken hele Irland udgør én region på niveau II I (34) CO > " H SS» W τ) 'T) iη O ~ ζ O O > ζ > VD J VO

25 KORT 1.1 FÆLLESSKABETS REGIONER (NIVEAU II) /Ci^^'.E Beretningens sigte og indhold 11

26 M LISTE OVER REGIONERNE I ALFABETISK ORDEN m e n o Ό cu ΙΛ PØ (D OP <T> Abruzz i AbruzziMol i se Al sace Anatolikis Makedonias Anatolikis Stereas ke Ν i son Antwerpen prov. Aqu i ta i ne Arnsberg Auvergne Avon, Gloucestershire, Wiltshire BadenWue rttembe rg Bas i 1 i cata BasseNormand ie Bassin parisien Bayern Bedfordshire, Buckinghamshire, Hertfordshir Ferkshire, Oxfordshire Beri in (West) Borders, Central, Fife, Lothian, Tayside Bourgogne Brabant Braunschwe ig Bremen Bretagne Région Bruxe1 lo ise/brusse1 s Gewest Ca 1 abr i a Campan ia Centre CentreEst Centro ChampagneArdenne Cheshi re Cleveland, Durham Clwyd, Dyfed, Gwynedd, Powys Cornwa1 I, Devon Corse Cumbri a Da rmstadt *Da rmstadt Derbyshire, Nottinghamshire DetmoId Dorset, Somerset Drenthe Duesse1dorf I 081 I 080 F 042 GR 005 GR 001 B 001 F 061 D 055 F 072 UK 061 D 080 I 092 F 025 F 020 D 090 UK 051 UK 052 D 110 UK 101 F 026 B 002 D 031 D 040 F 052 B 030 I 093 I 070 F 024 F 070 I 050 F 021 UK 081 UK 011 UK 091 UK 062 F 083 UK 012 D 061 D 061 UK 031 D 054 UK 063 NL 013 D 051 Dumfries & Ga I Ioway,St ra the lyde East Ang I ia East Midlands East Sussex, Surrey, West Sussex Em i I aromagna Essex Est FrancheComté Fre i burg Fr es I and FriuliVenezia Giulia Gelderland G iessen Grampian, Highlands, Islands Greater London Greater Manchester Gron i ngen Gwent, Mid, South, West Glamorgan Ha inaut Hamburg Hampshire, Isle of Wight Hannover HauteNormand ie Hereford & Worcester, Wa rwicksh i re Hessen Hovedstadsreg ionen Humbers ide I I e de France lp i rou I re I and Ka rlsruhe Kasse I *Kassel Kent Kentrikis Kob lenz ke Di t i kis Makedonias Koe Ι η Κ r i t i s Lanca sh i re LanguedocRoussi I Ion Lazio Le cestershi re, Northamptonshi re Liguria Limburg (B) UK 102 UK 040 UK 030 UK 053 I 040 UK 054 F 040 F 043 D 083 NL 012 I 033 NL 022 D 062 UK 103 UK 055 UK 082 NL 011 UK 092 B 003 D 020 UK 056 D 032 F 023 UK 071 D 060 DK 011 UK 021 F 010 GR 007 IR 010 D 082 D 063 D 063 UK 057 GR 002 D 071 D 052 GR 006 UK 083 F 081 I 060 UK 032 I 013 B 005 co pi 171 O 171 > W pi H n CO o ë tn Ζ * Tidligere regiona1opde1 ing

27 to <T> II (0 rt 3 H 3 OP (Β 3 en en H OP rt Φ O OP Η» sr o Limburg (N) Limousin Li neo 1nsh i re Liège prov. Lombard ia Lo r ra i ne Lueneburg Luxembourg (B) Luxembourg (G.0.) Marche Merseys ide MidiPyrénées Mi tte1 franken Mo I i se Muenster Méd i terranee Namur prov. Niederbayern N iedersachsen N i son Anato 1 kou Egeou NoordBrabant NoordHo 1 land NoordNeder1 and Nord Est Nord Ouest NordPasdeCalais Nordrhe inwestfalen North North West North Yorkshi re Northern 1 re land Northumberland, Tyne & Wear Oberbayern Oberfranken OberpfaΙ ζ OostNederland OostVlaanderen Øst for Storebælt Ouest Overijssel Pays de la Loi re Peloponnisou ke Ditikis Stereas Ellados Picard ie Piemonte LISTE OVER REGIONERNE I ALFABETISK ORDEN (FORTS.) NL 042 F 063 UK 033 Β 004 I 020 F 041 D 033 Β 006 L 010 I 053 UK 084 F 062 D 095 I 082 D 053 F 080 Β 007 D 092 D 030 GR 009 NL 041 NL 032 NL 010 I 030 I 010 F 030 D 050 UK 010 UK 080 UK 022 UK 110 UK 013 D 091 D 094 D 093 NL 020 Β 008 DK 012 F 050 NL 021 F 051 GR 003 F 022 I 011 Poi toucha rentes ProvenceAlpesCote d'azur Pug I i a Rhe inhessenpfaiz RheinlandPfaIz RhoneΑ I pes Rég on WaI Ionne Saa ri and Salop, Staffordshire Sa rdegna Sch Ieswi gho I ste i η Schwaben Scot land S i c I a South East South West South Yorksh i re Stuttga rt Sud SudOuest Thessalias Thrak i s Toscana TrentinoAlto Adige Trier Tiieb ingen Umbria Unterfranken Utrecht Va I le d'aosta Veneto Vest for Storebælt Vlaams Gewest Wa les WeserEms West Midlands West Midlands County West Yorksh re WestNederland WestVIaanderen Yorkshire and Humberside Zee land ZuidHol land ZuidNederland F 053 F 082 I D 070 F 071 B 020 D 100 UK 072 I 110 D 010 D 097 UK 100 I 100 UK 050 UK 060 UK 023 D 081 I 090 F 060 GR 004 GR 008 I 051 I 031 D 072 D 084 I 052 D 096 NL 031 I 012 I 032 DK 013 B 010 UK 090 D 034 UK 070 UK 073 UK 024 NL 030 B 009 UK 020 NL 034 NL 033 NL 040 f I I CO o SO Cl ζ PI so > td pi H CO w ζ

28 LISTE OVER REGIONERNE I GEOGRAFISK ORDEN PI c l-i O Ό D> tn 5d Φ OP H O 3 to Ν DEUTSCHLAND Sch 1eswi g-ho 1 ste in Hamburg N iedersachsen Braunschwe ig Hannover Lueneburg Weser-Ems Bremen No rd rhe i n-westfa 1 en DuesseIdorf Koe I n Muenster Detmo1 d Arnsberg Hessen Da rmstadt *Da rmstadt Giessen»Kassel Kasse 1 Rhein land-pfaiz Kob lenz Trier Rhe inhessen-pfaiz Baden-Wuerttemberg Stuttgart Ka r1 s ruhe Fre burg Tuebingen Bayern Oberbayern N i ederbayern OberpfaIz Oberfranken Mi ttelfranken Unterfranken Schwaben Saa rl and Beri in (West) FRANCE 1 le de France Bassin parisien ChampagneArdenne Ρ ca rd e HauteNormand ie Centre BasseNormand e Bourgogne D 010 D 020 D 030 D 031 D 032 D 033 D 034 D 040 D 050 D 051 D 052 D 053 D 054 D 055 D 060 D 061 D 061 D 062 D 063 D 063 D 070 D 071 D 072 D 073 D 080 D 081 D 082 D 083 D 084 D 090 D 091 D 092 D 093 D 094 D 095 D 096 D 097 D 100 D 110 F 010 F 020 F 021 F 022 F 023 F 024 F 025 F 026 NordPasdeCala i s Est Lorra i ne Alsace FrancheComté Ouest Pays de la Lo i re Bretagne Po i toucha rentes SudOuest Aqu i ta i ne MidiPyrénées L mous i n CentreEst RhoneAI pes Auvergne Méd i terranee LanguedocRoussi 1 Ion ProvenceAlpesCote d'azur Corse ITALIA Nord Ouest Ρ i emonte Va 1 le d'aosta Liguria Lomba rd i a Nord Est TrentinoAlto Veneto FriuliVenezia Emi 1iaRomagna Centro Toscana Umb r i a Ma rene La ζ o Campan i a Abruzz imo 1 i se Abruzzi Mo 1 i se Sud Pug 1 ia Bas i 1 i ca ta Ca 1 abri a S ic i 1 ia Sa rdegna Adige Giulia F 030 F 040 F 041 F 042 F 043 F 050 F 051 F 052 F 053 F 060 F 061 F 062 F 063 F 070 F 071 F 072 F 080 F 081 F 082 F I I 020 I 030 I I 110 co pi o o M O en pi o co 5* O SCI α PI ζ * Tidligere regiona1opde1 ing

29 LISTE OVER REGIONERNE I (FORTS. GEOGRAFISK ORDEN 03 Φ H Φ rt 3 H 3. OQ Φ 3 en m μ OP rt Φ O OP H 3 g> O NEDERLAND NoordNeder1 and Grön ingen Fr ies 1and Drenthe OostNederland OverijsseI Gelderland WestNederland Utrecht NoordHo 1 land ZuidHol land Zeeland ZuidNederland NoordBrabant Limburg (N) BELGI QUE/BELGIË Vlaams Gewest Rég ion WaI1onne Région Bruxe1 loise/brusse1 s Gewest Antwerpen prov. Brabant Ha inaut Liège prov. Limburg (B) Luxembourg (B) Namur prov. OostVIaanderen WestVlaanderen LUXEMBOURG (G.D.) NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL NL B B B B B B B B B B B B L 010 South East Bedfordshire, Buckinghamshire, Hertfordsh. Berkshire, Oxfordshire East Sussex, Surrey, West Sussex Essex Greater London Hampshire, Isle of Wight Kent South West Avon, Gloucestershire, Wiltshire CornwaI I, Devon Dorset, Somerset West Midlands Hereford & Worcester, Warwickshire Salop, Staffordshire West Midlands County North West Chesh i re Greater Manchester Lancash i re Merseyside Wa Ies Clwyd, Dyfed, Gwynedd, Powys Gwent, Mid, South, West Glamorgan Scotland Borders, Central, Fife, Lothian, Tayside Dumfries & GaI Ioway,Strathelyde Grampian, Highlands, Islands Northern I reland IRELAND UK 050 UK 051 UK 052 UK 053 UK 054 UK 055 UK 056 UK 057 UK 060 UK 061 UK 062 UK 063 UK 070 UK 071 UK 072 UK 073 UK 080 UK 081 UK 082 UK 083 UK 084 UK 090 UK 091 UK 092 UK 100 UK 101 UK 102 UK 103 UK 110 IR 010 co H PI o < PI sc so PI M O Ζ Pi ζ PI en PI o Se UNITED KINGDOM North Cleveland, Durham Cumbria Northumberland, Tyne & Wear Yorkshire and Humberside Humbers ide North Yorksh i re South Yorkshi re West Yorkshi re East Midlands Derbyshire, Nottinghamshire Leicestershire, Northamptonshire LineoInshi re East Ang 1 ia UK UK UK UK UK UK UK UK UK UK UK UK UK UK DANMARK Hovedstadsreg ionen Øst for Storebælt Vest for Storebælt ELLAS Anatolikis Stereas ke Ni son Kentrikis ke Diti kis Makedon ias Peloponnisouke Ditikis Stereas Ellados ThessaI ias AnatoI i kis Makedon ias Kritis I ρi rou Thrakîs Ν i son Anato I i kou Egeou DK 010 DK 011 DK 012 DK 013 GR 001 GR 002 GR 003 GR 004 GR 005 GR 006 GR 007 GR 008 GR 009 co 71 O SO α ρ. ζ Ln

30

31 2.0 ULIGHEDER PÅ DE REGIONALE ARBEJDSMARKEDER OG SKÆVHEDER I TILKNYTNING HERTIL 2.1 BEFOLKNINGENS UDVIKLING OG STRUKTUR 22. Befolkningens vækst og sammensætning er to væsentlige faktorer i landenes og regionernes økonomiske udvikling. Befolkningens størrelse er afgørende for hvor meget af de producerede varer og præsterede tjenesteydelser, der er til rådighed per capita (se kapitel 3 og 5). Befolkningens sammensætning og udvikling har også på lang sigt betydelig indflydelse på strukturer og bevægelser inden for den forhåndenværende arbejdsstyrke, som bidrager til det materielle velfærd, når den er i beskæftigelse. Denne oversigt begynder derfor med en kort analyse af befolkningens struktur og udvikling. 23. BEFOLKNINGEN i Fællesskabets ti medlemsstater (271 mio i 1982), som gennemsnitligt var vokset med ca. 0,8% pr. år i 1960'erne, voksede kun halvt så hurtigt i 1970'erne (ca. 0,4% om året). I nærværende årti vil denne vækst inden for Fællesskabets befolkning sandsynligvis falde yderligere til 0,1% pr. år. Alle nationale prognoser peger i samme retning. Dog vil udviklingen forløbe i meget forskellige tempi i de forskellige medlemslande 10. Nedgangen i befolkningstilvæksten omfattede tidligere de fleste fællesskabslande, men i forskellig grad. I nogle lande var faldet så voldsomt, at der i anden halvdel af 1970'erne kun forekom en ubetydelig tilvækst (Belgien og Det forenede Kongerige) eller endda nedgang i befolkningstallet (Tyskland). Kun i Grækenland og Irland forekom der en diametralt modsat tendens, dvs. en stigende befolkningstilvækst (se tabel ). 24. På regionalt plan var billedet stort set det samme 11. I 1960'erne havde de ti regioner med den største befolkningsstigning en gennemsnitlig tilvækst på over 2% om året, medens der i den anden ende af spektret var regioner, hvor der allerede var nedgang i befolkningstallet. I tilnærmelsesvis to tredjedele af alle regioner lå den gennemsnitlige befolkningstilvækst på mellem 0,2 og 1,4% om året. I 1970'erne noteredes et fald til mellem 0 og 0,8% om året. En tendens til aftagende befolkningstilvækst var tydelig i de fleste regioner. Befolkningstallet var således i et stigende antal regioner (19) stagnerende eller faldende i absolutte tal (se kort ). Ikke desto mindre forekom der i ca. en fjerdedel af alle regionerne en stigende befolkningstilvækst (fra gennemsnitlig 0,4 til 0,8 om året). Denne undtagelse fra den almindelige tendens var særlig udtalt i Grækenland, Irland, Nordøst- og Syditalien. 25. Det fremgår af denne karakteristik af de demografiske tendenser i de sidste 20 år, at befolkningsfordelingen i Fællesskabet er undergået langsomme, men betydningsfulde forandringer 12. Disse forandringer kan deles i to slags: NATURLIGE FORANDRINGER (fødselshyppighed og dødelighed) og vandring, (se tabel ) EUROSTAT, demografisk statistik, Tallene for de tyske regioner i 1960'erne er EUROSTAT-skøn. Se også kapitel 4.1 og 4.2, afsnittene om befolkningstæthed og beboelsesstrukturer. Uligheder på de regionale arbejdsmarkeder og skævheder i tilknytning hertil 17