Notat. Oplæg til sammenhængende erhvervsservice i Nordsjælland. 1 Indledning

Transkript

1 Notat Center for Kultur Plan og Erhverv Beskæftigelses- og Erhvervsforvaltningen Stengade Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. sbs25 Oplæg til sammenhængende erhvervsservice i Nordsjælland 1 Indledning 1.1 Anbefaling Som det fremgår at nærværende oplæg foreslås det, at der arbejdes videre med to modeller for den fremtidige erhvervsservice i Nordsjælland. Begge modeller forudsætter, at der indgås en fælles samarbejdsaftale mellem de 12 kommuner og Væksthus Hovedstadsregionen. De to foreslåede modeller forudsætter desuden, at der indgås en fælles aftale mellem kommunerne om lokal erhvervsservice, hvor Væksthuset bliver udførende. Modellerne er forskellige i forhold til den fysiske tilstedeværelse. Det er til diskussion om en sammenhængende erhvervsservice i Nordsjælland skal tage udgangspunkt i en filialmodel af Væksthuset placeret i Nordsjælland eller f.eks. tage udgangspunkt i en centermodel, hvor der i Væksthuset placeres en særlig nordsjællandsk indsats i et selvstændigt center med egen styregruppe og projektleder. Uanset den fysiske repræsentation af Væksthuset er det en forudsætning, at de lokale operatører inddrages i samarbejdet om at give den bedst mulige erhvervsservice i Nordsjælland. Den konkrete konstruktion for fælleskommunal erhvervsservice skal der arbejdes videre med. 1.2 Baggrund for oplægget Med udgangspunkt i de gode forbindelser mellem en række kommuner i Nordsjælland ønsker 11 Nordsjællandske kommuner 1 at undersøge, mulighederne for sammenhængende erhvervsservice. De 11 borgmestre besluttede den 21. december 2011 følgende: Det blev besluttet at nedsætte en embedsmandsgruppe, der skal komme med forslag og perspektiver på den fremtidige erhvervsfremmeindsats i Nordsjælland... Afsættet for arbejdet skal være en afdækning af mål og ydelser i erhvervsfremmeindsatsen, herunder afdækning af pengestrømme, organisationers 1 De 11 kommuner er: Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Hillerød, Helsingør, Hørsholm og Lyngby-Taarbæk. Rudersdal har efterfølgende tilkendegivet deres interesse for at indgå i drøftelserne

2 ansvar og levering af ydelser. Arbejdet struktureres i udgangspunktet i følgende fire temaer; 1. Vækst 2. Iværksætteri 3. Viden/vidensvurdering 4. Kommunikation. Arbejdet skal resultere i et bud på mål for den videre proces, herunder bud på organisatoriske mål og processen dertil. I forlængelse af mødet den 21. december 2011 mellem borgmestrene og Væksthus Hovedstadsregionen (herefter kaldet Væksthuset) blev der nedsat en arbejdsgruppe med Helsingør Kommune som tovholder 2. Opdraget for arbejdsgruppen er borgmesterbeslutningen og med afsæt i dette opdrag fremlægger arbejdsgruppen nærværende notat. 1.3 Formål Hensigten med oplægget er det kan danne baggrund for en overordnet beslutning på borgmestermødet om strukturen i et sammenhængende erhvervsservicesystem. Et sammenhængende system skal være med til at give de bedste vilkår for iværksættere og virksomheders vækst og udvikling og derigennem bidrage til en gunstig erhvervsudvikling i Nordsjælland. 1.4 Indhentede kommentarer For at få kvalificeret oplægget om sammenhængende erhvervsservice i Nordsjælland har det været sendt til kommentering hos 12 kommuner i Nordsjælland samt Væksthus Hovedstadsregionen. Oplægget er desuden sendt til kommentering i erhverv.net, og kommunerne kunne sende oplægget videre til kommentering hos en evt. lokal operatør, som f.eks. Frederikssund Erhverv og Vækst & Viden Helsingør. Der er indkommet seks kommentarer fra hhv. erhverv.net, Fredensborg Kommune, Frederikssund Kommune / Frederikssund Erhverv, Furesø Kommune, Vækst & Viden Helsingør og Væksthuset. Kommentarer. som har relateret sig til det konkrete oplæg, er så vidt muligt indarbejdet. På baggrund af kommentarerne kan det generelt anbefales, at skabe et sammenhængende erhvervsservicesystem, som har en lokal tilknytning. Samtidig anbefales det generelt, at et fremtidigt erhvervsservicesystem inddrager de lokale operatører på erhvervsindsatsen. 1.5 Afgrænsning Oplægget fokuserer på erhvervsservice. Erhvervsservice skal i denne sammenhæng opfattes som den offentlige service overfor iværksættere og virksomheder, som omfatter individuel rådgivning, iværksætterkurser mm. Notatet omfatter således ikke de kommunale rammebetingelser for erhvervsfremme som eksempelvis den service kommunerne i øvrigt yder erhvervslivet på f.eks. myndighedsområdet eller i forbindelse med tiltrækning og fastholdelse af virksomheder. 2 Følgende parter udgør arbejdsgruppen: Allerød, Egedal, Frederiksund, Hillerød og Helsingør kommuner samt Væksthuset. 2

3 2 Erhvervsservice i Nordsjælland i dag 2.1 Fællesmængden i erhvervspolitikkerne Erhvervspolitikkerne for 12 nordsjællandske kommuner er blevet gennemgået for at udpege fælles erhvervspolitiske temaer. De 12 kommuner er de 11, der deltog i mødet med Væksthuset den 21. december samt Rudersdal Kommune. I en gennemgang af erhvervspolitikkerne for kommunerne er der generelt tre temaer, som går igen. Temaerne er: Samarbejde mellem: o Kommunerne o Uddannelsessystemet, erhvervslivet og kommunerne o Væksthuset og kommunerne Udvikling af gode rammebetingelser for erhvervslivet. Styrket rådgivning af iværksættere og det eksisterende erhvervsliv Resume af kommunernes erhvervspolitikker kan læses i Notat 1 side 11. Der er generelt konsensus blandt kommunerne om en fælleskommunal indsats for at styrke rammebetingelserne for erhvervslivet og herunder at fremme rådgivningen af iværksættere og det eksisterende erhvervsliv. Som det fremgår senere i dette notat under afsnittet om Væksthuset og den lokale erhvervsservice, er erhvervsservice operatørerne med til at understøtte de kommunale erhvervspolitikker. Der burde derfor være grundlag for at styrke det fælleskommunale samarbejde med Væksthuset. 2.2 Beskrivelse af erhvervsfremmesystemet Kommunerne har ansvaret for den offentlige erhvervsservice. Erhvervsservicen er opdelt i lokal og specialiseret erhvervsservice. Erhvervsservice er målrettet iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder med henblik på etablering, drift, vækst og udvikling. Den lokale erhvervsservice (eksempelvis erhverv.net) udbyder iværksætterkurser og varetager den brede erhvervsservice i forbindelse med opstart og drift af virksomheder. For virksomheder med vækstambitioner tilbyder Væksthusene specialiseret erhvervsservice. Væksthusene formidler en række tilbud og tilskudsordninger, som kan søges af iværksættere og mindre og mellemstore virksomheder. Erhvervsfremme systemet omfatter adskillige aktører ud over den lokale erhvervsservice og Væksthuset. Eksempelvis kan nævnes Dansk Design Center, Eksportkreditfonden, Opfinderrådgivningen og IBIZ-Center som begge er en del af Teknologisk Institut, Patent- og Varemærkestyrelsen, Skat og Vækstfonden. Desuden har Erhvervsstyrelsen webbaserede løsninger, hvor der kan hentes råd og vejledning på webadresserne: vækstguiden.dk og startvækst.dk Retsgrundlag 3

4 Erhvervsservice er omfattet af erhvervsfremmeloven lov nr. 602, som i uddrag kan ses i bilag 1. Jf. kap kan kommunerne gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Det anføres, at ydelserne ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. Der kan dog godt indgås aftale om ydelser mellem kommunerne og den juridiske enhed. I forhold til udbudspligt gøres der opmærksom på, at levering af erhvervsservice i regi af selvstændig juridisk enhed ikke er omfattet af udbudspligt, hvis der ikke foreligger en gensidigt bebyrdende kontrakt mellem kommunerne og leverandøren. Dette anføres på baggrund af Konkurrencestyrelsen behandling af klage over Viborg Kommunes aftale med VIBORGegnenes Erhvervsråd Sammenhæng i erhvervsfremmesystemet Figuren nedenfor (fra Kommunerne og erhvervspolitikken efter reformen, KL 2008) viser sammenhægen i erhvervsfremmesystemet. Den omfatter ansvars- og rollefordelingen mellem tre politiske niveauer, stat, region og kommune samt beslutnings- og operatør niveau. Heraf fremgår det, at kommunen spiller en stor og central rolle i erhvervsfremmesystemet som ejer og som finansieringskilde. 4

5 5

6 2.2.3 Viden / vidensvurdering Det er generelt vigtigt at iværksættere og virksomheder har adgang til information og vejledning, så de bliver i stand til at overleve og udvikle sig. Det kan f.eks. dreje sig om at blive bedre til at mestre IT og de sociale medier, finde nye veje til markedet og leve op til nogle af de krav som erhvervslivet pålægges f.eks. på miljøområdet. Der udover kan der iværksættes specielle tiltag eller projekter, f.eks. om at forberede og gennemføre generationsskifte, om netværkssamarbejde, der kan hjælpe mindre håndværksvirksomheder til at agere som en klynge, og at hjælpe virksomhederne med at få ledelsesmæssig sparring. Det er af stor betydning for erhvervsfremmesystemets resultater, at der opbygges viden om virksomhederne og iværksættere. Desuden er det centralt, at der opbygges viden om god praksis i systemet. Det betyder, at der skal være sammenhæng i systemet og at hele systemet opbygger og kan trække på en fælles viden Kommunikation Kendskabet til erhvervsfremmesystemet er ikke godt nok. Det er en væsentlig opgave at formidle kendskab til tilbuddene i det samlede erhvervsfremmesystem. Det er en opgave, som primært løftes af systemet selv, men som kommunerne bidrager til bl.a. gennem lokal dialog, på hjemmesider og i forbindelse med annoncering af arrangementer. Set fra kommunernes side er det væsentligt, at tilbuddene i erhvervsfremmesystemet bl.a. tager udgangspunkt i den lokale virkelighed og de indsatsområder, som kommunerne har. Samtidig er det væsentligt, at kommunerne orienteres om de tiltag, der igangsættes fra regionalt og nationalt hold. Desuden er det væsentligt, at operatørerne i systemet kommunikerer, så bl.a. shopping i systemet kan undgås. Shopping er i denne forbindelse, at virksomhederne opsøger rådgivning hos flere operatører, så der kommer overlapning i rådgivningen. Men mangel på sammenhæng betyder, at kommunikationen besværliggøres i erhvervsservicesystemet ligesom virksomhederne kan lave shopping i systemet Vækst og iværksætteri Det er veldokumenteret, at vækstiværksætterne bidrager til vækst og jobskabelse (bl.a. Globaliseringsstrategien Fremgang, fornyelse og tryghed, Regeringen, april 2006). Derfor argumenteres der for, at der skal ydes en særlig indsats for at fremme iværksættere og virksomheder med vækstpotentiale. Denne målsætning er konkretiseret i aftalen mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet om oprettelse Væksthusene. Vækstiværksætterne er især koncentreret omkring vidensmiljøerne og København, men jobskabelsen kommer naturligvis omegnskommunerne til gode. Det er desuden veldokumenteret, at iværksætternes chancer for at overleve og få succes øges, når de får rådgivning og sparring. 2.3 Erhvervsservicesystemet i Nordsjælland I det følgende gives der en præsentation af erhvervsservicesystemet i Nordsjælland. Som nævnt består erhvervsservicesystemet dels af specialiseret erhvervsservice, som 6

7 udføres af Væksthuset og dels af lokal erhvervsservice som blandt andre udføres af erhverv.net. Samtlige 12 Nordsjællandske kommuner er medejere af Væksthuset. I forhold til lokal erhvervsservice indgår 8 af de 12 kommuner i erhverv.net, mens 3 har individuelle løsninger og en kommune tilbyder ikke lokal erhvervsservice Specialiseret erhvervsservice - Væksthuset Hovedstadsregionen Væksthus Hovedstadsregionen ejes af Hovedstadsregionens 29 kommuner. Kommunerne overtog pr. 1. januar 2011 finansieringen af Væksthuset fra Erhvervs- og Byggestyrelsen. Kommunerne udpeger repræsentanter til Væksthuset bestyrelse via KKR. Styringen af Væksthuset er fastsat i den nationale aftale for Væksthusene mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeren. Aftalen indgås hvert år inden sommerferien. De regionale aftaler indgås mellem KKR erne og De regionale væksthuse. De regionale aftaler fremlægges i marts måned i KKR med beslutning i september med mulighed for genfremsættelse i november. Herefter indgås der lokale samarbejdsaftaler mellem hver kommune og Væksthuset. Den regionale aftale med Væksthuset udarbejdes af baggrundsgruppen for Væksthuset. Baggrundsgruppen består af repræsentanter for de kommunale medlemmer i bestyrelsen samt Væksthuset direktør og repræsentanter fra Bornholm og København. Den nationale aftale om væksthusene definerer hovedparten af Væksthusenes indsats. I de regionale aftaler er der plads til regionale fokuser mm. Der levnes kun lidt plads til lokale behov og evt. lokalt fokus. Der kan indgås særlige aftaler med Væksthuset for ekstra midler. Væksthusets målgruppe er vækstiværksættere og vækstvirksomheder. Vækstiværksættere og virksomheder er bl.a. defineret som en virksomhed med under fem ansatte, som har ambitioner om at nå 10 ansatte eller en årlig omsætning på mindst 10 mio. kr. inden tre år, eller virksomheder som har ambitioner om en årlig vækst på over 20 % i omsætning eller ansatte. Væksthuset har 17 konsulenter, 22 strategi-, kommunikations- og projektkonsulenter samt 7 administrative medarbejdere (optælling fra Væksthusets hjemmeside den 6. februar 2012). Væksthusets aktiviteter er: Væksthuset leverer specialiseret erhvervsservice. Væksthuset kerneydelse er vækstforløb herunder Vækstkortlægning, som omfatter kortlægning af virksomhedernes vækstpotentiale, udarbejdelse af en vækstplan og henvisning til rådgivning og offentlige tilbud. Væksthuset skal være knudepunkt i et sammenhængende rådgivningssystem og bidrage til en styrket vækstkultur og samarbejde bl.a. med universitetsmiljøerne. Væksthuset har en operatørfunktion, hvor det skal udvikle og gennemføre projekter, der udløser uudnyttet vækstpotentiale og skaber vækstmuligheder for virksomhederne. 7

8 Når det drejer sig om de vækstorienterede virksomheder, har Væksthuset iværksat en lang række tiltag, der f.eks. sætter fokus på: At spinde vækstorienterede virksomheder ud af veldrevne etablerede virksomheder, At skabe de nødvendige forudsætninger for at udviklingsorienterede virksomheder kan hjælpe kommunerne med at udvikle velfærdsydelser, At styrke vidensservice- og cleantechvirksomheder ledelses- og forretningsmæssigt med henblik på vækst og internationalisering At være katalysator for udvikling af klynger i udkantsområder. Med initiativerne bidrager Væksthuset til at skabe forudsætningerne for vækstskabende aktiviteter. Væksthuset tilbud er kun undtagelsesvis rettet mod ikke-vækstorienterede virksomheder f.eks. EARLY Warning, som er målrettet virksomheder i økonomisk krise. Kommunerne finansierer Væksthuset med ca. 29 mio. kr., som kommunerne modtager fra staten via bloktilskud Lokal erhvervsservice - erhverv.net Otte kommuner, som er Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Helsingør, Hillerød og Hørsholm står bag Erhverv.net. Kommunerne udpeger hver et medlem til erhverv.nets bestyrelse. Erhverv.net udfører lokal erhvervsservice, som bl.a. omfatter gratis rådgivning til iværksættere og virksomheder og afholdelse af iværksætterkurser mod egenbetaling. Erhverv.net er bemandet med 2,6 årsværk. Erhverv.nets aktiviteter er: Åben rådgivning (lokalt i kommunerne) Temamøder Kom-i-gang Informationsmøder Iværksætterkurser (som foregår centralt i Hillerød) Mentornetværk Erhverv.net finansieres med kommunale bidrag, som udgør 6. kr. pr. borger i alt ca. 2 mio.kr Lokal erhvervsservice individuelle løsninger Fire af de 12 Nordsjællandske kommuner får ikke løst erhvervsservice af erhverv.net. Halsnæs og Rudersdal kommuner har indgået aftale med Væksthuset om lokal erhvervsservice. Lyngby-Taarbæk Kommune tilbyder lokal erhvervsservice i eget regi. Allerød Kommune tilbyder ikke lokal erhvervsservice. 2.4 Udfordringer i forhold til erhvervsservicesystemet i dag. I forhold til det eksisterende erhvervsservicesystem opleves en række udfordringer, som bl.a. anføres i Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice, (IRIS Group for KL og EBST, Juni 2010). Udforingerne knytter sig generelt til følgende områder: 8

9 Suboptimering / få ressourcer i den lokale erhvervsservice Manglende sammenhæng og synergi Forvirring om indgange til systemet - ikke én indgang Manglende synlighed Utilstrækkelig opsøgende indsats Shopping og overlapning i systemet 2.5 Anbefalinger til fremtidens erhvervsservice Set i lyset af de ovennævnte udfordringer er det aktuelt at arbejde mod et mere enstrenget erhvervsservicesystem. Jo flere indgange der er til systemet og jo flere værktøjer, som bruges til at kortlægge de samme forhold omkring virksomhederne, jo mindre bliver sammenhængen. Der bør derfor skabes en sammenhæng i erhvervsservicen som imødekommer følgende punkter: Mindsker suboptimering Skaber én indgang Øger synligheden også lokalt Opsøgende indsats Eliminere overlapning og shopping En primær forudsætning for sammenhæng er fælles viden om kunderne. Et enstrenget system vil afhjælpe den manglende sammenhæng og sikre én indgang, mens der samtidig bliver flere ressourcer til at øge synligheden og kompetenceudviklingen forudsat at ressourcerne blev puljet. IRIS Grup skriver i Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice side 9: Kommunerne har alle muligheder for at udvikle et stærkt og sammenhængende erhvervsfremmesystem Det fælles kommunale ejerskab til begge aktører (Væksthusene og lokal erhvervsservice, red.) betyder, at samspillet og arbejdsdelingen nu kan trimmes og optimeres. Kommunerne kan nu betragte aktørerne som en del af et fælles system, der omfatter både lokale ydelser og specialiserede ydelser på regionalt niveau. (Fremtidens lokale erhvervspolitik og erhvervsservice. IRIS Group for KL og Erhvervs- og Byggestyrelsen, juni 2010) 3 Fremtidens erhvervsservice i Nordsjælland 3.1 Scenarier for fremtidens erhvervsservice i Nordsjælland I de følgende skemaer opstilles en række scenarier for fremtidens erhvervsservice i Nordsjælland. For hvert scenarie anføres der bemærkninger i forhold til de ovenfor nævnte udfordringer for erhvervsservicesystemet i dag. I dag indgår hver enkelt kommune og Væksthuset en samarbejdsaftale. Fremover kunne kommunerne indgå en fælles samarbejdsaftale med Væksthuset. Desuden 9

10 eksisterer der i dag flere løsninger om levering af lokale erhvervsservice. I den enkelte kommune leveres den enten af erhverv.net, Væksthuset eller eget regi. Endelig tilbyder en enkelt kommune ikke lokal erhvervsservice. På dette område kunne kommunerne vælge at indgå en fælles aftale om levering af den lokale erhvervsservice f.eks. i regi af Væksthuset eller i en anden konstruktion. Skema 1 viser et scenarie, hvor hver kommune indgår en individuel samarbejdsaftale med Væksthuset om specialiseret erhvervsservice. I skema 2 tager scenarierne udgangspunkt i, at de nordsjællandske kommuner indgår en fælles samarbejdsaftale mellem Væksthuset. Scenarierne forholder sig til, om der indgås eller ikke indgås aftale mellem Væksthuset og kommunerne om levering af lokal erhvervsservice. Skema 1 1 Hver kommune indgår en individuel samarbejdsaftale med Væksthuset om specialiseret erhvervsservice Bemærkninger Lokalt islæt i de individuelle samarbejdsaftaler Manglende fokusering, sammenhæng og synergi i Væksthusets samlede indsats i Nordsjælland vedr. specialiseret erhvervsservice Skema 2 2 Individuelle løsninger i hver kommune om lokal erhvervsservice Men fælles kommunal samarbejdsaftale med Væksthuset om specialiseret erhvervsservice Bemærkninger Lokalt islæt i de individuelle løsninger for lokal erhvervsservice Sammenhæng i Væksthusets samlede indsats i Nordsjælland vedr. specialiseret erhvervsservice Øget fokus på den opsøgende indsats vedr. specialiseret erhvervsservice Risiko for suboptimering, manglende kritisk masse i den lokale erhvervsservice Manglende synergi og sammenhæng i den lokale erhvervsservice kommunerne imellem og mellem den lokale og specialiserede erhvervsservice. Risiko for overlapning og shopping og risiko for at der ikke opbygges fælles viden om kunderne i Nordsjælland. 3 Fælles aftale mellem kommunerne og Væksthuset om Sammenhæng, synergi og fokusering i den samlede erhvervsservice i Nordsjælland 10

11 specialiseret erhvervsservice og fælles aftale mellem kommunernes om lokal erhvervsservice - uden filial af Væksthuset i Nordsjælland 4 Fælles aftale mellem kommunerne og Væksthuset om specialiseret erhvervsservice og fælles aftale mellem kommunerne om lokal erhvervsservice - med en nordsjællandsk filial af Væksthuset i Hillerød Stordrift fordele, mulighed for kompetenceudvikling og én indgang Øget fokus på den opsøgende indsats Ingen mulighed for overlapning og shopping Involvering af de lokale operatører Risiko for manglende synlighed i Nordsjælland Sammenhæng, synergi og fokusering i den samlede erhvervsservice i Nordsjælland Stordrift fordele, mulighed for kompetenceudvikling og én indgang Øget fokus på den opsøgende indsats Ingen mulighed for overlapning og shopping. Synlighed i Væksthusets tilstedeværelse i Nordsjælland Risiko for mindre involvering af de lokale operatører 4 Den videre proces Efter en borgmesterbeslutning skal der arbejdes videre med konkretisering af en eller flere af følgende punkter afhængig af beslutningen: samarbejdsaftale mellem de 12 kommuner og Væksthuset styring af fælles samarbejdsaftale mellem kommunerne og Væksthuset aftale mellem de 12 kommuner om lokal erhvervsservice styring af samarbejdet om lokal erhvervsservice finansieringen af samarbejdet om lokal erhvervsservice Konkretiseringen skal ske i tæt dialog med Væksthuset, erhverv.net og de lokale operatører. 4.1 Anbefalinger af modeller for erhvervsservice i Nordsjælland Det foreslås at der arbejdes videre med en konkretisering af model 3 og 4 fra skema 2. Modellerne forudsætter, at der indgås en fælles samarbejdsaftale mellem de 12 kommuner og Væksthuset. Modellerne forudsætter desuden, at der indgås en fælles aftale mellem kommunerne om lokal erhvervsservice med eller uden en filial i Nordsjælland. Den konkrete konstruktion for fælleskommunal erhvervsservice skal der 11

12 arbejdes videre med. Argumenterne for at arbejde videre med disse modeller er, at modellerne vurderes at ville give: Sammenhæng, synergi og fokusering i den samlede erhvervsservice i Nordsjælland Stordrift fordele, mulighed for kompetenceudvikling og én indgang Øget fokus på den opsøgende indsats Ingen mulighed for overlapning og shopping Samarbejdet om lokal erhvervsservice skal inddrage de lokale operatører. Det er til diskussion på borgmestermødet om en sammenhængende erhvervsservice i Nordsjælland skal tage udgangspunkt i en filialmodel af Væksthuset placeret i Nordsjælland eller f.eks. tage udgangspunkt i en centermodel hvor der i Væksthuset placeres en særlig nordsjællandsk indsats i et selvstændigt center med egen styrtegruppe og projektleder. 4.2 Finansiering af et samarbejde om lokal erhvervsservice En fælleskommunal lokal erhvervsservice skal finansieres, da den ikke er indeholdt i det tilskud kommunerne yder Væksthuset i dag. Til orientering udgør kontingentet fra de otte kommuner som er medlemmer i erhverv.net til erhverv.net, 6 kr. pr. borger. Kontingentet er i alt 2 mio. kr. I en fælles aftale med eksempelvis Væksthuset skal det besluttes om aftalen finansieres jf. finansieringen af erhverv.net, altså 6 kr. pr. borger eller der skal findes en anden model. Det bemærkes, at kontingentet til erhverv.net ikke har fulgt den generelle løn og prisfremskrivning. 4.3 Mål og succeskriterier for en eventuel fælleskommunal aftale om erhvervsservice I forhold til en eventuel fælleskommunal aftale med Væksthuset skal der opstilles mål og succeskriterier. Processen for dette skal ske i dialog med Væksthuset på baggrund af et oplæg fra kommunerne. Oplægget udarbejdes efter borgmestrenes beslutning om erhvervsfremmesystemet på borgmestermødet i På nuværende tidspunkt er der fokus på, at der indarbejdes følgende mål i aftalen: Lokal synlighed Der skal tages højde for lokal prioritering og fokusering i erhvervsindsatsen. Samspil med de lokale operatører Opsøgende indsats lokalt i overensstemmelse med det lokale erhvervsliv behov. 12

13 Notat 1 Notatet er udarbejdet af Væksthus Hovedstadsregionen og er uddrag fra Væksthus Hovedstadsregionens samarbejdsaftaler 2012 med de 12 kommuner Nordsjællandske kommuners erhvervspolitikker 2012 i punktform Allerød Kommune: At udøvelsen af kommunens myndighedsopgaver overfor erhvervslivet foregår kvalificeret, hurtigt og fleksibelt indenfor de politisk fastlagte mål og rammer, At etablere strategiske partnerskaber mellem erhvervsliv, offentlige aktører og uddannelsesinstitutioner på udvalgte områder med særlig kommunal interesse, At samarbejde med andre kommuner i Hovedstadsregionen om erhvervsforhold, At lette erhvervslivets indgang i den kommunale forvaltning, herunder at brande Allerød Kommune i forhold til nye virksomheder. Egedal Kommune: At støtte udvikling og information, At tiltrække og styrke et varieret udbud af virksomheder, At understøtte turismeerhvervets muligheder, At skabe balance mellem kommunens boligdel og erhvervsdel. Fredensborg Kommune At oplevelsesøkonomiens positive effekter, potentialer og synergier indarbejdes og medtænkes i opfyldelsen af samtlige erhvervs- og turismepolitiske målsætninger. At fremme turismen og turismeerhvervet baseret på eksisterende kvaliteter, potentialer, faciliteter og fyrtårne. Kommunens grønne profil skal udnyttes og integreres i turismeudviklingen. Fredensborg Kommune vil fremme samarbejde lokalt, regionalt og på tværs af kommunens forvaltningsområder At skabe attraktive, spændende og trygge rammer for detailhandel med fokus på by- og bycenterkvaliteter, byens grønne islæt, byinventar og kunst. Udbygning skal som udgangspunkt ske i bycentrene og tilgængelighed til bycentrene At tiltrække, opmuntre og understøtte iværksættere og videnbaserede virksomheder, og ser gerne en udvikling af mentornetværk, virksomhedshoteller og lignende i samarbejde med nabokommunerne At være en attraktiv bosætningskommune, og sikre udviklingsmuligheder. Rammebetingelser og god erhvervsservice i samspil med erhvervslivet er redskaberne At fremme et godt og frugtbart samarbejde med erhvervslivet, og ser Erhvervsrådet som det centrale forum for den nødvendige dialog og det gode 13

14 samarbejde. Kommunen ønsker, at erhvervsrådet og erhvervsforeningerne inddrages i såvel konkrete som mere udviklingsorienterede problemstillinger At optimere rammebetingelserne for erhvervslivet og turismen med klar fokusering på kommunens vision. Kommunen vil arbejde med rammerne i forhold til bosætning, infrastruktur, og én indgang til det offentlige. Frederikssund Kommune: Med et skarpt fokus på områdets cleantechklynge, at få skabt strategisk udbygning af Copenhagen Cleantech Park og den tilknyttede byudvikling i Store Rørbæk, At få færdiggjort den primære infrastruktur; Frederikssund motorvejen og Ny Fjordforbindelse over Roskilde Fjord, herunder også fokus på eventuelle nye finansieringsformer, At få en kraftig styrkelse af det brede uddannelsesområde i Frederikssund. Styrkelse af ungdomsuddannelserne, og et særligt fokus på rykning af ufaglærte/specialarbejder mod mere faguddannede kompetencer. Dette gerne understøttende de mange cleantech arbejdspladser. Et ryk fra Blue Collar til Green Collar, At understøtte den spirende iværksætterkultur og vækst blandt etablerede virksomheder, At der sker en formidling af økonomiske ressourcer til nyetablerede virksomheder, At bygge- og håndværksbranchens udfordringer bliver afhjulpet, At der gennemføres et årligt erhvervstopmøde og kvartalsvise businessbrunches. Furesø Kommune: At sikre bedre rammer for vækst, herunder: o Medvirke til, at virksomheder har gode rammer for innovationsaktiviteter, o Via undersøgelser, kortlægning m.m. skabe grundlag for vækst i virksomheder gennem inspirationsmøder, projekter, nyhedsbreve m.m., o Forstærket indsats til understøttelse af etablering af nye iværksættere i Furesø Kommune såvel via egen indsats som via erhverv.net og Væksthuset, o Arbejde for, at Erhverv.net og Væksthus Hovedstadsregionen bliver endnu mere synlige for iværksættere i Furesø Kommune, o Fokus på tomme erhvervslokaler med henblik på at iværksætte initiativer, der tiltrækker virksomheder til Furesø Kommune, o Medvirke til etablering af et kontorfællesskab for mindre virksomheder i privat regi, o Branding af Furesø Kommune som en erhvervsvenlig kommune, o Nyhedsformidling af erhvervsrelaterede nyheder direkte til virksomheder gennem opbygning af en database med adresser, o Samarbejde med SPI om kortlægning af erhvervsstruktur og mulige klyngerelationer m.m., o Offensiv pressestrategi med henblik på at sætte Furesø Kommune på landkortet som en attraktiv, erhvervsvenlig kommune, 14

15 At følge nyetablerede virksomheder med henblik på at identificere vækstpotentiale, At udvikle og styrke samarbejdsrelationer med Væksthus Hovedstadsregionen, At afstemmesnitflader og arbejdsdeling mellem kommunens og Væksthusets vejledning og markedsføring. Gribskov Kommune: At understøtte og skabe rammer for etablerede virksomheder med vækstpotentiale, At arbejde for at de lokale virksomheder bliver mere robuste, så de er i stand til at deltage på et åbent og mere konkurrencepræget marked og dermed få del i væksten i Øresundsregionen, At styrke iværksætterkulturen i kommunen. Halsnæs Kommune: At skabe optimale rammebetingelser for erhvervslivet, At foranledige at lokale virksomheder bliver tilbudt den nyeste viden og forskning via erhvervsinteressenter og at de bliver understøttet og styrket i deres forretningsforståelse med henblik på at sikre vækst og konsolidering, At styrke samarbejdet med F5, således at erhvervspolitikken bliver en naturlig del af virksomhedernes forretningsmæssige bevidsthed, At have fokus på udvikling af de fem erhvervsklynger, som er stål- og plastindustrien, Hundested havn, turismeerhvervet, Frederiksværk Bymidte samt økolandsbyen Dyssekilde, At understøtte væksten i kommunens små og mellemstore virksomheder via initiativer der fremmer internationalisering og ved målrettet at arbejde for at tiltrække videnstunge virksomheder. Helsingør Kommune: At sikre at uddannelse, service og kompetenceudvikling fungerer som vækstmotorer i erhvervslivet, At sikre gode rammebetingelser for det eksisterende erhvervsliv, At sikre gode rammer for detailhandlen, At bidrage til at kulturpotentialet bliver udnyttet til at tiltrække virksomheder og borgere, skabe et attraktivt og kreativt miljø og grobund for nye forretningsområder og virksomheder, At turismeerhvervet bliver udviklet og styrket, At Helsingør bliver markedsført som en erhvervskommune, At kommunen har et tæt samspil med omverdenen, herunder ikke mindst Helsingborg Stad og nordsjællandske kommuner og interessenter. Hillerød Kommune: At sikre gode og attraktive rammer for erhvervslivet At sikre en miljømæssigt bæredygtig erhvervsudvikling At skabe et dynamisk offentlig-privat samarbejde En stærk iværksætterindsats 15

16 At der er velfungerende netværk mellem uddannelsesinstitutioner, vidensmiljøer, erhvervslivet og kommunen. At understøtte en fortsat udvikling af medico- og videnerhverv i Kommunen Hørsholm Kommune: At erhvervsstrategien bygger på centrale værdier som viden, kreativitet, livsstil og oplevelse, At fremme erhvervsudviklingen inden for videnserhverv, At styrke Hørsholms position som et regionalt handelscenter, At udvikle og forstærke oplevelsestilbuddene i kommunen, At udvikle den del af erhvervspolitikken, som knytter an til sundhed og wellness, At der sker en erhvervsmæssig samtænkning mellem initiativer der relaterer sig til erhvervsudviklingen i Hørsholm og udviklingen i Scion-DTU. Lyngby-Taarbæk Kommune: At tiltrække og fastholde vidensvirksomheder, At styrke netværksdannelser på tværs af virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, At skabe rammebetingelserne for udvikling af grønne boliger og grøn teknologi, At udvikle fremtidens velfærdsydelser, At fremme iværksætteri, At fremme energirådgivning, At fremme erhvervsservice. Rudersdal Kommune: At styrke samarbejdet med virksomheder i kommunen, med henblik på at fremme et fleksibelt arbejdsmarked, At indgå i et aktivt samspil med Region Hovedstaden om at understøtte konkurrencen med andre regioner og på denne måde blive bedre til at tiltrække internationale investeringer, virksomheder og talenter, At skabe et godt samarbejde mellem det offentlige, vidensinstitutioner og det private erhvervsliv, At tiltrække den type virksomheder, der modsvarer det eksisterende erhvervslivs styrker og kommunens særlige muligheder, At skabe gode rammer for handelslivet ved at arbejde for at samle et lokalt handelsliv i de enkelte bydele, At styrke det formaliserede samarbejde med lokale handels- og erhvervsliv gennem møder i Erhvervsrådet og netværksarrangementer. 16

17 Bilag 1 Retsgrundlag 1) Lov om erhvervsfremme Loven om erhvervsfremme - lov nr. 602 af 24. juni 2005 om erhvervsfremme med de ændringer, der følger af 3 i lov nr. 375 af 27. maj 2008, 157 i lov nr af 19. december 2008, 8 i lov nr. 364 af 13. maj 2009, 7 i lov nr af 16. december 2009 og 14 i lov nr. 648 af 15. juni Fra bekendtgørelsen kap. 6 er følgende hentet om kommunernes beføjelser: 12. Kommunerne kan gennemføre og finansiere erhvervsserviceaktiviteter over for en åben kreds af iværksættere og virksomheder. Stk. 2. Den kommunale erhvervsservice kan bestå af information og vejledning om start, drift og udvikling af virksomhed samt virksomhedsoverdragelse. Endvidere kan afholdes netværksmøder, kurser og lignende kollektive arrangementer. Ydelserne må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til den rådgivning og de andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kursusudbydere. Stk. 3. Kommunerne kan drive erhvervsservice som en del af kommunens forvaltning eller i regi af selvstændige juridiske enheder. 13. Kommunerne kan iværksætte erhvervsudviklingsaktiviteter, bl.a. inden for 1) innovation, videndeling og videnopbygning, 2) anvendelse af ny teknologi, 3) etablering og udvikling af nye virksomheder, 4) udvikling af menneskelige ressourcer, herunder udvikling af regionale kompetencer, 5) vækst og udvikling i turismeerhvervet og 6) udviklingsaktiviteter i yderområderne. Stk. 2. Aktiviteterne skal iværksættes i overensstemmelse med 9, stk. 4 og 6. Aktiviteterne kan gennemføres i regi af selvstændige juridiske enheder. 13 a. Kommuner og kommunale turismeudviklingsselskaber, der iværksætter erhvervsudviklingsaktiviteter i henhold til 13, stk. 1, nr. 5, skal, hvor der er offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væsentlige aktiviteter til international 17

18 markedsføring af danske turismeprodukter og oplevelser samt branding af Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1. 2) Aftale vedr. Væksthusene Væksthusenes oprettelse, opgaver og finansiering er fastsat i aftalen mellem KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet om erhvervsservice og iværksætterhuse af 25. april KL og Økonomi- og Erhvervsministeriet har i juni 2011 indgået en aftale om væksthusene i Aftalen fastlægger de overordnede nationale aktivitets- og resultatmål for de fem væksthuse i De nationale mål indarbejdes i løbet af efteråret 2011 i regionale aftaler mellem KKR erne og væksthusene i de enkelte regioner. Der er indgået resultatkontrakt for 2012 mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR. 18