Notat. Handlingsplan for Digitaliseringsprojektet. Handlingsplan følger på efterfølgende sider

Transkript

1 Notat Handlingsplan for Digitaliseringsprojektet Handlingsplan følger på efterfølgende sider 10. oktober 2011 Sagsbeh: HB Sagsnr.: /30 Emnenr.: Dokumentnr.: Frederiksberg Stadsarkiv

2 Digitaliseringsprojektet: Kulturarv Frederiksberg Handlingsplan Kultur & Fritid Frederiksberg Stadsarkiv 2011

3 Frederiksberg Kommunalbestyrelse afsatte i Budget 2011 fra årligt kr. til digitalisering af kulturarven på kommunens museer og kulturelle institutioner. I forlængelse heraf tiltrådte Kultur og- Fritidsudvalget ved mødet d. 7. februar 2011 at gennemføre et digitaliseringsprojekt med deltagelse af følgende institutioner: Bakkehusmuseet, Storm P Museet, Revymuseet, Cisternerne Museet for moderne Glasknust, Frederiksberg Hovedbibliotek samt Frederiksberg Stadsarkiv. Efterfølgende har Cisternerne Muset for moderne Glasknust meddelt, at dette ikke ønsker, at indgå i Digitaliseringsprojektet, mens det er blevet anset for hensigtsmæssigt at inddrage kommunens kunstsamling i projektet. Denne kunstsamling beror til dels i kælderetagen på Møstings Hus, mens den øvrige del er ophængt i forskellige lokaler på rådhuset. Digitaliseringsprojektet har til formål: at digitalt evighedsbevare og formidle de dele af de institutionernes samlinger, som aktuelt og fremover vil have særlig interesse for borgerne i bredeste forstand, og som bidrager til forståelsen af de særlige kultur- og byhistoriske forhold, som indgår som centrale elementer i brandingen af Frederiksberg som by at sikre varig elektronisk bevaring af de øvrige dele af institutionernes samlinger, der i øvrigt har forsknings- og formidlingsmæssige værdi og hvis fremtidige bevaring er truet som følge af enten fysisk nedbrydning eller den teknologiske udvikling. at sikre en fælles digital formidling af Frederiksbergs kulturarv Projektet tænkes gennem i to faser: Fase 1: Perioden : Digitalisering af de dele af samlingerne, som har særlig stor interesse for borgerne og byens brand, og/eller er under fysisk eller elektronisk nedbrydning Fase 2: Perioden fra : Digitalisering af materialer, som har interesse for borgerne i almindelighed, deres direkte benyttelse, særlig forskningsmæssig interesse og/eller som vil stå overfor fysisk/teknologisk nedbrydning. Til de videre drøftelser af Digitaliseringsprojektets målsætninger, opgaver og rammer er der nedsat et Kulturarvsforum, der fra sommeren 2011 tillige har opovertaget de opgaver, der tidligere har været henlagt i Museumsforum. Frederiksberg Stadsarkiv varetager Digitaliseringsprojektet koordinerende og administrative opgaver. Status: 2011 Umiddelbart efter igangsættelsen af Digitaliseringsprojektet besluttedes det at igangsætte følgende initiativer i 2011: 1. Scanning af todimensionalt materiale 2. Udarbejdelse af en samlet handlingsplan for projektet 3. Forarbejde til etablering af en fælles digital formidlingsplatform for Frederiksbergs kulturarv 4. Præsentation af de første elementer i en kommende fælles formidlingsplatformen for Frederiksbergs kulturarv Ad. 1. Scanning af todimensionalt materiale Todimensionale materialer udgør hovedbestanden i institutionernes samlinger. I betragtning af at en fuldstændig digitalisering af institutionernes samlinger vil strække sig over mange år, koncentreres digitaliseringsindsatsen på dette område i første omgang til de dele, der anses at have størst formidlingsmæssig værdi for borgerne: Bakkehusmuseets samling af breve, fotos og gæstebøger Arkiv 1 og 2 i Bakkehussamlingen ved Frederiksberg Hovedbibliotek Revymuseets samlinger af manuskripter, noder, programmer og fotos. Dele af Stadsarkivets og Hovedbibliotekets billedsamlinger, der i 2012 vil udgøre en integreret billedsamling under Stadsarkivet dog således at den resterende del af de pa-

4 pirbaserede fotos scannes ved senere lejlighed, og at glasbilleder og dias scannes ved Stadsarkivets egen foranstaltning. Storm P Museets tegningssamling. I overensstemmelse med gældende nationale og internationale udbudsregler er der indhentet tilbud på scanning af de nævnte materialer fra fire danske virksomheder. Da laveste bud er givet af Mikrodan A/S, er opgaven overdraget til nævnte virksomhed til en kontraktfastsat pris på kr. Det forventes, at scanningsopgaven afsluttes omkring årsskiftet 2011/2012, hvorefter de enkelte institutioner vil modtage originalmaterialet retur og på harddiske i digitaliserede udgaver heraf. Disse udgaver vil blive lagret på egne servere, hvorfra de enkelte institutioner igen kan trække materialet ind på de særlige registrerings- og formidlingsplatforme, der anvendes. Ad 2. Handlingsplan Af hensyn til tilrettelæggelsen af det samle Digitaliseringsprojekt har Stadsarkivet i tæt samarbejde med institutionerne endvidere undersøgt: 1. de øvrige materialer, der ud fra en formidlingssynsvinkel og bevaringshensyn yderligere bør digitaliseres ved de enkelte institutioner 2. eksisterende registrerings- og formidlingsplatforme, der allerede anvendes på de enkelte institutioner og hvilke yderligere platforme, der må anses for hensigtsmæssige for institutionernes udnyttelse af det digitaliserede materiale 3. mulighederne for at etablere en for institutionerne fælles digital formidlingsplatform for Frederiksbergs kulturarv Resultaterne heraf fremlægges i foreliggende handlingsplan. Ad Formidling På grundlag af de i gangværende forarbejder med hensyn til etablering af en fælles digital formidlingsplatform for Frederiksbergs kulturarv vil Stadsarkivet vil i starten af 2012 præsenterer portalen Kulturarv Frederiksberg, der i første omgang vil rumme links til de registrerings- og formidlingsplatforme, med tilhørende digitalt materiale, som nogle af institutionerne allerede har taget i anvendelse. I samme forbindelse præsenteres en case, der illustrerer, hvordan det digitaliserede materiale via en smartsphone-løsning kan formidles omkring et bestemt temaer. Der er for 2011 afsat kr. til denne del af projektet. Digitalisering af materialesamlingerne I forhold til Digitaliseringsprojektets målsætninger rummer institutionernes samlingerne følgende materialetyper, som i de følgende år skal digitaliseres: 1. Øvrige to-dimensionale materialer, der umiddelbart kan scannes: Fotos, dokumenter, protokoller m.m. 2. Tre- dimensionale og andre materialer, der kræver digital affotografering: Genstande, malerier m.v. 3. AV-materialer, der kræver særlige digitale løsninger: Film, video, lydbånd m.m. Ad.1. Øvrige to- dimensionale materialer Udover de materialer, der scannes i 2011, besidder institutionerne betydelige to-dimensionale, der har relevans for Digitaliseringsprojektet jf. Bilag 1. Således den resterende del af Bakkehussamlingen, Hovedbiblioteks genealogiske samling, yderligere fotografier og over dias og glasbilleder ved de forskellige institutioner. Herudover avisudklip og artikelsamlinger ved flere institutioner og store serier af skattemøder og mandtalslister på Stadsarkivet. Ad 2. Digital affotografering Navnlig museernes samlinger omfatter materialetyper, der kræver digital affotografering. Fortrinsvis malerier, buster, enkeltgenstande samt scenografi.

5 Ad. 3. AV- materialer Samlingerne ved Stadsarkivet og to af museerne, Revymuseet og Storm P Museet, består herudover forskellige former for AV-materiale. Film af forskellig båndbredde, videobånd af forskellige standarder (Betamax/U-matic) og lydbånd i form af spolebånd og kassettebånd. Herudover plader og valser med lydgengivelser. Prioriteringer og anbefalinger En samlet digitalisering af de angivne materialer vil udgøre 3,0 mio. kr. Da omkostninger af denne størrelsesorden falder udenfor Digitaliseringsprojektets bevillingsrammer, bør digitaliseringsindsatsen i første omgang koncentreres til de materialer, der har størst formidlings- og forskningsmæssige betydning og/eller er direkte truet af fysisk/teknologisk nedbrydning. Det anbefales således, at der indenfor de angivne år gennemføres digitalisering af følgende: 2012: Materialer af høj formidlings- og forskningsmæssig værdi: o fotografier ved Bakkehusmuseet, Storm P Museet samt Stadsarkivet o Den resterende del af Bakkehussamlingen o Digital affotografering af malerier, enkeltgenstande, buster, scenografi m.m. ved samling institutioner, men med særlig tyngdepunkt på de tre museer samt kommunens kunstsamling 2013: Samtlige AV-materialer på museerne og halvdelen af denne type materialer på Stadsarkivet. Materialer som har høj formidlings- og forskningsmæssig betydning, og samtidig er under teknologisk nedbrydning. 2014: Materialer af betydelig forsknings- og formidlingsværdi: o Avisudklip- og artikelsamlinger ved Bakkehusmuseet, Revymuseet samt Stadsarkivets lokalsamling o Tegninger, plakater m.m. ved Bakkehusmuseet og Revymuseet o Dias og glasbilleder ved Revymuseet og Storm P Museet o Den resterende del af Stadsarkivets filmsamling, der er under teknologisk nedbrydning Herudover vil der efterfølgende være behov for digitalisering af følgende materialer: Øvrige arkivalier og genstande fra museerne Stadsarkivets samling af dias og glasbilleder Stadsarkivet række af skattebøger for perioden til en estimeret omkostning på kr. idet o en meget betydelig del af bindene i denne række er allerede fysisk nedbrudte eller står overfor snarlig nedbrydning, som følge af meget hyppig benyttelse på Stadsarkivets læsesal og tidligere i Frederiksberg Kommunes Skattedirektorat o disse er en særdeles anvendt kildegruppe for slægtsforskere, og øvrige tilsvarende arkivinstitutioner i Danmark til dette formål allerede har digitaliseret eller planlægger at digitalisere tilsvarende materialer o disse er en vigtig kilde til Frederiksberg sociale og demografiske udvikling i nævnte periode Stadsarkivet række af mikrofilm af arkivet samlinger af Mandtalslister og Flyttemeldingsprotokoller for perioden idet o disse er en særdeles anvendt kildegruppe for slægtsforskere og øvrige tilsvarende arkivinstitutioner i Danmark til dette formål allerede har digitaliseret eller planlægger at digitalisere tilsvarende materialer o disse er en vigtig kilde til Frederiksberg sociale og demografiske udvikling i nævnte periode For så vidt angår Hovedbiblioteks genealogiske samling anbefales, at der ikke gennemføres en digitalisering af denne, idet: o denne rummer slægtshistoriske fremstilling vedrørende hele Danmark, og hermed ikke i sig selv er et udtryk for Frederiksbergs kulturarv

6 o dubletter af salingens værker som hovedregel forefindes på Det kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i Århus o denne ikke er under fysisk nedbrydning og opbevares under betryggende forhold på Hovedbiblioteket Registrerings- og formidlingsplatforme Under selv digitaliseringsprocessen vil det digitaliserede materiale løbende fra de udførende firmaer blive leveret på mobile harddiske og vil herfra blive lagret på institutionernes servere, hvorfra de disse igen kan trække materialet ind særlige registrerings- og formidlingsplatforme. Ud fra formidlings- og forskningsmæssige hensyn er det derfor afgørende, at moderne museums- og arkivinstitutioner benytter elektroniske registreringssystemer, der via opmærkning og søgestrukturer sikrer, at de enkelte musealier og arkivalier ubesværet kan fremfindes i fysisk form på institutionerne og at disse samtidig, såfremt de foreligger digitalt, kan søges og forevises via internettet med de tilknyttede relevante data enten via søgning på internettets forskellige søgesystemer eller ved anvendelse af de enkelte institutioners registrerings- og formidlingsplatforme. Registreringen af såvel digitaliserede som originale fysiske materialer i institutionernes samlinger er ressourcekrævende for de enkelte institutioner, hvorfor dette arbejde i forbindelse med Digitaliseringsprojektet skal tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige og effektive måde. For indeværende har institutionerne i større eller mindre omfang implementeret digitale registrerings- og formidlingsplatforme, der opfylder ovenstående, mens der i andre tilfælde skal ibrugtages tilsvarende systemer for optimalt at kunne udnytte det materiale, der digitalt vil blive stillet til rådighed via Digitaliseringsprojektet. Museerne Som statsanerkendt museum har Storm P Museet påbegyndt anvendelse af Kulturarvsstyrelsens fælles digitale registreringssystem REGIN. Museet vil bruge REGIN til det materiale, der digitaliseres i forbindelse med digitaliseringsprojektet og som afsæt for en digital formidlingsstrategi. Registreringerne er allerede tilgængelig via ligesom museet tillige allerede udvikler forskellige digitale formidlingsløsninger. De to øvrige museer, Bakkehusmuseet og Revymuseet, kan efter forventet snarlig godkendelse fra Kulturarvsstyrelsen, tillige anvende REGIN. Frederiksberg Hovedbibliotek Institutionen har allerede implementeret sitet til registrering og digital formidling Bakkuhussamlingens manuskripter, breve m.m. Frederiksberg Stadsarkiv: Institutionen har allerede implementeret sitet til registrering og digital formidling af den byhistoriske billedsamling. Billeder registreret her ranker højt på Google. I en ny udgave af systemet georegistreres billederne med udgangspunkt i Googlekoordinater. Sitet anvendes allerede til formidling af digitale filmklip fra Stadsarkivets filmsamlinger. Klippene kan søges via Google og der er indgået aftale om fortsat drift og udvikling af filmkanalen. Filmklippene vil blive registreret bl.a. med udgangspunkt i Google-koordinater og vist via Google Maps. Samtidig udvikles der en iphone-applikation (app), hvorfra der kan der hentes temaer fra filmkanalen, vises videoer og information om disse, linkes til kort fra video, sendes mail med link samt anvendes kort med markeringer af, hvorfra der er videooptagelser. Stadsarkivet har endvidere iværksat et udviklingsprojekt på i forbindelse med institutionens Facebook-side. Her øges synligheden med to ugentlige opdateringer og opfordringer til brugerne om at gå i dialog med institutionen, om hvad man kunne tænke sig fra herfra.

7 Stadsarkivet har endvidere færdigudviklet og fuldt implementeret arkivdatabasen FREDBAS, der registrerer og indeholder oplysninger om samtlige af institutionens kommunale og private arkivalier. Registreringerne i Fredbas rankes tillige Google. Der er endnu ikke udviklet digitale registrerings- og formidlingsplatforme for: Samtlige dele af Stadsarkivets byhistoriske AV-samling Senere digitale dele af institutionens samling af skattebøger og mandtalslister/flyttemeldingsprotokoller Frederiksberg Kommunes kunstsamling Der arbejdes for tiden på modeller for en digital registrerings- og formidlingsplatform for denne samling, herunder udførelse af registrerings- og formidlingsarbejdet ved evt. ekstern finansiering. Prioriteringer og anbefalinger Da digitale registrerings- og formidlingsplatforme er helt afgørende for optimal udnyttelse af de digitaliserede materialer Digitaliseringsprojektet vil stille til rådighed for institutionerne opfordres: Frederiksberg Stadsarkiv til at udvikle og ibrugtage registrerings- og formidlingsplatforme til håndtering af institutionen samling af byhistorisk AV-materiale samt senere digitale udgaver af dele af institutionens samling af skattebøger og mandtalslister/flyttemeldingsprotokoller Der til, at det arbejde der p.t. pågår med hensyn til tilvejebringelse af eksterns finansiering af en digital registrering og formidling af Frederiksberg Kommunes kunstsamling forsættes Fælles digital formidlingsplatform: Kulturarv Frederiksberg Digitaliseringsprojektets tilvejebragte digitale materiale vil kunne søges og digitalt fremfindes via de forskellige registrerings- og formidlingsplatforme, som institutionerne hver for sig anvender eller vil tage i anvendelse og således sikre en fælles digital formidlingsplatform for Frederiksbergs kulturarv, idet en sådan platform: kan dokumentere og fortælle om måden, byen Frederiksberg, er blevet til på, har udviklet sig, hvorfor byen i dag ser ud, som den gør. Hele den fysiske virkelighed, som borgerne til daglig er omgivet af. er med til at gøre den fælles frederiksbergske by- og kulturhistorie konkret, give den enkelte borger forståelse for identitet og ophav, uanset om man er tilflyttet eller barnefødt, at bidrage til at skabe forståelse for kultur, mentalitet og de kollektive erindringsfællesskaber, som er opbygget over tid. Strategiske overvejelser I 2010 udkom rapporten Kulturarven i Norden og de sociale medier, Den gennemgående konklusion i rapporten, at det ikke er brugerne -, der finder det digitale indhold, men at det digitale indhold finder brugerne. Fordi brugernes venner eller kontakter taler om det, sender det videre og markerer det som favoritter på diverse netværk. Det gælder også for kulturarvsmateriale og det vigtige spørgsmål for kulturinstitutionerne er her, hvilke platforme, der skal anvendes, når der formidles historie og kultur, og hvordan disse anvendes. Kulturministeriet udgav i 2008 rapporten Reach Out. Inspiration til brugerinddragelse og innovation i kulturens verden. I rapporten påpeges det bl.a., at der er tre grunde til, at kulturinstitutionerne skal tale med deres brugere, involvere dem og blive dygtigere til at skaffe sig viden om deres vaner, behov og præferencer: For kulturinstitutionerne er det afgørende at tiltrække nye brugergrupper, ikke mindst børn og unge, så man også på sigt kan være relevant for publikum. Oplevelsesøkonomiens udfordring til kulturinstitutionerne: At appellere til et bredt publikum og skabe oplevelser, som publikum gerne vil betale for. Det kræver bl.a., at

8 man kender, forstår og inddrager viden om brugernes behov, vaner og situation i arbejdet med at udvikle nye kulturtilbud og give bedre service omkring dem. Spørgsmålet om, hvordan det professionelle kulturliv kan tage samspillet med brugerne ind i en bevidst tilrettelagt kunstnerisk eller kulturfaglig kvalitetsudvikling. Det er vigtigt, da deltagelse, dialog og deling af oplevelser, tanker og viden i dag er blevet en selvfølge for mange brugere. Tre formidlingstendenser, som bør således danner grundlag for den videre digitale fælles formidlingsstrategi i Digitaliseringsprojektet, idet det digitaliserede materiale og institutionerne skal være: til stede lokalt gennem geografisk indekseret digitalt materiale og mobile applikationer (apps) aktivt og synligt til stede på de sociale medier (først og fremmest Facebook) til stede på Google og andre centrale søgeplatforme I 2009 udkom rapporten Digitalisering af kulturarven. Endelig rapport fra Digitaliseringsudvalget. Rapporten omhandler forskellige tiltag til digitalisering af den statslige del af kulturarven. Hovedformålet med at digitalisere er, at materialet (film, billeder, lyd o.a.) gøres tilgængeligt. Det er afgørende at samordne den tværgående brugbarhed i form af metadata, der kan eksponere materialet i gængse søgemaskiner (typisk Google). Den konkrete formidling af materialet trives dog iflg. rapporten bedst med decentraliseret initiativ og kreativitet lokalt hos institutionerne selv. Portalløsninger er især velegnede til sektorspecifikke løsninger beregnet til bestemte brugergrupper (f.eks. undervisningsportalen EMU, herunder e-museum). Afgørende er dog, at formidling af den digitale kulturarv sker på den for borgeren mest optimale måde, således at kulturarven præsenteres i forskellige sammenhænge uanset hvilken indgang borgeren benytter. Fælles formidlingsform Med hensyn til portalløsninger eller fælles formidlingsplatforme vil målet være at skabe en samlet digital platform for de mange data, således at de frederiksbergske institutionernes samlinger ikke blot formidles fra lokalt anvendte mere fag- og institutionsspecifikke registreringsog formidlingsplatforme, men tillige ud fra en samlet Frederiksberg-sammenhæng og måske herfra i sammenhæng med fremtidige regionale, nationale og internationale platforme. Flere forskellige løsninger har været undersøgt og det peger i retning af der etableres En kulturportal skal have karakter af en fælles præsentation af institutionerne og samlingerne, adgang til registrerings- og formidlingsplatforme og give mulighed for visning af de andre digitale formidlingsformer, der tages i anvendelse. Herudover skal den fælles formidlingsplatform betjene sig af fremtidssikrede formidlingsværktøjer. Fremtidens formidlingsværkstøjer Danmarks Tekniske Museum har netop lanceret et undervisningsforløb i form af en app til smartphones: Energikrisen på Mobil. Det forventes, at brug af smartphones vil blive mere og mere almindeligt brugt til formidling på kulturinstitutionerne i de kommende år - jf. App en på Teknisk Museum kan downloades til elevernes egne smartphones, ligesom museet har indkøbt et antal Ipads, som elever og andre besøgende kan låne. I app en opfordres eleverne til at rejse tilbage i tiden til energikrisen i 1973 i et undervisningsforløb, der trækker paralleller op til i dag, idet spørgsmålet her stilles: Du skal nu rejse tilbage i tiden, og se, om du ville have gjort tingene anderledes Tag tilbage og ændr historien det er din egen fremtid, der er på spil!. Formidlingsformer er også anvendt til digitale rundvisning på museer og ved særlige digitale gademuseer, hvor app-løsningen anvendes til at via geokodninger i det aktuelle bybillede, at vise historiske billeder og filmklip fra konkrete lokaliteter. Formen er bl.a. anvendt af The Mu-

9 seum of London - og i Danmark af Museet Den gamle By for så vidt angår Århus midtby - Kulturformidling på smartsphones rummer betydelige anvendelsesmuligheder: Institutionerne kan således ved denne fælles tilrettelagte formidlingsløsning, efterfølgende enkeltvis eller i fælles tværinstitutionelle projekter koordineret i Kulturarvsforum anvende det digitaliserede materiale til en stor og varietet buket af formidlingstemaer omkring forskellige emner og/eller tilrettelagt for forskellige målgrupper. For tiden kan bl.a. design- og kommunikations virksomheden Bysted A/S udviklet særlige mobile applikationer på kultur området jf. Naturmobil-og-Kulturmobil-oplevelser-under-aben-himmel Prioriteringer og anbefalinger På denne baggrund anbefales det: at det, at der udvikles en fælles formidlingsplatform for det digitaliserede materiale via en smartsphone-løsning således at denne løsningsmodel: o stilledes til rådighed for de enkelte institutioner, til disse videre formidling af det digitaliserede materiale o anvendes til udvikling af tværinstitutionelle digitale formidlingsprojektet projekter, hvor valg af de enkelte temaer koordineres i Kulturarvsforum at der udvikles en fælles portalen, der vil få navnet: Kulturarv Frederiksberg og : o rumme links til samtlige af de lokale registrerings- og formidlingsplatforme, som de i digitaliseringsprojektet deltagende institutioner vil have taget i anvendelse til registrering og formidling af disses samlinger - såvel de digitaliserede dele som de dele, der forsat vil foreligge i original form o bringe de serier af målgruppeafgrænsede temaer, der ved app-applikationer udvikles af institutionerne enkeltvis og i fællesskab o bringe oplysninger om Frederiksbergs kulturarvsinstitutioner, deres virksomhed og aktiviteter og med links til disses hjemmesider Årsplaner: Efter ovenstående anbefalinger gennemføres Digitaliseringsprojektet i perioden efter følgende årsplaner: 2012 Der digitaliseres følgende o fotografier ved Bakkehusmuseet, Storm P Museet samt Stadsarkivet til o Den resterende del af Bakkehussamlingen o Digital affotografering af malerier, enkeltgenstande, buster, scenografi m.m. ved samling institutioner men med særlig tyngdepunkt på de tre museer samt kommunens kunstsamling Fælles digital formidlingsplatform: Kulturarv Frederiksberg o I begyndelsen af året præsenteres portalen Kulturarv Frederiksberg samt en case, der illustrerer, hvordan det digitaliserede materiale via en smartsphoneløsning kan formidles omkring et bestemt temaer. o Der færdigudvikles en fælles formidlingsplatform for det digitaliserede materiale baseret en smartsphone-løsning. o De enkelte institutioner indenfor den til digital formidlingen afsatte rådighedssum cases baseret på smartsphone-løsning. o Portalen Kulturarv Frederiksberg udbygges løbende i takt med at det digitaliserede materiale integreres i institutionernes registrerings- og formidlingsplatforme og udvikling af formidlingstemaer

10 Der gennemføres digitalisering af: Samtlige AV-materialer på museerne og halvdelen af denne type materialer på Stadsarkivet. Materialer som har høj formidlings- og forskningsmæssig betydning og samtidig er under teknologisk nedbrydning. Fælles digital formidlingsplatform: Kulturarv Frederiksberg o De enkelte institutioner udarbejder indenfor den til digital formidling afsatte rådighedssum formidlingstemaer baseret på smartsphone-løsning. o Koordineret af Kulturarsvforrum udvikler institutionerne i fællesskab tværinstitutionelle formidlingstemaer indenfor den til digital formidling afsatte rådighedssum o Portalen Kulturarv Frederiksberg udbygges løbende i takt med at det digitaliserede materiale integreres i institutionernes registrerings- og formidlingsplatforme og udviklingen af temaer, der tages op til digital formidling cases Der digitaliseres følgende: o Avisudklip- og artikelsamlinger ved Bakkehusmuseet, Revymuseet samt Stadsarkivets lokalsamling o Tegninger, plakater m.m. ved Bakkehusmuseet og Revymuseet til o Dias og glasbilleder ved Revymuseet og Storm P Museet, idet materialer af denne art på Stadsarkivet digitaliseres på samme tid ved institutionens foranstaltning. o Den resterende del af Stadsarkivets filmsamling, der er under teknologisk nedbrydning Fælles digital formidlingsplatform: Kulturarv Frederiksberg o Der udvikles indenfor den valgte formidlingsløsning supplerende løsnings- og søgemuligheder o De enkelte institutioner udarbejder indenfor den til digital formidling afsatte rådighedssum formidlingstemaer cases baseret på smartsphone-løsning. o Koordineret af Kulturarsvforrum udvikler institutionerne i fællesskab tværinstitutionelle temaformidling indenfor den til digital formidling afsatte rådighedssum o Portalen Kulturarv Frederiksberg udbygges løbende i takt med at det digitaliserede materiale integreres i institutionernes registrerings- og formidlingsplatforme og udviklingen af den tematiske digitale formidling Budget Som det fremgår falder Digitaliseringsprojektet i to dele: Scanning og digitalisering af materialer på institutionerne og tilrettelæggelse af platforme for digital formidling af dette materiale. De til Digitaliseringsprojektet afsatte midler anvendes til de nævnte dele på følgende måde: Materialedigitalisering Digital formidling Total kr kr kr kr kr kr kr kr kr. Total kr kr kr. Frederiksberg Stadsarkiv, 12. oktober 2011 Henning Bro Stadsarkivar, Ph.d.

11 Bilag 1: Opgørelse til skanning og affotografering digitalisering af Frederiksbergs kulturarv side 1(3) 3D genstande Sekventielt Film: 35mm Bakkehusmuseet 738 Malerier, buster, medaljoner, æsker m.v Kr ,- 500 Malerier o.l. Kr ,- 252 Malerier, buster, scenografier, indrammet etc Kr ,- Storm P. -Museet Piber, malerier,indrammet m.v. Kr ,- 3 celloidfilm: 2 stk 35mm 1 stk 16mm 20 Malerier o.l. Kr ,- 2 stk 35mm Møstings Hus og Rådhusets Revymuseet Frederiksberg Kommunes Biblioteker Frederiksberg Stadsarkiv 10 Malerier o.l. Kr. 560,- I alt: stk affotograferes ****Stk gnmsnitl. kr. 56,- Ca. kr ,- kørsel 70 dg kr ,- + assistent til rådighed 66 stk heraf 55 uspec. 16mm 8 mm Film uspecificeret: 10 uspec ?? => (Tilbud på de 3: Kr ,- fra LB-film) 1 stk 8mm <=Kr ,-?? 50 uspec. (5 haster) <= Kr ,-?? <=Kr ,-? Betamax 4 ***a kr. 350 kr. 1400,- 4 stk. ialt kr ,-

12 U-matic 5 ***a kr. 350 kr. 1,750 5 stk ialt kr ,- Lydbånd spolebånd Plader sml. Nat.diskoteket +unika 200? ***a kr. 200 pr. s. Valser 20 *** a kr (Foredr. Hist.- Top.Selsk.) ***45 min pr. s. kr. 260 kr stk ialt kr ,- unika 200? kr ? 20 stk kr ,- 3D i alt: Kr ,- Opgørelse til skanning og affotografering digitalisering af Frederiksbergs kulturarv side 2(3) 2D Avisklip A3: Bakkehusmuseet s. Stk. kr. 2,40 kr ,- Storm P. -Museet Møstin gs Hus og Rådhusets Revymuseet Frederiksberg Kommunes Biblioteker s. stk.kr. 2,40 kr ,- Frederiksberg Stadsarkiv I alt: Avisklip s. Kr ,-

13 Artikler/avisk lip A4: Manuskript /breve folio: Bøger s. avisklip A4 stk1,60 kr , s. stk.kr.1,60 kr s. a kr. 1,60 kr , s. Folio/A3 str a kr. 2,40 kr ,- Slægtsbøger: a ca 200 s.: sider a kr. 0,80 Kr ,- Skattebøger: 60 stk a34x45cm opsl.kr.1,60 Kr ,- 750 stk b44x57cm opsl. a 2,40 kr Artikler s. Kr ,- Folio s. kr ,- Slægtsbøger 1.3mio. s. kr ,- Skattebøger opsl. A + B opsl. kr ,- Fotos mind-re end A5 Fotos større end A4 Tegninger plakater Plakater kort i stort format Dias <A5 bl. stk. kr.6,00,- kr ,- 40 *stk. 6,00 kr. 240,- 50 stk. 25,00 kr stk.kr.25,00 50 a kr. 25,00 kr a kr. 14,00 kr. 980,- 657 <A5 blandede 6,00,- kr ,- 729 fotobogsider og 50 store a* kr. 6,00 i alt kr ,- 100 a kr 14,00kr.1.400, - Glasbil- 513 bl. str. incl. 9 glasdias a kr. 14,00 kr , <A5 bl.. stk. 6,00,- kr , a kr. 25,00 kr a kr. 14,00 kr ,- Fotos stk kr ,- Store fotos stk. 819 kr ,- Tegninger plakater stk. 750 kr ,- KT kort plakater1.100 kr Dias stk kr

14 leder a kr. 25,00 Kr Mikrofilm 2D fortsat 150 a kr. 25,00 Kr a kr. 25,00 Kr Mandtalslister 891 spoler a 400= a kr. 0,90, kr Mikrofilm stk kr D i alt Mikrodanpriser og cirka-priser fra Statsbiblioteket Nationaldiskoteket, LBfilm og fotograf Henrik Wichmann. Negativer Bakkehusmuseet Storm P. -Museet 483+6x6+48 ruller x36=2197 a *kr6,00,- = kr rulle positivbilleder a 40? (24, 36 el 40 stk) a kr pris som negativer **25,00 max Møstin gs Hus og Rådhusets Revymuseet Frederiksberg Kommunes Biblioteker Frederiksberg Stadsarkiv Negativer 2197 kr *1 rulle positiver kr Kr *Tal fra Mikrodan, Flemming Hansen, **Pris positivrulle fra Scanpixel.dk ***Statsbibliotekets juni priser forudsætter problemfri afspilning. Excl. levering af formidlingskopier i f.eks. mp3, som tilkøbes.

15 15