Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO

Transkript

1 Introduktion til: Kvantitative Patient-Rapporterede Outcomes - PRO Fokus på: Livskvalitets forskning i sundhedsfaglig sammenhæng - eksempler på PRO - spørgeskemaer Functionel Assessment and Cancer Therapy Anemia (Fact-An) spørgeskema - analyse Struktureret / semi-struktureret dagbøger Christina Andersen SPL.,MPH, Post doc.

2 Livskvalitet Livskvalitet er betegnelsen for det der kendetegner et godt liv Beror på en personlig subjektiv bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår Ikke egnet til en kort definition DEN STORE DANSKE Gyldendals åbne encyklopædi Socialmedicin/livskvalitet

3 Livskvalitets forskning To overordnede betydninger af begrebet: Livskvalitet forstået som objektive livsvilkår (omgivelsernebeskæftigelse, forventet levealder, økonomi, boligforhold-), der antager at have en positiv indflydelse på menneskers trivsel Livskvalitet som subjektivt begreb om menneskers oplevede trivsel, velbefindende eller tilfredshed med livet. Det vil sige: trivsel, lykke osv. Zachariae B Ugeskrift for læger 2008, 170 (10) :821

4

5 Livskvalitet forskning Søren Ventegodt - I 1994 en rapport over danskerens livskvalitet (6000 spørgeskema, 300 spørgsmål) Større sammenhæng mellem livskvalitet og subjektive faktorer end mellem livskvalitet og objektive faktorer Grundlagde Forskningscentret for livskvalitet i København- Livskvalitet & arbejdslivskvalitet

6 Livskvalitet forskning For at skelne livskvalitet i sundhedsfaglig sammenhæng fra de generelle begreber om livskvalitet anvender man i dag inden for forskningen Helbredsrelateret Livskvalitet (Health Related Quality og Life HRQOL) Zachariae B Ugeskrift for læger 2008, 170 (10) :821

7 Livskvalitets forskning Livskvalitetsundersøgelser dukker op i sundhedssammenhæng i begyndelsen af 1950érne i USA Og her hjemme i 1970érne Artikler om Livskvalitet i PubMed er stigende: 1970: : : : : Health related quality of life AND cancer Health related quality of life AND heart disease Health related quality of life AND diabetes

8 Anette Fisher Petersen og Bobby Zachariae Eksempler på sygdomsspecifikke livskvalitet (HRQOL) spørgeskemaer: * Cancer * Hjerte-kar-sygdomme * Hudsygdomme * Psoriasis * Sclerose

9 Eksempel på HRQOL forskning på kræftområdet Forskellige Formål: Deskriptive undersøgelser - livskvaliteten påvirkes af forskellige kræftformer og behandl. Endemål i kliniske undersøgelser: Supplement til de objektive mål- overlevelse og tumorrespons. Prognostiske studier: livskvalitetsvariabler som prædiktorer for recidiv og overlevelse. Klinisk anvendelse: I klinisk praksis (læger/spl.) får information til gavn for pt. Grønvold M et al : Ugeskrift for læger 170 (10), 2008, Helbredsrelateret livskvalitet ved kræft Watt T et al.: Ugeskrift for læger 170(10) 2008, Måling af helbredsrelateret livskvalitet i skjoldbruskkirtlen patienter

10 Livskvalitet forskning De to mest udbredte og velvaliderede spørgeskemaer om kræftpatienters helbredsrelaterede livskvalitet (HRLK): EORTC QLQ-C30: European Organisation for Research and Treatment of Cancer (Europa) Separate scorer for forskellige Symptomer og problemer FACT-G : Functional Assessment of Cancer Therapy Scale (USA) Et mere overordnet perspektiv i analysemodellen Går mere ind i psykiske og eksistentielle reaktioner Begge PRO består af en almen del, der kan suppleres med diagnosespecifikke moduler.

11 Livskvalitet forskning FACT-G : Functional Assessment of Cancer Therapy Scale (USA) Er oversat til en række europæiske sprog som: Tysk (Janda et al.,2002), Italiensk (Vigili, Colacci, Magrini, Cerro, & Marzetti, 2002), Svensk (Brandberg, 2000) Spansk (Dapueto et al., 2001), Hollandsk (Bonomi et al., 1996) Fransk (Bonomi et al., 1996).

12 Functionel Assessment Cancer Therapy Anemia Fact-AN Sprog og indholdsvalidering: Dansk oversættelse af FACT-G fra Dansk oversættelse af FACT-An fra i FACT-An certificeret 5. april 2010 Oversat ud fra FACIT (Functional Assessment of Chronic Illness Therapy) oversættelse og validerings principper Cancer specific: diagnosis, symptoms and treatment Non- Cancer specific: palliative care, Spiritual Weel-being Pediatric The Danish Fact-An Item History - Functional Assessment of chronic illness therapy measurementsystem- FACIT - Certifiied Translation Bonomi AE, Cella DF, Hahn EA, Bjordal K, Sperner-Unterweger B, Gangeri L, Bergman B, Willems-Groot J, Hanquet P, Zittoun R. Qual Life Res Jun;5(3):

13 FACT-AN: Functionel Assessment and Cancer Therapy Anemia (

14 FACT-AN: Functionel Assessment of Cancer Therapy Anemia Selekteret til kræftspecifikke funktioner og symptom Kigge tilbage i løbet af de sidste 7 dage Består af 47 spørgsmål Alle spørgsmål på FACT skalaen er relateret til en 5- point Likert skala der går fra 0 til 4 (0= Slet ikke, 1= En lille smule, 2= I nogen grad, 3= En hel del,4= Meget ) Består af fem sub skalaer (Cella and Webster 1997, Cella 1997, Yellen et al., 97)

15 FACT-AN: Functionel Assessment og Cancer Therapy Anemia Fysisk velbefindende (PWB) -7 spørgsmål: Manglende energi, kvalme, smerter, bivirkninger af behandling, behov for at ligge i sengen. Social/familiemæssigt velbefindende (SWB) -7 spørgsmål: Nærhed og støtte fra venner og familie, familiens accept af sygdom, tilfredshed med kommunikation om sygdom i familie. Eemotionel velbefindende (EWB) Score 6 spørgsmål: Tristhed, tab af håb i kampen mod sygdommen, nervøsitet& bekymring i forhold til sygdom og død. Funktionelt velbefindende (FWB)- 7 spørgsmål: Være i stand til at arbejde ude og hjemme, acceptere sygdom, søvn, være tilfreds med livet lige nu. Fatigue & anæmi symptomskala (Anemia AN score - fatigue 13 spørgsmål og anæmi 7 spørgsmål) (Cella and Webster 1997, Cella 1997, Yellen et al., 97)

16 13 spørgsmål indgår i fatigue scoren: Jeg føler mig udmattet Jeg føler mig svag i hele kroppen Jeg har mistet livslysten Jeg føler mig træt Jeg har svært ved at komme i gang med noget, fordi jeg er træt Jeg har svært ved at afslutte noget, fordi jeg er træt Jeg har energi Jeg er i stand til at udføre mine normale aktiviteter Jeg har brug for at sove i løbet af dagen Jeg er for træt til at spise Jeg har brug for hjælp til at udføre mine normale aktiviteter Jeg er frustreret over, at jeg er for træt til at gøre de ting, jer gerne vil Jer er nødt til at begrænse min selskabelige omgang med andre, fordi jeg er træt.

17 Score: Høj score = God livskvalitet Analyse FACT- An score (score 0-188): PWB score+ SWB score + EWB score +FWB score + Anemia AN score FACT-G score (general quality of life) (score 0-108): PWB score + SWB score + EWB score +FWB score FACT-An Toi score: (Trial Outcome Index Anæmi -indeks til at måle fysisk og funktionelle kapacitet (score 0-136) PWB score + FWB-score + Anemia AN score Anaemia ANS (0-80), Fatigue: ( 0-52), PWB (0-28), SWB (0-28), EWB (0-24) FWB (0-28), (Cella et al., 1997)

18 Analyse Primære analyse er foretaget for at se forskellen mellem interventions og kontrolgruppe i Cancer Related Fatigue foranstaltninger (Fatigue-score) Udført fremad trinvis regressionsanalyse ved anvendelse af forskellen mellem baseline og seks uger i en generel lineær model. Justeret for 13 variable: Køn, alder, uddannelses niveau, samliv, baseline outcome score, forskel i Hgb niveau, Vo 2 max, IRM knee extension, diagnose, tilbagefald af kræftsygedom, NED/ED, Kemoterapi før og under interventionen. Effect size (Klinisk vigtige ændringer) blev estimeret ved hjælp af Cohens retningslinjer, hvorved en værdi på 0,2 angiver en lille, 0,5 et medium, og 0,8 en stor effekt størrelse

19 Fund Krop & Kræft Fase III RCT-design Heterogeneous sample Interventionsgruppe (n=106) Venteliste kontrolgruppe (n=107) Pre- & posttest Primær outcome - fatigue

20 Signifikante resultater (n=213) Table 5 FACT-An Outcome Variables and Intervention Effect Estimates Outcome Fatigue score (0-52) b Control Intervention Mean (SD) Test (Reference: Control) Mean Difference Baseline 6 Weeks (95% CI) P value a (9.88) (9.27) 3.04 (1.17 to 4.91) (9.54) (7.94) FACT-An score(0-188) c Control (25.07) (24.08) 5.40 (1.09 to 9.73).015 Intervention (24.16) (21.28) FACT-An Toi score ( 0-136) d Control (21.70) (20.51) 5.22 ( 1.34 to 9.11).009 Intervention (20.31) (17.51) Anaemia - ANS Score(0-80) e Control (12.76) (12.28) 3.76 (1.42 to 6.10).002 Intervention (12.06) (10.09) Abbreviations: CI, confidence interval; SD, standard deviation a Based on general linear model adjusted for sex, age, cohabiting, educational level, baseline outcome score, relative change in B-haemoglobin, maximal oxygen uptake (VO2max), one repetition maximum knee extension, diagnose, NED (no evidence of disease) /ED(evidence of disease), Relapse of disease, chemotherapy prior and during intervention. Effect size (ES) on significant outcomes: b Fatigue ES=0.44 (CI: ) c FACT-An ES=0.34 (CI: ) d FACT-An Toi ES=0.37 (CI: ) e Anaemia ANS score ES=0.44 (CI: )

21 Ingen effekt på general livskvalitet Mean (SD) Test (Referense: Control) Mean Difference Baseline 6 Weeks (95% CI) P value a FACT-G score Control (13.97) (13.33) 1.55 (-0.90 to 4.01).21 Intervention (14.51) (12.88) PWB score physical well-being Control (5.44) (5.19) 0.91 (-0.27 to 2.10).13 Intervention (5.41) (4.59) EWB Score emotional well-being Control (4.32) (3.73) 0.06 (-0.67 to 0.80).87 Intervention (4.01) (3.76) SWB Score social well-being Control (3.77) (3.73) 0.08 (-0.63 to 0.78).83 Intervention (4.20) (3.84) FWB Score functional well-being Control (5.81) (5.10) 0.57 (-0.42 to 1.56).26 UCSF

22 Fakta Interventionen havde en statistisk signifikant effekt med en effect size på 0.44 på patienternes selv-rapporterede cancer relaterede træthedsniveau. Interventionen havde ingen effekt på patienternes selv-rapporterede generelle livskvalitet.

23 DAGBOGSMETODEN Definition Registrering af: handlinger, oplevelser, (symptomer/bivirkninger), tanker eller følelser i bestemte situationer eller perioder ved at føre dagbog Kvantitative - og kvalitative pt. outcomes

24 FORDELE VED DAGBOGSMETODEN Prospektiv rapportering af data (fx ved beskrivelse af behandlingsforløb - bivirkninger til behandling/ medicin). Præcision og detalje-rigdom i data (fx ved registrering af adfærd og handlinger). Muliggør forløbs-/sekvensbeskrivelser der kan dokumentere årsag-effektsammenhænge. Modvirker recall-bias!

25 ULEMPER VED DAGBOGSMETODEN Tidskrævende m.h.t. introduktion af metoden og i forbindelse med analyse af data. Ressourcekrævende (forudsætter at patienten kan skrive og formulere sig). Afhængig af patientens motivation betydning af repræsentativitet/ generaliseringsmulighed.

26 Eksempel på smertedagbog pilotstudie (n= 10) Brief Pain Inventory (BPI) skema (Cleeland, 2009). Skala fra 0 (ingen smerter) til 10 (værst tænkelige smerter) Skemaet består af 16 spørgsmål A4 format med en blank bagside, hvor kvinderne frit kan beskrive egne smertesymptomer og mestringsstrategier Skemaet er udfyldt baseline - før behandling med Taxotere og Neulasta (dag 1, 21 og 42) og dagligt i 63 dage.

27 Eksempel på smertedagbog pilotstudie (n= 10) Brief Pain Inventory (BPI) skema (Cleeland, 2009). Skala fra 0 (ingen smerter) til 10 (værst tænkelige smerter) Skemaet består af 16 spørgsmål A4 format med en blank bagside, hvor kvinderne frit kan beskrive egne smertesymptomer og mestrings strategier Skemaet er udfyldt baseline - før behandling med Taxotere og Neulasta (dag 1, 21 og 42) og dagligt i 63 dage.

28 Fokus på smerte område udfra figur hvor & hvilke smerter Stærkste og Svageste smerte Gennemsnitlige smerter Smerter lige nu Hvilken behandling / medicin er taget Smerterlindring i % Smerter påvirkning: daglig aktivitet, humør, evne til at gå, arbejde, forhold til andre mennekser, søvn og livsglæde

29 Perception of bodily pain on average during the last 24 hours. Patients participated in the Body and Cancer project while receiving Taxotere treatment on day 1, day 21, and day 42

30 Pilot-studie (n= 10) FUND Ud af de 23 dage hvor kvinderne har haft ondt, scorer de gennemsnitligt: 3,4 (spredning 0-9) vedr. oplevelse af de stærkeste smerter 1,3 (spredning 0-7) vedr. oplevelse af de svageste smerter 1,9 (spredning 0-9) vedr. oplevelse af de gennemsnitlige smerter 2,4 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres daglige aktiv. 2,1 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres humør 1,9 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres evne til at gå 2,6 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres arbejde 1,9 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres forhold til andre 2,6 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres søvn 1,6 (spredning 0-9) hvordan smerten har påvirket deres livsglæde

31 Pilot-studie (n= 10) FUND at de gennemsnitligt kun har opnået 35% (skala 0-100%) smertelindring med medicin at smerteintensiteten er højest i ugen efter Taxotere + Neulasta behandling at de har svært ved at skelne mellem de forskellige smertetyper dog er de hyppigt beskrevne smertetype: muskelsmerter i ben, arme, ryg, bryst og skuldre, nervesmerter/ føleforstyrrelser i fingre og tæer samt andre smerter som hovedpine at de anvender en individuel smertehåndterings strategi. Christina Andersen, RN, MPH. Christina Ph.d. project, Andersen UCSF UCSF - June

32 Begrænsninger Ingen analyse manual - svært at sammenligne med andre studier Lang dataindsamlingsperiode 63 dage Fokus på smerter Kan symptomer / bivirkninger forværres/bedres? Høj bivirkningsbyrde manglende besvarelse?

33 Eksempel på anvendelse af dagbøger til patienter i klinisk praksis Ingrid Egerod, Klinisk professor i sygepleje. RH/KU Deltaget i danske & internationale studier omkring anvendelse af dagbog til intensive patienter Studier viser dagbogens gavnlige effekt ift. at forebygge psykologiske følger for intensive patienter i rekonvalescensperioden Egerod I, Bagger C. Patients' experiences of intensive care diaries: a focus group study. Intensive Crit Care Nurs 2010;26(5): Egerod I, Christensen D. A Comparative Study of ICU Patient Diaries vs. Hospital Charts. Qual Health Res 2010;20(10): Egerod I et al. 2011, Constructing the illness narrative: a grounded theory expl. patients' and relatives' use of intensive care diaries Crit Car Med;39(8): Egerod I. Intensive care patient diaries in Scandinavia: a comparative study of emergence and evolution. Nurs Inq 2011;18(3):

34 Eksempel på anvendelse af dagbøger til patienter i klinisk praksis Eksempel fra OUH: Dagbog til den voksne intensive patient indlagt på intensiv afsnittene i afd. V Dagbogen skrives af de sundhedsprofessionelle på pt. indlagt forventet mere end 3 døgn på ITA Skrives på PC, opbevares i pt. Journal+ evt. foto af pt. Du har i dag været oppe og sidde i en lænestol for første gang under din indlæggelse her på intensiv. Mens du sad i stolen så du et program om fugle i fjernsynet. Din kone siger, du godt kan lide at se på fugle når du sidder hjemme i haven. Efter ca. 15 minutter begyndte du at lukke øjnene og læne dig lidt til venstre side. Det kunne være du var ved at være træt? Herefter hjalp vi dig tilbage i sengen.

35 Eksempel på Semi-struktureret Kropsdagbog Data fra Krop og Kræft Fase II (n =54) Andersen C, Adamsen L; Moeller T; Midtgaard J; Quist M; Tveteraas A; Rorth M. The effect of a multidimensional exercise program on symptoms and side-effects in cancer patients undergoing chemotherapy the use of semistructured diaries. Eur J Oncol Nurs. 2006;10:247-62

36 Semi-strukturerede dagbøger Format A4-8 sider - selvudviklet En struktureret del - lukkede spørgsmål og en fri-tekst del Daglig dagbogsskrivning - 6 dagbøger pr. patient Variable - 12 symptomer/bivirkninger: appetitløshed, kvalme, opkastning, diarre, obstipation, paræstesier, led- og muskelsmerter, andre smerter, behandlingsrelateret træthed, mental træthed og fysisk træthed. Daglig scoring i 6 uger - symptomer og bivirkninger ud fra CTC- kriterier skala (0-4) (0 = ingen, 4 = utålelige) fri-tekst Validering: Ekstern interview sammenlignet med dagbogsscore (n=11)

37 Summen af symptomer og bivirkning fra uge 1 til uge 6 reduceres signifikant (p=0,036) Gnst. score 6 5 5,52 [email protected] Alle bivirkninger 4,54 4,65 4,54 [email protected] [email protected] 3,97 4, Uge Opkast Appetit Kvalme Forstoppelse Diarre Muskelsmerter Ledsmerter Andre smerter Føleforstyrrelser Men. træthed Beh. træthed Fys. træthed

38 Samlet gennemsnitlige score af symptomer og bivirkning ved uge 1 og uge 6 (n=54) Symptoms and side-effects Average 2 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0,95 0,74 0,83 0,75 0,55 0,57 0,53 0,39 0,53 0,43 0,43 0,40 0,34 0,24 0,36 0,17 0,310,29 0,220,24 0,17 0,06 0,04 0,04 w eek 1 w eek 6 0 Physical fatigue Treatment related fatigue Mental fatigue Other pain Paraesthesiae Lack of appetite Constipation Myalgia Arthralgia Nausea Diarhoea Vomiting

39 Patienter med restsygdom har et signifikant højere niveau af symptomer og bivirkninger end patienter uden restsygdom (P = 0.027)

40 Summen af scoret smerter fra uge 1 til uge 6 reduceres signifikant (p=0,046) Smerter gnst. score 1,8 1,6 1,4 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 0,53 0,36 0,31 0,53 0,24 0,24 0,38 0,50 0,23 0,20 0,39 0,45 0,30 0,23 0,54 0,43 0,19 0,25 0,37 0, uge 0,17 0,29 0,39 0,43 Muskelsmerter Ledsmerter Andre smerter Føleforstyrrelser

41 Fredag, Uge 3 Det har været positivt, at jeg har været i stand til at deltage i projektet, selvom jeg var i behandling i mandags. Jeg har stadig haft muskel- og led smerter, men jeg har denne gang undgået at tage smertestillende. Jeg var interesseret i at se, om motionen havde nogen indflydelse på smerteniveauet. Smerterne har været til at holde ud, men det er jo svært at vide, om det skyldes motionen, eller jeg bare har reageret anderledes på kemoen denne gang. (Kvinde, Ovarie Cancer, 42 år)

42 Definitioner: Fysisk træthed: Med fysisk træthed mener vi den følelse af træthed, som kan være en følge af fysisk træning og andre kropsligt relaterede aktiviteter i hverdagen. Kan være kendetegnet ved fx afslappethed, at have energi samt følelsen af ro og varme i kroppen. Mental træthed: Med mental træthed tænker vi på følelsen af at være træt i hovedet og mangle energi til at udføre ønskede aktiviteter. Behandlingsrelateret træthed: Denne type træthed kan være forårsaget af den kemoterapi (og eventuelt strålebehandling) du modtager og kan være kendetegnet af fx influenzasymptomer, svimmelhed og selv om man sover eller ligger stille opnår man ikke følelsen af at være udhvilet.

43 Summen af scoret træthed fra uge 1 til uge 6 Træthed gnst. score 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 0,75 0,83 0,61 0,72 0,64 0,50 0,57 0,65 0,74 0,60 0,57 0,55 0,95 0,82 0,79 0,75 0,67 0, uge Men. træthed Beh. træthed Fys. træthed

44 Mandag, Uge 6 Det er svært at beskrive den træthed der er i kroppen og hovedet. Det er jo en kombination af sygdom og behandling og hele det psykiske pres der naturlig følger med. I morges var jeg meget fristet til at vælte om på sofaen og sove videre men vupti et par timer i Krop og Kræft og så var bøtten vendt og jeg gik derfra fyldt af energi i begge ender. Kvinde, Ovarie Cancer, 43 år Onsdag, Uge 3 Er træt på grund af kemoterapi i mandags men det var alligevel dejlig at være med i dag. Man får det bedre, trods at man er lidt groggy oven på kemobehandlingen. Var en tur på arbejdet. Slog det meste af græsset derhjemme. Fodboldkampkørsel med drengene. Er træt nu mens jeg skriver dette så det bliver alt. Mand, Myelomatosis, 48 år,

45 Intern validitet: Begrænsninger Selvudviklet dagbøger - ikke velvalideret fordele / ulemper Lang dataindsamlingsperiode 6 uger Fokus på symptom & bivirkninger Kan symptomer / bivirkninger forværres/bedres? Høj bivirkningsbyrde manglende besvarelse? Dagbogskrivning kan være en intervention i sig selv?

46 Data metode Krop og Kræft fase III Semi-struktureret-Kropsdagbøger: Behandlings-relaterede træthed, mental træthed og fysisk træthed. Seks uger, CTC- kriterier på en skala (0-4) n= 213 (kontrol n=107, interventions n=106)

47 Test- Fund Der ses en signifkant forskel (P=.024) på Mental træthed i interventions gruppen fra uge 1 til uge 6 i forhold til kontrolgruppen Mental related Fatigue mean score 1 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 week 1 week 2 week 3 week 4 week 5 week 6 Intervention 0,8267 0,6911 0,6529 0,5863 0,5833 0,5793 Control 0,9156 0,9199 0,8503 0,8757 0,8792 0,843 Intervention Control

48 Test- Fund Der ses ingen signifikant forskel (P=.237) på fysisk træthed eller på behandlingsrelaterede træthed (P=.538) i interventions gruppen fra uge 1 til uge 6 i forhold til kontrolgruppen Physical related Fatigue Treatment related Fatigue det mean score 1,2 1 0,8 0,6 0,4 0,2 0 week1 week2 week3 week4 week5 week6 Intervention 1, , , , , , Control 0, , , , , , ,6 1,4 1,2 1 Interventionmean 0,8 Control score 0,6 0,4 0,2 0 week1 week2 week3 week4 week5 week6 Intervention 0, , , , , ,71229 Control 1, , , , , ,79779 Intervention Control

49 Diskussion Hvad mener I der skal vægtes højest- resultater fra FACT-an undersøgelsen (effect size på 0.44 på patienternes selv-rapporterede cancer relaterede træthedsniveau) eller resultaterne fra Dagbøgerne? Ny test? Hvordan måler man bedst livskvalitet? Mekanismerne bag træthed er kompleks og idet såvel biologiske, psykologiske, sociale og personlige faktorer influerer på patienternes oplevelser og erfaringer med træthed. (Piper et al.1987, Messias et al. 1997, Curt 2000, Bennett et al, 200 Dimeo 2001])

50 Fordomme - overvejelser Mange års kliniskerfaring inden for forskningsfeltet, Involvering - empirisk viden Syn på videnskab: Lidt træt af naturvidenskaben som den sande videnskab, kontrol/beviser Kvantitative patient-rapporterede outcomes Foretrækker en kombination af kvantitative/kvalitativ metoder individ plan Social ulighed i sundhed er det kun de ressource stærke patienter der indgår i forskningsprojekter med patient rapporterede outcomes?

51 Dagens budskab Det er svært og udfordrende at lave et godt og velfungerende spørgeskema - struktureret dagbog som har: 1) De rigtige spørgsmålsformuleringer- Som man spørger får man svar 2) Minimere usikkerheder og fejlkilder På den ene side: Skal du sikre dig, at det giver dig den viden du har brug for - På den anden side er det også vigtigt, at dem, der skal svare på spørgeskemaet, finder det enkelt og let at besvare Det tager tid - der skal afsættes 3-6-måneder. Husk: Antal af spørgsmål, Stier og stopklodser lukkede spørgsmål frem for åbne design, layout- papir eller elektronisk m.m. Altid pilot testning revider

52 Dagens budskab Overvejelser - Kvantitative patient-rapporterede outcomes spørgeskema / dagbog Population målgruppe/ pt. gruppe Antal patienter / opnå signifikant forskel mellem grupper - styrkeberegning Hvad ønsker man at måle - primært outcome Hvornår ønsker man at målingen foregår prospektivt / retrospektivt Flere målinger - tidspunkt fx. før efter intervention Selvudviklet /valideret skema - Er skemaet oversat til dansk Tilladelse til at anvende skemaet pris/økonomi Analyseguide Validering - certificering