Mål- og rammestyring 2000 erne. Rammestyring 1990 erne

Transkript

1 Udviklingen i kommunernes styreformer Værdibaseret styring Cirka 2010 Mål- og rammestyring 2000 erne Detailstyring Rammestyring 1990 erne Kontraktstyring 1980 erne 1970 erne

2 Det samlede målhierarki POLITISKE MÅL (Servicemål) MÅLSÆTNINGER MÅL DELMÅL Indsatsområde Resultatkrav Handlingsplan DIALOG INSTITUTIONENS ELLER AFDELINGENS MÅL (Kvalitetsmål) MÅLSÆTNINGER MÅL DELMÅL Indsatsområde Resultatkrav Handlingsplan

3 BUM-modellen anvendt på hjemmeplejeområdet 1. Kontrakt/aftale med hver enkelt modtager af ydelser 2. Bestilling af service 3. Levering af service BESTILLERE UDFØRERE MODTAGERE 4. Tilfredshedsundersøgelse hos modtagerne

4 Matrix for principper (1 af 3) Nr Type Formål Baggrund 1 Indkøb varer og tjenester EU-bestemmelser Varekøb over en vis grænseværdi skal udbydes inden for EU efter særlige regler. Tjenesteydelser (fx forsikringer) skal udbydes i EU, hvis indkøbet forventes at overstige et særligt grænsebeløb. Indkøb kan desuden foregå via centralt indgåede indkøbsaftaler for en lang række varer og tjenesteydelse, formaliseret i Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI-aftaler), der også tager hensyn til gældende EU-udbudsregler. Fri konkurrence inden for EU og at opnå lavere priser ved fælles storindkøb. 2 Regnskaber Overholdelse af regnskabsprincipper fælles for et større offentligt område. Kommunerne skal således følge Indenrigs- og Socialministeriets Budgetog Regnskabssystem for kommuner ne. Det offentlige skal have ensartede regnskabsprincipper. Det er blandt andet en forudsætning for fx sammenligning af kommunale nøgletal. 3 Dispositionsret Der kan være aftalt principper for, om institutioner selvstændigt må indgå leje- og leasingaftaler. Leje- og leasingaftaler kan være teknisk/økonomisk vanskelige at overskue. Nogle af dis - se aftaler flytter en økonomisk byrde til flere år efter anskaffelsen. Det slører regnskaberne.

5 Matrix for principper (2 af 3) 4 Dispositionsret Ved indgåelse af aftaler med fagforbund sker der en binding af, hvilke kvalifikationer en påtænkt ansat skal have samt af arbejdstid, løn og pensionsforhold. Aftalerne indgås i staten, regionerne og kommunerne. For regioner og kommuner indgås de oftest på vegne af henholdsvis alle regioner (Danske Regioner) og alle kommuner (Kommunernes Landsforening). 5 Dispositionsret Der kan i en budgetramme være tale om forskellige bindinger, der kan give anledning til en række spørgsmål: Må en offentlig leder ansætte frit, eller er der fastsat en maksimal lønramme (lønsum)? Er der en samlet ramme for al løn, eller særskilte rammer til fastansatte og vikarer mv.? Må man anvende indtægter til at dække udgifter? Den såkaldte indtægtsdækkede virksomhed kan være begrænset til dele af virksomheden. Må man overføre over/ underskud mellem regnskabsårene, og er der en begrænsning på fx 10 % af budgetrammen? Det er et ekspertom - råde at indgå sådanne aftaler. Det kan være en stor opgave for ledere og bestyrelser at bevæge sig rundt i disse regelsæt. Den kreative leder føler, der er tale om begrænsninger. Regnskabsafdelingen vil gerne have faste retningslinjer.

6 Matrix for principper (3 af 3) 6 Kontrol og sikkerhed Adgang til IT-systemer med mulighed for at se persondata eller foretage ind- eller udbetalinger fra økonomisystemer er underlagt intern kontrol. Området er regelbundet med EU-direktiver, love og lokale forskrifter. Der er i 2011 og 2012 formuleret en national digitaliseringsstrategi og regioner og kommuner har også formuleret digitaliseringsstrategier. Disse giver retning for udvikling på området, og de giver samtidig en række bindinger for ledere på alle niveauer. 7 Markedsføring Mulighederne for at indgå aftaler om reklamer på biler, tøj, bygninger mv. mod at få betaling eller naturalier stillet til rådighed. Området er mange ste - der underlagt regler, der fx kan være vedtaget af en kommunalbestyrelse. Reglerne kan have baggrund i, at man ikke ønsker offentlige serviceydelser blandet med privat markedsføring.