Dagsordenspunkter med bilag

Transkript

1 Dagsordenspunkter med bilag Indhold 1.1 Referat...3 Bilag 1: Referat rådmandsmøde Serviceniveau i forhold til støtte ved ferie eller udflugter...9 Bilag 1: Indstilling vedr. serviceniveau ift. ferie Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade...15 Bilag 1: Rådmandsinstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen...15 Bilag 2: Afrapportering Den Centrale Udmelding - kompleks erhvervet hjerneskade Afrapportering KKR Midtjylland på Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. børn og unge med alvorlig synsnedsættelse...45 Bilag 1: Rådmandsindstilling vedr. afrapportering på Socialstyrelsens centrale udmelding...45 Bilag 2: Afrapportering Den Centrale Udmelding - børn og unge med alvorlig synsnedsættelse Udmøntning af den kommunale kvote til almene boliger i relation til MSB...69 Bilag 1: Udmøntning af kvoten til almene boliger i relation til MSB...69 Bilag 2: Notat vedr udmønt af budgetforligetsbeslutning om flere almene boliger Skitse ledertræf Bilag 1: Indstilling til rådmandsmøde skitse for ledertræf MSB Bilag 2: Bilag til rådmandsindstilling - Skitse ledertræf Administration af højesteretsdom på sygedagpengeområdet...77 Bilag 1: Rådmandsindstilling-højesteretsdom-sygedagpenge...77 Bilag 2: Bilag 1: KLs anbefalede tekst...81 Bilag 3: Bilag 2 Annoncetekst til lokale medier Orientering om indsats for social inklusion...84 Bilag 1: Forklæde - RMM den 20 januar Bilag 2: Notat om handleplan for social inklusion Forventet regnskab 2015 efter november...90 Bilag 1: Forventet regnskab 2015 efter november Orientering fra Magistraten...95 Bilag 1: Referat for møde i Magistraten Orientering om udvalgsmøder...97 Bilag 1: Kommenteret dagsorden til mødet i Beskæftigelsesudvalget uge

2 Bilag 2: Udkast til dagsorden til møde i Socialudvalget den 28. januar Bordrunden Bilag 1: Bordrunden...104

3 Sociale Forhold og Beskæftigelse Administrative Servicecentre Organisation og Ledelse Referat Rådmandsmøde : :00 Dato: Tid: Sted: Deltagere: 13. januar :00-11:00 Rådmandens kontor, Rådhuset Erik Kaastrup-Hansen (EKH) Vibeke Jensen (VJ) Lotte Henriksen (LH) Bjarne Høyer Andresen (BHA) Jeanette L. Hoppe (JLH) Thomas Medom (TM) Mia Brix Jensen (referent) Afbud: Fraværende: Bemærk: 1 Til godkendelse 1.1 Referat Referatet blev godkendt. 1.2 Dagsorden Dagsordenen blev godkendt. 1.3 Aarhus takker-prisen 42 kandiderede til Aarhus Takker -prisen, som blev uddelt for første gang den 19. november Det planlægges, at prisen uddeles igen til efteråret Indstilling om at: 1) rådmand Thomas Medom indkalder Lokalavisen til møde i februar 2016 med henblik på at evaluere og lave aftale om uddeling af Aarhus Takker -prisen ) planlægning og afvikling af Aarhus Takker -prisen 2016 forankres i Socialforvaltningen, idet der er tale om en gentænkning af frivillighedsprisen 3) der umiddelbart efter evalueringsmødet mellem rådmand og Lokalavisen nedsættes en arbejdsgruppe med Socialforvaltningen som tovholder, men med repræsentanter fra henholdsvis Beskæftigelsesforvaltningen og Organisation & Ledelse, som bidrager til planlægningen og afviklingen af Aarhus Takker -prisen 2016.

4 4) der gives en rammebevilling på kroner via frivillighedsmidlerne ( 18) til planlægning og afvikling af Aarhus Takker -prisen TM bemærker, at det er en god ide at fortsætte med Aarhus Takker -prisen. Det skal undersøges, om der kan indgås en aftale for mere end et år. Selve arrangementet med uddelingen var godt. Fokus for den næste Aarhus Takker -pris skal fastlægges i samarbejde med Lokalavisen. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. (O&L følger op) 1.4 Styrkelse af handicapområdet for børn status og den fremadrettede proces I indstillingen gives der en status på allerede iværksatte initiativer samt et bud på den forlængede proces med særligt fokus på et stormøde med forældrene d. 9. februar Stormødet skal kick-starte den fortsatte proces. Indstillingen er også lagt til godkendelse hos rådmanden for Børn og Unge. Indstilling om at: 1) oplæg til den forlængede proces tages til efterretning 2) udkast til program for stormøde med forældre godkendes 3) invitation samt udsendelse til forældre via relevante kommunale hjemmesider samt annoncering i dagspressen godkendes 4) Rådmændene beslutter, om særlige temaer skal dagsordensættes på stormødet med forældre 5) Rådmændene tiltræder oplæg til egen rolle på stormødet d. 9. februar 6) Rådmændene vurderer, om Fagudvalgene inviteres særskilt til stormødet d. 9. februar 7) Stormødet med forældrene danner afsæt for tema-møde i byrådet i maj 2016 med deltagelse af forældrerepræsentanter tiltrædes 8) Fagudvalgene orienteres særskilt om processen inden temamødet i byrådet tiltrædes. LH præsenterede indstillingen. TM bemærkede, at: Det er imponerende hvor mange initiativer der er sat i gang. Det er centralt, at debattemaerne skal være nært koblet til praksis. Perspektiverne om udvikling og kompensation skal gerne være en del af drøftelserne. Der skal være rum til dialog, hvilket der også er lagt op til. TM har derudover ikke supplerende forslag til temaer /indhold. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. (SOC følger op). Side 2

5 1.5 Hus en hjemløs Rådmanden har ønsket, at der blev set på mulighederne for Hus en hjemløs inspireret af konceptet Hus en flygtning. Der opstilles i indstillingen 2 scenarier for det videre arbejde: Scenarie 1: At der ikke arbejdes videre med projekt Hus en Hjemløs Scenarie 2: At projekt Hus en Hjemløs iværksættes i forhold til unge hjemløse mellem år, der er i kontakt med ungetilbuddene. Endvidere at dette skal ske i et samarbejde med projektet omkring Hus En Flygtning Endvidere kan rådmanden overveje om, der skal arbejdes videre med: Scenarie 3: At der nedsættes en Collective Impact- gruppe, der skal komme med ideer til at forbedre forholdende for hjemløse i Aarhus Kommune. Formand for tænketanken kan være rådmand Thomas Medom. Indstilling om at rådmanden tager stilling til hvilke(t) scenarier, der skal arbejdes videre med. LH præsenterede indstillingen. TM roste at det er godt med forskellige scenarier. TM tror på, at det er muligt at iværksætte et projekt, hvor der tages udgangspunkt i scenarie 2. Skal sættes i gang som et forsøg. TM bemærker, at det samtidig er en god ide at få drøfte hjemløshed som en aktuel og vedvarende udfordring. Men formen må gerne være lidt anderledes end scenarie 3. Vil gerne opfordre Udsatterådet til at afholde fx en konference eller to om emnet, hvor Sand og evt. andre aktører deltager. MSB skal gerne bidrage. Efterfølgende kan der være brug for, at MSB deltager mere aktivt. Udsatterådet deltager på Socialudvalgsmødet på torsdag, hvor ideen kan nævnes. Med disse bemærkninger blev indstillingen tiltrådt. SOC vender tilbage med konkretiseringer af scenarie 2 og ændring af scenarie 3. (SOC følger op). 1.6 Anlægsregnskaber vedrørende 36 almene boliger ved Vintervej Socialforvaltningen fremsender hermed anlægsregnskaber for opførelse af 36 almene boliger med serviceareal for ældre borgere med udviklingshæmning. Indstilling om at den vedlagte byrådsindstilling Anlægsregnskaber vedrørende 36 almene boliger ved Vintervej godkendes med henblik på sende indstilling til Byrådet. Rådmanden tiltrådte indstillingen. (SOC/Økonomi følger op). 2 Til drøftelse 2.1 STU - overblik Side 3

6 Den økonomiske udvikling på STU området er beskrevet i det vedlagte bilag. Som det fremgår forventes der også fremadrettet økonomiske udfordringer. Indstilling om, at rådmandsmødet drøfter udviklingen på STU området. Indstillingen blev drøftet. VJ bemærkede, at finansiering er sammensat næsten som et kludetæppe. Drøftelse af serviceniveau. TM bemærkede, at vi kan forvente en fortsat debat om emnet. BEF arbejder videre med området administrativt. (BEF følger op). 2.2 Evaluering af rådmandsmødet Rammerne for rådmandsmødet blev efter beslutning i april justeret for at skabe bedre muligheder for at tage strategiske drøftelser og vende større politiske sager. Justeringerne har vi været afprøvet i ca. et halvt år, og det er fornuftigt at standse op og se, om indfriet ambitionerne er blevet indfriet. Indstilling om, at: 1) Mødedeltagerne drøfter, om vi har opnået det, vi ville med justeringerne er det strategiske og politiske arbejde blevet styrket, herunder: Har vi fundet det rette snit mellem de sager, der fremsendes til orientering i edoc og de sager, som finder vej til dagsordenen? Hvad er status med at lade direktionen træffe beslutning i ukontroversielle byggesager? Har temadrøftelserne haft den rette form, og får vi nok ud af dem? Er indstillingerne blevet kortere, lettere forståelige, åbner de op for debat og skaber de politiske mulighedsrum til beslutning? TM bemærkede at det er godt med data. Sager i edoc fungere godt. Temadrøftelserne fungerer fint. Godt med lidt mere frie debatter. TM er positiv over for valgmuligheder i indstillinger, men det er ikke et krav. Der er som udgangspunkt ikke behov for flere deltagere til drøftelse af de formelle punkter. Men såfremt det kan være positivt for den videre proces/arbejde med større sager, kan de ansvarlige sagsbehandlere/chefer deltage, når den enkelte punkt drøftes. EKH bemærkede at ændringerne af rådmandsmødet skal ses i forhold til to andre initiativer: 1) Evaluering af møder generelt kan vi forkorte møderne eller reducere antallet af møder, herunder gøre beslutningsgangene mere effektive. 2) Kvaliteten af indstillinger, antallet af bilag, deadlines og bilag skal undersøges. Disse to initiativer spiller sammen med rådmandsmøder, temadrøftelser og stabsmøder. TM bemærkede, at vi er kommet langt med kvaliteten af indstillinger. Følgende emner blev nævnt som emner til temadrøftelserne. Flygtninge. Deleøkonomi fælles grundlag. TM vil gerne sætte rammen. Baggrundinformationen (notat) skal være klar på forhånd, så deltagerne er Side 4

7 forberedt. Positivt med eksterne deltagere. Indstillingen om medborgerskab og beslutning om at 2017 er forsøgsår for deleøkonomi skal tages in mente. JLH opfordre BEF, SOC og Økonomi vender tilbage med ideer til temadrøftelser. Rådmandsmødet kan fint reduceres til 1½ time fremadrettet. (O&L følger op). 3 Til orientering 3.1 Orientering fra Magistraten TM bemærkede, at der var drøftelse af medborgerskab og særligt deltagerbudgetter, hvor de borgerlige partier tog forbehold. Orienterede omkring drøftelse af 24 timers service, og Viborgs ansøgning om medlemskab af Business Region Aarhus. 3.2 Orientering om udvalgsmøder VJ orienterede om, at der vil blive spurgt til rimelighedskravet på beskæftigelsesudvalget. TM får udkast til brev til ministeren i dag. Overvejelser om afsender. TM beder om, at ministeriet spørges om fakta i forhold til arbejdsmarkedsparter og rimelighedskravet. (BEF følger op). I forhold til studieturen skal udviklingen i Tyrkiet følges. LH bemærkede, at der er lagt et par orienteringspunkter ind. LH orienterede om de øvrige punkter. 3.3 Informationspakke Beslutning om nyhed i informationspakken om stormødet med forældrene på handicapområdet. (SOC følger op). 3.4 Bordrunden Temadrøftelse om flygtninge og indvandrere VJ orienterede om udkast til program for temadrøftelsen om flygtninge og indvandrer. VJ præsenterede programmet, om at både SOC, MTM og MBU deltager. Samt de frivillige. EKH spurgte til, hvilke dilemmaer vi sætter i fokus. VJ følger op efter direktørgruppen i dag. TM bemærkede, at vi skal tænke ud af kommunen. Metodikken om den aktive borger skal være klar også for denne målgruppe. Rammesætning om, at vi skal gøre noget andet og mere end i dag (BEF følger op). Øvrige emner Side 5

8 Drøftelse af besparelsesprocessen. Forhandlingsmødet er kl 15 på mandag d. 18. januar. TM beder om, at VJ og LH er tilgængelige. TM orienterede om, at Flygtningemøde på Godsbanen i aften arrangeret af SF. EKH orienterede om referatet fra mødet med Region Midtjylland. JLH orienterede om udviklingspolitikken. Der vedtages nok nye retningslinjer af FMU. LH orienterede om: o Kirkens Korshær og FOF. o 5 dages service. Der er brug for lidt mere tid. o Udsattepolitikken BHA orienterede om at høringsfristen er i dag kl. 12. Hvis der er andet der skal med, skal det fremsendes inden. o Spørgsmål fra udefrakommende skal besvares direkte af forvaltningerne. o EKH orienterede om det kommende økonomiudvalgsmøde. VJ orienterede om at: o Folketingets Udlændinge-, Integration og boligudvalget kommer på besøg d. 28. januar MTM er tovholder. Mere information følger. (BEF følger op). o Der nu er tilmeldt 50 elever på KUU. Svarer til 70 pct. Fristen er ikke udløbet endnu. o 1100 elever deltog i skolemesterskaberne. 700 elever tager til SKILLS i Fredericia. o En personalesag. Side 6

9 Indstilling Til Rådmanden Fra Socialforvaltningen Dato 20. januar 2016 Serviceniveau i forhold til støtte ved ferie eller udflugter 1. Resume I budgetforliget blev der afsat midler til at sikre voksne med handicap en uges ferie årligt. Samtidig med indgåelse af budgetforliget har Ankestyrelsen truffet en principafgørelse, der betyder, at både borgere inden for Voksenhandicap og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan have ret til støtte ved ferie eller udflugter. Støtte til ferie eller udflugter for borgere i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne vil være ekstraudgifter, der ikke er indeholdt i budgetforliget. Det vurderes samtidig ikke realistisk, at udgiften afholdes inden for den nuværende økonomiske ramme. Forventningen er dog at behovet for ferie vil være begrænset. 2. Beslutningspunkter At 1) rådmanden orienteres om Ankestyrelsens principafgørelse. At 2) rådmanden orienteres om, at borgere inden for Socialpsykiatri og Udsatte kan ansøge om ferie, hvilket kan medføre ekstraudgifter jf. afsnit 6. Forventningen er dog, at behovet for ferie vil være begrænset. At 3) rådmanden godkender udmøntningen af beslutningen om ferie på Voksenhandicapområdet. 3. Baggrund I budgetforliget blev der afsat i alt 14 mio. kr. årligt til Voksenhandicap: blandt andet til at sikre voksne handicappede en uges ferie årligt. Samtidig med indgåelse af budgetforliget har Ankestyrelsen truffet en principafgørelse (60-15) om, at borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne eller Klik her for at angive tekst. side 1 af 6

10 særlige sociale problemer kan have ret til at modtage socialpædagogisk støtte under kortere ophold uden for borgerens bopæl. Konkret betyder det, at både borgere inden for Voksenhandicap og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne kan have ret til støtte ved ferie eller udflugter. Ankestyrelsens principafgørelse er baseret på to konkrete afgørelser i forhold til socialpædagogisk bistand uden for hjemmet. I den ene sag fik borgeren medhold i, at vedkommende var berettiget til socialpædagogisk støtte uden for hjemmet på et ophold af fire til fem dages varighed. I den anden sag fik borgeren afslag på yderligere støtte til feriedage, da borgeren allerede havde fået bevilliget ti feriedage med støtte uden for hjemmet. 4. Ydelse Voksenhandicap Med udgangspunkt i budgetforliget og Ankestyrelsens principafgørelse fastlægges der for voksne med handicap et serviceniveau, hvor borgere, der er visiteret til et botilbud (boformer og bofællesskaber) i Aarhus Kommune, kan tilbydes en uges ferie eller kortere udflugter i Danmark med socialpædagogisk støtte. Forudsætningen for støtten er, at borgerne ikke kan tage alene afsted på ferie. En anden forudsætning for, at serviceniveauet på en uges ferie eller udflugter kan afholdes inden for den økonomiske ramme, er, at botilbuddet tager samlet af sted således, at medarbejderne er til stede på skift, som når der arbejdes på botilbuddets adresse. Støtten til ferie eller udflugter kan dermed som hovedregel ikke anvendes individuelt. Socialpsykiatri og Udsatte Voksne På baggrund af Ankestyrelsens principafgørelse fastlægges der inden for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne et serviceniveau tilsvarende det i Voksenhandicap. Forudsætningen for støtten til en uges ferie i Danmark er, at borgeren ikke selv kan tage af sted på ferie. Støtten til ferien gives ikke til det enkelte botilbud, men i stedet individuelt og vil være op til den enkelte borger at ansøge om. Opmærksomhedspunkter Alle afgørelser træffes efter en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i det fastsatte serviceniveau. Det betyder, at serviceniveauet kan fraviges i både Klik her for at angive tekst. side 2 af 6

11 opadgående og nedadgående retning såfremt borgerens behov nødvendiggør det. Det er som altid muligt at få efterprøvet kommunens skøn ved at klage over en afgørelse til Ankestyrelsen. Såfremt mange borgere i Socialpsykiatri og Udsatte Voksne ansøger om ferie, vil der være behov for at se på, hvorvidt støtten i stedet skal udmøntes som i Voksenhandicap - til et botilbud frem for individuelt. Det vil dog medføre betydelige ekstraudgifter jf. afsnit 6. Ankestyrelsens principafgørelse betyder, at borgere, der bor i eget hjem og modtager hjælp i et omfang, som kan sidestilles med eller træder i stedet for et botilbud, også har ret til støtte ved ferie eller udflugter. Hvis disse borgere opfylder betingelserne blandt andet, at støtten er nødvendig for at de kan gennemføre ferien, vil de ligeledes kunne søge om støtte til ferie eller udflugter. Et eventuelt afslag vil kunne afprøves ved Ankestyrelsen. Borgere med ophold efter Servicelovens 109 og 110 vurderes umiddelbart ikke at være omfattet af retten til støtte ved ferie eller udflugter. Borgerne i disse tilbudstyper vurderes således som udgangspunkt at kunne afholde ferie eller tage på en udflugt uden støtte. Disse borgere vil selvfølgelig også kunne ansøge om støtte til ferie eller udflugter, og de vil kunne klage over et eventuelt afslag. 5. Effekt Der skelnes mellem effekt i forhold til borgere inden for Voksenhandicap og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne: Voksenhandicap I Voksenhandicap er støtte til ferie eller udflugter ikke på nuværende tidspunkt en del af serviceniveauet i kommunens botilbud. Udmøntningen af budgetforliget gør det således muligt for voksne med handicap at få et afbræk i hverdagen og komme på en uges ferie eller kortere udflugter i Danmark. Fordelingen mellem ferie eller udflugter vil afhænge af, hvad der giver bedst mening for tilbuddet som helhed. Botilbuddene skal i dialog med beboerne og eventuelle pårørende afklare, hvordan sammensætningen af ferie eller udflugter skal være. Samlet set vil muligheden for Klik her for at angive tekst. side 3 af 6

12 ferie eller udflugter formentlig betyde forbedret livskvalitet for den enkelte borger. Socialpsykiatri og udsatte voksne I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er det forskelligt i hvilket omfang der allerede afvikles ferie eller kortere udflugter på den enkelte afdeling. Det er den generelle vurdering, at ønsket om ferie er begrænset. For den begrænsede andel af borgere, der forventes at ansøge om støtte til ferie, vil det formentlig betyde en forbedret livskvalitet at komme på ferie. 6. Organisering I Voksenhandicap vil det være op til det enkelte botilbud i samarbejde med beboerne og eventuelle pårørende at tilrettelægge ferie eller udflugter, så de tilgodeser den enkelte målgruppes behov. I Socialpsykiatri og Udsatte Voksne vil ferien skulle tilrettelægges individuelt. 7. Ressourcer De økonomiske beregninger bygger på skønnede forventninger til, hvor mange ekstra timer pr. dag pr. beboer, det kræver, at et botilbud skal på en uges ferie. Beregningerne for Voksenhandicap tager udgangspunkt i de midler, som blev afsat i forbindelse med budgetforliget. De ca. 5,3 mio. kr. lægges ud i centrenes budgetter og er indregnet i taksten fra Der gøres opmærksom på, at hvis enkelte beboere ikke ønsker at komme med på ferie eller ikke vil profitere af en ferie og dermed skal blive hjemme, kan der komme merudgifter for det enkelte botilbud, idet beboeren skal have støtte hjemme, mens de øvrige beboere er på ferie. Udgiften vil skulle afholdes inden for botilbuddets egen økonomiske ramme. Ud fra de nævnte beregninger og forudsætninger vil det betyde, at hvert center med botilbud i Voksenhandicap tilføres følgende økonomiske ramme til støtte ved ferie eller udflugter: Tabel 1: Oversigt over udgifter til ferie eller udflugter Voksenhandicap Navn på center/selvejende institution Beløb i Klik her for at angive tekst. side 4 af 6

13 kr. Bocenter sydvest Bocenter syd 735 Bocenter nord Neuro/fysisk handicapcenter 499 Center for voksne med autisme og ADHD Stefanshjemmet 438 Solbakken 197 Birkebakken 232 Merindtægter fra salg til andre kommuner -250 I alt Beregningerne for Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er baseret på de samme beregninger som i Voksenhandicap. Støtten til ferie anvendes som nævnt individuelt og forventeligt vil kun ingen eller en begrænset andel af borgerne ansøge om ferie. Forventningen er derfor, at udgiften bliver væsentlig mindre end skitseret i nedenstående tabel. Udgifterne kan dog blive større eller tilsvarende dem, der er skitseret i nedenstående tabel, hvis borgerne i betydeligt større omfang end forventet vil på ferie. Tabel 2: Oversigt over udgift til ferie eller udflugter Socialpsykiatri og Udsatte Voksne Navn på center Beløb i kr. Center for boområdet Center for bostøtte i eget hjem (bofællesskaber) Center for Forsorg og Specialiserede Indsatser 443 Center for Misbrugsbehandling (Halvvejshuset) 85 I alt Både i forhold til Voksenhandicap og Socialpsykiatri og Udsatte Voksne er der en usikkerhed i forhold til Aarhusborgere, der er i tilbud i andre kommuner. Disse har også ret til samme serviceniveau som borgere i Aarhus Kommune. Hvorvidt dette vil medføre en ekstra udgift for Aarhus Kommune er usikkert. Såfremt tilbuddet i de øvrige kommuner allerede har ferie eller udflugter som en del af serviceniveauet er det ikke problematisk. Hvis ferie eller udflugter ikke er en del af serviceniveauet kan det medføre en højere takst eller tillægsbevillinger fra de berettigede borgere og dermed øgede udgifter for Aarhus Kommune. Tidligere beslutninger Klik her for at angive tekst. side 5 af 6

14 Budgetforlig Aarhus Kommune Socialforvaltningen Tlf.: E-post: Sagsbehandler: Nadia Farup E-post: Lix: 39 Klik her for at angive tekst. side 6 af 6

15 Indstilling Til Rådmand Thomas Medom Fra Socialforvaltningen Dato 4. januar 2016 Indstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade 1. Resume Som en del af den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen, som en del af Udviklingsstrategien 2016, komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. I Udviklingsstrategi 2016 har Socialstyrelsen pr. 1. november 2014 udmeldt to Centrale Udmeldinger 1 : - Børn og unge med alvorlig synsnedsættelse - Voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) har udarbejdet afrapporteringen vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade på baggrund af indberetninger fra de midtjyske kommuner, herunder sparring med en faglig følgegruppe. DASSOS behandlede og godkendte afrapporteringen på møde den 10. november KKR behandlede og godkendte afrapporteringen politisk den 20. november 2015 og indstiller til godkendelse i byråd og regionsråd. Det er aftalt, at godkendelse i Aarhus Kommune sker ved rådmanden i de involverede magistratsafdelinger. 1 En overgangsordning blev indarbejdet i bekendtgørelsen ved de to første Centrale Udmeldinger pr. 1. november 2014, således at de først skal endelig afrapporteres pr. 1. marts 2016 efter Udviklingsstrategi 2016 er godkendt. Indstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade side 1 af 4

16 2. Beslutningspunkter Det indstilles at 1) Rådmanden godkender afrapporteringen med bemærkninger som anført nedenfor vedrørende: Målgruppen Det samlede udbud Manglen på fælles national forståelse af området Overførbarhed i læring Udvikling af tilbud i sammenhæng med udvikling af faglighed 2) Socialudvalget og Sundhedsudvalget orienteres skriftligt ved kopi af rådmandsindstillingen. 3. Baggrund Ved evalueringen af kommunalreformen blev der udtrykt bekymring for en uhensigtsmæssig afspecialisering af viden på det mest specialiserede socialområde og inden for den meste specialiserede specialundervisning. Alle Folketingets partier har derfor indgået en aftale om at oprette en national koordinationsstruktur, som er forankret i Socialstyrelsen. Som en del af den nationale koordinationsstruktur kan Socialstyrelsen komme med Centrale Udmeldinger, hvis det vurderes, at der er risiko for en uhensigtsmæssig afspecialisering. Kommunalbestyrelserne skal behandle Socialstyrelsens eventuelle udmelding af målgrupper eller særlige indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i en eller flere regioner. Den centrale udmelding skal danne baggrund for en dialog med kommunalbestyrelserne om de højt specialiserede indsatser og tilbud på tværs af kommuner og regioner. Bemærkninger til afrapporteringen Af afrapporteringen fremgår det, at antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen dækker Indstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade side 2 af 4

17 antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed. Dette skyldes, at kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Det fremgår også, at de midtjyske kommuner oplever, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf. Ikke mindst fordi kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser understøtter behovet. De midtjyske kommuner er dog enige om, at der også findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse punkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet punkt er de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud, for eksempel ved brugen af den matrikelløse rehabilitering. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som, af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet, tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Bilag Bilag 1: Afrapportering, KKR Midtjylland. De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade Sagsnummer: 15/ Socialforvaltningen Tlf.: Lix: 40 Sagsbehandler: Viggo Munk E-post: vmu@aarhus.dk Indstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade side 3 af 4

18 E-post: Indstilling vedrørende Afrapportering, KKR Midtjylland på Socialstyrelsen centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade side 4 af 4

19 Afrapportering, KKR Midtjylland De midtjyske kommuners besvarelse af Socialstyrelsens centrale udmelding vedr. voksne med kompleks erhvervet hjerneskade

20 Indhold Resumé... 2 Baggrund Målgruppen Højt specialiserede tilbud Opmærksomhedspunkter på området Tilrettelæggelse og koordinering af de højt specialiserede tilbud til målgruppen...12 Bilag 1: Indberetningsskema...15 Bilag 2: Supplerende indberetningsskema vedr. information omkring den matrikelløse indsats...22 Bilag 3: Tilrettelæggelse og koordination...25 Resumé Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret indsats og /eller tilbud er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget højt specialiseret rehabilitering. Det er vigtigt at understrege, at målgruppestørrelsen er et skøn, som er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. fordi kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. En yderligere omstændighed, der bidrager til målgruppestørrelsens usikkerhed, er, at der ikke findes en fælles national forståelse af begreberne kompleks og højt specialiseret / specialiseret. De midtjyske kommuner betragter det som en forpligtelse for de nationale styrelser at formulere en fælles forståelse af det højeste specialiseringsniveau. Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Tilbuddene fordeler sig på to kommunale tilbud inden for den midtjyske region, et kommunalt tilbud uden for den midtjyske region samt fire regionale tilbud, hvoraf tre ligger i Region Midtjylland, og to fondsdrevne tilbud. Af tabel 1, side 4, fremgår de konkrete tilbud. I forhold til samarbejdsaftaler har kommunerne primært indgået aftaler med tilbud inden for kommunikations- og synsområdet. Foruden gruppen af matrikelbundne tilbud anvender de fleste midtjyske kommuner i et eller andet omfang såkaldte matrikelløse rehabiliteringsindsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering 2

21 sker gennem et multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes eget hjem. De midtjyske kommuner oplever i vid udstrækning, at der er sammenhæng mellem kommunernes behov for højt specialiserede indsatser til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade og det samlede udbud heraf ikke mindst understøttet med kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser. De midtjyske kommuner er enige om, at der imidlertid også findes en række opmærksomhedspunkter i forhold til at sikre det nødvendige udbud af højt specialiserede tilbud til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. Et af disse opmærksomhedspunkter er manglen på en fælles national forståelse af det højt specialiserede område. Et andet opmærksomhedspunkt er jf. brugen af den matrikelløse rehabilitering de vanskeligheder, som er forbundet med at overføre læring fra ét sted til et andet, når borgeren ikke længere har brug for et døgndækket tilbud. I forlængelse af ovenstående peger de midtjyske kommuner i drøftelsen af tilrettelæggelse og koordinering på, at udviklingen af højt specialiserede matrikelbundne tilbud skal gå hånd i hånd med den faglige udvikling af højt specialiserede rehabiliteringsindsatser, som af hensyn til borgerens mestring af hverdagslivet tilbydes med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Baggrund I denne rapport præsenteres hovedkonklusionerne fra de midtjyske kommuners indberetninger i forbindelse med Socialstyrelsens centrale udmelding for voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Det skal understreges, at der er tale om en overordnet, generisk analyse. Således fremgår der ikke data på kommuneniveau. Såfremt Socialstyrelsen ønsker at se de kommunale baggrundsdata for rapporten, kan de rekvireres hos Sekretariat for rammeaftaler. Alle midtjyske kommuner har udfyldt og indsendt indberetningsskemaet. Indberetningsskemaet er på baggrund af Socialstyrelsens skabelon til indberetning udarbejdet af en tværkommunal følgegruppe bestående af videnspersoner på området og Sekretariat for rammeaftaler. Sekretariat for rammeaftaler har indsamlet og bearbejdet data fra kommunerne, som efterfølgende er yderligere kvalificeret i følgegruppen. Rapporten er behandlet og godkendt af DASSOS (Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet) den 10. november og i KKR den 20. november Afrapporteringen er efterfølgende behandlet i de 19 midtjyske kommunalbestyrelser samt i Regionsrådet. 3

22 1. Målgruppen Målgruppens størrelse Antallet af voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for en højt specialiseret 1 indsats og/eller tilbud 2 er opgjort til i alt 134 borgere i de midtjyske kommuner 3. Målgruppen er opgjort som antallet af voksne borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, som de midtjyske kommuner har været handlekommune for i 2014, og som på et tidspunkt i løbet af året har modtaget et højt specialiseret tilbud. Af Socialstyrelsens centrale udmelding, afsnit 3 om beskrivelse af målgruppen, fremgår det, at målgruppen skønnes at bestå af omkring borgere på nationalt plan, hvilket svarer til 5 % af alle voksne med erhvervet hjerneskade. Målgruppen for den centrale udmelding formodes imidlertid at være lidt større end dette skøn, idet den også omfatter borgere med behov for rehabilitering på avanceret niveau, men hvor det ved overgang til kommunen eller senere i forløbet, viser sig, at der er behov for en højt specialiseret indsats. Hvis man antager, at den samlede målgruppe for den centrale udmelding på nationalt plan består af 450 borgere, svarer det til, at målgruppen i de midtjyske kommuner har et omfang af 102 borgere, idet befolkningstallet i Region Midtjylland udgør 22,6 % af det samlede befolkningstal i Danmark. Med forbehold for usikkerheden i den præcise størrelse af den nationale målgruppe og det faktum, at en enkelt midtjysk kommune har indberettet en målgruppestørrelse, som ligger noget over de øvrige kommuners, stemmer dette tal fint overens med den indberettede målgruppestørrelse på i alt 134 borgere. Den indberettede målgruppestørrelse for de midtjyske kommuner skal foruden ovenstående læses med en række generelle forbehold. Det fremgår af flere kommuners indberetninger samt den løbende dialog, som Sekretariat for rammeaftaler har haft med kommunerne under arbejdet med den centrale udmelding, at det generelt har været vanskeligt for kommunerne at opgøre målgruppens størrelse. Den gennemgående årsag til dette er, at kommunerne ikke registrerer borgere ud fra diagnose eller funktionsnedsættelse dermed ej heller om en borger har en kompleks erhvervet hjerneskade. Dertil kommer, at det kommunale system i sig selv er en kompleks størrelse særligt i forhold til borgere, som er berørt af flere forskellige lovgivninger. Netop for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade er der flere indgange til det kommunale system. Langt de fleste kommuner har i dag en hjerneskadekoordinator. Som det fremgår af Forløbsprogram for rehabilitering af voksne med erhvervet hjerneskade (Sundhedsstyrelsen 2011: 48-49), kan koordinatorfunktionen imidlertid organiseres på vidt forskellig vis. I nogle kommuner vil hjerneskadekoordinatoren være borgerens indgang til kommunen ved udskrivning fra behandling i hospitalsregi, mens hjerneskadekoordinatoren i andre kommuner ikke nødvendigvis har det fulde overblik over alle borgere, men primært indgår i udviklingsopgaver i forhold til den interne og eksterne koordination. 1 I denne rapport anvendes Socialstyrelsens betegnelse af det højeste specialiseringsniveau højt specialiseret frem for Sundhedsstyrelsens betegnelse specialiseret. 2 Fremadrettet i rapporten anvendes begrebet tilbud som fællesbetegnelse for tilbud og indsatser, da det ikke fremgår af Socialstyrelsens centrale udmelding, at der skulle være forskel på de to begrebers anvendelse. 3 En enkelt kommunes indberetning af målgruppestørrelsen ligger noget over tilsvarende kommuners. Der skal tages højde for dette i læsningen af det samlede tal. 4

23 Det skal derudover påpeges, at det af Socialstyrelsens centrale udmelding ikke fremgår, hvorvidt en indsats på højt specialiseret niveau skal have et vist tidsmæssigt omfang. Således vil den samlede målgruppe bestå af borgere, hvor rehabiliteringsindsatsen har meget forskelligt omfang og tidshorisont. Endeligt findes der stadig til trods for Socialstyrelsens arbejde med at definere begreberne i bilaget til den centrale udmelding ikke en fælles forståelse på tværs af landets kommuner og regioner af, hvordan betegnelserne kompleks og højt specialiseret skal forstås. Dette har medført en væsentlig usikkerhed i mange kommuners arbejde med at opgøre målgruppens størrelse, idet der har været stor tvivl om, hvorvidt bestemte borgere tilhører målgruppen. Manglen på en fælles forståelse af de anvendte begreber i Socialstyrelsens centrale udmelding er en generel udfordring, som derfor beskrives yderligere i afsnit 3 om opmærksomhedspunkter på området. På baggrund af ovenstående er det tilfældet for langt de fleste kommuner, at målgruppens størrelse er angivet som et skøn baseret på manuelle optællinger på tværs af fagområder i den enkelte kommune. Det er derfor vigtigt at understrege, at den angivne målgruppestørrelse er behæftet med en vis usikkerhed og skal anvendes herefter Udviklingen i målgruppens størrelse Alle 19 midtjyske kommuner har indberettet, at de i et eller andet omfang følger udviklingen i målgruppens størrelse. Dog skal det understreges, at monitoreringen alene handler om udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade generelt og ikke om hjerneskadens kompleksitet. Med ikrafttrædelse af en ny bekendtgørelse vedr. øget faglighed i genoptræning og rehabilitering efter udskrivning fra sygehus, hvor det udskrivende hospital får mulighed for at beskrive borgerens samlede rehabiliteringsbehov i genoptræningsplanen, når det drejer sig om komplekse og omfattende problemstillinger, får kommunerne imidlertid mulighed for at følge udviklingen i kompleksiteten (Sundhedsstyrelsen, 2014). En gennemgang af indberetningerne viser, at der i dag kan udsondres to hovedspor i forhold til, hvordan kommunerne følger udviklingen i antallet af borgere med erhvervet hjerneskade. I det første hovedspor følger kommunerne udviklingen via statistiske udtræk og oversigter fra f.eks. E-Sundhed, Landspatientregistret mv. Ofte er det hjerneskadekoordinatoren, der har denne opgave, hvor kommunen har udvalgt en række parametre, som man i særlig grad interesserer sig for. Det kan f.eks. være antallet af modtagne genoptræningsplaner i kommunen, antallet af bevillinger inden for særlige botilbud og bo-træningstilbud mv., herunder forbrug af egne tilbud kontra eksterne tilbud. Det andet hovedspor handler om, at kommunerne via en bestemt organisering har skabt en systematik i forhold til at følge udviklingen i målgruppens størrelse. Organiseringen kan f.eks. bestå af en hjerneskadekoordinator, hvis opgave er at fungere som indgang til det kommunale system for alle borgere med en erhvervet hjerneskade. Foruden en koordinatorfunktion kan der også være tale om et tværfagligt hjerneskadeteam eller en styregruppe. Herved sikres et fælleskommunalt overblik over borgere med erhvervet hjerneskade, ligegyldigt hvilken indgang der har været til kommunen. Dette er f.eks. særligt vigtigt i de sager, hvor borgeren ikke udskrives med en genoptræningsplan, men f.eks. debuterer i kommunens jobcenter, og kommunen først senere i forløbet bliver opmærksom på sagens kompleksitet. 5

24 2. Højt specialiserede tilbud Kommunernes anvendelse af højt specialiserede tilbud med særlig neurofaglig ekspertise Indberetningerne viser, at de midtjyske kommuner fortrinsvis anvender en gruppe af ni forskellige tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade med behov for rehabilitering på højt specialiseret niveau. Af tabel 1 fremgår tilbuddene, under tabel 1 beskrives de enkelte tilbud på overordnet niveau 4. Fem af disse tilbud er placeret i den midtjyske region og fordeler sig over to kommunale tilbud og tre regionale tilbud. De resterende fire tilbud fordeler sig over et regionalt tilbud i Region Nordjylland, et kommunalt tilbud i Varde Kommune samt to fondsdrevne tilbud i Vejle. Det understeges at den faglige følgegruppe efterfølgende har gennemgået tilbuddene og nået frem til, at tilbuddene i oversigten alle lever op til Socialstyrelsens kriterier for et højt specialiseret tilbud til målgruppen. Tabel 1. Oversigt over de midtjyske kommuners anvendelse af højt specialiserede tilbud Tilbuddets navn Hjerneskadecentret, Aarhus Bytoften, Bo- og Aktivitetscenter Tagdækkervej, Bo-, Rehabiliterings- og Aktivitetstilbud 5 Høskoven, Trænings- Bo-, og Aktivitetshus Svalevej, Botilbud og Rehabilitering Østerskoven, Behandlingscenter Lunden, Bo- og Genoptræningscenter Vejlefjord Rehabilitering Ny Fjordbo ApS (målrettet unge) Driftsherre Aarhus Kommune Herning Kommune Region Midtjylland Region Midtjylland Region Midtjylland Region Nordjylland Varde Kommune (Region Syddanmark) Vejlefjord Fonden Vejlefjord Fonden Hjerneskadecentret Hjerneskadecentret i Aarhus er et kommunalt rehabiliteringstilbud primært henvendt til personer med komplekse følgevirkninger efter erhvervet hjerneskade, hvor specialiseret rehabilitering funderet i neuropsykologisk viden og teori afgørende kan medvirke til, at den hjerneskaderamte udvikler evnen til at indgå i og mestre sociale og arbejdsmæssige sammenhænge. Hjerneskadecentret leverer tilbud i henhold til Lov om aktiv beskæftigelse 32, stk. 1, nr. 2 samt Lov om social service 85, forudsat at borgeren er på førtidspension eller er alderspensionist. Sammenlagt er der årligt indskrevet ca borgere med en erhvervet hjerneskade på Hjerneskadecentret. 4 Regionshospitalet Hammel Neurocenter (RHN) er ikke medtaget på denne liste, da udgangspunktet for Den Centrale Udmelding er social rehabilitering og ikke behandlingsdelen under Sundhedsloven, som RHN hører under. Kommunerne kan ikke selv visitere borgere ind til RHN eller købe indsatser hos RHN, der i denne sammenhæng er at betragte som et hospital. 5 Tagdækkervej har for nyligt i forbindelse med projektet Bristede Drømme Nyt Håb, hvor målgruppen er de årige, fået tilført ekstra rehabiliteringspladser til børn og unge (disse pladser er ikke beskrevet i kommuneres indberetninger, da de stadig er under etablering). 6

25 Bytoften Bo- og Aktivitetscenter Den selvejende institution Bytoften Bo- og Aktivitetscenter i Herning, er et landsdækkende bo- og dagtilbud til voksne borgere med fysisk handicap og/eller med en erhvervet hjerneskade. Målgruppen er personer med en let, moderat eller svær skade. Bytoften tilbyder indsatser og tilbud med hjemmel i Servicelovens 83, 85, 104 og 107. Som en del af centret er Bo- og Genoptræning Bytoften, der er et højt specialiseret tilbud til borgere med følger af en erhvervet hjerneskade. På Bo- og Genoptræningsenheden arbejdes der efter kendte neurorehabiliteringskoncepter. Enheden Bo- og Genoptræning har 5 døgnpladser ud af i alt 76 døgnpladser og 43 dagpladser på hele Bytoften. Tagdækkervej Bo- rehabiliterings- og aktivitetstilbud På Tagdækkervej Bo- rehabiliterings og aktivitetstilbud tilbydes borgere, med erhvervet hjerneskade og fysiske funktionsnedsættelser, en individuel tilrettelagt rehabiliteringsindsats. Tilbuddet er et regionalt tilbud placeret i den midtjyske region. Den ene del af tilbuddet består af 18 pladser, der leverer ydelsen under Servicelovens Denne del er henvendt til borgere med rehabiliteringsmuligheder i forhold til deres kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Den anden del af tilbuddet består af pladser, til borgere med moderat til svær hjerneskade samt komplekse skader, med behov for individualiseret og tværfaglig indsats. Den faglige indsats er baseret på en neuropædagogisk tilgang og der arbejdes i tværfaglige teams bestående af ergo- og fysioterapeuter, pædagoger og social-og sundhedsassistenter. Derudover er der tilknyttet psykolog og der ydes logopæd. bistand og musikterapi individuelt. Høskoven Trænings- bo- og aktivitetshus Høskoven er et regionalt tilbud beliggende i Region Midtjylland og tilbyder borgere, med erhvervet hjerneskade og fysiske funktionsnedsættelser, et højt specialiseret rehabiliteringstilbud. Den ene del af tilbuddet består af 26 pladser under Servicelovens Disse pladser er henvendt til borgere med betydelige og varige kognitive og ofte også fysiske funktionsnedsættelser evt. i kombination med andre somatiske og psykiatriske problemstillinger samt misbrug. Den anden del af tilbuddet består af plads til borgere kendetegnet ved, at have rehabiliteringsmuligheder i forhold til deres kognitive og fysiske funktionsnedsættelser. Den faglige indsats er baseret på en neuropædagogisk tilgang og der arbejdes i tværfaglige teams bestående af ergo- og fysioterapeuter, pædagoger og social-og sundhedsassistenter. Derudover er der tilknyttet psykolog. Svalevej Bo- og rehabiliteringstilbud Bo- og rehabiliteringstilbuddet Svalevej er et regionalt tilbud placeret i Region Midtjylland. Tilbuddet tilbyder 33 pladser til borgere med erhvervet hjerneskade og fysiske funktionsnedsættelser. Tilbuddets ydelser leveres med hjemmel i Servicelovens og baserer den faglige indsats på en neuropædagogisk tilgang. Der arbejdes i tværfaglige teams bestående af ergo- og fysioterapeuter, pædagoger, social- og sundhedsassistenter og psykolog. Østerskoven Behandlingscentret Østerskoven er et døgnbaseret neurorehabiliteringstilbud målrettet unge og voksne med kompleks erhvervet hjerneskade. Der er i alt 22 pladser på tilbuddet efter lov om social service 67 og 107: 6 pladser på afdelingen for borgere med erhvervet hjerneskade og 16 pladser på afdelingen for borgere med medfødt hjerneskade. Behandlingscentret Østerskoven henvender sig primært til den 7

26 yngre målgruppe og har derfor et aktivt ungemiljø. Tilbuddet er en selvejende institution med driftsoverenskomst med Region Nordjylland og er beliggende i Hobro, Mariagerfjord Kommune. Lunden Bo- og Genoptræningscenter Lunden Bo-og Genoptræningscenter er et kommunalt tilbud beliggende i Varde Kommune, Region Syddanmark og henvender sig til mennesker mellem år med erhvervet hjerneskade. Der er i alt 37 pladser fordelt på: pladser, pladser i genoptræningsafdelingen og pladser i dagtilbuddet. Lunden leverer ydelser efter Servicelovens 85, 104, 107, 108 og efter Sundhedsloven 140a. Lunden leverer indsatser på et højt specialiseret niveau indenfor neuropædagogik, fysioterapi, ergoterapi, sygepleje og har desuden tilknyttet neuropsykolog samt logopæd. Vejlefjord Rehabilitering Vejlefjord Rehabilitering er et fondsdrevet tilbud med 28 pladser til unge/voksne borgere med en erhvervet hjerneskade med behov for en helhedsorienteret rehabilitering. Rehabiliteringen foregår i et multidisciplinært terapeutisk miljø, i et tæt tværfagligt samarbejde bestående af neuropsykologer, fysioog ergoterapeuter, sygeplejersker, talepædagoger og neurolog. Tilbuddet har hjemmel i Sundhedslovens 79 og 140. Ny Fjordbo ApS Ny Fjordbo ApS er ligesom Vejlefjord Rehabilitering et fondsdrevet tilbud under Vejlefjord fonden. Ny Fjordby er et døgnbaseret rehabiliteringstilbud til unge med medfødt eller erhvervet hjerneskade eller andre neurologiske lidelser i alderen år. Udover hovedmålgruppen modtager Ny Fjordbo også unge med neurologiske lidelser i kombination med f.eks. udviklingsforstyrrelse, psykiatrisk lidelse eller socialt belastet baggrund. Tilbuddet yder højtspecialiseret neurorehabilitering og rehabiliteringen foregår i et helhedsorienteret, multidisciplinært terapeutisk miljø, i et tværfagligt samarbejde bestående af neuropædagog, ergo- og fysioterapeut, lærer, talepædagog og neuropsykolog. Der er derudover mulighed for konsultation hos neurolog og speciallæge i almen medicin. Formålet på Ny Fjordbo er at tilbyde unge med hjerneskade og/eller anden neurologisk påvirkning en helhedsorienteret tværfaglig behandling på et neuropædagogisk/neuropsykologisk grundlag. Ny Fjorbo tilbyder 16 pladser under Servicelovens 107, 66, stk 5 og Kommunernes anvendelse af matrikelløse indsatser Når man taler om højt specialiseret rehabilitering for borgere med kompleks erhvervet hjerneskade, er det en væsentlig pointe, at rehabiliteringen ikke nødvendigvis er ensbetydende med et samlet tilbud afgrænset til én fysisk adresse. Siden strukturreformen i 2007, hvor myndigheds- og finansieringsansvaret for de specialiserede tilbud entydigt blev placeret i kommunerne, er der sket en udvikling mod i højere grad at iværksætte højt specialiseret rehabilitering med udgangspunkt i borgerens eget hjem, når borgerens funktionsniveau har muliggjort dette. Baggrunden for udviklingen har været og er stadig et ønske om at tilbyde rehabilitering i borgerens nærmiljø med fokus på det hele liv og mestring af eget liv. Foruden de matrikelbundne tilbud, som fremgår af tabel 1, anvender de fleste midtjyske kommuner såkaldte matrikelløse indsatser. Det vil sige, at den højt specialiserede rehabilitering foregår gennem et 8

27 multidisciplinært team, der sammensættes fra sag til sag, og som møder borgeren i vedkommendes nærmiljø ofte i eget hjem. I indberetningerne fra de midtjyske kommuner fremgår det, at 11 ud af 19 kommuner anvender matrikelløse indsatser til borgere med kompleks erhvervet hjerneskade. 7 ud af 19 kommuner oplyser, at det enten ikke har været relevant at anvende matrikelløse indsatser eller at målgruppen i den pågældende kommune er så lille, at kommunen køber de højt specialiserede indsatser i andre kommuner. 1 af kommunerne har ikke bevaret spørgsmålet. Denne udvikling understøttes af en tværkommunal auditundersøgelse udarbejdet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland i 2013 (De 19 kommuner i regionen og Region Midtjylland 2013: Tværkommunal undersøgelse af kommunernes specialiserede rehabiliteringsindsats over for voksne borgere med erhvervet hjerneskade en casebaseret auditundersøgelse: 22). De matrikelløse tilbud består overordnet af koordinerende, relevante indsatser leveret af forskellige leverandører. Alt efter behovet tilrettelægges, justeres og koordineres indsatsen typisk af hjerneskadekoordinatoren/hjerneskadeteamet i den pågældende kommune. Den matrikelløse rehabilitering foregår enten i borgerens eget hjem eller som et ambulant tilbud eksempelvis forankret på kommunernes genoptrænings- og rehabiliteringscentre. Flertallet af de kommuner, der anvender matrikelløse indsatser, har etableret denne i et hjerneskadeteam bestående af jobkonsulenter, speciallærere ergo- og fysioterapeuter, socialrådgivere, hjerneskadekoordinator, sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, hvor fagpersonerne har neurofaglige kompetencer. Flertallet af kommunerne har endvidere tilknyttet ekspertise fra logopædagog, neuropsykolog, neurolog, synskonsulent, bandagist mv., når dette vurderes hensigtsmæssigt. Det understreges at indsatsen er tilrettelagt ud fra den enkelte borgers aktuelle behov, mål og funktionsnedsættelse. Derfor vil der være variationer i hvilke indsatser der trækkes ind i den matrikelløse indsats. Det pointeres endvidere, at fokus på den nyeste forskning og teknologi også er centralt for de matrikelløse rehabiliteringsindsatser. De matrikelløse indsatser anvendes typisk i situationer, hvor borgeren har behov for en kombination af specialiserede og højt specialiserede indsatser og/eller har et behov for at indsatsen leveres i eget hjem f.eks. pga. muligheden for lettere at overføre det lærte til vante omgivelser. Et konkret eksempel på en matrikelløs rehabilitering findes i Holstebro Kommune, som har iværksat Rejseholdet 6 et team af fagpersoner fra Holstebro Kommune, der sammen tilrettelægger et rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i borgerens eget hjem. Teamet består bl.a. af visitatorer fra de forskellige fagområder, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, socialpædagogisk støtte samt en neuropsykolog, som er tilkøbt til at supervisere og kvalitetssikre tilbuddet. Rejseholdet anvendes, når borgeren ikke kan overføre læring fra ét sted til et andet og derfor profiterer mest muligt af et forløb i eget hjem. De kommuner der har angivet, at de ikke har en tilstrækkelig stor målgruppe med kompleks erhvervet hjerneskade til at kunne etablere højt specialiserede indsatser i eget regi, har samarbejdsaftaler med andre kommuner, der leverer denne indsats. Samtidig angiver omtrent halvdelen af de kommuner, der anvender matrikelløse indsatser, at de har et samarbejde med højt specialiserede tilbud jf. afsnit 2.3 omkring samarbejdsaftaler. 6 Lignende måder at tilrettelægge den højt specialiserede rehabilitering på findes i de øvrige kommuner. Holstebro Kommune medtages således her som et eksempel på en generel måde at tilbyde specialiseret rehabilitering på. 9