Projektbeskrivelsesskema

Transkript

1 Projektbeskrivelsesskema Styrket sundhedsindsats for socialt udsatte og sårbare grupper 1. Projektets titel: Nye metoder til forebyggelse af traumatisering hos børn i familier præget af PTSD 2. Baggrund: Litteraturhenvisninger: MTV om behandling og rehabilitering af PTSD herunder traumatiserede flygtninge (2008). Se: I fagkredse skønnes det, at 20-30% af flygtningene i Danmark er torturofre. En stor andel af disse udvikler Posttraumatic Stress Disorder (PTSD). I en undersøgelse fra 2008 blandt nyankomne asylansøgere opfyldte 28% kriterierne for diagnosen PTSD, og en undersøgelse fra 2007 blandt unge indvandrermænd fandt en kontaktrate til psykiatrien fra PTSD, der var ca. 17 gange højere end blandt unge etnisk danske mænd (MTV, p. 44ff). Børn af traumatiserede forældre er i høj risiko for sekundær traumatisering som følge af manglende udvikling af en tidlig tilknytningsrelation, hvilket kan medføre nedsat evne til mentalisering og affektregulering samt nedsat opmærksomhedsfunktion (MTV, p. 49ff). Varde Kommune har de seneste år modtaget kvoteflygtninge fra lejre i Afrika og Asien (Congo, Liberia, Burma, Afghanistan). Der er tale om særligt udsatte grupper med behov for behandling og forebyggelsestilbud. Kommunens beredskab har ikke været gearet til at tackle de problemstillinger, der opstår ved fx aktivering af de voksne, skolegang for børnene og anbringelser uden for eget hjem, hvorfor der er indledt samarbejde med CETT. En anden gruppe borgere med relativt høj prævalens af PTSD er soldater hjemvendt fra deltagelse i krig. Børn af forældre ved kasernerne i Varde Kommune (Oksbøl og Varde) kan dermed også tilhøre risikogruppen. Den svage mentaliseringsevne og opmærksomhedsfunktion bliver imidlertid ofte misdiagnosticeret som følge af manglende opmærksomhed og viden blandt fagfolk om symptomer og risici hos børn fra traumatiserede familier (MTV, p.51). I skolen kan problemerne opfattes som indlæringsvanskeligheder (jf. PISA Etnisk 2005), så barnet henvises af PPR til specialundervisning, uden at der sker koordinering af indsatsen mellem lærer eller pædagog, psykolog og læge. En effektiv forebyggelsesindsats vanskeliggøres yderligere af, at der ikke findes en evidensbaseret børnepsykologisk metode på dansk grund, og at eksisterende indsatser derfor ikke har målrettede sundhedsfremmende formål. Tidlig opsporing og indsats forudsætter således samarbejde mellem kommunale afdelinger under Børne- og

2 Ungeområdet, praktiserende læger og den specialiserede behandling om opsporing, koordinering og udvikling af evidensbaseret forebyggelsesindsats. Projektet vil udvikle metoder og organisatorisk model for en koordineret forebyggelsesindsats i tråd med forskningsanbefalingerne fra MTV om behandling og rehabilitering af PTSD, hvor der efterlyses udvikling af metoder til forebyggelse og effektmåling (p.223). 3. Overordnet mål herunder sundhedsfremmeperspektiv: Ved projektets afslutning er udviklet metoder og tilbud til forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn i familier præget af PTSD, herunder familier fra etniske minoriteter. Delmål: 1. Der er udviklet en evidensbaseret dansk metode for forebyggelse af sekundær traumatisering hos tosprogede og dansksprogede 6-12-årige børn samt afprøvet en metode til måling af effekten af forebyggelsesindsatser hos børn. 2. Kommunale nøglemedarbejdere har fået faglige og personlige kompetencer til tidlig opsporing af børn med risiko for sekundær traumatisering og til gennemførelse af forebyggende indsatser. 3. Børn fra risikogruppen på fire skoler i Varde og deres forældre har haft udbytte af deltagelse i forebyggelsesforløb. 4. Målgruppe(r), inklusiv forventet antal deltagere: Projektets primære målgruppe er skolebørn fra familier præget af PTSD, specifikt børn af familier med etnisk minoritetsbaggrund eller børn af danske soldater som deltager i krig. Varde Kommune har i de seneste år modtaget kvoteflygtninge som har opholdt sig mange år uden for deres hjemlande i lejre, hvor mange af børnene er født. Mange børn og voksne er stærkt psykisk belastede og traumatiserede som følge af overfald, voldtægt, sult og eksilering. Også i de kommende år vil Varde Kommune modtage traumatiserede flygtningefamilier fra bl.a. Afrika. I kommunen er 23 patienter p.t. henvist til behandling for PTSD ved RCT Haderslev og CETT, men antallet af borgere med behov for behandling er formentlig langt større, antallet af flygtninge og hjemvendte soldater taget i betragtning. Projektets pilotaktiviteter gennemføres på Sct. Jacobi Skole hos modtageklassen for tosprogede elever i alderen 6-12 år. Modtageklassens elevtal for forventes at ligge over eller på niveau med : 10 elever med 7 forskellige modersmål i denne aldersgruppe. Forebyggelsesindsatsen rettes mod fire folkeskoler i Varde med koncentration af børn af danske soldater og tosprogede elever. Der er ultimo juni tilsagn fra lederne ved tre skoler,

3 her angivet med tal for skoleåret : Sct. Jacobi Skole, Varde: 89 tosprogede elever Ølgod Skole, Ølgod: 34 tosprogede elever Blåvandshuk Skole, Oksbøl: 32 tosprogede elever Brorson Skole, Varde: 56 tosprogede elever På hver af de deltagende skoler vil målgruppen blive afgrænset i samarbejde mellem skoleledere og fagpersoner efter en vurdering af hvilke børn der indgår i risikogruppen. Der forventes gennemført 9 NUSSA-forløb (foruden pilotforløbet) på de fire skoler med et gennemsnitligt deltagerantal på 10, i alt 90 børn. Projektets sekundære målgruppe består af 30 kommunale fagfolk fra især børne- og ungeområdet, som uddannes til tidlig opsporing og til forebyggende indsatser: sundhedsplejersker, PPR, skolelærere, SFO-pædagoger samt konsulenter fra staben. 5. Rekruttering og fastholdelse: Forebyggelsesindsatsen tilrettelægges som strukturerede legeaktiviteter i regi af skole og fritidsordning. Der er tale om åbne aktiviteter hvor andre børn fra samme klasse vil kunne deltage sammen med målgruppen for projektet, hvis det skønnes hensigtsmæssigt, bl.a. for at undgå social stigmatisering af deltagerne. Børnenes deltagelse og udbytte af aktiviteterne opnås gennem en helhedsorienteret indsats rettet mod familien. Under forberedende hjemmebesøg vil projektets familiekontaktmedarbejder ikke blot søge forældrenes accept af børnenes deltagelse, men involvere forældrene i forebyggelsesindsatsen som børnenes primære omsorgspersoner. Aktiviteterne på skoler og SFO tilrettelægges således, at forældrene kan være til stede og observere når børnene leger i de psykosociale strukturerede aktiviteter. Samtidig styrkes forældrenes kontakt til børnenes skole og fritidsordning og børnenes omsorgspersoner her. Rekruttering af fagpersonalet til gennemførelse af aktiviteterne og til uddannelse i tidlig opsporing og forebyggende indsats vil ske gennem skolelederne samt Børne- og Unge-området. Der vil være tale om allerede ansat personale, som frikøbes eller stilles til rådighed for projektet af Varde Kommune, hvilket sikrer kompetencernes forankring i kommunen.

4 6. Arenaer og risikofaktorer/risikoadfærd: 7. Metoder for sundhedsfremme: Hvordan forventes indsatsen at styrke målgruppens sundhed? Aktiviteterne vil foregå på skoler og fritidsordninger, som vil være velkendte arenaer for børn og forældre. Børn fra familier præget af PTSD, som ikke modtager forebyggelsestilbud eller behandling, kan blive påvirket med alvorlige problemer til følge: Forringede skolepræstationer, formindskede kognitive evner, alvorlige problemer med emotionsregulering og relateringsevne, problemer med kronisk stofmisbrug, psykiske forstyrrelser og problemer med fysisk helbred. (MTV p. 55). Projektet består af tre komponenter (jf. bilag 2): 1. Metodeudvikling 2. Kompetenceudvikling og netværk hos fagfolk til tidlig opsporing og koordineret forebyggelsesindsats 3. Etablering af forebyggelsestilbud. Forebyggelsestilbuddet består i programmer til udvikling af børnenes mentaliseringsevne og opbygning af deres psykosociale ressourcer ved struktureret leg og psykoedukation. Da der p.t. ikke eksisterer metoder på dansk grund til sådanne programmer, vil projektet udvikle en metode, som kan finde anvendelse hos både tosprogede og etnisk danske børn i risikogruppen, samt en model for organisering af tilbud på skoler og SFO. Metodeudviklingen vil bygge på amerikanske erfaringer fra evidensbaseret behandling og forebyggelse. Boston Traumecenter har udviklet et velbeskrevet program for Psychosocial Structured Activities (PSSA) med dokumenteret succes hos børn i alderen 3-16 år (MTV, p. 219). I dansk kontekst er der behov for et forebyggelsesprogram tilpasset børnegrupper med stor etnisk diversitet. Et program med ikke-verbale aktiviteter vil være særligt egnet pga. børnenes svage fællessproglige fundament (dansk), men i lige så høj grad pga. traumatiseringens ikke-sproglige karakter. Traumer erindres ikke primært som en verbaliserbar fortælling, og det i endnu mindre grad hos børn. De traumatiske relationer er lagret i hukommelsessystemerne som billeder, lyde, lugte, fysiske fornemmelser og handletendenser, der alle er knyttet til de implicitte emotionelle styringssystemer. Forskningen viser, at det at tale om traumatiske begivenheder ikke nødvendigvis forårsager en psykisk og hjernemæssig integration af de dissocierede billeder og fornemmelser til et sammenhængende hele (bilag 3). Projektet vil udvikle et forebyggelsesprogram med overvejende ikke-sproglige aktiviteter, der bygger på de amerikanske resultater og modificeres efter den nyeste forskning, børnenes sundhedstilstand og dansk kontekst. Den modificerede danske udgave af forebyggelsesprogrammet har betegnelsen:

5 Neuroaffektiv Udviklingspsykologisk Struktureret Social Aktivitet NUSSA. Endvidere vil projektet udvikle testen Reading the Mind in the Eye for børn (bilag 4). Efter afprøvning og tilpasning af testen hos børn vil den blive optaget hos deltagerne før og efter hvert NUSSA-forløb. 8. Hvordan forventes indsatsen at styrke samspil og koordination mellem forskellige aktører/sektorer? RME-testen er udvalgt som redskab til vurdering af mentaliseringsevne og affektregulering. Ofte anvendte sprogligt baserede selvrapporteringer om emotionelle eller symptomatiske tilstande har i den hidtidige forskning ikke kunnet udgøre et kvalificeret udgangspunkt for en målrettet indsats eller kunnet påvise en entydig effekt af en psykosocial behandling. Et mere objektivt måleredskab som RME for børn vil derfor være særdeles værdifuldt for udvikling af en evidensbaseret forebyggelsesindsats. Projektets uddannelses- og netværkskomponent samt organiseringen af forebyggelsestilbud og RME-test vil styrke samarbejdet i Varde Kommune mellem skole, skolefritidsordning (SFO), sundhedspleje og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Projektets uddannelseskomponent vil ruste de kommunale fagfolk personligt og fagligt til arbejdet med børnene i risikogruppen og til et aktivt samarbejde med deres forældre. Uddannelsesforløbet vil etablere et fælles fagligt udgangspunkt hos fagfolkene for arbejdet med familierne og muliggøre en tværfaglig, koordineret indsats på tværs af de kommunale institutioner. Gode resultater fra tidligere uddannelsesforløb i andre kommuner er dokumenteret i evalueringsrapporter, som kan rekvireres hos CETT. Der vil endvidere blive indledt samarbejde med praktiserende læger i Varde om tidlig opsporing og indsats gennem informationsmøder om prævalens og betydning af traumatisk stress hos børn og deres forældre. Det kan have stor betydning for børnenes psykiske sundhed og trivsel, at forældre med PTSD kommer i behandling. Familiekontaktmedarbejderen vil derfor yde vejledning om henvisning til udredning ved CETT, RCT Haderslev eller andetsteds. 9. Forventede resultater og effekter af indsatsen Overordnet mål - effekt: Manual for forebyggelse inkorporerer erfaringer fra projektets NUSSA-forløb og beskriver programmer som er direkte anvendelig for lærere, pædagoger og psykologer i Varde og andre kommuner. Resultater fra optagelse af RME-test hos børnene i

6 risikogruppen viser positivt udbytte af deltagelse i forebyggelsestilbud. Kommunale fagfolk samarbejder med hinanden og med praktiserende læger om tidlig opsporing og tværfaglig koordineret indsats til fordel for børn med risiko for sekundær traumatisering. Kontakten mellem børnenes omsorgspersoner forældre, lærere og SFO-pædagoger - er styrket, og forældrenes deltagelse i forældremøder og skole-hjem-samtaler er øget. Varde Kommune arbejder på etablering af permanent forebyggende tilbud, som bygger på projektets erfaringer med organisering og udvikling af NUSSA-aktiviteter for børn på skoler og fritidsordninger. Andre kommuner udtrykker interesse for etablering af tilbud som bygger på projektets forebyggelsesmetode. Delmål 1 - Resultater: 1. Der er udviklet en detaljeret dansk manual for forebyggelse af sekundær traumatisering af børn ved brug af NUSSA i danske kommuner. 2. Der er udviklet og afprøvet RME-test for børn som metode til effektmåling af forebyggelsesaktiviteter. Delmål 2 - Resultater: 1. Kommunale nøglemedarbejdere er uddannede i tidlig opsporing af børn med risiko for sekundær traumatisering og i forebyggende indsatser hos deres familier. 2. Kommunale nøglemedarbejdere er uddannede i gennemførelse af NUSSA-forløb med børn. 3. Erfaringer fra projektets metodeudvikling og forebyggelsesindsats er formidlet i fagkredse i Varde og andre kommuner samt nationalt. 4. Praktiserende læger er informeret om PTSD og traumers betydning for børn. Delmål 3 - Resultater: 1. Koordinering og samarbejde ml. kommunale afdelinger og CETT vedr. forebyggelse af sekundær traumatisering hos børn. 2. Børn fra risikogruppen på fire skoler i Varde har deltaget i forebyggelsesforløb gennemført i samarbejde mellem Varde kommune og CETT/Region Syddanmark. 10. Dokumentation og afrapportering af indsatsen Projektet falder i to faser: 1. Metode- og kompetenceudvikling, herunder pilotforløb for NUSSA og afprøvning af vurderingsredskab (RMEtest). 2. Etablering af forebyggelsestilbud, herunder NUSSAforløb, og gennemførelse af RME-test. Ved afslutningen af fase 1 udarbejdes en midtvejs-

7 statusrapport, som både indeholder status og evaluering af projektgennemførelsen samt en faglig vurdering af projektets foreløbige resultater med NUSSA og RME. Ved projektets afslutning udarbejdes en rapport med evaluering af projektgennemførelsen og samarbejdet ml. projektets aktører samt projektets faglige resultater med NUSSA og RME. Rapporterne udarbejdes af projektleder og forskningskonsulent på baggrund af rapportering fra projektets øvrige deltagere. Projektets væsentligste faglige produkter vil være en manual for NUSSA-forløb i danske kommuner samt en videnskabelig artikel vedr. udvikling af RME-test for børn. Til dokumentation og formidling af projektets metodeudvikling og program vil CETT producere en kort dokumentarfilm med optagelser fra NUSSA-aktiviteter og interviews. 11. Projektets forankring Fagfolk fra B&U-området og lægestanden i Varde Kommune vil have kompetencer til tidlig opsporing og henvisning til forebyggelsesindsats for børn i risikogruppen. Projektet udvikler en metode og implementeringsmodel som vil stå til rådighed og være direkte anvendelig for lærere, pædagoger og psykologer fra Varde og andre danske kommuner. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Varde vil have et nyt redskab, RME-testen, til rådighed i sin vurdering af børn med særlige behov. På CETT vil de udviklede metoder for NUSSA og RME indgå i udviklingen af forebyggelses- og behandlingstilbud på højeste faglige niveau. Henimod projektets slutning vil resultaterne blive formidlede og diskuterede ved en konference for fagfolk fra kommuner, regioner, stat samt private aktører. CETT har på nuværende tidspunkt modtaget henvendelser fra fagfolk fra tre andre kommuner i Region Syddanmark, som har udtrykt behov for metoder til forebyggelsesarbejdet med børn i risikogruppen. CETT vil derfor tilbyde interesserede kommuner et informationsmøde med fremvisning af dokumentarfilmen fra Varde og med henblik på etablering af forebyggelsestilbud i andre kommuner. 12. Projektets organisering og bemanding Koordineringen af projektet vil blive forestået af en projektleder på deltid, som refererer til en styregruppe med repræsentanter for Varde Kommune og CETT. Styregruppen tager de overordnede beslutninger vedrørende

8 projektets gennemførelse. Projektets udvikling følges af en referencegruppe, som ikke har beslutningskompetence men afgiver faglige udtalelser om forebyggelsesindsats og metodeudvikling. Følgende har givet tilsagn om deltagelse: Psykolog, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, Varde Undervisningskonsulent Jonna Wrigley, Tosprogs- Taskforce, Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen Autoriseret psykolog Eva Malte, specialist i børnepsykologi og børn fra traumatiserede familier Ledende overlæge Kim Birkedahl, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling, Kolding Ledende overlæge Peter Fristed, Almenpsykiatrisk Afdeling, Middelfart Ledende overlæge Kirsten Støvring, Almenpsykiatrisk Afdeling, Vejle Centerleder Ulla Lindgren, Psykiatrisk Informationscenter, Region Syddanmark Projektlederen leder en projektgruppe bestående af delvist frikøbte medarbejdere: en familiekontaktmedarbejder på 1/5 tid, psykologer fra PPR samt NUSSA-terapeuter (lærere og pædagoger ved skole og SFO). For hver skole udpeger skole- og SFO-ledere tre terapeuter, hvoraf én har ansvaret for kontakten til projektlederen og indgår i projektgruppen. Hver session i et NUSSA-forløb kræver medvirken af to terapeuter. Forskningskonsulent ved CETT, Jens Hardy Sørensen, vil udarbejde manual for NUSSA-forløbene samt uddanne NUSSA-terapeuterne i løbet af fem uddannelsesdage, hvor terapeuterne indøver kommende sessioner og får supervision vedrørende allerede afholdte sessioner (jf. bilag 2). Under afholdelsen af sessionerne vil NUSSA-terapeuterne få bistand af en NUSSA-konsulent (psykolog) fra CETT, som vil deltage i tre sessioner på hvert forløb. 13. Tidsplan: Projektet forventes igangsat: og afsluttet: Angiv en plan for hvert finansår: Justeret plan vedlagt som bilag 1 Fase 1: Fase 2: Udfyldes kun ved ansøgning om driftsstøtte: Beskrivelse af organisation/funktion