Energibesparende foranstaltninger på Odense Universitetshospital

Transkript

1 Energibesparende foranstaltninger på Odense Universitetshospital Studerende: Britta Vestergaard, Vejleder: Flemming Eriksen Kommunalt budget, Hold nr. FH

2 Side 2 af 9 1. Indledning Problemfelt Personlig nysgerrighed Problemformulering Spørgsmål Hypoteser Begrebsafklaring Afgrænsning/Forudsætninger Metode, Teori og Empiri Metode Teori Empiri Analyse Konklusion Obligatoriske bilag Litteraturfortegnelse Indholdsfortegnelse til projekt Tidsplan for projekt...9

3 Side 3 af 9 1. Indledning 1.1. Problemfelt Økonomien i den offentlig sektor er meget stram og der skal hele tiden prioriteres og vendes 25-ører for at få optimal udnyttelse af de økonomiske ressourcer. Samtidig er der fuld fart på den teknologiske udvikling både inden for behandlingsmetoder og apparaturer/maskiner der bliver mere præcise, mere brugervenlige og hjælper med til at øge behandlingshastigheden Apparaturerne/maskinerne på Odense Universitetshospital (fremover kaldt OUH) lider under at anlægsinvesteringerne ikke har fulgt med den teknologiske udvikling og mange af maskinerne er nedslidte og forældede. Derfor er der krav til en løbende (og hurtigere) udskiftning af de eksisterende maskiner inden for en snæver økonomisk ramme Personlig nysgerrighed Jeg vil i denne opgave forsøge at finde en løsning på kombinationen af øgede krav til anlægsinvesteringer og den knappe økonomi. Jeg vil forsøge at bevise, at investeringerne i et vist omfang kan dækkes af de energibesparelser der kommer ved at skifte anlæggene/maskinerne ud med mere tidssvarende modeller. 2. Problemformulering 2.1. Spørgsmål Er det muligt at dække de løbende anlægsinvesteringer ved hjælp af energibesparende foranstaltninger så de kan blive økonomisk rentable inden for afskrivningsperioden? For bedst at svare på dette vil jeg forsøge at bryde spørgsmålet op og forsøge at svare på nedenstående underspørgsmål Kan de løbende udskiftninger af maskiner/apparturer dækkes af Region Syddanmark (i det efterfølgende kaldt RSD) investeringspulje og hvilke krav er der til denne (f.x. økonomisk tilbagebetalingstid)? Vil det være en fordel for RSD at entrere med eksterne firmaer der finansierer anlægsinvesteringen mod at få del i energibesparelsen? 2.2. Hypoteser Jeg tror det er muligt, at dække store anlægsinvesteringer ved hjælp af energibesparende foranstaltninger, men ikke alle. Med i overvejelserne skal også tages besparelser på vedligeholdelsesudgifter, som ikke decideret er energibesparende. En leasing lignende aftale (ESCO samarbejde) med et eksternt firma kan være en fordel i forhold til, at RSD ikke har mulighed for at øge de samlede indtægter på grund af tredelingen i regionens økonomi. Jeg tror også at det vil være svært at dække alle de nødvendige investeringer via RSD s investeringspulje, da der også er andre hospitaler og institutioner i Regionen der har brug for anlægsinvesteringer Begrebsafklaring En tunnelvaskemaskine er et anlæg, hvor snavset service/bestik/bakker kommer ind i den ene ende, bliver forskyllet, mellemskyllet, kemisk vasket, skyllet og lufttørret hvorefter det rene service/bestik/bakker kommer ud af maskinen på et

4 Side 4 af 9 bånd og er klar til brug igen. Restvarmen fra lufttørringen bliver brugt til at opvarme skyllevandet. Se et billede af en tunnelvaskemaskine i bilag 1. ESCO betyder energy service company og kan oversættes til en energitjenestevirksomhed der planlægger og udfører energibesparelser for andre. 1 Det er en samarbejdsform mellem en privat energitjenestevirksomhed (ESCOen) og en offentlig myndighed (i denne opgave RSD). Ved et ESCO samarbejde foretages der forbedringer og investeringer i offentlige anlægsprojekter som finansieres af de opnåede energibesparelser. Ved indgåelse af aftalen garanterer ESCOen RSD en energibesparelse. Holder den ikke stik skal ESCOen dække forskellen mellem den garanterede besparelse og den realiserede. En aftale løber normalt 5-10 år Tredelingen af regionernes økonomi betyder, at deres økonomi er delt op i tre områder sundhed, udvikling og social- og specialundervisning. De områder skal hver især balancere og ikke komme ud med underskud. Finansieringen af områderne kommer fra staten i form af bloktilskud og aktivitetstilskud samt fra kommunerne i form af grundbidrag, aktivitetstilskud og takstbetalinger. Regionerne har ingen direkte skatteindtægter og kan derfor ikke sætte skatten op, hvis budgettet ikke kan hænge sammen. Facilities Management (FM) er den afdeling på OUH som bl.a. dækker Teknisk Stab der har tilsynsbudgettet som er det samlede budget for energi, Teknisk Sektion der har forvaltningsbudgettet som er det budget der bruges til at holde hospitalet kørende med vedligeholdelsesopgaver både på det udstyr som er ejet af de enkelte afdelinger og på det udstyr som er fælles for alle afdelinger (f.x. elevatorer og andre tekniske installationer) samt Projektafdelingen der tager sig af større bygge- og anlægsprojekter på hele OUH Afgrænsning/Forudsætninger I Hovedkøkkenet på OUH står de for at skulle udskifte tunnelvaskemaskiner for ca. 1,8 million kroner. Jeg ønsker at begrænse min undersøgelse til kun at dække dette projekt og ikke se på apparaturer, da de arbejdsmiljømæssige og patientforløbsmæssige områder vil blive for omfattende at beskrive i denne opgave. Jeg ønsker også at se bort fra at RSD bygger et nyt supersygehus som skal stå færdigt om 8-10 år. De forskellige afdelinger på OUH vil rykke ud gradvist og det vil vare længere tid før alle afdelinger er flyttet ud på den nye matrikel og derfor er der brug for at OUH fungerer optimalt i mange år endnu. Derfor vurderer jeg, at der stadig er brug for væsentlige anlægsinvesteringer på den nuværende matrikel. Det er også realistisk at forestille sig, at nyere maskineri eller apparaturer vil blive flyttet med til det nye hospital. Problemstillingerne med energibesparende foranstaltninger og de låneregler der er forbundet med dem blev efter bekendtgørelse nr. 343 af 29. april ens for regioner og kommuner og jeg har derfor valgt at se på dem ud fra den region jeg er ansat i. 1 Kilde: 2 Kilde:

5 Side 5 af 9 3. Metode, Teori og Empiri 3.1. Metode Ved hjælp af to interviews og indsamling af eksisterende data vil jeg udarbejde en eksplorativ/problemidentificerende undersøgelse for at beskrive problemet med OUH s knappe økonomi og kravet om kommende anlægsinvesteringer samt finde områder som senere kan uddybes i en grundigere analyse. Herved håber jeg at kunne finde nye områder, hvor der kan opnås en energibesparelse til gavn for hospitalet som helhed og ikke kun FM/de enkelte afdelinger 3.2. Teori For at kortlægge det teoretiske fundament for problemet vil jeg komme ind på den energispareaftale (se bilag 2 og 3) der er indgået mellem Danske Regioner og den daværende klima- og energiminister om realiseringen af energibesparelser i regionerne som var årsagen til ændringen af de regionale lånemuligheder. Jeg vil desuden kommentere på en artikel fra Altinget.dk 3, hvor formanden for Danske Regioners forening, Bent Hansen, kommenterer på Regeringens genopretningsaftale Empiri Som primær empiri vil jeg lave to interviews (interviewguides er vedlagt som bilag 4); et med sektionsleder for den Tekniske Sektion i FM samt et med sektionsleder for Teknisk Stab i FM. Der foreligger en rapport, der beskriver ESCO samarbejde mellem TAC (nu Schneider Electrics) og Middelfart Kommune samt en rapport om Energisparepotentialer hos Odense Universitetshospital. Disse to rapporter vil jeg medtage som sekundær empiri. Herudover vil oplysninger fra RSD s centrale regnskabsafdeling vedrørende regler for anvendelse af investeringspuljen og lån til anlæg medtages. 4. Analyse Som det fremgår af Regeringens 2020 plan 4 bliver der stillet større krav til sundhedsvæsenet i form af nye fælles akut modtagelser, krav til mere effektive patientforløb med færre genindlæggelser samt Kræftplan III. For at kunne honorere disse krav vil det være nødvendigt med mere økonomi til sygehusene, men iflg. formanden for Danske Regioner er det beløb der bliver givet til regionerne som kompensation i forbindelse med genopretningsplanen fra 2010 alt for lavt 3. De 5 mia. der bliver givet over 3 år svarer iflg. Danske Regioner til en vækst på under 2% mod en vækst på op 3% i 2010 og 8% i året før. Det er dermed Danske Regioners holdning, at pengene brugt inden de bliver bevilliget. Som følge af tredelingen af regionernes økonomi (beskrevet under punkt 2.3), der betyder, at økonomien på sundhedsområdet skal balancere, er det derfor 3 Kilde: 4 Kilde: velfaerd_web.pdf (side 24-25)

6 Side 6 af 9 nødvendigt at finde besparelser/effektiviseringer og andre finansieringsmuligheder for at kunne få den økonomiske kabale til at gå op når man ønsker at investere/gennemføre anlægsprojekter. I den forbindelse er det muligt at opnå alle tre ting ved at tænke i energimæssige foranstaltninger. Ved at lave løbende investeringer i nye maskiner kan OUH opnå effektiviseringer ved at arbejdsgange/rutiner og patientforløb bliver tilpasset. Vedligeholdelsesudgifter på nye maskiner vil alt andet lige også være mindre end på nedslidte og gamle maskiner, hvorfor der også her er en gevinst at hente. I forbindelse med ændringen af regionernes lånemuligheder er det nu også muligt at optage lån til energimæssige forbedringer. Dette falder også godt i tråd med den aftale der er indgået mellem Danske Regioner og klima- og energiministeren om realiseringen af energibesparelser i regionerne. Heraf fremgår det, at investeringer med en tilbagebetalingstid på indtil 5 år skal gennemføres med mindre væsentlige forhold taler imod det. RSD har i forbindelse med at der på finansloven for 2010 blev afsat en pulje penge til (med-)finansiering af fremrykning af mindre vedligeholdelsesprojekter på sygehusene, søgt denne pulje og har indtil videre fået tildelt 59 mio. kr. mod at regionen selv bidrog med et tilsvarende beløb. Derudover har Regionsrådet besluttet at fremrykke investeringer for i alt 1,0 mio. kr. i årene som er finansieret af likvide aktiver. Her indgår bl.a. opgraderinger af igangværende byggerier til lavenergiklasse 2015 samt konsekvenser af energimærkeordningen. Der er i samarbejde med et eksternt energirådgivningsfirma fundet projekter med mulige energibesparelser - herunder udskiftning af tunnelvaskemaskinerne i Hovedkøkkenet som søges finansieret bl.a. af de nævnte puljer. Det er desuden muligt for OUH at låne i regionen til finansiering af anlægsudgifter med energibesparende formål. Som krav er, at OUH bliver trukket i budget fra regionen svarende til den forventede energibesparelse. Dette budgettræk fortsætter frem i tiden også efter lånet er tilbagebetalt. Besparelserne ved udskiftning af tunnelvaskemaskinerne er beskrevet i rapporten Energisparepotentialer hos Odense Universitetshospital. Af denne rapport fremgår det, at ved en investering på 1,7 mio. kr. vil den økonomiske tilbagebetalingstid være ca. 4 år ud fra de kendte el- og varmepriser og dermed rentabel i forhold til de krav der er fremsat af klima- og energiministeren. I forbindelse med udskiftning af tunnelvaskemaskinerne har det været med i overvejelserne, om der skulle indgås et ESCO samarbejde med Schneider Electric for at finansiere projektet. Det ville betyde, at OUH ville blive garanteret en besparelse som rækker ud over den økonomiske tilbagebetalingstid der er for investeringen. Det er dog besluttet, ikke at vælge denne løsning i forbindelse med det nævnte projekt. 5. Konklusion Regeringen er meget interesseret i at regionerne gennemfører energibesparelser da det vil være til gavn for samfundet som helhed og vil hjælpe med til at nå flere

7 Side 7 af 9 forskellige af regeringens mål (f.x. nedbringelse af CO2). For at nå de mål var det nødvendigt at ændre regionernes låneregler. Det vil dog være en fordel for regionerne, hvis reglerne blev ændret yderligere, så kravet om deponering falder væk. Dette ville øge motivationen i regionerne til at indgå flere ESCO aftaler. Hvis OUH havde valgt at indgå et ESCO samarbejde og dermed overlade finansieringen til ESCO en ville det betyde, at der skulle deponeres et tilsvarende beløb da der så er tale om ekstern finansiering og ikke regional. Det ville vare op til 25 år at få pengene tilbage igen, så dermed ville det ikke være rentabelt af indgå samarbejdet. Økonomien og likviditeten i RSD er imidlertid så god, at det ikke er nødvendigt for regionen at optage lån til dækning af projekter på 1,7 mio. og derfor kunne projektet blive finansieret af den regionale investeringspulje. Det er på nuværende tidspunkt endnu ikke afklaret om RSD vil bevillige pengene. De øvrige søgte puljer har givet afslag, så derfor er projektet midlertidigt sat i bero. Selv om RDS s økonomi er stærk, hænger OUH i bremsen med store underskud og afdrager i forvejen på store lån til regionen. Det er derfor endnu mere interessant for OUH at finde effektiviserings- og besparelsesområder. Derfor tyder alt på, at der fremover vil blive arbejdet meget med at finde områder, hvor der med fordel kan iværksættes energibesparende foranstaltninger. Der er mange aktører i den proces med hver deres aktie. Afdelingerne vil drage fordel af bedre/hurtigere patientforløb (og dermed øget produktivitet), FM som vil opnå besparelser på vedligeholdelsesbudgetterne og vi vil tilmed se lavere energiforbrug alt i alt en win-win situation. Opgaven ligger i, at finde de områder, hvor der kan opnås besparelser og få forankret opgaven i et regi, hvor der er ressourcer og viden til at håndtere den optimalt. I den forbindelse er det hensigtsmæssigt at få en eller flere eksterne konsulenter ind over for at vurdere på hospitalet som helhed (ikke kun i forbindelse med energimærkeordningerne) og dermed tænke i helheder i stedet for i budgetområder. Det var den tankegang der førte til tunnelvaske projektet og det vil fremover blive mere brugt end tidligere. For OUH er der en yderligere motivationsfaktor i forhold til energibesparelserne. I forbindelse med energibesparende foranstaltninger der kan påregnes at være vedvarende (ikke adfærdsændringer da de holder ikke i længden) er det muligt at søge Energistyrelsen om et beløb på til 25 ører pr. kwh. Det betyder, at når det i vaskemaskineprojektet er muligt at opnå en vedvarende årlig besparelse på kwh vil det kunne give en ekstraindtægt i det år, hvor projektet idriftsættes på kr. Det er derfor min påstand, at energibesparelser under de rette forudsætninger er i stand til at gøre anlægsinvesteringer økonomisk rentable og finansieringen til projekterne kan findes uden låntagning ved at søge statslige midler eller RSD s investeringspuljer. Det vil dog ikke være en fordel finansieringsmæssigt at indgå ESCO aftaler når lånereglerne er som omtalt tidligere

8 Side 8 af 9 6. Obligatoriske bilag 6.1. Litteraturfortegnelse Fra hjemmesider: ekst_velstand_ velfaerd_web.pdf side (24-25) Baggrundsmappe2007og2008/Baggrundsmappe2009/Energispareaftale+Ja nuar+2009.aspx +for+bestyrelsesm%c3%b8der+i+2011/dagsorden+for+bestyrelsesm%c 3%B8de+den+12,-d-,+maj+2011/Punkt ,-d-,+maj+2011.aspx Aftaler/rapporter/andet: Aftale mellem Danske Regioner og klima- og energiminister Connie Hedegaard Energisparepotentialer hos Odense Universitetshospital Analyse af ESCO samarbejder i kommuner Aftaler om finansloven for 2010 (side 12) 6.2. Indholdsfortegnelse til projekt Resume Indledning Problemfelt Personlig nysgerrighed Problemformulering Spørgsmål Hypoteser Begrebsafklaring Afgrænsning/Forudsætninger Metode, Teori og Empiri Metode Teori Empiri Analyse Fra Kyoto aftale til specifikke projekter på OUH Økonomiske gevinster for FM Vedligeholdelsesbudgettet Tilsynsbudgettet Internt samarbejde mellem Teknisk Stab og CTS Økonomiske gevinster for afdelingerne (forbedrede patientforløb) Samfundsøkonomisk perspektiv Fremtidige projekter

9 Side 9 af 9 Nyt supersygehus Konklusion Obligatoriske bilag Litteraturfortegnelse 6.3. Tidsplan for projekt Forventet tidsforbrug til projekt opgaven er 26 uger Uge 1 Problemformulering version 1 Uge 2-9 Dataindsamling (teori/sekundær empiri) afholdelse af interviews/udsendelse af spørgeskemaer Uge Bearbejdningsproces Uge Tilretning af problemformulering og skrivning af analyse Uge Skrivning af konklusion Uge Opsamling, finpudsning og trykning Uge 26 Aflevering