Den anerkendende metode

Transkript

1 Institut for Marketing og Organisation MSc SOL Kandidatafhandling Forfatter: Lars Bloch Mikkelsen Vejleder: Sarah Robinson Den anerkendende metode Med fokus på entreprenørielle processer i Studentervæksthus Aarhus (Sarasvathy, 2008) Business School & Social Sciences December 2013

2 Abstract This Master Thesis examines how Appreciative Inquiry can be used as a tool in entrepreneurial processes in Studentervæksthus Aarhus. The Studentervæksthus is an offer to students from Aarhus University, where they can try to create ideas with their own means. The course is called Sand Box, and it consists of six workshops of three hours each. The course focuses on the individual means of the participants (Effectuation-logic) with an appreciative approach (Appreciative Inquiry). To examine the problem statement four sub-questions were formulated. The first sub-question concerns, how the Effectuation-logic supports or limits entrepreneurial processes. The sub-question is discussed in the Master Thesis, where it is illustrated that it depends on the individuals and the context, because there is a difference, in how people develop their means. Furthermore, the Effectuation-logic supports entrepreneurial processes in dynamic markets, where it is crucial to develop means in contrary to static markets. The second sub-question concerns, how Appreciative Inquiry supports or limits entrepreneurial processes. The sub-question is discussed in the Master Thesis, where it is illustrated that several ideas will be created with this method. In contrary some of these ideas will not result in entrepreneurial opportunities. Instead resources to create these ideas will be a waste to the entrepreneur. From this it can be deduced that Appreciative Inquiry supports entrepreneurial processes, because more ideas will be created by using Appreciative Inquiry. The third sub-question concerns, how Appreciative Inquiry supports or limits the participants in Studentervæksthus Aarhus with regards to creating entrepreneurial opportunities. This subquestion is answered by a qualitative study. It consists of three interviews with selected participants in Sand Box, experiences by previous participants in Sand Box in the book: Fra Viden til Værdi and participant s observations. The three data sources are used to analyze the empirical data. The result of the qualitative study shows that it depends on the individuals, whether entrepreneurial opportunities are created in the Sand Box course. Appreciative Inquiry is contributing to create entrepreneurial opportunities to some participants. In contrary there are participants, who cannot create an idea. It is difficult to define, whether Appreciative Inquiry is Side 2 af 67

3 crucial to creating entrepreneurial opportunities. There are many factors that are crucial to create entrepreneurial opportunities. Appreciative Inquiry is contributing to getting the participants to reflect on their idea, so they can relate to it. From this it can be deduced that there are elements of Appreciative Inquiry, which supports the participants in Studentervæksthus Aarhus with regards to creating entrepreneurial opportunities. Furthermore, there are elements of Appreciative Inquiry, which limits the participants. Predominantly Appreciative Inquiry supports the participants with regards to creating entrepreneurial opportunities. The fourth sub-question concerns, how the teacher in the Sand Box course, Martabolette Stecher, uses Appreciative Inquiry to develop the entrepreneurial processes for the students. This subquestion is answered by a qualitative study. It consists of an interview with Martabolette Stecher, experiences by previous participants in Sand Box in the book: Fra Viden til Værdi and participant s observations. The three data sources are used to analyze the empirical data. The result of the qualitative study shows that the teacher focuses on getting the participants in the Sand Box course to act on their means. This is done with Appreciative Inquiry, where the participants are appreciating each other. The purpose of this is to motivate the participants, so they have more trust in their actions. From the answers of these four sub-questions it can be deduced that Appreciative Inquiry supports and limits entrepreneurial processes. Furthermore, it can be deduced that Appreciative Inquiry mainly supports entrepreneurial processes. Side 3 af 67

4 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Problemstilling Problemformulering Generel afgrænsning Definitioner Teori Videnskabsteori Teorivalg Effectuation-logikken Appreciative Inquiry som metode Transformativ læring AI Anerkendende transformativ læring Diskussion af det teoretiske fundament Diskussion af Effectuation-logikken Bird-in-hand Lemonade Principle Pilot-in-the-plane Affordable Loss Principle Crazy Quilt Hvorledes understøtter eller begrænser Effectuation-logikken entreprenørielle processer? Diskussion af Appreciative Inquiry Transformativ læring AI Anerkendende transformativ læring Hvorledes understøtter eller begrænser Appreciative Inquiry entreprenørielle processer? Præsentation af Studentervæksthus Aarhus Metode Metodevalg Deltagerobservation Interview Fra Viden til Værdi Datatriangulering Side 4 af 67

5 5.2 Præsentation af deltagere Empiri Analyse Empiri Analyse af empiri Hvorledes understøtter eller begrænser den anerkendende samtale deltagerne i Studentervæksthus Aarhus med hensyn til at skabe entreprenørielle muligheder? Effectuation-logikken Åben dialog AI Hvordan bruger underviseren i Sand Box forløbet den anerkendende samtale til at udvikle entreprenørielle processer hos de studerende? Effectuation-logikken Åben dialog AI Diskussion Konklusion Perspektivering Bibliografi Bilagsoversigt Bilag 1 Interviewguide - Martabolette Stecher Bilag 2 Interviewguide - udvalgte deltagere fra Sand Box forløbet Bilag 3 Kodning af Empiri Side 5 af 67

6 1. Indledning I et globalt og komplekst samfund, som vi lever i, er det vigtigt at være innovativ og fleksibel, da samfundet og markederne ændrer sig. Derved er entreprenørskab et vigtigt element til at skabe nye markeder, som afspejler det samfund, vi lever i. Da det praktisk talt er umuligt at spå om samfundets udvikling, er det svært at planlægge, hvad der vil ske i fremtiden. Dette medfører, at det er vigtigt at være løsningsorienteret, så man kan handle hurtigt, når ukendte situationer opstår og derved finde den bedst mulige løsning. I stedet for at forsøge at minimere problemerne ved at være problemorienteret vil det være spændende at fokusere på løsningsforslag, da det kan udvikle det samfund, vi lever i. For at være løsningsorienteret er det vigtigt, at de midler, der er til rådighed, udnyttes på den bedst mulige måde. Derved er det spændende at undersøge, om en positiv tilgang kan være med til at optimere midlerne. Vigtigheden af en positiv tilgang bliver pointeret af Barbara Fredrickson, som er forsker i positiv psykologi. Hun er kommet frem til, at der skal tre positive oplevelser til at opveje en negativ oplevelse. Derfor er det vigtigt at træne de positive oplevelser, da det er de negative oplevelser, man husker. Positivitet gør mennesker åbne, hvilket kommer til udtryk ved, at de positive følelser er med til at åbne op for vores hjerter og sind. Dette bevirker, at vi bliver mere modtagelige og kreative, hvilket er afgørende i entreprenøriel aktivitet (Fredrickson, Barbara, 2009). Den metode, der ofte bliver anvendt i uddannelsessystemet, er problemorienteret, hvilket er indsnævrende, da den ikke er med til at udvide det enkelte menneskes horisont. Det kan være medvirkende til at bremse den altafgørende handlekraft hos den enkelte iværksætter, da man i dette fokus lærer, at det er nok at beskrive: Hvad vi ville gøre, hvis vi skulle gøre noget (Kirketerp, Anne L., 2011). I dagens Danmark vil vi gerne have, at studerende engagerer sig i samfundet og skaber bæredygtige forandringer. Disse værdiskabende handlinger stemmer ikke overens med det, de studerende lærer i det nuværende uddannelsessystem. Her belønnes analyse, refleksion og grundighed. For at en iværksætter skal have succes, er det vigtigt, at personen har meget handlingstillid. Mange mennesker tænker, at det kun er bestemte typer, der kan blive iværksættere. I Causationlogikken er det også meget vel muligt, hvor der er nogle definerede mål, der tages udgangspunkt i. Hermed ved iværksætteren fra begyndelsen, hvordan alle skridt skal tages, da man planlægger sig Side 6 af 67

7 frem til målet. Problemet ved det er, at den verden, vi lever i, er meget kompleks og usikker, og derved giver det ikke så meget mening at planlægge. Hvis der i stedet tages udgangspunkt i Effectuation-logikken, kan alle mennesker i princippet blive iværksættere. Denne logik er middelorienteret og tager udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? (Sarasvathy, 2008). Dermed tager individet udgangspunkt i sin personlighed, sine interesser og sit netværk. Denne teori bygger på muligheden for fuld kontrol, da fremtiden skabes af os selv hver eneste dag. Der bruges delmål, så der hele tiden kan tages den bedst mulige beslutning med fuld kontrol, da man ikke planlægger længere frem end til den næste, bedste handling (Sarasvathy, 2008). Afhandlingen vil kombinere det anerkendende i forhold til Effectuation-logikken, hvor der vil analyseres, hvorledes det understøtter eller begrænser entreprenørskab. Formålet er at undersøge, om der kan skabes idéer ved at have en positiv tilgang til egne evner og handlekraft. Her vil Studentervæksthus Aarhus danne ramme om afhandlingens empiri, hvor der vil blive analyseret, hvorledes den anerkendende samtale understøtter eller begrænser idéskabelsen. Studentervæksthus Aarhus er et tilbud til studerende på Aarhus Universitet, hvor der er mulighed for at stifte bekendtskab med entreprenørskab. Forløbet hedder Sand Box, og det består af seks workshops af tre timer. Der arbejdes med en middelorienteret tilgang, hvor der tages udgangspunkt i de studerendes midler. 1.1 Problemstilling Denne afhandling har til formål at undersøge, hvorledes en positiv tilgang kan understøtte eller begrænse idéskabelsen i entreprenørskab. Det er derved interessant at undersøge, om et ændret mindset fra negativ til positiv kan frigøre noget energi til at skabe entreprenørielle muligheder. Hvis det viser sig, at et positivt mindset kan være med til at skabe muligheder og handlekraft, vil det være brugbart i mange af de udfordringer, som det danske samfund står over for. Der er behov for kreativitet, så danske arbejdspladser kan bevares i landet, og nye virksomheder udvikles. Hvis et ændret mindset kan hjælpe med det, vil det kunne gavne det danske samfund. For at undersøge hvorledes den anerkendende samtale understøtter eller begrænser idéskabelsen i Effectuation-logikken, vil følgende problemformulering blive undersøgt: Side 7 af 67

8 1.2 Problemformulering Hvorledes understøtter eller begrænser den anerkendende samtale entreprenørielle processer i Studentervæksthus Aarhus? Problemformuleringen vil blive specificeret ved at svare på følgende fire underspørgsmål. Dette har til formål at diskutere det teoretiske grundlag og analysere empirien. Hvorledes understøtter eller begrænser Effectuation-logikken entreprenørielle processer? Hvorledes understøtter eller begrænser Appreciative Inquiry entreprenørielle processer? Hvorledes understøtter eller begrænser den anerkendende samtale deltagerne i Studentervæksthus Aarhus med hensyn til at skabe entreprenørielle muligheder? Hvordan bruger underviseren i Sand Box forløbet den anerkendende samtale til at udvikle entreprenørielle processer hos de studerende? 1.3 Generel afgrænsning Afhandlingen har fokus på, hvordan Appreciative Inquiry (AI) kan understøtte eller begrænse entreprenørielle processer. Det har til formål at undersøge, om der kan skabes idéer ved at være anerkendende i tale og handling. Da idéskabelse er centralt i afhandlingen, vil Effectuationlogikken være den grundlæggende teori, som afhandlingen er bygget op omkring, da den er idéskabende. Den vil blive sammenlignet med Causation-logikken for at beskrive forskellene mellem de to tilgange. Grunden til, at Causation-logikken ikke vil blive udførligt beskrevet er, at det er en målorienteret tilgang, hvorved der ikke er fokus på at skabe idéer. Denne logik har fokus på at opdage idéer, som allerede findes i markedet (Kirzner, 1999). De to tilgange vil blive defineret i afsnit 1.4. Den anerkendende tilgang, AI, er valgt, da det er spændende at analysere, om den kan benyttes som en metode til at understøtte entreprenørielle processer. Det vurderes, at AI vil passe godt til idéskabelse i Effectuation-logikken, da den kan medvirke til at udvikle kreativitet hos iværksætteren. Derved har der ikke været fokus på en kritisk tilgang til idéskabelse, da det antages, at den vil begrænse kreativiteten hos iværksætteren. Side 8 af 67

9 Empirien er samlet i Sand Box forløbet i Studentervæksthus Aarhus. Det er et tilbud for studerende på Aarhus Universitet, hvor der er fokus på entreprenørskab med en anerkendende tilgang. Da dette forløb desuden beskæftiger sig med Effectuation-logikken, er det et relevant sted at samle data. Der er foretaget deltagerobservation og kvalitative interviews af udvalgte personer for at opnå forståelse for, hvordan den anerkendende tilgang virker på de studerende. Kvantitative undersøgelser er fravalgt, da formålet ikke er at måle, hvordan den anerkendende tilgang bliver opfattet af de studerende. Det antages, at det er subjektivt, hvordan den anerkendende tilgang bliver opfattet af de studerende, hvorved det er vanskeligt at lave målinger. 1.4 Definitioner Afsnittet vil definere og beskrive nogle af de centrale udtryk og termer, der vil blive brugt i løbet af afhandlingen. Formålet med dette er at skabe overensstemmelse mellem forfatteren og læsernes forståelse og opfattelse heraf. Appreciative Inquiry: Forkortes til AI. Det er en tilgang, som har til formål at realisere potentiale ved at være anerkendende i tale og handling. Den anerkendende samtale vil være et synonym for Appreciative Inquiry i denne afhandling. Tilgangen defineres som en metode og ikke en teori. Biased undersøgelse: Henviser til at der er en skævhed i undersøgelsen. Derved vil resultatet af undersøgelsen ikke give det retvisende billede. Causation-logikken: Denne logik har et målorienteret fokus, hvor alt analyseres fra begyndelsen, så der kan udarbejdes en forretningsplan, som beskriver den lige vej til målet. Grundantagelsen er, at verden er forudsigelig. Derfor kan man lave en forretningsplan, der indeholder, hvad der vil ske, indtil målet er nået. Kirzner s discovery view defineres som en del af Causation-logikken, da mulighederne i discovery view allerede er i markedet, hvilket gør det mere optimalt at planlægge og analysere (Kirzner, 1999). Divergent tænkning: Der formås at tænke på måder, der adskiller sig fra konventionelle måder at tænke på. Kreative idéer kan fremkomme. Begrebet er relevant i Effectuation-logikken. Dreamboard: Et drømmebillede, hvor iværksætteren skriver ned, hvad vedkommende gerne vil opnå i fremtiden. Det er op til iværksætteren, hvor lang tidshorisonten for drømmebilledet er. Formålet er, at iværksætteren forsøger at skabe en entreprenøriel mulighed ud fra sine interesser. Side 9 af 67

10 Effectuation-logikken: Denne logik har et middelorienteret fokus, som tager udgangspunkt i Saras Sarasvathy s 5 principper, der omhandler, at vi hele tiden beskæftiger os med den næste, bedste handling. Derved bevares kontrollen, da iværksætteren hele tiden kan foretage den bedste handling i den pågældende situation. Sarasvathy s creation view defineres som en del af Effectuation-logikken, da der skabes muligheder, som endnu ikke er i markedet. (Sarasvathy, 2008). Fuld deltagelse: Denne definition henviser til involveringsgraden i deltagerobservation og betyder, at forskeren har deltaget på lige fod med de andre deltagere. Hvis passiv deltagelse var benyttet som undersøgelsesmetode, ville forskeren ikke deltage på lige fod med de andre deltagere, men sidde på sidelinjen og observere. Handlingstillid: Tillid til at en handling lykkes. Konvergent tænkning: Er domineret af strukturerede og analytiske tilgange, hvor der arbejdes frem mod et bestemt mål. Begrebet er relevant i Causation-logikken. Løsningsorienteret tilgang: En tilgang, der har fokus på at finde den bedst mulige løsning i den pågældende situation. Dens formål er at skabe en god overordnet løsning, som virker på lang sigt. Der er fokus på et helhedsbillede, hvorved det er en forebyggende tilgang, da den forsøger at skabe en løsning, som kan undgå fremtidige problemer. Mindset: Hvilken tilgang individet har til en situation, og hvordan individet opfatter situationen. Det kan være positivt eller negativt. Kan også forstås som mental model. Problemorienteret tilgang: En tilgang, der har fokus på problemerne, og hvordan de løses. Det kan ofte være et kortsigtet perspektiv, da kun ét problem løses af gangen. Derved kan andre problemer nogle gange opstå ved at, der ikke er fundet en overordnet løsning. Tacit knowledge: Tavs viden. Det er viden, som er svært at overføre fra én person til en anden ved at skrive det ned. Det kan være viden, der foregår i en organisation, som kan være vanskelig at overføre til en anden organisation. Transformativ læring: Den læring, der opstår, når der sker ændringer i en organisations- eller i individets mindset. Kan også forstås som identitetsforandring. Side 10 af 67

11 2. Teori Det følgende afsnit vil redegøre for afhandlingens teoretiske ramme samt den videnskabsteori, der er blevet benyttet i afhandlingen. Afsnittet vil endvidere beskrive Sara Sarasvathy s Effectuationlogik i forhold til at skabe idéer. Denne logik beskæftiger sig med de midler, der er til rådighed, hvilket gør den til en middelorienteret teori. Idéen med den er at udfordre den traditionelle måde at ræsonnere på, hvilket tager udgangspunkt i Causation-logikken, som er målorienteret. Yderligere vil AI metoden blive beskrevet, som har et positivt og anerkendende fokus. Til sidst vil der blive beskrevet, hvorledes AI understøtter eller begrænser Effectuation-logikken, når der skabes idéer. 2.1 Videnskabsteori Dette afsnit vil beskrive den videnskabsteori, der er blevet benyttet i afhandlingen. Tilgangen, der er gjort brug af, kan karakteriseres som deduktion. Det er den, da der er indsamlet data, som er brugt til at forstå, hvordan teorierne bliver opfattet af deltagerne. Empirien er blevet benyttet til at teste teorierne i modsætning til induktion, som er teoriskabende. Den benyttede videnskabsteori er hermeneutik, da formålet er at opnå forståelse for, hvordan den anerkendende samtale påvirker de studerende, når de prøver at skabe idéer. Derudover er aktørtilgangen blevet benyttet, da den anerkendende samtale kan virke forskelligt på de studerende, som derved er subjektive. Derfor er der ikke et rigtigt svar, men formålet er at opnå forståelse for individerne, da de er forskellige. 2.2 Teorivalg Det følgende afsnit har til formål at forklare, hvorfor de pågældende teoretikere er valgt, samt hvad deres teorier skal bidrage afhandlingen med. Afhandlingens teoretiske ramme er bygget op omkring Effectuation-logikken. Endvidere vil AI blive behandlet som en metode. For at belyse hvordan der skabes idéer, vil der blive taget udgangspunkt i Saras Sarasvathy s artikler omkring Effectuation-logikken. Det er en logik, der står i kontrast til den traditionelle Causation-logik. Hvor Causation-logikken er målorienteret, er Effectuation-logikken middelorienteret. Grunden til det er, at Effectuation-logikken, som vil blive behandlet i afhandlingen, tager udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg? (Sarasvathy, 2008). Derved er det et internt fokus, som tager udgangspunkt i Side 11 af 67

12 iværksætteren. Energien kan derved antages at komme fra iværksætteren selv, da idéen vil udspringe fra disse tre typer af midler. Modsat Causation-logikken, hvor der arbejdes ud fra et forudbestemt mål, hvor energien ikke nødvendigvis kommer fra iværksætteren, da idéen ofte opdages i markedet ved at iværksætteren er alert (Kirzner, 1999). Effectuation-logikken henvender sig til alle mennesker, da alle i princippet kan blive iværksættere, hvis de har lyst til det, da logikken tager udgangspunkt i midlerne. Det er en anden holdning end Causation-logikken, hvor der er forskel på iværksættere og ikke-iværksættere. Der er det for eksempel vigtigt, at iværksætteren er risikovillig, da det ofte kræver ekstern finansiering fra en bank eller lignende for at kunne realisere sin mulighed (Alvarez et al., 2007). Derfor er Effectuation-logikken interessant at have fokus på i denne afhandling. Saras Sarasvathy er den mest anerkendte forfatter inden for sit arbejde med Effectuation-logikken, hvorved hun må siges at være en troværdig kilde. Dog er der risiko for, at hun kan være subjektiv i sine holdninger omkring Effectuation-logikken i forhold til Causation-logikken, da hun beskæftiger sig med Effectuation-logikken, som er et modstykke til Causation-logikken. Det betyder, at der vil blive forholdt sig kritisk til hendes logik. AI er en anerkendende tilgang, som beskriver, hvordan potentiale kan realiseres ved at være anerkendende. Denne tilgang har både et internt og et eksternt fokus, idet den anerkendende samtale er en samtale, hvor deltagerne er anerkendende overfor hinanden. Ved at fokusere på det positive kan der opstå muligheder, hvorved det er interessant at undersøge, hvorledes AI kan understøtte idéskabelsen hos en iværksætter. Tilgangen har ikke været fremme i ret mange år, hvilket gør den interessant i forhold til, hvordan den kan bruges i entreprenørielle processer, da det er et modtræk til den problemorienterede tilgang. Litteraturen vil hovedsageligt være artikler af David L. Cooperrider, som er en af de mest anerkendte forfattere inden for AI. Da Cooperrider er tilhænger af det anerkendende, kan han ligeledes være subjektiv i sine holdninger, hvorved det er vigtigt at være kritisk overfor tilgangen. Yderligere var teori U med i overvejelserne om at blive inddraget i afhandlingen, da den tager udgangspunkt i et åbent sind, et åbent hjerte og en åben vilje (Scharmer, 2007). Et åbent sind omhandler, at man skal være åben for, at virkeligheden kan forstås på mange måder, hvorved man skal slippe at dømme og bedømme. Det kan relateres til AI, hvor der stilles anerkendende spørgsmål, som leder til refleksion hos iværksætteren. Et åbent hjerte kan relateres til AI, idet der Side 12 af 67

13 forsøges at skabe nye muligheder ved at være anerkendende. En åben vilje kan relateres til Effectuation-logikken, idet iværksætteren skal være åben for at handle på de muligheder, der viser sig. Teorien er udviklet af Claus Otto Scharmer. Da teorien kan relateres til Effectuation-logikken og AI, ville den være overflødig at have med i afhandlingen. Den ville ikke give mere teoretisk viden, hvis den var inkluderet. Effectuation-logikken og AI er valgt på baggrund af, hvordan de komplimenterer hinanden, hvilket gør det interessant at undersøge, hvorledes den anerkendende samtale kan understøtte eller begrænse idéskabelsen i Effectuation-logikken. 2.3 Effectuation-logikken Denne logik har et internt fokus, da den starter med at se på de midler, der er til rådighed, og derved tillader målene at udvikle sig med tiden. Dermed tages der udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg?. Med disse midler vil iværksætteren forsøge at forestille sig udviklingsmuligheder, som kan skabes ud fra disse midler. Uden planlægning kan der handles på noget, da man har disse ressourcer tæt ved hånden. I modsætning til Causation-logikken, hvor der analyseres og planlægges, før der kan handles, kan der hele tiden handles på noget i Effectuation-logikken. Dette sker på daglig basis med de involverede parter, hvor der hele tiden handles på de ressourcer, der er til rådighed. Idéer bliver foreslået, ændret, genskabt på en anden måde osv. Gennem disse handlinger kommer der flere midler, da de involverede parter sammen får mere viden ved samarbejde. Derfor kan forretningsmuligheden udvikle sig løbende. Derved bydes overraskelser velkomne, hvor man lærer at navigere sig igennem disse overraskelser, så man finder sin egen vej til målet. Denne logik er meget fleksibel, da der løbende kan ændres fokus mod det punkt, hvor der er mest motivation og en umiddelbar forretningsmulighed. Logikken bygger på kontrol, da man for hver handling kan træffe det bedst mulige valg i den pågældende situation. I Causation-logikken planlægges idéen fra start ved at udarbejde en forretningsplan og advarer om, at der kan forekomme overraskelser i løbet af processen. Her ses overraskelser, som noget negativt, hvilket man ikke selv har kontrol over. Logikken bygger på forudsigelser, hvor der i forretningsplanen bliver taget højde for, hvad der kan ske. Derfor er denne logik ikke fleksibel, da eksterne overraskelser kan give problemer i forretningsplanen. Det er derfor et eksternt fokus, fordi man ikke selv har kontrol over disse Side 13 af 67

14 eksterne overraskelser, da man har planlagt det hele fra start. Grundantagelsen er, at verden er forudsigelig. Effectuation-logikken vender det på hovedet ved at tage små skridt, hvor den næste bedste, handling, kan blive udført. På den måde har man selv kontrollen, da man hele tiden kan træffe den bedste beslutning (Sarasvathy, 2001a). Grundantagelsen er, at verden skabes, mens vi går. Saras Sarasvathy har identificeret 5 principper, som Effectuation-logikken er bygget op omkring. De vil blive beskrevet i det følgende afsnit. Det første princip kaldes Bird-in-hand, som går ud på, at identificere hvem du er, hvad du ved og hvem du kender. Det er de førnævnte tre typer af midler, som der tages udgangspunkt i. 1. Hvem er jeg? Mine karaktertræk, evner, egenskaber, prioriteringer og værdier. 2. Hvad ved jeg? Min uddannelse, erfaring og ekspertise. 3. Hvem kender jeg? Min familie, venner, kolleger og netværk generelt. Disse midler kan hjælpe iværksætteren til at fokusere på sig selv og finde ud af hvilke skridt, der kan tages ud fra de pågældende midler. Målet bliver i høj grad styret af midlerne, der løbende kan ændre sig efterhånden, som de tilgængelige midler ændrer sig. Forhåbentligt vil midlerne blive bedre i løbet af processen (Sarasvathy, 2001b). Det næste princip kaldes Lemonade Principle, som handler om at byde overraskelser velkommen og udnytte dem til egen fordel. Det er en anden tilgang til overraskelser end Causation-logikken, hvor overraskelser er noget, der forsøges at tage højde for fra begyndelsen, når markedet analyseres. I stedet handler dette princip om at anerkende og værdsætte livets tilfældige begivenheder og bruge dem til noget produktivt, da ingen på forhånd kan forudsige fremtiden, og hvad den vil bringe. Disse overraskelser kan bruges som input til nye muligheder, som man ikke vidste eksisterede førhen. Desuden handler Lemonade Principle om, at se de ressourcer, man allerede har, som værdifulde og ikke ærgre sig over de ressourcer, man ville ønske, man havde. De ressourcer, der er tilgængelige, kan bruges kreativt og værdiskabende her og nu. Som Saras Sarasvathy siger: Side 14 af 67

15 When life gives you lemons, make lemonade - (Sarasvathy, 2008). Med det citat menes, at hvis livet giver dig sure citroner, handler det om at tilsætte sukker og lave lemonade. En iværksætter skal se det uventede som en ressource, der har potentiale til at blive til noget værdifuldt. Pilot-in-the-plane er det næste princip, som betyder, at fremtiden skabes, mens man handler. Verden er uforudsigelig og dynamisk. Derfor giver det ikke mening at planlægge flere på hinanden følgende handlinger, som man gør i Causation-logikken. Uanset hvor meget der analyseres, vil man ikke kunne forudse, hvad en proces ender med. I stedet er der mulighed for små skridt med fuld kontrol ved at byde overraskelser velkommen og udføre den næste, bedste handling. Dette gøres ved at have delmål, hvor der tages udgangspunkt i de midler, der er til rådighed. Fremtiden skabes derved af mennesker, der krydser hinandens veje i stedet for uundgåelige tendenser, som alligevel ikke kan kontrolleres. Metaforen er ligesom en pilot i et fly, som ikke kan forudsige flyveturen fra start. Hvis der opstår uvejr eller noget uventet på en flyvetur, skal en pilot kunne navigere igennem dette og få passagererne sikkert frem til den pågældende destination. Der er et mål fra start men for at komme frem til dette, skal der foretages en række handlinger, som kan beskrives som delmål. Iværksættere har brug for startkapital for at starte virksomhed. I Causation-logikken er der fokus på at profitmaksimere ved at vælge den mest optimale strategi. Denne tilgang afholder mange fra at starte virksomhed, da det ofte kræver en stor investering at opnå målet. Iværksætteren skal derfor være risikovillig, og det er ikke alle, der er villige til at satse, da det kan medføre gæld i mange år, som kan være vanskelig at betale tilbage (Alvarez et al., 2007). Effectuation-logikken, hvor Affordable Loss Principle indgår, har en omvendt tilgang til startkapital, da der fokuseres på, hvad iværksætteren har råd til at miste og ikke, hvad iværksætteren forventer at få igen. Dette princip gør op med forestillingen om, at man som iværksætter skal være risikovillig og være parat til at satse alt for at starte virksomhed. Iværksætteren bestemmer selv, hvor meget vedkommende vil satse. Det giver mindre adgangsbarrierer til at starte virksomhed, da det er nemmere at Side 15 af 67

16 forholde sig til, end hvor meget man forventer at få igen, som bygger på estimater og usikkerhed (Sarasvathy et al., 2011). Det sidste princip hedder Crazy Quilt, som omhandler de partnerskaber, som viser sig i processen. Partnere skaber værdi på mange måder. De er en kilde til nye midler og idéer. Derved udvider mulighederne for projektet sig, når en ny partner bliver inddraget. Endvidere bliver målene for projektet mere fastlagte, da der skal samarbejdes hen mod et mål. Derfor bliver målene sværere at forandre. Dette betyder, at iværksætteren må være villig til at forhandle, da projektet åbner op for, at partneren får indflydelse. Desuden er det en måde at dele risici på, så iværksætteren ikke sidder med hele risikoen selv. Inddragelse af en partner skaber nye muligheder, der kan lede projektet ad uforudsete veje. Det stiller nogle krav til iværksætteren, når der skal vælges partnere. Det er vigtigt ikke kun at vurdere partnere ud fra deres egnethed i forhold til et fremtidigt mål. I sidste ende er det partnerens lyst til at deltage, der vil blive afgørende for projektets udvikling. Ingen idé er bedre end teamet bag. Derfor, mener Sarasvathy, at evnen til at netværke sig frem til et stærkt team, er en af de mest afgørende parametre, for at et projekt får succes (Sarasvathy et al., 2011). Effectuation-logikken tager som sagt udgangspunkt i individet. Derved er det interessant at have fokus på individets mindset for at se, om der kan skabes muligheder ved at ændre dette. Det næste afsnit omhandler den anerkendende tilgang, AI, som har til formål at skabe et positivt mindset. 2.4 Appreciative Inquiry som metode AI er en tilgang, som er blevet udviklet af David Cooperrider i Den unge ph.d. studerende på Case Western Reserve University gennemførte en konventionel organisationsanalyse for Cleveland Clinic omhandlende, hvad der var galt med samarbejdet i organisationen. Da David Cooperrider samlede data om medarbejderne på klinikken, blev han forbavset over niveauet af positivt samarbejde og innovation, der foregik i organisationen. Cooperriders vejleder, Suresh Srivastva, bemærkede hans begejstring og foreslog at lade begejstringen være fokus for hans forskning. Cooperrider fik tilladelse fra klinikkens formand, Dr. William Kiser, til at fokusere på en analyse af faktorerne, der bidrog til den mest effektive måde at drive klinikken. Derved fokuserede Side 16 af 67

17 Cooperrider på de faktorer, der kunne hjælpe klinikken videre, hvorved han havde et anerkendende fokus (Bushe, 2012). Det følgende afsnit omhandler transformativ læring, hvilket er den læring, der opstår, når der sker ændringer i individets mindset. Det er relevant at undersøge om, der kan skabes entreprenørielle muligheder ved, at individet ændrer sit mindset Transformativ læring Formålet med transformativ læring er at skabe en ændring i individets mindset. Senge (1990) definerer mindset som nogle dybt indgroede antagelser og generaliseringer, som har indflydelse på, hvordan vi forstår verden, og hvordan vi handler på noget. Det bevirker, at vi ofte ikke er klar over, hvordan vores mindset har indflydelse på vores adfærd. I modsætning til læring, som ændrer, hvad vi ved, ændrer transformativ læring, hvordan vi ved (Kegan, 2000). For at opnå transformativ læring er det afgørende, at individet er bekendt med sit eget mindset, for ellers ved individet ikke, hvad det er, der skal ændres (Caine et al., 1999). Jack Mezirow er med sin transformationsteori fortaler for at opnå transformering gennem kritisk refleksion. Denne tilgang opfordrer individet til at konfrontere sig selv med aspekter i deres liv, som de ikke er tilfredse med (Mezirow, 2000). Dette kan betyde, at der vil opstå modstand mod den pågældende læringsproces. Mezirows tilgang til den transformative læringsproces har sin oprindelse i et problem, hvilket gør den til en problemorienteret tilgang. AI er en alternativ tilgang til transformativ læring, som fokuserer på løsninger frem for problemer, hvorved det er en løsningsorienteret tilgang AI AI er en alternativ tilgang til transformativ læring, som både henvender sig til individer og organisationer. Whitney og Trosten-Bloom (2003) beskriver AI som en form for personlig og organisationsmæssig forandring baseret på spørgsmål og dialoger omhandlende styrker, succeser, værdier, håb og drømme. AI er derved en positiv tilgang i modsætning til Mezirows kritiske transformationsteori. Yderligere beskriver Whitney (1998) AI som grundlaget for, at der sker forandringer. Den omhyggelige udvælgelse af emner i AI processen ændrer organisationens dagsorden og muliggør positive tankemønstre. Side 17 af 67

18 AI igangsætter en samtale i en organisation, som skaber transformation ved ændring af de historier og fortællinger, der definerer organisationen. AI processen anvender en 4-D model udarbejdet af David L. Cooperrider og Suresh Srivastva (1987) til at fremme transformativ læring. Figur 1 viser de fire faser, som indgår i 4-D modellen. Figur1 4-D model Discovery Destiny Dream Design Kilde: Egen tilvirkning Den første fase hedder Discovery, som går ud på at fortælle positive historier om den nuværende situation. Disse succesfulde historier er centrale for AI processen, da de fremmer positive elementer i organisationen. I denne fase opdager de involverede parter, hvornår organisationen var på sit bedste. Vigtigheden af erfaringer er også inkluderet i traditionelle modeller om transformativ læring, men hvor de traditionelle modeller har fokus på kritisk refleksion af problemerne, har AI fokus på de positive elementer (Dirkx, 1998). Den næste fase hedder Dream, hvor de involverede parter gennemgår historierne fra Discovery fasen for at forestille sig, hvordan fremtiden skal se ud for dem selv og organisationen. Den kritiske selvrefleksion fra traditionel transformativ læring er skiftet ud med en proces af Side 18 af 67

19 anerkendende refleksion. Ved at fokusere på det positive i den nuværende situation undgår AI den negative stemning fra den kritiske tilgang. Endvidere skabes der et transformativt miljø, som undgår følelsen af skyld og skam, hvilket Mezirow identificerer som faser i sin model om transformativ læring (Taylor, 1998). I Design fasen bliver tankerne fra Dream fasen mere konkrete. Her skal deltagerne forsøge at skabe en strategi eller et design ud fra de forskellige tanker og drømme, som blev skabt i Dream fasen. Deltagerne bliver enige om de strategier, processer og systemer, som skaber positive forandringer i organisationen. Den sidste fase hedder Destiny, som er udførslen af den strategi, der blev skabt i Design fasen. Det er en løbende proces, da deltagerne bliver ved med at implementere forandringer. Endvidere overvåger de forandringerne for at se, om de forløber efter planen. Da det er en løbende proces, engagerer deltagerne sig i nye dialoger, hvor det anerkendende element i AI bliver benyttet til at skabe positive forandringer. Den løbende proces kan forstås som en cyklus, som er illustreret i figur 1, hvor der er pile mellem hver fase (Cooperrider et al., 1987). Det følgende afsnit omhandler, hvordan AI kan bruges som et værktøj i transformativ læring. Side 19 af 67

20 2.4.3 Anerkendende transformativ læring Cooperrider og Sekerka (2003) har ud fra deres erfaringer om AI udarbejdet en forandringsmodel, der består af tre trin, som ses i figur 2. Figur 2 Positiv forandringsmodel A n er ke n d el se Relation Kilde: Egen tilvirkning Det første trin hedder elevation of inquiry, som indeholder de indledende spørgsmål samt deltagernes historiefortællinger. Grunden til dette trin indeholder spørgsmål og historiefortællinger er, at der skabes en tættere relation mellem deltagerne i processen ved at dele succesfulde historiefortællinger. Denne relation er vigtig for at skabe positiv energi, hvilket kommer til udtryk i det næste trin. Det næste trin hedder fusion of strengths. Dette indebærer, at deltagernes kompetencer skaber en positiv energi, hvilket er et resultat af de forskellige kompetencer, som deltagerne byder ind med. Relationen er medvirkende til, at deltagerne får viden om hinandens kompetencer. For at kunne skabe en forandring er det vigtigt, at deltagerne kan gøre brug af hinandens kompetencer. Side 20 af 67

21 Da deltagerne får en tættere relation og mere viden om hinanden, skabes en positiv energi, som bliver aktiveret i det sidste trin. Det sidste trin kaldes activation of energy. Her bliver energien aktiveret, så forandringen kan gennemføres. De foregående trin har været medvirkende til, at deltagerne har skabt positiv energi, som de kan handle på. Denne energi er fremkommet ved, at deltagerne har skabt en tættere relation, som er vist på x-aksen i figur 2. Endvidere bliver deltagerne mere anerkendende overfor hinanden, da de får mere kendskab til hinandens kompetencer, hvilket er vist på y-aksen i figur 2. Det er medvirkende til, at der skabes en enhed, som gennemfører forandringen (Cooperrider et al., 2003). AI er medvirkende til transformation ved at skabe positiv energi, som muliggør og inspirer organisationen og individerne i organisationen til forandring (Cooperrider et al. 2003). Ved at sammenligne de forskellige trin i AI som en proces for transformativ læring med traditionelle modeller for transformativ læring kan man få indsigt i, hvordan disse tilgange er forskellige. Mezirow (2000) identificerer ti faser i den transformative læringsproces. De første fire faser kan ses som grundlaget for forandringen. De består af: A disorienting dilemma, self-examination, critical assessment of assumptions and recognition of a shared discontent (Mezirow, 2000). Disse fire faser har alle en kritisk synsvinkel, da det er en problemorienteret læringsfase. Discovery og Dream fasen i 4-D modellen i AI har fokus på lignende områder, men tilgangen er meget anderledes, da den er anerkendende og har fokus på det positive, der allerede er i den nuværende situation. Derved beskriver Mezirow s model en forandring fra noget uønsket, hvor AI forsøger at motivere til forandring ved at fokusere på de positive elementer. De sidste seks faser i Mezirow s proces består af: Exploration of new options, planning a course of action, acquisition of knowledge, trying out new roles, building on competence, and reintegration (Mezirow, 2000). Dette er selve udførslen af forandringen. I AI starter udførslen af forandringen allerede i de tidligere faser, da forandringen er baseret på eksisterende elementer. Dette bevirker, at transformationen i AI ikke skal ses som en radikal ændring, hvor hele forandringen sker med det samme; men mere en løbende forandringsproces, hvor udviklingen sker af flere omgange. Hovedparten af forandringsprocessen foregår i Design og Destiny faserne, hvor der først forestilles en ny fremtid, hvorefter planen bliver udviklet, så den kan føres ud i livet. Side 21 af 67

22 De ovenstående ti faser af Mezirow kan sammenlignes med de fire faser i 4-D modellen i AI, da begge fremgangsmåder er bygget op omkring en undersøgelse, hvor der stilles spørgsmål, som leder til refleksion. Gennem denne proces af samtale og historiefortælling skaber deltagerne deres fremtid og et grundlag for forandring (Gergen, 1999). Både AI og Mezirow s traditionelle tilgang til transformativ læring har fokus på at være kritisk overfor de spørgsmål, der bliver stillet. Forskellen er, at AI bevidst fokuserer på spørgsmål, som vækker positive erfaringer og følelser hos deltagerne. 3. Diskussion af det teoretiske fundament Det følgende afsnit vil diskutere afhandlingens teoretiske fundament i forhold til at skabe entreprenørielle muligheder. Formålet er, at diskutere hvorledes Effectuation-logikken og AI understøtter eller begrænser entreprenørielle processer. Den følgende teori, der vil blive behandlet, er Effectuation-logikken. 3.1 Diskussion af Effectuation-logikken Som tidligere beskrevet er Effectuation-logikken en middelorienteret tilgang, der tager udgangspunkt i tre typer af midler: Hvem er jeg, hvad kan jeg og hvem kender jeg?. Med disse midler kan iværksætteren forsøge at forestille sig udviklingsmuligheder, som skabes ud fra disse midler. Effectuation-logikken argumenterer for, at der kan handles på noget uden at planlægge, da man har disse ressourcer tæt ved hånden. Da handlekraft er afgørende for en iværksætter, kan der argumenteres for, at det er oplagt at gøre brug af den middelorienterede tilgang. I den innovative proces, når der skabes idéer, er det afgørende, at midlerne kan være med til at skabe udviklingsmuligheder. Det kan diskuteres, hvordan midlerne kan omsættes til entreprenørielle muligheder, da det kan være svært at forholde sig til, hvordan disse midler kan blive til entreprenørielle muligheder. Nogle mennesker vil have lettere ved at skabe en idé ud fra midlerne end andre, da der er forskel på, hvor kreative mennesker er. Desuden kan der være forskel på, hvor meget handlingstillid iværksættere har. Derfor er kreativitet og handlingstillid vigtige elementer i forhold til at skabe entreprenørielle muligheder ud fra disse midler. Side 22 af 67

23 De 5 principper, som Effectuation-logikken er bygget op omkring, har til formål at udvikle kreativitet og handlingstillid hos individet. Derfor vil der blive diskuteret, hvorledes principperne understøtter eller begrænser entreprenørielle muligheder Bird-in-hand Det første princip kaldes Bird-in-hand. Som det fremgår af afsnit 2.3 om Effectuation-logikken, går det ud på, at identificere hvem man er, hvad man ved og hvem man kender. Det første middel, der identificeres er: hvem er jeg? Her indgår karaktertræk, evner, egenskaber, prioriteringer og værdier. Denne type midler kan relateres til individets personlighed. Mange mennesker kan have svært ved at definere deres egen personlighed, da der kan være stor forskel på, hvordan individet reagerer afhængig af den kontekst, vedkommende indgår i. Individets adfærd, når personen omgås sine venner, kan være forskellig fra den adfærd, individet har på jobbet eller i familien. Derfor er det vigtigt, at individet har kendskab til sin egen personlighed i forhold til de pågældende relationer. Derved understøtter denne type af midler entreprenørielle processer, hvis individet kan identificere sin personlighed i de pågældende relationer. Samtidigt begrænser denne type af midler entreprenørielle processer, hvis individet ikke kan identificere sin personlighed i de pågældende relationer. Den næste type middel er: hvad ved jeg? Dette omhandler uddannelse, erfaring og ekspertise. Det kan sammenfattes til den viden, individet har tilegnet sig. Umiddelbart lyder det ret enkelt at definere, hvad man ved. Gennem uddannelse har individet tilegnet sig en masse viden. Men mennesker glemmer ofte hurtigt, hvad de har lært, da de lærer lidt om mange ting uden ret mange gentagelser. Derved kan det være svært at huske, når det skal konkretiseres i forhold til at skabe entreprenørielle muligheder. Derudover antages det, at individet ikke stopper med at tilegne sig ny viden, hvilket giver udfordringer for individet i forhold til at definere, hvad personen ved, da det hele tiden ændrer sig. Yderligere kan der være stor forskel på, hvad der læres på en akademisk uddannelse i forhold til, hvad der sker i den virkelige verden. Desuden er det ikke sikkert, at den erfaring, individet har tilegnet sig, kan bruges i den pågældende situation. Der er mange ting, der skal gå op i en højere enhed for at opnå succes som iværksætter, hvilket betyder, at det ikke altid er nok at have meget viden om, hvad man ved. Side 23 af 67

24 Den sidste type middel er: hvem kender jeg? Som tidligere nævnt omhandler dette familie, venner, kolleger og generelt netværk. For at få succes som iværksætter er det vigtigt at have samarbejdspartnere, da det er meget vanskeligt at stå alene med et nyt projekt. En stor fordel ved denne type af middel er, at det er en billig måde at skaffe samarbejdspartnere. Hvis individet kender en person, som gerne vil være med til at arbejde med idéen, og personen har de rette kompetencer, er det en god måde at finde en samarbejdspartner på. En udfordring ved det kan være, at det kan belaste det forhold, man har til personen inden samarbejdet gik i gang. Når der skal arbejdes med et nyt projekt, vil det kræve mange timers arbejde, hvor der kan opstå nogle uenigheder om, hvordan projektet skal udføres. Yderligere kan det være vanskeligt at vide, hvilke kompetencer en samarbejdspartner skal besidde, da der i denne fase forsøges at skabe idéer. Derfor er det vigtigt, at der findes samarbejdspartnere, der supplerer iværksætteren godt, og at de kender hinanden godt nok til at arbejde tæt sammen. Iværksætteren vil med fordel forsøge at samarbejde med personer, der ikke ligner iværksætteren. Derved vil der komme flere midler til projektet. Det kan være en udfordring, da mennesker ofte omgås personer, der har mange lighedspunkter med dem selv. Som ovenstående viser, er der elementer i princippet som understøtter entreprenørielle processer, ligesom der er elementer, som begrænser entreprenørielle processer. Det er afgørende, at iværksætteren kan identificere sine midler og lade dem udvikle sig ved at inddrage samarbejdspartnere. Midlerne ændrer sig løbende, hvilket stiller krav til, at iværksætteren kan tilpasse sit projekt i takt med, at midlerne ændrer sig. Det henleder til det næste princip, som hedder Lemonade Principle, hvor overraskelser er noget, der bydes velkommen, så de kan udnyttes til egen fordel Lemonade Principle I en globaliseret verden er det vigtigt, at en iværksætter er fleksibel, og derved kan tilpasse sig markedet. Afhængigt af den branche iværksætteren er i, er der stor forskel på hvor fleksibel, der er behov for at være. I nogle brancher kan der laves forretningsplaner, hvor der er stor sandsynlighed for, at efterspørgslen kan forudsiges på forhånd, hvorimod det er vanskeligere i andre brancher. Det betyder, at der i dynamiske brancher ofte vil ske ændringer og derved overraskelser. For at en iværksætter kan få succes i den slags branche, er det afgørende, at Side 24 af 67

25 overraskelserne kan udnyttes til egen fordel. Derved kræver det, at iværksætteren og sit team er meget fleksibel for at imødekomme disse overraskelser. Det er ikke altid nok kun at være fleksibel, hvis der sker ændringer i markedet. Det er ofte nødvendigt at være innovativ for at kunne drage fordel af den nye situation. Hvis for eksempel der sker en lovmæssig ændring, som giver vanskeligheder i forbindelse med salg af iværksætterens idé eller produkt, er det vigtigt, at der skabes nye innovative tiltag, som kan imødekomme denne lovmæssige ændring. Det antages, at konkurrencen de senere år er blevet større på grund af globaliseringen. Derved er innovation og fleksibilitet vigtige kompetencer for iværksættere, da øget konkurrence gør det sværere at forudsige efterspørgslen. Derfor er det blevet vanskeligere at lave forretningsplaner, da der er større usikkerhed i markedet. Det bevirker, at det i mange brancher er svært at have en målorienteret tilgang. I stedet bliver verden skabt, mens vi går, hvilket er grundantagelsen i den middelorienterede tilgang. Derved understøtter dette princip entreprenørielle processer i dynamiske markeder, hvor konkurrencen er stor, hvis iværksætteren kan udnytte overraskelserne til egen fordel. Ligeledes begrænser dette princip entreprenørielle processer, hvis iværksætteren ikke kan lukrere på overraskelserne, så de ikke kan bruges til egen fordel. Det henfører til det næste princip, som kaldes Pilot-in-the-plane Pilot-in-the-plane Da den globaliserede verden er uforudsigelig og dynamisk, giver det ikke mening at planlægge flere på hinanden følgende handlinger, som man gør i Causation-logikken. Derimod bevares kontrollen ved, at der arbejdes med delmål, hvor der hele tiden kan udføres den næste, bedste handling. En af fordelene ved denne tilgang er, at kontrollen kan bevares, da overraskelser kan udnyttes til egen fordel ved at udføre den næste, bedste handling. Derved ødelægges det fremtidige mål ikke, da iværksætteren kan navigere sig gennem de udfordringer, der forekommer i processen. En ulempe kan være, at iværksætteren ikke altid kan udføre den bedste handling i en specifik situation. Der er ofte mange ubekendte variable, som kan være svære at identificere i et dynamisk marked. Det betyder, at der ikke foreligger informationer om, hvad der vil ske, hvis der handles på en bestemt måde. Ved brug af metaforen er der risiko for, at flyet styrter ned, og projektet derved ikke får succes. Side 25 af 67

26 Inden en iværksætter går i gang med sit projekt, er det nødvendigt med nogle økonomiske midler for at komme i gang. Det næste princip kaldes Affordable Loss Principle og omhandler, hvad iværksætteren har råd til at miste, og ikke hvad der forventes at få igen Affordable Loss Principle En fordel ved dette princip er, at iværksætteren selv kan vurdere, hvor meget vedkommende vil investere i projektet. Det mindsker de økonomiske adgangsbarrierer for at starte et projekt op. Udover at adgangsbarriererne bliver mindre, er der mindre risiko forbundet med denne tilgang, da iværksætteren maksimalt kan miste den oprindelige investering. Desuden er det mere håndgribeligt at vide hvilke økonomiske ressourcer, der er til rådighed i modsætning til Causationlogikken, som har fokus på, hvad der forventes at få igen. Denne profitmaksimerings strategi bygger på estimater og usikkerhed omkring, hvad der kan sælges, hvilket er vanskeligt at spå om i et dynamisk og komplekst marked. Disse argumenter er medvirkende til, at dette princip fremmer entreprenøriel aktivitet, da de økonomiske adgangsbarrierer er mindre end i Causation-logikken. Princippet fremmer ikke udelukkende entreprenøriel aktivitet. Der kan argumenteres for det modsatte. Når iværksætteren vurderer hvor meget, der er råd til at miste, bliver der ikke taget højde for, hvad projektet vil komme til at koste. Da midlerne udvikles løbende, vides omfanget af projektet ikke på forhånd. Derfor kan iværksætteren komme i en situation, hvor den økonomiske investering ikke er tilstrækkelig for, at projektet kan fuldføres. Det betyder, at iværksætteren kan blive nødt til at investere yderligere i projektet. Hvis de økonomiske midler er nogle, som iværksætteren ikke har råd til at miste, vil det være i modstrid med princippet. Derudover kan det give et falsk håb til personer, som vil forsøge sig som iværksættere, da alle mennesker i princippet kan prøve deres idé af med de økonomiske midler, de har til rådighed. Det kan resultere i negative oplevelser, hvor personer, der ikke får succes, kan ende med at få lavt selvværd. Ovenstående viser, at der både er fordele og ulemper ved princippet. For at imødekomme den enkelte iværksætters behov, er det vigtigt, at den pågældende situation analyseres grundigt. Ofte vides det ikke på forhånd, hvad et projekt vil ende med at koste. Princippet med at iværksætteren ikke skal satse mere, end vedkommende har råd til at miste er sundt for samfundsøkonomien, da personlige konkurser kan mindskes. Omvendt kan det betyde, at den oprindelige investering ikke er tilstrækkelig for at opnå succes. Derfor vil et kompromis mellem de to tilgange være at Side 26 af 67

27 foretrække, da det kan resultere i flere fuldførte projekter, som samtidigt ikke vil være for risikable. Effectuation-logikken er fortaler for, at en iværksætter har brug for samarbejdspartnere for at opnå succes som iværksætter. Derfor er det vigtigt, hvordan disse bliver udvalgt. Det sidste princip hedder Crazy Quilt og omhandler, hvad en iværksætter skal have fokus på, når samarbejdspartnere vælges Crazy Quilt Formålet dette princip er at finde samarbejdspartnere, der kan skabe værdi til projektet. En partner kan være en kilde til nye midler og idéer, som kan udvide mulighederne for projektet. Det stiller nogle krav til iværksætteren, når den bedst egnede samarbejdspartner skal findes. Med fokus på den middelorienterede tilgang kan det være svært at identificere hvilke midler, der vil være gode til at supplere iværksætterens midler. Da midlerne udvikles løbende, kan det være svært at spå om, hvordan partnerens midler passer ind i projektet. Derfor kan iværksætteren ikke på forhånd vide hvilken type samarbejdspartner, der passer til projektet. Det bevirker, at det er afgørende, at en samarbejdspartner har lyst til at indgå i projektet. Der er ikke specielle krav til samarbejdspartnerens kompetencer, da det er svært at spå om, hvad projektet har brug for, når midlerne udvikles løbende. Derfor kan en kreativ person med meget energi være en god samarbejdspartner, da det vil være vigtige egenskaber, når projektet udvikles. Princippet har fokus på at gøre brug af de partnerskaber, der viser sig i processen. Det kan være et godt argument, da iværksætteren ikke på forhånd kan vide, hvilke egenskaber samarbejdspartneren skal have. Desuden kan iværksætteren ikke vide, hvornår en dygtig samarbejdspartner vil dukke op. Derfor kan det være bedre at arbejde sammen med en person, der ikke har de bedste midler eller egenskaber fra begyndelsen, da disse kan udvikle sig i løbet af projektet. Et modargument mod ovenstående er, at det ikke altid er den første mulige samarbejdspartner, der viser sig at være den bedste. Derfor er der risiko for, at projektet ikke udvikler sig på en positiv måde. I sidste ende er det iværksætterens vurdering på det givne tidspunkt, der er afgørende for, hvem der bliver valgt som samarbejdspartner. Det følgende afsnit vil sammenfatte diskussionen af Effectuation-logikken. Side 27 af 67

28 3.2 Hvorledes understøtter eller begrænser Effectuation-logikken entreprenørielle processer? Ovenstående diskussion af de fem principper viser, at der er fordele og ulemper ved at have en middelorienteret tilgang til iværksætteri. Hermed kan det konkluderes, at der findes elementer i Effectuation-logikken, som understøtter entreprenørielle processer. Ligeledes findes der elementer, som begrænser entreprenørielle processer. Det afhænger af individet og konteksten, om Effectuation-logikken understøtter eller begrænser entreprenørielle processer. Endvidere understøtter Effectuation-logikken bedst entreprenørielle processer i dynamiske markeder, hvor det er afgørende at udvikle sine midler i modsætning til statiske markeder. Som tidligere nævnt tager Effectuation-logikken udgangspunkt i individet. Derfor er det spændende at have fokus på individets mindset for at se, om der kan skabes muligheder ved at ændre dette. Nedenstående afsnit vil være en diskussion af den anerkendende tilgang, AI, som har til formål at skabe et positivt mindset. 3.3 Diskussion af Appreciative Inquiry For at opnå succes med en middelorienteret tilgang er det vigtigt, at der kan handles på de midler, der er til rådighed. Derfor er det interessant at diskutere, om en anerkendende tilgang, som AI, kan få iværksætteren til at handle på de pågældende midler. Det følgende afsnit vil belyse, hvorledes AI understøtter eller begrænser entreprenørielle processer Transformativ læring Hvis iværksætteren skal ændre sit mindset, er det afgørende, at personen kan identificere det. Som det fremgår af afsnit 2.4.1, omhandler transformativ læring viden om, hvordan man ved. For at opnå viden om, hvordan en person ved noget, er det vigtigt, at den pågældende person kan identificere sit mindset. Det er subjektivt, hvordan en person handler, da der er mange faktorer, der er medvirkende til det pågældende handlingsmønster. Forskellige stimuli fra de miljøer, som personen indgår i, kan være elementer, som har betydning for handlingsmønstret. Motiverede personer kan ofte være motiverende over for andre personer. Derved kan det have en motiverende effekt på iværksætteren, hvis personen har en motiverende samarbejdspartner. Det modsatte kan også forekomme, hvis iværksætteren arbejder sammen med en demotiveret samarbejdspartner. Derfor kan en samarbejdspartner have en effekt på Side 28 af 67

29 iværksætterens mindset. Det betyder, at det kan være svært for en iværksætter at definere sit eget mindset, da det kan blive påvirket af stimuli fra forskellige miljøer. Iværksætteren kan ligeledes være med til at påvirke sit eget og sine samarbejdspartneres mindset. Jack Mezirow er som tidligere nævnt i afsnit om transformativ læring fortaler for transformering gennem kritisk refleksion. Derved forholder iværksætteren sig til aspekter af sig selv, som vedkommende ikke er tilfreds med. Det kan ofte medføre modstand mod den pågældende læringsproces. Da mennesker er forskellige, kan kritisk refleksion have forskellige virkninger på dem. Nogle personer lærer bedst ved at være kritiske overfor dem selv og fokusere på de aspekter, de ikke er tilfredse med. Disse mennesker vil derfor være gode til at udvikle deres svagheder ved at have et kritisk synspunkt. Dette bevirker, at de udvikler sig bedst med en problemorienteret tilgang. Derimod kan kritisk refleksion have den modsatte effekt på andre individer. Denne type vil have svært ved at få noget positivt ud af deres svagheder. Der vil opstå modstand mod den pågældende læringsproces, hvilket vil hæmme kreativiteten og handlekraften hos iværksætteren. Det kan medføre modstand mod forandringen. Det kommende afsnit vil diskutere, hvordan AI kan benyttes som et værktøj til at udvikle de entreprenørielle processer hos iværksætteren AI Formålet med AI er at skabe kreativitet og handlekraft hos iværksætteren. 4-D modellen er beskrevet i afsnit og vil blive behandlet i dette afsnit. Den første fase hedder Discovery og går ud på at fortælle positive historier om den nuværende situation. Disse succesfulde historier er centrale for AI processen, da de fremmer positive elementer hos iværksætteren. Da, der fokuseres på succesfulde historier, kan det give selvtillid og motivation til iværksætteren. Motivation er vigtigt for en iværksætter, da det ofte kræver meget tid og energi at skabe et succesfuldt projekt. Desuden kan iværksætteren ikke vide, hvad projektet ender med, hvorved det er vigtigt at have selvtillid, som kan give tro på det kommende projekt. De succesfulde historier er ikke en garanti for, at iværksætteren kan få succes med sit nye projekt. Forudsætningerne for at opnå succes kan være nogle andre i forhold til de forudsætninger, Side 29 af 67

30 hvorved der kunne skabes succes tidligere. Derfor er det vigtigt ikke at se sig blindt på de tidligere historier, da de kan give falske forhåbninger. Alt andet lige vil motivation og selvtillid være afgørende faktorer for at få succes med det nye projekt. Den næste fase hedder Dream, hvor de involverede parter gennemgår historierne fra Discovery fasen for at forestille sig, hvordan fremtiden kan se ud for dem selv og det nye projekt. Den kritiske selvfleksion fra traditionel transformativ læring er skiftet ud med en proces af anerkendende refleksion. Ved at fokusere på det positive i den nuværende situation undgår AI den negative stemning fra den kritiske tilgang. Da denne fase har fokus på at drømme, er det vigtigt, der er en positiv stemning. Denne positive stemning kan være medvirkende til, at mange idéer vil blive foreslået. Hvis der havde været en kritisk stemning, ville nogle af disse idéer være gået tabt. Omvendt kan denne positive stemning betyde, at der vil blive brugt tid og energi på nogle idéer, som ikke kommer til at blive fuldført i sidste ende. Hvis den kritiske selvrefleksion havde været anvendt ville disse idéer være sorteret fra, og der kunne fokuseres på nogle bedre idéer. På dette tidlige tidspunkt i processen er det meget vanskeligt at vide, hvilke idéer der er gode, og hvilke der er knap så gode. Derved antages det, at der vil blive skabt flere idéer med en anerkendende tilgang end en kritisk tilgang, og derved vil der være større sandsynlighed for at skabe en succesfuld idé. I Design fasen bliver tankerne fra Dream fasen mere konkrete. Her skal deltagerne forsøge at skabe en strategi eller et design ud fra de forskellige tanker og drømme, som blev skabt i Dream fasen. I denne fase starter implementeringen af idéen. En fordel ved den anerkendende tilgang er, at den har fokus på helhedsbilledet, hvorved alle elementerne i implementeringen vil blive belyst. Det kan have en forebyggende effekt, da der hele tiden skabes en brugbar løsning med udgangspunkt i de positive oplevelser. Hvis der i stedet var valgt en kritisk tilgang til implementeringen, ville der være fokus på et problem af gangen, hvilket ikke nødvendigvis ville være forebyggende, hvorved der ville være større risiko for fremtidige problemer. Omvendt skal der i denne implementeringsfase tages beslutninger om, hvordan designet skal se ud. Derved kan der komme situationer, hvor nogle designs ikke vil være brugbare, hvorved der skal skæres igennem. Det kan den kritiske tilgang være et godt værktøj til at gøre. Da produktet eller ydelsen er i en proces, hvor det bliver mere konkret, kan det være brugbart at veksle mellem den Side 30 af 67

31 anerkendende og den kritiske tilgang. Det vil kunne skabe et positivt miljø, som kan være motiverende for deltagerne i projektet. Samtidigt er der i denne del af processen mere viden om, hvad der kan lade sig gøre, og hvad der ikke kan, hvorved det er vigtigt at være kritisk overfor de idéer, der ikke virker. Den sidste fase hedder Destiny, som er udførslen af den strategi, der blev skabt i Design fasen. Det er en løbende proces, da deltagerne bliver ved med at implementere forandringer. Den anerkendende tilgang kan være et godt værktøj til at implementere forandringerne. Tilgangen kan være medvirkende til at inddrage deltagerne, så de får ansvar for forandringerne. Det kan motivere deltagerne, da de føler, de gør en forskel. Samarbejde er meget vigtigt, når et projekt implementeres. Den motiverende effekt, som den anerkendende tilgang kan bidrage med, er vigtig for, at deltagerne arbejder godt sammen. Hvis forandringen var præget af en kritisk tilgang, ville deltagerne ofte ikke føle, de blev inddraget på samme måde, som ved den anerkendende tilgang, hvilket kunne betyde, at de ikke ville føle, de havde så stort et ansvar for forandringen. Det kunne medføre, at de ville modarbejde forandringen, hvis de følte, at de udførte ordrer og ikke selv havde ansvar for implementeringen. Det ville have en negativ effekt på samarbejdet. Omvendt er en væsentlig del af implementeringen, at det resulterer i et produkt eller en ydelse, der har en bestemt kvalitet. Det betyder, at der stilles krav til, hvordan kvaliteten bliver bestemt. Her kan den kritiske tilgang være en god metode, da den vil medvirke til at skære den dårlige kvalitet væk. Endvidere overvåger de forandringerne for at se, om de forløber efter planen. Da det er en løbende proces, engagerer deltagerne sig i nye dialoger, hvor det anerkendende element i AI bliver benyttet til at skabe positive forandringer. Det er en fordel, at der hele tiden overvåges, så der kan laves forbedringer. Det kan betyde, at det nogle gange er nødvendigt at gå tilbage til Design fasen og ændre på det. Derved er det vigtigt med fleksibilitet, hvilket ofte er nemmere at opnå, hvis der er en positiv stemning mellem deltagerne Anerkendende transformativ læring Forskning omkring positive følelser viser en af fordele ved en anerkendende tilgang til transformativ læring. Barbara Frederickson (2003) har forsket i den psykologiske effekt af positive følelser. Resultaterne af hendes forskning viser, at mennesker med positive følelser er bedre til at Side 31 af 67

32 omsætte tanker til handling end mennesker, der har neutrale eller negative følelser. Dette betyder, at en transformativ læringsproces baseret på positive følelser vil have en større effekt end en traditionel transformativ læringsproces, som ikke nødvendigvis fokuserer på positive følelser. En anden fordel ved anerkendende transformativ læring er de relationer, der skabes i processen. AI skaber et miljø, hvor deltagerne deler historier og erfaringer. Dette betyder, at de får stærkere relationer til hinanden, hvilket kan være medvirkende til at aktivere transformativ læring. Denne proces beskriver Gergen (1991), som den foregår i virkeligheden: One s identity is continuously emerging, re-formed, and redirected as one moves through the sea of ever-changing relationships. - (Gergen, 1991: 139) Dette betyder, at individets identitet løbende bliver ændret på grund af de mange relationer, som individet er en del af. Derved skaber AI et rum, der støtter den transformative proces både for individerne i gruppen og for selve gruppen. Anerkendende transformativ læring fokuserer på positive oplevelser i modsætning til en traditionel transformativ læringsproces, som fokuserer på negative oplevelser. Det er vigtigt, at problemerne ikke bliver ignoreret i den anerkendende tilgang. Hvis problemerne bliver ignoreret, er den anerkendende tilgang ikke til megen nytte. Som tidligere nævnt skal der tre positive oplevelser til for at opveje en negativ oplevelse (Fredrickson, 2009). Dermed er der også fokus på de negative oplevelser, som ligeledes er afgørende for at fuldføre en forandring. Der skal bare være tre gange så mange positive oplevelser for, at læringsprocessen samlet set bliver anerkendende. Det er afgørende, at de positive oplevelser ikke er påtagede. Hvis de er det, kan det være skadeligt for læringsprocessen, da vigtige informationer kan gå tabt. Det stiller krav til de involverede, at de er ærlige omkring oplevelserne. Inden de involverede benytter sig af anerkendende transformativ læring anbefales det, at de er enige om, hvad tilgangen indeholder. 3.4 Hvorledes understøtter eller begrænser Appreciative Inquiry entreprenørielle processer? AI kan bruges som metode til at skabe idéer i Effectuation-logikken. Det anerkendende element i AI kan give næring til midlerne, så de udvikler sig. Der er både fordele og ulemper ved at benytte Side 32 af 67

33 AI i denne proces. Figur 3 viser AI s potentiale, når der skabes idéer i Effectuation-logikken. Der vil komme flere mulige idéer frem ved brug af metoden, hvilket kan ses øverst og nederst i figuren. Det anerkendende element er med til at skabe kreativitet, hvorved idéerne kan udvikle sig. Den kritiske tilgang er ikke med til at skabe så mange idéer, da der ikke bliver tænkt ud af boksen på samme måde, som den anerkendende tilgang er medvirkende til. Omvendt vil der også være flere idéer, der vil blive kasseret i AI, hvorved der vil blive brugt ressourcer på dette. Derfor er det vigtigt, at der på et tidspunkt i forløbet bliver besluttet hvilken idé, der skal arbejdes videre på. På dette tidspunkt er det ofte meget brugbart at benytte sig af Causation-logikken. Som iværksætter er det vigtigt at kunne skifte mellem de to logikker, når det er nødvendigt. I den tidlige fase er det ofte godt at bruge Effectuation-logikken til at skabe en idé ud fra de midler, der er til rådighed. I denne fase er AI et godt værktøj til at tænke kreativt og derved skabe idéer. Figur 3 Ide skabelse AI vs. Kritisk tilgang Kilde: Egen tilvirkning Side 33 af 67

34 Når idéen er skabt, er det vigtigt, at iværksætteren og sit team kan konkretisere idéen, så det kan blive til et produkt eller en ydelse. Figur 4 viser, hvordan midlerne bliver til et mål. Her er Causation-logikken meget brugbar, da den indeholder elementer, som kan færdiggøre produktet og sælge det på det pågældende marked. Hermed ikke sagt at det skifter radikalt fra Effectuation til Causation. Løbende skal der ændres på produktet, hvorved det kan være brugbart med Effectuation-logikken. Derfor er det vigtigt, at iværksætteren og sit team er god til at veksle mellem de to tilgange. AI kan ligeledes være en brugbar metode, når produktet skal sættes i produktion. I denne del af processen er det Design- og Destiny fasen, der er relevante. Det er vigtigt at pointere, at AI ikke kun gælder om at sige ja. Et element i den anerkendende metode er at se helhedsbilledet, hvorved der kan stilles ledende spørgsmål hen mod en ønsket vej. Figur 4 Implementering Kilde: Egen tilvirkning Figur 3 og figur 4 viser, hvordan AI kan medvirke til at åbne processen op og lukke den ned igen. Der bliver hovedsageligt benyttet divergent tænkning i figur 3, hvor kreativitet er et vigtigt element, så der kan skabes idéer. I denne fase understøtter AI Effectuation-logikken mere, end metoden begrænser Effectuation-logikken. Hvorimod processen bliver mere konkret i figur 4, hvor Side 34 af 67