Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14

Transkript

1 Referat Sundheds- og Forebyggelsesudvalget's møde Torsdag den Kl. 16:00 Kantinen, Svinget 14 Deltagere: Masoum Moradi, Ulrik Sand Larsen, Bo Hansen, Gert Rasmussen, Ulla Larsen Indholdsfortegnelse Sag Tekst Sidenr. 1. Budgetopfølgning pr. april Selektive besparelser for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundhedspolitik Midtvejsevaluering - Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Ansøgning - Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre En sund hverdag - i Hømarken Høring af udkast til grundaftale for sundhedsaftalerne Til efterretning...45

2 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Budgetopfølgning pr. april /6684 Beslutningstema: Budgetopfølgning Sagsfremstilling: Budgetopfølgningen pr. 30. april 2010 for Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område forelægges. Indstilling: Administrationen anbefaler, at * budgetopfølgningen tages til efterretning. Bilag: Åben - Budgetopfølging SFU Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 2. Selektive besparelser for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 10/8161 Beslutningstema: Orientering om selektive besparelser til budget Sagsfremstilling: I forbindelse med drøftelser af selektive besparelser til budgetlægningen for 2011 besluttede Økonomiudvalget på mødet den 23. marts 2010, at det samlede katalog med beskrivelse af de enkelte forslag blev forelagt Økonomiudvalget den 18. maj 2010, hvorefter det sendes i høring og forelægges i fagudvalgene. De selektive besparelser med beskrivelser for Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets område vedlægges til orientering. Økonomiske konsekvenser: De økonomiske konsekvenser fremgår af de vedlagte beskrivelser. Indstilling: Direktionen indstiller til udvalget, at orienteringen om de selektive besparelser til budget tages til efterretning. Bilag: 37

3 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Åben - Reduktionsforslag Åben - Reduktionsblokke oversigt Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 3. Sundhedspolitik 07/183 Beslutningstema: På anmodning fra Bo Hansen (S), orienteres udvalget om den gældende Sundhedspolitik. Under punktet drøftes endvidere rammerne for denne valgperiodes revision af Sundhedspolitikken. Sagsfremstilling: Det daværende Byråd tiltrådte i april 2007 den nugældende Sundhedspolitik for Svendborg Kommune. Sundhedspolitikken er en overordnet politik, der sætter nogle rammer, som Forebyggelsessekretariatet og kommunens øvrige områder skal udfylde. Politikken peger således på nogle overordnede risikofaktorer, men beskriver ikke egentlige handlinger. Politikken lægger op til tværfagligt samarbejde såvel internt i kommunen som eksternt. Efter vedtagelsen af sundhedspolitikken, prioriterede Sundheds- og forebyggelsesudvalget tre indsatsområder, der skulle have ekstra fokus i byrådsperioden: Funktionsniveau hos ældre Børn og bevægelse Unge og rusmidler I begyndelsen af hvert kalenderår udarbejdes en årsrapport for Sundhedspolitikkens udmøntning, for det forgangne år. Årsrapporten beskriver dels de indsatser, der er igangsat af Forebyggelsessekretariatet, dels beskrives andre indsatser, der understøtter Sundhedspolitikkens udmøntning, og som igangsættes i andre områder i Svendborg Kommune. Sundhedspolitikken er tænkt gennemarbejdet og eventuelt revideret én gang i hver valgperiode. I første halvdel af 2010 udsendte alle Regioner i Danmark en spørgeskemaundersøgelse til borgere på 16 år og derover. Undersøgelsen "Hvordan har du det?" spurgte til borgenes sundhed og blev udsendt til 2500 borgere fra Svendborg Kommune. Resultaterne fra undersøgelsen forventes offentliggjort i primo Denne undersøgelse forventes således at give større viden om sundhedstilstanden i Svendborg Kommune, og kan på den måde 38

4 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den danne et bedre grundlag for revisionen af Sundhedspolitikken og den faglige prioritering af fremtidige indsatsområder. Indstilling: Det indstilles, at orienteringen tages til efterretning udvalget indleder en drøftelse, i forhold til mulig revision af politikken Bilag: Åben - Sundhedspolitik Åben - Status på sundhedsområdet Åben - Årsrapport 2009 Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Udvalget fortsætter drøftelsen af sundhedspolitikken i foråret Midtvejsevaluering - Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre 08/23293 Beslutningstema: Orientering om projekt fastholdelse af funktionsniveau hos ældre - midtvejsevaluering Sagsfremstilling: Projekt fastholdelse af funktionsniveau hos ældre blev igangsat marts 2009 og afsluttes med udgangen af Projektet blev igangsat fordi ældres funktionsniveau var et af de tre prioriterede områder i Sundhedspolitikken fra Projektet er et implementeringsprojekt og formålet er at ældre borgere i Svendborg Kommunes hjemmepleje kan fastholde et højt dagligt funktionsniveau, der gør det muligt at udføre daglige aktiviteter og deltage i samfundslivet. Målet med projektet er at implementere metoder, der øger fokus på funktionsniveauet. Borgernes funktionsniveau screenes løbende med henblik på at forebygge bl.a. faldulykker og andre risici ved tab af funktionsniveau. Borgeren tilbydes i så fald en undersøgende samtale af en hjemmesygeplejerske eller terapeut, med henblik på at lave en handleplan for borgeren, og derved lave en tidlig og koordineret indsats. Desuden registres alle fald, ligeledes med henblik på en tidlig indsats. Derudover består projektet i at skabe en organisation, der kan håndtere faldende funktionsniveau og tidlig opsporing samt af at uddanne 39

5 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den terapeuter, hjemmesygeplejersker og kontaktpersoner til at udføre opgaven. En lille del af projektet handler om at sætte fokus på funktionsniveauets betydning for hverdagsliv og trivsel blandt borgere over 60 år. Det gøres ved at afholde en temadag den 2. september 2010 i SG hallen. De foreløbige resultater fra projektet peger på, at: borgerne føler sig inddraget i mødet med terapeuten eller sygeplejersken borgerne føler, at de er centrum for den undersøgende samtale og indsatsen knap 68% af de borgere, der har fået testet deres helbredsrelaterede livskvalitet efter projektets igangsættelse, har vurderet, at de har fastholdt eller forbedret deres helbredsrelaterede livskvalitet medarbejderne generelt vurderer, at den undersøgende samtale er et godt værktøj der fortsat er nogle udfordringer i forhold til systematikken i at anvende den undersøgende samtale samt at koordinere indsatsen Den samlede midtvejsevaluering kan rekvireres hos administrationen. Indstilling: Det indstilles, at: orienteringen om midtvejsevalueringen tages til efterretning Bilag: Åben - Pixiudgave af midtvejsevaluering Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 5. Ansøgning - Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre 08/23293 Beslutningstema: Ansøgning til Servicestyrelsens pulje for bedre ældrepleje. Sagsfremstilling: Forebyggelsessekretariatet har den 31. maj 2010 søgt puljen for bedre ældrepleje. Ansøgningen er udarbejdet i samarbejde med ældreområdet i Svendborg Kommune. Der er søgt midler til forlængelse og videreudvikling af projekt fastholdelse af funktionsniveau hos ældre. I fald at ansøgningen tilgodeses forlænges projektet fra 31. december 2010 til 31. september

6 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Puljemidlerne gives til projekter, der har personalet i ældreplejen eller ældre borgere og/eller deres pårørende som målgruppe. Projekterne skal have sigte på bedre ældrepleje på kort og lang sigt. Formålet med ansøgningen er at: Fortsætte den platform, der er opbygget i det nuværende projekt fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Sikre implementering af projektets aktiviteter ved at skabe en kultur, hvor det er naturligt at have fokus på ældres funktionsniveau i det daglige arbejde o Dette skal ske ved kompetenceudvikling, af de ca. 400 medarbejdere der arbejder med projekt fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Økonomiske konsekvenser: Puljen har ikke krav til egenfinansiering, hvorfor ansøgningen er sendt uden anførsel af en sådan. Der er søgt støtte, svarende til kroner. Indstilling: Det indstilles at: Ansøgningen godkendes Bilag: Åben - Projektansøgning Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Ansøgning godkendes. 6. En sund hverdag - i Hømarken 10/11132 Beslutningstema: Ansøgning til Sundhedsstyrelsens satspulje for Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet. Udmøntes i Svendborg Kommune i projektet "En sund hverdag - i Hømarken". Sagsfremstilling: Forebyggelsessekretariatet har den 31. maj 2010 søgt satspuljen for Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet - nærmere defineret som Hømarken i Svendborg Kommune. 41

7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Formålet med satspuljen er at afprøve modeller for sundhedsfremme i nærmiljøer med høj koncentration af mindre ressourcestærke borgere. Puljens overordnede formål er at styrke trivsel og sundhed generelt blandt mindre ressourcestærke borgere. Puljen udstikker retningslinier for nogle af de metoder projektet skal anvende, herunder at projektet skal: forbedre målgruppens handlekompetence og sundhedsadfærd ved at: o o o inddrage nærmiljøet i udviklingen af aktiviteter bruge motiverende metoder udvikle sunde rammer afprøve metoder til rekruttering og fastholdelse af mindre ressourcestærke borgere i sundhedsfremmende og forebyggende indsatser udbygge kapaciteten ift. kommunens eksisterende tilbud En væsentlig ramme i udmøntningen af denne satspulje er, at den afsendte puljeansøgning ikke indeholder konkrete aktiviteter. Med udgangspunkt i en lokalsamfundsanalyse skal projektets aktiviteter defineres i samarbejde med beboerne i området. Lokalsamfundsanalysen skal udarbejdes i begyndelsen af Projektets aktiviteter vil derfor tage udgangspunkt i beboernes egne behov og ønsker for fremme af egen sundhed. Aktiviteterne skal dog omhandle risikofaktorerne mental sundhed, fysisk aktivitet, rygning og kost. Sundhedstilstanden i Hømarkområdet kendes ikke, men generelt er området præget af lav indkomst, høj andel borgere på overførselsindkomster og en høj forekomst af arbejdsløse, pensionister eller borgere der på anden vis er uden for erhverv. Faktorer som alle kan kædes sammen med social ulighed i sundhed. Der er ikke grund til at antage, at forholdene i Hømarken adskiller sig væsentligt fra den nationale tendens til social ulighed i sundhed. Svendborg Kommune og Svendborg Andelsboligforening har indgået et samarbejde om et renoveringsprojekt af Hømarkområdet, beskrevet i Helhedsplan Byparken og Skovparken. Projektet er støttet af Landsbyggefonden med 500 mio. kroner. Samarbejdet anses som et godt grundlag for nærværende puljeansøgning. Derved kan vi med sundhedsfremmende indsatser supplere de boligsociale og bygningsmæssige indsatser, der foregår i området og derved skabe et større løft af Hømarken. Sundheds- og forebyggelsesområdet kan bidrage til dette ved at skabe rammer for en sund hverdag for beboerne i området. Dette skal gøres gennem inddragelse af beboerne, ved at samarbejde med eksterne parter og ved at samarbejde tværfagligt i kommunen. Såfremt pengene bevilges til Svendborg Kommune, vil "En sund hverdag - i Hømarken" kunne påbegyndes 1. november 2010 og afsluttes i oktober

8 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Økonomiske konsekvenser: Puljen har ikke krav om egenfinansiering, hvorfor ansøgningen er sendt til Sundhedsstyrelsen uden anførsel af en sådan. Der er samlet søgt støtte, svarende til 8,2 mio. kr. Indstilling: Det indstilles, at: puljeansøgningen godkendes Bilag: Åben - Projektansøgning Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendt. 7. Høring af udkast til grundaftale for sundhedsaftalerne /36686 Beslutningstema: Høring vedrørende udkast til grundaftalen for sundhedsaftalerne Sagsfremstilling: Grundlaget for samarbejdet på sundhedsområdet mellem kommuner almen praksis og sygehusene er en sundhedsaftale indgået mellem Regionsrådet og den enkelte kommune. Sundhedsaftalen skal medvirke til, at sikre effektive samarbejdsrelationer til gavn for borgere og patienter samt bidrage til at sikre en mere ensartet kvalitet i sundhedsydelserne for borgerne. Sundhedsaftalen består af en grundaftale som er gældende for hele Regionen, samt specifikke aftaler som er gældende for en eller flere kommuner med et eller flere sygehuse. Herudover har Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark udarbejdet udkast til visionen om "Fælles Sundhed", som de forventer skal være en overligger for de øvrige aftaler. Sundhedsaftalen fra 2008 revideres i 2010, og indsendes til Sundhedsstyrelsen januar Sundhedskoordinationsudvalget i Region Syddanmark har udarbejdet et generelt udkast til en ny grundaftale, gældende for

9 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Grundaftalen, der danner den overordnede ramme for den samlede sundhedsaftale er baseret på værdier, samarbejde og organisering. Grundaftalen er bygget op med en række tværgående temaaftaler, samt aftaler på de obligatoriske indsatsområder, som er fastsat i bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Udkastet til den revidere sundhedsaftale er blevet mere enkelt i sin opbygning. Snitfladerne mellem kommunen, almen praksis og regionen er tydeligere beskrevet. Desuden er det kommet en lang række præciseringer og nuanceringer til det fremtidige samarbejde. Særlige opmærksomhedspunkter: Koordinering af kapacitet. Det er beskrevet, at den myndighed, der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen, sørger for den nødvendige kapacitet. Kommunen og Regionen er forpligtet til at orientere om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder. Herudover også overdragelse af sygehusopgaver, der kan varetages i kommunalt regi (side 11). Grundaftalen for genoptræning. Det foreslås, at der sættes tidsfrister på genoptræningen, opdelt i 3 kategorier: Straks, indenfor 14 dage eller ifølge regime (side 31). Den videre samarbejdsproces for Sundhedsaftalerne: Sundhedskoordinationsudvalget foreslår tilretningen af grundaftalen på baggrund af de indkomne høringssvar, og godkender det tilrettede grundaftaleudkast ultimo september/primo oktober 2010 Sygehus og kommuner udarbejder specifikke aftaler senest 15. september 2010 Politisk forhandlingsrunde af sundhedsaftalen mellem Regionspolitikere og Kommunalpolitikere (i Svendborg den 2. november 2010) Politisk behandling af de samlede sundhedsaftaler i de enkelte Kommunalbestyrelser og i Regionsrådet i december 2010/januar Et notat fra Region Syddanmark, der i hovedtræk gennemgår større ændringer mellem nuværende grundaftale og udkast til grundaftale , er vedlagt. Socialudvalget har haft sagen til orientering, og har ikke bemærkninger til høringssvaret. Lovgrundlag: Sundhedslovens 205 Indstilling: Administrationen indstiller, at 44

10 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den der afsendes vedlagte udkast til høringssvar fra Svendborg Kommune Bilag: Åben - Høringssvar Grundaftaler Åben - GRUNDAFTALE VERSION Åben - Høringsbrev grundaftale Åben - Fælles sundhed Åben - Bilag til grundaftale - oversigt Åben - Forelæggelses- og ændringsnotat grundaftale Beslutning i Socialudvalget den : Taget til efterretning. Tina Petersen (O) deltog ikke i sagens behandling. Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Godkendes som foreslået. 8. Til efterretning 10/1339 Beslutningstema: Til efterretning Sagsfremstilling: 1. Orientering fra formanden 2. Orientering fra udvalgets medlemmer 3. Orientering fra direktørområdet 3.1 Den kommunale tandpleje, Centralklinikken 3.2 Indbydelse til politisk møde vedr. sundhedsaftaler tirsdag den kl Orientering om handleplaner til Alkoholpolitisk strategi 3.4 Svendborgløbet 3.5 Henvendelse fra Mødrerådgivningen Beslutning i Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den : Taget til efterretning. 45

11 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget s møde den Underskriftsblad: Mødet sluttede kl.: 18:00 Masoum Moradi Ulrik Sand Larsen Bo Hansen Gert Rasmussen Ulla Larsen 46

12 Bilag: 1.1. Budgetopfølging SFU Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

13 Side 1 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk oversigt (Mio. kr. Løbende priser) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser 190,5 194,0 194,0 201,8 7,8 Kommunale opgaver 46,3 49,3 48,2 48,4 0,3 Heraf: Træning og forebyggende hjemmebesøg 12,9 12,5 12,9 12,9 0,0 Tandpleje 20,9 22,6 21,3 21,3 0,0 Sundhedspleje 8,4 8,5 8,5 8,4-0,1 Sundhedsfremme puljen/rammen 4,0 5,6 5,3 5,7 0,4 Drift i alt 236,9 243,3 242,2 250,3 8,1 Heraf overføres til 2011 (kommunale opgaver) 0,3 Anlæg: Tandpleje -0,1 0,0 9,6 0,9-8,7 Anlæg i alt -0,1 0,0 9,6 0,9-8,7 Heraf overføres til ,7 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget i alt 236,8 243,3 251,8 251,1-0,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Bevillinger 2009 Mio. kr. Tillægsbevillinger i Drift Mio. kr. Huslejebevilling vedr. tandklinikken flyttet fra drift til anlæg -1,4 Overførsler fra ,1 Besparelser ,2 Lokalløn forhandliger og overførsler fra barselpulje 0,4 Driftsbevillinger i alt -1,1 Tillægsbevillinger i Anlæg Mio. kr. Huslejebevilling vedr. tandklinikken flyttet fra drift til anlæg 1,4 Overførsel fra ,2 Anlægsbevillinger i alt 9,6

14 Side 2 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk redegørelse Drift: Korrigeret budget for hele udvalget er 242,2 mio. kr., som ift. vedtaget budget er blevet nedjusteret med 1,1 mio. kr. Indenfor området er der omplaceret midler til opnormering på genoptræningsområdet. Budgetopfølgning for Sundheds- og Forebyggelsesudvalget pr. april 2010 viser et forventet merforbrug på ca. 8,0 mio. kr. på driftsbudgettet. Merforbruget fordeler sig med 7,8 mio. kr. på medfinansieringsområdet og 0,3 mio. kr. på de kommunale områder. Allerede i 2009 kunne man se aktivitetsstigning på medfinansieringsområdet, som medførte merudgifter. Starten af 2010 viser gennemsnitligt 10 % stigning i udgifter på somatik og psykiatri området i forhold til Der er lagt ind forudsætning om ca. 5 % stigning i udgifter resten af året, da sammenligningsgrundlaget er højere fra 2. kvartal KL har oplyst et foreløbigt beløb for midtvejsregulering på landsplan, hvoraf Svendborg Kommune kan forvente at få ca. 4,3 mio. kr. Anlæg: På anlæg er der på nuværende tidspunkt et budget på 9,6 mio. kr., som består af overførsel fra tandpleje driften og genbevilling fra Der forventes udgifter på 0,9 mio. kr. i 2010, hvoraf 0,5 mio. kr. vedrører flytning af Cafe Aroma, som allerede er i gang. Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Området omfatter: aktivitetsbestemt medfinansiering af sygehusvæsenet, hvor kommunerne betaler bidrag pr. besøg/ ydelse/ indlæggelse kommunal finansiering, som omfatter færdigbehandlede patienter og borgere på hospice ophold, hvor kommunen betaler en takst pr. døgn. Området omfatter også specialiseret ambulant genoptræning. grundbidrag pr. borger finansiering af den vederlagsfri behandling, som i Svendborg Kommunen udføres hos privatpraktiserende fysioterapeuter Økonomisk oversigt for medfinansiering og andre sundhedsydelser (Mio. kr. Løbende priser) Medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Kommunal medfinansiering 110,2 110,4 110,4 118,9 8,4 Spec. ambulant genoptræning 2,2 2,4 2,4 1,6-0,8 Færdigbehandlede patienter og hospice 0,6 1,4 1,4 1,3-0,1 Vederlagsfri fysioterapi 8,1 8,3 8,3 8,7 0,4 Grundbidrag pr. borger 69,5 71,5 71,5 71,3-0,2 Drift i alt 190,5 194,0 194,0 201,8 7,8 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt

15 Side 3 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk redegørelse Drift: Korrigeret budget på medfinansiering af sygehusvæsenet og andre sundhedsydelser er på 194,0 mio. kr. De første måneders afregning viser ca. 10 % stigning på somatik og psykiatri området i forhold til I forventet regnskab er der lagt ind forudsætning om ca. 5 % stigning resten af året. Ligesom sidste år er der en forventning om høje udgifter på vederlagsfri fysioterapi området, hvor 2009 viste, at budgettet til opgaven, som kommunen fik via bloktilskuddet ikke var tilstrækkeligt. Merforbruget på de områder modsvares af et forventet overskud på den specialiserede genoptræning, kommunal finansiering og grundbidrag. Det resulterer i at der forventes et merforbrug på ca. 7,8 mio. kr. på hele medfinansieringsområdet. KL har oplyst, hvor meget kommunerne kan forvente at få tilbage i midtvejsregulering. Svendborg andel udgør ca. 4,3 mio. kr. i 2009 priser. Tabeller og nøgletal Grundbidrag og aktivitetsbestemt bidrag Grundbidrag pr. borger kr. pr. indbygger pr. år kr. pr. indbygger pr. år Stationær behandling, somatik, pr. indlæggelse Ambulant behandling, somatik, pr. besøg 30 % af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 %. af DRG takst, maks kr. pr. indlæggelse. 30 % af DAGS takst, maks. 320 kr. 30 % af DAGS takst, maks. 329 kr. Genoptræning under indlæggelse 70 % af genoptræningstakst 70 % af genoptræningstakst Stationær behandling, psykiatri, pr indlæggelse 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse 60 % af sengetakst, maks kr. pr. indlæggelse Ambulant behandling, psykiatri 30 % af besøgstakst 30 % af besøgstakst Færdigbehandlede patienter og hospice, pr døgn kr. pr. døgn kr. pr. døgn Speciallægebehandling, pr ydelse 30 % af honorar, max. 320 kr. 30 % af honorar, max. 329 kr. Øvrig takst vedr. praksissektor 10 % af honorar 10 % af honorar Træning og forebyggende hjemmebesøg Området omfatter: genoptræning efter sundhedslovens 140 genoptræning og vedligeholdelsestræning efter servicelovens 86 forebyggende hjemmebesøg uopfordret, men ikke uanmeldt besøg i borgerens eget hjem. Primær målgruppe er ældre over 75 år.

16 Side 4 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk oversigt for træning og forebyggende hjemmebesøg (Mio. kr. Løbende priser) Træning og forebyggende hjemmebesøg Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning 12,0 11,6 12,0 12,0 0,0 Forebyggende hjemmebesøg 0,8 0,9 0,9 0,9 0,0 Drift i alt 12,9 12,5 12,9 12,9 0,0 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Der er pres på genoptræningsområdet på grund at stigende antal genoptræningsplaner. Det medfører også højere kørselsudgifter for kommunen, da det er lovpligtigt at transportere borgere til genoptræning, hvis de ikke selv i stand til det. Der var sat nogle tiltag i gang i starten af året, som resulterer i at området nu forventer at klare sig indenfor budgetrammen. Der er stadig usikkerhed vedr. kørselsudgifter og refusioner fra andre kommuner. I forventet regnskab er der indregnet udgiften til opnormering, som blev godkendt på sundhedsudvalgets møde den 4. marts Ekstra udgiften er finansieret af genoptræning, tandpleje og sundhedspleje inventarbudgetter, samt kommunale projekter på sundhedsfremme området. Tabeller og nøgletal Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Antal Jan 10 Feb 10 Mar 10 Apr 10 Maj 10 Jun 10 Jul 10 Aug 10 Sep 10 Okt 10 Nov 10 Dec 10 Med plan, efter sundhedslovens Uden plan, efter servicelovens Uden plan, ny selvtrænere I alt I alt I alt I alt Tallene er akkumulerede ved hver måneds udløb. Tallene viser ikke, hvor mange der går ud af systemet. Tandplejen Området omfatter: Børn- og unge tandpleje vederlagsfri forebyggende og behandlende tandpleje til alle børn og unge under 18 år

17 Side 5 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Omsorgstandpleje - ydes til borgere med nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap som vanskeligt kan udnytte de almindelige tandplejetilbud Specialtandpleje - ydes til sindslidende, psykisk udviklingshæmmede m.fl., som ikke kan udnytte de almindelige tandplejetilbud i børne- og ungdomstandplejen, praksistandplejen eller i omsorgstandplejen Økonomisk oversigt for tandplejen (Mio. kr. Løbende priser) Kommunal Tandpleje Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Tandpleje børn og unge 19,7 21,5 20,2 19,9-0,3 Omsorgs og specialtandpleje 1,3 1,2 1,2 1,5 0,3 Drift i alt 20,9 22,6 21,3 21,3 0,0 Anlæg : Tandpleje -0,1 0,0 9,6 0,9-8,7 Anlæg i alt -0,1 0,0 9,6 0,9-8,7 Tandpleje i alt 20,8 22,6 31,0 22,2-8,7 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Korrigeret budget på området er på 21,3 mio. kr. Området forventes at holde budgettet. Budgetopfølgning er lavet under forudsætning, at Odense, som udfører specialtandpleje for Svendborg Kommune, stadig er bagud med behandlingen i Hvis den forudsætning ikke holder, betyder det en ekstra udgift for tandplejen på 0,3 mio. kr. Anlæg: På anlæg er der et korrigeret budget på 9,6 mio. kr. Det indeholder overførsel fra tandpleje driften og genbevillingen fra Da det er mest sandsynligt, at største del af udgifter først kommer i 2011, forventes der kun et forbrug på 0,9 mio. kr. i 2010, hvoraf 0,5 mio. kr. vedrører flytning af Cafe Aroma. Sundhedsplejen Alle børnefamilier tilbydes sundhedspleje. Formålet er at bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse.

18 Side 6 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Økonomisk oversigt for sundhedsplejen (Mio. kr. Løbende priser) Sundhedspleje Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Sundhedspleje 8,4 8,5 8,5 8,4-0,1 Drift i alt 8,4 8,5 8,5 8,4-0,1 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Der forventes et lille mindreforbrug på området på grund af at en medarbejder ikke kommer tilbage fra orlov. Området forventer ikke at ansætte en i stedet for på grund af, at området er pålagt en årlig besparelse på 0,2 mio. kr. Sundhedsfremme-puljen/rammen Området omfatter forskellige sundhedsfremmende og forebyggende projekter. Økonomisk oversigt for sundhedsfremme puljen/rammen (Mio. kr. Løbende priser) Sundhedsfremme og forebyggelse Regnskab 2009 Vedtaget budget 2010 Korrigeret budget 2010 Forventet regnskab 2010 Afvigelse i forhold til korr. Budget Drift Sundhedsfremme- almindelige kommunale projekter 4,0 5,6 2,7 3,1 0,4 Sundhedsfremme- specielle kommunale projekter 0,0 0,0 1,2 1,2 0,0 Sundhedsfremme- helt eller delvis statsfinansierede projekter 0,0 0,0 1,5 1,5 0,0 Drift i alt 4,0 5,6 5,4 5,8 0,4 + angiver merudgift/mindreindtægt, - angiver mindreudgift/merindtægt Økonomisk redegørelse Drift: Korrigeret budget på området er på 5,4 mio. kr. På nuværende tidspunkt er der disponeret 5,8 mio. kr., som efterlader en negativ restpulje på 0,4 mio. kr. Den negative restpulje vedrører sundhedsudvalgets restbesparelse, som rent teknisk er lagt ind under forebyggelsespuljen.

19 Side 7 af 7 Acadresag: Budgetkontrol april 2010 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Sundhedsfremme og forebyggelse pulje (mio. kr.) Sundhedsfremme og forebyggelse budgettet i alt 5,4 Disponeret til almindelige kommunale projekter 3,1 Disponeret til specielle kommunale projekter 1,2 Disponeret til helt eller delvis statsfinansierede projekter 1,5 Ikke disponeret beløb = resten af besparelseskrav -0,4

20 Bilag: 2.1. Reduktionsforslag Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96856/10

21 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 1 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: kr. (2011 priser) Fjerne/reducere i tilbud på VISAC Reduktion af undersøgelser og sundhedssamtaler til skoleelever Reduktion af vedligeholdende træning Reduktion i undersøgelsesintervaller i tandplejen* Nedlæggelse af Sund Sex Skolen Multimotion Tandpleje 0-3 år I alt = udgift, - = indtægt * - I tabellen er der regnet med maksimumbesparelse, men i teksten angivet forskellige muligheder 1: Fjerne/reducere i tilskud til VISAC Resume: Nedlæggelse af VISAC ved udgangen af forårssemestret, ultimo juni 2010, hvorved der kan spares én terapeutstilling. Sagsfremstilling: VISAC er et tilbud til voksne (over 18 år) borgere med en erhvervet hjerneskade. Borgere, der henvises, har problemer af fysisk og kognitiv art. Det er fx nedsat koncentration, fysiske vanskeligheder, nedsat initiativ, nedsat overblik og hukommelse, problemer med at udtrykke sig og vanskeligheder med praktiske gøremål i hjemmet. VISAC er et samarbejde imellem De Trænende Terapeuter og CSV Sydøstfyn. Der er således både en terapeutisk og en pædagogisk indsats i træningen. Terapeuterne står for den fysiske træning og for ADL træning /kognitiv træning som fx køkkenhold (planlægning, indkøb, madlavning) eller spil (opmærksomhed, overblik og strategi). Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 1

22 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 2 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: Den pædagogiske del af træningen er fx undervisning i brug af pc, (specielle programmer) samt opgaver hentet fra regning og dansk. Det kan fx være budget og lignende. Der er fast tilknyttet 2 speciallærere til VISAC. Udover den fysiske og kognitive træning, der tilbydes i VISAC, er der et tæt samarbejde med pårørende, og i løbet af året et par pårørendeaftener, hvor terapeuterne fortæller om det at have en erhvervet hjerneskade, og hvor pårørende kan stille spørgsmål til den enkelte terapeut og lærer. Der er ikke en lovparagraf, der beskriver dette tilbud. Det er en unik størrelse udviklet af den tidligere Svendborg Kommune og CSV Sydøstfyn. Målet er, at borgeren bliver i stand til at mestre hverdagen, får indsigt i egne muligheder og begrænsninger, og således nyorienteres i forhold til de ændrede levevilkår. De henviste til VISAC er pt. i alderen fra år. Det er borgere, der kommer fra et normalt aktivt, ofte erhvervsaktivt liv. Der visiteres til VISAC 2 gange om året, forår og efterår. I gennemsnit har en borger 2 semestre i VISAC. Enkelte har brug for 3 semestre enkelte kun 1 semester. Der er plads til ca. 16 borgere hvert semester, afhængigt af antallet af kørestolsbrugere. Pt. er der 16 borgere i gang, og det vurderes, at 5 af disse vil have brug for at blive visiteret til endnu et semester. 7 nye borgere har på nuværende tidspunkt søgt om optagelse på efterårssemestret. En lukning af VISAC vil i 2011 kunne bibringe en besparelse på ca kr. i 2011, og ca kr. fra Påvirkning på andre områder: De borgere, der henvises til VISAC, vil for nogles vedkommende kunne få vederlagsfri fysioterapi, men langt de fleste har brug for et mere intensivt forløb, hvori der også indgår kognitiv træning. De borgere, der ikke kan få den integrerede indsats i VISAC, kan i nogle tilfælde forventes at søge intensivt døgnophold med træning via Socialafdelingen, som så har udgiften hertil. Hvis det bevilges koster det typisk kr. pr. måned. Endvidere kan det formodes, om end ej dokumenters, at flere af VISACs brugere vil få behov for mere hjælp i hjemmet, da VISAC lærer dem at tage hånd om dem selv og deres liv, og at klare flest mulige aktiviteter selv. Ligeledes ser vi, at VISAC giver mulighed for spontane selvhjælpsgrupper, hvor borgerne finder sammen og hjælper hinanden. De borgere, der har brug for ekstra træning, vil måske genhenvises via genoptræningsplan, eller henvises via 86 (uden genoptræningsplan). For en hjerneskadet person, der ikke tilbydes et helhedsorienteret forløb, kan det resultere i manglende selvstændighed, isolation og lav selvtillid, depression, angst og aggression. Dette vil opstå på baggrund af manglende erkendelse og indsigt i egen situation, og vil igen hæmme den vigtige nyorientering. Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 2

23 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 3 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: Personalemæssige konsekvenser: Reduktion i personaletimer, svarende til 37 timer pr. uge. 2: Reduktion i undersøgelser og sundhedssamtaler til skoleelever Resume: Reduktion i antallet af undersøgelser og sundhedssamtaler med skoleelever fra 6 til 4 undersøgelser/samtaler i løbet af et skoleforløb. Sagsfremstilling: Skoleeleverne på Svendborg Kommunes 34 skoler tilbydes undersøgelse og sundhedssamtale med sundhedsplejersken hvert andet år. I alt 6 gange i et skoleforløb. Kun de 2 er lovpligtige, nemlig ind- og udskolingsundersøgelserne. Sundhedsstyrelsen anbefaler at sundhedsplejersken har kontakt med eleverne rutinemæssigt, årligt og regelmæssigt. Sundheden hos skoleelever har rykket sig gennem årene. Tidligere havde eleverne flere fysiske problemer som følge af forskellige sygdomme. Nu har de flere alvorlige livsstilsog trivselsproblemer. Ved hyppig kontakt med sundhedsplejersken opnår eleverne den tryghed og tillid, der er afgørende for, om deres problemer kommer op til overfladen, så handling kan iværksættes på et tidspunkt, hvor løsning eller reduktion af problemet er muligt. Den enkelte elevs trivsel er afgørende for, hvordan en hel klasse fungerer, og lærerne udtrykker generelt meget stor tilfredshed med elevernes regelmæssige sundhedsplejerskekontakt. Ved at reducere tilbuddet fra 6 til 4 samtaler, tilbydes de 2 lovpligtige undersøgelser/samtaler i 0. og 9. klasse samt yderligere 2 undersøgelser/samtaler i løbet af barnets skoletid. Der skal fortsat afsættes tid til elever med særlige behov, samtaler med lærere, deltagelse i tværfaglige møder samt konsulentbistand i forhold til hygiejniske problemstillinger. Ved at reducere antallet af undersøgelser/samtaler fra 6 til 4 i løbet af elevens skoletid, vil der kunne opnås en besparelse på 43 sundhedsplejersketimer pr. uge. Påvirkning på andre områder: Reduktionen i antallet af undersøgelser/samtaler vil stille krav til lærerne om, at de er endnu mere opsøgende ift. de elever, der udviser risikoadfærd. Personalemæssige konsekvenser: Reduktion i personaletimer, svarende til 43 timer pr. uge Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 3

24 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 4 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: 3: Reduktion af vedligeholdende træning Resume: Ved at reducere antallet af vedligeholdende træningshold fra 11 til 4, vil der kunne opnås en besparelse på terapeuttimer, svarende til 26 timer pr. uge. Sagsfremstilling: Vedligeholdende træning er forankret i Lov om Social Service 86 stk. 2, som er et tilbud om vedligeholdende træning af fysiske og psykiske færdigheder til borgere med kroniske fremadskridende sygdomme. Træningen skal fastholde eller forbedre nuværende funktionsniveau og forebygge yderligere funktionstab. Vi har alm. vedligehold (fysisk træning) á 1 times varighed, udvidede store hold á 1,5 times varighed samt fristedet á 3 timers varighed (et vedligeholdende tilbud til borgere med senhjerneskade). Det er træning i almindelig daglig levevis (ADL) og træning af mere kognitiv karakter (hukommelse, planlægning m.v.)) Der bruges samlet set 32 terapeuttimer på vedligeholdende træning. Ved at lukke de tids- og personalekrævende hold, og reducere antallet af 1 times vedligehold, således at der resterer 4 alm. vedligeholdende hold, kan der spares 26 terapeuttimer. Forudsætninger: 4 hold med max. 8 borgere på holdet. Max. 3 måneders bevilling på hold. Med så få og små hold, vil der blive lange ventelister. For at kunne opretholde et flow er det derfor nødvendigt at sætte en max. bevilling på. Det giver også mulighed for at fortælle borgeren, hvor længe vedkommende skal vente for at få vedligeholdende træning. Holdene må fordeles strategisk i forhold til hele kommunen, da vi jo ved nedlæggelse af hold bryder med nærhedsprincippet. Der vil være borgere, der bliver afskåret fra at deltage på grund af afstand. Påvirkning på andre områder: Konsekvenserne ved fx at lukke 7 vedligeholdende hold, vil for borgerne betyde en forringet mulighed for at opretholde et funktionsniveau, der kan være udslagsgivende i forhold til at kunne klare sig selv. Vi vil derfor på sigt se borgere, der har brug for mere hjemmehjælp, og vi vil sandsynligvis få borgerne henvist på anden måde. F.eks. ved funktionstab i forbindelse med sygdom ( 86 stk. 1). Desuden udgør det sociale netværk, der ofte opstår på disse hold, en væsentlig betydning for borgerne ift. at undgå isolation, ensomhed, depression mv. Personalemæssige konsekvenser: Reduktion i personaletimer, svarende til 26 timer pr. uge. Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 4

25 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 5 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: 4: Reduktion i undersøgelsesintervaller i tandplejen Resume: Besparelser i tandplejens undersøgelsesintervaller fra 6-18 måneder til enten 6-20 måneder eller 6-22 måneder med et gennemsnit på henholdsvis 13 og 14 måneder. Sagsfremstilling: Undersøgelsesintervallerne ligger i dag, efter en konkret individuel vurdering, mellem 6-18 mdr. med et gennemsnit på 12 mdr. Intervallerne kan øges med: 1 måned så de ligger mellem 6-20 måneder, eller 2 måneder så de ligger mellem 6-22 måneder Intervaller skal ændres både i privatpraksis og i kommunal regi. A. Besparelse ved at forlænge det gennemsnitlige undersøgelsesinterval med en måned er kr. eller B. Besparelse ved at forlænge det gennemsnitlige undersøgelsesinterval med to måneder er kr. Kommentarer til besparelse ved at forlænge undersøgelsesintervaller: Der er i forvejen lange undersøgelsesintervaller, og forlængelse af intervallet vil medføre risiko for, at der bliver flere større behandlinger som huller/rodbehandlinger etc. Undersøgelsesintervaller på næsten 2 år kan være problematiske specielt i børne- og ungdomsårene, da der her foregår tandskifte og kæbevækst, samt livsstilsændringer, hvilket gør det vanskeligt at forudse udviklingen i tandsundheden. Påvirkning på andre områder: I forhold til privat praksis er det et års opsigelse i forhold til ændringer i samarbejdskontrakten. Ændring af serviceniveau i kommunal tandpleje vil først kunne ændres et år fra den dato kontrakten med privat praksis ændres. Personalemæssige konsekvenser: Reduktion i personaletimer, svarende til 0,4 stilling i tandplejen. 5: Nedlæggelse af Sund Sex Skolen Resume: Nedlæggelse af Sund Sex Skolen, hvorved den lovpligtige undervisning lægges ud til lærerne på de enkelte skoler. Sagsfremstilling: Da amterne blev nedlagt, nedlagdes tilbudet om gratis seksualundervisning på Sydfyn, da forebyggelsesopgaven overgik til kommunerne. Det daværende Sundheds- og Forebyggelsesudvalg i Svendborg Kommune var enige om at etablere et kommunalt tilbud til forebyggelse af tidlig graviditet, forebyggelse af Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 5

26 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 6 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: kønssygdomme samt udvikling af sund seksuel adfærd, med bl.a. overholdelse af grænser, blandt unge, og Sund Sex Skolen blev derfor etableret. Underviserne er sygeplejersker, som er videreuddannede til henholdsvis sexolog og sundhedsplejersker, idet det blev prioriteret, at tilbudet skulle være af faglig og pædagogisk høj kvalitet. Tilbudet omhandler 4 timers undervisning og vejledning i sund sex, og foregår i ungdomsskolens lokaler. Sund Sex Skolen er meget brugt. I 2009 er der undervist 45 skoleklasser ( klasse), 30 andre ungdomsgrupper, så som udviklingshæmmede, etniske minoriteter, erhvervsskolen, specialklasser og ungdomsklubber. Der er endvidere afholdt temadage og undervisning for lærere, pædagoger og sundhedsplejersker om hvordan taler vi med unge om sex og prævention. Påvirkning på andre områder: Lukning af skolen vil betyde, at lærerne på de enkelte folkeskoler selv skal varetage undervisningen. Der er risiko for, at specialgrupperne ikke bliver undervist/vejledt, hvis der ikke findes andre tilbud. Tilbud om undervisning af lærere, pædagoger og sundhedsplejersker skal findes i kursustilbud udenfor kommunen. Der er risiko for en øget udvikling i antallet af kønssygdomme og tidlige graviditeter. Personalemæssige konsekvenser: Reduktion i de personaletimer, der varetager undervisningen. 6: Multimotion Resume: Nedlæggelse af Multimotion. Sagsfremstilling: Multimotion er et motionstilbud til børn fra Hømarksområdet og retter sig mod børn fra børnehaveklassen til 7. klasse, som ellers ikke er fysisk aktive i form af sport eller lignende. Målgruppen har fortrinsvis været overvægtige børn, indvandrer- og flygtningebørn, samt danske børn med socialt belastet baggrund. Målet med multimotion er at få flere børn til at opleve glæden ved at bevæge sig/motionere, at overvægtige børn taber sig, samt at børnene udvikler sociale kompetencer. Multimotion tilbydes to eftermiddage om ugen i skolens gymnastiksal med en uddannet gymnastikinstruktør. Her indgår de ældste børn som hjælpetrænere ift. de yngste. Udover motion i skolens gymnastiksal arrangeres der også ture, f.eks. løb i skoven, svømning/badning i svømmehal og ved stranden. Ud over den faste træning deltager børnene i opvisninger og stævner. Første træningsdag i hver måned tilbydes et sundt mellemmåltid og en snak om kost. Midler til indsatsen dækker bl.a. tøj/sko til børnene, materialer til aktiviteterne, indgange samt vederlag og kørsel til instruktørerne. Deltagelsen i tilbuddet er stabil med ca. 40 børn tilknyttet og ca. 25, der deltager fast. Efter et par år har man haft held med, at en del af børnene er overgået til etablerede idrætstilbud. Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 6

27 BUDGET Afsnit: SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET Side: 7 REDUKTIONSBLOKKE Oprettet: Rev.: Både instruktør, skole og sundhedsplejerske har oplevet stor glæde hos børnene ved at blive rørt, og at deres selvværd er øget. Påvirkning på andre områder: Det vurderes, at nedlæggelse af tilbudet vil medføre, at målgruppen vil være i risiko for at forblive motionspassive, hvilket på sigt kan føre til div. livsstilssygdomme. Personalemæssige konsekvenser: Ingen. 7: Hjemtagelse af undersøgelser 0-3 årige i Tandplejen Resume: Flytte de forebyggende tandplejebesøg på børn fra 1.5 års alderen til 3 års alderen til den kommunale tandpleje, i stedet for at brugeren selv kan vælge mellem offentlig eller privat regi fra 1.5 års alderen. Borgernes frie valg mellem den kommunale tandpleje og de tandlæger kommunen har indgået samarbejdsaftale med udsættes til børnene skal til 3 års undersøgelse. Sagsfremstilling: I forbindelse med kommunesammenlægningen i 2007 blev det besluttet at borgere i alderen 0-16 år, frit kunne vælge mellem kommunal tandpleje og de tandlæger som kommunen indgik samarbejdsaftaler med. Dog udføres tandregulering i den kommunale tandplejes regi. Det forslås nu at tandlægevalget mellem privat praksis og kommunal tandpleje udsættes til barnet skal til sin første kliniske undersøgelse når barnet fylder 3 år. Det er i denne alder at de fleste børn er modne nok til at få foretaget en undersøgelse af alle tænder og mundhule. Formålet med de forbyggende besøg i 1.5 års alderen er at instruere forældre i pasning af deres barns tænder, tandbørsteinstruktion og for at kigge på barnets tænder og vurdere om barnet har behov for yderligere tandplejebesøg inden det fylder 3 år. Besparelsen vil først få fuld effekt i 2014, da kontrakten med de private tandlæger skal ændres. Påvirkning på andre områder: Borgerne skal såfremt de vælger privat praksis når barnet er tre år have et tandlægeskift Det vil sige at de skal have et behandler skift som kan synes uheldigt. Men det er erfaret at dette ikke plejer at have den store betydning for børnene. Personalemæssige konsekvenser: Ydelsen i kommunalt regi forventes foretaget indenfor nuværende personale normering, i det der forventes en effektiviserings gevinst i den nye centrale tandklinik. Den nye klinik vil have det antal klinikrum som skal til for at udnytte personaleressourcerne optimalt. Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 3 7

28 Bilag: 2.2. Reduktionsblokke oversigt Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 96860/10

29 BUDGET SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALGET REDUKTIONSBLOKKE Afsnit: Side: Oprettet: Rev.: 1000 kr. (2011 priser) DRIFT Pol. Org. Nr. Tekst Bemærkninger 1. Fjerne/reducere i tilbud på VISAC Reduktion af undersøgelser og sundhedssamtaler til skoleelever Reduktion af vedligeholdende træning Reduktion i undersøgelsesintervaller i tandplejen* Nedlæggelse af Sund Sex Skolen Multimotion I alt 7. Tandpleje 0-3 år Drift i alt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget * - I tabellen er der regnet med maksimumbesparelse, men i teksten angivet forskellige muligheder Acadre sagsnr. 10/8161 Dok. nr. 4

30 Bilag: 3.1. Sundhedspolitik Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

31 Sundhedspolitik

32 Indholdsfortegnelse Vision... 2 Forord... 3 Overordnede mål og principper... 4 Politiske strategier... 5 Politik er handling... 6 Kost... 6 Rygning... 7 Alkohol/stofmisbrug... 8 Fysisk aktivitet... 9 Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Afslutning Vision Svendborg Kommune er kendt som en Sund Kommune. Det er et fælles anliggende hvor alle arbejder for at fremme sundheden både den enkelte og fællesskabet. 2 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

33 Forord Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker, f.eks. idræts-, frivilligheds- og børne-/ungepolitikken. Samlet giver politikkerne et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes sundhedspolitik opstiller målene for den kommunale sundhedsindsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik skal ikke ses som en løftet pegefinger, men en politik der angiver en retning. Svendborg Kommunes aktiviteter skal ske i et samarbejde mellem den enkelte borger, familien, det øvrige netværk, frivillige, foreninger og andre aktører kommunen kan nemlig ikke forbedre borgernes sundhed alene. Sundhedspolitikken skal gælde for alle uanset alder, uddannelse, erhvervstilknytning og etnisk baggrund, og skal herunder arbejde for at bekæmpe ulighed i sundhed. Svendborg Kommunes borgere er mangfoldige, og har forskellige opfattelser af hvad der er sundt/usundt og hvad der er det gode liv. Sundhedspolitikken skal have fokus på det der knytter sig til kroppen, men også indtænke det der knytter sig til selve livskvaliteten. F.eks. mestring, trivsel, samvær, nærvær, positivt livssyn. Svendborg Kommune har ansvaret for at give borgerne mulighederne for at leve et sundt liv, men borgerne har selv ansvaret for at vælge det sunde liv. Ulrik Sand Larsen, Formand Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

34 Overordnede mål og principper Borgernes sundhed prioriteres i Svendborg Kommune, og med en sundhedspolitik sættes der fokus på forebyggelse og sundhedsfremme og på sammenhængen mellem levevilkår og sundhed. Svendborg Kommunes sundhedspolitik understøtter: at vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning at vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling at der satses på varige livsstils ændringer SUNDHED - WHO s definition er: Sundhed er en tilstand af fuldkommen legemlig, sjælelig og socialt velvære og ikke blot fravær af sygdom og gener. Mange forhold spiller ind og har betydning for sundhed: f.eks. livsstil, levevilkår, kultur, miljø, hygiejne, fællesskab og sundhedstilbud. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes risiko-faktorer. Det er af stor betydning, at foreninger og organisationer spiller en aktiv rolle i sundhedsfremme i Svendborg Kommune. Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet. Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil. Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge. 4 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

35 Vi vil gerne, at man viser hinanden aktiv omsorg, uden at det virker som utidig indblanding. De sunde valg skal gøres til lette valg. Den enkeltes egen motivation, gerne i samspil med ligestillede, er nødvendig for at give den fulde effekt af eksterne sundhedsfremmende aktiviteter. Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med. Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes. SUNDHEDSFREMME - WHO s definition er: Sundhedsfremme er processen med at sætte individer og fællesskaber i stand til at øge kontrollen over de faktorer, der bestemmer sundheden og dermed fremmer deres helbred. Et udviklende koncept, som omfatter at fremme livsstile og andre sociale, økonomiske, miljømæssige og personlige faktorer, der leder til sundhed. Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor de svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden. Mulighed for lighed / risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat. Sundhedspolitikken skal understøtte uddannelse og jobskabelse, samt medvirke til at mindske miljørelaterede sundhedsproblemer. Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger. Sygdom er, hvordan man har det. Sundhed er, hvordan man tager det. Politiske strategier Faglig strategi: Være aktive i Sund By Netværket, og få del i og medvirke til vidensdeling og erfaringsudveksling. Civilsamfundsstrategi: Inddragelse af frivillige bl.a. ved at udlodning af beløb fra en frivillighedspulje. Informationsstrategi: En årlig event i regi af udvalget med en stærk sundhedsprofil. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

36 Politik er handling På baggrund af vores definition af sundhed, sundhedsfremme og forebyggelse, skal vi udbrede kendskabet til de risikofaktorer der er grundlaget for målrettet forebyggelse. Vi målretter indsatsen i forhold til ressourcetænkning i stedet for problemtænkning. Vi fokuserer på hvad der holder borgerne raske i stedet for hvad der gør dem syge. Risikofaktorerne i regeringens folkesundhedsprogram tager udgangspunkt i de forebyggelige årsager til de store folke-sygdomme: Aldersdiabetes, forebyggelige kræftformer, hjerte-karsygdomme, knogleskørhed, muskel- og skeletsygdomme, overfølsomhedssygdomme, psykiske lidelser, rygerlunger (KOL). Med inspiration i programmets risikofaktorer, er følgende indsatsområder beskrevet: Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Arbejdsmiljø Seksualitet Indsatsområderne og de enkelte målsætninger danner et idé katalog, som man politisk skal prioritere imellem. Idé kataloget beskriver en bred vifte af ideer, målsætninger og eksempler på hvilke krav det stiller til kommunen, netværket og den enkelte. Udvælgelsen og prioriteringerne vil ske i forhold til ønsker og muligheder, og skal ses i relation til de budgetmæssige rammer. Indenfor for hvert prioriteret indsatsområde skal der vurderes på behovet for dokumentation og evaluering. Når sundheds- og forebyggelsesudvalget udvælger indsatsområder, er det vigtigt at samarbejde om implementeringen på tværs af direktørområderne. Dette både for at der sker en konsekvensvurdering for det enkelte sektor/direktørområde, samt for at der sikres sammenhæng og mulighed for synergieffekt. Kost Maden er en del af vores kultur. Sund kost og gode vaner omkring måltider styrker sundheden og kan forebygge en række sygdomme. Vi ved, at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt af sunde kost vaner, vi ved endvidere at den kost barnet præsenteres for lige fra fødslen, kan have betydning for sundheden resten af livet. 6 OM DAGEN En lang række videnskabelige undersøgelser viser, at frugt og grønt hver dag beskytter mod kræft, hjertekarsygdomme og type 2 diabetes. På den baggrund er der etableret et samarbejde mellem myndigheder herunder Sundhedsstyrelsen, sundhedsorganisationer og frugt- og grønterhvervet 6 om dagen. 6 om dagen kampagnen arbejder for at få danskerne til at spise mere frugt og grønt. Helst 6 om dagen eller 600 gram frugt og grønt om dagen. Mål: Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve fødevarestyrelsen og sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen, samt medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens institutioner skal gå foran, og medvirke til at understøtte sunde kostvaner. Der skal udarbejdes kostpolitik i alle skoler, institutioner og haller. Vi skal søge at erstatte de uhensigtsmæssige kostvaner med gode kostvaner. Vejlede og støtte op om initiativer om sunde kostvaner. Kommunens tilbud skal være ernæringsrigtige og der skal være gode rammer for måltiderne. FAKTA BMI (Body mass index) udregnes for voksne på følgende måde: Vægt (kg) / (højde (m) x højde (m). Dvs. at en person på 1,75 m i højde, der vejer 75 kg, vil have et BMI på 24,5. 6 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

37 Rygning Den enkeltes indsats: Træffe sunde valg om kost i dagligdagen uanset om det er hjemme, på arbejde eller i fritiden. FAKTA Normalvægtiges BMI ligger normalt under 25 dog skal der samtidig tages højde for mængden af muskelmasse samt fedtfordelingen. Med hensyn til vurdering af børns overvægt anvendes standardiserede højde og vægt kurver. Rygestop har altid meget positiv indvirkning på sundheden. Interessen for at nedsætte eller kvitte tobaksforbruget er stort, gennem de senere år er andelen af rygere i Danmark nedsat fra 44 % til 30 %, og halvdelen af rygerne ønsker at kvitte tobaksforbruget. Rygning også den passive rygning belaster danskernes helbred og er den enkeltfaktor, der har størst negativ indflydelse på folkesundheden. Mål: Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres. Derfor understøtter Svendborg Kommune, at: røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge FAKTA En storryger dør 8-10 år tidligere end en ikke ryger, og taber herudover 10 gode leveår uden belastende sygdom. Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge. Risikoen for sygdomme kan reduceres, hvis man stopper med at ryge også selvom man har røget i mange år. Kommunen/netværkets indsats: Sikre information om metoder til rygestop. Stille krav om rygepolitik i alle foreninger og haller der modtager offentlige tilskud. Sikre konkrete og tilgængelige tilbud til alle, der vil holde op med at ryge. Medvirke til at sikre røgfrie miljøer på kommunens arbejdspladser og i det offentlige rum. Den enkelte borgers indsats: Undlade at begynde med at ryge. Som ryger prøve at holde op. Som gravid undlade passiv og aktiv rygning. Vise hensyn og ikke ryge, hvor andre opholder sig. Bidrage aktivt til, at børn og unge kan færdes i røgfrie miljøer. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

38 Alkohol/stofmisbrug Der er meget at vinde ved at drikke med måde. Drikker man en gang imellem, og kun et par glas, får man de positive virkninger af alkoholen, og undgår de negative. Den danske alkoholkultur går i arv. Danske børn drikker typisk alkohol første gang, når de er 13 år. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. Omkring danskere er afhængige af alkohol, mens har et storforbrug af alkohol. Der er et stigende forbrug af rusmidler/narkotiske stoffer. FAKTA Ca børn vokser op i familier med misbrug. Kommunens/netværkets indsats: Kommunen medvirker til en aktiv og målrettet indsats, via særligt fokus på børn og børnefamilier i risikogrupper. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidlers betydning for sundheden, og udvikler handlekompetencer til at forholde sig fornuftigt til rusmidler. Understøtter, at børn og unge tilegner sig viden om rusmidler/narkotikaens betydning for sundheden. Stille krav om, at foreninger og organisationer der arbejder med børn og unge har en alkoholpolitik. At de kommunale arbejdspladser efterlever den gældende alkoholpolitik. Samarbejde med frivillige, foreninger og i lokalområderne. At vi i hjælpearbejdet bygger på den enkeltes ressourcer i arbejdet med at komme ud af afhængighed. Støtte familier hvor der er misbrugsproblemer. Mål: At borgerne i Svendborg Kommune har fornuftige alkoholvaner. At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres. Derfor skal der arbejdes for, at borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier at unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet FAKTA I 1998 døde godt danskere af alkoholrelaterede lidelser. Det svarer til 6% af samtlige dødsfald i Danskernes alkoholforbrug koster hvert år samfundet ca. 10 mia. kr. Den enkeltes indsats: Efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger for maksimal indtagelse af alkohol. Medvirke til at unge får en sen alkoholdebut. Handle aktivt, når venner og kolleger m.fl. viser tegn på alkohol- eller andre misbrugsproblemer. Undgå miljøer med rusmidler/narkotiske stoffer. FAKTA Storforbrug defineres ved et alkoholforbrug over Sundhedsstyrelsens anbefalede genstandsgrænser: Højst 14 genstande til kvinder og højst 21 genstande til mænd om ugen, samt specielle restriktioner ift. gravide, der bør undgå alkohol. FAKTA I 2002 drak hver dansker over 14 år i gennemsnit 11,6 liter ren alkohol. Det er mere end det dobbelte af forbruget i de øvrige nordiske lande. 8 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

39 Fysisk aktivitet Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger en række livsstils- og folkesygdomme, bl.a. forhøjet blodtryk, overvægt, diabetes 2, muskel/skelet lidelser, stress og psykiske lidelser. Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge at de nævnte sygdomme og tilstande opstår, og hvis sygdommene er der, fremme at tilstanden bedres. Hvis man allerede lider af en af ovennævnte sygdomme kan fysisk aktivitet medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. 30/60 Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne regelmæssig fysisk aktivitet 30 minutter og børn 60 minutter dagligt. FAKTA Fysisk aktivitet styrker ydermere helbredet på følgende måder: Hjælper til at mindske blodtrykket hos personer, der allerede har forhøjet blod tryk Hjælper med at kontrollere vægten Hjælper seniorer med at blive stærkere og bedre i stand til at bevæge sig uden at falde Forbedrer det psykiske og sociale vel være, herunder livsglæde, overskud, social trivsel, selvtillid og handlekompetencer Regelmæssig fysisk aktivitet kan forebygge og fremme, at de nævnte sygdomme og tilstande opstår. Fysisk aktivitet kan medvirke til at mindske risikoen for, at sygdommen udvikles, eller tilstanden forværres. Mål: At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden. Skabe rammer der inspirerer til fysisk aktivitet. At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. til og fra skole, i institutionerne og i foreningerne. Den enkeltes indsats: At fysisk aktivitet, som anbefalet af sundhedsstyrelsen, gøres til en del af hverdagen. (30/60) Højne opmærksomheden på at drage omsorg for hinanden i almindelighed, tag naboen med ud at gå en tur m.v. Støtte op om initiativer med fysisk aktiviteter. FAKTA Svær overvægt hos børn og voksne, er et stigende problem. Sundhedsstyrelsen anslår at ca. 13% er svært overvægtige. Svær overvægt (BMI over 30 for voksne) er en trussel mod folkesundheden, da den kan føre til alvorlige følgesygdomme. Kommunens/netværkets indsats: Tidligt i livet at skabe sunde bevægelsesvaner, da der er evidens for at børnenes almene trivsel, livskvalitet og indlæringsevne påvirkes positivt derved. At der skabes rammer for borgerne, så fysisk aktivitet er en reel mulighed. Vi skal søge at erstatte de dårlige bevægelses vaner med gode. Prioritere fastholdelse af funktionsniveau for alle ældre, også før fald i funktionsniveau indsætter. Medvirke til at aktivere ressourcer blandt eksempelvis frivillige organisationer. FAKTA Regelmæssig fysisk aktivitet kan være med til at bevare kroppen sund og rask, og forebygge en række sygdomme og lidelser. Fysisk aktivitet forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme Stress Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoperose (knogleskørhed) SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

40 Ulykker Det er vanskeligt præcist at definere de forskellige ulykker, men hvis man deler det mellem trafikulykker på den ene side, og hjemme-/fritidsulykker på den anden side, så udgør sidst nævnte 70% af alle ulykker. Mange ulykker kan forebygges ved en relevant indsats. På baggrund af målrettet indsat over en årrække er antallet af ulykker i på Fyn faldet med 25%. Faldulykker er i dag den hyppigste ulykkestype blandt ældre. Mål: Nedsætte antallet af ulykker i hjemmet/fritiden og i trafikken. Kommunen/netværkets indsats: Vi medvirker til, at borgerne får en trafiksikker by med sikre veje, cykelstier osv. Vi medvirker til, at borgerne får den nødvendige indsigt i risikofaktorer i forhold til idrætsskader og ulykker i eget hjem. Vi skal opprioritere forebyggelse af fald hos ældre. Den enkeltes indsats: Overholde færdselsloven og sikkerhedsanvisninger m.v. Medvirke til forebyggelse af ulykker i hjemmet og i fritiden. Træffe sikre valg. Seksualitet Usikker sex medfører risiko for uønskede graviditeter samt seksuelt overførbare sygdomme (HIV/aids, klamydia m.fl.) Ca % af alle unge har haft en seksuelt overførbar sygdom, inden de fylder 25 år. Seksuelle overgreb opleves som et stigende problem. Mål: Kommunen vil medvirke til at nedsætte: antallet af provokerede aborter. antallet af seksuelt overførte sygdomme. antallet af seksuelle overgreb. Kommunen/netværkets indsats: Styrke seksualoplysning og seksualundervisning til unge i skolen og på uddannelsesinstitutioner. Styrke indsatsen med oplysning og rådgivning til borgere og grupper af borgere med særlige behov. Den enkeltes indsats: Anvende prævention der beskytter mod uønsket graviditet. Anvende prævention der beskytter mod seksuelt overførbare sygdomme. At unge hjælper og støtter hinanden, så overgreb minimeres. Arbejdsmiljø Et godt arbejdsmiljø har betydning for sundheden, og kan forebygge sygefravær, erhvervsevnetab, arbejdsophør og medvirke til fastholdelse af ældre på arbejde. Der er store muligheder for forbedringer af borgernes sundhed og sikkerhed ved at nedbringe arbejdsrelaterede helbredsproblemer og skader. Arbejdsmiljøet kan i sig selv indebære en risiko for helbredskonsekvenser som fx hjertekarsygdomme, stress eller nakkeskulderbesvær. Arbejdsmiljøet kan også påvirke, hvor let eller svært den enkelte har ved at vælge en sund livsstil. Arbejdspladsen kan være et vigtigt forum for indsatser til fremme af en sund livsstil, herunder integrerede indsatser, der samtænker arbejdsmiljø og livsstil. Mål: Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker. Kommunens/netværkets indsats: Kommunens arbejdspladser går foran i prioriteringen af et sundt allergivenligt arbejdsmiljø, både i forhold til det fysiske, psykiske og sociale arbejdsmiljø. Opfordre til at arbejdsmiljødebatten er central på arbejdspladserne. Samarbejde med arbejdspladserne i kommunen om sundhed. Den enkeltes indsats: Deltage aktivt i forbedring og vedligeholdelsen af et godt arbejdsmiljø. Tage ansvar for eget og andres arbejdsmiljø. 10 SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April 2007

41 Indsatsområderne og målene i sundhedspolitikken skal danne baggrund for de politiske prioriteringer indenfor sundhedsområdet. Indenfor de prioriterede indsatsområder, skal der opstilles specifikke, målbare, accepterede, realistiske og tidsafgrænsede mål og udarbejdes handlings- og evalueringsplan. Svendborg Kommunes indsatser på sundhedsområdet skal bygge på dokumenteret viden om metoder og effekter, indenfor de områder hvor den eksisterer. Der er stadig mange områder, specielt indenfor den borgerrettede sundhedsfremme og forebyggelse, hvor der mangler dokumenteret viden. Her skal Svendborg Kommune medvirke til at der opnås ny viden. FOREBYGGELSE - forebyggelse er indsatser der hindrer sygdom i at opstå og/eller udvikle sig, ved at minimere sygdommenes BORGERRETTET FOREBYGGELSE - den borgerrettede forebyggelse har til formål at holde raske borgere sunde og undgå at sygdom opstår. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE - den patientrettede forebyggelse har til formål at hindre, at sygdom udvikler sig yderligere og hindre komplikationer og tilbagefald. SUNDHEDSPOLITIK SVENDBORG KOMMUNE April

42 Ramsherred Svendborg

43 Bilag: 3.2. Status på sundhedsområdet Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 36368/09

44 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Sundhedsfremme og Forebyggelse. Nærværende notat beskriver hvad Sundheds- og forebyggelsesudvalget har nået/igangsat i valgperioden. Politikker Indsatser Status/fremtidige udfordringer/den gode historie Sundhedspolitik godkendt april Udmøntningen godt i gang, jf. nedenfor. Politikken skal revideres i næste valgperiode Rusmiddelpolitik for årige godkendt februar Mad- og måltidspolitik Udmøntningen er i gang i regi af projekt Unge og rusmidler. Projektet afsluttes ultimo juni Den fortsatte udvikling og forankring ligger i regi af SSP. I 2009 arbejdes der på tværs af direktørområderne, på en overordnet mad og måltidspolitik. Via dialogmøderne på børnog unge området vil man sikre bred borgerinddragelse. Bevægelsespolitik for 0-18-årige Sundhedsberedskabsplan Der er i 2008 udarbejdet en bevægelsespolitik for 0-18 årige, som er vedtaget maj/juni Der er i samarbejde med Beredskabsafdelingen udarbejdet en sundhedsberedskabsplan, som skal være med til at sikre kommunens evne til at udvide og omstille sig til opgaver ved større ulykker og hændelser som kriser og krig. Tværgående temaer Indsatser Status/fremtidige udfordringer/den gode historie Multimotion Multimotion er et motionstilbud til børn i Hømarksområdet (2 gange ugentligt i nærmiljøet), som ellers ikke er fysisk aktive i form af sport eller lignende. Mad- og måltidskultur Forebyggelse af rygestart indsatser for unge, inkl. rygestoptilbud Rygestopkurser (borgerrettede kurser og virksomhedskurser) Der har i 2008 været arbejdet med mange forskellige tiltag ift mad og måltidskultur, og resultatet bliver en (lidt unik) opkvalificering af alle dagplejerne i Svendborg Kommune via 1 uges undervisning i ernæring og sund kost. Undervisningen foregår i efteråret 2009 og foråret Alle 7. klasser tilbydes undervisning i forebyggelse af rygestart. Det ser ud som om indsatsen har betydet, at færre betegner sig selv som rygere. Der afholdes rygestop-events på ungdomsuddannelser, og der tilbydes særlige rygestopkurser for unge. I løbet af de sidste to år har 256 borgere været på rygestopkursus. 18% er iflg. opgørelserne røgfri efter et år (på landsplan 16%). Der er tilbudt rygestopkurser til virksomheder, men endnu ingen afholdt. Mah 1

45 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Deltagelse i Sundhedsstyrelsens kampagne om passiv rygning Hvis du skal ryge herinde må du gå udenfor og Ren luft til ungerne Projekt Unge og rusmidler udarbejdelse af politik, værktøjskasse mm. Uge 40-aktiviteter Sundhedsstyrelsens årlige kampagne vedrørende alkohol Afholdelse af konference om unge og alkohol Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Projekt børn og bevægelse Fysisk aktivitet Sund Sex Skole Etablering af hjemmeside for Sund Sex Skolen inkl. brevkasse med mulighed for anonym rådgivning Fokus på betydningen af passiv rygning blandt børn. Der er udarbejdet og godkendt en Rusmiddelpolitik for unge, samt udarbejdet en værktøjskasse. Værktøjskassen som findes på hjemmesiden, beskriver hvilke undervisningsindsatser og materialer der kan være relevante på hvilke klassetrin. Oplysning og formidling om alkohol. I 2008 fokus på genstandsgrænser for voksne. I 2009 fokus på unge på ungdomsuddannelser. Konference med titlen Alkoholkulturen blandt unge en konference om adfærd, ansvar og handlemuligheder. Afholdt efterår deltagere. Konferencen har medvirket til et styrket samarbejde på tværs af fagområder. I marts 2009 startede projektet. Formålet med projektet er, at ældre borgere i Svendborg Kommune skal fastholde et højt dagligt funktionsniveau, der gør det muligt at udføre daglige aktiviteter samt deltage i samfundslivet. Der udarbejdet proceduremapper, alle aktører er involveret, og superbrugere samt faglige ressourcepersoner er undervist. Der er udarbejdet og godkendt en bevægelsespolitik, for 0 til 16-årige i foråret 2009, samt iværksat en række indsatser, bl.a.: Bevægelsesvejledere - etablering af uddannelse for pædagoger som bevægelsesvejledere Bevæg byen - koordinering og udbygning af sommerferieaktiviteter Get Moving lokale tilbud i Svendborg i kampagnen i uge 41 Idrætstraileren Giver mulighed for andre aktivitetsformer i skole, SFO etc. Tæl skridt kampagnen i 2007 og 2008 lokalt tilbud i forbindelse med den nationale kampagne Svendborgløbet udvikling af Svendborgløbet i samarbejde med SG Atletik deltagerantallet steg fra 1498 i år 2008 til 2244 i år Der har i 2008 været undervist 45 folkeskoleklasser og 28 grupper af unge og to ungdomsuddannelser. Et populært tilbud blandt de unge og på skolerne. Brevkassen benyttes til mange forskellige spørgsmål fra unge, der ønsker at være anonyme. Astmaskole for 6-14-årige børn to forløb årligt i samarbejde med Svendborg Sygehus Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommune Sundhedsaftalen Mødrerådgivningen Samarbejde med Svendborg Sygehus. Der er indgået samarbejde med Langeland Kommune om, at de kan købe pladser til deres børn i astmaskolen. Projekt bevilget af Sundheds- og indenrigsministeriet fra 1/8-07 til 31/8-09. Projektet er forlænget Svendborg-borgere fra 1/9 til 31/ Efter evalueringen vurderes en evt. fortsættelse af projektet. Der er indgået en forpligtende sundhedsaftale og samarbejdsaftale mellem Svendborg Kommune og Region Syddanmark. Der er indgået driftsaftale mellem Foreningen Mødrerådgivningen M/K og Svendborg Kommune, om et tilbud om rådgivning og vejledning til unge gravide og unge mødre. Mah 2

46 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Puljen til frivilligt sundhedsarbejde Strategi for kronisk syge i Svendborg Kommune godkendt maj 2009 Solkampagne uge 22 - Skru ned for solen Der er i 2007 og 2008 støttet forskellige projekter, fx Tved Badmintonklub og Diabetesforeningens motivationsgrupper. Der har ikke været stor søgning til puljen. Formålet med strategien er dels at sikre at borgerne oplever sammenhængende forløb mellem sygehus, praktiserende læger og kommune, dels at give den enkelte borger med kronisk sygdom mulighed for at opnå den højst mulige funktionsgrad og livskvalitet i sin hverdag. Der udarbejdes handleplaner på udvalgte sygdomsområder mhp. implementering af tilbud til kronisk syge borgere. 25 børnehaver (svarende til ca børn) fik besøg af medarbejdere fra Sundhedsafdelingen og/eller Kræftens Bekæmpelses lokalforening. I alle institutioner blev der talt om sol og solbeskyttelse. Kommunen havde sørget for bøllehatte, og Kræftens Bekæmpelse sørgede for UVfølsomme perler til perlearmbånd, klistermærker, informationsmateriale til pædagoger og forældre mm. Driftsområderne Tandplejen Ved kommunesammenlægningen fik borgerne mellem 0-18 år muligheden for frit at vælge mellem den kommunale tandpleje og en af de 20 privatpraktiserende tandlæger som kommunen har indgået aftale med. Den kommunale tandpleje og de privatpraktiserende tandlæger har et udmærket samarbejde, og ordningen fungerer godt. Antallet af borgere som vælger henholdsvis privat praksis/ kommunal tandpleje er som forventet, og har i perioden været stabilt og ikke ændret sig nævneværdigt. Ved kommunesammenlægningen havde tandplejen en meget stor venteliste, som der målrettet er arbejdet med at nedbringe. Tandplejen har siden januar 2008 tilbudt alle mødregrupper besøg, hvor der bliver orienteret om "Pasning af små børns tænder". Det er en stadig udfordring at rekruttere erfarne tandlæger, men det har været muligt for tandplejen at få ansat kvalificerede tandlæger i de ledige stillinger i en tid hvor det på landsplan er meget svært at få besat tandlægestillinger. Sundhedstjenesten Det er ved kommunesammenlægningen lykkedes at forene tre kulturer og tre vidt forskellige serviceniveauer til én = Svendborg Sundhedspleje, som i dag fremstår velfungerede med et højt kvalitetsniveau. Etablering af Sund Sex Skolen. Alle kommunens skoler har taget imod tilbuddet. Nogle skoler bruger tilbuddet 2 gange i løbet af elevernes skolegang. Typisk i 7. og i 9. klasse. Meget positive tilbagemeldinger fra skolerne. Mere sundhedsfremme og forebyggelse på skolerne. Sundhedsplejerskerne varetager som noget nyt nu både (i stedet for skolelæge) ind- og udskolings undersøgelse og sundhedssamtaler i 0. og 9. klasse. Sundhedsplejerskerne bruger således mere tid på den enkelte skole. Mah 3

47 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Sundhedsplejersketelefonen, er et tilbud hvor Svendborg Kommune i samarbejde med andre kommuner i Region Syddanmark, tilbyder børnefamilier og unge, at de kan få råd og vejledning fra en sundhedsplejerske fredag, lørdag, søndag samt helligdags aftener. Den elektroniske kommunikation er udviklet, og har forbedret samarbejdet med de praktiserende læger. Alle nybagte mødre screenes for efterfødselsreaktion, for at kunne yde en tidlig og målrettet indsats. Dette arbejde foregår i tæt samarbejde med Mødrerådgivningen M/K. Træning Træningsafdelingen har haft en spændende udfordring i de mange genoptræningsplaner, i at implementere de nye opgaver - og i at uddanne terapeuterne til de nye opgaver. Antallet af genoptræningsplaner steg som bekendt ud over det udmeldte estimat. Det stod hurtigt klart, at vi med de medfølgende ressourcer fra Fyns Amt samt Egebjerg og Gudme kommuner, ikke kunne løfte opgaven på tilfredsstillende vis. Dette afstedkom at udvalget bevilgede en opnormering på 4 fuldtidsstillinger - og har resulteret i en effektiv træningsafdeling uden ventelister. Den ene stilling blev besat med en HK'er. De mange henviste borgere skal have bevillingsbreve m.v., og da vi sammen med genoptræningen også overtog kørslen til samme, gav det et øget administrativt pres. Bevilling af kørsel - bestilling og afbestilling af kørsel foregår elektronisk, og er en ikke uvæsentlig del af hverdagens arbejdsopgaver. De mange nye diagnosegrupper har været krævende - både på mandskab og materiel. Især har det ortopædkirurgiske område været en udfordring. For at løse denne opgave tilfredsstillende manglede vi mindre rum til forundersøgelser og et større rum til holdtræning. Dette blev løst ved, at vi overtog det gamle områdekontor i Sandalsparken. Her er 3 undersøgelsesrum og et rum til træning af 5-6 personer. Denne bygning fungerer næsten som en ortopædkirurgisk genoptræningsklinik - men også andre diagnosegrupper trænes der. De ortopædkirurgiske genoptræningsforløb foregår også i andre af kommunens lokaliteter. Træningsafdelingen har udover de mange genoptræningsplaner også en hel del vedligeholdende træning. Bl.a. af borgere med senhjerneskade. I et forsøg på at udnytte det potentiale der ligger lige udenfor døren - har vi etableret "træning i det fri", hvor træningen foregår udendørs i området omkring Caroline Amalielund. I den vedligeholdende træning har vi etableret gåtursgrupper, der efter en tid bliver selvkørende. Her er både motion og socialt samvær i højsædet. Mange +60 årige fået øjnene op for den mulighed, der ligger i kommunens tilbud om selvtræning. Selvtræning er gået fra at være et lille apendix, en opgave vi løste, når den var der - til nu at være i faste rammer med ugentlig instruktion. Det er blevet en del af arbejdsopgaverne på en helt anden måde - idet tilstrømningen er stor, og der er hele tiden fyldt op på de ugentlige instruktioner. Pr. april 2009 er antallet af selvtrænere 686. Kommunerne overtog pr. 1. august 2008 myndighedsansvaret for den vederlagsfri fysioterapi. Svendborg kommune har foreløbig valgt at lade de privatpraktiserende fysioterapiklinikker varetage opgaven med den praktiske træning - og i en overgangsperiode har regionen påtaget sig den administrative del. Mah 4

48 Status på sundhedsområdet 23/ /2730 Ver.2 Forebyggende hjemmebesøg Forebyggende hjemmebesøg, er et tilbud om en samtale til + 75 årige borgere, før de får brug for hjælp, og der blev fra 2008 indgået aftalestyring på området. Evalueringsrapporten fra 2008 viser, at ca. 20% af de borgere, som fik tilbuddet om besøg, reagerede på henvendelsen. Stikprøveundersøgelserne viser stor tilfredshed med både tilbuddet om forebyggende hjemmebesøg, og med Kommunens ekstra tilbud til + 65 årige, der har mistet deres ægtefælle. Udfordringen, som løbende drøftes, er om henvendelsesformen, hvor borgerne selv skal reagere på vores brev, når ud til hele målgruppen. I foråret/sommer 2009 er det i et par mindre områder afprøvet, om et brev med dato til + 85 årige betyder ændret besøgsmønster. Evalueringen af dette foreligger endnu ikke. Byggerier Ny større central tandlægeklinik Byrådet har besluttet, at nybygning af en ny større centralklinik med 17 behandlingsrum skal iværksættes. Den planlagte nye klinik vil leve op til de stadig højere krav om specialisering og faglig bæredygtighed, og være med til at tiltrække kvalificeret personale. Den nye tandklinik vil erstatte Centralklinikken i Tinghusgade, samt alle de nuværende tandklinikker på Sundhøj, Thurø og Nordre. Tandklinikken beregnes til at være færdig til indflytning i efteråret Mah 5

49 Bilag: 3.3. Årsrapport 2009 Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /09

50 Årsrapport 2009 Sundhedsfremmende og forebyggende indsatser i Svendborg Kommune status på Sundhedspolitikkens udmøntning Sundheds- og Forebyggelsesudvalget den 7. januar 2010

51 Årsrapport 2009 Indholdsfortegnelse 1. Forord Indledning Sundhedspolitikkens overordnede mål Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Seksuel sundhed Arbejdsmiljø Patientrettet forebyggelse Øvrige områder

52 Årsrapport Forord Svendborg Kommunes Sundheds- og Forebyggelsesudvalg vedtog i 2007 en sundhedspolitik for borgerne i Svendborg Kommune. Sundhedspolitikken beskriver den overordnede ramme for Svendborg Kommunes indsats på området med sundhedsfremme og forebyggelse, og skal ses i sammenhæng med kommunens værdier og øvrige politikker. Samlet giver de forskellige politikker et billede af bredden i den samlede kommunale indsats på sundhedsområdet. Det er hensigten med Sundhedspolitikken, at selve udmøntningen skal ske i de driftsafdelinger, der naturligt er tilknyttet målgruppen for indsatserne. Kun i de tilfælde, hvor der ikke er en naturlig driftsafdeling forankres indsatsen i Forebyggelsessekretariatet. Den daglige udmøntning af Sundhedspolitikken skal foregå på tværs i kommunen. Det er dog også nødvendigt at pege på, at der i Sundhedsafdelingen er fire sektioner der er aktive i udmøntningen. Træningsafdelingen, tandplejen, sundhedsplejen samt de forebyggende hjemmebesøg har berøring med en stor del af sundhedspolitikkens indsatsområder og arbejder dagligt med sundhedsfremme og forebyggelse hos kommunens borgere. Årsrapport 2009 indeholder en oversigt over, hvad der er igangsat af indsatser, som understøtter udmøntningen af Sundhedspolitikken. Der foreligger ligeledes en årsrapport for indsatser igangsat i Forebyggelsessekretariatet december

53 Årsrapport Indledning Denne rapport er en status på implementeringen af Sundhedspolitikken i 2009 i Svendborg Kommune. Rapporten er baseret på oplysninger om relevante indsatser i alle direktørområder. Der foregår sundhedsfremme og forebyggelse i store dele af Svendborg Kommune. Denne rapport indeholder en lang række af de indsatser, der er igangsat i Svendborg Kommune, men den forventes ikke at være udtømmende. Forebyggelsessekretariatet har været tovholdere på indsamlingen af oplysningerne og skrivere på rapporten. Oplysningerne er bl.a. indsamlet via medlemmerne af den tværfagligt sammensatte Sundhedskoordinationsgruppe. Sundhedskoordinationsgruppen har til formål at koordinere de sundhedsindsatser, der igangsættes i kommunen. Rapporten tager udgangspunkt i Sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken indeholder syv overordnede indsatsområder som er styrende for strukturen i denne rapport. De syv overordnede indsatsområder er: Kost Rygning Alkohol/stofmisbrug Fysisk aktivitet Ulykker Seksualitet Arbejdsmiljø Ud fra de syv overordnede indsatsområder i Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget ønsket, at der i perioden sættes særlig fokus på: Børn og bevægelse Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre Unge og rusmidler Sundhedspolitikkens udmøntning udføres med kommunens fire værdier som udgangspunkt for alle indsatser. Udover de ovenfor nævnte temaer fra sundhedspolitikken indeholder årsrapporten også en status på arbejdet med patientrettet forebyggelse, som efter Opgave- og strukturreformen blev en kommunal lovpligtig opgave. Desuden har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget også truffet beslutning om en række andre indsatser/tiltag, som er nævnt under afsnittet Øvrige områder. 4

54 Årsrapport Sundhedspolitikkens overordnede mål Sundhedspolitikken indeholder en række overordnede mål, som skal understøttes af de indsatser der er og skal igangsættes. Sundhedspolitikkens overordnede mål kan ses herunder. Svendborg Kommune vil arbejde for sundhed og trivsel for alle kommunens borgere, gennem hele livet Gode vaner grundlægges tidligt og varer hele livet. Vi vil derfor lægge særlig vægt på, at børn får grundlagt en god livsstil Voksne skal være et godt forbillede for børn og unge De sunde valg skal gøres til de lette valg Vi skal prioritere indsatsen overfor de borgere, som selv ønsker at arbejde med Hjælp-til-selvhjælp skal understøttes Vores sundhedspolitik skal derudover styrke indsatsen overfor svage og udsatte, for på den måde at fremme lighed i sundheden Mulighed for lighed og risiko for ulighed skal ind i den sundhedspolitiske debat Sundhedspolitikken skal understøtte uddannelse og jobskabelse, samt medvirke til at mindske miljørelaterede sundhedsproblemer Sundhed skal medtænkes i alle politiske og fagligt/administrative beslutninger og handlinger, og derfor skal de sundhedsmæssige konsekvenser altid beskrives (i lighed med de økonomiske konsekvenser) før man træffer politiske beslutninger På de følgende sider vil det fremgå, at mange af de overordnede mål understøttes af de specifikke indsatser. Desuden vil det fremgå, at de igangsatte indsatser også understøtter Sundhedspolitikkens syv overordnede indsatsområder. 5

55 Årsrapport Kost Sundhedspolitikkens mål for kost Vi vil i Svendborg kommune arbejde for at efterleve Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsens anbefaling om 6 om dagen Vi vil medvirke til indsatser der fremmer ernæringsrigtig og allergivenlig kost Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Mad- og måltidskultur se beskrivelse herunder Kostprojekt i ældreområdet Opbygning af organisation for screening af alle borgere der modtager hjemmehjælp og sygepleje i Svendborg Kommune. Projektet sætter fokus på vigtigheden af en korrekt kost til ældre. Nøddeknækkeren I forbindelse med den kommunalt ansatte nøddeknækker i Hømarkdistriktet serveres morgenmad til de unge Skolerne i Svendborg Kommune har forskellige ordninger med sund mad til Sundhøjskolen har i samarbejde med det gode madhus en madordning i kantinen Forberedelse af et sundt frokostmåltid i daginstitutionerne (dagtilbudsloven) På Vestre skole har man etableret en skolebod med sund økologiske hjemmebag På Sct. Michaels skole har man udarbejdet en kost- og måltidspolitik Bedre kost for misbrugere uddannelse af køkkenpersonale i Varmestuen (Kirkens korshær) for at imødekomme udsattes ernæringsbehov Udsatteprojektet øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. kostvejledning Dagbehandlingstilbud øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. kostvejledning Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Mad- og måltidskultur I projekt Mad- og Måltidskultur er der i 2009 iværksat to indsatser og der er mulighed for at flere indsatser igangsættes i I projektet har der ud over de to indsatser været afholdt en inspirationscafé med deltagelse af interessenter, der arbejder med børn og unge. De to indsatser er, at: Alle dagplejere i Svendborg Kommune tilbydes et ugekursus i mad- og måltidskultur under overskriften mad og måltider til børn i dagpleje. Uddannelsen af dagplejerne er halvvejs og er et meget populært tiltag, der har sat mad- og måltider på dagsordenen hos kommunens 220 dagplejere. En overordnet Mad- og Måltidspolitik for 0-18 årige børn og unge i Svendborg Kommune er under udarbejdelse. Der er mulighed for at politikken suppleres af nogle indsaster i 2010, med henblik på at fascilitere politikkens udmøntning. Deltager i temagruppe om Fysisk aktivitet og kost i Sund By regi 6

56 Årsrapport Rygning Sundhedspolitikkens mål for rygning Andelen af borgere med rygerelaterede sygdomme skal minimeres Røgfrie miljøer fremmes, så ingen udsættes for passiv røg Fremme rygestop, så antallet af rygere reduceres væsentligt Rygestart forebygges, så færre unge begynder at ryge Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Forebyggelse af rygestart (inkl. rygestopkurser til unge) Rygestopkurser (borgerrettede kurser og virksomhedskurser udbudt af apoteket) Hver eneste cigaret skader dig national kampagne efterår 2009 Indretning af rygekabine og rygestop-tilbud på Cafe Møllen, Svendborg Kommunes værested for tidligere misbrugere og pårørende Udsatteprojektet Øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. rygestoptilbud Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Forebyggelse af rygestart Der blev i skoleåret afholdt undervisning for 7. klasserne på alle skoler i Svendborg Kommune på nær en. Fra spørgeskemaundersøgelsen gennemført blandt 8. klasserne i august/september 2007, 2008 og 2009 ses, at der er sket et fald i andelen, der har prøvet at ryge fra 41% i 2007 til 38% i 2008 til 34% i Der blev i skoleåret afholdt events på alle ungdomsuddannelser. Som opfølgning på event et på Erhvervsforskolen, blev der afholdt 2 rygestopkurser for eleverne. Rygestopkurser Der har i 2009 været afholdt 9 gruppebaserede og 5 individuelle rygestopkurser. Heraf har fire af kurserne været for unge. Der er ikke afholdt rygestopkurser for virksomheder. For at opgøre effekten af rygestopkurserne kontaktes deltagerne 6 måneder efter rygestopkurset (såfremt de har sagt ja til dette). Ved opfølgningen opgøres, hvor mange der stadig er røgfri. De personer, som man ikke kan få fat i, medregnes i gruppen af rygere. Stopraten på borgerkurserne på de to apoteker har været på niveau med eller over landsgennemsnittet. Ses på kurserne for unge er stopraten betydeligt lavere. Det overvejes i 2010, hvordan stopraten for de unge kan blive højere. I 2009 blev der åbnet for muligheden for, at sygehuset kunne henvise patienter til rygestopkurser på apotekerne. Denne mulighed er dog ikke blevet brugt. 7

57 Årsrapport 2009 Hver eneste cigaret skader dig national kampagne efterår 2009 Sundhedsstyrelsen har i efteråret 2009 sat massivt ind på rygning ift. at opfordre rygere til rygestop. Svendborg Kommune har deltaget i kampagnen ved at uddele materiale til sygehus, praktiserende læger, Borgerservice samt andre relevante steder. Desuden har vi sikret, at apotekerne løbende har udbudt kurser, så det har været muligt for borgerne at få hjælp til rygestoppet, såfremt kampagnematerialet påvirkede dem til at ville stoppe med at ryge. De fire rygestopkurser afholdt på apotekerne i efteråret har været fuldt booket. En national undersøgelse af kampagnens effekt viser, at 40% af de adspurgte rygere siger, at kampagnen har fået dem til at tænke over, om de bør stoppe med at ryge (Status på effekt af rygestopkampagnen Hver eneste cigaret skader dig, Sundhedsstyrelsen 23. november 2009). 8

58 Årsrapport Alkohol/stofmisbrug Sundhedspolitikkens mål for alkohol/stofmisbrugs-området At borgerne i Svendborg har fornuftige alkoholvaner At antallet af borgere der eksperimenterer med eller bliver afhængige af stoffer reduceres Borgerne har den nødvendige viden om alkohols betydning for sundheden Børn ikke drikker alkohol og at unges alkoholdebut udskydes Der er et særligt fokus på børn og unge, der lever i misbrugsfamilier At unge med misbrugsproblemer har let adgang til rådgivning og behandling Borgere med et alkoholmisbrug/stofmisbrug tilbydes mulighed for at komme ud af misbrug Vi ikke ser passivt til, at misbrugere/afhængige bliver i misbrug/afhængigheds forholdet Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Projekt Unge og rusmidler udarbejdelse af politik, værktøjskasse mm. Projekt alkoholforebyggelse i kommunen (samarbejde med Ærø og Langeland Kommuner) Tværfagligt Alkoholråd overordnet koordinering og udvikling af alkoholpolitisk strategi. I øjeblikket arbejdes med handleplaner under strategien Uge 40-aktiviteter Alkoholkonsulent i Alkoholbehandlingen rådgivning og undervisning af borgere og samarbejdspartnere på alkoholområdet med fokus på forebyggelse af alkoholproblemer, motivationsfremmende indsatser og lokale alkoholpolitikker Kriminalitetsforebyggelse og information om alkohol og rusmidler fra SSP-konsulenterne undervisning og rådgivning til unge i folkeskolen, til forældremøder, på gadeplan mm. Information fra Ungdomsrådgivningen undervisning og rådgivning til unge samt ved forældremøder i folkeskolen Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Unge og rusmidler Projekt Unge og rusmidler er afsluttet i juni Projektet resulterede først og fremmest i godkendelse af en Rusmiddelpolitik i foråret Derudover har projektet resulteret i flg. som en del af udmøntningen af rusmiddelpolitikken: Elektronisk værktøjskasse med oversigt over materialer og undervisningstilbud i kommunen vedrørende unge og rusmidler (til folkeskoler og ungdomsuddannelser) guide til udarbejdelse af lokale rusmiddelpolitikker/-handleplaner til folkeskoler og ungdoms-uddannelser fastholdelse af følgegruppe, der inkluderer alle interessenter, der arbejder med unge og rusmidler udvikling og afprøvning af fest-/koncerttilbud til unge, hvor rusmidler ikke er omdrejningspunktet i ungdomsskoleregi 9

59 Årsrapport 2009 Uge 40-aktiviteter I uge 40 sættes hvert år fokus på alkohol i en national kampagne i samarbejde med Alkoholbehandlingen. I 2009 var temaet for Uge 40 Unge og alkohol. Svendborg Kommune besøgte fire ungdomsuddannelser og lavede events omkring alkohol, forebyggelse af rygestart og sund sex. Standene var meget velbesøgt, og 406 unge deltog i quiz en vedrørende alkohol. Deltager i temagruppe om alkohol i Sund By regi. 10

60 Årsrapport Fysisk aktivitet Sundhedspolitikkens mål for fysisk aktivitet At borgerne har den nødvendige viden om fysisk aktivitet og dens betydning for sundheden At der skabes rammer der inspirerer til fysisk aktivitet At fysisk aktivitet har høj prioritet, bl.a. til og fra skole, i institutionerne og i foreningerne Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Projekt børn og bevægelse med bl.a. Indsatser Bevægelsespolitik bevægelsespolitikken for 0-16 årige er udarbejdet Planlægning af 4 temadage om børn og bevægelse i forbindelse med etablering af uddannelse for medarbejdere der arbejder med børn og unge Bevæg byen - koordinering og udbygning af sommerferieaktiviteter Get Moving lokale tilbud i Svendborg i kampagnen i uge 41 Øhavsstien bedre mulighed for at være aktiv i naturen Motionstilbud for kommunens medarbejdere i Fitness.dk Svendborgprojektet 7 idrætsskoler med øget idrætstimeantal Idrætstraileren Giver mulighed for andre aktivitetsformer i skole, SFO etc. Fastholdelse af funktionsniveau Borgere i hjemmeplejen får bedre mulighed for at være fysisk aktive Selvtræning Borgere over 60 år tilbydes gratis træning i træningscentre Ældreidræt Tilbud til ældre om deltagelse i idrætsaktiviteter Thurø skole og Vestre skole har uddannet legepatruljer, som skal sikre at børnene bevæger sig mest muligt i frikvartererne Sundhøjkolen har fokus på legemiljøet og har forbedret så miljøet i højere grad er udfordrende for børnene Svendborgløbet udvikling af Svendborgløbet i samarbejde med SG Atletik Mere motion for misbrugere Tilbyde brugere af Varmestuen (Kirkens korshær) mulighed for svømning, styrketræning etc. Multimotion motion for motionspassive børn i Hømarkområdet Udsatteprojektet øge misbrugeres livskvalitet ved bl.a. motionstilbud Bevægelsespædagog for sygedagpenge- og kontakthjælpsmodtagere Tilbud om coach og bevægelsespædagog for udvalgte/visiterede borgere i Jobcenteret Dagbehandlingstilbud øge misbrugeres livskvalitet ved bla. motionstilbud som en del af behandingen i Varmestuen (Kirkens Korhær) 11

61 Årsrapport 2009 Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Get moving Get Moving kampagnen er en årlig kampagne arrangeret af sundhedsstyrelsen. Formålet med kampagnen er at sætte fokus på skolebørns transport til og fra skole samt skolebørns generelle aktivitetsniveau. I 2009 deltog Svendborg for andet år i kampagnen med en række lokale aktiviteter. Der blev udarbejdet et aktivitetshæfte til alle skoler i kommunen og der deltog i alt 1800 elever i de aktiviteter, der blev udbudt. Traileridræt Idrætstraileren kan lejes af bl.a. skoler, SFOer, børnehaver og foreninger i Svendborg Kommune. Traileren indeholder rekvisitter, som giver mulighed for at være aktiv på andre måder end dem, der normalt er rekvisitter til på skoler og i haller. Det har været muligt at få igangsættere med, når man lejer traileren. Igangsættere er studerende fra Skårup Seminarium, der kan give de ansvarlige gode idéer til planlægning af aktiviteterne samt instruere, både børnene og de ansvarlige, i aktiviteterne. Børn og bevægelse Projekt børn og bevægelse blev igangsat i 2008 med ansættelsen af en projektkoordinator i Børn og Unge området. Projektet indeholder en række aktiviteter, der skal sætte fokus på børns aktivitetsniveau og formålet er, at børn skal bevæge sig mere gerne 60 minutter dagligt. Et af projektets mål er, at der udarbejdes en bevægelsespolitik og denne blev vedtaget i foråret Desuden er, der nedsat en arbejdsgruppe der arbejder med et nyt koncept - Bevæg Byen. Bevæg Byen har til formål at samle og koordinere alle sommerferieaktiviteterne i Svendborg Kommune og desuden arrangere flere aktiviteter. Bevæg Byen blev en succes i 2009 og det forventes, at Bevæg Byen fremover vil være måden at lave sommerferieaktiviteter på. Projektet har desuden iværksat en uddannelse af motorikpædagoger i alle daginstitutioner i Svendborg Kommune. I forbindelse med denne uddannelse er der planlagt fire temadage. Svendborg Løbet Der er indgået et samarbejde med Svendborg Gymnastik Forenings Atletikafdeling om at udbygge deres årligt tilbagevendende løb. Samarbejdet skal bl.a. forbedre markedsføringen overfor borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Desuden skal start/mål området udvikles således, at firmaer der har sundhedsprodukter kan opstille stande. I 2009, det første år for samarbejdet, deltog 2200 løbere, 700 mere end Deltager i temagruppe om Fysisk aktivitet og kost i Sund By regi. 12

62 Årsrapport Ulykker Sundhedspolitikkens mål for ulykker At nedsætte antallet af ulykker i hjemmet og i fritiden Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Projekt fastholdelse af funktionsniveau blandt ældre med bl.a. forebyggelse af faldulykker Skolestartskampagne del af national kampagne hvert år i august for alle børn i 0. klasse i kommunen (uddeling af informationsmateriale, deltagelse i konkurrencer mm.) Kampagner mod spritkørsel - del af national kampagne om at stoppe spritbilister - plakater på bl.a. værtshuse Selekampagne del af regional kampagne, vejkantsplakater med fokus på at passe på hinandens sikkerhed i bilen Diverse trafiksikkerhedsprojekter i Miljø og Teknik fx bump og indsnævring af veje Lokalt færdselssikkerhedsudvalg med fokus på at samle alle interessenter ift. at højne færdselssikkerheden i kommunen. Har afholdt tre møder i 2009 Hastighedskampagne del af national kampagne Tag 10 af farten, vejkantsplakater på 80 km-strækninger Trafiksikkerhedsplan for Svendborg Kommune oplæg til handlinger mhp. at nedbringe antallet af tilskadekomne i trafikken Undervisning i folkeskolen omkring trafiksikkerhed fra politiet Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Projekt fastholdelse af funktionsniveau blandt ældre Projektet har været i drift fra 1. september De primære borgerrettede aktiviteter er dels at samtlige fald registreres og at der interveneres ift. risikofaktorer for fald og dels, at de ældre tilbydes en overordnet undersøgelse af deres funktionsniveau mhp. at sikre mulighed for tidlig indsats, der hvor der er behov. Deltager i temagruppe om Ældres faldulykker i Sund By regi. 13

63 Årsrapport Seksuel sundhed Sundhedspolitikkens mål for seksuel sundhed Nedsætte antallet af provokerede aborter Nedsætte antallet af seksuelt overførte sygdomme Nedsætte antallet af seksuelt overførte sygdomme Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Sund Sex Skole Hjemmeside for Sund Sex Skolen inkl. brevkasse med mulighed for anonym rådgivning Kun med kondom -kampagne Ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedr. sats-puljemidler: Sund sex for udsatte unge med særlige behov (afslag) Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Sund Sex Skolen Der har i skoleåret været undervist 44 folkeskoleklasser, 31 grupper af unge (specialskoleklasser, mødregrupper, ungdomsklubber mm.) og 2 ungdomsuddannelser. Der er desuden afholdt tre temadage for fagfolk (lærere, sundhedsplejersker mm.) og to forældremøder på Byhaveskolen. Sund Sex Skolen er et populært tilbud blandt de unge, og stort set alle kommunens folkeskoler benytter sig af tilbuddet til en eller flere årgange. I evalueringsskemaerne udtrykker eleverne stor tilfredshed med undervisningen, og de siger, at de aktive vurderingsøvelser, diskussionerne og fagligheden hos underviserne er vigtig. Sund Sex Skolen har sin egen hjemmeside med en brevkasse, hvor de unge kan få anonym rådgivning på spørgsmål om sex. Kun med kondom -kampagne Kun med kondom -kampagnens målgruppe var unge mellem årige, dvs. primært unge på ungdomsuddannelserne. Men da det var svært at få kontakt med skolerne i september måned, blev materialet uddelt på Erhvervsforskolen, Gymnasiet og Erhvervsskolen (Porthusvej og Skovsbovej) i forbindelse med uge 40. Det fungerede godt at kombinere budskaber om sund sex med budskaber om sunde alkoholvaner. Ansøgning til Sundhedsstyrelsen vedr. sats-puljemidler: Sund sex for udsatte unge med særlige behov (afslag) Sundheds- og Forebyggelsesudvalget afsendte den 2. marts 2009 en ansøgning til puljen vedr. Fremme af seksuel og reproduktiv sundhed i forhold til udsatte grupper, etniske minoriteter og unge. Projektets overordnede mål var at udsatte unge og unge med særlige behov i Svendborg Kommune skulle udvikle en sund seksualitet. Ansøgningen var på kr. med en egenfinansiering på kr. Der blev desværre givet afslag på ansøgningen. 14

64 Årsrapport 2009 Deltager i temagruppe om Seksuel sundhed i Sund By regi. 15

65 Årsrapport Arbejdsmiljø Forebyggelsessekretariatets arbejde med arbejdsmiljø retter sig mod alle virksomheder i kommunen, herunder også kommunens egne. Medvirke til at alle arbejdspladser prioriterer et sundt arbejdsmiljø, herunder at minimere arbejdsulykker Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Motionstilbud til ansatte i kommunen Svendborg Løbet Rygestop tilbud for ansatte i virksomheder i kommunen Indsatser Alkoholkonsulentens rådgivende arbejde ift. virksomheders alkoholpolitikker Udsendelse af materiale om virksomhedsrettet kampagne arbejdspladsen motionerer til ca. 250 virksomheder i Svendborg Kommune Udsendelse af materiale om virksomhedsrettet stresskampagne til ca. 250 virksomheder i Svendborg Kommune Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Svendborg Løbet Der er indgået et samarbejde med Svendborg Gymnastik Forenings Atletikafdeling om at udbygge deres årligt tilbagevendende løb. Samarbejdet skal bl.a. forbedre markedsføringen overfor borgere og virksomheder i Svendborg Kommune. Desuden skal start/mål området udvikles således, at firmaer der har sundhedsprodukter kan opstille stande. I 2009, det første år for samarbejdet, deltog 2200 løbere, 700 mere end

66 Årsrapport Patientrettet forebyggelse Den patientrettede forebyggelse er ikke nævnt som et specifikt indsatsområde i sundhedspolitikken. Arbejdet med patientrettet forebyggelse går dog på tværs af flere indsatsområder, og det er derfor valgt at beskrive arbejdet med patientrettet forebyggelse i et særskilt afsnit. Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat indenfor det gældende område. Indsatser Astmaskole for 6-14-årige børn tre forløb i samarbejde med Svendborg Sygehus Indsatser i hjemmesygeplejen, fx projekt med KOL-kufferten/telemedicin Forebyggende hjemmebesøg Demenskoordinatorer Gigthold, selvtræning mm. i Træningsafdelingen Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommune Strategi og handleplan for kronisk syge med hjertekarsygdomme, kræft, KOL og diabetes Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi Astmaskole Astmaskolen er et fællesfinansieret samarbejde mellem Svendborg Sygehus og Svendborg Kommune. Desuden er der indgået aftale om, at børn fra Langeland Kommune kan deltage på astmaskolen under forudsætning af, at Langeland Kommune betaler Svendborg Kommunes andel af udgifterne til astmaskolen. Astmaskolen består af 4 undervisningsmoduler á 2 timers varighed. Hvert modul indeholder en time med teori om sygdomshåndtering, hvor to sygeplejersker underviser en time med undervisning i fysisk aktivitet, hvor to særligt uddannede idrætslærere underviser Til sidste mødegang deltager endvidere en sundhedsplejerske fra Svendborg Kommune. Der er i 2009 afholdt tre astmaskolehold med i alt 36 børn i alderen 6-14 år. Evalueringen viser, at forældrene er tilfredse med undervisningen, og at både børn og voksne sætter særlig pris på kombinationen af fysisk aktivitet og teori. Forløbspartner rehabiliteringsprojekt for kræftsyge erhvervsaktive borgere i Svendborg og Langeland Kommuner Svendborg og Langeland Kommuner har i perioden haft et rehabiliteringstilbud til kræftramte borgere med titlen Forløbspartner koordinering og sammenhæng for borgere med kræft i Svendborg og Langeland Kommuner Projektet har været finansieret af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Projektet blev afsluttet den 31. august Sundheds- og Forebyggelsesudvalget valgte at fortsætte forløbspartnertilbuddet fra september-marts 2010, hvorefter tilbuddet i en tilpasset form skal være en del af rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge (se nedenfor). 17

67 Årsrapport 2009 Strategi og handleplan for kronisk syge med hjertekarsygdomme, kræft, KOL og diabetes Der har i været nedsat en tværfaglig arbejdsgruppe, som har udarbejdet en strategi og handleplan for indsatser for kronisk syge. Strategien blev godkendt i SFU den 7. maj 2009, og handleplanen blev godkendt i SFU den 13. august Handleplanen omfatter kronisk syge med hjertekarsygdomme, KOL og diabetes. Derudover er kræftsygdomme inkluderet, jf. ovenfor. Formålet med rehabiliteringstilbuddet er for det første at sikre, at borgerne oplever en smidig overgang mellem sektorer, og for det andet at matche de behov, som kronisk syge borgere har. Rehabiliteringstilbuddet til kronisk syge omfatter flg. elementer: indledende samtale træning mestringskursus uddannelse for borgere med kronisk sygdom ekstra samtaler efter behov vejledning ift. erhverv kostvejledning rygestoptilbud afsluttende samtale Rehabiliteringstilbuddet koordineres af en rehabiliteringskonsulent, ansat i Forebyggelsessekretariatet per den 1. december Derudover etableres et korps af medarbejdere til at varetage de konkrete tilbud. Bl.a. ansættes/udpeges hjemmesygeplejersker som ressourcepersoner til at varetage indledende og afsluttende samtaler og terapeuter til at varetage træningen. Rehabiliteringstilbuddene tilbydes i første omgang hjertekarsyge og kræftramte fra den 1. marts KOL- og diabetessyge inkluderes i tilbuddet fra den 1. oktober

68 Årsrapport Øvrige områder Udover de nævnte indsatser i Sundhedspolitikken har Sundheds- og Forebyggelsesudvalget også igangsat aktiviteter/indsatser på en række andre områder. Igangsatte indsatser Herunder ses de indsatser, der i 2009 var i gang, eller blev igangsat på andre områder, end de i Sundhedspolitikken nævnte. SMUK Sunde mennesker uanset kultur Indsatser Skru ned for solen -kampagne: Besøg i daginstitutioner med fokus på solbeskyttelse Solarier anbefaling til Kultur- og Planudvalget om forbud mod, at unge under 18 år benytter solarier i Svendborg Svømmeland (herefter vedtaget i Kultur- og Planudvalget) Indsats mod overvægt hos børn og unge - ansøgning til Sundhedsstyrelsen om midler til indsats for overvægtige børn. Ansøgningen fik afslag Beskrivelse af indsatser i Sundheds- og Forebyggelsesudvalgets regi SMUK Sunde Mennesker Uanset Kultur Med metoden små skridt kan kvinder med anden etnisk baggrund end dansk få hjælp til at holde vægten eller tabe sig. Små skridt er baseret på evidensbaserede, anerkendte og nyere teorier inden for de fysiske, psykiske og sociale dimensioner af et vægttab og adskiller sig fra øvrige metoder møntet på vægttab: De virker (rent fysisk) De opleves som små af deltageren (subjektivt) og dermed mere overskuelige og holdbare på længere sigt Det er den enkelte deltager, der er eksperten på, hvilke skridt, der passer bedst ind i deres dagligdag Projektet er støttet af Sundhedsstyrelsen og tager sit udgangspunkt i Anemonen i Byparken, der i forvejen er base for mange helhedsorienterede indsatser. Hver enkelt deltager følges i 15 måneder. Skru ned for solen kampagne Deltagelse i Kræftens Bekæmpelses kampagne Skru ned for solen. I samarbejde med Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Svendborg blev 25 daginstitutioner besøgt i maj Der blev uddelt over 1000 bøllehatte til børnene, og der blev talt om sol og solbeskyttelse med både børn og personale. Derudover blev der uddelt informationsmateriale til forældre og pædagoger. 19

69 Bilag: 4.1. Pixiudgave af midtvejsevaluering Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

70 Pixiudgave af midtvejsevalueringsrapport 2010 Fastholdelse af funktionsniveau hos ældre i hjemmeplejen Midtvejsevalueringen har til formål at undersøge følgende fire forhold: Har borgeren følt sig inddraget i den undersøgende samtale, og hvilken effekt har samtalen haft på borgerens daglige funktionsniveau? På baggrund af telefonopkald til 20 tilfældigt udvalgte borgere i alderen 71 til 92 år er dette spørgsmål forsøgt besvaret. 12 borgere deltog i interviewet. Borgerne følte sig inddraget i mødet med kommunen. Mange borgere oplever samtalen som rar og nødvendig, og langt de fleste synes, at det er borgernes egne ønsker og behov, der er blevet beskrevet i handleplanen. Det har været vigtigt for projektet, at borgeren følte sig som centrum for samtalen. 11 af de 12 adspurgte mente, at deres funktionsniveau var det samme eller var forbedret efter samtalen. Syv borgere synes, at det var nødvendigt med den undersøgende samtale, idet borgeren får afklaret nogle behov og det er betryggende for dem at vide, at der er nogen der kontrollerer om de har det godt Hvordan vurderede borgerne deres subjektive livskvalitet? 40 borgere har på dette tidspunkt gennemgået den undersøgende samtale to gange. Borgernes selvvurderede livskvalitet vurderes ved brug af den anerkendte metode fra EQ5-D. Livskvaliteten vurderes ud fra ændringen fra første til anden måling. Knap 68 % af borgerne vurderer, at de har enten fastholdt eller forbedret deres helbredsrelaterede livskvalitet i perioden, hvor der har været udarbejdet en handleplan for borgeren. Hvordan vurderede sygeplejerskerne/de trænende terapeuter den undersøgende samtale som redskab? Ud fra en spørgeskemaundersøgelse er ovenstående spørgsmål forsøgt besvaret. I spørgeskemaundersøgelsen deltog de medarbejdere, der gennemfører den undersøgende samtale med borgeren. 39 sygeplejersker og 14 trænende terapeuter. 75,5 % af medarbejderne har svaret og vurderet den undersøgende samtale som et godt eller middel redskab til: udredning udarbejdelse af handlingsplan og mål for borgeren tværfagligt samarbejde Spørgsmålene vedr. baggrund/erfaring afdækker, at en stor del af medarbejderne endnu ikke har gjort sig erfaringer med redskabet og at en endnu større del stadig har begrænsede erfaringer med redskabet. De uddybende bemærkninger fra medarbejderne understreger, at der fortsat er nogle udfordringer knyttet til det at arbejde systematisk med den undersøgende samtale Oplevede hjælperne værdien af en superbruger og et fagligt netværk tilknyttet hver enkelt hjemmeplejesektion? På baggrund af en spørgeskemaundersøgelse med 40 tilfældigt udvalgte hjælpere. 13 % af spørgeskemaerne blev returneret og på baggrund af denne lille stikprøve svarende til ca. 5 % af alle hjælperne i Svendborg Kommune har vi fået et fingerpeg om, at det endnu ikke er ret mange hjælpere, der har taget ejerskab og brug af projektets værktøjer. På trods af, at hjælperen har udført faldregistrering eller systematisk screening mv., kan man stille spørgsmålstegn ved, om der i tilstrækkelig omfang er reflekteret over eventuelle ændringer i borgernes funktionsniveau. Der er bl.a. ikke taget kontakt til det faglige netværk i det omfang det var forventet. 9. juni 2010

71 Bilag: 5.1. Projektansøgning Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

72

73

74

75

76

77

78 Bilag: 6.1. Projektansøgning Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

79 Skema 1: Ansøgningsskema til projektstøtte Forebyggelse i nærmiljøet 1. Projektets titel: En sund hverdag i Hømarken Ansøgerkommune: Adresse: Navn på projektleder: Stillingsbetegnelse: Svendborg Kommune Svinget 14, 5700 Svendborg Jesper Eilsø (indtil endelig projektleder ansættes) Sundhedskonsulent Tlf. nr.: Navn på projektets juridisk ansvarlige person: Stillingsbetegnelse: jesper.eilso@svendborg.dk Marianne Horstmann Sundhedschef Tlf.nr.: marianne.horstmann@svendborg.dk Ansøgers personlige underskrift (ikke med sort skrift): På vegne af Sundhedschef Marianne Horstmann underskriver Sekretariatschef Henrik Kjær Kontaktperson: Navn: Jesper Eilsø jesper.eilso@svendborg.dk 3. Projektlederens uddannelse, baggrund, erfaring og kompetence: Projektlederen skal have en akademisk baggrund. Vi lægger vægt på, at projektlederen har erfaring med borgerinddragelse og projektledelse samt at projektlederen er god til at netværke og koordinere. Projektlederen skal gerne være en udadvendt person, der ikke er bange for at tage arbejdshandsker på og færdes på gaden og ikke mister modet, men har målet for øje. Nøgleord for projektlederens arbejde er medborgerskab, involvering, tryghed og udvikling. Indtil projektlederen ansættes, vil det være kommunens kontakt- 1

80 person (se herover), der fungerer som projektleder. Gennem projektperioden vil kontaktpersonen fungere som kontakt mellem projektets juridiske ansvarshavende (sundhedschefen) og projektlederen. Desuden vil kontaktpersonen være projektlederens direkte kontakt i forhold angående økonomi, det faglige og det organisatoriske. Kontaktpersonen er ansat som sundhedskonsulent i Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune. Kontaktpersonen har en baggrund som bachelor i Idræt og Sundhed, og er kandidat i Human Ernæring. Som sundhedskonsulent er ansøger vant til at igangsætte projekter og med en uddannelse som projektleder, er ansøger garant for, at projektet får et velplanlagt projektforløb. Kontaktpersonen har netop påbegyndt en uddannelse som innovationskonsulent, en uddannelse der tager udgangspunkt i antropologiske metoder for netop borgerinddragelse og borgerinnovation. En viden, som i høj grad kan anvendes i dette projekt. 4. Projektets varighed: Projektet forventes igangsat 1 / og afsluttet 31 / Der ansøges for hele projektperioden om: kr. (jævnfør budgetskema) 6. Er der ansøgt eller bevilget økonomisk støtte fra anden side: Ja Nej _X_ Der ansøgt om økonomisk støtte hos: Der er bevilget X kr. i støtte fra Indgår der egenfinansiering i projektet: Hvis svaret er ja til spørgsmål 6 eller spørgsmål 7, hvad er da projektets samlede budget for hele perioden: Ja Nej _X_ 2

81 Skema 2: Projektbeskrivelsesskema Forebyggelse i nærmiljøet 1. Projektets En sund hverdag - i Hømarken titel: 2. Nærmiljø Begrundelse for valg af nærmiljø Som arena for projektet Forebyggelsesindsatser i nærmiljøet har vi valgt Hømarken, et alment boligbyggeri i den nordøstlige del af Svendborg. Hømarken består af afdelingerne Byparken og Skovparken. Området ligger i Svendborgs nordøstlige udkant med adgang fra Marslevvej og Ørbækvej, der er med til at afgrænse området geografisk (se bilag A). Der er beboere i Hømarken, hvorved de udgør 2,6 % af indbyggerne i Svendborg Kommune. Vi har valgt dette område, af følgende grunde: Hømarken er ét ud af de ni områder, som er med på listen over udsatte boligområder fra 2009, udgivet af det daværende Velfærdsministerium (se bilag B). Området vil i 2010, 2011 og 2012 gennemgå en større fysisk renovering. Renoveringen foregår i et samarbejde mellem Svendborg Kommune og Svendborg Andelsboligforening, støttet af Landsbyggefonden med 500 mio. kr. Fagpersoner i området oplever, at der er behov for flere og langt mere koordinerede sundhedsfremmende indsatser. Byrådet har netop prioriteret Hømarken som det tredjevigtigste indsatsområde i den nuværende byrådsperiode. At Hømarken er at finde på listen over udsatte boligområder, skyldes bl.a., at området er kendetegnet ved, at mange af beboerne er uden for arbejdsmarkedet (55,9 % i Hømarken mod 39,1 % i hele Svendborg Kommune), hvilket medvirker til, at området betegnes som et lavindkomstområde (se figur 3, bilag C). Et andet forhold, der medvirker til, at området betegnes som særligt udsat, er, at 51,6 % af beboerne har flygtninge- eller indvandrerbaggrund, hvorimod kun 6,2 % af befolkningen i Svendborg Kommune udgøres af personer med flygtninge eller indvandrerbaggrund 1. Blandt de ansatte i Anemonen (se afsnit 4), er det opfattelsen, at de beboere de er i kontakt med, identificerer sig som værende en del af et lokalsamfund, men det er ikke nødvendigvis en positiv identifikation. Samtidig er området fragmenteret i grupperinger, der identificerer sig ud fra forskellige tilhørsforhold, eks. etnicitet, alder eller køn. Udviklingen i området er præget af en nedadgående spiral, hvor de mest ressourcestærke beboere flytter fra området, mens nye tilflyttere er mindre ressourcestærke end dem, der fraflytter. Det er vigtigt at bremse denne udvikling, og sammen med den fysiske renovering, der vil ske i området i de kommende år, vurderer vi, ar der er grobund for at skabe en positiv social- og sundhedsmæssig udvikling i området. Karakteristik af sundhedsproblemer i Hømarken Der forefindes ikke præcise og samlede data, der belyser sundhedstilstanden i Hømarken. Da området er kendetegnet ved lav indkomst, lavt uddannelsesniveau, arbejdsløshed og mange udsatte, forventer vi dog, at lokalsamfundsanalysen vil tegne et billede af et område, hvor sundhedstilstanden ligner den, der normalt knytter sig til befolkningsgrupper med lav social status. Dette bekræftes af de ob- 1 KÅS tal for Byparken og Skovparken

82 servationer, som nogle af de af kommunens fagfolk, som færdes i området, har gjort sig: Der bor en række socialt udsatte familier i området. Nogle er flygtningefamilier, hvor et eller flere af familiemedlemmerne lider af traumer. Andre er socialt dårligt stillede familier med sammensatte problemer som fattigdom, misbrug og psykiske vanskeligheder. Endelig bor der også mange socialt marginaliserede personer med en hverdag præget af arbejdsløshed, misbrug og personlige vanskeligheder 2. For de hårdest belastede beboere er det således især misbrugsproblematikker og psykiske lidelser, der fylder. Et andet markant sundhedsproblem i Hømarken er overvægt og deraf følgende livsstilssygdomme såsom diabetes. Udover de udfordringer som livet med kronisk sygdom i forvejen giver, er mange af beboerne ekstra belastede qua deres baggrund. Skal man eks. deltage i diabetesskole på sygehuset, er det en forudsætning, at man forstår dansk. Dette gør, at borgere med sproglige vanskeligheder udelukkes fra at deltage i tilbuddet, hvilket kan være med til at belaste deres situation yderligere. Den sundhedsplejerske, der dækker området, har en opfattelse af, at mange af de familier, hun kommer rundt til, mangler et helt elementært kendskab til kost og ernæring. Dette ses bl.a. ved, at kosten generelt er fed og sukkerholdig. Desuden er der mange af børnene, der ikke får morgenmad inden de kommer i skole, hvilket har en negativ indflydelse på deres indlæring. Mange børn fra området er ikke så aktive og bruger ikke foreningslivet i samme grad som børn fra andre dele af kommunen. Familiernes kost- og motionsvaner afspejles i den høje forekomst af overvægt blandt børn på Hømarkskolen (se figur 4, bilag C). Der er således en opfattelse af, at der er behov for flere indsatser på sundhedsområdet. Det er væsentligt at understrege, at vi ikke ønsker, at dette skal være endnu et integrationsprojekt, men med den beboersammensætning, der er i området, er det umuligt ikke også at fokusere på den betydning, de kulturelle forskelligheder har på beboernes sundhedstilstand og liv generelt. 3. Erfaring Gennem mange år har Svendborg Kommune og andre samarbejdsparter gjort sig en række erfaringer med målgruppen og med området. Disse stammer især fra sociale projekter og i mindre grad fra sundhedsprojekter. I dette afsnit er nævnt en række samarbejdsparter, se afsnit fire for beskrivelse af disse. Ting tager tid tålmodighed og vedholdenhed Fra projektet SMUK er en af erfaringerne, at ting tager tid, når man arbejder med gruppen af mindre ressourcestærke borgere. Derfor er det vigtigt, at projektet ikke sætter for store mål om at skabe forandringer på områdets og beboernes vegne. Beboerne skal selv sætte målene. Rekruttering og fastholdelse Det kræver et stort benarbejde både at rekruttere og fastholde målgruppen. Erfaringerne fra SMUK samt fra Anemonen og de projekter, der er kørt i regi heraf, er, at det for gruppen af personer med anden etnisk baggrund end dansk, er vigtigt at 2 Styrket lokal indsats i Hømarken et samarbejdsprojekt mellem SAB og Svendborg Kommune, støttet af Landsbyggefonden. maj

83 involvere de personer, som af målgruppen identificeres som rollemodeller. Lignende erfaringer har man gjort sig i Vollsmose i Odense. I SMUK er der også gjort gode erfaringer med at involvere ressourcepersoner i den pro-aktive rekruttering. Det er således erfaringen, at det er nødvendigt med målrettede, intensive henvendelser til få frem for generelle henvendelser såsom opslag eller annoncer. Fra både SMUK og Multimotion er det erfaringen, at det er nødvendigt at suge sig fast og konstant minde om de aktiviteter, der er. Begge projekter har desuden haft gavn af at hente deltagerne på deres adresser. Dette afspejler, at beboerne har ønsket om at deltage, men mangler den nødvendige handlekraft. Social kapital og handlekompetencer Forud for SMUK igangsatte Erhvervsintegration Nord et lille sundhedsprojekt for kvinder i området. Erfaringer herfra samt fra SMUK viser, at især kvinderne har et udtalt ønske om at forbedre deres sundhed, men også at de mangler viden og handlekompetence. 4. Samarbejdsparter I det følgende har vi listet de samarbejdsparter, som i dag er aktive i Hømarken. Vi anser alle disse for at være potentielle samarbejdsparter i projektet. Samarbejdsparter internt i Svendborg Kommune: Projekt SMUK, et projekt for svært overvægtige kvinder forankret i Forebyggelsessekretariatet Socialafdelingen har en række indsatser, der knytter sig specifikt til Hømarken. Socialafdelingen er meget interesseret i at samarbejde om en mere koordineret indsats koblet til Sundhedsafdelingens arbejde. Støtte kontaktperson, en særlig indsats for alkoholmisbrugere Team udsatte er Socialafdelingens gruppe, der arbejder med særligt udsatte borgere. I Hømarken laver de en særlig indsats med sagsbehandling og en sundhedsindsats, hvor de hjælper beboerne med at komme til tandlæge, sårpleje, lægebesøg etc. Socialpsykiatrien er aktiv i området med hjemmevejledning og støtte til personer med psykiske problemstillinger Forsorgscenteret er aktiv for at hjælpe beboere, der tidligere har været hjemløse Misbrugscenteret for borgere, der har problemer med alkohol og stoffer Familieafdelingen er direktørområdet Børn og Unges afdeling med ansvar for at hjælpe familier, der har problemer, samt for de lovmæssige opgaver omhandlende familier og børn Hømarkskolen, den lokale skole. De sætter i skoleåret 2010/2011 specielt fokus på sund kost og fysisk aktivitet og er meget interesserede i at indgå i projektet Børnegården Byparken og Byparken vuggestue Værestedet, et sted for 9-18 årige, lokaliseret på Hømarkskolen Ungdomsklubben Cosmos, en del af Svendborg Ungdomsskole forankret i direktørområdet Kultur, Plan og Erhverv Sundhedsplejen, specifikt de to sundhedsplejersker, der er i området og som også kommer i Anemonen Planafdelingen, en vigtig samarbejdspartner i forbindelse med den fysiske planlægning af specielt udearealerne under renoveringen af området. Eksterne samarbejdsparter: Svendborg Andelsboligforening (SAB), ejer Byparken og Skovparken (støtter projektet og ser frem til at samarbejde om at løfte sundhedstilstanden i områ- 5

84 det) Anemonen, 3 lejligheder i området, hvor der foregår en række aktiviteter for områdets beboere. Svendborg Kommune tilbyder vejledning fra Jobcenter og sundhedspleje ligesom SMUK er placeret i Anemonen. Der foregår desuden andre aktiviteter som eks. sprogundervisning. Der er ansat en boligkonsulent, som sidder i Anemonen. Anemonen er finansieret af SAB, Svendborg Kommune og landsbyggefonden Nøddeknækkeren, sundhedsplejerske, som fungerer som konsulent, der koordinerer og hjælper de mest trængte familier med problemer f.eks. med at navigere i det offentlige system. Sidder til daglig i Anemonen Tved Gymnastik og Idrætsforening Afdelingsbestyrelser for Byparken og Skovparken. Erhvervsintegration Nord, privat organisation, der arbejder med integration via arbejdsmarkedet Dansk/tyrkisk ungdomskulturnetværk, netværk af ressourcestærke unge i området Diverse små aktiviteter igangsat af frivillige i området Indvandrermedicinsk klinik, Odense Universitets Hospital 5. Målgruppe Målgruppen for projektet vil være alle beboere i Hømarken, hvilket er ca personer. På mange måder er det en heterogen gruppe af arbejde med. Det gælder for så vidt alder, køn, etnicitet etc., men også ift. de sundhedsproblemer, der knytter sig til den enkelte beboer og gruppe. Grunden til, at vi har valgt at inkludere hele Hømarken er, at vi vurderer, at det er nødvendigt at give området et løft, og at det bedst lykkes, hvis alle beboere deltager i projektet. Dette vil også være nødvendigt for at øge sammenhængskraften og den sociale kapital i området. Endelig er der også en mere strategisk overvejelse bag valget af målgruppen - nemlig at den yngste generation vil være en god indgang til de ældre generationer, da børn ikke ser de samme grupperinger, som voksne gør. Desuden er de voksne meget interesserede i at lave aktiviteter sammen med deres børn, hvorfor det kan være en god indgangsvinkel. 6. Formål Formålet og de efterfølgende overvejelser er suppleret med et foreløbigt målhieraki, se bilag D. Puljens overordnede formål er at styrke beboernes sundhed og trivsel. Lokalt ønsker vi, at beboerne i Hømarken forbedrer deres handlekompetencer i forhold til at leve et sundere liv. Det skal ske ved, at projektet skaber flere aktiviteter for beboerne og derved øger kapaciteten i området alle aktiviteter skal være relevante og motiverende for beboerne. Aktiviteterne skal baseres på ønsker fra beboerne og skal være relevante og motiverende. Derudover skal projektet have nogle mål, der knytter sig til metoden, idet det er et modelprojekt. Det kan eks. være mål for borgerinddragelsen, den motiverende metode og rekrutteringsmetoden. Desuden vil det være relevant at have mål og succeskriterier for lokalsamfundsanalysen samt for inddragelsen af frivillige og andre samarbejdsparter i området, hvad enten det er kommunale eller private samarbejdsparter. 7. Valgfri risikofaktor Alkohol: Kost: _X_ 6

85 8. Ressourcer og potentialer Den fysiske renovering Et af de store potentialer i dette projekt er den fysiske renovering af området. Det betyder, at beboerne vil opleve en stor forbedring af deres boligområde. Vi forventer, at beboerne derfor er mere åbne overfor forandringer der knytter sig til deres liv. Byrådet har prioriteret Byrådet har netop prioriteret, at Helhedsplanen for Hømarken samarbejdsaftale mellem SAB og Svendborg Kommune er det tredje vigtigste anlægsprojekt i Svendborg Kommune i den nuværende byrådsperiode. I samarbejdsaftalen forpligtiger Svendborg Kommune sig til at lave sociale og sundhedsfremmende indsatser i området. Der ligger et stort potentiale i, at politikerne allerede inden projektet har et stort fokus på området, hvilket kan være med til at skabe forankrede indsatser i Hømarken. Anemonen En væsentlig ressource bliver Anemonen, som i dag fungerer som samlingssted for en del af områdets beboere. Svendborg Kommune og SAB bruger Anemonen som et sted, hvor beboerne kan få hjælp til diverse problemstillinger vedrørende kommunale services. Derfor bliver det vigtig for dette projekt at være en aktiv del af Anemonen. I Anemonen er der ansat en boligkonsulent og en nøddeknækker, som begge hjælper familier og beboere, som har det svært. Begge er meget interesserede i at være inspiratorer til udformningen af projektet og har en stor viden om problematikker i forhold til, hvordan man kommunikerer, rekrutterer og fastholder beboerne i aktiviteter. Ildsjælene, de ressourcestærke og sundhedsambassadørerne Projektet vil samarbejde med de ildsjæle, der har igangsat indsatser i området. Der er etableret mødregrupper på tværs af etnicitet, Multimotion for børn, løbeklub for alle interesserede, og så er der de kommunalt forankrede initiativer og institutioner, som også bæres af ildsjæle. Disse personer besidder en masse ressourcer, og et samarbejde med dem vil være et vigtigt element i dette projekt. Gennem det sidste år har de ansatte i SMUK desuden oparbejdet et kendskab til personer fra området, som i en eller anden udstrækning gerne vil involveres i arbejdet i området på frivillig basis. En del af de tyrkiske unge har etableret dansk/tyrkisk ungdomskulturforening. Medlemmerne er typisk unge med en længere uddannelse og et overskud af ressourcer. Medlemmer fra denne forening ser sig som en naturlig del af dette projekt, og vil kunne bidrage med indsigt i området og som ambassadører og rollemodeller for andre unge. Beboernes ønsker Nøddeknækkeren i området besøger dagligt de familier, der har svært ved at klare sig. Hun vurderer, at mange af beboerne i området har et ønske om et bedre liv, men at de generelt mangler handlekraft. Det tyder således på, at der er et potentiale i at arbejde med beboernes handlekompetence i og med, at ønsket om forandring er til stede. Års erfaring faglighed og kendskab Socialafdelingen har en række indsatser, hvor der er kontakt til beboerne i området. De ansatte i Socialafdelingen besidder således nogle vigtige kompetencer, som kan blive værdifulde i dette projekt. Ligeledes ligger der et potentiale i at forbedre koordinationen og samarbejdet mellem de sociale indsatser og sundhedsindsatserne i området. 7

86 Den videndelene arbejdsplads Det er hensigten, at SMUK og dette projekt skal kunne drage nytte af hinanden ved, at de ansatte har samme fysiske arbejdsplads. Desuden er der i Forebyggelsessekretariatet forskellige faggrupper, som med forskellige tilgange kan bidrage til projektet. 9. Forventninger til modellen Vi har store forventninger til den anviste model, da den på mange punkter imødekommer de behov, der er i Hømarken og i kommunen generelt. Overordnet set er sammenhæng mellem projektets mål og målsætningerne i Svendborg Kommunes sundhedspolitik, som er: At vi styrker det enkelte menneskes og gruppers/borgeres ressourcer og ønske om at leve det gode liv, samt mulighed for udvikling af handlekompetencer i sundhedsfremmende retning. At vi inspirerer det enkelte menneske og grupper til at udvikle egen aktivitet og handling. At der satses på varige livsstilsændringer. Der er uafhængigt af hinanden gennemført flere mindre projekter med større eller mindre succes i Hømarken. Vi vurderer, at det er nødvendigt med en samlet og koordineret indsats for at skabe forandring. Borgerinddragelse ser vi som en nødvendighed, når der skal skabes forandring. En af de helt store udfordringer i det borgerrettede forebyggelsesarbejde er, at vi som forebyggere let kan komme til at trække nogle ønsker og holdninger ned over hovedet på folk, der måske ikke ønsker et sundere liv. Gennem borgerinddragelse kan vi langt bedre imødekomme de ønsker og behov, som beboerne i Hømarken selv har. Vi forventer derfor også, at den borgercentrerede tilgang vil bidrage til både rekrutteringen og fastholdelsen af beboerne i projektets aktiviteter. Ved at anvende borgerinddragelse forventer vi desuden at øge beboernes handlekompetencer. Ikke kun gennem deltagelse i aktiviteterne, men også gennem eks. planlægning af aktiviteterne. De styrkede handlekompetencer vil i første omgang relatere til sundhed og til at skabe en positiv udvikling i nærmiljøet, men på sigt vil dette også være væsentligt ift eks. at komme ind på arbejdsmarkedet. For at støtte op om den forandring, der vil kræves, vil vi uddanne projektets medarbejdere til at kunne anvende motiverende metoder i deres arbejde, og desuden vil vi gøre brug af metoden små skridt, som vi har god erfaring med fra området. Et led i renoveringen af området vil være at skabe sunde rammer. Men for denne målgruppe handler det ikke kun om at give dem de nødvendige rammer, men også at støtte dem i at anvende disse. En række af de aktiviteter, der igangsættes, skal derfor have fokus på dette, eks. gennem etablering af gåhold og løbehold eller andre aktiviteter, der inddrager Hømarkens grønne områder. En af de risikofaktorer, der kan få en bærende rolle, er fysisk aktivitet. I første omgang er der den åbenlyst gavnlige effekt af fysisk aktivitet på helbredet. Men derudover kan det fungere som et samlingspunkt for beboerne i området, og derved medvirke til at bryde de grupperinger, der er i området. Desuden forventer vi, at et øget aktivitetsniveau vil medføre en gavnlig effekt på den mentale sundhed. Dels i form af fysisk såvel som psykisk velvære, og dels fordi det vil give en følelse af at kunne overkomme mere og skabe forandring. Mulige aktiviteter vil være at sørge for, at flere børn og unge i området motionerer eks. gennem en udbygning af Multimotion, lave morgenmotion i samarbejde med 8

87 Hømarkskolen og mor/barn gymnastik i børnehaven. Blandt deltagerne i SMUK er der fremsat ønske om, at der bliver etableret et motionsrum i området, hvilket desuden vil kunne fungere som et godt udgangspunkt for hvervning til andre aktiviteter, samt give mulighed for at mødes på tværs i området. Mental sundhed er også en væsentlig risikofaktor i Hømarken. De fagfolk fra området, vi har talt med, oplever, at mange beboere lider af depression, angst og posttraumatisk stress. For nogle vil det være, fordi de har traumatiske oplevelser bag sig, mens det for andre er et resultat af den modløse tilværelse, hvor de lever med marginalisering og isolation som karakteristika. Det er diagnoser, der kræver professionel behandling, og med sundhedsprofilen vil det være muligt at danne et mere præcist billede af, hvad der ligger til grund. Med dette projekt kan vi medvirke til at italesætte problematikken og komme i dialog om dette ofte tabubelagte område. Som et led i at forbedre den mentale sundhed i området, vil det også være nødvendigt at nedbryde den isolation, som mange af beboerne oplever. Vi ser det som en nødvendighed, at der tænkes i nye baner, når det gælder rygestoptilbud. Vi oplever, at det vi tilbyder i dag gennem apotekerne ikke rammer denne målgruppe. Som nævnt har vi i forvejen gode erfaringer med at anvende pro-aktiv rekruttering fra SMUK, og ser frem til at arbejde mere med denne metode. Ift. organisering af rygestoptilbuddet afventer vi det udspil, der er på vej fra Sund By netværket og Kræftens Bekæmpelse, som matcher netop de krav, der er opstillet i bilag 4 af puljeopslaget. Selvom både alkohol og kost er relevante risikofaktorer i området, har vi valgt kost. Alkohol og de problemer, den medfører, er meget synlige i området, men det er et fåtal af beboerne, for hvem det er et personligt problem. Vi mener dog, at det er en risikofaktor, der kan være så overskyggende, at vi er nødt til at have fokus på de begrænsninger et misbrugsproblem kan sætte for den enkeltes handlekraft. Derfor er det relevant at kunne skabe kontakt mellem beboere og eks. misbrugscenteret. Kost derimod er en risikofaktor, som går på tværs af køn, alder og etnicitet i området. Både fra Sundhedsplejen og SMUK er det erfaringen, at mange beboere mangler basal viden om sund kost. Udover manglende viden er økonomi en afgørende barriere for, om der bliver lavet sund mad i de enkelte hjem. Det skal derfor ikke kun handle om, hvad sund kost er, men også om hvordan det kan laves billigst muligt. Derfor kan de aktiviteter, der igangsættes være madlavning og sund mad, indkøb af sund og billig mad, madlavning i/med familien, kogebog for enlige mænd, en årlig madfestival, hvor den kulturelle forskellighed i området bliver fejret og meget andet. Andre risikofaktorer udpeges, når resultaterne af lokalsamfundsanalysen foreligger. 10. Rekruttering og fastholdelse Rekrutteringen af beboere til projektet skal ske på flere forskellige plan. I første omgang vil der være fokus på at identificere og rekruttere de mest ressourcestærke i området. Det er projektets tanke, at disse skal fungere som ambassadører for sundheden og for projektet. For at rekruttere og fastholde disse vil vi skele til det arbejde, der gøres i foreninger, der udfører frivilligt socialt arbejde, samt de frivillige foreninger, der allerede agerer i området. Herudover skal der rekrutteres beboere til de enkelte aktiviteter. Vi ved af erfaring, at det er hårdt arbejde både at rekruttere og fastholde denne del af målgruppen. Dog er vi optimistiske, da vi allerede har gjort os en række erfaringer. Disse gør, at vi er bevidste omkring de udfordringer, der venter os. Her ser vi pro-aktiv rekrutte- 9

88 11. Sammenhæng i sundhedsindsats ring som en vigtig metode, da vores erfaring er, at det netop er én-til-én kontakt, der fungerer ift. målgruppen. Det samme gør sig gældende når det handler om at fastholdelse beboerne i projektets aktiviteter. Den del af målgruppen, der er særligt belastede, kan have problemer med at overskue deres egen hverdag, og de vil have problemer, der langt overstiger det uhensigtsmæssige i eks. usund kost, hvorfor de kan blive svære at få inddraget. Det er her, at metoden pro-aktiv rekruttering vil stå sin prøve. Vi anser opsøgende arbejde som den mest velegnede, hvis ikke den eneste, mulighed for at rekruttere denne del af målgruppen. Da ca. halvdelen af beboerne i området er enten pensionister (heraf en stor andel førtidspensionister) eller uden for erhverv (se figur 5 og figur 6, bilag E) er der et solidt grundlag for at etablere en række aktiviteter for de voksne i dagtimerne. En væsentlig barriere for at fastholde beboerne er, at der er en stor beboerudskiftning i området, og at det særligt er de mest ressourcestærke, der flytter videre. Da området i de kommende år vil få et markant løft, forventer vi dog, at udskiftningen bliver mindre. Ift. rekruttering af fagfolk til projektet har vi i forvejen en række ressourcer til rådighed, da der allerede er ansat rygestoprådgiver, fysioterapeuter, diætist og vægtstoprådgivere i Sundhedsafdelingen i Svendborg Kommune. Dette projekt hænger godt sammen med det man vil opnå i Svendborg Kommune. Det sunde liv er ét af de tre tværgående temaer i kommunens planstrategi for den fremtidige udvikling af kommunen. Planafdelingen, som står bag denne strategi, er samtidig den afdeling i kommunen, der skal stå for den renovering, der skal foregå i Hømarken. Vi mener derfor, at projektet passer godt med planstrategien og kan være med til at skabe sammenhæng på tværs i kommunen. Et projekt af denne størrelse og med dette fokus, kan særligt skabe et styrket samspil ml. Socialafdelingen og Sundhedsafdelingen, men også med andre direktørområder i kommunen. Projektets klare fokus på at forbedre den sociale ulighed i sundhed er et fælles mål for de to afdelinger. Gennem samarbejdet i projektet vil vi opnå større indsigt i afdelingernes arbejde på tværs og dermed få en bedre forståelse for, hvordan vi fremadrettet kan drage nytte af hinanden i det daglige arbejde. Via dette projekt får Forebyggelsessekretariatet desuden en god mulighed for at udbrede sin viden om sundhed og sundhedstankegangen til andre af kommunens afdelinger, fx Socialafdelingen og Planafdelingen. En udfordring, som mange sundhedsafdelinger i de danske kommuner sidder med. Med de store økonomiske udfordringer kommunerne har i disse år, er det vigtigt at imødekomme de problemer, de mindre ressourcestærke borgere lever med, idet det medfører en række kommunale udgifter. Samtidig må vi som kommune også erkende, at vi ikke kan løfte opgaven alene. Vi har brug for de frivillige, og derfor er et projekt som dette vigtigt ift. at få frembragt de ressourcer, der ligger i den frivillige arbejdskraft. Det forventes, at et projekt som dette kan bidrage til at skabe flere partnerskaber mellem Svendborg Kommune og frivillige såsom idrætsorganisationerne i området og private såsom Erhvervsintegration Nord. 10

89 12. Formidling og kommunikation Kommunikationsopgaven i dette projekt bliver kompleks. En af de store udfordringer bliver at kommunikere uden at stigmatisere og fortælle beboerne, at de er mindre ressourcestærke, hvilket de ofte hører i forskellige sammenhænge. Derfor skal kommunikationen være præcis samtidig med, at den skal nå en heterogen målgruppe. Derfor er det nødvendigt med en god forberedelse af den kommunikationsindsats, der skal være i projektet. Vi mener, at en innovativ tilgang til kommunikationsindsatsen kan bidrage til at skabe en større forståelse for, hvem der skal kommunikeres med. Derfor vil det også være oplagt, at der i kompetenceudviklingsindsatsen for projektlederne fokuseres på anvendelige metoder for både borgerinddragelse, men også borgercentreret innovation. Kommunikation med beboere I opstarten af projektet og hver enkelt aktivitet vil det i høj grad være nødvendigt med opsøgende arbejde for at identificere ressourcestærke og initiativrige beboere, der vil kunne fungere som ambassadører for projektet. Desuden vil beboermøder blive anvendt til at skabe dialog om projektet og mulige aktiviteter. For at få beboerne til at deltage vil vi gøre brug af ambassadørerne. På sigt vil et væsentligt led i kommunikationen til/mellem beboerne blive et ugentligt/månedligt nyhedsbrev med information om, hvad der sker i området. Nyhedsbrevet kan både indeholde informationer om selve projektet, men også om andre aktiviteter og nyheder, herunder den store renovering af området. Nyhedsbrevet omdeles til beboerne på deres adresser. Kommunikation med samarbejdsparter og interessenter I løbet af projektperioden vil der være fokus på at inddrage relevante samarbejdsparter. Kommunikationen vil foregå via mails og jævnlige møder. Et vigtigt element vil være at holde både interessenter og pressen orienteret om, hvad der sker af aktiviteter og udvikling i Hømarken, da det er et væsentligt led i at ændre områdets omdømme. 13. Projektets forankring Undervejs i projektperioden vil projektet være forankret i Forebyggelsessekretariatet. Både undervejs samt efter projektets ophør vil vi arbejde for, at de aktiviteter, der viser sig at være effektive, bliver forankret i driften i de relevante afdelinger, samt i de institutioner og foreninger, der er i området. I tråd med borgerinddragelsestankegangen forventer vi, at en række af aktiviteterne skal videreføres af beboere og lokale aktører. Derfor vil vi i projektet have fokus på at ruste beboerne til at etablere og videreføre aktiviteter. Et tidligere projekt, som med succes er blevet forankret i den daglige drift, er Forløbspartner, som var et to-årigt kræftrehabiliteringstilbud. Erfaringer og indsatser herfra er nu udbygget og overgået til drift i kommunens samlede rehabiliteringsindsats, som foregår i et samarbejde mellem bl.a. Hjemmeplejen og Sundhedsafdelingen. 14. Projektets organisering og bemanding Projektets organisering og bemanding kan ses herunder samt i bilag F. Projektets bemanding Der skal ansættes/tilknyttes fire medarbejdere i projektet. 1 projektleder 2 projektmedarbejdere (de skal have forskellige sundhedsfaglige kompetencer, hhv. kost og fysisk aktivitet) 1 rygestoprådgiver 11

90 Styregruppe: Styregruppen sammensættes af medlemmer bredt i kommunen, således at alle relevante direktørområder er repræsenteret. Styregruppens formand vil være Sundhedschefen idet projektet forankres i Forebyggelsessekretariatet under Sundhedschefen. Projektgruppe: Projektgruppen sammensættes bredt og skal består af: Kommunalt ansatte medlemmer, der har kontakt med beboere fra området i deres daglige arbejde Relevante samarbejdsparter i og omkring området 1-2 repræsentanter fra frivillige-gruppen. Andre jf. den interessentanalyse, der udarbejdes når den endelige projektbeskrivelse udarbejdes ud fra lokalsamfundsanalysen Frivilliggruppe: Der nedsættes en gruppe for de frivillige og de sundhedsambassadører, der samarbejdes med i projektet. Frivilliggruppen er et forum, hvor der kan tales om de udfordringer, der opleves i det daglige. Gruppen kan således være en vigtig kilde til viden om beboernes ønsker i forhold til projektets aktiviteter. Formålet med gruppen er, at projektet kan bruge de frivilliges viden, men også at de frivillige kan bruge hinandens viden og kontakter til at styrke deres arbejde i området. Samtidig giver etablering af gruppen mulighed for at nurse lidt om de frivillige og anerkende det arbejde, de ligger i projektet og i området. 15. Plan for hvert finansår Se de vigtigste milepæle herunder og for nærmere tidsplan se bilag G. Aktiviteter i 2010: Okt. Ansættelse af projektmedarbejdere Nov. Uddannelse af projektmedarbejdere Dec. Styregruppe nedsættes Aktiviteter i 2011: Jan. Lokalsamfundsanalyse påbegyndes Feb. Projektgruppe nedsættes Mar. Lokalsamfundsanalyse afsluttes Jul. Revideret projektbeskrivelse godkendes Jul. Sommerferieaktiviteter for børn Aug. Afrapportering til SST for ansættelses, uddannelses og planlægningsfasen Okt. De første aktiviteter startes op Aktiviteter i 2012: Maj Afrapportering til SST for fase 1 aktiviteter Nov. Midtvejsevaluering Aktiviteter i 2013: Jan. Fase 1 aktiviteter er forankret og kører Feb. Afrapportering til SST for fase 2 aktiviteter Okt. Fase 2 aktiviteter er forankret og kører Nov. Afrapportering til SST for fase 3 aktiviteter Aktiviteter i 2014: Maj Lokalsamfundsanalyse påbegyndes Okt. Slutevaluering Okt. Projekt afsluttes 12

91 Bilag A Figur 1: Luftfoto over Hømarken, bestående af Byparken og Skovparken 1

92 Bilag B Figur 2: Det daværende Velfærdsministeriums liste over udsatte boligområder i

93 Bilag C Figur 3: Andelen af skattepligtige personer pr. 1/ på 15 år og derover fordelt på bruttoindkomst i 2007 Figur 4: Andelen af overvægtige børn i 0. og 9. klasse i

94 Bilag D Foreløbigt målhieraki 4

95 Bilag E Figur 5: Personer på 18 år og derover, der modtager indkomsterstattende ydelser pr. 1/1/2008 Figur 6: Antal personer over 15 år pr. 1/1/2008 fordelt efter arbejdsstilling 5

96 Bilag F Opgaver og ansvar for i projektets organisation og for de ansatte: Det er projektlederens opgave at: sikre kvalitet gennem struktureret projektstyring planlægge kommunikationsindsatsen arbejde for forankring af projektets aktiviteter koordinere projektets aktiviteter og samarbejdsparters indsatser udfærdige den endelige projektbeskrivelse indsamling af data (bl.a. til lokalsamfundsanalysen) udarbejde afrapporteringer til SST og evaluator finde samarbejdsparter til projektet og projektets aktiviteter deltage i styre- og projektgrupper vejlede og støtte de to projektmedarbejdere og rygestoprådgiveren i deres arbejde være aktiv og synlig i aktiviteter og nærmiljø planlægge borgerinddragelse Der er projektmedarbejdernes opgave at: være opsøgende i lokalområdet, lave den pro-aktive rekruttering og rekruttere frivillige (sundhedsambassadører) undervise sundhedsambassadører og projektdeltagere arrangere og sørge for at projektets aktiviteter fungerer varetage de personlige samtaler med projektets deltagere være aktive og synlige i lokalområdet indsamling af data (bl.a. til lokalsamfundsanalysen) planlægge temamøder deltage i projektets projekt- og frivilliggruppe Det er rygestoprådgiverens opgave at: planlægge rygestoptilbuddet undervise deltagere på rygestoptilbudet deltage i den pro-aktive rekruttering til rygestoptilbudet Det er styregruppens ansvar at: Godkende den endelige projektbeskrivelse og at projektet følger retningen i denne gennem hele projektet Tidsplanen holdes Projektlederen får den sparring og støtte der er nødvendig Projektets økonomiske ramme overholdes Arbejde på at projektets interesser varetages i relation til renoveringsprojektet Det er projektgruppens ansvar at: bistå projektlederen med faglig og organisatorisk viden om området og de aktører, der er bistå med viden om beboerne og de udfordringer beboerne oplever i deres hverdag trække essensen ud af lokalsamfundsanalysen og derudfra at præcisere projektets formål, mål, aktiviteter og succeskriterier, samt udvælge indsatser og timing af disse 6

97 Bilag G Tidsskema Aug 10 Sep 10 Okt 10 Nov 10 Dec 10 Jan 11 Feb 11 Mar 11 Apr 11 Maj 11 Jun 11 Jul 11 Aug 11 Sep 11 Okt 11 Nov 11 Dec 11 Jan 12 Feb 12 Mar 12 Apr 12 Maj 12 Jun 12 Jul 12 Aug 12 Sep 12 Okt 12 Nov 12 Dec 12 Jan 13 Feb 13 Mar 13 Apr 13 Maj 13 Jun 13 Jul 13 Aug 13 Sep 13 Okt 13 Nov 13 Dec 13 Jan 14 Feb 14 Mar 14 Apr 14 Maj 14 Jun 14 Jul 14 Aug 14 Sep 14 Okt 14 Ansættelse af projektmedarbejdere Kompetenceudvikling Planlægning Lokalsamfundsanalyse Erhvervelse af kendskab til området Udarbejdelse af endelig projektbeskrivelse Kommunikationsplanlægning Lokalsamfundsanalyse Midtvejsevaluering Slutevaluering Rekruttering af frivillige til projektet Rekruttering af frivillige til projektet Rekruttering af frivillige til projektet Sommerferieaktiviteter for børnene Aktiviteter Projektets faser Ansættelses, uddannelses og planlægningsfase Planlægning og opstart af fase 1 aktiviteter Drift og forankring af fase 1 aktiviteter Planlægning og opstart af fase 2 aktiviteter Drift og forankring af fase 2 aktiviteter Planlægning og opstart af fase 3 aktiviteter Drift og forankring af fase 3 aktiviteter Afslutningsfase Milepæle og kommentarer Afrapportering til Sundhedsstyrelsen forud for udbetaling af støtte til efterfølgende fase Milepæle i projektet 7

98 Bilag: 7.2. GRUNDAFTALE VERSION Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

99 1 HØRINGSUDKAST GRUNDAFTALE FOR SUNDHEDSAFTALERNE Sundhedskoordinationsudvalget, KKR og Region Syddanmark April 2010

100 2 Indhold Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering... 3 Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb Grundaftale for genoptræning Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser Grundaftale om samarbejdet om utilsigtede hændelser Grundaftale om kvalitet og opfølgning Definitioner og henvisninger til begrebsforklaringer i grundaftalen UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

101 3 Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering 1. Formål Sundhedsaftalens parter i Region Syddanmark har valgt at udarbejde en grundaftale om værdier, samarbejde og organisering, fordi parterne mener, at et værdibaseret samarbejde er grundforudsætningen for sammenhæng og kvalitet i borger og patientforløbene. Hvor første generations sundhedsaftaler ( ) etablerede en samarbejdsstruktur på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse, der sikrede effektive samarbejdsrelationer til gavn for borgere og patienter, værdisætter vi i anden generations sundhedsaftaler ( ) samarbejdet og dets præmisser. Samarbejdet tilrettelægges for at opnå et fælles fundament for et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor de strategiske overvejelser ses i et helhedsorienteret perspektiv. Hvor andet ikke er nævnt, gælder sundhedsaftalerne såvel det psykiatriske som det somatiske område. 1.1 Værdier Det tværsektorielle samarbejde i Region Syddanmark er grundlæggende bygget op omkring værdierne gensidig tillid, åbenhed og dialog. Samarbejdet er styret af, at parterne har tillid til hinandens evne og vilje til at løse opgaverne hvor det fælles mål er sammenhængende borger- og patientforløb. Er der tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret for opgavevaretagelsen, udføres opgaven af den myndighed, der har tættest kontakt med patienten/borgeren. De nødvendige ydelser leveres til patienten/borgeren, og ansvar og betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder.. Samarbejdet foregår åbent og tæt med et højt informationsniveau, omfattende videndeling og fælles kompetenceudvikling. Vi er åbne om de beslutninger vi hver især træffer, og den baggrund beslutningerne træffes på. Dialogen mellem de fagpersoner, der er involveret i patientforløbene, er det bærende redskab for samarbejdet. Dialogen skal være løbende og proaktiv, men især sikres omkring de kritiske overgangsfaser mellem sektorer. Denne dialog forudsætter, at der hersker gensidig respekt for og tillid til fagligheden i kommune, almen praksis og sygehus. Dialogen skal sikre, at alle parter i fornødent omfang på ethvert tidspunkt er vidende om den hidtidige del af et patientforløb og enige om det videre forløb og opgaverne heri. De involverede parter må udvise en sådan fleksibilitet, at sammenhængen i forløbet og overgangen fra en sektor til en anden sikres i overensstemmelse med det aftalte. Dialogen skal foregå mellem de fagpersoner, der er involveret i patientforløbet, og kun hvis der ikke kan nås til enighed, bringes spørgsmål til nærmeste ledelsesniveau. Principielle uenigheder kan bringes op i den eller de relevante arbejdsgrupper under det lokale samordningsforum og ved behov i det lokale samordningsforum Samarbejde mellem kommuner, sygehuse og almen praksis - på regionalt niveau Det overordnede politiske organ er Sundhedskoordinationsudvalget og det overordnede administrative organ er Det Administrative Kontaktforum. I forhold til de øvrige styregrupper, følgegrupper og arbejdsgrupper henvises der til kommissorierne for disse grupper, som er at finde på Sundhedskoordinationsudvalget UDKAST TIL GRUNDAFTALER VERSION Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

102 4 På det regionale niveau er det øverste politiske organ Sundhedskoordinationsudvalget, som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark (KommuneKontaktrådet) og almen praksis i regionen (Praksisudvalget for almen praksis). Sundhedskoordinationsudvalget har til opgave at: - Udarbejde generelt udkast til sundhedsaftaler efter 205 i sundhedsloven og følger og drøfter efter behov sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse - Vurdere udkast til regionens sundhedsplan og bidrage med anbefalinger vedrørende sammenhæng i indsatsen mellem sygehuse, almen praksis og kommuner - Følge og drøfte sundhedsaftalernes praktiske gennemførelse og stiller sine vurderinger heraf til rådighed for aftaleparterne - Drøfte emner af betydning for sammenhængen i behandlingsforløb mellem sygehuse, almen praksis og kommuner - Informere sundhedskoordinationsudvalgene i de øvrige regioner om forhold, der kan fremme sammenhæng i behandlingsforløb, der rækker ud over Region Syddanmark Det Administrative Kontaktforum Det Administrative Kontaktforum er det øverste administrative organ bestående af kommunale og regionale ledelsesrepræsentanter, herunder en repræsentant fra almen praksis. Det Administrative Kontaktforum har til opgave at: - Koordinere arbejdet under Sundhedskoordinationsudvalget mellem region, kommuner og almen praksis - Forberede sager til Sundhedskoordinationsudvalget - Drøfte samarbejdet mellem kommune og region på et strategisk niveau, herunder spørgsmål om opgaveoverdragelse, metoder for konsekvensvurderinger og projekter med fælles ressourceindsats - Sikre overordnet koordinering af udarbejdelse samt implementering af sundhedsaftalerne i samarbejde med de lokale samordningsfora, herunder evaluering af samarbejdet - Sikre tværgående kommunikation og information vedr. samarbejdet omkring sundhedsaftalerne i forhold til region, sygehuse, praksissektoren, kommunerne samt eksterne samarbejdspartnere - Drøfte den tværsektorielle kvalitetsstrategi - Følge udviklingen af kronikerindsatsen, herunder arbejdet med patientforløbsprogrammer Det Administrative Kontaktforum har endvidere kompetence til at nedsætte ad hoc styregrupper, arbejdsgrupper og følgegrupper i forbindelse med samarbejdet omkring Sundhedsaftalerne, idet kommissorier godkendes i Det Administrative Kontaktforum. Den tværsektorielle organisering skal sikre repræsentativitet, klar opgavedeling, stringens og gennemskuelighed. Ved nedsættelse af arbejdsgrupper under Det Administrative Kontaktforum søges medlemsudpegningen foretaget så alle samordningsfora er repræsenteret. VisInfoSyd en fælles sundhedsfaglig informationsplatform for det tværsektorielle samarbejde Region Syddanmark har etableret en web-baseret informationsplatform for det sundhedspersonale, der samarbejder om patientbehandling på tværs af sektorerne i regionen. Der er etableret en hjemmeside med adressen hvor der er adgang til sundhedsfaglig information for personale i kommunerne, lægepraksis, fysioterapeuter, kiropraktorer mv. samt personale på sygehusene. Informationen omfatter bl.a. kontaktinformation fra alle parter, fælles forløbsbeskrivelser, information om forebyggelse, genoptræning, ventetider, medicin, love og regler, fælles aftaler mv. Desuden er der mulighed for med få timers varsel at udsende meddelelser til alle parter i det tværsektorielle samarbejde. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

103 5 Fælles kompetenceudvikling Region og kommuner etablerer og deltager i fælles kompetenceudvikling og læring på relevante områder for at styrke det tværsektorielle samarbejde. Deltagelse på tværs af sygehuse, kommuner og almen praksis skaber fælles viden og erfaringsgrundlag, men også kendskab til hinandens kompetencer på tværs af faglighed og sektorer Samarbejde mellem kommune, sygehus og almen praksis på lokalt niveau Lokale samordningsfora / psykiatriske samordningsfora Det lokale samarbejde udmøntes i lokale samordningsfora geografisk knyttet til de enkelte sygehusenheder og de psykiatriske driftsenheder. Disse fora skal omfatte de kommuner, sygehuset har hovedparten af sine patientkontakter til, samt praksisrepræsentanter udpeget af Praksisudvalget. Kommuner, der samarbejder i større omfang med flere sygehuse, deltager i de respektive samarbejdsfora efter aftale. Opgaver De lokale/psykiatriske samordningsfora har til opgave at medvirke til og koordinere gennemførelse af sundhedsaftalerne på de enkelte indsatsområder samt at leve op til aftalernes grundlæggende formål og værdier. Endvidere har de lokale/psykiatriske samordningsfora til opgave at sikre løbende dialog og samarbejde mellem de tre sektorer om kvaliteten og udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til borgerne. Konkret skal de enkelte samordningsfora bl.a. - Sikre sammenhængende patientforløb mellem de tre sektorer - Følge samarbejdet mellem de tre sektorer løbende og evaluere de enkelte indsatser i sundhedsaftalerne, herunder overveje forslag til justeringer og opdateringer - Sikre gensidig og tidlig information om nye tilbud, driftsændringer mv. og koordinere kapacitet mellem kommuner og sygehuse særligt i forhold til den fremtidige øgede opgavevaretagelse i primærsektoren og den vedvarende omlægning af patientforløb fra stationært til ambulant regi - Vurdere behovet for samarbejde med fælles ressourceindsats - Nedsætte ad hoc-grupper til udførelse af lokale fælles planlægningsopgaver/projekter - Sikre dialog om grundlaget for kvalitetsmonitorering af det tværsektorielle samarbejde, fx politikker og retningslinjer inden for rammerne af Den Danske Kvalitetsmodel for sygehusenes vedkommende og Den Kommunale Kvalitetsmodel for kommunernes vedkommende. - Behandle og følge op på resultater af kvalitetsmonitorering af samarbejdet mellem de tre sektorer - Følge op på den lokale udrulning af elektronisk kommunikation - Behandle fortolkningsspørgsmål De lokale/psykiatriske samordningsfora arbejder på grundlag af de generelle værdier og principper i denne grundaftale. I de lokale samordningsfora afholdes sædvanligvis 5-6 møder om året. Samordningsfora for psykiatrien afholder sædvanligvis 2 møder årligt. Repræsentation i de lokale samordningsfora Hvert sygehus repræsenteres af repræsentanter for sygehusledelsen samt relevante afdelingsrepræsentanter. Hver kommune repræsenteres på relevant lederniveau. Repræsentanter fra almen praksis aftales med Praksisudvalget. I samordningsfora for psykiatrien repræsenteres sygehuset af sygehusledelsen, lokal afdelingsledelse samt psykiatristaben. Der henvises til de relevante samordningsforas gældende kommissorier, forretningsordener mv. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

104 6 Kompetencer og reference De lokale samordningsfora kan træffe beslutninger om koordinering og udmøntning inden for de rammer, der er udstukket af de respektive myndigheder. Spørgsmål af mere vidtgående karakter forelægges kommuner hhv. region til afgørelse. De lokale samordningsfora afgiver en årlig beretning til Sundhedskoordinationsudvalget samt de respektive parter om varetagelsen af opgaverne i henhold til sundhedsaftalerne samt om forhold, der har været drøftet i det forgangne år. Samordningsfora for psykiatrien fremsender samlet beretningen for alle fora. De lokale samordningsfora har mulighed for at anmode Sundhedskoordinationsudvalget om at drøfte problemstillinger. Dagsordener og referater tilgår Det Administrative Kontaktforum. Såfremt de lokale samordningsfora behandler spørgsmål under grundaftalerne af principiel karakter, forelægges spørgsmålene for Det Administrative Kontaktforum; samt efterfølgende for Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter til afgørelse. De lokale samordningsfora kan nedsætte underudvalg, der kan arbejde mere specifikt med implementering af sundhedsaftalerne i dialog om de enkelte elementer. Lokale samordningsfora, somatik Sydvestjysk Sygehus Sygehus Lillebælt Sygehus Sønderjylland OUH-Odense OUH-Fyn Lokale samordningsfora, psykiatri Vestjylland Lillebælt Sønderjylland Fyn På opdateres organisationsdiagrammet løbende. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

105 7 2. Almen praksis og sundhedsaftalen Afsnittet beskriver de særlige forhold som gør sig gældende for almen praksis rolle i sundhedsaftalen. Sundhedsaftalen er indgået mellem to myndigheder, regionsrådet og kommunalbestyrelsen. Regionsrådet repræsenterer i denne sammenhæng både sygehusene og praksissektoren. Parterne i sundhedsaftalen er sygehuse, kommunerne og almen praksis. Almen praksis er som part i sundhedsaftalen omfattet af de aftaler, der er indgået om almen praksis rolle i sundhedsaftalen, herunder de tværgående grundaftaler. 2.1 Samspil mellem sundhedsaftalen og Landsoverenskomsten om almen lægegerning Ved udarbejdelsen og implementeringen af sundhedsaftalerne drøftes det løbende med almen praksis, om sundhedsaftalens opgaver for almen praksis ligger inden for Landsoverenskomstens bestemmelser eller om der er behov for at udarbejde supplerende aftaler om opgaver for almen praksis, der kan understøtte det tværsektorielle samarbejde Implementering af sundhedsaftalerne Der er fokus på udmøntning og implementering af de eksisterende aftaler om sammenhængende patientforløb, som er beskrevet i sundhedsaftalen. Det drejer sig om fx indsatsen på kronikerområdet og implementering af IT-strategien. Involveringen af almen praksis i implementeringen sker på tre niveauer: - Regionalt Det er i samarbejdsudvalget for almen lægegerning, at de generelle forudsætninger for implementering af sundhedsaftalen i forhold til almen praksis bliver aftalt. Samarbejdsudvalget drøfter relevante problemstillinger relateret til implementeringen af sundhedsaftalerne ift. almen praksis. Hvis der i de lokale samordningsfora eller i en kommune opstår tvivl om, hvorvidt en given opgave for almen praksis hører ind under gældende overenskomstbestemmelser eller ej kan sekretariatet (Praksisafdelingen) for Samarbejdsudvalget kontaktes. - De lokale samordningsfora De lokale samordningsfora har ansvaret for den praktiske implementering af og opfølgning på sundhedsaftalen. Repræsentanter for almen praksis deltager i de lokale samordningsfora. - Kommunalt Parterne er opmærksomme på at involvere den lokale organisation for lægerne (bylægeforeningen / kommunalt lægelaug) og evt. den kommunale praksiskonsulent i implementeringen samt i udarbejdelsen af eventuelle lokale aftaler. Der tages højde for lokale forhold samt Landsoverenskomstens bestemmelser. 2.3 Fælles praksiskonsulentordning I regionen er der forskellige konsulentgrupper, der arbejder med kvalitetsudvikling og patientforløb i relation til almen praksis. Det er dog i særlig grad inden for den fælles praksiskonsulentordning at der arbejdes med at understøtte almen praksis i samarbejdet mellem kommuner, almen praksis og sygehuse (somatik og psykiatri). Praksiskonsulentordningen er godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget og blev etableret i løbet af Følgegruppen for Praksiskonsulentordningen, der har repræsentanter fra sygehuse, kommuner, almen 1 En mulighed, der fremgår af Landsoverenskomstens 2. Øvrige aftaler vedrørende almen praksis: Mellem en region og et praksisudvalg kan indgås lokale aftaler, som supplerer eller fraviger nærværende overenskomst. Sådanne aftaler skal indberettes til overenskomstens parter. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

106 8 praksis og regionens sundhedsstab, skal sikre sammenhængen mellem aktiviteterne i Praksiskonsulentordningen og de ønsker og forventninger, der er fra ordningens forskellige interessenter. Det fremgår af handlingsplanen for Praksiskonsulentordningen, at ordningen skal understøtte den kommunale praksiskonsulent og kommunen i det lokale samarbejde med de praktiserende alment praktiserende læger samt understøtte samarbejdet mellem overenskomstparterne, når der skal indgås aftaler. Kommuner med en praktiserende læge ansat som praksiskonsulent kan involvere vedkommende i arbejdet med sundhedsaftalerne. Herudover kan alle kommuner, der er med i Praksiskonsulentordningen, kontakte sekretariatet for Praksiskonsulentordningen for at få hjælp eller inspiration til det videre samarbejde. 3. Praktiserende behandleres deltagelse i tværsektorielle samarbejds- og udviklingsaktiviteter Ved deltagelse af alment praktiserende læger, praktiserende speciallæger eller evt. andre praktiserende behandlere som faglige rådgivere i tværsektorielle møde- og planlægningsaktiviteter o. lign. afholdes honorarudgifter til disse efter følgende retningslinjer: - Honorarer administreres på grundlag af gældende aftaler - Deltagelse i samarbejdsorganer og planlægningsgrupper, der er fastlagt i sundhedsaftaler, finansieres af regionen - Deltagelse i udviklings- og projektaktiviteter mv. der igangsættes på initiativ af regionen eller sygehusene, finansieres af regionen - Deltagelse i samarbejds- og udviklingsaktiviteter, der igangsættes på initiativ af en eller flere kommuner, finansieres af vedkommende kommuner - Deltagelse i udviklings- og projektaktiviteter, der igangsættes efter lokal aftale mellem et sygehus og kommuner, finansieres af sygehuset og vedkommende kommuner med 50% til hver 4. Ikrafttræden og revision af sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne mellem Region Syddanmark og kommunerne træder i kraft 1. februar 2011 og har gyldighed til udgangen af 2014 eller indtil ny aftale træder i kraft. Ændringer i det generelle aftaleindhold behandles i Sundhedskoordinationsudvalget inden forelæggelse for regionsråd og kommunalbestyrelser. Ændringer i sundhedsaftalernes specifikke indhold for kommunen eller for sygehuset godkendes af regionsrådet og vedkommende kommunalbestyrelse. Hvis der sker væsentlige ændringer i en sundhedsaftale, skal sundhedsaftalerne for vedkommende kommune sendes til godkendelse i Sundhedsstyrelsen. Som væsentlige ændringer opfattes ændringer i principper for arbejdsdeling, koordination og planlægning. 5. Fortolkning af aftaler Uafklarede spørgsmål om fortolkning af elementer i sundhedsaftalerne, herunder opgaveansvar, afklares i hverdagen på stedet uden opsættende virkning, således at borgeren oplever et sammenhængende forløb. Fortolkningsspørgsmål behandles i de lokale samordningsfora. De lokale samordningsfora fremsender årligt en oversigt over behandlede fortolkningsspørgsmål til Sundhedskoordinationsudvalget, Det Administrative Kontaktforum og de respektive parter. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

107 9 Såfremt der er tale om spørgsmål af principiel karakter, forelægges spørgsmålene for Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter til afgørelse. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om værdier, samarbejde og organisering

108 10 Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet Formål og organisering For at sikre såvel sammenhæng for borgerne/patienterne i sundhedssektoren som en effektiv styring af kapacitet og ressourcer, er regionen og kommunerne forpligtigede til at samarbejde om overgangene mellem sektorerne. For at løse opgaven skal de to sektorer se hinanden som to dele af et sammenhængende system. Det betyder, at der er behov for at sikre en aktivitetsmæssig og økonomisk gennemsigtighed, hvilket kræver informationsdeling af forhold, der direkte eller indirekte har betydning for den anden sektors opgaveløsning og økonomi. Kommunerne og Region Syddanmark forpligter sig til at levere data og andet relevant konkret materiale og oplysninger i forbindelse med opgaver og analyser, der faciliterer en hensigtsmæssig styring og kapacitet i de respektive sektorer. Set i et fremadrettet perspektiv er det hensigten, at der i såvel kommunalt som regionalt regi så vidt muligt er klarhed over følgerne af udviklingen i sundhedsopgaverne og disses fordeling på sektorerne, og at væsentlige ændringer i opgavevaretagelsen sker på et tilstrækkelig oplyst grundlag. Regionen og kommunerne sikrer en løbende og proaktiv dialog mellem sundhedsøkonomigruppen under kommunernes Sundhedsstrategiske Forum og relevante medarbejdere fra regionens stabe. Samarbejdet følges af Det Administrative Kontaktforum. 1. Udveksling af data vedr. aktivitet - regionen Region Syddanmark stiller i muligt omfang de nødvendige data om egen aktivitet og service mv. til rådighed for analyse- og planlægningsarbejde. Den primære kilde for aktivitetsdata er E-sundhed, som stilles til rådighed af Sundhedsstyrelsen. Derudover stiller Region Syddanmark supplerende data til rådighed på både det somatiske og psykiatriske område via regionens hjemmeside i det såkaldte kommunale vindue. Det er hensigten at de supplerende data afgrænses til specifikke områder, eksempelvis genoptræningsplaner, genindlæggelser, overflytninger mellem sygehuse, hvor E-sundhed ikke giver mulighed for at trække data. For psykiatrien er der tale om aktivitetstal samt data på færdigbehandlede personer. Data vil så vidt muligt være generaliserbare og dermed til nytte for alle regionens kommuner. Prioriteringen og udvælgelse af de specifikke områder, hvor regionen stiller supplerende data til rådighed sker i dialog mellem den kommunale sundhedsøkonomigruppe og regionen. 2. Udveksling af data om aktivitet kommunerne Kommunerne stiller i muligt omfang data til rådighed for regionen og sygehusene med henblik på analyseog planlægningsarbejde. Data kan f.eks. omhandle ydelser og serviceniveau inden for hjemmesygepleje, ventetid til genoptræning og vedligeholdelsestræning, hjælpemiddelområdet, forebyggelse og sundhedsfremme mv. Relevante data vil endvidere vedrøre kapacitet og ventelister til plejeboliger, aflastningspladser og akutpladser mv. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet

109 11 Prioriteringen og udvælgelse af de specifikke områder, hvor kommunerne stiller supplerende data til rådighed sker i dialog mellem den kommunale sundhedsøkonomigruppe og regionen, respektive i de lokale samordningsfora. 3. Aktivitetsbestemt medfinansiering ved patientforløb Målet med den aktivitetsbestemte medfinansiering er at give kommunerne incitament til at iværksætte forebyggende initiativer og at sætte fokus på den kommunale medfinansiering af de regionale opgaver, samt bidrage til at skabe gennemsigtighed i sundhedssektorens incitamentsstruktur. Ved analyse af den aktivitetsbestemte medfinansiering skal der i fællesskab sikres relevant datagrundlag. Data skal være gennemsigtige og analyserbare. Region Syddanmark udarbejder løbende en status på afregning af den kommunale medfinansiering på DRG og DAGS takster. Der orienteres særskilt om problemstillinger af enten registrerings- eller afregningsmæssig karakter, der kan have indflydelse på den kommunale medfinansiering. 4. Koordinering af kapacitet Den myndighed der har det overordnede ansvar for opgavevaretagelsen i henhold til den opgavefordeling, der er fastlagt i sundhedsaftalen, sørger for den nødvendige kapacitet. Den umiddelbare varetagelse heraf påhviler vedkommende forvaltningsområde, institutionsledelse mv. I et sammenhængende sundhedsvæsen er det imidlertid afgørende for kvaliteten af patientforløbene, at opgavevaretagelse og kapacitet er afstemt indbyrdes mellem praksis, sygehuse og kommuner. Løbende dialog om kapacitet er derfor en kerneopgave i samarbejdet mellem kommunen og sygehuset, og indgår efter behov i de lokale samordningsfora, respektive de psykiatriske samordningsfora, jfr. sundhedsaftale om det organisatoriske samarbejde. I denne forbindelse udveksles nærmere information om aktivitetsmønstret i henholdsvis sygehusregi og kommunalt regi. Sygehuset er forpligtet til at orientere kommunerne om væsentlige ændringer i behandlingsaktiviteten i god tid, og belyse og medvirke i en afklarende dialog om de nærmere forudsætninger og konsekvenser, så kommunernes opfølgende indsats over for patienterne kan planlægges. Her sigtes f.eks. til omlægning fra indlagte til ambulante forløb, accelererede patientforløb, ændringer i patientstrømme og -sammensætning etc. Dette gælder såvel det somatiske som det psykiatriske område. Sygehusene kan i denne forbindelse støtte kommunerne med videndeling og kompetenceudvikling. Kommunen er tilsvarende forpligtet til at orientere sygehuset om væsentlige ændringer i struktur, kapacitet, serviceniveau og kvalitetsstandarder i forebyggende ydelser, sundhedsplejen, aflastningstilbud samt plejeog genoptræningstilbud. Koordineringsspørgsmål af principiel karakter samt større lokale dispositioner indgår i samordningsforums årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. Opgaveoverdragelse Udviklingen på det medicinsk-teknologiske område muliggør, at visse sygehusopgaver kan varetages i kommunalt regi, såvel ud fra hensynet til patientens forløb som til, at varetage opgaverne på lavest effektive omkostningsniveau. I disse tilfælde skal opgaverne flyttes planlagt og aftalt, så proaktiv handling er mulig. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet

110 12 Forudsætningen herfor er: - Dialog og inddragelse med henblik på fælles forståelse af fremtidig praksis på berørte områder, enighed om processen omkring opgaveoverdragelse samt bredt ejerskab og motivation. - Handling for at overlevere den viden, opgaveoverdragelsen fordrer, samt fyldestgørende kommunikation i implementeringsprocessen. - Eventuelle konsekvensvurderinger som beskrevet i afsnit Aktivitetsforudsætninger i den økonomiske planlægning Regionen orienterer årligt kommunerne om de generelle forventninger til det kommende års udvikling i aktivitet og medfinansiering på sygehusområdet og praksisområdet. Sygehusene orienterer kommunerne og samordningsfora om eventuelle forventede større aktivitetsændringer inden for relevante specialer eller afdelinger. Kommunerne orienterer tilsvarende sygehusene om forventede ændringer i aktiviteter og service. Der optages på både regionalt niveau og sygehusniveau efter behov dialog om aktivitetsudviklingen. 6. Sundhedsplanlægning Struktur- og kapacitetsspørgsmål af væsentligt omfang gøres til genstand for selvstændig planlægning, hvor kommunerne og Region Syddanmark inddrager og orientere hinanden via høring. Større strukturændringer beskrives i regionens sundhedsplan og tilsvarende sektorplanlægning i kommunen. Sundhedsplanforslag forelægges Sundhedskoordinationsudvalget til høring. 7. Konsekvensvurderinger For at øge gennemsigtigheden vedr. aktivitet og økonomi i samspillet mellem sektorerne vil Region Syddanmark og kommunerne arbejde med konsekvensvurderinger. Formålet med konsekvensvurderinger er, at få øget viden om de sandsynlige konsekvenser for aktivitet og økonomi på tværs af sektorerne ved ændringer i opgavevaretagelsen, for derigennem at understøtte en samordnet udvikling af sundhedsvæsenet. Der er i øjeblikket begrænset erfaring med sådanne vurderinger i regionen og kommunen, hvorfor det er hensigten at tage udgangspunkt i konsekvensvurdering af afgrænsede problemstillinger. Udvælgelse af og rammerne for sådanne analyser fastlægges af Det Administrative Kontaktforum under hensyntagen til administrativt ressourceforbrug i kommunerne og regionen/sygehusene. Analyser af opgaveudviklingen kan gennemføres med inddragelse af sundhedstjenesteforskning. 8. Opfølgning De lokale samordningsfora, hhv. psykiatriske samordningsfora, vurderer løbende - om udvekslingen af data og aktivitetsforudsætninger mellem sygehus og kommuner fungerer efter hensigten, - om den fornødne koordinering af kapacitet har kunnet sikres og - om de ønskede og relevante konsekvensvurderinger på lokalt niveau har kunnet tilvejebringes. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet

111 13 Samordningsforas vurdering indgår i den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget. Det administrative Kontaktforum foretager tilsvarende vurderinger vedrørende opfølgning på regionalt niveau. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om deling af information om økonomi og kapacitet

112 14 Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier 1. Målsætning for anvendelsen af tværsektoriel it, telemedicin og velfærdsteknologier i Region Syddanmark Anvendelsen af tværsektoriel it og velfærdsteknologier skal målrettet, effektivt og omkostningsbevidst understøtte visionen om det sammenhængende patient/borgerforløb ved at: - Sikre at relevante data om borgeren/patienten er tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted på tværs af institutioner og sektorer - Understøtte de administrative opgaver, så sundhedspersonalet har bedre tid til behandling og pleje - Understøtte kvaliteten i behandling og pleje - Styrke patientens mulighed for at blive en aktiv part i behandlingen og at tage vare på egen sundhed og behandling - Forebygge genindlæggelser og sygehusbehandling 2. Nye målsætninger på baggrund af gode resultater Med it-strategien for tværsektoriel sundhedskommunikation, som er indskrevet i sundhedsaftalerne 2008, blev etableret et digitalt fællesskab mellem kommuner, sygehuse og lægepraksis. Det har bl.a. bevirket, at - Data kan genbruges på tværs af sektorerne. - Kommunikation og information mellem hjemmepleje og sygehusafdeling foregår primært elektronisk. - Genoptræningsplaner sendes elektronisk. - Fødselsanmeldelser kan sendes elektronisk. - Praktiserende læger kan kommunikere elektronisk med kommunen. - Der er opbygget et elektronisk informationssystem (VisInfoSyd). - De juridiske forhold vedrørende videregivelse af patientoplysninger er afklaret. - Patientoplysninger i forbindelse med indlæggelse og udskrivning af borgere/patienter leveres og dokumenteres hurtigt, sikkert og effektivt. It-strategien er for hovedparten gennemført. De områder, som udestår, har højeste prioritet i aftaleperioden Med afsæt i den kommende, reviderede nationale digitaliseringsstrategi med tilhørende handlingsprogram for iværksættes i Region Syddanmark det fornødne udrednings- og udviklingsarbejde, således der stedse er sikret sammenhæng mellem de nationale, regionale og lokale digitaliseringsstrategier med særligt fokus på at skabe sammenhæng på tværs af sektorerne. Grundaftalen om anvendelse af tværsektoriel it, telemedicin og velfærdsteknologier skal bidrage til en fortsat visionær og proaktiv udvikling af digitaliseringen og anvendelse af velfærdsteknologi omfattende samtlige centrale aktører: De 22 kommuner, regionens sygehuse samt lægepraksis. Aftalen bygger således på den ene side videre på allerede opnåede resultater, og på den anden side sætter den en række pejlemærker for de kommende år til gavn for borgerne og sundhedsområdets aktører. Grundaftalen er udarbejdet med det formål, at den målrettet søger at understøtte de øvrige specifikke aftaleområder. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier

113 15 3. Principper og forudsætninger Det digitale fællesskab mellem kommune, sygehus og praksis skal fortsat udbygges og således understøtte de nye aftaler om samarbejde, som indgås i forbindelse med sundhedsaftalerne I nedenstående beskrives forskellige principper og forudsætninger for denne udbygning. 3.1 Forskellige teknologier til forskellige behov Der er behov for forskellige typer af it-understøttelse af det sammenhængende patientforløb: - Den meddelelsesbaserede kommunikation mellem it-systemer er helt basal. Her overdrages data og behandlingsansvar - Opslagsløsninger, hvor data stilles til rådighed for opslag fra andre behandlere - Fælles journaler med journalinformationer, som er fælles for alle behandlere uanset sektor - Telemedicinske og velfærdsteknologiske løsninger, som giver mulighed for behandling på afstand - evt. i patientens eget hjem, involvering af patienten i egen behandling og dermed understøttelse af patientens mulighed for egenomsorg. Det er det faglige samarbejde og behovet for it-understøttelse, der er bestemmende for, hvilke it-løsninger der konkret tages i anvendelse. Parterne vil arbejde for, at data kun registreres én gang uanset hvor i sundhedssektoren, data opstår. Data skal genbruges også på tværs af sektorer og dobbeltregistrering skal undgås. 3.2 Anvendelse af nationale it-standarder Alle aktører anvender som princip og hovedmålsætning nationale it-standarder. De it-systemer, der anvendes i sundhedssektoren i Region Syddanmark, anvendes også i resten af Danmark. Det er derfor vigtigt at få afstemt ønsker til nye funktioner med øvrige sygehuse, kommuner og lægepraksis, så der ikke skal udvikles specielle funktioner alene til brug i Syddanmark. Elektronisk kommunikation baseres på MedComs kommunikationsstandarder. Deltagelse i nationale projekter og initiativer Nationale initiativer med udbredelse af tværsektoriel it-anvendelse koordineres i fællesskab og udbredelse understøttes. MedCom igangsætter sin syvende projektperiode 2010, hvor der bl.a. lægges stor vægt på, at de øvrige regioner og kommuner i Danmark skal etablere elektronisk kommunikation på samme niveau som Region Syddanmark. Også Digital Sundhed og sundhed.dk har oplæg til projekter på det tværsektorielle område, herunder det fælles medicinkort og indførelse af et nationalt patientindeks på sundhed.dk. 3.3 Nytteværdi og effekt som forudsætning for udbredelse Gennemførelse af fælles it-projekter skal ske med udgangspunkt i følgende proces: - Gennemførelse af pilotprojekt/spydspidsprojekt, hvor teknologi og organisation afprøves. - Pilotprojektet evalueres og konsekvensvurderes, fx med udgangspunkt i MTV-metoden. Mulige gevinster og omkostninger estimeres, herunder især omfanget af eventuel opgaveflytning mellem aktører/sektorer samt ændringer i kvalitet og service. - Udbredelse besluttes af relevante organer på grundlag af evaluering, konsekvensvurdering og indstilling. - Udbredelsesprojekter søges principielt etableret som fælles projekter hos alle relevante parter. It-projekterne implementeres med fokus på både teknisk og organisatorisk implementering. Teknisk implementering omfatter udvikling og tilretning af anvendte it-systemer, mens organisatorisk implementering UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier

114 16 omfatter ibrugtagning af nye it-funktioner og dermed ændring af ledelse, arbejdsgange og procedurer samt uddannelse og kompetenceudvikling. 3.4 Prioritering Den basale og meddelelsesbaserede kommunikation mellem parterne prioriteres fortsat højst. Også projekter, der er udbredelsesklare, prioriteres. Desuden igangsættes forsøgsprojekter og analyseprojekter på øvrige områder. Disse projekter rammesættes i de specifikke sundhedsaftaler. 4. Handlingsplan Følgende områder udpeges til generel udbredelse i hele regionen med deltagelse af alle parter: - Gennemførelse af 3. fase af sygehus-hjemmepleje-projektet og projektet vedr. elektronisk genoptræningsplan, hvor MedCom-standarder tages i anvendelse i alle it-systemerne og afløser kommunikation af forløbsplan, rapporter og genoptræningsplan i korrespondanceformat. Herved opnås, at data kommunikeres på struktureret form og kan genbruges i it-systemerne. - Udbredelse af korrespondance-kommunikation mellem kommunen og lægepraksis, således at alle læger og alle kommuner kommunikerer via den elektroniske korrespondance. Fordelen herved er at kommunikationen dokumenteres automatisk i journalsystemerne hos begge parter. Ventetid ved telefonen undgås. - Implementering af elektronisk henvisning fra lægepraksis til kommunale forebyggelsestilbud. Lægepraksis sender elektronisk henvisning til kommunerne. Kommunerne sender elektronisk kvittering og status til lægepraksis. Dette forudsætter, at alle kommuner anskaffer it-systemer til brug i forebyggelsesarbejdet, og at MedCom-standarderne implementeres. Herved opnås, at data kommunikeres digitalt og kan genbruges i modtagerens it-system. Hurtig kommunikation direkte til modtageren. - Udbredelse af telemedicinsk sårbehandling. Regionens sygehuse tilbyder telemedicinsk understøttet sårbehandling som et samarbejde med den kommunale sårsygeplejerske. Teknologien muliggør, at patienten kan i højere grad behandles i eget hjem. - Anvendelse af elektronisk kommunikation til understøttelse af samarbejdet om gravide og nyfødte, herunder elektronisk forsendelse af fødselsanmeldelser. - Udarbejdelse af strategi og udmøntningsplan for elektronisk kommunikation på psykiatriområdet som del af den samlede it-strategi. 5. Perspektiver Etablering af innovative udviklingsprojekter inden for anvendelse af velfærdsteknologiske teknologier vil være et fælles satsningsområde. Velfærdsteknologi og tværsektorielt samarbejde indtænkes bl.a. i etablering af de nye sygehuse i regionen. Den stigende anvendelse af nye velfærdsteknologiske værktøjer og redskaber som telemedicin vil give nye muligheder for tværsektorielt samarbejde og opgavedeling. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier

115 17 Det er hensigten i aftaleperioden at afprøve velfærdsteknologiske pilotprojekter, der kan understøtte sundhedsaftalens forskellige indsatsområder og samarbejdet og dialogen mellem parterne. Beslutning om pilotprojekter forelægges Det Administrative Kontaktforum. 6. Organisering af it-samarbejdet Det Administrative Kontaktforum har det overordnede ansvar for at monitorere og rapportere om gennemførelse af de aftalte planer for it-gennemførelse inden for de specifikke aftaleområder. Med henblik på at sikre ensartet implementering og lokal forankring nedsættes der for hvert af projektområderne implementeringsgrupper sammensat af repræsentanter fra alle involverede parter. Hver part er ansvarlig for oprettelse af egen implementeringsfunktion samt udpegning af lokal repræsentant til den fælles implementeringsgruppe. Det fælles it-sekretariat har til opgave i et tæt samspil med øvrige it- og planlægningsafdelinger at revidere og videreudvikle den regionale tværsektorielle digitaliseringsstrategi med tilhørende handleplaner for , - herunder især varetage opgaven med at understøtte den tekniske og organisatoriske implementering hos alle parter i aftaleperioden. Dette gælder særligt fælles tidsplan, fælles møder i implementeringsgrupperne, fælles initiativer f.eks. overfor leverandører, fejlfinding og teknisk test, formidling, herunder statusrapportering til Det Administrative Kontaktforum, afholdelse af temamøder, etablering af netværk mv. 7. Økonomiske konsekvenser Hver organisation er principiel ansvarlig for egen it-anvendelse og udvikling af egne it-systemer. Udvikling af it-systemerne til at kunne håndtere elektronisk kommunikation afholdes således af egen organisation. Det er derfor vigtigt, at der redegøres for de økonomiske konsekvenser af de enkelte implementeringsprojekter som en del af beslutningsgrundlaget. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologier

116 18 Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At bidrage til, at kronisk syge borgere gennem bedre forebyggelse, behandling, rehabilitering, pleje m.v. opnår større livskvalitet. - At indsatsen i almen praksis, kommuner og sygehuse koordineres, så patientforløb opleves som sammenhængende. - At indsatsen skal imødekomme det fortsat stigende pres, som sundhedsvæsenet og socialsektoren oplever ved i højere grad at bidrage til, at der sker en tidlig opsporing, at der tilbydes forebyggende tiltag, at patienterne udøver egenomsorg m.v. Indsatserne for personer med kronisk sygdom kræver nytænkning i arbejdsdeling og organisering både internt i kommuner, hos almen praksis og på sygehusene og i samarbejdet mellem parterne, herunder også borgerne. Indsatsen betyder, som noget meget væsentligt, nye opgaver og nye roller. 2. Arbejdsdeling Omdrejningspunktet for personer med kronisk sygdom er alment praktiserende læge, der fungerer som tovholder i behandlingsforløbet i en udvidet og proaktiv rolle. Både kommuner og sygehuse koordinerer hver især deres opgaver i forhold til kronisk syge personer, ikke mindst i forhold til personer med ringe egenomsorgsevne. Kommuner og region lægger følgende principper til grund for arbejdsdelingen: - Alment praktiserende læge varetager rollen som tovholder i behandlingsforløbet for personer med kronisk sygdom, hvilket bl.a. betyder, at lægen foretager tidlig opsporing, udredning af og information til patienten, henviser til specialiseret udredning på sygehus eller i praksis, udarbejder Patientens Plan, henviser til etablerede kommunale tilbud samt foretager opfølgende kontroller. Lægen kan trække på specialistrådgivning i forbindelse med egen udredning og kan henvise til specialiseret udredning ved sygehusambulatorier eller praktiserende speciallæge. Derudover vil lægen i øget omfang kunne trække på og uddelegere opgaver til praksispersonale. - Kommunen råder inden for eget serviceniveau over støtte-, pleje- og omsorgstilbud, tilbud om patientuddannelse, rehabiliteringstilbud samt forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud. Kommunen medvirker til opsporing af risikoadfærd i forhold til kronisk sygdom. Dette sker som led i de øvrige kommunale opgaver på bl.a. ældre-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. For patienter med ringe egenomsorgsevne yder kommunen en særlig indsats, bl.a. gennem medvirken i udarbejdelse af behandlingsplan og gennem koordinering af kommunale ydelser. - Sygehusene tilbyder specialiseret udredning, behandling og opfølgning og yder vejledning til almen praksis. Sygehusene tilbyder specialiseret sygdomsspecifik patientundervisning samt opfølgning i forhold til patienter med komplekse sygdomsbilleder. Sygehusene er i samarbejde med kommuner og almen praksis initiativtagende i udbredelsen af metoder til selvmonitorering og egenbehandling, bl.a. ved hjælp af telemedicin. Derudover tilbyder sygehusene specialiseret rådgivning til praktiserende læger og praksispersonale med kronikeransvar, ligesom sygehusene etablerer tilbud om ambulante planlagte udredningsforløb med kort varsel. Herudover ligger der et medansvar hos den enkelte patient til at udøve egenomsorg og aktivt tage del i egen behandling. Det er vigtigt, at de sundhedsprofessionelle er opmærksomme på social ulighed i sundhed og UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

117 19 det forhold, at ikke alle har lige gode forudsætninger for at udøve egenomsorg. Levevilkår kan spænde ben for, at nogle patienter er i stand til at varetage egenomsorg på en ordentlig måde. Understøttelse af almen praksis funktion Region Syddanmark og de praktiserende læger vil indgå aftaler, der understøtter arbejdet med patienter med kronisk sygdom i almen praksis, og herunder eventuelt udvikle og afprøve nye honoreringsformer ( 2- aftaler). Region Syddanmark understøtter den praktiserende læges fokus på tidlig opsporing gennem forløbsbeskrivelser, vejledning samt evt. incitamenter. Endvidere understøtter Region Syddanmark etablering af uddannelsestilbud til praksispersonale i kronikeromsorg, forsøg med organisationsændringer samt kurser for praktiserende læger. 3. Stratificering De tre aktører kommuner, almen praksis og sygehuse involveres i patientforløbet i den udstrækning, der er behov for det, og hvor deres indsats hver især er mest påkrævet. Stratificering bruges som et dynamisk redskab til at allokere grupper af patienter til rette behandling, rehabilitering, opfølgning m.v., herunder ikke mindst den særligt sårbare gruppe af patienter. Stratificeringen anfægter ikke Sundhedsstyrelsens kronikerpyramide, der udelukkende vedrører sygdomsintensitet og behandlingsprincippet. Når det gælder patientforløbets tilrettelæggelse og koordinering arbejdes som udgangspunkt med fire patientkategorier, hvor patientens egenomsorgsevne samt sygdommens kompleksitet er medbestemmende for indplacering. I. Patienter med - Enkel sygdom - God egenomsorgsevne patient + egen læge II. Patienter med - Kompleks sygdom - God egenomsorgsevne patient + egen læge + sygehuskoordinator III. Patienter med - Enkel sygdom - Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal koordinator IV. Særligt sårbare patienter med - Kompleks sygdom - Ringe egenomsorgsevne patient + egen læge + kommunal- og sygehuskoordinator, afhængig af forløbet Figuren illustrer de fire stratificeringskategorier, som der arbejdes med og hvilke roller parterne har i forhold til koordinering af patientforløbet. Ansvaret for stratificering ligger som hovedregel hos den læge, der har den primære kontakt til patienten og kan undtagelsesvis foregå på sygehuset. Kommunen vil kunne blive inddraget i opgaven. Stratificering er ikke endelig, idet såvel sygdommens kompleksitet som patientens evne til egenomsorg kan ændre sig over tid. Hertil kommer, at det for de sundhedsprofessionelle i nogle situationer kan være vanskeligt at vurdere, hvor en patient hører hjemme. Af og til vil dette først vise sig, efter at UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

118 20 behandlingsforløbet er gået i gang. Stratificeringen bør på den baggrund finde sted mindst én gang årligt, og tovholderen for behandlingen har ansvaret for opdateringen af stratificeringen. 4. Koordinering Kommunen koordinerer sin indsats for patienter med ringe egenomsorgsevne. Denne opgave omfatter dels at koordinere ydelser fra kommunens forskellige sektorer, dels at planlægge og koordinere borgerens deltagelse i kommunale forebyggelsestilbud. Det er op til den enkelte kommune at vurdere, om koordineringsopgaverne kræver oprettelse af en særlig forløbskoordinatorfunktion, eller om opgaverne skal integreres i eksisterende personalefunktioner. Sygehuset koordinerer sin indsats for patienter med kompleks sygdom. Denne opgave omfatter dels at koordinere det specialiserede udredningsforløb efter henvisning fra almen praksis, dels at koordinere i forhold til interne aktiviteter på sygehuset, herunder ambulante kontrolforløb. Det er op til det enkelte sygehus at vurdere, om opgaverne skal varetages gennem eksisterende personkontaktordninger, eller om opgaverne kræver oprettelse af en ny funktion som forløbskoordinator eller tilsvarende. I forbindelse med udrednings- og behandlingsforløb i sygehuse koordineres indsatsen mellem sektorer og fagpersoner herudover i overensstemmelse med de regionale samarbejdsaftaler for henholdsvis det somatiske og psykiatriske område. I patientforløbsprogrammer er fokus på organiseringen af patientforløbene samt opgave- og rollefordeling mellem de deltagende aktører (se afsnit 5). Et patientforløbsprogram er således den overordnede ramme for de mere detaljerede retningslinjer for den sundhedsfaglige indsats på sygehuse, i almen praksis og kommuner. Målet er bl.a. at sikre bedre sammenhæng og koordinering mellem de enkelte tiltag i den samlede indsats og dermed bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet. Information og kommunikation Patientens Plan udarbejdes som hovedregel af alment praktiserende læge i samarbejde med patienten. Patientens Plan udgør endvidere lægens informationsplatform i forhold til sin patient og kan tillige være det centrale kommunikationsredskab mellem lægepraksis, kommune og evt. sygehus, hvilket forudsætter samtykke til at kommunikere planen til de øvrige sektorer. Kommunen er ansvarlig for information af patient og pårørende om forløb og ydelser i det kommunale regi. Kommunen sikrer endvidere, at den nødvendige information i forbindelse med de enkelte ydelser gives af vedkommende kontaktpersoner i hjemmepleje, på træningscenter mv. Sygehuset informerer patient og pårørende om forløb og ydelser i sygehusregi i forbindelse med patientens kontakt med sygehuset. Sygehuset skal også sørge for, at relevant information bliver videreformidlet internt og eksternt. I forbindelse med udredning og behandling på sygehus foregår kommunikation mellem fagpersonerne samt information til og dialog med patienten herudover i overensstemmelse med de regionale samarbejdsaftaler om henholdsvis det somatiske og det psykiatriske område. 5. Patientforløbsprogrammer Der er udarbejdet tværsektorielle patientforløbsprogrammer for hjerte, diabetes, kronisk obstruktiv lungelidelse samt rygområdet. Patientforløbsprogrammerne er udviklet i et samarbejde mellem kommunerne og regionen og er afsæt for udvikling af det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde, herunder bedste praksis, kvalitetsudvikling og dokumentation. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

119 21 Forløbsprogrammerne er udarbejdet på grundlag af kronikerstrategien Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark. Programmerne udgør parternes anbefaling for udvikling af samarbejdet lokalt mellem almen praksis, kommuner og sygehuse. Implementeringen af de enkelte patientforløbsprogrammer koordineres mellem det enkelte sygehus og kommuner samt praksis i de lokale samordningsfora. De konkrete tværfaglige og tværsektorielle kronikerforløb og rehabiliteringsindsatser aftales således i de lokale samordningsfora som kommunespecifikke eller fællesspecifikke aktiviteter og er indarbejdet i de specifikke sundhedsaftaler for perioden De lokale samordningsfora skal som del af den årlige afrapportering til Sundhedskoordinationsudvalget beskrive de aftaler og initiativer der er indgået som led i implementeringen af patientforløbsprogrammerne. Udviklingen af samarbejdet vil i årene blive understøttet gennem Region Syddanmarks og kommunernes udmøntning af regeringens puljer til styrkelse af indsatsen for den kroniske patient i form af en række samarbejds- og udviklingsprojekter, herunder eksempelvis fælles kompetenceudvikling, samarbejde om forløbskoordination, udviklingsprojekter i almen praksis m.v.. Forløbsprogrammerne tages op igen medio 2011 på baggrund af de indgåede sundhedsaftaler for , bidrag fra begrebsafklaring på nationalt niveau samt erfaringer fra midtvejsevaluering af puljeprojekterne. 6. Implementering Implementeringen af patientforløbsprogrammer og øvrige indsatser vedr. kronisk sygdom vil på det politiske niveau blive fulgt af Sundhedskoordinationsudvalget. På administrativt niveau har Det Administrative Kontaktforum en koordinerende rolle. Og lokalt sker implementeringen i De Lokale Samordningsfora. Implementeringen understøttes ved udvikling og gennemførelsen af en række model- og samarbejdsprojekter i region og kommuner finansieret af regeringens puljer til styrkelse af indsatsen for personer med kronisk sygdom. Det drejer sig bl.a. om: - Organisationsudvikling i almen praksis, herunder videreudvikling af tovholderrollen, den proaktive læge/praksis samt Patientens Plan - Udvikling af modeller for forløbskoordinerende funktioner - Fælles kompetenceudvikling på tværs af kommuner, almen praksis og sygehuse - Udvikling af fælles kronikerjournal samt it-understøttelse af en række øvrige projekter - Udvikling af kommunalt koncept for gruppebaseret patientuddannelse. - Udviklingen af en guide for arbejdet med egenomsorg. Projekterne løber over en 3-årig periode fra UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

120 22 Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb 1. Mål og principper for indlæggelse og udskrivning på det somatiske område Målet med sundhedsaftalen om indlæggelses- og udskrivningsforløb er at sikre sammenhængende patientforløb imellem sundhedsvæsenets sektorer i Region Syddanmark og dermed opnå højere kvalitet i og patienttilfredshed med sundhedsvæsenets ydelser. Borgeren skal opleve sammenhæng i forløbet allerede fra hjemmet, hvor den praktiserende læge kontaktes, over diagnostik og behandling på sygehuset til borgeren er tilbage i hjemmet igen med opfølgende behovsvurderet indsats. Udgangspunktet er en faglig vurdering af den enkeltes behov. Sundhedsaftalen skal styrke samarbejdet mellem almen praksis, kommunerne og sygehusene om den enkelte patient og dennes forløb gennem systemet, og sikre dialog og koordinering parterne imellem og med størst mulig inddragelse af patient og pårørende. Sundhedsaftalen er konkret udmøntet i en række samarbejdsaftaler, jfr. nedenfor. Indsatsen afpasses efter behovet - LEON-princippet Af hensyn til en effektiv ressourceudnyttelse bygger sundhedsaftalen på LEON-princippet, som indebærer at behandlingen altid skal tilbydes på det Laveste Effektive OmkostningsNiveau. Det betyder, at behandlingen varetages på et fagligt korrekt og fuldt forsvarligt niveau, men ikke bør foregå på et højere specialiseringsniveau end, hvad der er behandlingsmæssigt og omkostningsmæssigt nødvendigt. Sundhedsaftalen lægger op til, at dette hensyn spiller ind i alle dele af patientforløbet. I denne sammenhæng betyder LEON-princippet også, at koordineringen sektorerne imellem bør afstemmes efter det enkelte patientforløbs problemstillinger og kompleksitet, således at enkle forløb kan håndteres ved enkel elektronisk korrespondance, mens komplekse forløb kræver mere kommunikation, f.eks. i form af udskrivningsmøder eller anden dialog. Udskrivningen begynder ved indlæggelsen Som afslutning på sygehusbehandling skal der sikres en koordineret udskrivning, der sikrer patienten en tryg tilbagevenden til hjemmet og forebygger genindlæggelser. Dette forudsætter, at sygehuset forbereder patient og evt. pårørende på udskrivningen, forbereder alment praktiserende læge på opfølgning og efterbehandling samt forbereder kommunen på den nødvendige kommunale indsats for en sikker modtagelse af borgeren/patienten i hjemmet. Kommunikationen mellem sygehus og kommune indledes allerede ved indlæggelsen, og udstrækkes til at omfatte planlægningen af udskrivningsforløbet. Samarbejdsaftalerne sikrer, at kommunen ved de relevante patientforløb er løbende opdateret om ændringer i forløbet, herunder især om de krav, det enkelte forløb vil stille til den kommunale indsats efter udskrivningen. Herved kan kommunerne sikre tilrettelæggelsen af modtagelsen af borgeren. For patienter, der modtager eller skal modtage ydelser efter sundhedsloven eller serviceloven, skal enhver udskrivning fra sygehus være aftalt på forhånd mellem sygehuset og kommunen. Parterne er enige om at udskrivning efter endt sygehusbehandling skal ske tidligst muligt under hensyn til patientens tilstand samt sikkerhed og kvalitet i patientforløbet. Færdigbehandlingstidspunktet afgøres af den ansvarlige sygehuslæge på grundlag af behandlingsforløbet og patientens tilstand og funktionsevne. Udskrivningstidspunktet besluttes i dialog mellem sygehuset og UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

121 23 kommunen på grundlag af forløbet, patientens tilstand og funktionsevne samt kommunens forberedelse af modtagelsen i hjemmet eller evt. anden foranstaltning. Målet med dialogen gennem hele forløbet er i flest mulige forløb at opnå sammenfald mellem færdigbehandlingstidspunkt og udskrivningstidspunkt 2. Borgeren inddrages og sikres tryghed i forløbet Borgeren og dennes nærmeste skal inddrages i størst muligt omfang i tilrettelæggelsen af forløbet. Inddragelse skal ske i en dialog, hvor borgeren kan give udtryk for sine holdninger og hvor der så vidt muligt tages hensyn til borgerens ønsker. Opstår der behov for ændringer skal kommunen og borgeren straks informeres. Efter sygehusophold skal borgeren ydes den fornødne støtte og vejledning i at vende tilbage til tilværelsen i eget hjem. Det personale, der modtager en patient i sygehuset eller borgeren i hjemmet, skal være velforberedt i mødet med den pågældende. Det betyder, at begge parter har pligt til at kommunikere fyldestgørende om formål og indhold i den aktuelle del af forløbet. 2. Opgavefordeling i forhold til forebyggelige indlæggelser Regionen har ansvaret for rammerne for virksomheden i regionens almene lægepraksis og understøtter gennem landsoverenskomst og lokale aftaler lægernes opsøgende og forebyggende arbejde over for personer i risikogrupper samt tidlig opsporing af tilstande der ubehandlede kan føre til sygehusindlæggelse. Kommunen har ansvaret for forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til kommunens borgere og for den forebyggende indsats for patienter, der ikke foregår i tilknytning til behandlingen i det regionale sundhedsvæsen. Kommunen medvirker til opsporing af risikoadfærd med henblik på at forebygge tilstande, der kan føre til behov for sygehusindlæggelse. Dette sker som led i de øvrige kommunale opgaver på bl.a. ældre-, sundheds- og beskæftigelsesområdet. Regionen har ansvaret for vagtlægeordningen, mens kommunen har ansvaret for hjemmeplejen i såvel dagtid som aften og nat. Begge parter iværksætter tiltag, der understøtter kommunikation og samarbejde mellem almen praksis / vagtlæger og den kommunale hjemmepleje ved akut sygdom og skader, med henblik på at tilbyde patienten den fagligt korrekte og forsvarlige indsats på det laveste omkostningsniveau. Regionen har ansvaret for sygehusdriften og understøtter tiltag, der kan sikre trygge og hensigtsmæssige patientforløb, når specialiseret undersøgelse og behandling er påkrævet. Regionen iværksætter og viderefører initiativer, hvor det specialiserede sundhedsvæsen understøtter varetagelsen af patienter i primærsektoren, f.eks. gennem speciallægerådgivning, fleksible udredningstilbud, telemedicinsk overvågning mv. 2 Kommunerne skal i henhold til sundhedslovens 238 betale en dagstakst for færdigbehandlede stationære patienter på Region Syddanmarks offentlige sygehuse. Patienter, hvor de færdigbehandlede dage er registreret på eksempelvis et hospice er derfor ikke medtaget. Antallet af færdigbehandlede dage beregnes i LPR som datoen for patientens sygehusudskrivning fratrukket datoen for den seneste registrering af procedurekoden AWA1. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

122 24 Almen lægepraksis har ansvaret for behandling af borgere, hvis tilstand ikke kræver sygehusets ekspertise og udstyr, og kommunen har ansvaret for pleje og ambulant genoptræning af borgere efter sundhedslovens og servicelovens rammer. Lægepraksis og kommune samarbejder om opgavevaretagelsen. Sygehus og kommune har tilsammen ansvaret for at sikre kommunikation og samarbejde om udskrivning af patienter, således at der sikres koordination og sammenhæng i forløbet og utilsigtede genindlæggelser forebygges. Der henvises til den regionale samarbejdsaftale om udskrivning og indlæggelse på det somatiske område SAM:BO. Det er de ansvarlige fagpersoner, der i hvert enkelt tilfælde afgør i hvilket omfang samarbejdsaftalens redskaber skal udnyttes for at sikre et hensigtsmæssigt udskrivningsforløb. Almen praksis og kommunen har ansvaret for den fornødne opfølgning i forhold til patienter, der har været behandlet på sygehus eller i speciallægepraksis, og hvor videre kontrol, efterbehandling, pleje og rehabilitering er påkrævet. Almen praksis og kommunen inddrager hinanden i samarbejdet efter behov. Der henvises til den regionale samarbejdsaftale SAM:BO. Det er de lokale samordningsforas opgave at udmønte ovenstående principper i samarbejde mellem almen praksis/vagtlæger, kommuner og sygehus. 2.1 Forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser Samarbejdet mellem kommunerne og Region Syddanmark om forebyggelse af uhensigtsmæssige akutte indlæggelser tager udgangspunkt i sundhedslovens opgave- og ansvarsfordeling. Eventuelle særlige samarbejdsprojekter kan etableres efter følgende principper - ved etablering af tilbud/projekter profiterer såvel borger/patient som kommune og region af dette - der foreligger klar aftale om tilbuddets indhold, opgaver, metode, proces, ansvarlige, ressourcer, økonomi og finansiering. For hvert initiativ indgås separat skriftlig aftale. Målgruppen for samarbejdsprojekter vil ofte være personer, der rammes af akut sygdom i eget hjem, men hvor udredning og behandling er af en karakter, der kan varetages af alment praktiserende læge. I forbindelse med et samarbejdsprojekt opstiller kommunen muligheder for at tilbyde en særlig intensiv plejefaglig indsats, og indgår samtidig aftale med praktiserende læger om inddragelse i forløbet. Region Syddanmark understøtter det kommunale tilbud ved fleksibel rådgivning og efter nærmere aftale med bistand fra sygehus samt gennem formidling til de alment praktiserende læger. 3. Samarbejdsaftale om borger/patientforløb SAM:BO Region Syddanmark, kommunerne i regionen samt praksisudvalget i regionen har udarbejdet en Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark (SAM:BO). Samarbejdsaftalen udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. Samarbejdsaftalen gælder for alle almindeligt forekommende typer af somatiske patientforløb for såvel voksne som børn på tværs af sektorerne i Region Syddanmark, uanset diagnose. SAM:BO beskriver for disse patientforløb krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering, især med fokus på forløbets overgange mellem sektorerne. For en række patientgrupper gælder udover samarbejdsaftalen - særlige krav til samarbejde og koordinering, som findes i særskilte beskrivelser. Her sigtes f.eks. til patientforløbsprogrammer og - UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

123 25 beskrivelser for kroniske patientgrupper, samarbejdsordninger om alvorligt syge og døende, beskrivelser af det tværsektorielle samarbejde i den regionale fødeplan mv. 3.1 Hovedpunkter i samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalens aftalemæssige kerne består af 5 skematiske borger/patient-forløb, der fastlægger kommunikation og samarbejde ved: - Indsatsen før ambulant behandling eller indlæggelse - Ambulante patientforløb - Behandlingsforløb under 24 timer, herunder forløb i fælles akutmodtagelser - Behandlingsforløb længere end 24 timer - Indsatsen efter udskrivning Til samarbejdsaftalen knytter der sig beskrivelser af en række nøglebegreber i aftalen, som ligeledes indgår som del af nærværende sundhedsaftale. Til samarbejdsaftalen knytter sig endvidere notat af 2. december 2008: Retningslinjer for fælles udskrivningsplanlægning, som omfatter: - Værdigrundlaget for samarbejdet om udskrivning - Retningslinjer for dialogen om udskrivning - Implementering af den fælles udskrivningsplanlægning. Notatet udgør et fortolkningsgrundlag for sundhedsaftalen om udskrivningsforløb. 3.2 Fælles akutmodtagelse I aftaleperioden etableres fælles akutmodtagelser (FAM) på 5 sygehusmatrikler i Region Syddanmark. I fremtiden vil akutte patienter ankomme til sygehuset via FAM som er akutsygehusets eneste indgang for akutte patienter. I FAM iværksættes undersøgelse og behandling efter fastlagte tidsstyrede standardiserede patientforløb, som sikrer fremdrift og at evt. ventetid kun finder sted af faglige hensyn. Patienten opholder sig kun den nødvendige tid i FAM. Patienter skal dog først afgives fra FAM, når der er videregivet tilstrækkeligt med informationer til udredning, behandling eller pleje, så patienten efter FAM er sikret et sammenhængende patientforløb. Når diagnosen er stillet og behandlingsplan er lagt i FAM, kan patienten: - videresendes til operation eller relevant stamafdeling, - indlægges på FAMs sengeafsnit hvis udskrivelsen kan forventes inden for timer - udskrives fra FAM umiddelbart. Udskrivelse fra FAM kan ske når patienten vurderes som færdigbehandlet i sygehusregi. Kommunikation og samarbejde i forbindelse med udskrivelse fra FAM sker i henhold til SAM:BO. Kommunikationen omkring udskrivelsen vil som hovedregel ske efter SAM:BO-forløb under 24 timer. Nærmere retningslinjer herfor kan indgå i SAM:BO, og implementeres efter aftale i de lokale samordningsfora. 3.3 Private og foreningsdrevne sygehuse Når Region Syddanmark indgår aftaler om behandlinger og undersøgelser hos private og foreningsdrevne sygehuse m.v., så er det indarbejdet i kontrakten at samarbejdsaftalen følges. Dvs. patienter, der er omfattet af det frie sygehusvalg (DUF) eller af de kontrakter regionen har indgået om køb af konkrete behandlinger, er omfattet af regionens samarbejdsaftale med kommunerne. Det gælder såvel genoptræning, hjælpemidler, UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

124 26 praktisk bistand, personlig pleje og øvrige spørgsmål i forbindelse med hjemsendelse. Patienter, der er selvbetalere eller sundhedsforsikrede, er ikke omfattet af Region Syddanmarks kontrakter med private sygehuse mv. om at følge samarbejdsaftalerne (på det somatiske og psykiatriske område) med kommunerne. Kontrakten tager udgangspunkt i den nationale standard kontrakt mellem danske regioner og private sygehuse. I denne kontrakt forpligter sygehusene sig til at følge de sundhedsaftaler, der bliver indgået med kommunerne. Blandt andet fremgår det, at leverandøren inden for rimelig tid efter endt behandling skal fremsende et udskrivningsbrev (epikrise) til patientens praktiserende læge eller den praktiserende speciallæge, der har henvist patienten til sygehus behandling, såfremt patienten ikke modsætter sig dette. 3.4 It-understøttelse af samarbejde og dialog ved indlæggelses- og udskrivningsforløb For at understøtte samarbejdsaftalens (SAM:BO) krav om dialog og samarbejde igennem indlæggelses- og udskrivningsforløbet, er der etableret elektronisk kommunikation mellem sygehusene og kommunernes hjemmepleje. Implementering af elektronisk kommunikation mellem sygehusene og hjemmeplejen udbygges med implementering af de nye og opdaterede MedCom-standarder i de anvendte it-systemer i kommunerne og på sygehusene, så kommunikationen kan foregå på struktureret niveau. Sygehusafdelinger vil i løbet af aftaleperioden kunne tilbyde videostøttede udskrivningskonferencer. Udskrivningskonferencer via videokonference giver mulighed for at parter kan mødes til konference på trods af lange afstande og det kommunale plejepersonale kan spare transporttid For at understøtte samarbejdet mellem kommunen og den praktiserende læge anvendes den elektroniske korrespondancemeddelelse som afløser for telefonopkald og papirbaseret kommunikation. I aftaleperioden sikres, at alle kommuner og lægepraksis begynder at tage den elektroniske kommunikationsform i anvendelse. For at understøtte samarbejdet og dialogen mellem kommunen og apoteket udbredes anvendelsen af den elektroniske korrespondancemeddelelse. 4. Samarbejdet om gravide og nyfødte fødeplanen [Foreløbig tekst] 4.1 Formål Den fælles regionale Fødeplan for Region Syddanmark er rammen for det tværfaglige og tværsektorielle samarbejde mellem primærsektor og sekundærsektor. Samarbejdet sektorerne imellem skal medvirke til at sikre et trygt og sammenhængende patientforløb for den gravide, fødende og i barselsperioden, hvor mor og barn samt kvindens partner/familie får et så godt et forløb som muligt fra den tidlige graviditet over fødsel og barsel. Fokus for Fødeplanen er helhedsorienteret tilgang, koordinering og samarbejde sektorerne imellem gennem hele forløbet for kvinden, barnet og kvindens partner/familie. 4.2 Opgavefordeling En væsentlig del af opgaven inden for svangreomsorgen ligger hos den almene praktiserende læge som iværksætter opstarten af samarbejdet omkring kvinden med de øvrige samarbejdspartnere. Jordemoderen er den gennemgående person i forløbet gennem kvindens graviditet og fødsel. Praktiserende læge og jordemoderen er ansvarlige for, at inddrage andre relevante samarbejdspartnere. Vigtige undersøgelser for kvinden og barnet ligger i sygehusregi, hvor fødslen som oftest også foregår. Herefter følger kommunen med sundhedspleje tilbud til familien. Kommunen kan - alt efter kvindens/familiens situation være de første til at UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

125 27 have kontakt med kvinden/familien f.eks. via sundhedsfremme- og forebyggelsestiltag eller af sociale årsager. 4.3 Kommunikation På grund af fysisk adskilte placeringer af de mange forskellige fagpersoner er der behov for veletablerede kommunikationsveje og metoder til at sikre kommunikation, koordination og kontinuitet. Svangerskabs- og vandrejournal er et vigtigt meddelelsesblad til udveksling af information og til kommunikation og koordinering faggrupperne imellem. Der er derfor vigtigt, at bruge den autoriserede version, således at kvinden altid har den opdaterede journal. Fødselsanmeldelsen sendes fra fødeafdeling til den kommunale sundhedspleje. Fra enkelte sygehuse kan den sendes elektronisk til sundhedsplejen, hvorved der automatisk oprettes en journal på barnet. Regionen arbejder på at tage den elektroniske forsendelse af fødselsanmeldelsen i anvendelsen på de øvrige fødesteder i regionen. Derudover er det vigtigt, at anvende allerede eksisterende elektroniske meddelelsesformer som: korrespondancemeddelelse, henvisning, ambulantnotat, epikrise med videre, til at understøtte kommunikationen mellem jordemoder, fødested, praktiserende læge og sundhedspleje. Hvor dette ikke er teknisk muligt, anvendes information pr. post i form af autoriserede blanketter og i akutte / særlige tilfælde vil telefonisk kontakt være nødvendigt. Anvendelse af elektronisk kommunikation mellem parterne afhænger af, om it-baserede journalsystemer er i anvendelse hos de parter, der skal kommunikere. Desuden er det en forudsætning, at der findes nationale standarder for kommunikationen. Der findes på nuværende tidspunkt ikke standarder for at udveksle svangerskabs- og vandrejournalen. 4.4 Samarbejde Fødeplanens aftalemæssige kerne består af 2 skematiske patient/borger forløb, der fastlægger den tværsektorielle kommunikationen og samarbejdet ved: - Graviditets- og fødselsforløb generelt, herunder o Gravide med særlige behov o Nyfødte med særlige behov - Familieambulatorie patienter Gravide med særlige behov Kommunernes sundhedspleje har i samarbejde med regionens jordemodercentre etableret rådgivning og samarbejde om gruppen af gravide med særlige behov. Ud over denne indsats inddrages anden relevant kommunal bistand ved behov. Ved gravide med særligt behov forstås sociale eller psykologiske problemstillinger, som f.eks.: - gravide med psykologiske / psykiatriske problemstillinger (afhængig af belastningsgraden af nedenstående vil de også kunne høre hjemme i Familieambulatoriet) o sociale problemstillinger af enten økonomiske eller familiær karakter (afhængig af belastningsgraden af nedenstående vil de også kunne høre hjemme i Familieambulatoriet) - kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, afhængigt af, hvor velfungerende og ressourcestærk familien er. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

126 28 Familieambulatoriepatienter Der indgås en samarbejdsaftale mellem kommunerne, almen praksis og sygehusene i Region Syddanmark om grundlag, roller og ansvar for de forskellige sektorer i forbindelse med den planlægning og intervention der foregår i familieambulatoriet. Samarbejdsaftalens grundlag og ansvarsfordeling skal gennem information og dialog medvirke til at sikre en samlet sundheds- og socialfaglig indsats overfor mor/forældre og barn i hele forløbet. Familieambulatoriet i Region Syddanmark varetager opgaverne i forhold til følgende to målgrupper: - Målgruppe gravide med rusmiddel problemer og deres børn op til 7 år Der igangsættes en øget indsats over for gravide med og børn af familier med rusmiddelproblemer. Her tænkes på - Gravide med misbrug af rusmidler, alkohol og / eller medicin samt gravide i substitutionsbehandling (metadon, subutex). - Gravide, der har været afhængige af rusmidler, alkohol eller medicin inden for de sidste par år før graviditeten. - Børn i alderen 0-7 år, som i fostertilværelsen har været udsat for rusmidler, eller formodes at have været det. Børn kan henvises i hele aldersperioden. - Målgruppe særlig belastede gravide Familieambulatoriets tværfaglige og tværsektorielle interventionsmodel varetager endvidere indsatsen i forhold til særlig belastede gravide som: - Gravide med alvorlige psykiske lidelser - Gravide udviklingshæmmede - Gravide med svære psykosociale problemstillinger. Nyfødte med særlige behov, Den obstetriske afdeling / børneafdelingen orienterer den kommunale sundhedstjeneste så tidligt som muligt under indlæggelsen således, kommunerne kan følge børnenes udvikling mhp. evt. iværksættelse af supplerende foranstaltninger efter udskrivning. Ved nyfødte med særlige behov forstås bl.a.: - for tidlig fødte, - syge nyfødte, - misdannelser/handicaps, - komplicerede fødsels- og barselsforløb 5. Samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende [foreløbig tekst] Region Syddanmark, kommunerne i regionen samt praksisudvalget i regionen har udarbejdet aftale om Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. Samarbejdsaftalen gælder for patientforløb på tværs af sektorerne i Region Syddanmark for alvorligt syge og døende patienter med forventet kort levetid. Samarbejdsaftalen beskriver for disse patientforløb krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering, især med fokus på forløbenes overgange mellem sektorerne. 5.1 Hovedpunkter i samarbejdsaftalen UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

127 29 Samarbejdsaftalens aftalemæssige kerne består af 6 borger/patient-forløb, der fastlægger kommunikation og samarbejde ved: - Iværksættelse af palliativ indsats alment praktiserende læge og kommune - Iværksættelse af palliativt forløb udskrivning fra sygehusafdeling - Palliativ indsats i eget hjem basisforløb - Palliativ indsats på sygehuset - Det palliative team, specialiseret indsats - Hospice, specialiseret indsats 6. Samarbejde om sygehusbehandling af patienter i eget hjem [tekst udarbejdes af arbejdsgruppe om dialyse, assistance og respirationspatienter]. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indlæggelses- og udskrivningsforløb

128 30 Grundaftale for genoptræning 1. Principper og målsætninger 1.1 Genoptræningsplanen En forudsætning for patientens oplevelse af sammenhæng i genoptræningsforløbet er, at der sikres en optimal overgang fra genoptræningen under indlæggelsen på sygehuset til den ambulante genoptræning i kommunen. Midlet til opnåelse af kontinuitet i overgangen er, at der allerede ved indlæggelsen er særlig fokus på den tværsektorielle koordination og kommunikation. Forløbsplanen - Tidlig information om genoptræningsbehov Forløbsplanen, som udarbejdes i overensstemmelse med SAM:BO, skal bl.a. indeholde oplysninger om den lægefaglige vurdering af det forventede behov for genoptræning. En udvidet koordinering af genoptræningsforløbet kan finde sted ved fælles deltagelse i hjemmebesøg, udskrivelsessamtaler samt ved kommunal deltagelse i træning under indlæggelse. Behovet for udvidet koordinering vil fremgå af forløbsplanen. Vurdering af genoptræningsbehovet Patientens genoptræningsbehov skal lægefagligt vurderes senest på udskrivelsestidspunktet. Dvs. der vurderes, om patienten har nedsat funktionsevne med problemer i kroppens funktioner eller anatomi, samt aktivitets- og deltagelsesbegrænsninger og om genoptræning kan bedre dette. Hertil kommer en vurdering af, om patienten kan håndtere genoptræningen uden professionel assistance. Udarbejdelse af genoptræningsplanen Såfremt patienten har et lægefagligt vurderet behov for genoptræning efter udskrivelsen, skal sygehuset udarbejde en genoptræningsplan i samarbejde med patienten. For at give den nødvendige information om indholdet i genoptræningsplanerne til personalet på regionens sygehuse, er der udarbejdet en Regional retningslinje for genoptræningsplaner (bilag). Retningslinjen følger nøje Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus, samt Vejledning om træning i kommuner og regioner. Retningslinjen foreskriver, at genoptræningsplaner skal udarbejdes i ICF termer. Formålet med retningslinjen er, at genoptræningsplaner udfyldes og videregives korrekt på grundlag af en ensartet regional retningslinje. Retningslinjen indeholder en beskrivelse af målgruppe, formål, definition af kernebegreber, fremgangsmåde for udarbejdelse af genoptræningsplaner, indhold, standarder og indikatorer. Retningslinjen er også gældende for de sundhedsprofessionelle på private sygehuse og private klinikker, som Region Syddanmark har indgået aftale med. Genoptræning ud fra en genoptræningsplan kan indgå som et element i et planlagt tværsektorielt forløb fx et patientuddannelses- eller rehabiliteringsforløb. Genoptræningsplanen er alene en plan for genoptræning og kan ikke indeholde henvisninger/informationer om forebyggende indsatser. Der skal laves en selvstændig henvisning til forebyggelsesindsatser jf. grundaftalen om forebyggelse og sundhedsfremme. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale for genoptræning

129 It-understøttelse af samarbejdet om genoptræningsforløb For at understøtte samarbejdet og kommunikationen mellem parterne vedrørende genoptræning af patienter efter endt sygehusbehandling, er der etableret elektronisk kommunikation mellem alle relevante sygehusafdelinger, de kommunale træningsenheder og almen praksis. Alle genoptræningsplaner fremsendes således elektronisk i Region Syddanmark. Den elektroniske kommunikation foregår til og fra de patientjournal-systemer, som anvendes henholdsvis på sygehusafdelingen og i den kommunale træningsenhed. Den elektroniske genoptræningsplan udvikles med implementering af den nye og opdaterede MedComstandard i de anvendte it-systemer i kommunerne og på sygehusene, således at kommunikationen kan foregå på et standardiseret og struktureret niveau. I forbindelse med regionens aftaler med private og foreningsdrevne sygehuse søges etableret elektronisk kommunikation på basis af de samme samarbejdsaftaler, som i øvrigt gælder for regionens sygehusafdelinger og kommunale træningsenheder. 1.3 Iværksættelse af ambulant genoptræning Efter aftale med patienten sendes genoptræningsplanen elektronisk til patientens bopælskommune samt til patientens alment praktiserende læge. Den specialiserede ambulante genoptræningsplan skal også sendes til det valgte sygehus. Tidsangivelse for bopælskommunens og sygehusets kontakt til patienten for tilrettelæggelse af det videre genoptræningsforløb Senest 5 hverdage efter modtagelsen af genoptræningsplanen i kommunen / på sygehuset, kontaktes patienten af kommunen eller det sygehus, der har ansvaret for den videre genoptræning, med henblik på det videre forløb. Påbegyndelse af ambulant genoptræning Genoptræningsplanen skal angive en tidsfrist for påbegyndelse af det ambulante genoptræningsforløb. Angivelsen af tidsfristen sker på baggrund af: - En individuel vurdering - En lægefaglig begrundelse Angivelsen af tidsfristen sker med udgangspunkt i kategorierne: - Straks o Eksempler på patienter hvor genoptræningen bør påbegyndes straks, er i vid udstrækning patienter med hjerneskade samt visse opererede patienter. - Inden for 14 dage o Genoptræningsforløb, som ikke nødvendigvis skal iværksættes straks og genoptræningsforløb, hvor patienten ikke skal følge et regime. - Ifølge regime Regimer Såfremt der er særlige opmærksomhedspunkter fx regimer, der skal tages hensyn til i forbindelse med genoptræningen, gøres der i genoptræningsplanen særskilt opmærksom herpå. De respektive sygehusafdelinger har ansvaret for, at gældende regimer er tilgængelige på Visinfosyd.dk. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale for genoptræning

130 32 2. Sammenhæng i genoptræningsforløbet 2.1 Kontaktpersoner på sygehuse og i kommuner Af genoptræningsplanen fremgår kontaktpersonen på sygehuset og i kommunen. Disse kan kontaktes af patienter og fagprofessionelle ved spørgsmål til den individuelle genoptræningsplan som fx: - rådgivning om atypiske patientforløb - opklarende spørgsmål om det videre genoptræningsforløb - orientering om frit valg vedr. genoptræningstilbud Ved generelle spørgsmål og principielle sager vedr. genoptræning kontaktes regionens patientkontor. På er der en oversigt over kommunale kontaktpersoner. 2.2 Videregivelse af status efter endt genoptræning (under forudsætning af, at kommunikationen kan ske elektronisk) For at sikre et sammenhængende patientforløb udveksles status mellem sygehuset, kommunen og patientens alment praktiserende læge, når et genoptræningsforløb afsluttes. Status skal ligeledes sikre gensidig læring og udvikling på sygehuse, i kommuner og ved almen praksis. Aftalen træder i kraft, når det er muligt at effektuere kommunikationen elektronisk. 3. Arbejdsdeling Arbejdsdelingen vedrørende almen ambulant genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning følger lovgivningen og Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses bekendtgørelse nr af 5. december Kommunerne har myndigheds- og finansieringsansvaret for al genoptræning efter sundhedsloven. Specialiseret ambulant genoptræning skal ydes på et sygehus ud fra følgende kriterier: - Genoptræningsydelser, der kræver et samtidigt og/eller tæt tværfagligt samarbejde på speciallægeniveau med henblik på tæt koordinering af genoptræning, udredning og behandling. - Genoptræningsydelser, der af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi. Det er ved anvendelsen af kriterierne ikke diagnosen men patientens tilstand og sygdommens sværhedsgrad, der afgør, om patienten efter udskrivelse fra sygehus skal have tilbud om specialiseret ambulant genoptræning i sygehusvæsenet. Når sygehuset vurderer, at patienten kan håndtere genoptræningen uden professionel assistance, skal sygehuset yde den nødvendige instruktion til patientens egentræning. Der er mellem Region Syddanmark og kommunerne udarbejdet en vejledning for Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter sundhedslovens 140 i Region Syddanmark (Bilag). Hensigten med vejledningen er at præcisere og vejlede personalet på sygehusene og i kommunerne i forhold til, hvor den ambulante genoptræning skal foregå. Samtidig er formålet at sikre en ensartet forståelse og fordeling af behandlings- og genoptræningsopgaverne mellem Region Syddanmark og kommunerne. 3.1 Afgrænsning mellem genoptræning og andre ergoterapeutiske og fysioterapeutiske indsatser Ergoterapeutiske og fysioterapeutiske ambulante forløb, hvor den overvejende indsats er genoptræningsydelser (jævnfør Sundhedsstyrelsens SKS-kodekatalog), betragtes og håndteres som en genoptræningsopgave i enten kommunalt regi eller i sygehus regi. Ergoterapeutiske og fysioterapeutiske UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale for genoptræning

131 33 ambulante forløb, hvor den overvejende indsats er behandlingsydelser (jævnfør Sundhedsstyrelsens SKSkodekatalog), betragtes og håndteres som en behandlingsopgave i sygehusregi. Fysioterapi hos praktiserende fysioterapeut Alment praktiserende læger og sygehuslæger kan henvise til fysioterapi hos praktiserende fysioterapeuter: - Fysioterapeutisk behandling Regionsrådet yder tilskud til behandling hos fysioterapeut efter lægehenvisning (jf. sundhedsloven 67). Fysioterapeutisk behandling kan være aktuelt i de tilfælde, hvor patienten ikke har et genoptræningsbehov, men har behov for behandling af f.eks. kroniske smertetilstande, muskelinfiltrationer, betændelsestilstande mv. - Vederlagsfri fysioterapi Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut i praksissektoren eller eventuelt i kommunal regi efter lægehenvisning (jf. sundhedsloven 140a). Ordningen om vederlagsfri fysioterapi omfatter to målgrupper: Personer med svært fysisk handicap og personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv sygdom (jf. Vejledningen om vederlagsfri fysioterapi, Sundhedsstyrelsen, juli 2008). 4. Kvalitetsudvikling på tværs af sektorerne 4.1 Tværsektorielle genoptræningsforløbsbeskrivelser Som et led i at sikre den tværsektorielle sammenhæng i genoptræningsindsatsen, udarbejdes der, i regi af Det Administrative Kontaktforum, tværsektorielle sygdomsspecifikke genoptræningsforløbsbeskrivelser. - Genoptræningsforløbsbeskrivelserne indeholder kvalitetsmål for kontinuitet, kommunikation og koordination, der bygger på den til dato bedste viden, herunder SAM:BO. - Genoptræningsforløbsbeskrivelserne beskriver desuden evidensen for de ergoterapeutiske og fysioterapeutisk kerneydelser. Beskrivelsen af evidensen bygger primært på international og national forskning og sekundært på best practice. - Genoptræningsforløbsbeskrivelserne indeholder den til dato bedste viden om genoptræningsforløbet af den konkrete patientgruppe og er dermed et udtryk for et ideelt forløb. - Genoptræningsforløbsbeskrivelserne forankres i de lokale samordningsfora og kan danne grundlag for udarbejdelse af lokale retningslinjer. - Som fælles referenceramme anvendes International Classification of Functioning, Disability and Health (ICF) terminologien i genoptræningsforløbsbeskrivelserne. ICF er af WHO foreslået som et tværfagligt og tværsektorielt kommunikationsredskab. - Følgegruppen arbejder for, at der etableres fælles databaser til indrapportering af data vedr. genoptræningsforløbene med henblik på effektmåling og kvalitets-udvikling. - Hvert andet år revideres genoptræningsforløbsbeskrivelserne. 4.2 Tværsektoriel kompetenceudvikling Med henblik på at understøtte udviklingen af høj kvalitet i genoptræningen iværksættes kompetenceudviklingstiltag via læringsmiljøer, blandt andet i form af undervisning i metoder inden for kvalitetsudvikling, afholdelse af temadage m.v. 5. Frit valg af genoptræningssted Jf. Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud efter udskrivning fra sygehus skal genoptræningsplanen indeholde rådgivning om patienters mulighed for at vælge mellem genoptræningstilbud. I forbindelse med udleveringen af genoptræningsplanen informeres patienten skriftligt UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale for genoptræning

132 34 om muligheder for frit valg, både med hensyn til almen ambulant genoptræning og specialiseret ambulant genoptræning. Valget af genoptræningssted træffes med udgangspunkt i oversigter over genoptræningstilbud, som ligger på Information om genoptræningstilbud Kommunerne og regionen skal på løbende opdatere en oversigt over deres genoptræningstilbud, herunder oplysninger om: - Målgrupper - Tilbuddets målsætning - Tilbuddets indhold og omfang - Hvor foregår tilbuddet - Hvem er leverandøren (kontaktnavn, adresse, tlf., adresse, evt. hjemmeside) - Maksimal ventetid UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale for genoptræning

133 35 Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler 1. Arbejdsdeling 1.1 Forsyningsansvar Behandlingsredskaber Regionen forsyner patienter med behandlingsredskaber som et integreret led i sygehusbehandling, hvor det er en naturlig og nærliggende del af behandlingsindsatsen. Sygehuset forsyner ligeledes patienter med behandlingsredskaber som en fortsættelse af den iværksatte behandling, med det formål at forbedre behandlingsresultatet eller forhindre en forringelse af resultatet. Udgiften hertil afholdes af regionen. Hjælpemidler Kommunalbestyrelsen yder støtte til hjælpemidler og forbrugsgoder til borgere i henhold til lov om social service 112 og 113, sundhedslovens 84, og 140 samt sundhedslovens 138. Hjælpemidler i forbindelse med ambulant genoptræning I de tilfælde, hvor en person efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt begrundet behov for genoptræning, skal kommunen afholde udgifterne hertil og herunder udgifterne til de hjælpemidler, der ordineres patienten som led i genoptræningen. Det er ligeledes kommunens opgave at tilvejebringe hjælpemidlerne (Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, 21. december 2006). Hjælpemidler i forbindelse med genoptræning er således hjælpemidler, der bevilges af kommunen som en integreret del af genoptræningsopgaven. Undtaget herfra er dog hjælpemidler til brug ved specialiseret ambulant genoptræning. Her leverer sygehuset de nødvendige hjælpemidler, mens det er kommunen der afholder udgiften. 3 Ved behov for hjælpemidler på grund af varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne i henhold til 112 i Serviceloven ansøger borgeren om hjælpemidler i kommunen. Overdragelse af forsyningsansvar Forsyningsansvaret for et apparatur (behandlingsredskaber og hjælpemidler) kan overgå fra regionalt regi til kommunalt regi, i situationer hvor apparaturet ikke længere tjener til formål at forbedre eller forhindre forringelse af et behandlingsresultat opnået i sygehusregi. Sygehuset eller speciallægepraksis forestår den lægefaglige vurdering. Forsyningsansvaret følger Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet. Principper og eksempler på udmøntning er beskrevet via de enkelte cases i casekataloget, jfr. pkt Hjælpemidler som har til formål at sikre arbejdsmiljøet, skal stilles til rådighed af den myndighed som har arbejdsopgaven. 1.2 Arbejdsdeling Med udgangspunkt i Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvor formålet er at definere hvad behandlingsredskaber er og at afgrænse behandlingsredskaber overfor tilgrænsende kategorier af redskaber og hjælpemidler har arbejdsdelingen som udgangspunkt følgende principper: - Let adgang for patienten/borgeren til behandlingsredskaber og hjælpemidler Der vil fra kommunerne i regionen og Region Syddanmark være fokus på at løse opgaven bedst muligt 3 Taksterne til specialiseret ambulant genoptræning er beregnet således, at kommunerne ikke skal betale særskilt for hjælpemidler til specialiseret ambulant genoptræning (DRG-afregnet). UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler

134 36 for patienten/borgeren. Hertil anvendes et tilknytningsprincip: Er der tvivl om, hvilken myndighed der har ansvaret for opgavevaretagelsen, udføres opgaven af den myndighed, der har tættest kontakt med patienten/borgeren. Det nødvendige behandlingsredskab eller hjælpemiddel leveres til patienten/borgeren, idet ansvar og betalingsspørgsmål afklares efterfølgende mellem de involverede myndigheder. Hvis borgeren ikke har kontakt til nogen sektor, antages det, at kommunen er nærmest, og kommunen løser således problemet på baggrund af den enkelte kommunes serviceniveau. - Enkel logistik, kombineret med en enkel administrativ betalingsordning. - Fraviges princippet om enkel logistik, skal der fortsat tilstræbes enkle administrative betalingsordninger. 1.3 Formålet med casekataloget Arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber fremgår af Casekatalog: Regionen og kommunernes ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler i Region Syddanmark (bilag). Til grund for casekataloget er Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber, hvortil udgiften afholdes af sygehusvæsenet, Cirkulære af 21. december Casekataloget fremmer samarbejdet mellem parterne gennem en forenkling og fælles forståelse af cirkulæret. Casekataloget udbygges med relevante principielle cases, som kan hjælpe til daglig afklaring af arbejdsdeling og ansvar imellem kommunerne og regionen. Casene i kataloget omfatter alle aldersgrupper, herunder børneområdet, der ikke er behandlet særskilt, men går på tværs af de beskrevne cases. Casekataloget er udformet som en elektronisk opslagsbog til brug for samtlige medarbejdere på sygehusene og i kommunerne i Region Syddanmark, se Casekataloget følger samme opbygning som Cirkulære om afgrænsning af behandlingsredskaber og beskriver for hver enkelt case: - Myndighedsvurdering - Ansvar for instruktion i brug af behandlingsredskaber/hjælpemidler - Ansvar for vedligeholdelse og reparation af behandlingsredskaber/hjælpemidler - Leveringsansvar - Finansieringsansvar 1.4 Dialog om udmøntning af arbejdsdelingen Casekataloget er et dynamisk redskab som løbende skal udbygges. Dialogen vedrørende casekataloget skal foregå i de lokale samordningsfora. Problemstillinger om forsyningsansvar og arbejdsdeling afklares lokalt i regi af de lokale samordningsfora. Principielle problemstillinger sendes videre til den tværsektorielle følgegruppe, som vejleder i forhold til tolkning af cirkulæret. Forslag til ændring og revision af Casekatalog, Regionen og kommunernes ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler i Region Syddanmark forelægges Det Administrative Kontaktforum, Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. 2. Kapacitet 2.1. Sikring af kapaciteten Den myndighed, der har ansvaret i forhold til aftalt opgavefordeling, sørger for den nødvendige kapacitet. Koordinering af kapacitet varetages i det lokale samordningsforum. I kommuner og på sygehuse er der en overordnet ansvarlig for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Oversigt findes på UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler

135 37 Løbende overvågning og tilpasning af kapacitet er en kerneopgave i samarbejdet mellem sygehuse og kommuner og sættes på dagsordenen med faste intervaller i de lokale samordningsfora Sikring af kvaliteten De lokale samordningsfora følger og sikrer kvaliteten af leveringstider, behandlingsredskabernes/ hjælpemidlernes funktion, udlevering og tilbagelevering af behandlingsredskaber/hjælpemidler. Det forudsættes, at alle produkter fungerer ved levering, og at der i forhold til disse foretages lovpligtige eftersyn, hvor der er krav om det. Udleverende myndighed fastsætter selv serviceniveauet. 3. Afklaring af behov 3.1. Afklaring af og kommunikation vedr. behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler I forbindelse med sygehusbehandling skal patientens behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler afklares. Dette sker på baggrund af en lægefaglig vurdering og i samarbejde med patienten/borgeren. Gennem den regionale samarbejdsaftale SAM:BO sikres tidlig dialog og samarbejde om det enkelte patientforløb mellem sygehus og kommune. Kommunikation foregår via forløbsplaner som aftalt i SAM:BO. Planerne skal indeholde relevante oplysninger om blandt andet forventet behov for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Dermed opnås der grundlag for, at kommunen tidligst muligt kan påbegynde forberedelse af modtagelse af borgeren i hjemmet. Det skal sikres, at der medsendes behandlingsredskaber eller hjælpemidler, som er ordineret led i behandling eller som fortsættelse af iværksat behandling. Endvidere skal kommunal sagsbehandling på borgerens behov for hjælpemidler sikres. Der henvises i øvrigt til Grundaftale vedr. indlæggelse og udskrivning og bilag hertil. 4. Information 4.1. Formålet med udlevering af behandlingsredskaber og hjælpemidler Formålet med at udlevere behandlingsredskaber/hjælpemidler - efter endt behandling eller som del af behandlingen - er at understøtte patienten/borgeren ved udførelse af aktiviteter, som vedkommende enten kun kan udføre med stort besvær eller ikke vil være i stand til at udføre uden behandlingsredskaber/ hjælpemidler Sikring af instruktion De fleste behandlingsredskaber og hjælpemidler skal indstilles individuelt. Derfor er individuel tilpasning af et behandlingsredskab eller hjælpemiddel en vigtig og nødvendig del af hjælpemiddelformidlingen. For at sikre den nødvendige instruktion af patienten/borgeren i brug af hjælpemidler og behandlingsredskaber er det i Casekatalog: Regionen og kommunernes ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler i Region Syddanmark angivet, at den udleverende myndighed har ansvaret for at indstille behandlingsredskaber og hjælpemidler samt instruere i brug af disse. Den udleverende myndighed er ligeledes ansvarlig for reparationer, hvis der opstår behov for det. De udleverede behandlingsredskaber og hjælpemidler skal være i god og funktionsdygtig stand. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler

136 Kontakt og dialog med patienten Den sundhedsfaglige kontaktperson har et særligt ansvar for sikring af sammenhæng i patientforløbet under indlæggelse og i ambulante forløb, herunder eksempelvis afklaring af behov for behandlingsredskaber eller hjælpemidler til patienten/borgeren. Region Syddanmark og kommunen forpligter sig til at koordinere indsatsen til den enkelte patient/borger i de tilfælde, hvor vedkommende har behov for behandlingsredskaber/hjælpemidler som led i en behandling, træning eller til kompensation for en varig lidelse. Der henvises i øvrigt til tilknytningsprincippet under denne aftales afsnit 1.2. Det sikres, at patienten/borgeren ved hvor og hvordan, man skal henvende sig ved spørgsmål i forbindelse med udleverede behandlingsredskaber og hjælpemidler. Borgerens kontakt til sygehus eller til kommunen anvises ved udskrivningen. Kontaktfunktionens placering vil afhænge af den lokale aftale mellem sygehus og kommune og vil som oftest være terapiafdelingen på sygehuset eller sagsbehandleren i kommunen. Ved spørgsmål vedrørende behandlingsredskaber og hjælpemidler kan navngivne kontaktpersoner kontaktes. På findes en oversigt over kontaktpersoner på sygehusene og i kommunerne med telefonnumre, telefontider og anden central information Opfølgende rådgivning Ved behov for opfølgende rådgivning efter udlevering af behandlingsredskaber/hjælpemidler kontaktes den sundhedsperson, som har udleveret behandlingsredskabet/hjælpemidlet. Er der udleveret behandlingsredskaber/hjælpemidler i forbindelse med sygehusbehandling rettes henvendelse til kontaktpersonen på sygehuset. Er der udleveret hjælpemidler i forbindelse med genoptræning i kommunen rettes henvendelse til kontaktpersonen i kommunen. På findes en oversigt over kontaktpersoner i kommunerne og på sygehusene. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om behandlingsredskaber og hjælpemidler

137 39 Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse 1. Overordnede målsætninger for forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse Det overordnede mål med forebyggelse og sundhedsfremme er at sikre, at borgere og patienter i Region Syddanmark med et behov for forebyggelse tilbydes en systematisk, sammenhængende og koordineret indsats. Borgere og patienter skal i kontakten med både kommune, almen praksis og sygehus opleve, at deres behov og motivation for forebyggende indsatser vurderes individuelt. Sygehus og kommune har et fælles ansvar for udvikling og sikring af kvalitetssikrede og sammenhængende forebyggelsesindsatser, herunder patientuddannelses- og rehabiliteringsforløb, for at patienten/borgeren oplever en glidende og veltilrettelagt overgang mellem sektorer. Sundhedsaftalen skal således bidrage til at styrke samarbejdet på forebyggelsesområdet mellem kommune, almen praksis og sygehuse så der sikres sammenhæng mellem de forebyggende og sundhedsfremmende indsatser på tværs af sektorer. Herudover skal sundhedsaftalen sikre dialog og koordinering mellem parterne og med borgeren/patienten, så denne bliver i stand til at udøve egenomsorg og aktivt tage del i eget forløb. 2. Arbejdsdeling Kommunen har ansvaret for at skabe rammer for, at borgerne kan leve sundt og for at varetage den patientrettede forebyggelse i samarbejde med regionen. Den kommunale forebyggelsesopgave varetages med udgangspunkt i borgerens sundhedstilstand og risikoprofil. Region Syddanmark har ansvaret for patientrettet forebyggelse i tilknytning til patientbehandlingen i almen praksis og på sygehus. Forebyggelsesopgaven omfatter både tilbud i relation til den konkrete behandling og tilbud med udgangspunkt i patientens samlede helbredstilstand og risikoprofil. Kommunen har i den patientrettede forebyggelse ansvaret for de forebyggende tilbud, der ikke foregår i tilknytning til patientbehandlingen i det regionale sundhedsvæsen, med det formål at medvirke til at skabe sammenhængende patientforløb. Herudover har regionen ansvaret for at rådgive kommunerne i forhold til kommunernes samlede forebyggelsesindsats såvel borgerrettet som patientrettet. Som et led i Strategien for personer med kronisk sygdom er der udarbejdet patientforløbsprogrammer, som er anbefalinger til udviklingen af tværsektorielle forløb for personer med kronisk sygdom. Der er i tværsektorielt regi udarbejdet patientforløbsprogrammer for kronisk hjertesygdom, type 2-diabetes, KOL og rygområdet. Udviklingen af patientforløbsprogrammer relaterer sig til grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom. Sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatser indgår i patientforløbsprogrammerne. 3. Den kommunale forebyggelsesopgave Kommunen er i kontakten med borgeren opmærksom på risikofaktorer og adfærd, der kan indikere en uhensigtsmæssig udvikling af borgerens sundheds-/sygdomstilstand også selv om borgerkontakten måske handler om noget helt andet. Dette sker som led i de øvrige kommunale opgaver på bl.a. ældre-, sundhedsog beskæftigelsesområdet. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

138 40 Kommunen bidrager således til identificering af modificerbare risikofaktorer og borgerens motivation for livsstilsændring og kan på den måde være med til at gribe ind, inden sygdommen udvikler sig yderligere bl.a. med forebyggende tilbud. Livsstilsintervention Kommunen har ansvaret for at etablere gruppebaserede interventioner til støtte til livsstilsændringer med udgangspunkt i risikofaktorerne. Udover gruppebaserede tilbud kan kommunen tilbyde individuelle tilbud for de borgere, som ikke kan deltage i gruppebaserede tilbud. Fastlæggelse af kapacitet og dimensionering afhænger af lokale prioriteringer. Opfølgning og fastholdelsestilbud Kommunen er ansvarlig for at følge op på de patienter, der har behov for opfølgning og eventuel fastholdelse efter et kommunalt patientrettet forebyggelsestilbud. Det vil i særlig grad gælde patienter med ringe egenomsorgsevne. Opgaven kan eventuelt varetages i samarbejde med patientforeninger, frivillige organisationer osv. Patientuddannelse Det er kommunernes ansvar at tilbyde almen patientuddannelse, der både kan være sygdomsspecifik og gå på tværs af diagnoser. Patientuddannelsen i kommunerne kan tage udgangspunkt i princippet om at patient underviser patient, eller undervisningen kan varetages af sundhedsprofessionelle. Organisering og metode af hænger af lokale forhold og prioriteringer. Forebyggelse og patientuddannelse kan indgå som led i et samlet rehabiliteringsforløb. VisInfoSyd Kommunerne beskriver deres forebyggende tilbud i form af livsstilsintervention samt patientuddannelses-, rehabiliterings- og genoptræningstilbud i VisInfoSyd, således at praktiserende læger og sygehusafdelinger kan orientere sig om, hvilke tilbud der kan tilbydes patienterne. De kommunale sundhedsområder er ansvarlige for at holde informationen opdateret. 4. Den regionale forebyggelsesopgave Almen praksis og sygehuse vurderer i forbindelse med patientbehandlingen patientens behov for sygdomsforebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientuddannelse. Behovet udredes af den behandlende lægefaglige ekspertise ud fra relevant faglig evidens, tilgængelig viden og bedste praksis. Vurderingen sker på grundlag af en systematisk identificering af risikofaktorer samt patientens sundhedstilstand. Ved identificering af patienter med behov for forebyggende tilbud i forhold til risikofaktorer understøttes patientens motivation for livsstilsændring, og patienten henvises ud fra en lægefaglig vurdering til forebyggende tilbud i almen praksis eller kommunalt regi forudsat kommunen har bekendtgjort og beskrevet et tilbud på VisInfoSyd. Tilbuddene kan tillige varetages af patientforeninger mv. 4.1 Forebyggelsesopgaven i almen praksis De primære forebyggelsesopgaver for almen praksis er identificering af risikofaktorer, tidlig opsporing og henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Herudover har almen praksis ved både praktiserende læge eller praksispersonale mulighed for at varetage konkrete forebyggende interventioner ved anvendelse af ydelsen Aftalt forebyggelseskonsultation (0106). UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

139 41 For personer med kronisk sygdom varetager almen praksis rollen som tovholder i relation til behandling og forebyggende tiltag. Almen praksis bliver dermed omdrejningspunktet for at sikre patienterne et sammenhængende forløb i sundhedsvæsenet. Identificering af risikofaktorer Almen praksis skal i patientkontakten være opmærksom på patientens livsstil og vurdere behovet for forebyggelse. Ved et konstateret behov for forebyggende indsats skal almen praksis, med det formål at mindske risikoen for at sygdom opstår, motivere patienten til livsstilsændringer samt henvise til forebyggende tilbud i kommunen og/eller iværksætte konkret livsstilsintervention i praksis. Tidlig opsporing Ansvaret for tidlig opsporing ligger hos almen praksis og formålet er at finde kliniske risikofaktorer og diagnosticere sygdom tidligst muligt. Ved behov iværksætter lægen i samarbejde med patienten en forebyggende indsats, der både kan indeholde rådgivning om og støtte til livsstilsforandringer samt relevant medicinsk behandling. Livsstilsintervention Almen praksis kan som led i patientbehandlingen tilbyde patienten individuelt baseret rådgivning og vejledning vedrørende risikofaktorer og livsstilsændring. Opgaven varetages gennem anvendelse af ydelsen aftalt forebyggelseskonsultation. Region Syddanmark understøtter etableringen af uddannelsestilbud til praksispersonalet med henblik på gennemførelse af livsstilsinterventioner. Patientuddannelse og rehabilitering Vurderer almen praksis, at patienten har behov for forebyggende tilbud i form af patientuddannelse og/eller rehabilitering henvises patienten til relevant tilbud i sygehusregi eller eventuelle tilbud i kommunalt regi. Henvisningen sker ud fra en individuel vurdering. Almen praksis vurderer også patientens behov for opfølgning og fastholdelse efter patientrettet forebyggelse. Henvisning Rammer og procedure for henvisning til kommunale forebyggende tilbud er beskrevet under afsnit 5. Almen praksis som tovholder for personer med kronisk sygdom Almen praksis skal i indsatsen for personer med kronisk sygdom fungere som tovholder for patienten vedrørende behandling og forebyggelsestiltag af såvel sygdomsspecifik som mere generel karakter og således sikre sammenhæng mellem disse tiltag. For den sårbare patient spiller alment praktiserende læge en særlig rolle og det er afgørende, at almen praksis varetager tovholderfunktionen i et tæt samarbejde med kommune og sygehus. 4.2 Forebyggelsesopgaven på sygehus De grundlæggende forebyggelsesopgaver for sygehuset er at integrere forebyggelse i behandlingsforløbene og understøtte et sundhedsfremmende behandlingsmiljø. Det omfatter identificering af risikofaktorer, tidlig opsporing, præoperativ intervention, der er en del af sygehusbehandlingen, specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse samt at sikre henvisning til kommunale forebyggelsestilbud. Sygehusene udarbejder i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel en forebyggelsespolitik, der fastlægger rammerne for sygehusets arbejde med forebyggelse og sundhedsfremme. Forebyggelsespolitikken indeholder bl.a. sygehusets overordnede mål for indsatsen og angivelse af særligt prioriterede indsatsområder. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

140 42 Identificering af risikofaktorer og tidlig opsporing Sygehuset skal i patientkontakten vurdere patientens sundhedsmæssige risiko på grundlag af livsstilsfaktorer samt arvelige, sociale og miljømæssige forhold. Sygehuset vurderer på baggrund heraf patientens behov for forebyggende indsats. Ved et konstateret behov for forebyggende indsats skal sygehuset motivere patienten til livsstilsændringer, informere patienten om muligheder for tidlig intervention og evt. henvise til kommunale forebyggende tilbud. For indlagte patienter genvurderes behovet ved udskrivning og et evt. forebyggelsesbehov indskrives i forløbsplanen og epikrisen. Henvisning til kommunale forebyggende tilbud Rammer og procedure for henvisning til kommunale forebyggende tilbud er beskrevet i afsnit 5. Patientuddannelse og rehabilitering Det er sygehusenes ansvar at tilbyde specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse. Specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse foregår i tilknytning til patientbehandlingen, og skal kodes med SKSkoder for forebyggelse. Specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse tilbydes når: - medvirken eller viden på speciallægefagligt niveau er påkrævet i patientuddannelsen, - medvirken af specialiseret tværfaglighed er påkrævet i patientuddannelsen, - sikkerhedsmæssige hensyn kræver tilstedeværelse af sygehusudstyr eller kliniske støttefunktioner i patientuddannelsen eller hvor - komplikationer, i forbindelse med operation, behandling mv. mindskes betydeligt. Sygehuset varetager de elementer af patientuddannelses- og rehabiliteringsforløb, hvor betingelserne for specialiseret sygdomsspecifik patientuddannelse er opfyldt. Indsats for den sårbare patient Patienter med kompleks sygdom og ringe egenomsorgsevne bør støttes i at gennemføre patientuddannelsesforløbet og ved behov tilbydes ekstra individuelle samtaler ligesom det eventuelle træningsforløb eller dele af det kan gennemføres individuelt. Herudover understøtter sygehuset patienten i overgangen mellem sektorer. Opgaven kan varetages af patientens kontaktperson eller en forløbskoordinator. Ved afslutningen af et specialiseret sygdomsspecifikt patientuddannelsesforløb på sygehus vurderes patientens behov for fortsat patientuddannelse eller anden forebyggende tilbud eksempelvis livsstilsintervention. Ved behov henvises til tilbud i patientens hjemkommune forudsat kommunen har bekendtgjort og beskrevet et tilbud på VisInfoSyd og henvisningen sker i overensstemmelse med proceduren jf. afsnit 5. Region og kommuner iværksætter et fælles kortlægningsarbejde med sigte på forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse jf. grundaftale om indsatsen for mennesker med en sindslidelse, pkt. 11. Overblik over patientuddannelsestilbud på regionens sygehuse Sygehusene beskriver og bekendtgør specialiserede sygdomsspecifikke patientuddannelsestilbud på VisInfoSyd. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

141 43 Sygehusene bygger patientuddannelsestilbuddene på foreliggende nationale retningslinjer og tilstræber dermed, at patienter tilbydes ensartede sygdomsspecifikke patientuddannelsestilbud på regionens sygehuse, uafhængigt af bopælskommune og tilhørende sygehustilknytning. Arbejdsdeling for diagnosespecifik patientuddannelse Arbejdsdelingen mellem sygehus, almen praksis og kommune for så vidt angår den diagnosespecifikke patientuddannelse fastlægges i de specifikke aftaler. 5. Dialog, samarbejde og koordinering mellem parterne Dialog, samarbejde og koordinering af sygdomsspecifik patientuddannelse Koordineringen af det tværsektorielle samarbejde om sygdomsspecifik patientuddannelse aftales lokalt via det lokale samordningsforum samt gennem samarbejde med de praktiserende læger i den enkelte kommune, herunder den kommunale praksiskonsulent. Kapacitetstilpasning Den myndighed, der har ansvaret i forhold til aftalt opgavefordeling sørger for den nødvendige kapacitet. Koordineringen af kapaciteten, herunder kapacitetstilpasninger, drøftes i de lokale samordningsfora og sker med udgangspunkt i eksisterende faglig viden samt lokale sundhedspolitikker og prioriteringer. VisInfoSyd et sundhedsfagligt informationssystem VisInfoSyd anvendes som et fælles sundhedsinformationssystem om forebyggende og sundhedsfremmende tilbud. VisInfoSyd indeholder informationer om tilbud inden for den borger- og patientrettede forebyggelse, information om sundhedscentre m.v. Det giver den behandlende læge et overblik over, hvilke tilbud den enkelte kommune efter modtagelsen af en henvisning har mulighed for at visitere til, og det giver kommunen og almen praksis overblik over sygehusenes patientuddannelsestilbud. Kategoriseringen af informationerne vil være inddelt i de otte folkesygdomme, KRAM-faktorerne, patientuddannelse, stress, misbrug, rådgivning (kontaktperson) og andet. De konkrete forebyggelsesindsatser beskrives i forhold til indhold, målgruppe, henvisningskriterier, deltageromkostninger, tid og sted samt kontaktoplysninger. Samarbejde om patientuddannelsestilbud I patientuddannelser indgår specifik viden om den givne sygdom og dennes behandling, og generel viden om sundhedsfremme og forebyggelse. Da det er hensigtsmæssigt, at patienten oplever et sammenhængende forløb udarbejdes en beskrivelse af indsatsen i samarbejde mellem de relevante aktører eventuelt ud fra en samarbejdsmodel Procedure for henvisning til kommunens forebyggende tilbud I tilfælde at patienten skal fortsætte i et kommunalt forebyggende tilbud skrives en henvisning. Henvisningen udløser en handlepligt for kommunen, men foregriber ikke kommunens visitationsmyndighed og selvstændige fastlæggelse af omfang og service, herunder indhold form og kapacitet, i sine tilbud. 1. Alment praktiserende læger kan henvise patienter til forebyggelses- og sundhedsfremmetilbud, som patientens hjemkommune stiller til rådighed for borgerne. I forbindelse med udskrivelse af patienten vil sygehuset anføre behovet for forebyggelse i epikrisen til den praktiserende læge. Sygehuset kan dog også selv henvise til tilbud i kommunalt regi efter nedenstående procedure. Ved henvisning til kommunale tilbud skal patientens samtykke sikres. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

142 44 2. Henvisning sker på baggrund af en lægefaglig vurdering eller en vurdering på lægeligt ansvar af patientens behov og motivation for forebyggelse og sundhedsfremme, foretaget på basis af relevant faglig evidens, tilgængelig viden og bedste praksis. 3. Henvisning forudsætter at tilbuddet er bekendtgjort og beskrevet i VisInfoSyd. 4. Lægen er forpligtet til at orientere sig om indholdet i kommunens aktuelle tilbud med henblik på at sikre sammenhæng i forløbet og at optimere patientinformationen. 5. Henvisningen er generisk, dvs. at den henvisende part beskriver patientens problemstilling og behov. Det er herefter op til vedkommende kommune at visitere borgeren til et konkret tilbud, evt. en visitationssamtale. 6. I henvisningen beskrives henvisningsårsag/problemstilling, hvilket behov tilbuddet rettes mod, øvrige relevante forhold vedr. patientens samlede forløb samt patientens motivation og egenomsorgskapacitet. 7. Når kommunen visiterer patienten og tildeler en tid i deres bookingsystem, skal der automatisk sendes et elektronisk bookingsvar til patientens egen læge med angivelse af tid og sted for påbegyndelse af forebyggelsestilbuddet. 8. Når forløbet er afsluttet sender kommunen med patientens samtykke orientering til patientens alment praktiserende læge med slutstatus. Ved overgangen mellem sektorer er både kommunerne og Region Syddanmark forpligtiget til rettidigt at informere om indsatsbehovet og efterfølgende om patientens status efter forløbet. Der gennemføres generel udbredelse af elektronisk henvisning til kommunale forebyggelsestilbud fra lægepraksis og sygehusafdelinger, således at henvisninger sendes i MedCom-standarden for elektroniske henvisninger til kommunen. 6. Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Region Syddanmark tilbyder kommunerne i regionen rådgivning om deres forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats inden for de rammer, der gives af Sundhedslovens 119, stk. 3 samt Sundhedsstyrelsens publikation Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3. Rådgivningen vedrører således hele den kommunale forebyggelsesindsats, det vil sige både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. Region Syddanmark og kommunerne i regionen udarbejder en fælles strategi for rådgivningsfunktionen. Denne strategi skal omfatte de elementer af rådgivningsfunktionen, der aftales mellem regionen og alle 22 kommuner i regionen. Strategien skal bygge blandt andet på følgende principper: - Produktion og spredning af viden på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet gennem facilitering af samarbejder mellem forsknings-/ekspertmiljøer og kommuner - Prioritering af fyrtårnsprojekter i form af større udviklings- eller forskningsprojekter, særligt tværkommunale projekter. Strategien skal beskrive en overordnet samarbejdsmodel for disse projekter. Modellen skal give mulighed for, at et mindre antal kommuner og regionen indgår et forpligtende samarbejde om projekterne, og at alle kommuner i regionen tilbydes rådgivning ud fra den viden, projekterne skaber. Region Syddanmark udmønter en del af denne rådgivning ved brug af sociale medier. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

143 45 I strategien skal temaerne fysisk aktivitet, mental sundhed, hygiejne og kronisk sygdom, herunder patientuddannelse, prioriteres i sundhedsaftaleperioden. Strategien skal desuden forholde sig til, hvordan de regionale sundhedsprofiler, der udarbejdes af Region Syddanmark som del af en national sundhedsprofilundersøgelse, kan anvendes som led i rådgivningsfunktionen. Midtvejs i sundhedsaftaleperioden følger Region Syddanmark og Sundhedsstrategisk Forum i fællesskab op på strategien med en status på leverancerne i rådgivningen samt en drøftelse af erfaringerne med samarbejdet mellem forskningsmiljøer og kommuner. Region Syddanmarks rådgivning på forebyggelsesområdet er både efterspørgsels- og udbudsstyret. Region Syddanmark tilrettelægger således rådgivningstilbuddet og søger at afstemme rådgivningen med kommunale behov. Region Syddanmark tilbyder rådgivning i forlængelse af igangværende udviklingsprojekter om gruppebaseret patientuddannelse og egenomsorg samt forskningsprojektet Space rum til fysisk aktivitet, ligesom regionen tilstræber at facilitere udviklingen af et tværkommunalt projekt inden for mental sundhed i samarbejde med nogle kommuner i regionen. Ud over de elementer af rådgivningsfunktionen, der bliver beskrevet nærmere i strategien, tilbyder Region Syddanmark desuden individuel rådgivning til kommunerne ad hoc efter nærmere aftale. 7. Sundhedsprofiler Danske Regioner, KL, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, samt Finansministeriet har den 23. januar 2009 indgået aftale om organisering og finansiering af sammenlignelige sundhedsprofiler for alle regioner og kommuner. Region Syddanmark samarbejder med Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og kommunerne i regionen om gennemførelse af sundhedsprofilundersøgelsen. Data indsamles og analyseres i 2010, og Region Syddanmark formidler i 2011 resultaterne til kommunerne i regionen som en del af sin rådgivningsfunktion. 8. Dialog med borgeren / patienten Den enkelte kommune tilrettelægger efter lokale forhold og prioriteringer en kommunikation, der via forskellige typer af medier sikrer, at kommunens aktuelle patientrettede forebyggelsestilbud formidles til borgere/patienter, herunder borgere/patienter uden adgang til it-systemer. Informationer om konkrete indsatser skal bl.a. indeholde kontaktoplysninger i forhold til tilbuddet. Der henvises til kommunespecifikke aftaler for konkret beskrivelse af den enkelte kommunes kommunikation. Sundhedsprofessionelle kan af informationerne i VisInfoSyd udskrive relevante dele til borgere og patienter. 9. Indsatser målrettet særlige målgrupper Personer med kronisk sygdom Kommune og region har et fælles ansvar for i kontakten med borgeren/patienten at være opmærksom på risikofaktorer og symptomer på sygdom med henblik på sikre en tidlig opsporing og igangsættelse af relevante initiativer så tidligt i sygdomsforløbet som muligt. Det omfatter: - At identificere eventuelle kronisk syge og den enkeltes behov for patientrettet forebyggelsestilbud UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

144 46 - At formidle information om relevante og tilgængelige forebyggelsestilbud til borgeren/patienten med udgangspunkt i oplysninger på VisInfoSyd - At forestå formidling af nødvendige patientinformationer til de relevante sundhedsprofessionelle. For regionen vil identificeringen omhandle tidlig opsporing, diagnosticering og opsporing af sygdomsudvikling. For kommunerne vil opgaven primært være knyttet til identificering af risikofaktorer og symptomer samt udvikling og forandring i sygdomskompleksiteten. Personer med sindslidelser Det Administrative Kontaktforum har igangsat et udredningsarbejde, der skal kortlægge omfanget af livsstilsproblematikker hos personer med sindslidelser med henblik på igangsætning af konkret og fokuseret forebyggende indsats jf. afsnit 11 i aftalen om indsatsen for mennesker med sindslidelser. 10. Udvikling og forskning inden for patientrettet forebyggelse De foreløbige erfaringer med patientuddannelser viser, at der er behov for en videreudvikling af patientuddannelserne. Målet er at skabe et evidensbaseret grundlag for patientuddannelsernes effekt, dokumentation, virkningsmekanismer, sundhedspædagogiske metoder, undervisernes kompetencer, målgrupper, organisering og indholdet i uddannelserne. Der er derfor behov for tværvidenskabelig forskning inden for patientuddannelse på ovennævnte områder 4. På denne baggrund ønsker parterne at udvikle kronikerområdet gennem udviklingsprojekter, der tager udgangspunkt i patientforløbsprogrammerne på kronikerområderne. Udviklingsprojekterne er frivillige, men deltagende kommuner forpligter sig til at videndele med de øvrige kommuner i regionen. Formålet med udviklingsprojekterne er at tilvejebringe mere viden om, hvilke forebyggelsesindsatser der virker. I denne aftaleperiode iværksættes med støtte fra ministeriets pulje til en forstærket indsats for personer med kronisk sygdom to større udviklingsprojekter inden for patientrettet forebyggelse: 11. Forsknings- og udviklingsprojekter Region Syddanmark og én eller flere kommuner kan indgå aftale om udviklings- og forskningsprojekter på forebyggelsesområdet. Sådanne aftaler indebærer, at parterne er forpligtede til at formidle resultater og videndele med øvrige relevante parter. 4 Patientuddannelse En Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen 2009 UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse

145 47 Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser 1. Overordnede mål og principper for indsatsen for mennesker med en sindslidelse Formålet med den psykiatriske sundhedsaftale er at sikre rammerne for samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien i Region Syddanmark, praksis og kommunen således, at mennesket med en sindslidelse sikres et koordineret og sammenhængende behandlingsforløb, hvor der ikke forekommer unødig ventetid, og hvor tilbuddene er tilgængelige, dvs. at tilbuddene er synlige og lette at komme i kontakt med. Deraf følger, at opgaveansvaret og opgavefordelingen mellem region, praksis og kommuner skal synliggøres. For det enkelte menneske med en sindslidelse betyder det et effektivt behandlingstilbud på det mindst indgribende niveau, herunder når det er nødvendigt en tværfaglig og tværsektoriel indsats, hvor tiltagene støtter hinanden om fælles mål. Grundlaget for sundhedsaftalen mellem kommunen, praksis og Region Syddanmark og andre parter er, at alle gældende aftaler fortsætter, medmindre andet beskrives i sundhedsaftalen. De generelle samarbejdsaftaler er nævnt nedenfor og indgår som bilag til denne aftale. Når der i teksten står psykiatrisk afdeling er såvel sengeafsnit som ambulante og lokalpsykiatriske tilbud inkluderet i betegnelsen. 2. Generelle principper for opgavefordeling mellem kommunen, praksis og regionen 2.1 Generel opgavefordeling Generelt ligger ansvaret for at behandle mennesker med en sindslidelse i regionerne sammen med ansvaret for den øvrige del af sundhedsvæsnet. Kommunerne har ansvaret for misbrugsbehandlingen og for den sociale indsats for mennesker med en sindslidelse. 2.2 De regionale opgaver Målgruppen for den regionale behandlingspsykiatri er mennesker med de mest alvorlige sindslidelser: f.eks. skizofreni og andre psykoser, alvorlige affektive lidelser, personlighedsforstyrrelser, komplicerede demenslidelser, alvorlige spiseforstyrrelser, oligofrenipsykiatri og specialiserede indsatser for traumatiserede flygtninge. For børn og unge er det: OCD, angsttilstande, psykiske lidelser forårsaget af misbrug, skizofreni affektive lidelser, spiseforstyrrelser, ADHD og gennemgribende udviklingsforstyrrelser m.m. Som hovedregel skal børn og unge med psykiske lidelser henvises til børne- og ungdomspsykiatrien, når de er alvorligt psykisk syge eller den samlede problemstilling er for indviklet til, at barnet eller den unge kan få tilstrækkelig hjælp hos den praktiserende læge eller kommunen. Behandlingen af alvorlige psykiske lidelser kan dog også foregå i praksissektoren. De almenpraktiserende læger og privatpraktiserende speciallæger i psykiatri varetager den helt overvejende del af behandlingen af lettere psykiske lidelser. Regionen sikrer og udfører opgaver vedrørende: - Undersøgelse, observation, diagnostik, behandling og pleje af mennesker med sindslidelser. - Observation, vurdering og handling i forhold til almentilstanden hos mennesket med en sindslidelse herunder somatiske sygdomme. - Koordinering af indsatsen i forhold til behandlingen, med henblik på en intern tværfaglig og tværsektoriel indsats i forhold til mennesket med en sindslidelse, f.eks. inddragelse af og samarbejde med praktiserende læge, socialpsykiatrien, m.v. - Psykoedukation med henblik på sygdomserkendelse, sygdomsindsigt og mestring. - Samarbejde med og information til familie og netværk om behandlingssituationen for mennesket med en sindslidelse i forhold til sygdommen, f.eks. gennem psykoedukation. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

146 48 - Klarlæggelse af, på hvilken måde miljøet, som mennesket med en sindslidelse befinder sig i, kan påvirkes for at understøtte behandlingen af sindslidelsen. - Børn, der har en nær relation til den sindslidende, og er opmærksom på, hvorvidt disse børn har brug for en særlig opmærksomhed. - Retspsykiatri, herunder: o Mentalundersøgelse ambulant eller under indlæggelse udføres efter kendelse i henhold til retsplejeloven. Det samme gælder varetægtsfængsling i surrogat. Anbringelse på psykiatrisk sygehus eller behandling under indlæggelse i medfør af administrativ frihedsberøvelse efter overlægens beslutning sker i henhold til dom efter straffeloven o Behandling af indsatte i arresthuse og fængsler, som skal indlægges men ikke i henhold til dom o Behandling af sædelighedskriminelle Regionen varetager endvidere: - Opgaver vedrørende sundhedsfremme og patientrettet forebyggelse, herunder selvmordsforebyggelse samt rehabilitering. o Regionens opgaver i forhold til forebyggelse omfatter indsatsen i forbindelse med den regionale sygdomsbehandling og pleje. - Behandling af traumatiserede flygtninge. o Opgaven løftes i et tæt samarbejde med de kommunale myndigheder. Regionen varetager behandlingsindsatsen, mens kommunerne varetager den sociale indsats for de traumatiserede flygtninge. - Det psykiatrifaglige samarbejde med praktiserende læger og praktiserende psykiatere. Regionen har endvidere det overordnede ansvar for indsatsen, som ydes i praksissektoren Region Syddanmarks rådgivning til kommunerne Region Syddanmark tilbyder kommunerne i regionen rådgivning om deres forebyggelses- og sundhedsfremmeindsats inden for de rammer, der gives af Sundhedslovens 119, stk. 3 samt Sundhedsstyrelsens publikation Regionernes forebyggelsesopgaver en vejledning til sundhedslovens 119, stk. 3. Rådgivningen vedrører således hele den kommunale forebyggelsesindsats, det vil sige både kommunens rammetiltag for sund levevis og de forebyggende tilbud til borgere og patienter. Rådgivningen er både efterspørgsels- og udbudsstyret. Region Syddanmark tilrettelægger således rådgivningstilbuddet og søger at afstemme rådgivningen med kommunale behov. Region Syddanmark overvejer hvorledes rådgivningen på psykiatriområdet kan tilgodeses i sammenhæng med den fælles strategi for rådgivning på det somatiske område, jfr. afsnit 6 i grundaftalen for forebyggelse og sundhedsfremme Praksissektoren Almen praksis Den praktiserende læge er en gennemgående aktør, som over tid har berøring med stort set alle borgere med psykiske lidelser, lette som svære. Den praktiserende læge er ofte indgangen til behandlingspsykiatrien og bliver ofte inddraget i den sociale indsats over for psykisk syge. Den praktiserende læge indgår i en koordineret behandlingsindsats og formidler efter behov kontakten til sygehus, speciallæge og sociale tilbud. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

147 49 I almen praksis foretages en diagnostisk udredning som baggrund for visitation og koordination af behandlingstilbud. Mange psykiske lidelser kan behandles alene i almen praksis. Indsatsen herfor bestemmes af bl.a. overenskomstmæssige forhold, den enkelte læges ressourcer og muligheder og de lokale behandlingstilbud. I almen praksis er opgaven endvidere at forebygge og opspore psykisk sygdom, samt følge op på behandlingsforløb hos samarbejdspartnere. Det skønnes, at 90% af psykiske lidelser behandles i almen praksis. De sidste 10 % har også behov for behandling på sygehus, hos psykiatriske speciallæger eller psykologer. Her er det en udfordring for almen praksis at bevare kontakten med den syge og fortsat være tovholder. Behandlingsmæssigt tillader overenskomsten et vist antal samtaler med terapeutisk sigte med passende interval. Derfor handler det mest om traditionel medicinsk behandling ved almindelige konsultationer eller forebyggelseskonsultationer. Praktiserende psykiatere Regionen har endvidere en række privatpraktiserende almen og børne- og ungdomspsykiatere. Psykiatrisk speciallægepraksis er et supplement og et alternativ til de øvrige ambulante tilbud i behandlingspsykiatrien. Patienter med en invaliderende psykisk lidelse kan blive henvist af deres alment praktiserende læge til undersøgelse og behandling hos en privatpraktiserende psykiater. De praktiserende psykiatere behandler fortrinsvist patienter med lidelser af ikke-psykotisk karakter. Langt hovedparten af patienterne hos de privatpraktiserende psykiatere lider af enten affektive lidelser, nervøse og stressrelaterede lidelser eller personlighedsforstyrrelser. Det er kendetegnende for den praktiserende psykiaters målgruppe, at patienterne typisk ikke har store og mangeartede sociale problemer, eller har behov for personlig pleje. Der er derfor kun i mindre omfang brug for en tværfaglig indsats, men hvor der er behov for det, samarbejder speciallægen med andre faggrupper omkring behandlingsforløbet. Der er primært tale om samarbejde med patientens alment praktiserende læge eller med de sociale myndigheder, og kun sjældent vil være tale om samarbejde med plejepersonale. 2.3 De kommunale opgaver Kommunerne varetager den socialfaglige og dele af den sundhedsfaglige indsats i forhold til mennesker med en sindslidelse (i henhold til sundhedsloven, serviceloven, aktivloven, beskæftigelsesindsatsloven, pensionsloven m.v.) Kommunen er således ansvarlig for: - At tilrettelægge en særlig rådgivningsindsats overfor mennesker med en sindslidelse samt at udføre en opsøgende indsats for at nå ud til den del af gruppen, der må formodes ikke at henvende sig selv - At yde en helhedsorienteret indsats afpasset den enkeltes behov, herunder forebygge, at problemerne for den enkelte forværres - At tilbyde en individuelt tilrettelagt støtte til udvikling og vedligeholdelse af færdigheder, herunder støtte til at skabe eller opretholde sociale netværk, struktur i dagligdagen m.v. - At sikre mulighed for deltagelse i aktivitets- og samværstilbud samt beskæftigelse, herunder beskyttet beskæftigelse, uddannelses-, trænings- og fritidsaktiviteter, værestedstilbud, særlige socialpsykiatriske tilbud mv. samt bostøtte og kompenserende specialundervisning - At etablere støtte- og kontaktpersonordning - At sørge for botilbud, herunder specialiserede socialpsykiatriske botilbud, til personer, der ikke magter at bo i egen bolig. Opholdet kan være af midlertidig eller længerevarende karakter UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

148 50 - Opgaver udført af den kommunale hjemmepleje, herunder personlig pleje og praktisk bistand, sygepleje og hjælpemidler - Sikre forsørgelsesgrundlag for mennesket med en sindslidelse, - At rådgive om og behandle anmodninger om værgebeskikkelse - At rådgive om og sikre aflastningstilbud og orlovsmuligheder for familie og netværk - At varetage forebyggelse og rehabilitering Kommunen varetager endvidere: - Sundhedsfremme og forebyggelse, herunder rehabilitering og selvmordsforebyggelse - Information til mennesket med en sindslidelse og familie og netværk - Misbrugsbehandling Region og kommune har mulighed for at aftale en anden opgavedeling. Herunder at regionen varetager driften af visse sociale tilbud og botilbud (jf. rammeaftalen). Regionen og kommunerne er ifølge retsplejeloven forpligtet til at indgå i PSP-samarbejde (politi, social og psykiatri). PSP-samarbejdet initieres af politiet. I Region Syddanmark er der i 2010 etableret operativgrupper i alle politikredse. 2.4 Dialog om innovation og fælles udvikling Region og kommuner har et fælles ansvar for løbende og aktuelle drøftelser omkring innovation og fælles udvikling på det psykiatriske område, herunder konkrete udviklingsprojekter med fælles ressourceindsats. Det er de psykiatriske samordningsfora, der er initiativtagere til fælles projekter. På foranledning af ønsker fra de psykiatriske samordningsfora kan der etableres projekter på regionalt plan. 3. Private og foreningsdrevne sygehuse Når Region Syddanmark indgår aftaler om udredning og behandling hos private og foreningsdrevne sygehuse, er det indarbejdet i den gældende standardkontrakt mellem Danske Regioner og private sygehuse, at gældende samarbejdsaftaler følges. Det vil sige, at patienter, der er omfattet af det frie sygehusvalg, er omfattet af regionens samarbejdsaftaler med kommunerne. Det betyder bl.a. at aftalerne omkring samarbejde med familie og netværk, informationsudveksling med samarbejdsparter samt aftale om afslutning af behandlingen og den eventuelle opfølgende indsats gælder. Patienter, der er selvbetalere eller sundhedsforsikrede, er ikke omfattet af Region Syddanmarks kontrakter med private sygehuse m.v. om at følge samarbejdsaftalerne med kommunerne. 4. Forebyggelse af uhensigtsmæssige genindlæggelser For at forhindre uhensigtsmæssige genindlæggelser skal parterne være opmærksomme på forløb, hvor der tegner sig et mønster af gentagne indlæggelser, hvor forløbet vurderes uhensigtsmæssigt. Der vil være forløb, der kendetegner sig ved en eller flere genindlæggelser, hvor forløbet ikke nødvendigvis er uhensigtsmæssigt, men udtryk for et forløb, hvor omstændighederne omkring mennesket med en sindslidelse gør flere på hinanden følgende indlæggelser nødvendigt. Ses der et uhensigtsmæssigt mønster skal parterne i samarbejde undersøge, hvad der kan gøres i det enkelte tilfælde for at bryde mønstret. Samtidig skal det undersøges, om man kan generalisere ud fra det konkrete tilfælde, og dermed forhindre gentagne indlæggelser i andre tilfælde. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

149 51 På baggrund af de konkrete patientforløb skal der således i fællesskab være løbende fokus på området med henblik på en generel forebyggende indsats. Dette vil ske i regi af de psykiatriske samordningsfora, hvor forebyggelse af uhensigtsmæssige genindlæggelser er et fast punkt på dagsordenen. 5. Psykiatriens placering i den fælles akutmodtagelse (FAM) Der er godkendt et Psykiatritillæg til rapporten Fælles AkutModtagelse i Region Syddanmark, hvor det fremgår, at psykiatriens skadestuefunktion integreres i FAM de steder i regionen, hvor psykiatri og somatik er til stede på samme matrikel. Tillægget beskriver de særlige forhold, der gør sig gældende for diagnosticering, behandling og udskrivelse/eventuel overflytning af psykiatriske patienter. Endvidere peges der på de særlige fysiske krav, der gør sig gældende i forhold til modtagelse af sårbare psykiatriske patienter herunder børn og unge i FAM. Tilgængelighed er en væsentlig faktor i psykiatriplanen Fremtidens psykiatri, hvorfor planen bl.a. fastlægger, at der skal være psykiatriske skadestuefunktioner i forbindelse med døgnfunktionerne i Esbjerg, Aabenraa, Vejle og Odense. I lyset af Psykiatritillægget indebærer dette konkret, at psykiatriens skadestuefunktion integreres i de langsigtede (men ikke midlertidige) FAM løsninger på det somatiske område i Aabenraa, Svendborg og Odense, mens den placeres på de psykiatriske sygehusmatrikler i hhv. Esbjerg og Vejle med samarbejde med somatikkens FAM i hhv. Esbjerg og Kolding. 6. Udvikling af elektronisk kommunikation Anvendelse af IT og velfærdsteknologi skal understøtte samarbejdsaftalens formål om sammenhæng og kontinuitet i behandlingsforløbet for mennesket med sindslidelse. Anvendelse af fagsystemer indenfor det psykiatriske område i kommunerne er generelt kun implementeret i forhold til pleje- og omsorgssystemerne, hvorved anvendelsen af elektronisk kommunikation mellem parterne er vanskelig at igangsætte. I nærværende sundhedsaftaleperiode igangsættes initiativer udredning eller implementering på følgende områder: - Anvendelse af elektronisk kommunikation mellem gerontopsykiatrien og hjemmeplejen, således at samarbejdsaftalen om dialog i indlæggelsesforløbet kan understøttes digitalt. Nogle steder er der på foranledning af ønske fra afdeling og kommuner allerede iværksat elektronisk kommunikation på det gerontopsykiatriske område. Erfaringerne herfra kan bruges til at etablere elektronisk kommunikation inden for den gerontopsykiatriske målgruppe i hele regionen. - Anvendelse af elektroniske LÆ-blanketter mellem lægepraksis og de kommunale jobcentre. Der foreligger en teknisk løsning, som hvis der er et ønske om det - kan etableres i kommunerne til understøttelse af sagsgangen med LÆ-blanketter. - Implementering af anvendelse af den elektroniske korrespondancemeddelelse i kommunikationen mellem almen praksis og de kommunale social- og beskæftigelsesafdelinger, herunder jobcentrene til understøttelse af hurtig dialog mellem parterne. - Anvendelse af advis om indlæggelse og udskrivning i kommunens syge-/dagpengesystem, der kan give information om orlovsperiode og kontaktadresse til sygehusafdeling. I takt med implementering af nyt patientadministrativt system vil alle psykiatriske afdelinger både teknisk og organisatorisk blive i stand til at anvende advis ved indlæggelse og udskrivning. Der bør sideløbende foregå en dialog med kommunerne, således at alle fremadrettet vil blive i stand til at modtage adviser. - I takt med, at kommunerne via den nationale indsats inden for digitaliseringen på blandt andet arbejdsmarkedsområdet får adgang til elektroniske systemer, vil det åbne for muligheder for udvidelse af den elektroniske kommunikation inden for det psykiatriske område. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

150 52 Der arbejdes i aftaleperioden hen imod at digitalisere samarbejdet på de målgruppespecifikke områder. Samarbejdsaftalerne på området vil blive fulgt op med forslag til digitalisering og afdækning af muligheder. Konkrete projekter vil blive aftalt i Det administrative Kontaktforum. Der udarbejdes strategi og udmøntningsplan for elektronisk kommunikation på psykiatriområdet som del af den samlede it-strategi Anvendelse af telemedicin og velfærdsteknologi Sygehusafdelingerne indenfor psykiatrien får alle implementeret videokonferenceudstyr til anvendelse til teletolkning. Udstyret vil desuden kunne anvendes til konferencer imellem geografisk adskilte afdelinger. Videokonferenceudstyret kan derudover anvendes til tværsektorielle konferencer med den kommunale forvaltning og de praktiserende læger. Fx i samarbejdet mellem behandlingspsykiatrien, socialpsykiatrien og de kommunale tilbud. Desuden kan det anvendes til fjernundervisning/supervision også tværsektorielt. Videokonference kan også anvendes direkte i konsultationen og behandlingen med patienten. Der vil ske en gradvis indfasning af brugen af videokonferenceudstyr i takt med organisatorisk implementering af systemet inden for den regionale psykiatri og implementering af mulighederne i det kommunale regi og andre relevante samarbejdsparter. 7. Samarbejdsaftaler mellem Region Syddanmark og kommunerne 7.1 Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område Region Syddanmark, kommunerne i regionen samt praksisudvalget i regionen har udarbejdet en Regional samarbejdsaftale for det psykiatriske område. Samarbejdsaftalen udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. Samarbejdsaftalen gælder for alle almindeligt forekommende typer af psykiatriske patientforløb på tværs af sektorerne i Region Syddanmark, uanset diagnose og aldersgruppe. Samarbejdsaftalen beskriver for disse patientforløb krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering, især med fokus på forløbets overgange mellem sektorerne. For en række patientgrupper gælder udover samarbejdsaftalen - særlige krav til samarbejde og koordinering, som findes i særskilte aftaler. Det drejer sig bl.a. om indsatsen for mennesker med samtidig sindslidelse og misbrug, børn- og ungeområdet, samt demensområdet Hovedpunkter i samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen bygger på de tre nationale værdier i forhold til indsatsen for mennesker med sindslidelser: - Respekt - Faglighed - Ansvar Ud fra de nationale værdier er der udarbejdet en række præmisser for samarbejdet mellem regionen og kommunerne. Disse præmisser omhandler anvendelse af kontaktpersoner, koordinerende kontaktperson, gensidig information, information til mennesket med en sindslidelse, samarbejde med familie og netværk, medbestemmelse og rettigheder, tilgængelighed og tværfaglighed. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

151 53 Samarbejdsaftalen beskriver opgaveansvaret for henholdsvis region og kommuner, herunder særskilt for børn og unge med en sindslidelse, mennesker med samtidig sindslidelse og misbrugsproblematik, mennesker i gråzonen mellem kommunale og regionale tilbud, samt retspsykiatriske patienter. Ligeledes beskrives opgaveansvaret i forhold til forebyggelse og rehabilitering. Samarbejdsaftalen beskriver endvidere et generelt patientforløb fra opsporing, over udredning og behandling, til den rehabiliterende indsats for mennesket med en sindslidelse. I udrednings-, rehabiliteringsog behandlingsforløbsbeskrivelsen er det beskrevet, hvordan og hvornår de enkelte aktører er ansvarlige i forhold til igangsættelse og udførelse af både den sundhedsfaglige og socialt faglige indsats. Beskrivelsen rummer alle faser fra opsporing af psykisk sygdom til en behandling er afsluttet herunder samarbejdskonference og udskrivning. I beskrivelsen fremgår det ligeledes, hvordan informationsflowet skal være mellem de forskellige aktører, og hvem der tager initiativ til hvilke handlinger. I forløbsbeskrivelsen er vægten lagt på samarbejdet ved overgange mellem sektorer, samt sikring af informationsformidling i forbindelse hermed. Endvidere har den regionale samarbejdsaftale i forløbsbeskrivelsen et stort fokus på den tværsektorielle vurdering. Allerede ved indkaldelsen til samarbejdskonference, som finder sted umiddelbart efter behandlingsopstart, er den psykiatriske afdeling forpligtet til at informere kommunen om eventuelle behov på sigt (i det omfang, det lader sig gøre på det pågældende tidspunkt). Det sker med samtykke for mennesket med en sindslidelse. Der er ligeledes i den løbende informationsdeling mellem parterne i beskrivelsen i den regionale samarbejdsaftale lagt vægt på, at alle er gensidigt forpligtede til at dele information. Det betyder også inddragelse af mennesket med en sindslidelse. Koordineringen af udskrivning er ligeledes underlagt disse krav om løbende informationsudveksling. I overensstemmelse med ønsker fra kommuner og psykiatriske afdelinger er implementeringen lagt ud lokalt og følges af de psykiatriske samordningsfora Varsling af udskrivning Den regionale samarbejdsaftale indeholder en varslingsfrist på 3 hverdage, når en patient udskrives fra psykiatrisk indlæggelse. Der vil i nærværende sundhedsaftaleperiode i et samarbejde mellem kommuner og region i regi af de psykiatriske samordningsfora pågå en drøftelse af det fremtidige behov for en varslingsfrist. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i den regionale samarbejdsaftale og det deri beskrevne patientforløb og udvekslingen af informationer. På baggrund af drøftelserne skal der tages stilling til, hvorvidt varslingen kan udgå i sundhedsaftalerne Mennesker med en sindslidelse og samtidig misbrug Den overordnede del af aftalen vedrørende mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug indgår i den regionale samarbejdsaftale Hovedpunkter i aftalen Der er delt behandlingsansvar mellem regionen og kommunerne, når det handler om behandlingen af mennesker med en sindslidelse og samtidigt misbrug. Det er kommunerne, der har både myndighedsansvaret, forsyningsansvaret og finansieringsansvaret for at tilbyde vederlagsfri behandling for stof- og alkoholmisbrug. Regionen har ansvaret for behandlingen af sindslidelsen. Det er den myndighed, der får først kontakt med mennesket med en sindslidelse og samtidigt misbrug, der er ansvarlig for sagen og er kontaktperson for den pågældende og for eventuel familie og netværk, indtil sagen er afleveret og modtaget af en anden myndighed. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

152 54 Det er i hele forløbet vigtigt at holde den praktiserende læge orienteret og gerne inddrage vedkommende i behandlingen af både misbrug og sindslidelse for dermed at sikre kontinuitet i forløbet. Som supplement til den regionale samarbejdsaftale er der indgået lokale aftaler mellem de psykiatriske afdelinger og de tilhørende kommuner om den konkrete arbejdsfordeling. Disse aftaler dækker også eller suppleres af aftaler for børne- og ungeområdet. De lokale samarbejdsaftaler udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. 7.3 Fælles regional samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne og praksis i Region Syddanmark Region Syddanmark, kommunerne i regionen samt praksisudvalget i regionen har udarbejdet en Fælles regional samarbejdsaftale mellem børne- og ungdomspsykiatrien, kommunerne og praksis i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. Samarbejdsaftalen gælder for børne- og ungdomspsykiatriske patientforløb på tværs af sektorerne i Region Syddanmark, og retter sig mod målgruppen for børne- og ungdomspsykiatrien, defineret som børn og unge til og med 17 år som formodes at have en sindslidelse, og som har behov for et udrednings- og eventuelt et behandlingstilbud i børne- og ungdomspsykiatrien. I forhold til unge på år, der tilhører målgruppen for den regionale børne- og ungdomspsykiatri, og som ikke umiddelbart er en del af denne aftale, hører de under den generelle samarbejdsaftale. Ved den unges overgang fra 17 til 18 år laves der for den enkelte unge, konkrete aftaler mellem børne- og ungdomspsykiatrien, voksenpsykiatrien, den enkelte kommune og almen praksis omkring sikring af overgangen fra ung til voksen. Samarbejdsaftalen beskriver for disse patientforløb krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering, især med fokus på forløbets overgange mellem sektorerne. Målet med aftalen er at sætte en fælles ramme for samarbejdet mellem de parter, der involveres, når et barn eller en ung får brug for psykiatrisk udredning og eventuel efterfølgende behandling. Hovedformålet med aftalen er at skabe et smidigt og effektivt samarbejde til gavn for børnene, de unge og deres forældre Hovedpunkter i samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen beskriver opgaveansvaret for henholdsvis region og kommuner, herunder særskilt for børn og unge med samtidig sindslidelse og misbrugsproblematik og børn og unge i gråzonen mellem kommunale og regionale tilbud. Endvidere beskrives opgaveansvaret i forbindelse med folkeskoleundervisning for børn og unge indlagt på psykiatriske afdelinger. Hovedvægten i samarbejdsaftalens er beskrivelsen af et generelt patientforløb i børne- og ungdomspsykiatrien fra opsporing, over henvisning og udredning til behandling og opfølgende indsats. I beskrivelsen af patientforløbet er vægten lagt på samarbejdet ved overgange mellem sektorer, samt sikring af informationsformidling i forbindelse hermed, herunder hvordan det sikres, at indsatsen i henholdsvis børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne er koordineret. Samarbejdsaftalen suppleres af bilag der beskriver henvisningskriterier til børne- og ungdomspsykiatrien i Region Syddanmark, henvisningsguide for kommuner/praktiserende læge, samarbejdsrelationer mellem børne- og ungdomspsykiatrien og kommunerne samt dagsordensskabelon for samarbejdskonference og netværksmøder. 7.4 Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet i Region Syddanmark (baseret på høringsudkast) UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

153 55 Region Syddanmark, kommunerne i regionen samt praksisudvalget i regionen har udarbejdet en Fælles regional samarbejdsaftale på demensområdet. Samarbejdsaftalen udgør en del af nærværende sundhedsaftale og indgår som bilag til denne. Samarbejdsaftalen gælder for patientforløb på tværs af sektorerne i Region Syddanmark, og retter sig mod personer med demenssymptomer, både mulige -, let -, middel og svært demente i primær- og sekundær sektor. Samarbejdsaftalen beskriver for disse patientforløb krav til samarbejde, kommunikation, patientinformation og kvalitetsmonitorering, især med fokus på forløbets overgange mellem sektorerne. Målet med aftalen er at skabe en fælles ramme for demensindsatsen i Region Syddanmark, på tværs af geografi og sektorer, samt at sikre en indsats der lever op til gældende standarder og anbefalinger på området Hovedpunkter i samarbejdsaftalen Samarbejdsaftalen beskriver opgaveansvaret for henholdsvis praktiserende læge, kommuner og region med hensyn til demensopsporing, udredning, behandling og opfølgning. Hovedvægten i aftalen er beskrivelsen af et generelt demensudredningsforløb, med særlig vægt på beskrivelse af overgangene mellem aktørerne, samt formidling af information mellem disse undervejs i forløbet. Samarbejdsaftalen beskriver endvidere opgaveansvar og varetagelse af tilknyttede opgaver såsom undervisning af pårørende, medarbejdere i kommune og region, praktiserende læger mv, oprettelse af pårørendegrupper, støttetilbud og des lige. Samarbejdsaftalen suppleres af henvisningskriterier til demensudredning, funktionsbeskrivelse for kommunal demenskoordinatorfunktion samt guidelines til kommunalt personale inden lægekontakt. 8. Iværksættelse af samarbejdsaftaler på målgruppespecifikke områder Der vil i sundhedsaftaleperioden i et samarbejde mellem regionen og kommunerne blive udarbejdet fælles regionale samarbejdsaftaler på følgende målgruppeområder: oligofrenipsykiatri, området for traumatiserede flygtninge, retspsykiatri og skizofreni samt forløbsprogram for depression. Det er hensigten at lave aftaler for samarbejdet på tværs af sektorer og kommuner med det formål at sikre kommunikation og smidige forløb for alle borgere og samarbejdspartnere i regionen, men også således, at der vil være rum for tilhørende lokale aftaler, der i sagens natur tager højde for særlige lokale forhold eller behov. Regionen tager initiativ til igangsættelse af aftalerne. Tidsplan for iværksættelse af samarbejdsaftaler på målgruppespecifikke områder Iværksættes Deadline for Implementering godkendelse Samarbejdsaftale på Medio 2010 Primo 2011 Primo/medio 2011 skizofreniområdet 5 Samarbejdsaftale på Medio 2010 Primo/medio 2011 Medio/ultimo 2011 området for traumatiserede flygtninge Samarbejdsaftale på det Medio 2010/primo 2011 Primo/medio 2011 Medio I forbindelse med akkrediteringen af det psykiatriske sygehus, skal Region Syddanmark ifølge den danske kvalitetsmodel have udarbejdet en tværsektoriel samarbejdsarbejdsaftale på en række definerede kronikerområder, herunder skizofreni. Akkrediteringen af det psykiatriske sygehus i Region Syddanmark finder sted i efteråret UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

154 56 retspsykiatriske område Samarbejdsaftale på området for udviklingshæmmede med en sindslidelse Forløbsprogram for depression Medio 2011 Ultimo 2011 Primo 2012 Medio 2011 Primo 2012 Medio Indsatsen for børn og unge i familie med et menneske med en sindslidelse Formålet med aftalen er at opnå en kvalificeret og tværsektoriel indsats i forhold til børn under 18 år i familie med et menneske med en sindslidelse. Aftalen gælder for såvel voksen-, som børne- og ungdomspsykiatrien. Det vil sige både, hvis der er tale om børn af en forælder med en sindslidelse, og hvis der er tale om søskende under 18 år til et barn/ung med en sindslidelse. Indsatsen er rettet mod alle berørte børn i familien dvs. børn i den udvidede familie: biologiske, samboende, tidligere samboende mv. børn/søskende, hvis det vurderes, at der er behov for indsats for disse. Som udgangspunkt er alle involverede parter, på ethvert tidspunkt i forbindelse med indsatsen i forhold til mennesker med en sindslidelse, forpligtet til at: - undersøge om der er børn i familien - vurdere, om der brug for en særlig indsats overfor disse børn - foretage den nødvendige formidling af oplysninger, når hjælp vurderes at være nødvendig. Det er vigtigt, blandt andet ud fra et forebyggelsesperspektiv, at børn, der vokser op i en familie, hvor der er et menneske med en sindslidende, får en barndom med omsorg, social kontakt og udviklingsmuligheder. Tilsvarende er det vigtigt ud fra et behandlingsperspektiv, at den psykiatriske behandling og støtte tager udgangspunkt i den samlede situation for mennesket med en sindslidelse og i relevant omfang medinddrager forholdene omkring eventuelle børn med henblik på at understøtte forældrerelationen og sikre hjælp og støtte til barnet, hvis der er behov herfor. Professionelle behandlere og støttepersonale har pligt til at handle, hvis de bliver bekendt med, at et barn har behov for hjælp. 9.1 Regionens ansvar De psykiatriske afdelinger De psykiatriske afdelingers opgaver med henblik på børn i familier med et menneske med en sindslidelse er: - Afdækning af patientens familiære situation, herunder vurdering af, om der er børn i familien, der har behov for støtte, samt sikre at disse oplysninger registreres og videreformidles i nødvendigt omfang. - At underrette kommunen, når der er et barn/børn i familien, der formodes at have behov for særlig støtte. - At være særlig opmærksom på problemstillingen ved akutte indlæggelser, så det sikres, at det ikke er et barn, der står alene med ansvar for hjemmet under den voksnes fravær. - Ved gravide sindslidende at sikre, at både den gravides og det ufødte barns behov for hjælp og støtte undersøges. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

155 57 - At tilbyde information om mulighederne for yderligere hjælp både til mennesker med en sindslidelse og deres børn/søskende. - At børn føler sig velkomne til at komme på besøg på psykiatrisk afdeling. Personalet skal medvirke til, at der i den forbindelse tages de fornødne hensyn til børnene herunder at de følger op på begivenheder, som vurderes at kunne give anledning til bekymring og angst hos barnet. Regionen er endvidere ansvarlig for: - At beskrive de familiestøttetilbud og henvendelsesmuligheder, der findes for barnet/familien i regionalt regi. - At sørge for, at der findes tilgængelig information om tilbuddene. - At holde kommunen opdateret i forhold til disse tilbud. De psykiatriske afdelinger skal foranstalte, at børn modtager en alderssvarende information om den psykiske sygdom. Desuden skal alle mennesker med sindslidelse tilbydes en spørg til børnene -samtale. Regionen har som kvalitets- og servicemål forpligtet sig på, at sindslidende med pårørende under 18 år bliver tilbudt en familiesamtale, hvor der som minimum skal drøftes følgende emner: - Hvordan familien klarer situationen - Gøre det klart, at det ikke er nogens skyld, at forælderen er psykisk syg - At børn ikke kan gøre deres forældre psykisk syge eller raske - Hvem barnet kan tale med, når det er svært derhjemme - Information om diagnosen og symptomerne tilpasset barnets alder - Behov for yderligere støtte Afdelingen er ligeledes forpligtet til at inddrage kommunen, hvis der er børn, der har behov for en særlig kommunal indsats eller støtte Praktiserende læge Alment praktiserende læge er ansvarlig for i kontakten med en person med en sindslidelse at undersøge, hvorvidt der i familien er børn, der kan have behov for støtte og reagere på det ved at underrette kommunen. 9.2 Kommunens ansvar Kommunen skal sikre, at der sker en vurdering af behov for særlig indsats over for børn i familier, hvor der er et menneske med en sindslidelse. De skal med andre ord handle ud fra afdelingens oplysninger og har dermed initiativforpligtelsen. Kommunens forpligtelser i forhold til børn i familier med en sindslidelse - At sikre interne procedurer, som indebærer, at de kommunale ansatte i forvaltninger og på institutioner, skoler, fritidstilbud mv. samt i hjemmeplejen og i kommunens særlige socialpsykiatriske tilbud for mennesker med en sindslidelse mv. har fokus på udsatte børn. - At der er en klar beskrivelse af, hvor ansvaret for at varetage forskellige former for indsats i forhold til børn er placeret herunder pligten til at behandle underretninger og iværksætte akutindsats. - At sikre at væsentlige oplysninger om børn, som vurderes at have behov for hjælp, eller hvor der er bekymring for, at børnene senere vil kunne få behov for hjælp, registreres. - At iværksætte en undersøgelse af barnets konkrete behov for støtte. - At yde rådgivning til sindslidende forældre og deres børn, som henvender sig om hjælp og evt. tilbyde denne rådgivning ved opsøgende arbejde. - At iværksætte støtte eller andre tiltag, der skønnes nødvendige, både på kort og lang sigt, hvis et barn vurderes at have behov for det, eller med forebyggende sigte. - At iværksætte akut hjælp, hvis forholdene tilsiger dette. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

156 58 - At der i tilfælde af graviditet vurderes, om der kan være behov for særlig rådgivning til den sindslidende og dennes nærmeste familie med henblik på at afklare, om den gravide og det ufødte barn har behov for hjælp og støtte. - At sikre, at børnenes forhold og aktuelle situation efter behov tages op i forbindelse med en eventuel social handlingsplan. Kommunen er endvidere ansvarlig for: - At beskrive de familiestøttetilbud og henvendelsesmuligheder, der findes for barnet/familien i kommunalt regi. - At sørge for, at der findes tilgængelig information om tilbuddene. - At holde regionen opdateret i forhold til disse tilbud. Andre aftaler om ansvarsfordeling kan indgås lokalt. 9.4 Samarbejde i øvrigt Hvor der ikke foreligger behov for underretning, men hvor den psykiatriske afdeling eller praktiserende læge vurderer, at barnet kunne have behov for støtteforanstaltninger, etablerer psykiatrisk afdeling eller alment praktiserende læge efter aftale med forældremyndighedsindehaveren, kontakt til kommunen med henblik på dette. I disse tilfælde kan der ske henvendelse direkte til sundhedsplejerske, PPR, skolelærer, daginstitutioner og socialpsykiatri. Psykiatrisk afdeling kan efter aftale med forældremyndighedsindehaveren alternativt indkalde kommunen til et samarbejdsmøde. Hvor der findes behov for samarbejde med psykiatrisk afdeling om indsatsen for barnet, tager kommunen efter aftale med forældremyndighedsindehaveren kontakt til psykiatrisk afdeling eller indkalder til samarbejdsmøde. Såfremt kommunen efter en undersøgelse beslutter at henlægge sagen, underrettes samarbejdspartnere efter aftale med familien. 10. Medbestemmelse, rettigheder og pårørendesamarbejde Det er de individuelle behov hos mennesket med en sindslidelse, der er udgangspunktet for indsatsen både i regionen og i kommunen. Det betyder, at der skal være reelle valgmuligheder mellem fagligt relevante tilbud, og mennesket med en sindslidelse skal i videst muligt omfang inddrages i beslutninger om indsatsen. Mennesket med en sindslidelse skal med andre ord naturligvis inddrages som et ligeværdigt menneske i forhold til den psykiatriske indsats. I forlængelse heraf følger naturligt også et tæt samarbejde med de pårørende i det omfang mennesket med en sindslidende ønsker det. Familie og netværk er en vigtig ressource i både det psykiatriske behandlingsforløb og i det videre arbejde i kommunen. De pårørende skal i videst muligt omfang informeres og inddrages i et samarbejde om behandling og opfølgning. Det er vigtigt at udvise imødekommenhed i kontakten med familie og netværk også i de tilfælde, hvor der ikke er givet samtykke til videregivelse af oplysninger. I de tilfælde kan der i så fald gives orientering på et generelt plan om behandlingsforløb og opfølgning på psykisk sygdom. 11. Forebyggelse af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse De store livsstilssygdomme, KOL, hjerte- karsygdomme, diabetes 2 mv. rammer i udpræget grad mennesker med en psykisk sygdom. Center for Folkesundhed skønner således, at tre ud af fire mennesker med en psykisk sygdom har en eller flere somatiske sygdomme. Samtidig er der en overdødelighed blandt mennesker med en psykisk sygdom. Kommunerne varetager arbejdet med forebyggelse af livsstilssygdomme, region og kommune har delt ansvar for den patientrettede forebyggelse, herunder behandling af livsstilssygdomme. Derfor er det oplagt at arbejde i fællesskab. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

157 Fælles aktiviteter: Kortlægning og strategi for indsatsen Det er fælles for region og kommuner, at der er behov for at få konkret viden om udbredelsen af samtidig psykisk og somatisk sygdom, ligesom der er behov for at få afdækket, hvordan samarbejdet er i dag mellem praktiserende læger, kommuner, somatiske og psykiatriske afdelinger m.fl. i forhold til opdagelse, forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter. Derfor vil region og kommuner i aftaleperioden iværksætte en kortlægning med fokus på bl.a. følgende aspekter: - Overdødelighed blandt psykisk syge, ud fra eksisterende undersøgelser og litteratur på området - Årsager til overdødelighed, herunder selvmordsrisiko, følgevirkninger af medicin m.m. - Bestemme patientpopulation med psykiske lidelser og med såvel psykisk lidelse som folkesygdomme fordelt på den enkelte kommune med det formål at optimere det aktuelle tværsektorielle samarbejde på konkret grundlag - Bestemme antal og udbredelse af borgere herunder specielt unge med en risikoadfærd mht. rusmidler og sundhedsadfærd vurderet på grundlag af bl.a. Sundhedsprofilundersøgelsen fra Kortlægge indsatsen, der i dag ydes for at forebygge fremkomsten af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter hos såvel praktiserende læge, region og kommuner. - Afdække nuværende procedurer for opdagelse af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter og psykisk sygdom hos somatiske patienter i almen praksis og på psykiatriske og somatiske sygehusafdelinger. - Afdække hvorvidt de nuværende patientuddannelser og kroniker tilbud og -behandlingsstrategier i kommuner og region er tilpasset mennesker med psykisk sårbarhed eller sygdom. - Belyse hvilke muligheder fælles akut modtagelse (FAM) giver for at opdage somatisk hhv. psykisk sygdom hos psykiatriske hhv. somatiske patienter. På baggrund af kortlægningen skal der senest ved udgangen af 2012 være udarbejdet og vedtaget en fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme hos mennesker med en sindslidelse. Indsatser vil bl.a. være aftaler mellem sygehusafdelinger om håndtering af denne type dobbeltdiagnoser og i kommunerne på styrkelse af synergi på tværs i de kommunale forvaltningsenheder med henblik på at optimere indsatsen for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos borgere med sindslidelser. Hos de praktiserende læger vil man arbejde med øget brug af forebyggelsessamtaler overfor patienter med denne type dobbeltdiagnoser. De lokale psykiatriske samordningsfora bliver ansvarlige for at sikre at disse indsatser iværksættes og evalueres Mental sundhed Mental sundhed bliver i de kommende år et stadigt vigtigere arbejdsfelt for alle parter. Mental sundhed defineres af WHO som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress, på frugtbar vis kan arbejde produktivt, samt er i stand til at yde et bidrag til fællesskabet. Sideløbende med den fælles strategi for forebyggelse og behandling af livsstilssygdomme sættes der derfor i såvel region som i kommuner øget fokus på mental sundhed. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om indsatsen for mennesker med sindslidelser

158 60 Grundaftale om samarbejdet om utilsigtede hændelser Aftaleudkast udarbejdes af tværsektoriel arbejdsgruppe og indføjes på et senere tidspunkt i processen. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om samarbejdet om utilsigtede hændelser

159 61 Grundaftale om kvalitet og opfølgning 1. Formål Grundaftalen om kvalitet og opfølgning har til formål at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering af indsatsen i de patientforløb, som går på tværs af sektorer. Målet er, at den enkelte patient og borger modtager en indsats, der er sammenhængende og af høj kvalitet, uanset antallet af kontakter eller karakteren af den indsats, der er behov for. Fokus er således primært på de elementer i kvalitetsarbejdet, der vedrører overgange mellem sektorerne og de elementer i de enkelte sektorer, der har direkte relation til overgange. Målet i aftaleperioden er at skabe et fælles afsæt for kvalitetsarbejdet, således at den sammenhæng, der bør være i patientforløbet, kan understøttes gennem samordning og gerne integration af sektorernes initiativer, projekter og systemer til kvalitetssikring og kvalitetsudvikling. Det tværsektorielle kvalitetsarbejde i Region Syddanmark på tværs af region, kommuner og almen praksis skal således bygge på værdier om åbenhed og respekt for sektorernes virke og kvalitetskultur, fokus på sammenhængende processer, borgerens/patientens oplevelse af kvalitet samt politisk ejerskab. Respekt for sektorernes virke indebærer en anerkendelse af, at der fortsat vil gøre sig forskellige kvalitetsparadigmer gældende i sektorerne. Åbenhed indebærer et fokus på fælles læring, udvikling og en vidtstrakt videndeling. Det fælles afsæt tager udgangspunkt i perspektiverne om politisk defineret, fagligt defineret, brugerdefineret og organisatorisk kvalitet. 2. Virkefelt Der gør sig forskellige kvalitetskulturer, -strukturer og -paradigmer gældende for sektorerne. Det skyldes bl.a. de forskellige lovgrundlag og styringsmekanismer, som sektorerne fungerer under. Sundhedsloven definerer eksempelvis ingen specifikke ydelser, mens ydelser efter serviceloven er obligatoriske. Sygehusenes tilgang til kvalitet er evidensbaseret og præget af en sundhedsfaglig forskningskultur. Kommunernes kvalitetsarbejde har ofte et tilsvarende udgangspunkt, men tilgangen er tillige præget af socialfaglighed og fokus på service og brugertilfredshed. Praksissektoren er præget af samme evidensbaserede tilgang som sygehusene, mens den mere helhedsorienterede patientkontakt i nogen grad er fælles med kommunal praksis. Opgaveporteføljen tager udgangspunkt i overenskomsten på området. Sektorernes styringsrationaler er overlappende men i varierende grad rettet mod effekt og evidensbasering samt service og brugertilfredshed. Således lægger sektorerne varierende vægt på for eksempel anvendelse af sundhedsfaglige retningslinjer, vejledninger, dokumentation og graden af politisk fastsættelse af kvalitetsstandard og serviceniveau. KL har udviklet Den Kommunale Kvalitetsmodel, der ventes at danne baggrund for kvalitetsarbejdet i en del kommuner. Mens sygehusenes deltagelse i Den Danske Kvalitetsmodel er obligatorisk, er deltagelse frivillig for kommunerne, og der foreligger endnu ikke standarder for praktiserende læger i Den Danske Kvalitetsmodel. Der er således forskellige udgangspunkter for kvalitetsarbejdet mellem kommuner, i praksissektoren og mellem de tre sektorer i sundhedsvæsnet (kommuner, sygehuse og praksis). UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

160 62 Parterne anerkender således, at der gør sig forskellige styringslogikker og kvalitetsmodeller gældende for de involverede sektorer. Aftalen om kvalitet og opfølgning retter sig alene mod det tværsektorielle sundhedsområde, det vil sige tværsektorielle patientforløb og snitfladerne mellem sektorerne. Implementering de lokale samordningsforas rolle Initiativer for kvalitetsudvikling og monitorering, som ligger i forlængelse af de øvrige grundaftaler, er samlet i denne aftales afsnit 4. Aftalens initiativer implementeres, monitoreres og evalueres hovedsageligt gennem de lokale samordningsfora. Hvad angår opgaverne vedr. monitorering kan de bl.a. varetages med udgangspunkt i de værktøjer, der er anvist i Rapport fra den tværsektorielle arbejdsgruppe om kvalitetsmonitorering af sundhedsaftaler og kronikerindsats. Resultater af kvalitetsmonitoreringen samles op i sygehuse, i praksissektoren og kommuner og behandles samlet i de lokale samordningsfora eller i nedsatte undergrupper hertil. De lokale samordningsfora skal på dette grundlag drøfte nødvendige tilpasninger af drift, arbejdstilrettelæggelse og samarbejdsprocedurer mv. i de enkelte organisationer med henblik på at leve op til sundhedsaftalen og dens grundprincipper. For at fastholde et løbende fokus på sundhedsaftalens målsætninger skal rapporter over kvalitetsmonitoreringen i henholdsvis kommunalt regi og sygehusregi forelægges de lokale samordningsfora årligt. De lokale samordningsforas dispositioner og forslag med sammendrag af kvalitetsresultaterne indgår i de lokale samordningsforas årlige afrapportering til Det Administrative Kontaktforum og Sundhedskoordinationsudvalget og aftalens respektive parter. Sundhedsaftalen gennemgås årligt i Sundhedskoordinationsudvalget på grundlag af tilbagemeldingerne fra de lokale samordningsfora. Forslag til tilpasninger vil blive udarbejdet i tværsektoriel sammenhæng og forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og aftalens respektive parter til godkendelse. 3. Fokusområder 3.1 Sammenhæng i overgange Et sammenhængende patientforløb fordrer fokus på overgange mellem sektorer, hvor behovet for koordination og kommunikation vokser i takt med graden af kompleksitet i forløbet. Kvalitetsarbejdet bør således tage udgangspunkt i, at patienten/borgeren oplever et patientforløb med kontinuitet, klar og præcis kommunikation og fastlagt koordination mellem sektorerne. I afsnit beskrives, hvorledes parterne vil monitorere, sikre og udvikle indlæggelse/udskrivningsforløb, genoptræningsforløb, samt forløb med udlevering af hjælpemidler eller behandlingsredskaber. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

161 Fælles læring Kvalitetsarbejdet på det tværsektorielle sundhedsområde tager udgangspunkt i kvalitetscirklen: Sundhedsaftalernes målsætninger og initiativer, implementeres hovedsageligt via de lokale samordningsfora, der ligeledes varetager monitoreringen af og opfølgning på initiativerne. Resultaterne lægges til grund for dialog både lokalt i de lokale samordningsfora og regionalt i Det Administrative Kontaktforum med henblik på kvalitetsforbedringer. Dialogen foregår tværsektorielt med sigte på fælles læring og udvikling af en kvalitetskultur for det tværsektorielle sundhedsområde, som bygger på fælles principper og terminologi. Grundlaget for udvikling og fælles læring er viden. Aftalens parter efterstræber en tillidsfuld kvalitetskultur, hvor indhentning af oplysninger sker i fælles anerkendelse af, at målet er kvalitetsudvikling. 3.3 Videndeling, herunder dataudveksling Parterne arbejder for en åben videndeling byggende på tillid og gensidighed. Relevante data og viden skal være tilgængelig hos de rette parter på rette tid og sted på tværs af institutioner. Dette gælder også for data/viden om egen aktivitet og kapacitet samt monitoreringsresultater, med mindre tungtvejende hensyn taler imod dette. Parterne arbejder for, at data fødes ét sted, så dobbeltregistrering undgås. Muligheden for datasamkørsel på tværs af sektorgrænser afsøges aktivt med henblik på valide, helheds- og forløbsorienterede analyser og viden på nye og eksisterende områder og aspekter i det tværsektorielle patientforløb. Relevante variable, herunder alder og køn, inddrages i arbejdet. Parterne er opmærksomme på, at ovenstående til enhver tid sker inden for rammerne af relevant lovgivning på området, herunder Persondataloven. 4. Initiativer 4.1 Udarbejdelse af kvalitetsstrategi for det tværsektorielle sundhedsområde Der skal i aftaleperioden udarbejdes en fælles kvalitetsstrategi, som favner sektorernes paradigmer og styringsmekanismer. Gennem fælles terminologi samt tværsektorielle parametre for kvalitetsstyring og kvalitetsudvikling er hensigten med en tværsektoriel kvalitetsstrategi at efterleve forpligtigelsen om at sikre stadig udvikling af kvalitet og effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsnet jf. Sundhedslovens 4 og 193. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

162 64 Det Administrative Kontaktforum har nedsat en tværsektoriel arbejdsgruppe til udarbejdelse af tværsektoriel kvalitetsstrategi på sundhedsområdet. Arbejdsgruppen har til formål at: - Sikre fælles indikatorer og parametre for styring af sundhedsaftalens initiativer - Skabe fælles sprog for kvalitet på tværs af sektorer - Skabe en platform for en stadig udvikling af kvaliteten og en effektiv ressourceudnyttelse i sundhedsvæsenet, som tager hensyn til sektorernes forskellige paradigmer, styringsmekanismer og tilgange til kvalitetsarbejde. - Sikre at kvalitetsarbejdet tager udgangspunkt i borgerens oplevelse. - Styrke muligheden for politisk ejerskab til sundhedsaftalen og dens initiativer. Arbejdsgruppen varetager udarbejdelsen af en fælles kvalitetsstrategi i sundhedsaftaleperiodens første år. Strategien implementeres inden for den resterende sundhedsaftaleperiode. Da forskellige paradigmer og tilgange gør sig gældende for parterne, retter kvalitetsstrategien sig alene mod udvikling af kvalitet i tværsektorielle patientforløb og overgange og snitflader mellem region, kommuner og praksis. Jf. nedenstående figur er det således fællesmængderne, der er genstand for strategiens virkefelt. De tilgange, der i dag gør sig gældende i de tre sektorer, vil fortsat være gældende fremadrettet. Strategien udarbejdes med udgangspunkt i denne grundaftales formål og værdisæt om åbenhed og respekt for sektorernes virke. Den tværsektorielle kvalitetsstrategi kan træde i stedet for specifikke elementer i denne aftale under forudsætning af, at der opnås enighed herom mellem alle aftalens parter. 4.2 Monitorering og opfølgning: Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom Den målrettede monitorering af forløbsprogrammer for kronisk syge bør med inddragelse af et patientoplevelsesperspektiv fokusere på processer og sammenhæng, herunder især - om de ydelser der foreskrives i forløbsprogrammerne leveres til de rigtige patienter på det rigtige tidspunkt og i det anbefalede regi - om der sker en samlet planlægning og koordinering af indsatsen i samarbejde med patienten Målepunkter - Behandlingskvaliteten for patienter med kronisk sygdom overvåges gennem indberetninger til bl.a. Det Nationale Indikatorprojekt og andre kliniske databaser i overensstemmelse med krav i Den Danske UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

163 65 Kvalitetsmodel. For så vidt angår kvaliteten i samarbejdsprocesserne og i patientforløbene henvises til de regionale samarbejdsaftaler for henholdsvis det somatiske og det psykiatriske område, hvor aftalerne fastlægger indikatorer for kvalitetsmåling gennem journalaudit mv. - I regi af Den Danske Kvalitetsmodel foretages (kvalitets)opfølgning i form af audits. - Der foretages landsdækkende undersøgelser af patientoplevelser (LUP) m.v. for en række områder, som vedrører patienter med kronisk sygdom. Det drejer sig bl.a. om aftaler om samarbejde med primærsektoren, information til almen praksis og kommuner ved udskrivelse, udarbejdelse af genoptræningsplan samt forebyggelse og sundhedsfremme. 4.3 Monitorering og opfølgning: Indlæggelses- og udskrivningsforløb, herunder den regionale samarbejdsaftale for samarbejde og kommunikation om patientforløb i det somatiske område (SAM:BO) De lokale samordningsfora varetager monitoreringen og opfølgning i relation til tværsektorielle patientforløb inden for sundhedsaftalen. Indikatormålingerne opsamles via de administrative systemer, når det gælder frekvenser og tidspunkter og via audits, når det gælder indhold. Målepunkter - SAM:BOs funktionalitet og overholdelse monitoreres løbende. - Monitoreringen kan tage udgangspunkt i de værktøjer, der er anvist i Rapport fra arbejdsgruppen om kvalitetsmonitorering af sundhedsaftaler og kronikerindsats, herunder: o Løbende standardrapporter på grundlag af udvalgte eksisterende data om ventetid, informationsudveksling og patienttilfredshed o Tværsektorielle audits o Løbende data vedr. færdigbehandling. o Tidspunkt og indhold i epikriser (følges af praksiskonsulenterne). - På længere sigt arbejdes der for at monitoreringen omfatter følgende målepunkter vedr. udskrivning: o Tidspunkt og indhold i sygehusets kommunikation til kommunen inden udskrivning (forløbsplan, færdigbehandlingsvarsel) o Indikatorer for udvidet koordinering i forbindelse med udskrivning o Tidspunkt og indhold i sygehusets kommunikation til kommunen ved udskrivning (udskrivningsrapport, genoptræningsplan) 4.4 Monitorering og opfølgning: Genoptræning Følgegruppe for genoptræning Det Administrative Kontaktforum har nedsat en tværsektoriel følgegruppe for genoptræning, som overordnet skal sikre målrettede, sammenhængende og effektive genoptræningsforløb via klar arbejdsfordeling af opgaverne, relevant information og kommunikation, samarbejde, kvalitetsudvikling, kompetenceudvikling, implementering og opfølgning mellem sektorerne. Ansvaret for den løbende drøftelse af udmøntningen af snitfladen mellem specialiseret og almen ambulant genoptræning lægges i de lokale samordningsfora samt i den tværsektorielle følgegruppe for genoptræning. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

164 66 Målepunkter - Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter sundhedslovens 140 i Region Syddanmark lægges til grund for dialog i samordningsfora en gang årligt. Formandskabet for følgegruppe for genoptræning har ansvaret for at forberede emnet til drøftelse. - Forslag til ændring og revision af Snitflade mellem almen og specialiseret ambulant genoptræning efter sundhedslovens 140 i Region Syddanmark forelægges Sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter. - En gang i aftaleperioden udføres en kvalitativ audit af indholdet i udarbejdede genoptræningsplaner. - Ultimo 2012 udføres en audit af tidspunktet for påbegyndelsen af det ambulante genoptræningsforløb. Auditten skal være ledsaget af en patienttilfredshedsundersøgelse, som afdækker den patientoplevede kvalitet. - Følgegruppen for genoptræning arbejder for at etablere fælles databaser vedr. genoptræningsforløbene med henblik på effektmåling og kvalitetsudvikling. Der sker en opfølgning ved afrapportering til DAK i En gang årligt foretager de lokale samordningsfora kontrol af, om informationerne om genoptræningstilbud er tilgængelige, opdaterede og fyldestgørende på Afrapportering sker i de lokale samordningsforas årsrapport til sundhedskoordinationsudvalget og de respektive parter, herunder Følgegruppe for genoptræning. 4.5 Monitorering og opfølgning: Behandlingsredskaber og hjælpemidler Følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler Den tværsektorielle følgegruppe for behandlingsredskaber og hjælpemidler har til opgave at følge udviklingen på området for behandlingsredskaber og hjælpemidler. Målepunkter - Følgegruppen ajourfører Casekatalog: Regionen og kommunernes ansvarsfordeling i forhold til behandlingsredskaber og hjælpemidler i Region Syddanmark (bilag 1), hvoraf arbejdsdelingen mellem region og kommuner for tilvejebringelse af hjælpemidler og behandlingsredskaber fremgår. Casekataloget udbygges med relevante principielle cases, som kan hjælpe til daglig afklaring af arbejdsdeling og ansvar imellem kommunerne og regionen. Følgegruppen sikrer efter hvert ordinært møde opdatering af casekataloget på - I forbindelse med evalueringen af SAM:BO skal det vurderes, om forløbsplanerne forholder sig til patientens behov for hjælpemidler og behandlingsredskaber. - I forbindelse med den regionale del af den landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser (LUP) søges indarbejdet spørgsmål omkring hjælpemidler. - De lokale samordningsfora følger og sikrer kvaliteten af leveringstider, behandlingsredskabernes/ hjælpemidlernes funktion, udlevering og tilbagelevering af behandlingsredskaber/hjælpemidler. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

165 Monitorering og opfølgning: Forebyggelse og sundhedsfremme Ansvaret for opfølgningen af målepunkter på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet varetages af de lokale samordningsfora. Parterne aftaler i fællesskab, hvordan der kan følges op på det kvantitative og kvalitative indhold i udarbejdede henvisningsmeddelelser, f.eks. gennem audits. Målepunkter - En gang årligt foretages en kontrol af om informationerne om kommunernes og sygehusenes forebyggende tilbud er tilgængelige, opdaterede og fyldestgørende på Monitorering og opfølgning: Mennesker med sindslidelser De lokale psykiatriske samordningsfora sikrer drøftelse af og opfølgning på monitorering af de tværsektorielle patientforløb inden for sundhedsaftalerne samt dialog om øvrige snitflader og aktuelle problemstillinger. Målepunkter Den Danske Kvalitetsmodel - Utilsigtede hændelser Alle rapporterede utilsigtede hændelser, der går på tværs af sektorer dagsordenssættes på hvert psykiatrisk samordningsforums møder (alvorlige hændelser, der kræver øjeblikkelig handling, skal håndteres af parterne i umiddelbar forlængelse af hændelsens indtræffen). - Journalaudit på henvisning, indlæggelse og udskrivning Der monitoreres på o Indhold af henvisning, jf. aftalte retningslinjer på hvert af de psykiatriske områder børne- og ungdomspsykiatri, demens samt øvrig psykiatri o Udsendelse af kvitteringsskrivelse til patienten inden for lovgivende tidsramme o Tid tilbudt patienten i henhold til aftalt retningslinje o Indhold og udsendelse af epikrise inden for lovgivne tidsramme Tilfredshedsundersøgelser - Patientens oplevelse af samarbejde mellem sektorerne - Patientens oplevelse af, at der videregives relevant information omkring opfølgning til kommunen ved udskrivelse Dialog om intervention over for patienter med sundhedsmæssig risiko UDKAST TIL GRUNDAFTALER Grundaftale om kvalitet og opfølgning

166 68 Definitioner og henvisninger til begrebsforklaringer i grundaftalen For ord og begreber der er forklaret i grundaftalen, henvises til pågældende afsnit. For øvrige ord og begreber er anført en så vidt mulig national definition eller beskrivelse. Grundaftale Afsnit Eller definition Administrative Kontaktforum, Det Værdier, samarbejde og organisering 1.2 Aktivitetsbestemt medfinansiering Deling af information om økonomi og 3. kapacitet Alvorligt syge og døende Indlæggelses- og udskrivningsforløb 5. Ambulant genoptræning Genoptræning 1.3 Behandlingsredskaber Behandlingsredskaber og hjælpemidler Børn i familier med sindslidende Mennesker med sindslidelser 9 Børne- og ungdomspsykiatri Mennesker med sindslidelser 7.3 Casekatalog Behandlingsredskaber og hjælpemidler 1.3 Demensområdet Mennesker med sindslidelser 7.4 Egenomsorg Egenomsorg er et udtryk for individets evne til at håndtere symptomer, behandling, psykiske og psykosociale konsekvenser samt forandringer, som følge af at leve med en kronisk sygdom. Egenomsorg er en sundhedsaktivitet, som en patient eller anden borger udfører for at forebygge sygdom og fremme egen sundhed. Kilde: Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed, Sundhedsstyrelsen, Forebyggelse Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at forhindre opståen og udvikling af sygdomme, psykosociale problemer, eller ulykker og dermed fremmer folkesundheden. Kilde: Sundhedsstyrelsen: Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Fælles akutmodtagelse (FAM) Indlæggelses- og udskrivningsforløb Mennesker med sindslidelser Fælles udskrivningsplanlægning Indlæggelses- og udskrivningsforløb 3.2 Færdigbehandling Når patientens tilstand er stationær, og yderligere forbedringer af tilstanden ikke kan forventes ved fortsat sygehusbehandling, er patienten færdigbehandlet. Det er en lægelig vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvornår patienten er færdigbehandlet. Afgørelser heraf foretages af lægen på det pågældende sygehus. Kilde: Vejledning om genoptræning, Indenrigs- og sundhedsministeriet og Socialministeriet, 2004 Fødeplanen Indlæggelses- og udskrivningsforløb 4. Genoptræning Genoptræning efter sundhedsloven og serviceloven defineres som en målrettet og tidsafgrænset samarbejdsproces mellem en patient/borger, eventuelt pårørende og personale. Formålet med genoptræning er, at patienten/borgeren opnår samme grad af funktionsevne som tidligere eller bedst mulig funktionsevne; bevægelses- og aktivitetsmæssigt, kognitivt, emotionelt og socialt. Kilde: Vejledning om træning i kommuner og regioner, december 2009 Genoptræningsforløbsbeskrivelser Genoptræning 4.1 Genoptræningsplanen Genoptræning 1. Hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler UDKAST TIL GRUNDAFTALER Definitioner og henvisninger til begrebsforklaringer i grundaftalen

167 69 Grundaftale Afsnit Eller definition It-strategien It, telemedicin og velfærdsteknologier 2. Kontaktperson Genoptræning 2.1 Korrespondance-kommunikation It, telemedicin og velfærdsteknologier 4 Kronisk sygdom Indsats for personer med kronisk sygdom Kvalitetsmodel, den danske Kvalitet og opfølgning 2. Kvalitetsmodel, kommunale Kvalitet og opfølgning 2. Kvalitetsstrategi Kvalitet og opfølgning 4.1 LEON-princippet Indlæggelses- og udskrivningsforløb 1. Livsstilssygdomme hos Mennesker med sindslidelser 11 mennesker med sindslidelser Lokalt samordningsforum Værdier, samarbejde og organisering 1.3 MedCom standarder En kommunikationsstandard bruges til ensrettet dataudveksling mellem IT-systemer. Der skal være enighed om, hvad der udveksles, hvordan det udveksles og hvilket format, standarderne sendes i. Standarder har den betydning, at alle udveksler data på samme måde, hvorved forskellige systemers data bliver kompatibelt. MedCom er et samarbejde mellem myndigheder, organisationer og private firmaer med tilknytning til den danske sundhedssektor. Meddelelsesbaseret It, telemedicin og velfærdsteknologier 3.1 kommunikation Misbrug Mennesker med sindslidelser 7.2 Monitorering Kvalitet og opfølgning 4.2 Patientens Plan Indsats for personer med kronisk sygdom 4. Patientforløbsprogrammer Indsats for personer med kronisk sygdom 5. Patientrettet forebyggelse Patientrettet forebyggelse er en indsats med det formål at forebygge, at en sygdom udvikler sig yderligere og at begrænse eller udskyde eventuelle komplikationer. Målsætningen for patientrettet forebyggelse er at optimere patientforløbene og sætte den enkelte patient i stand til at tage bedst mulig vare på sig selv. Det forudsætter, at den enkelte patient i videst muligt omfang får de kompetencer, den nødvendige viden og de nødvendige færdigheder til at tage vare på eget helbred og udøve en god egenomsorg, fx gennem rehabilitering, patientuddannelse og genoptræning. Målgruppen for den patientrettede forebyggelsesindsats er afgrænset til personer med en lægediagnosticeret sygdom. Patientuddannelse Patientuddannelse er en samlet betegnelse for de aktiviteter, der foregår i uddannelsesprocessen af patienter med kronisk sygdom. Patientuddannelse defineres som strukturerede forløb typisk i hold af patienter med det formål at øge patienternes livskvalitet og handlekompetence i forhold til deres sygdom. Der skelnes mellem sygdomsspecifik og generel patientuddannelse Patientuddannelse, generel Generel patientuddannelse er en formidling af erfaringer og viden om det at leve med en kronisk sygdom, der går på tværs af diagnoser. Formidlingen kan varetages af sundhedsprofessionelle eller af undervisere, som selv er patienter. Eksempel på patient underviser patient patientuddannelse er det af Sundhedsstyrelsen anbefalede Stanford-program. UDKAST TIL GRUNDAFTALER Definitioner og henvisninger til begrebsforklaringer i grundaftalen

168 70 Grundaftale Afsnit Patientuddannelse, sygdomsspecifik Eller definition Sygdomsspecifik patientuddannelse er en formidling af specifikke forhold vedrørende den konkrete sygdom, eksempelvis hjertesygdom, diabetes, KOL etc. Formidlingen indgår som et led i behandlingen og rehabiliteringen af kronisk syge og varetages af sundhedsprofessionelle med faglig og pædagogisk baggrund. Indholdet kan omfatte specialiserede sygdomsspecifikke elementer og elementer af mere generel karakter. Praksiskonsulentordning Værdier, samarbejde og organisering 2.3 PSP-samarbejde Mennesker med sindslidelser 2.3 Psykiatrisk samordningsforum Værdier, samarbejde og organisering 1.3 Regime Rehabilitering Lægeligt fastsatte retningslinjer for hvilke bevægelser en nyopereret ortopædkirurgisk patient må og ikke må foretage, for ikke at forringe behandlingsresultatet. Eksempler på patienter der skal følge et regime, kan være patienter med instabile fracturer, ryg opererede patienter, patienter med bækkenfraktur, hvor patienten ikke må støtte på benet. Eller patienter med skulderfrakturer, hvor patienten først må begynde at træne efter en behandlingsplan lagt af operatøren. Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Kilde: Rehabilitering i Danmark Hvidbog om rehabilitering. MarselisborgCentret, SAM:BO Indlæggelses- og udskrivningsforløb 3. Samarbejdsaftale for det Mennesker med sindslidelser 7.1 psykiatriske område Snitflade mellem almen og Genoptræning 3. specialiseret genoptræning Specialiseret ambulant Genoptræning 3. genoptræning Stratificering Indsats for personer med kronisk sygdom 3. Sundhedsfremme Sundhedsrelateret aktivitet, der søger at fremme den enkeltes sundhed og folkesundheden ved at skabe rammer og muligheder for at mobilisere patienters og andre borgeres ressourcer og handlekompetence. Kilde: Sundhedsstyrelsen: Terminologi Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed Sundhedskoordinationsudvalget Værdier, samarbejde og organisering 1.2 Tilknytningsprincip Behandlingsredskaber og hjælpemidler 1.2 Tovholder Indsats for personer med kronisk sygdom 2 Varsling af udskrivning Mennesker med sindslidelser VisInfoSyd Værdier, samarbejde og organisering 2 UDKAST TIL GRUNDAFTALER Definitioner og henvisninger til begrebsforklaringer i grundaftalen

169 Bilag: 7.3. Høringsbrev grundaftale Udvalg: Sundheds- og Forebyggelsesudvalget Mødedato: 17. juni Kl. 16:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /10

170 SYDDANMARK Kommuner i Region Syddanmark Regionsrådet Praksisudvalget v. sekretariatet Region Syddanmark, Sundhedsområdet, Afdelingen for Kommunesamarbejde Kontaktperson: Niels-Erik Aaes Niels-Erik.Aaes@regionsyddanmark.dk sundhed@regionsyddanmark.dk Direkte tlf Fælleskommunalt Sundhedssekretariat Kontaktperson: Gitte Duelund Jensen gdj@vejenkom.dk Tlf Kontaktperson: Bruno Langdahl blan@vejenkom.dk Tlf april 2010 J.nr. 09/33 Høring vedrørende Sundhedskoordinationsudvalgets generelle udkast til sundhedsaftaler (grundaftalen) Sundhedskoordinationsudvalget har i henhold til Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler 3 stk. 1 udarbejdet generelt udkast til de sundhedsaftaler, der efter sundhedslovens 205 skal indgås mellem regionen og de enkelte kommuner i regionen. Grundaftalen danner den overordnede ramme for den samlede sundhedsaftale, som regionsrådet og den enkelte kommunalbestyrelse indgår. Udkast til grundaftale for sundhedsaftalerne udsendes hermed til aftaleparternes bemærkninger. Svarfrist Høringssvar bedes indsendt senest onsdag den 30. juni Høringssvar indsendes elektronisk på Visionen Fælles Sundhed Udkastet til grundaftale for sundhedsaftalerne tager udgangspunkt i visionen, Fælles Sundhed. Fælles Sundhed er en del af Sundhedskoordinationsudvalgets generelle udkast til sundhedsaftaler, og den udgør en overligger for de øvrige aftaler. Visionens temaer og initiativer er således afspejlet i det samlede aftaleudkast. Sundhedskoordinationsudvalget ønsker i forbindelse med høringen at invitere formand samt næstformand fra hver kommunes politiske udvalg med ansvar for sundhedsaftaleområdet til konference om Fælles Sundhed onsdag den 2. juni 2010 fra kl I programmet afsættes der tid til et møde for de kommunale deltagere om den videre sundhedsaftaleproces. KKR-Syddanmark behandler desuden visionen Fælles Sundhed på sit møde samme dag, den 2. juni 2010, kl. 10. KKR s formand vil deltage på Sundhedskoordinationsudvalgets konference om eftermiddagen. Grundaftaleudkastets opbygning Grundaftaleudkastet er bygget op med dels en række tværgående temaaftaler, dels aftaler på de obligatoriske indsatsområder, som er fastsat i bekendtgørelsen om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler. Der er udarbejdet udkast til tværgående temaafsnit for områderne Værdier, samarbejde og organisering; Deling af information om økonomi og aktivitet; Tværsektoriel anvendelse af it, telemedicin og velfærdsteknologi og Indsats for personer med kronisk sygdom. 1

171 SYDDANMARK De obligatoriske indsatsområder er Indlæggelses- og udskrivningsforløb; Genoptræning; Behandlingsredskaber og hjælpemidler; Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse og Indsatsen for mennesker med sindslidelser. Der vil blive udarbejdet en aftale på indsatsområdet Utilsigtede hændelser. Aftalen vil blive udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe, der nedsættes når Sundhedsstyrelsens vejledning om arbejdet med utilsigtede hændelser i primærsektoren foreligger. Denne grundaftale vil blive indarbejdet i det samlede materiale, inden det forelægges til endelig godkendelse efter høringsfasen. Aftaleudkastet afsluttes med den tværgående aftale om Kvalitet og opfølgning, som blandt andet opsamler initiativer om monitorering og opfølgning af de øvrige aftaleområder. Som følge af de lempede formkrav i Sundhedsstyrelsens vejledning om sundhedsaftaler har det været muligt at flytte en mængde detaljerede bestemmelser i grundaftalen til bilagsmaterialet. Der vedlægges en særskilt oversigt over bilag til grundaftalen, hvor links til de respektive bilag fremgår. Som vejledning vedlægges endvidere et notat der i hovedtræk gennemgår forskellene mellem den nugældende grundaftale og udkastet til grundaftale for Opsamling på høringsfasen Sundhedskoordinationsudvalget forestår tilretningen af grundaftalen på baggrund af de indkomne høringssvar og godkender det tilrettede grundaftaleudkast ultimo september/primo oktober Den videre samarbejdsproces for sundhedsaftalerne Samarbejdet fra høringsfasens afslutning til vedtagelsen af sundhedsaftalerne omfatter følgende trin: Udarbejdelse af forslag til specifikke aftaler I forlængelse af grundaftalerne skal der udarbejdes specifikke aftaler, såvel på sygehusniveau som for de enkelte kommuner. Forslag til specifikke aftaler udarbejdes af sygehusene og kommunerne i fællesskab og afstemmes i de lokale samordningsfora. Forslag til specifikke aftaler skal sendes til regionens sundhedsstab senest 15. september. Politisk forhandlingsrunde om forslag til sundhedsaftaler I perioden medio oktober ultimo november 2010 foregår forhandlinger mellem hver enkelt kommune og regionen om det samlede forslag til sundhedsaftale. Politisk behandling af samlede sundhedsaftaler i kommunalbestyrelser og regionsråd Efter tilretning på grundlag af forhandlingsrunden vil sundhedsaftalerne kunne forelægges til vedtagelse i kommunalbestyrelser og regionsråd i december 2010-januar Herefter skal sundhedsaftalerne indsendes til Sundhedsstyrelsens godkendelse senest 31. januar Sundhedskoordinationsudvalget ønsker på forhånd at kvittere for høringsparternes bidrag til at skabe det bedst mulige fremadrettede samarbejdsgrundlag mellem kommuner, praktiserende ydere og sygehuse i Region Syddanmark, idet udvalget anerkender det store arbejde, der med høringen af det omfattende materiale pålægges høringsparterne. Venlig hilsen Bo Libergren Formand for Sundhedskoordinationsudvalget Jane Jegind Næstformand for Sundhedskoordinationsudvalget 2