HOLMEN SOGNS UDFLYTTERBØRNEHAVE

Transkript

1 HOLMEN SOGNS UDFLYTTERBØRNEHAVE

2 Årsplan g pædaggiske læreplaner Indhldsfrtegnelse: Velkmmen 3. Bestyrelse g frmål 3. Adresse 4. Nrmering 4. Dagens rytme 4. Naturen mkring s 5. Pædaggikken 6. Det Pædaggiske samarbejde 9. Pædaggiske læreplaner 9. Dkumentatin 15. Evaluering 16. Frældresamarbejde 16. Frældrehåndbg 18. 2

3 "Stenbrens børn har brug fr lys g luft". Velkmmen til børn g frældre i Hlmens Sgns Udflytterbørnehave. Vres Udflytterbørnehave blev prettet i 1975 på initiativ af den daværende bestyrelse fr Hlmens Sgns Menighedsbørnehave. Sm der skrevet std i kirkebladet fra indvielsen: "Stenbrens børn har brug fr lys g luft". De tanker faldt i tråd med Clara Hauch s, sm var børnehavepædagg. Hun ejede gdset Mørdrupgård, sm ligger ved Bure sø. Hun havde bestemt: At nget af jrden skulle kmme Københavnerbørn til gde". Det er årsagen til at "Hlmen" i dag ligger sammen med t andre udflytterbørnehaver "Skjld" g "Blkhuset" på Mørdrupsgårds jrd ved Krgenlund skv. Børnehaven er en selvejende institutin med en bestyrelse, der består af 5 medlemmer, hvr af de tre er frældrevalgte. Frmanden g det andet medlem er udpeget af menighedsrådet ved Hlmens kirke, g er selvsupplerende. I vedtægterne fr børnehaven lyder 1 således: FORMÅL DEN SELVEJENDE INSTITUTIONS NAVN ER HOLMENS SOGNS UDFLYTTERBØRNEHAVE, DENS HJEMSTED ER KØBENHAVNS KOMMUNE. INSTITUTIONEN ER TILSLUTTET Børneringen INSTITIONENS FORMÅL ER I SAMARBEJDE MED BØRNENES HJEM OG PÅ ET KRISTEN GRUNDLAG, At UDFØRE ET BØRNEARBEJDE, DER GIVER BØRNENE DE BEDST MULIGE UDVIKLINGSBETINGELSER. 3

4 Børnehavens adresse: Hlmens Sgns Udflytterbørnehave Rsenlundvej Lynge Tlf Opsamlingssted: Havnegade København K Tlf Hjemmeside: hsub.mn.net Børnehaven åbner i psamlingen kl Kl præcis, kører bussen til Lynge. Vi er tilbage i Havnegade kl Opsamlingen lukker kl Børnehaven er nrmeret til 46 børn fra 3-6 år frdelt på t aldersintegrerede stuer med 23 børn på hver. Stuerne kalder vi RØD OG BLÅ. Det pædaggiske persnale består af: 1 leder, 1 suschef, 4 pædagger g 1 lønnet studerende. Desuden er der ansat 1 køkkenassistent, rengøringspersnale g en gårdmand. DAGENS RYTME. Busturen er en selvfølgelig del af vres hverdag, g både børn g vksne prøver at udnytte tiden bedst muligt: Børnene laver aftaler med hinanden, de vksne giver beskeder videre til hinanden g planlægger dagen. Der bliver snakket, leget g sunget. Ca. Kl kmmer vi til børnehaven i Lynge. Mrgensamling: I børnehaven frdeler vi s på de t stuer rød g blå, g hlder samling. Samlingens længde varierer. Det kmmer an på, hvad indhldet er. Vi har altså ingen fast dagsrden, men sm regel taler vi m, hvem der mangler i dag. Vi synger, frtæller histrier, laver rytmik eller drama. Vi viser nget, vi har med hjemmefra eller snakker. Frmiddag: Vi deler s p i mindre grupper. Ngle tager på tur i skven, til søerne eller bndegården. Andre leger på legepladsen, bager, maler, passer geder sv. Frksttid: Vi spiser frkst kl. Ca Børnene skiftes til at dække brd. Vi lægger vægt på, at frksten fregår i en rar g anerkendende atmsfære. Ngle er måske på madpakketur eller spiser i deres nye hule. Om vinteren er det stilletid indendørs fr de stre børn g fr hvilerne der ikke er faldet i søvn. 4

5 Når de vksne har hldt fælles kaffepause, spiser vi frugt, leger g rydder p. Kl går vi i garderberne g pakker vres ting. Bussen henter s kl g vi er tilbage i Havnegade kl Vres rammer g betingelser. NATUREN OMKRING OS. Vi br på landet g har ptimale muligheder fr udendørs liv. Vi har vres eget meget stre udeareal, indrettet til leg g bevægelse. Med sandkasser, gynger g cykelsti. Bakker til at klatre p af g nedad. Klatretræer, køkkenhave, legehuse, gedefld, vandpst g bålplads. Bålhytte med udekøkken. Vi ligger p til skv, mse, åer, marker, gammeldags bndegård. Vi ser køerne på marken. Vi kan gi hestene æbler g græs. Vi skiftes til at sørge fr at give småfuglene fder. Der er gedefamilier, sm skiftevis sørger fr at gederne bliver passet. I køkkenhave sæsnen er der gså køkkenhavefamilier, sm sørger fr at gøre køkkenhaven klar, luge, grave g høste. Vi går, løber, cykler gennem skven til Buresø fr at bade. Vi snitter g saver i grene. Naturen er vres sanse, mtrik, fantasi g pdagelsesrum. Vi lægger str vægt på, at bruge udendørs livet i al slags vejr. Vi kmmer fra byen, med vres vaner. Nu skal vi lære at færdes i naturen. De små børn skal f.eks. lære at løfte benene, når vi bevæger s henver skvbunden udenfr stierne! Det er dejligt at se, hvr hurtigt de lærer at klatre p af en stejl skrænt, når de har prøvet det ngle gange. Vi går lange ture med madpakker g små ture på de små børns betingelser. Vi kender en masse steder, sm har frskellige kvaliteter g udfrdringer. Vi har eks. Bndegården, stre g lille Trldehøj i skven g heksens hus ude på marken. Vi følger årstiderne g kender deres muligheder: Vinteren - med sne til at kælke på, ned ad små g stre bakker. Lave snemænd g sneblde, skøjte på den tykke is på vandpytter g Buresø. At gå på de frsne blade sm ligner crnflakes med sukker på Fråret - planlægge hvad der skal være i vres køkkenhave g købe frø i Lynge g sige gddag igen til regnrmene, når vi graver i køkkenhaven. Plukke anemner g smage på nyudsprungne bøgeblade samt skvsyre. 5

6 Smmeren tage til Buresø g bade, at lege med vand g mudder. Opdage frskellen på insekter g smage på smmeræblerne. Efteråret høste i vres køkkenhave, spise nødder fra vres nøddetræ, samle bg, agern g kastanjer. Se naturen frandre sig g pdage svampene, der pludselig dukker p. Vi bruger vres krp, sanser g nysgerrighed. Vi undres sammen ver, hvad vi finder: Et spr i sneen, fugle-fjer, skvsnegle, biller, myretuer, en død mus, sm vi begraver, en grankgle der måske er spist af en mus eller egern? Og små hjrtelrte. Trykker på balsaminerne, så frøene springer til alle sider. Herigennem vækkes vres nysgerrighed, frtrlighed g kærlighed til naturen. DYREHOLD I BØRNEHAVEN. Geder i flden fran skven Vi har 4 navngivne geder, sammen med vres nabbørnehave Skjld sm børnene skiftes til at hjælpe med at passe. PÆDAGOGIKKEN Intet i livet er statisk, alt udvikler sig g frandres, ligeså pædaggikken. Vres pædaggik er hele tiden under udvikling. Gennem pædaggernes iagttagelser g refleksiner, gives nye handlemåder, der bevarer g højner kvaliteten i det daglige liv. De fagpersner, vi læner s p af, er den nrske frsker Berit Bae, der hele sit arbejdsliv har frsket g frsker i bl.a anerkendende relatiner. Psyklgen Per Schultz Jørgensen g pædaggen g psyklgen Margrethe Bruun Hansen. Vres grundhldning er, at pædaggerne har ansvar fr: At give msrg, ved at være nærværende, at have indføling g indlevelses evne. At kende børns udviklingstrin g støtte dem i at være selvstændige, så de undgår indlært hjælpeløshed At finde frem til det enkelte barns behv. At være i børnehøjde, at øve sig i at se det børnene ser g det de er ptaget af. At se, læse g frstå barnet 6

7 At skabe anerkendende relatiner til det enkelte barn. At møde barnet, så det mærker sin egen selvfølelse. At det enkelte barn skal kunne trives her. At være grænsesættende. At arbejde frem imd en anerkendende måde, at være sammen på. At møde barnets eventuelle usikkerhed eller angst fr visse ting - frstå, anerkende g hjælpe det igennem. At skabe rum g rammer fr børnene, således at: Leg g fantasi kan udvikle g barnets selvvirksmhed kan udflde sig. Barnet kan øve sig i at deltage i et fællesskab, være scial g føle samhørighed. Barnet leger g lærer, Udvikling af venskaber kan ske. Barnet kan udvikle sin individualitet. Barnet skal møde værdier sm: Her skal være glæde Vi skal ha det sjvt sammen Vi skal ha det hyggeligt Her er ikke travlt ikke stress Gensidig respekt Her er tid g plads til frdybelse - ikke unødvendige afbrydelser. Vksne, der er ptaget af børnenes liv. Vres mål g håb fr børnene: At de møder tillid g føler tryghed, så de kan være sig selv. At de bliver selvstændige individer, sm er selvhjulpne. At de kan tage ansvar fr egen handling g tager aktiv del i egen hverdag. Vi har den plads,den erfaring,de muligheder g udfrdringer, sm børn har glæde af, derfr mener vi, at de skal have lv at blive i børnehavens legeland så længe sm verhvedet muligt. Når man bliver større i børnehaven bliver man kulturbærer. Man bliver den, der f.eks. kan frtælle de yngre børn m vres særlige begivenheder: Hvrdan er det at være på klni?, m juletraditiner, bade i søen, arrangere lege sv. At vise børnehaven frem fr nye gæster. Sidst men ikke mindst, være guide, i, den daglige kultur. De børn der er mdne til det, er tiltider gså med til at hjælpe de små 3 årige såsm: at stille madkassen i køleskab, pakke tasken, stille hjemmesk på plads, samt andre små ting. De største børn skiftes gså til at vaske brde g feje. De samarbejder t g t, sammen med en pædagg m at gøre rød stue klar efter frkst. Vi har sm mål, at vres børn, når de frlader børnehaven har: 7

8 Leget med vand g mudder Klatret i træer Gået mange kilmeter Lavet bål Badet i søen Knyttet sciale kntakter Kælket ned af små g stre bakker Lært at cykle g været på cykeltur Da vres gamle Bamse kylling hus sænkede brædderne efter lang tr tjeneste, har vi købt en lille isleret skurvgn i stedet. Den bliver brugt til de største børn. Dette gøres efter tid g behv, hvr en lille gruppe, sammen med en vksen, laver aktiviteter, der spænder ver frskellige emner på deres aldersniveau, såvel kreative sm intellektuelle. Aktiviteterne kan være: Ord lyde rim Tal - Miniløk - vendespil -andre spil, mm. Vi taler m vejret, ugedage, måneder g år. Vi øver børnene i: Ikke at snakke hele tiden. At række fingeren p, når det er nødvendigt. At hjælpe hinanden. At kunne vente. At kunne klippe g hlde på en blyant. At kunne tåle at tabe g vinde i spil. At være en/gd kammerat Det pædaggiske samarbejde Persnalets samarbejde består af: - dagligdagens små møder g i de planlagte persnale-møder af 2. uge. - Desuden har vi årligt i nvember Pædaggiske dage g m fråret en pædaggisk dag Ved persnale-mødet har vi en fast dagsrden. Den består af bl.a. følgende punkter: - Gdkendelse af referat fra sidste møde. 8

9 - Pædaggisk emne. - Børn: Det enkelte barns trivsel i børnehaven bliver belyst. - Referat af frældre-samtaler g andre møder. - prblemstillinger vi arbejder med i børnehaven. - Studerende: De studerende frtæller m deres trivsel, pgaver - Evaluering af pædaggiske frløb. Vi ved det er vigtigt, de vksne har det gdt sammen! Ved de Pædaggiske dage samles alle pædagger g studerende med vernatning. Vi arbejder med et givet pædaggisk tema, sm vi her kan arbejde i dybden med. Vi har et fast punkt, hvr vi kmmer rundt m alle vres børn. Vi har en planlagt tidsplan fr hele frløbet. Vi arbejder med frskellige evalueringsmetder. Persnalet: Vi har valgt kun at være pædaggisk uddannet persnale. Udver leder g suschef er vi 4 pædagger, en køkkenhusalf g en gårdmand. Desuden er vi uddannelsesinstitutin g mdtager studerende. Pædaggiske Læreplaner i Hlmen Sgns Udflytterbørnehave. Hvad kendetegner vres børnehave? Beliggenheden midt i naturen er vres stre frce. Vres uderum er vres vigtigste rum, det er her vi er i al slags vejr. Vi har en str g varieret naturlegeplads, med blandt andet gedefld, køkkenhave, bålpladser, frugt g klatretræer, bakker, gynger, sandkasser g vandpst. Derudver har vi en sti til cykler g gcarts. Vi bruger gså den mkringliggende natur (skv, badesø, besøg på bndegård) året rundt, til frskellige ture. Dette gør, at børnene i høj grad får kendskab g frtrlighed med naturen. Vres traditiner. Vi har faste fællesaktiviteter året rundt: Fastelavn med eget udklædnings-værksted, fælles børnevernatning, klni, fælles familie vernatning i telte g mange fælles jule- aktiviteter. Ca.2 gange m året går vi til teaterfrestillinger. Vi fejrer barnets fødselsdag ved flagstangen med sange g barnet deler nget ud. Barnets sidste dag i børnehaven får gså særlig pmærksmhed. De pædaggiske læreplaner stiller krav m, at vi arbejder med følgende 6 lærings temaer: 9

10 1. Barnets alsidige persnligheds udvikling. Persnlige kmpetencer 2. Sciale kmpetencer 3. Sprg 4. Krp g bevægelse 5. Naturen g naturfænmener 6. Kulturelle udtryksfrmer g værdier Desuden: Udsatte børn Dkumentatin De pædaggiske læreplaner skal gså sikre barnet får en harmnisk vergang til dets næste institutin eksempelvis sklen. Vres praksis: Sm persnalegruppe har vi diskuteret hvr g hvrdan de 6 lærings-temaer er tilstede i vres pædaggiske arbejde. Sm eks. kan det fælles måltid rumme alle de 6 temaer! Naturen giver vide rammer fr børnenes lege. I bl.a. legen udvikler barnet de persnlige g sciale kmpetencer. Færden i naturen udvikler i høj grad børnenes mtrik. Mestring af særlige færdigheder, så sm cykelstunts ned ad bakken, avanceret kælkning, træklatring, giver barnet en glæde g tilfredshed, sm styrker den persnlige kmpetence g sammen med andre børn den sciale kmpetence. Sprget udvikles ved bl.a. højtlæsning. Vi har en stund hver dag i hver aldersgruppe med dette. Ngle af pædaggerne er gså gde til frtælle- histrier. Ved vres mrgensamling er det tit børnenes små frtællinger m plevelser i deres liv, sm er i fkus. Vi lægger vægt på dialg med børnene. Kulturelle udtryksfrmer findes bl.a. Når børnene tegner g male. Vi synger til mrgensamling g i bussen. Når vi er på klni, er der altid en tema/legedag, hvr fantasien bliver udfrdret. Og så giver fejringen af jul g fastelavn kendskab til f.eks. vres fælles kultur. Kulturelle aktiviteter finder vi gså i vres køkken. Her har vi løbende små grupper af børn, sm bager bller. Det enkelte barns trivsel g udvikling undersøger vi løbende ved årlige frældresamtaler g ved behv. 10

11 På vres persnalemøde har vi altid sm fast punkt 3-4 børns udvikling i fkus. Vi frtæller hinanden, hvrdan vi plever barnet g hvad det enkelte barn måske har brug fr. På de årlige pædaggiske dage har vi sm fast punkt, det vi kalder scimatrix. Børnehaven kan henvise til tale-hørelærere/pædagg fr de børn, der har brug fr særlig sprgstimulering. Desuden skal vi henvise til specialpædaggisk bistand igennem PPR (Pædaggisk Psyklgisk Rådgivning) i Distrikt indre By, hvr der gså er ansat psyklger til småbørnsmrådet. VORES SÆRLIGE FOKUSPUNKTER I PÆDAGOGIKKEN I VORES DAGLIGE ARBEJDE MED BØRNENE. De sidste 7 år vi har arbejdet med begrebet anerkendende relatiner inspireret af Berit Bae. Vi har valgt at have fkus på, hvrdan vi får indarbejdet en anerkendende måde at være sammen på. BARNETS ALDSIDIGE PERSONLIGHEDS UDVIKLING: Vi vil udvikle selvværd g selvtillid. Vedhldenhed, selvhjulpne g selvstændige børn, der kan gøre pmærksm på egne behv. Alle børnene skal trives. Kunne tackle knflikter g være en del af fællesskabet. Metde: Vi arbejder med anerkendende relatiner. Giver tid til, at børnene selv kan klare bl.a. at deltage i lege, løse knflikter, med en pædagg på sidelinjen. Vægter betydningen af børns kammeratskaber. SOCIALE KOMPETENCER: Vi vil udvikle empati, scial ansvarlighed g medbestemmelse. Så de kan indgå i de kulturbestemte spilleregler. At indgå i børnegruppen g legen. At få psitiv pmærksmhed. At kunne vente på tur g frstå hvrfr. Løse knflikter. 11

12 Hvrdan er man en gd kammerat? At kunne indgå i et fællesskab Metde: Vi har aldersintegrerede stuer. Fkus på m børnene kan mærke deres persnlige grænser g behv bliver taget alvrligt. At de større børn hjælper de nye små børn i dagligdags ting, i den mfang de kan magte. Give tid g rum til legen. Pædaggerne hjælper børnene med at sætte rd på g løse de knflikter, de har med hinanden. Børnene klarer så vidt muligt knflikterne selv, g bliver hjulpet af en pædagg hvis de ikke kan. Mrgensamling hver dag. Hvr vi bl.a. synger, laver teater g laver sanglege. Fra leg til knflikt til leg igen 4 børn leger i Blå hvilerum med puder. Jens klager ver de andre børn driller. Selvm jeg hjælper, er det svært fr Jens at kmme helt ind i legen. Jens siger at de andre vil slå. Jeg samler de 4 børn g hører deres versin g de snakker videre m hvrdan de kan gøre fr at løse prblemet der er pstået. Mens de snakker har jeg stillet en masse kldser p på brdet g lige så stille begynder de alle 4 at lege med kldserne samtidig de taler m det der er sket. De får snakket færdigt g alle 4 børn sidder g leger med kldser. SPROG: Sprglig pmærksmhed. Gentagelser g frnyelser. Støtte børnene i at eksperimentere. R til det indre sprg. Vekselvirkning mellem stimulering g pause. Metde: Histriefrtælling hver dag, enten plæsning eller fantasihistrier. Teater 2 gange m året. Samt diverse gratisarrangementer eks. Marinetteatret. Tid til børnenes egne lege, uden afbrydelse. Dialgen i det daglige. Mrgensamling. Eks. sange, teater g børnenes egne frtællinger. Bustiden er gd til børnenes indbyrdes dialg. Knfliktløsning. Pstkrt i bussen Et barn har været på ferie g der er kmmet et pstkrt fra hende. Krtet bliver læst højt p i bussen g alle hører m de ting hun har plevet på sin ferie. Næste dag har Peter sm er 4 år lavet sit eget pstkrt, med tegning g han har selv skrevet sit navn. Han har fået lidt hjælp af en vksen til at skrive m sine plevelser da han 12

13 var i Thailand fr 1 år siden. Han havde gjrt sig umage g pstkrtet blev læst p i bussen den dag. KROP OG BEVÆGELSE: Vi vil støtte børnene i at udvikle krppens funktiner, ved tilrettelagte g spntane aktiviteter. Fysisk sundhed g krppens beherskelse. Vi har et miljø, der befrdrer glæden ved, at bevæge sig. Vres fysiske rammer indehlder bl.a. skv, marker, søer, åer bakker m.m. Metde: Mtivere til udfldelse g aktivitet. Vi klatrer i træer, kravler på skrænter, cykler, bader, kælker, glider på is m.m. Mrgensamling, hvr vi bl.a. danser, laver rytmik g laver teater. Lærer de større børn regellege. Eks. banke bøf g alle mine kyllinger Arbejde i vres køkkenhave. Så, luge, vande g høste. Ture i naturen. Vi har thjulede cykler ppe i børnehaven, sm børnene cykler på. De parbejder en frtrlighed med cyklingen g efterhånden sm de mestre dette bliver interessen fr at kmme på længere cykelture vakt. Det kan være Buresø eller et andet sted i skven. På cykeltur i skven. Ngle drenge ville gerne på cykeltur i skven. Det havde regnet dagen før g der var stre vandpytter man kunne cykle igennem hvis man tg tilløb. Det var sjvt! Ind imellem måtte de pgive på grund af mudderet, g måtte trække cyklen igennem før de kunne stige p igen. Det ødelagde ikke glæden. NATUR OG NATURFÆNOMENER: Vi vil lære børnene rd g begreber fra naturens verden. Give dem kendskab g frtrlighed med naturen. Egen rlle i naturen. Bruge naturen sm, rum fr leg g fysisk aktivitet. Metde: Have relevant faglitteratur samt diverse udstyr. Sørge fr adgang til vand, sand g jrd. Udfrdrende legetøj.a. eks. trækasser g brædder. Varierende ture i naturen. Passe g drage msrg fr vres gedefld. Køkkenhaven, hvr børnene inddrages i hele prcessen. Tænder fte bål, samt laver mad på bålet. Se endvidere punkterne under Krp g bevægelse. Drager g krkdiller i skven Vi var i skven fr at finde stre pinde sm skulle bruges til at lave julegaver af. 13

14 Der blev fundet en masse pinde g der gik ikke lang tid før at pindene blev frvandlet til slanger, krkdiller g drager. Så var legen i gang g længe var børnene frdybet i deres leg.. KULTURELLE UDTRYKSFORMER: Vi vil give børnene kendskab g indsigt i frskellige kunstarter g musiske udtryksfrmer. Skabe et rum/miljø til det skabende arbejde samt til børnenes egen fantasi g lege. Metde: Tage i teatret, højtlæsning hver dag. Mrgensamling. Give tid til legen. Skabende arbejde såsm ler g maleværksteder. Mange rum ude g inde. Vi har mange billeder g plakater på væggene, sm børnene er meget ptaget af. Udklædnings tøj skaber Teater. Vres egne traditiner: Jul (Julebag, adventsspiral, en sanseplevelse; kirkebesøg, skrive breve til nissen på lftet, julehistrier, sange, julegaveværksted, pynt p m.m.). Fastelavn, hvr børnene kreerer deres egne dragter, maler fastelavnstønder g slutter af med fest fastelavnsmandag. Klni (6 dage i slutningen af juni). Børnevernatning, stuerne skiftes til at vernatte ppe i børnehaven, sm ptakt til klnien. Frældrevernatning, frældre g søskende kmmer en fredag i august, slår telte p g alle hygger til lørdag frmiddag. Fødselsdag, hejsning af flag.. Fastelavn i børnehaven Èn af de mange traditiner vi har i børnehaven er vres måde at fejre fastelavn på. Vi starter 3 uger før med at lave en fastelavnsbutik fyldt med udklædningstøj, parykker, stf g gammelt/aflagt tøj. Hverdag inviteres et barn til at gå på pdagelse i butikken sammen med en pædagg. Der prøves, klippes, kigges i spejl, tegnes, g pludselig er Peter blevet til en krkdille. Kstumet bliver lagt i en pse g gemmes i børnehaven til fastelavnsfesten. Fastelavnstønderne bliver gså malet fltte ugen p til festen. Fastelavnsmandag starter alle med at klæde sig ud g bliver sminket. Børnene er delt p efter alder. Når alle er klar kan fastelavnsfesten begynde. UDSATTE BØRN: Vi vil sikre, at alle børn trives. At hele persnalet er invlveret g ikke kun ngle få. Give børn, der ikke trives, den ptimale støtte. Fra integratin til inklusin. Det faste persnale er alle uddannede pædagger. 14

15 Metde: Vi laver en scimatrix mindst én gang årligt. Vi har et fast børnepunkt på persnalemøderne, her gennemgås alle børnene. Ved akut behv, får det enkelte barn et særskilt punkt på dagsrdenen. Vi samarbejder med frskellige instanser, eks. Tale-hørepædagg g psyklg (PPR.) Vi arbejder med en anerkendende g inkluderende pædaggik. DOKUMENTATION: Vi dkumenterer vres arbejde verfr mverdenen. Dkumentatinen er gså vres pædaggiske udviklingsredskab. Via undersøgelser g analyser kan vi udvikle den pædaggiske praksis. Til frældrene.a.: Frældremøder, frældresamtaler, daglige dagbgsblade (hvr dagen står beskrevet),hver anden måned udkmmer Hlmen nyt, ftplancher fra hverdagen, samt børnenes egne prdukter (f. eks. Malerier). Til børnene: Når de går ud af børnehaven, får de en persnlig ftmappe med sm minde. Pædaggernes: Vi evaluerer løbende på vres persnalemøder, hvr vi fte bruger matrixmdellen. Iagttagelser, scimatrix frtællinger af praksis. Vres egen dkumentatin er frtrlig. FOKUSPUNKTER FOR 2013 Anerkendende relatiner At skabe rum fr inkluderende fællesskaber Naturen ind i udflytterbørnehaven At stppe p i nuet 15

16 EVALUERING AF FOKUSPUNKTER FRA 2012 Vi har valgt at arbejde videre med ngle af vres fkuspunkter. Vi arbejder frtsat med, at være på vej i en anerkendende retning. Vi er kmmet tættere på kernen. Arbejdet med aktinslæring har hjulpet s på vej. Det med at stppe p i nuet, er blevet en del af vres praksis i hverdagen. Vi udvikler hele tiden den inkluderende praksis g arbejder frtsat med at skabe nye inkluderende fællesskaber. Børnemiljølven er implementeret i børnehavens praksis. Vi arbejder hele tiden med at fremme børnenes trivsel, udvikling g læring i et gdt fysisk, psykisk g æstetisk børnemiljø. Vi har udarbejdet en srg- g kriseplan. BUPL s Aktinslæringsprjektet var meget lærerigt at deltage i, - selvm det sluttede februar 2009 bruger vi stadig metden i de situatiner hvr vi gerne vil blive klgere på vres egen praksis. FORÆLDRESAMARBEJDET. Frældresamarbejdet på det frmelle g verrdnede plan fregår i Bestyrelsen, hvrtil der er valg 1 gang m året i frbindelse med peridens første frældremøde af i alt 2 årligt. Til det mere praktiske arbejde i frbindelse med fælles børn & frældre arrangementer har vi frældrerådet. Kvaliteten af samarbejdet mellem pædagger g frældre mkring det enkelte barn er vigtigt fr, at barnet har det trygt i institutinen. Den første tid er følsm fr både børn g frældre. Pædaggerne har indsigt g erfaring med nye børn g deres frældre. Her i Hlmen arbejder vi på at gøre indslusningen så tryg sm mulig. Der er selvfølgelig mange infrmatiner af praktisk art, sm i enhver institutin. Og lidt flere hs s på grund af vres vægt på udendørs livet. Vi har lavet en frældrehåndbg m bl.a. dette emne. ( side ) Tidligt i den nye peride i august/ september har vi et frældremøde fr nye frældre i psamlingen, hvr vi kmmer mkring spørgsmål fra frældrene g hvad vi ellers finder er vigtigt at frtælle m. 16

17 Den daglige frældrekntakt fregår i vres psamling. Hvis man sm frældre har nget særlig vigtigt g følsmt at tale m med en pædagg, kan man altid aftale tid til en samtale i psamlingen. Dette kan gså ske spntant, ved at vi flytter samtalen ud i vres samtalekøkken. Det er gså vigtigt at huske, at telefnen kan bruges til stre g små infrmatiner, altså at man altid kan ringe p til vres hus. Når barnet har været ca. 1 1/2 måned i børnehaven afhldes der en samtale. Udver denne første samtale hlder vi samtaler efter behv, minimum en gang m året. Hvis I sm frældre går fra hinanden får I hver sin pædagg at tale med. Vi har ansvaret fr den pædaggiske g psyklgiske linje i børnehaven. Dialg er baseret på åbenhed samt at du/i sm frældre kmmer til s, ansigt til ansigt hvis du/i er i tvivl m nget. Et frældrebesøg er en gd mulighed fr at pleve vres hverdag, når barnet har været ngen tid i børnehaven g kan vise dig rundt. Dette er nget særligt fr ens barn. Her skal daten bare aftales i frvejen. Løbende infrmatin m livet i børnehaven, er i frm af Nyhedsbreve, sm bliver skrevet året rundt g sm publiceres på vres hjemmeside. Dagbgsblade bliver skrevet i bussen g psat i vres vindue. Disse kan eventuelt bruges til samtale med ens barn m hvad det har plevet i løbet af dagen. Opsamlingen har 2 pslagstavler i entreen: Her er tilmeldings-lister til møder g almene ferieperider. Der kan gså være vigtige beskeder. Vi tager desuden ftgrafier af livet i børnehaven, sm vi bruger til tema-tavler. 17

18 HÅNDBOG FOR FORÆLDRE Ansvar : Børnene er jeres ansvar, når I er der. Eks. Opsamlingen, vernatning g ved bussen. Bestyrelsen: Bestyrelsen består af 5 medlemmer. De 2 bestyrelsesmedlemmer er valgt af menighedsrådet ved Hlmens Kirke g 3 er valgt blandt frældrene. Bestyrelsen varetager børnehavens øknmi g vedligehldelse. Lige sm børnehavens pædaggiske mål g planer drøftes g gdkendes. Ble : Hvis dit barn endnu ikke er blefri, skal I selv medbringe dem. BEDSTEFORÆLDREBESØG: Børnenes bedstefrældre er meget velkmne til at være sammen med deres barnebarn en dag i børnehaven. Ring g aftal en dag. Bus : Bussen kører præcis kl.8 g vi bestræber s på, at være tilbage kl.16 men ngen gange kan trafikken drille. BØRNEOVERNATNING: Hldes stuevis i fråret. Det betyder vi bliver ppe i børnehaven, laver mad, hygger g vernatter. Så børnene får øvet sig i, at sve andre steder før vi skal på klni. 18

19 FARVEL TIL BØRNEHAVEN: Når de største børn skal hlde p i børnehaven, deler de nget ud til de andre børn. Dette kan være kage, is eller ppcrn m.m FASTELAVN: Vi slår katten af tønden fastelavnsmandag. Vi har traditin fr, at vi sammen med børnene 3 uger før, finder gammelt g skægt tøj frem g selv laver vres udklædninger til fastelavnsmandag. Børnene skal derfr ikke klædes ud hjemmefra. FERIE: Vi vil gerne have besked, når dit barn hlder ferie. Vi behøver ikke at få besked hvis dit barn hlder en fridag eller t. FORÆLDREMØDER: Vi hlder mindst t frældremøder m året fr alle frældrene g bestyrelsen. På det ene møde, der afhldes hvert år i marts måned, er der valg til frældreråd g evt. bestyrelse. På det andet møde har vi aktuelle pædaggiske emner på dagsrden, valgt af frældrene g/eller pædaggerne. FORÆLDREOVERNATNING: Hvert år i august hlder vi frældre/børn/persnale - vernatning i Lynge fra fredag aften til lørdag middag. FØDSELSDAG: På barnets fødselsdag begynder vi dagen med at alle samles mkring flagstangen på gårdspladsen, hvr fødselsdags-barnet hejser flaget. Vi synger fødselsdagssang g råber hurra, derefter deler barnet nget ud. Det kan være frugt, kage, eller ispinde. Invitatiner til private fødselsdagsfester fregår uden fr børnehaven. FLÅTER: Husk at tjekke dit barn fr flåter hver dag i smmerhalvåret. Hjemmeside : Hld jer pdateret på vres hjemmeside. Hsub.mn.net 19

20 HJÆLPEVENNER: Når dit barn starter sm 3 årig i vres børnehave, er der mange ting der skal læres. Vi pfrdrer de stre børn til at hjælpe de små, med de små praktiske pgaver, Såsm: Stille madpakken i køleskabet, stille hjemmesk på plads, hjælpe med at pakke tasken. HVILEBØRN: DE 4-5 ÅRIGE Hvilebørnene har hver deres madras g hviler på Blå stue. Her hører de histrie g bagefter får de mulighed fr at kigge i bøger, mens de slapper af. Ngle falder måske i søvn. Hvilegruppen spiser enten frugt alene eller sammen med svebørnene. JULE ARRANGEMENTER: Lørdag før første søndag i advent arrangerer frældrerådet udflugt til børnehaven, hvr der er mulighed fr en skvtur, lave juledekratiner, spise æbleskiver g drikke gløgg. Vi går til børne -julegudstjeneste i Uggeløse Kirke g Hlmens kirke. I Uggeløse kirke er vi sammen med Skjld g Blkhuset. I Hlmens kirke har frældre g bedstefrældre gså mulighed fr at deltage. KAFFEPAUSE fr persnalet: Hver eftermiddag hlder de vksne fælles møde g pause. Denne pause er uden besøgende frældre g andre gæster. KALENDER: Hver anden måned får I en rientering, m hvad der skal ske i børnehaven i den kmmende tid. Hlmen Nyt lægges på hjemmesiden. KOLONI: Hele børnehaven tager hvert år på klni 6 dage i juni. Klnien ryster børn g vksne sammen på en anden måde end til daglig, g giver en masse gde fælles plevelser, sm har en psitiv betydning fr vrt samvær resten af året. I gd tid i frvejen hldes et frældremøde, hvr vi rienterer m klnien g svarer på spørgsmål. 20

21 I år (2013) har ngle frældre nedsat en klnigruppe da vi ellers ikke havde penge nk til at kmme af sted på klni. LEGETØJ: Børnene må gerne have eget legetøj med i børnehaven. Det skal være legetøj, sm barnet selv kan passe på. Cykler må gså medbringes, men tages kun hjem m fredagen. OBS. Ingen spiller knsller. LISTEBØRN:De børn, hvis frældre ikke bliver i psamlingen indtil bussen kører m mrgenen, bliver skrevet på en liste. Frældre skal huske, at give besked til en pædagger i børnehaven, inden de går. Listebørnene går p i bussen sammen med en af børnehavens pædagger. LUKKEDAGE 2014: Fredag efter Kristi Himmelfartsdag. Grundlvsdag samt dagen efter. Børnehaven har lukket mandag,juleaftensdag g dagene mellem jul g nytår. LUS: Se efter m dit barn har lus. Er der lus så kæm indtil de er væk. Kæmmemetden er den mest effektive. MAD: Børnene skal selv medbringe madpakke. Og frugt eller grønt til en fælles frugtkurv. Vres Køkkenhusalf sørger fr, at anrette frugten g bager bller med børnene. Børnene skal deudver medbringe en ekstramad, de kan spise i løbet af frmiddagen. Det kan være en klapsammenmad el. et stykke frugt el. en gulerd e.lign. MOBIL : Der må kun tales i mbil udenfr børnehaven/psamlingen. Mrgensamling: Vi hlder mrgensamling stuevis g engang imellem vælger vi at lave mrgensamling i grupperne. 21

22 SAMARBEJDE MED ANDRE INSTITUTIONER: Børnehaven har mulighed fr at henvise til f.eks. tale-hørepædagg, børneklinik, PPR (Pædaggisk Psyklgisk rådgivning) eller søge m støttepædagg. Dette vil dg altid ske i nøje samråd med frældrene. SOVEBØRN: DE 3-4 ÅRIGE Vi ved af erfaring at det er en lang dag fr de små børn g at det derfr er vigtigt med en eftermiddags lur. De gange vi har prøvet at springe den ver, har vi altid haft små, trætte g utidige børn. Svebørnene har hver deres seng inde på Blå svestue. Her hører de histrie, inden de bliver puttet. Når de vågner spiser de gså frugt sammen. STORE BØRN: DE 5-6 ÅRIGE Børnene samles på Rød stue g vælger en aktivitet, de selv kan sidde med i stilletiden. Det kan være et puslespil, et selvkntrllerende spil, fælles spil, legkldser, stille lege m.m. Ofte er der gså tid til en gd histrie. Efter stilletiden spiser de frugt. I smmersæsnen er børnene på legepladsen, g der vælger vi fte regellege,fdbld g andre fælleslege. SYGDOM: Vi vil gerne have besked, hvis dit barn er fraværende mere end en enkel dag eller t på grund af sygdm. Hvis det drejer sig m en smitsm sygdm, skal vi have besked, så snart det er knstateret. Bliver et barn sygt ppe i børnehaven, ringer vi til frældrene, men vi kræver ikke at I skal hente jeres barn i Lynge, blt at I er ved bussen kl Ved skadestuebesøg ringer vi ligeledes fr at rientere jer. TELEFONTID: Bedst mellem TØJ: Børnenes tøj skal være praktisk, g der SKAL være navn i. Navnemærker kan enten sys eller stryges på eller man kan skrive navnet på varemærket. Det er nødvendigt at have hjemmesk, tykke skker, regntøj g gummistøvler fast i børnehaven. Alle børn skal have en str 22

23 mulepse eller rygsæk til deres ejendele. En traditinel børnehavetaske er fr lille til udflytterliv. UDMELDELSE: Udmeldelse skal ske på nettet med 1. måneds varsel til d. 1. eller 15. i måneden. ÅBNINGSTID: Børnehaven åbner kl. 7:15 g lukker kl Årsplanen er trykt April redigeret juli