Skovprodukter Mødedato: Bilag nr.: 5. Diskussion af foreløbige overvejelser om Strategi

Transkript

1 Skov & Landskab Rådgivende udvalg for Skovog Skovprodukter Mødedato: Bilag nr.: 5 Diskussion af foreløbige overvejelser om Strategi Ved tidligere møder er RU blevet informeret om Københavns Universitets strategi for det nye fusionerede universitet. Som en opfølgning på dette og de første fusionserfaringer er S&L nu ved at forberede udarbejdelsen af en Strategi Arbejdet er absolut i sin vorden, som det også fremgår af vedlagte bilag, der absolut kun skal betragtes som en slags kommenteret indholdsfortegnelse. I løbet af foråret vil de forskellige afdelinger og fagområder bidrage med input til de forskellige kapitler. Strategien er også et hovedtema ved S&L's Personalekonference, der i år undtagelsesvist foregår over to dage, nemlig 4-5. oktober. S&L vil gerne om RU forholder sig til vedlagte omrids og særligt bidrager med tanker om hvilke overordnede og specifikke udviklinger og tendenser man ser fremover, og som S&L med fordel kan inddrage og forholde sig til i sin strategi. Også bidrag - skriftlige og mundtlige - efter dette RU møde er meget velkomne.

2 Foreløbige strategiske overvejelser for Skov & Landskab (S&L) for perioden (version ) NB: Tilføjelser og forbedringsforslag sendes (helst afdelingsvist) til de ansvarlige for hvert afsnit, der er anført med initialer i parentes), inden den 25. maj Winston Churchill: However beautiful the strategy, you should occasionally look at the results 1. Udviklingstendenser og udfordringer (NEK+LGR) De globale udviklingstendenser og udfordringer (kraftigt forenklet): 1) Globalisering og (voldsom) økonomisk udvikling (vækst) 2) Klimaforandringer 3) Teknologiudvikling 4) Ændrede behov i samfundet (nationalt såvel som globalt) 5) Betydelige demografiske ændringer, herunder migration fra land til grænseløse byer. Alle fem tendenser og udfordringer sker med stor hast og påvirker hinanden indbyrdes. Alle er i større eller mindre grad omfattet af forskellige internationale aftaler/tiltag (MDG, MEA, CCC, CBD, CCD, for blot at nævne nogle af de mere spektakulære). Det indebærer kæmpe udfordringer både inden for det socialt/velfærdsmæssige område og det 'biofysiske' område. Vi kan f.eks. se frem til øget konkurrence om arealanvendelsen globalt (til byer og infrastruktur, energi, fødevarer, træ, natur, 'velfærd'). Nogle væsentlige udviklingstendenser og udfordringer for S&L: Øget konkurrence om uddannelse og forskning i DK og internationalt Øget konkurrence om gode medarbejdere og ledere i DK og internationalt Øgede muligheder i KU og i globaliseringspuljen Øget miljø- og naturopmærksomhed (f.eks. klima, bioenergi, vand, landdistrikts-program, nationalparker, velfærd, sundhedsfremme, friluftsliv) Øget opmærksomhed på den levende by og den grænseløse by Øget professionalisme og behov for kompetence-udvikling i vores sektorer. Der henvises i øvrigt til SWOT-analysen for S&L lavet i forbindelse med Interessentanalysen 2006 (se > Nyheder > ). S&L i det nye universitære landskab Med den nye universitets- og forskningsstruktur er Skov & Landskab blevet en del af en langt større enhed (KU) med nye muligheder for samarbejde inden for både forskning og uddannelse. Samtidig er der ved sammenlægningen af AU, DJF og DMU skabt en konkurrerende/samarbejdende platform i Vestdanmark. Dette bevirker, at S&L står overfor en række nye udfordringer og muligheder, som bør analyseres i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for I denne situation, hvor hele den universitære sektor er under op- og ombygning, skal Skov & Landskab melde sig på banen som en central og kompetent samarbejdspartner: ved at synliggøre, hvad S&L kan i relation til "collaborative advantages". ved at sikre, at S&L bibeholder og udbygger sin "comparative/competitive advantages". Dette skal gøres ved: afdækning af de nye samarbejdsmuligheder inden for KU (forskning, undervisning, formidling) fastlæggelse af form og indhold for dialogen med nye samarbejdspartnere.

3 S&L i det nye kommunale landskab. Med strukturreformen er mange opgaver, der tidligere lå i amterne, lagt ud i kommunerne, som samtidig er blevet væsentligt større. Dette medvirker, at de nye kommunale administrationer står overfor en række nye udfordringer som forvaltere af den danske natur (parker, skove, naturarealer). Desuden bliver der forøget/ny fokus på planlægning (for land og by) i kommuner og nye opgaver med tilsyn. Disse forhold bør analyseres i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for I denne situation, hvor hele den grønne sektor er under op- og ombygning i kommunerne, skal Skov & Landskab melde sig på banen som en central og kompetent samarbejdspartner: ved at synliggøre, hvad S&L kan tilbyde af rådgivning, følgeforskning, studenteropgaver mv og præsentere nøglepersoner for medarbejderne i kommunerne. ved at sikre, at S&L bliver en central ankerplads for viden om skov, landskab og planlægning - også i den nye administrative struktur. Dette skal gøres ved: afdækning af de nye storkommuners behov for et samarbejde med S&L, fastlæggelse form og indhold for dialogen med kommunerne (road-show, regionale temadage mv.). 2. S&L s overordnede strategi (NEK+ANDB) S&L har ansvaret for hele værdikæden fra grundforskning via strategisk-/anvendelsesorienteret forskning og innovation til uddannelse, myndighedsbetjening og formidling/rådgivning inden for Skov, Landskab og Planlægning. S&L er dermed en unik konstruktion, som et pilotprojekt for den ideelle integration mellem sektoropgaver og universitetsopgaver (den såkaldte danske model ) samt vertikal integration mellem uddannelse på alle niveauer inden for skov- og landskabssektoren. Vished om anvendelse Innovation Anvendt forskning Strategisk forskning Grundforskning År til marked Figur 1: Skov & Landskab har ansvaret for hele værdikæden fra grundforskning via strategisk- /anvendelsesorienteret forskning og innovation til uddannelse, myndighedsbetjening og formidling/rådgivning inden for Skov, Landskab og Planlægning. Anm.: Efter Statens Teknisk Videnskabelige Forskningsråd Det bemærkes, at sammenhængen langtfra altid vil være lineær, men udmærket kan springe fra f.eks. grundforskning direkte til innovation eller omvendt.

4 Spørgsmål: Vores mission og visioner, der ses nedenfor, anses for lige aktuelle og relevante i den nye sammenhæng. Er der nogen, der kan finde på bedre? Mission Skov & Landskab udfører: forskning og udvikling uddannelse og efteruddannelse overvågning rådgivning og formidling myndighedsberedskab udviklings- og miljøbistand inden for fagområderne skov, landskab og planlægning. Visioner Skov & Landskab skal skabe den bedst mulige sammenhæng mellem: forskning uddannelse og formidling inden for fagområderne skov, landskab og planlægning. Skov & Landskab skal skabe udviklingsmuligheder for: mennesker byer landskaber og skove i et kreativt samspil mellem de fire elementer og alle i Skov & Landskab. Bredde og dybde Som nationalt center for forskning, uddannelse og rådgivning i skov og skovprodukter, landskabsarkitektur og landskabsforvaltning, byplanlægning og bydesign har S&L ansvaret for at opretholde og vedligeholde et nødvendigt bredt videnberedskab, således som det bl.a. er specificeret i resultatkontrakterne med Miljøministeriet og med Udenrigsministeriet. Det kræver forskere, der kender deres sektor samt vedligeholder et nationalt og navnlig internationalt netværk til deres forskerkollegaer inden for samme felt. S&L er derfor medlem af og aktiv deltager i følgende internationale forskernetværk: International Union of Forest Research Organization (IUFRO), der er et globalt forskernetværk omfattende ca skov- og landskabsforskere fra ca. 700 institutioner fordelt på ca. 300 specialiserede arbejdsgrupper. IALE: KJN/HV: Bidrag venligst med præcis tekst her. IFLA: KJN: Bidrag venligst med præcis tekst her. European Forest Institute, der er et europæisk forskernetværk med ca. 130 medlemsorganisationer. SamNordisk Skovforskning, der er et nordisk samarbejdsorgan med bl.a. ca. 12 forskernetværk og 5 Centers of Advanced Research (CARs), som omfatter en nordisk specialisering og arbejdsdeling. Her har S&L

5 ansvaret for Urban Forestry (CARe-for-US) og Environmental Services (CAR-ES), mens Sverige har ansvaret for driftsteknik, Finland for patologi og Norge for genressourcer. Association of European Schools of Planning (AESOP): GEJ: Bidrag venligst med uddybende tekst her. The International Federation for Housing and Planning GEJ: Bidrag venligst med uddybende tekst her. IARU: International Alliance for Research Universities, der er en sammenslutning af ti ledende universiteter i verden, som Københavns Universitet er medlem af. Derudover er det nødvendigt, at S&L også har betydelig dybde på udvalgte fokuserede og relevante områder, så S&L kan deltage som en attraktiv partner i det internationale forskningssamarbejde. Det er derfor besluttet, at S&L fortsat skal fokusere på og være blandt de internationalt førende inden for følgende specialeområder: Urban forestry and greening, dvs. en flersidig park- og skovforvaltning i byer og bynære områder, hvor der tages et integreret hensyn til æstetik, naturværdier, kulturhistoriske værdier, miljøbeskyttelse og friluftsliv samt en miljø- og velfærdsøkonomisk vurdering heraf. Miljøgoder fra skovene med fokus på vand, CO2-lagring, biodiversitet og friluftsliv samt en miljø- og velfærdsøkonomisk vurdering heraf. Det åbne lands planlægning og forvaltning med fokus på dynamikken mellem by og land. Dyrkning af juletræer og pyntegrønt under hensyn til skovenes og landskabets flersidige brug samt til miljøet. Udnyttelse af skove og træer i udviklings- og miljøbistandsarbejdet. Bioenergi - med en bæredygtig primær produktion og anvendelse af nye teknologier baseret på kendskab/viden om biomassens produktion/ karakteristika, sammensætning og forarbejdning. 3. S&L s strategiske indsatsområder: 3.1 Forskning (KRR+GEJ) Fra viden til handling S&Ls vision indebærer, at vi skal skabe den bedst mulige sammenhæng mellem forskning, uddannelse og formidling inden for vores fagområder. Forskning og videnproduktion er drivkraften i denne værdikæde og grundlaget for både forskningsbaseret undervisning og forskningsbaseret rådgivning/formidling/myndighedsbetjening. Vi dækker hele kæden fra det grundlagsskabende til det anvendelsesorienterede, og fra sektorrelateret forskning til fri forskning. Der er vigtige output / værditilvækst på alle niveauer i denne kæde. Publicering og citation er indikatorer for udveksling med det videnskabelige samfund og en videnskabelig værditilvækst efterspørgsel og brug af resultaterne, også i undervisningen, er indikatorer for forskningens bidrag til en samfundsmæssig værditilvækst. Som helhed er vi i S&L gode til at bidrage til den samfundsmæssige værditilvækst, mens vi relativt er mindre gode til den internationale videnskabelige værditilvækst. Derfor prioriterer vi en øget international publicering i tidsskrifter som generelt har en høj citationsrate. Organisering Vi prioriterer, at vores forskning så vidt muligt organiseres i forskergrupper med samarbejdsrelationer på relevante niveauer; internt i S&L, med andre fra LIFE og KU, det øvrige danske forskersamfund, og meget gerne internationale grupper. Forskerskolen skal organiseres bedre og mere enkelt samt tilbyde flere relevante ph.d.-kurser. Finansiering

6 Størstedelen af vores forskning finansieres af eksterne midler efter ansøgning. Det er en forudsætning, at vi har basismidler til medfinansiering og til opretholdelse af områder som svært lader sig finansiere eksternt. Ansøgninger kræver mange ressourcer. Det er et mål, at antallet af ansøgninger bliver færre, men til gengæld at en højere andel kommer i hus, således at den samlede eksterne finansiering øges. Kernekompetancer: Relaterer sig til afdelingernes forskningsområder, til LIFE kernefelter, og til de felter hvor sektorministerier ønsker, at der opretholdes et videnberedskab. Relativt brede områder og dermed relativt få (max. 15). Mange skal kunne finde sig selv. Spørgsmål: Hvilke kernekompetencer skal der anføres her? Strategiske indsatsområder: Her ønsker vi en række områder, 6-10, som helst skal angribes fra flere faglige sider. Områderne beskrives kort. Det er håbet, at drøftelserne i afdelingerne og i tværgående grupper resulterer i max. 15 gode forslag. Udvælgelsen af de strategiske indsatsområder vil herefter bliver prioriteret af Centerbestyrelsen og LG i dialog med KU s ledelse og de Rådgivende Udvalg. Spørgsmål: Hvilke strategiske indsatsområder skal der anføres her? 3.2 Uddannelse (ANDB+HV) Generelt: S&L har som mål at udnytte vores samlede potentiale og ressourcer til at skabe de bedst mulige dimittender fra vores forskellige uddannelser. Derfor vil S&L sikre størst mulig interaktion og videnanvendelse fra forskningen og udviklingsarbejde til de forskellige uddannelsesinitiativer på tværs af de akademiske og erhvervsrettede uddannelser. Dette skal ske i respekt for forskellene mellem profilerne på de akademisk og de professions- og erhvervsrettede uddannelser. Fra viden til handling skal gøres konkret gennem den samlede vifte af grund-, efter- og videreuddannelsestilbud, der udgår fra S&L. S&L skal styrke og udnytte sin profil som en unik konstruktion i det samlede uddannelsesbillede, grundet sine uddannelser på tværs af uddannelsesniveauer samt efter- og videreuddannelses opgaver. Indsatsområder: S&L vil arbejde for størst mulig vertikal interaktion mellem uddannelserne. S&L vil tilstræbe det bedst mulige læringsmiljø i relation til sine uddannelser. Dette være i relation til både det fysiske og det virtuelle læringsmiljø. Undervisernes undervisningsmæssige kompetenceudvikling skal prioriteres som et led i kvalitetssikring af uddannelserne. S&L vil arbejde for, at bacheloren i Naturressourcer bliver endnu bedre og markedsføres bedre, samt at vores kandidatuddannelser trækker bredt fra flere andre bacheloruddannelser. S&L vil arbejde for at fastholde og udbygge de nuværende to Erasmus Mundus uddannelser (SUTROFOR og SUFONAMA) og bygge videre på deres succes såvel nationalt som internationalt.

7 S&L vil arbejde for at sammensætte eksisterende og nye kurser på nye måder for således at tiltrække nye Eramus Mundus uddannelser samt tematiserede kandidatuddannelser. Det kunne f. eks være en kandidatuddannelse i bioenergi eller ferskvandsforvaltning - gerne i samarbejde med andre. S&L vil øge fokus på efter- og videreuddannelses initiativer - gerne i samarbejde med andre fakulteter og institutter. Det kunne f.eks. være nye masteruddannelser inden for friluftsliv og naturvejledning eller et sommeruniversitet. S&L vil arbejde målrettet på specifikt at kunne udbyde en ny kandidatuddannelse i Byplanlægning (?) samt en professionsbachelor som Have- og Parkingeniør. Gennem brug af forsøgsordninger løbende at arbejde med kvalitetsudvikling af uddannelserne. S&L skal implementere de rådgivende udvalgs nye opgaveportefølje på uddannelsesområderne. Spørgsmål: Savner I noget her? Har vi f.eks. for mange uddannelser eller kurser, og kan vi derfor tilrettelægge vores arbejde bedre? 3.3 Myndighedsbetjening (KJN+VKJ) Formål I forhold til aftale mellem Videnskabsministeriet og Miljøministeriet og som anført i Vedtægt for KVL skal Skov & Landskab udføre sektorforskning, udvikling og rådgivning samt sikre myndighedsberedskabet inden for sit faglige arbejdsområde for Miljøministeriet. Hovedformålet er at levere data- og videngrundlaget for strategiske og driftsmæssige beslutninger inden for skov, landskab og planlægning. Endvidere skal der leveres resultater inden for bistandsområdet, som opfylder Danidas forventninger, og som til fulde udnytter de betydelige kompetencer centret sidder inde med. Indsatsområder Videnberedskab og rådgivning inden for skov, skovprodukter og pyntegrønt, park og landskab, naturog landskabsforvaltning, planlægning og friluftsliv, samt anvendt økologi, genetik, økonomi, politik og sociologi i tilknytning hertil. Skov & Landskab har på opdrag fra Skov- og Naturstyrelsen ansvaret for at foretage skovovervågningen i henhold til skovloven og FN/ECE-konventionen om effekter på skov af grænseoverskridende luftforurening. På udviklingsområdet drejer arbejdet sig om at videreføre de særlige kompetencer vedr. frøforsyning og genressourcebevarelse i troperne, som er indbragt i centret med Danida Skovfrøcenter. Endvidere at udvikle centrets kompetencer inden for capacity building og socioøkonomi, som er relevante i relation til Danidas sektorprogrammer. Udvikling og drift af 2 fagdatacentre (FDC): FDC Skov og FDC Friluftsliv og Turisme. Besvarelse af spørgsmål fra Miljøministeriet og fra ministeriets institutioner. Deltagelse i ministerielle arbejdsgrupper og udvalg. Bidrag til opfyldelsen af Miljøministeriets koncernmål. Deltagelse i bilaterale årlige møde med de to ministerier og deres institutioner samt en tæt, løbende kommunikation mellem medarbejdere på afdelings- og kontorniveau.

8 Perspektiver Målet for arbejdet i de kommende år er at udvikle samarbejdsrutiner i den nye resultatkontrakt, således at Skov & Landskab fortsat bidrager bedst muligt til Miljøministeriets og Udenrigsministeriets forskningsstrategiske arbejde og til en fortsat videnbaseret miljø- og bistandspoltik. 3.4 Formidling (KJN+BJT) Vision 2011 Formidle: Dialogen mellem Skov & Landskabs forskere og sektorerne er en integreret del af hverdagen via , telefon, blogs, RRS-feed og andre aktuelle elektroniske værktøjer. Den overskuelige og interaktive hjemmeside er et vigtigt omdrejningspunkt i formidlingen. Papir o.l. bruges i udvalgte situationer for at skabe særlig opmærksomhed. Formidlingsplaner er en obligatorisk del af alle projekter. Det gode samarbejde med sektorerne er yderligere forstærket. Profilere: Skov & Landskab er kendt i dele af befolkningen via større omtaler i medierne 1-2 gange om ugen i gennemsnit og som en del af KU, Danmarks største universitet, hvor S&L er det positive eksempel på integration af sektorforskning. Grønne journalister har vores ekspertbase på nethinden, når det drejer sig om by, skov, landskab og udviklingsbistand. Synligheden i forhold til de grønne sektorer er høj og dyrkes løbende via artikler i fagtidsskrifter og samarbejde om projekter, faglige arrangementer og andre former for formidling. Tilgangen af studerende, kursister o.l. er stabil. Større synlighed i sektorerne Mål: S&L skal være mere synlig, især i forhold til de faglige miljøer inden for vores fagområder. Synligheden i forhold til almindelige mennesker fastholdes (min niveau). Midler: Synligheden øges bl.a. ved hjælp af et tættere og mere systematisk samarbejde med brancheog interesseorganisationer på alle niveauer inden for vores arbejdsområder. Konkrete initiativer kan f.eks. være samarbejde om faglige arrangementer, sektorrepræsentanter i de Rådgivende Udvalg, referencegrupper for projekter og jævnlige samarbejdsmøder. Desuden skal vi være mere synlige i den fagpolitiske debat, f.eks. i form af artikler i fagpressen og profileringsartikler med udvalgte succeshistorier, gerne med mennesker som omdrejningspunkt. Læserbreve og kronikker i dagspressen kan også være med til at understøtte målet. Stabil tilgang af studerende, elever, kursister og abonnenter Mål: S&L skal have en mere stabil tilgang af kunder til eksisterende og nye uddannelser, efteruddannelser, kurser, faglige arrangementer og Videntjenesten i skarp konkurrence med andre udbydere. Midler: Klar rollefordeling og løbende indsats er nødvendig i forhold til markedsføring og pr. For de videregående uddannelser og den kompetencegivende efteruddannelse sker markedsføringen i tæt samarbejde med Det Biovidenskabelige Fakultet og Københavns Universitet. Det er vigtigt, at vi er med i den overordnede planlægning, sådan at S&L kan sætte sit præg på markedsføringen med afsæt i vores detaljerede viden om uddannelserne og sektorerne. Fakultetet/KU er ansvarlige for gennemførelsen. For erhvervsuddannelser, kurser, faglige arrangementer og Videntjenesten er Informationsenheden med i den overordnede planlægning, mens de aktuelle afdelinger i vid udstrækning står for den praktiske gennemførelse. Markedsføringen understøttes desuden af initiativerne for at øge synligheden. Øget faglig formidling på hjemmesiden

9 Mål: Formidlingen af forskningsresultater til fagfolk styrkes ved at rykke hjemmesidens fokus mod faglig formidling. S&L s internationale formidling og synlighed styrkes med en selvstændig hjemmeside på engelsk. Midler: Revideret strategi for hjemmesiden med fokus på faglig formidling og nyheder. Mulighederne for dialog og animation udnyttes mere effektivt. Søgefunktionen optimeres yderligere. Den engelske side udvikles separat og har sin egen redaktør (er det hensigtsmæssigt?). Flere brugere af Videntjenesten Mål: Videntjenesten skal nå ud til væsentligt flere brugere end i 2007 og fungere som primær formidlingsvej for de medarbejdere, der beskæftiger sig med praksisnær forskning og udvikling. Den faglige kvalitet skal fastholdes. Midler: Den elektroniske Videntjeneste videreudvikles, bl.a. med fokus på dialog, og gøres lettere tilgængelig. Priserne differentieres i forhold til virksomhedernes størrelse. Videntjenesten markedsføres løbende efter en overordnet plan, sådan at den bliver mere synlig i forhold til de grønne sektorer. Redaktørernes formidlingskompetencer øges. De relevante medarbejdere knyttes tættere til Videntjenesten. Der samarbejdes med andre landes lignende Videntjenester. Fokus på kommunikationskvalitet i den skriftlige formidling Mål: Formidlingen på skrift (især rapporter) skal gøres mere attraktiv for de potentielle læsere. Den faglige kvalitet fastholdes. Midler: Forskningsresultater formidles i højere grad direkte på hjemmesiden og i korte og let tilgængelige rapporter/hæfter. Kommunikationsmæssig kvalitet gøres til en fast del af kvalitetssikringen. Faglige arrangementer med kvalitet og forankring Mål: Fagfolk inden for vores arbejdsområder skal hvert år have tilbudt mindst 20 faglige arrangementer, der er tæt forankret i de grønne sektorer. Den faglige kvalitet fastholdes. Midler: Flere arrangementer laves i samarbejdet med organisationer og virksomheder. Opfølgningen forbedres, både i form af evalueringer og opfølgende artikler og debatindlæg. Kvalitet prioriteres løbende i forhold til kvantitet. Prispolitik implementeres. 3.5 Innovation og erhvervssamarbejde (KJN+ANDB) Formål At mobilisere kræfterne internt i Skov & Landskab, sådan at vi kan udvikle os til et center, hvor forskning, undervisning og formidling samt innovation er ligeværdige elementer, der supplerer hinanden konstruktivt. Kulturelt delmål: Sikre rum (dvs. holdningsmæssigt grundlag) for at hver enkelt forsker kan se sig selv og/eller andre deltage i opfyldelsen af universitetets innovationsformål uden derved at opleve en konflikt i forhold til universitetets øvrige formål inden for forskning og undervisning. Praktisk delmål: Etablere praktiske værktøjer til fremme af innovation, dvs. skabe de bedste muligheder for at nyttige ideer fødes og hjælpes ud på markedet. Indsatsområder

10 Flere af Skov & Landskabs afdelinger rummer et stort potentiale for at øge graden af kommercialisering af resultater. I perioden vil følgende initiativer søsættes for at stimulere en sådan udvikling: Bred intern drøftelse af begrebet innovation. Hvilke muligheder og risici er der forbundet med at fokusere på den kommercielle del af innovation? Mange af de aktiviteter vi allerede praktiserer i dag er innovative af karakter, og bidrager positivt til landets BNP, uanset om der er IPR (Intellectual Property Rights) involveret. Innovation handler ikke nødvendigvis om profitmaksimering, men om nyttiggørelse af universitetets resultater, der i nogle tilfælde men ikke altid sker bedst via IPR. En sådan drøftelse bør også forholde sig til det faktum, at vi i stigende grad vil blive præstationsmålt på vores innovation, og at bevillinger må forventes tilsvarende at følge vores innovationssucces. Stimulering af tværfagligt samarbejde med kompetencer også uden for S&L Orientering om beskyttelse af ideer (IPR) Orientering om vurdering af ideers markedsværdi Erfaringsudveksling og efteruddannelse Etablering af partnerskab og vidennetværk med virksomheder Erhvervs Ph.D. er og samfinansiering af Ph.D.-projekter Udstillingerne Have & Landskab og Skov & Teknik. Perspektiver Min. 10 mio.kr. i privat finansiering i perioden ? Kommerciel overdragelse af 1 IPR årligt Mindst 2 nye IPR-anmeldelser per år. 3.6 Udviklings- og miljøbistand (overveje titel) (LGR+BJT) Formål og arbejdsområde uændret. De strategiske udmeldinger til LIFE og Danida i 2006/7 fastholdes. Der lægges vægt på bidrag til opfyldelse af danske og internationale bistandsmålsætninger (relevans og impact) og internationale aftaler (MDG, CBD og CDC (MEA), samt CCC (IPCC)). Strategy for the development and environment programme, From Knowledge to Action i det væsentlige fortsat gyldig. De fem komponenter ( instrumenter ) i programmet bibeholdes ( 1) education, 2) capacity building, 3) research, 4) project implementation, consulting and advisory services, og 5) Information dissemination. Aktuelt kerneområde A1 Use, Improvement and conservation of forest genetic resources bibeholdes. Aktuelt kerneområde A2 The importance of trees, forests and forest products to rural livelihoods og spirende kerneområde A3 Governance, policy and legislation on trees and forests smeltes sammen til et kerneområde: Decentralised forest management and conservation. Spørgsmål: Enighed heri? - Skal de øvrige spirende kerneområder bibeholdes/vil der blive investeret heri?

11 Nævnte komponenter og kerneområder støttes af IAC (herunder Danida). Der skal arbejdes mere med profilering af skov og træer i forhold til landbrugsudvikling. Informationssiden rettet mod slutbrugerne styrkes. Særlige udfordringer: Profil og tværfagligt samarbejde på KU Synlig formidling: Den internationale hjemmeside Development Briefs ca. en gang om måneden til såvel hjemlige beslutningstagere som Danida målgruppe Tema: A green revolution for Africa Internationalt samarbejde Planted Forests and Trees, including trees outside forests - integrate biophysical knowledge with socioeconomic information (impact; tree and forest dependent dwellers ) 4. Organisationsudvikling og arbejdsforhold (NEK+HPA) Der har i forbindelse med strategiovervejelserne været overvejet og drøftet en lang række mulige organisationsændringer for S&L; men da den nuværende organisation af S&L anses for velfungerende og kun er 1½ år gammel, vurderes det for unødvendigt og uforsvarligt med større interne organisationsændringer i de kommende par år. I den samme periode vil S&L s overordnede organisatoriske rammer tilpasse sig væsentligt, hvilket kan medføre et behov for interne organisatoriske ændringer, der endnu ikke kan forudses. Behovet for interne organisationsændringer vil derfor blive revurderet senest i år Spørgsmål: Er der nogen, der ser behov for interne organisationsændringer inden år 2010 og i givet fald hvilke? De væsentligste strategiske forandringer vedr. arbejdsforhold i perioden bliver: sikring af sammenflytningen fra Hørsholm til Rolighedsvej 23 og fortsat styrkelse af campus i Nødebo og sammenhængen med Eldrupgård og Vejle. fortsat opfølgning på medarbejdertilfredshedsundersøgelsen fra 2007 samt gentagelse heraf i fortsat effektivisering af fællesfunktionerne (efter lean-modellen) og samspillet med KU s øvrige administration. øget fokus på, at den enkeltes opgave-sammensætning skal muliggøre fortsat faglig udvikling, herunder mulighed for fri forskning hvor dette er relevant.