Demensredegørelse 2015

Transkript

1 Velfærd og Sundhed Sagsnr P Sagsbe. TC/SR/MSJ Dato: Demensredegørelse

2 Indhold 1. Indledning Demensdiagnoser og forekomst af demens Procentvis forekomst af demens hos ældre Fremskrivning af antal borgere med demenssygdom Procentvis fordeling af demensdiagnoser i Horsens Kommune sammenlignet med demensdiagnoser på landsplan Forskning i forebyggelse af demenssygdom Nuværende demensindsats/tilbud i Horsens Kommune Demensenheder Demensdaghjem Specialpladser Udredningspladser Specialteam Aflastningspladser Plejeboliger Demenskonsulenter Cafe Fyrtårnet Teknologi Hjernekernen Kompetenceudvikling Hjernespind Samrådsmøder Ældrepuljen Udviklingsområder Pårørendeundersøgelse 2013/ Demensundersøgelse Opsummering

3 1. Indledning Horsens Kommune har igennem en årrække været toneangivende på demensområdet og har løbende justeret tilbud og indsatser efter de identificerede behov. Denne udvikling ønsker Horsens Kommune at tydeliggøre og fortsætte Formålet med Demensredegørelse 2015 er at give et samlet overblik over udviklingen på demensområdet, hvilke indsatser der arbejdes med og baggrunden for at arbejde med disse indsatser. Hensigten med Demensredegørelse 2015 er derfor at give et næsten 360 grader billede af demensområdet i Horsens Kommune anno Indledningsvis redegøres der kort for omfanget og udviklingen i antal borgere med demens, sygdomsdiagnoser og forebyggelse af demens i Horsens Kommune og nationalt ud fra nationale tal. Herefter beskrives Horsens Kommunes nuværende tilbud og indsatser på demensområdet. Afslutningsvis præsenteres fremtidige udviklingsområder, som er hovedkonklusionerne fra Pårørendeundersøgelsen 2013/2014 og Demensundersøgelsen Det er disse hovedkonklusioner samt erfaringerne med vores nuværende tilbud og indsatser der ligger til grund for udarbejdelsen af Strategi for demensområdet Demensdiagnoser og forekomst af demens 2.1. Procentvis forekomst af demens hos ældre Nedenfor ses den procentvise forekomst af demens hos ældre på landsplan. Det fremgår af grafen, at forekomsten af demenssygdom stiger med alderen. Figur 1. Procentvis forekomst af demens hos ældre Kilde: Fremskrivning af antal borgere med demenssygdom I tabel 1 ses Videnscenteret for demens fremskrivning af antallet af borgere med demenssygdom i Horsens Kommune. Ifølge tabellen er der i 2015 ca borgere med demenssygdom i Horsens Kommune. Ifølge Demensundersøgelsen fra 2014 fremtræder 812 3

4 borgere i Horsens Kommune demente. Der er dermed en væsentlig forskel mellem resultatet fra Horsens Kommunes Demensundersøgelse og Videnscenterets fremskrivning. Der kan være borgere med demenssygdom som Horsens Kommune ikke er i kontakt med, men Videnscenteret erkender, at estimaterne kan være for høje, og de betragter fremskrivningerne som worst-case scenarier. Nedenstående tabel giver dog et billede af, hvordan antallet af borgere med demenssygdom vil stige i de kommende år. Tabel 1. Fremskrivning af antal borgere med demens Horsens Kommune Befolkningsfremskrivning for de 60+ årige Mænd med demens Kvinder med demens I alt Kilde: Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Midtjylland og 19 kommuner, , Nationalt Videnscenter for demens Figur 2. Procentvis fordeling af demensdiagnoser på landsplan Kilde: Procentvis fordeling af demensdiagnoser i Horsens Kommune sammenlignet med demensdiagnoser på landsplan I figur 3 ses den procentvise fordeling af demensdiagnoser i Horsens Kommune 1 sammenlignet med demensdiagnoser på landsplan. Det fremgår af søjlerne, at forekomsten af demensdiagnoserne i Horsens Kommune følger forekomsten på landsplan. 1 Horsens Kommunes Demensundersøgelse

5 Figur 3. Den procentvise fordeling af demensdiagnoser i Horsens Kommune sammenlignet med demensdiagnoser på landsplan 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Alzheimer Vaskulær Blandet AD+VaD* Lewy body Frontotemporal Parkinson med demens* Andre Ikke udfyldt** Landsplan Horsens Kommune*** * Diagnosen fremgår ikke af Horsens Kommunes Demensundersøgelse 2014 **Punktet fremgår kun i Horsens Kommunes Demensundersøgelse 2014 ***Det har i Horsens Kommune været muligt at afkrydse mere en én diagnose, hvorfor det samlede procenttal her overstiger Forskning i forebyggelse af demenssygdom Der er overbevisende videnskabelig evidens for, at risikoen for demenssygdom kan nedsættes eller begrænses. Dette kan ske ved, at undlade rygning, sørge for rettidig opsporing og behandling af for højt blodtryk, opmærksomhed på type 2 diabetes (ikke insulinkrævende sukkersyge) og andre risikofaktorer for hjertekarsygdomme. Generelt siger man, at Det, der er godt for hjertet, er også godt for hjernen. Der er endvidere en evidens for, at fysisk aktivitet og motion samt undgåelse af fedme og svær overvægt kan bidrage til at mindske risikoen for udvikling af demenssygdom Nuværende demensindsats/tilbud i Horsens Kommune 3.1. Demensenheder Horsens Kommunes 7 demensenheder er forbeholdt borgere med svær demens med udfordrende/forstyrrende adfærd. Boligerne er til borgere, der har et massivt plejebehov i form af hyppige tilsyn, pleje og støtte til strukturering af hverdagen, som ikke kan varetages af døgnhjemmeplejen og pårørende og som ikke kan varetages i en almindelig plejebolig. Borgeren skal være diagnostisk udredt og erklæret middelsvær/svær dement eller have lignende adfærd, samt være vurderet af demenskonsulent. Det er Handicap- og Ældrerådgivningen, der visiterer til demensenhederne. Medarbejderne i demensenhederne arbejder ud fra den sundhedsfremmende tilgang. Medarbejderne tager i opgaveløsningen udgangspunkt i borgerens mestringsniveau og ønske om et meningsfuldt hverdagsliv

6 I det nedenstående skema fremgår fordelingen af borgerne på de 7 demensenheder samt deres grad af demens. Ud fra Demensundersøgelsen 2014 er der udfyldt formularer på 107 borgere ud af de 108, der bor på demensenhederne. Dette giver en udfyldelsesgrad på 99,1 %. Ud af 107 udfyldte formularer fremtræder 103 borgere demente, hvilket svarer til 96,3 %. Ud af 103 borgere, der fremtræder demente, er 100 borgere (97,1 %) lægeligt udredte og 3 borgere (2,9 %) ikke lægeligt udredte. har 60 borgere (58,3 %) en udfordrende/forstyrrende adfærd. findes 78 lægeligt udredte borgere med svær demens. findes 20 lægeligt udredte borgere med moderat demens. findes 2 lægeligt udredte borgere med let demens. findes 3 borgere ikke lægeligt udredte, men fremtræder svært demente. Ud af de 100 lægeligt udredte borgere med demenssygdom, har 78 % diagnosen Alzheimer demens. 14 % diagnosen Vaskulær demens. 2 % diagnosen Lewy Body demens. 4,0 % diagnosen Frontotemporal demens Demensdaghjem Horsens Kommunes demensdaghjem er et samværs- og aktivitetstilbud for hjemmeboende borgere med demenssygdom med brug for støtte, pleje og omsorg. Tilbuddet ydes i et omfang og på en måde, som ikke kan ydes i eget hjem. 6

7 Borgeren kan i daghjemmet deltage i aktiviteter og socialt samvær samtidig med, at de pårørende bliver aflastet. Dette medvirker til at skabe en meningsfuld hverdag i trygge rammer. Samtidig er der mulighed for, at borgerens funktionsniveau udvikles og fastholdes længst muligt. En daghjemsplads er med til at forlænge perioden i eget hjem, da den pårørende bliver aflastet i dagtimerne. Kriterierne for at blive visiteret til en daghjemsplads er, at borgeren skal være lægeligt udredt og diagnosticeret let til middelsvær dement eller have en demenslignende adfærd. Det er Handicap- og Ældrerådgivningen, som vurderer, om betingelserne for at få tildelt en daghjemsplads er opfyldt. Ifølge Demensundersøgelsen 2014 er der udfyldt 27 formularer. Heraf fremtræder 25 borgere demente, hvilket svarer til 92,6 %. Ud af 25 borgere, der fremtræder demente, er 24 borgere (96,0 %) lægeligt udredte og 1 borger (4 %) ikke lægeligt udredte. har 8 borgere (32,0 %) en udfordrende/forstyrrende adfærd. findes 3 lægeligt udredte borgere med svær demens. findes 13 lægeligt udredte borgere med moderat demens. findes 8 lægeligt udredte borgere med let demens. findes 1 borger ikke lægeligt udredt, men fremtræder svært dement. Ud af de 24 lægeligt udredte borgere med demens, har 70,8 % diagnosen Alzheimer demens. 4,2 % diagnosen Vaskulær demens. 4,2 % diagnosen Lewy Body demens. 16,7 % diagnosen Frontotemporal demens. 7

8 3.3. Specialpladser Der er på baggrund af Demensredegørelsen 2010 etableret i alt 9 specialpladser fordelt på to demensenheder i Horsens Kommune. Formålet med specialpladserne er at tilbyde borgere, med svær frontotemporal demens eller anden demensform, hvor adfærden er særlig udfordrende, at bo i en skærmet? demensenhed. Personalet besidder specialkompetencer i forhold til disse borgere. Borgerne tilbydes her en særlig socialpædagogisk og neuropædagogisk tilgang med udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og funktionsniveau Udredningspladser Der er siden Demensredegørelsen 2010 etableret 2 udredningspladser i Horsens Kommune. Pladserne er som oftest her og nu pladser med et akut opstået særligt behov, som ikke kan håndteres på en aflastningsplads. Udredningspladserne har til formål at sikre, at borgere, der er under udredning for svær demenssygdom, og hvor der akut opstår et særligt behov, kan udredes i trygge rammer og af specialuddannet personale. Udredningspladser bliver benyttet til borgere, hvor: situationen i eget hjem eller anden boform er uholdbar adfærden er ændret i betydelig grad fysiske færdigheder er ændret de kognitive færdigheder er ændret der er behov for afklaring af fremtidig levevis el. boform Der tilrettelægges et forløb med en sundhedsfaglig udredning og en socialpædagogisk tilgang/ handleplan i tæt samarbejde med pårørende, venner og med øvrige samarbejdspartner (f.eks. egen læge, gerontopsykiatrisk afdeling, geriatrisk team osv.) Specialteam Specialteamet er et tværfagligt team, der sammensættes ud fra den opgave, der skal løses. Teamet kan være sammensat af: Neuropsykolog, assisterende områdeleder fra Slotsgården, demenskoordinator, demenskonsulent samt personale fra Slotsgården med specialviden særligt på området omkring frontallapsskader og adfærd betinget heraf. Visiteringen til teamet foregår gennem demenskoordinatoren Aflastningspladser Antallet af aflastningspladser er blevet fordoblet til 4 pladser siden Demensredegørelsen Aflastningspladserne er beliggende i demensenheder, hvor man deltager i det sociale liv med de faste beboere. Formålet med aflastningspladser i demensenheder er at: aflaste ægtefælle/familiemedlemmer, der normalt varetager pleje og omsorg for borgere med demenssygdom. Der er vel også mulighed for at borgerne kunne modtage hjemmepleje inden opholdet i aflastning? vurdere borgerens totale situation 8

9 yde tæt observation, omsorg, pleje og rehabilitering. forebygge permanent flytning til plejebolig. observere og vurdere evt. fremtidig boform. Varigheden for aflastningsopholdet er maks. 4 uger. Oftest forlænges opholdet dog med mindst 2 uger. Der opleves et stort pres på de 4 aflastningspladser, og der sker ofte en forlængelse udover de 6 uger, hvis borgeren med demenssygdom ikke vil kunne komme hjem til egen bolig igen. Der har i 2014 været en belægningsprocent på 94 på de to pladser på Slotsgården og på 88 på de to pladser på Klovenhøj. Det er Handicap- og Ældrerådgivningen, der visiterer til aflastningspladserne. På aflastningspladserne ydes borgerne personlig og praktisk hjælp og pleje, svarende til kvalitetsstandarderne for plejeboliger. Borgerne kan deltage i de aktiviteter, der finder sted i demensenheden. Aktiviteterne kan være forskellige fra sted til sted. Det kan bl.a. være let vedligeholdelsestræning som f.eks. træning i daglige færdigheder, gangtræning, mv. Derudover kan det være sociale aktiviteter. Aflastningspladserne på somatiske plejeboligenheder anvendes også til borgere med demenssygdom. Her er normeringen imidlertid lavere, og personalet kan til tider have problemer med at imødekomme disse borgeres særlige behov Plejeboliger De almindelige plejeboliger er til borgere med et massivt plejebehov i form af hyppige tilsyn, pleje og støtte til strukturering af døgnet. Plejeboligerne er til borgere, hvor plejebehovet rækker ud over det, der kan tilbydes i forhold til Servicelovens 83 Praktisk hjælp og pleje. Hjælpen i plejeboligerne tager udgangspunkt i den sundhedsfremmende tilgang med fokus på, at borgeren skal støttes i mestring af eget liv. Det vil sige, at borgeren inddrages i det omfang, det er muligt. Levering af hjælp tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau og ressourcer. Plejeboligerne er 1 eller 2 rums boliger af forskellig størrelse. De er tilknyttet omsorgs- og servicefunktioner, samt faciliteter til samvær, aktivitet og træning. Der er personale til stede døgnet rundt. Der udarbejdes plan for pleje- og omsorgsindsatsen hos den enkelte borger Demenskonsulenter Der er ansat demenskonsulenter, hvis arbejdsopgaver er at: medvirke i den tidlige opsporing og demensudredningen støtte og vejlede borgere og pårørende rådgive og vejlede om kommunens tilbud og aflastningsmuligheder medvirke til etablering af kontakter mellem borger, læge, visitator, neuropsykolog og rehabiliterende ergoterapeut være tovholder i udredningsfasen samt ved efterfølgende opfølgning og støtte aflægge hjemmebesøg efter behov undervise pårørende og samarbejdspartnere samarbejde med praktiserende læger, sygehus og udredningsenheder 9

10 Demenskonsulenterne arrangerer også udflugter for hjemmeboende borgere med demenssygdom i samarbejde med Naturcenter Skovgården. Borgerne har mulighed for at have deres pårørende med, men bliver ellers støttet af demenskonsulenterne og de frivillige. Formålet med udflugterne er at: skabe positive oplevelser sammen med andre og give mulighed for at følge årets gang i naturen vedligeholde funktioner ved at vække sanserne ved de stimuli turene giver aflaste pårørende og evt. at give dem positive oplevelser sammen med andre pårørende Midler fra Ældrepuljen har finansieret en udvidelse af demenskonsulent-funktionen. Se afsnit Cafe Fyrtårnet Café Fyrtårnet er et åbent tilbud for mennesker med demenssygdom, deres pårørende og netværk. Caféen danner rammen om fællesskab og samvær omkring forskellige aktiviteter og udfordringer med udgangspunkt i den enkelte. Café Fyrtårnet er et meget fleksibelt tilbud, hvor man kan deltage efter lyst og evne. Caféen er et frirum, hvor man kan møde ligestillede, og hvor viden og støtte kan bibringes, og nye venskaber kan opstå. Der er rum til, at pårørende kan møde andre i samme situation, udveksle erfaringer, skabe netværk og søge viden. På Café Fyrtårnet er der en tro på, at motion og sociale aktiviteter kan bremse udviklingen af demens for en stund og øge livskvaliteten. Der er faste planlagte aktiviteter ud af huset hver uge, og der er mulighed for forskellige aktiviteter i selve caféen. Ældrepuljen har finansieret en udvidelse af åbningstider. Se afsnit Teknologi Som et middel til at gøre borgerne mere selvhjulpne og leve et aktivt hverdagsliv med fleksibilitet og værdighed arbejdes der mod øget brug af velfærds- og sundhedsteknologier på demensområdet. GPS Horsens Kommune gør brug af GPS hos udvalgte borgere med demenssygdom. Dette igangsættes altid ud fra en individuel helhedsvurdering, hvor der er taget stilling til og afprøvet forskellige socialpædagogiske handlinger, så mindst indgribende foranstaltning tages i anvendelse overfor borgeren. Formålet med brug af GPS er, at borgeren sikres en hverdag med mulighed for bevægelsesfrihed, som medvirker til sundhedsfremme og livskvalitet for den enkelte. Samtidig sikres en større tryghed for borgeren og de pårørende. Der skal laves en udredning i forhold til den aktuelle problemstilling. Der skal udarbejdes en socialpædagogisk analyse og handleplan med udgangspunkt i de handlinger, som opstilles. Disse skal medvirke til at skabe mening, håndterbarhed og begribelighed for den enkelte borger, således der opnås størst mulig livskvalitet og mindst mulig indgriben i den personlige frihed. 10

11 Hvornår og i hvilke situationer kan en GPS tages i anvendelse: Ved borgere med begyndende hukommelsesproblemer, hvor orienteringsevnen svigter. Borgeren ønsker selv at anvende GPS for at opretholde en frihed/mulighed for eksempelvis daglige gåture, kunne finde vej til aktivitetscentret osv. Hvor borgeren og de pårørende er bekymrede for, om borgeren kan blive ved med at finde rundt på grund af demenssygdom. Borgeren kan give informeret samtykke til anvendelsen. Hos borgere, som bor i plejebolig/demensplejebolig, som har et stort ønske om at kunne gå ture i dagligdagen, og hvor de pårørende og borgeren har en formodet mistanke om svigtende orienteringsevne. Borgeren er i stand til at fremsætte ønsket selv eller er i stand til at give et informeret samtykke til anvendelse af GPS Hos borgere, som bor i plejebolig/demensplejebolig, og som har et stort behov/trang til at gå gentagne gange i løbet af døgnet. Ved borgere, der ikke er trafiksikre, kan GPS og nødkald med alarm kombineres Kommunikationsplatform til borgere med demenssygdom projekt Horsens Kommune gennemfører et projekt med afprøvning af kommunikationsplatforme på demensenhederne Slotsgården og Klovenhøj. Der er installeret touchskærme i beboernes lejligheder. Hver skærm tilpasses den enkelte beboer med netop de funktioner, som den enkelte beboer kan overskue og have glæde af. Pårørende og personale tilgår kommunikationsplatformen fra pc eller smartphone. Formålet med Kommunikationsplatform på demensområdet er at forbedre kvaliteten i pleje og omsorg for borgere med demenssygdom samt forbedre kommunikationen med de pårørende. Kalenderfunktion på platformen skal eksempelvis medvirke til at skabe en struktureret og genkendelig hverdag for borgeren og dennes pårørende. Platformen skal give mulighed for guidning, så vedligeholdelse til egenmestring i hverdagen medvirker til øget livskvalitet for den enkelte. Platformen skal desuden medvirke til at sikre gode forudsætninger for kommunikationen mellem pårørende og personalet. Afprøvningen sker i perioden april 2014 april Tryghedsløsning udviklingsprojekt Horsens Kommune har sammen med et konsortium af virksomheder (AwareCare) igangsat et udviklingsprojekt. Formålet er at afprøve AwareCares tryghedsløsning for borgere med begyndende demenssygdom og borgere med senhjerneskade. Produktet består af et animationsprogram, der administreres af en eller flere superbrugere, samt webapplikationer tilgængelige på en simpel computer hos målgruppen. Følgende hovedfunktioner er valgt til afprøvningen: Personlig kalender tilgængelig for pårørende og plejepersonale. Indlagte aktiviteter tilkobles automatisk GPS koordinator, med alarmafgivelse uden for koordinator. Kaldeliste der aktiveres i forbindelse med GPS alarmafgivelse. 11

12 How to do løsning. Video, billede eller tekstinstruktioner til praktiske gøremål i hjemmet aktiveret via smartphone eller tablet. Afprøvningen skal afklare om produktet skaber øget tryghed, øget deltagelse, selvhjulpenhed og involvering i forbindelse med aktiviteter rettet mod målgruppen. Afprøvningen finder sted maj december 2015 på op til 20 hjemmeboende borgere med demenssygdom eller senhjerneskade Hjernekernen Demensområdet og Hjernekernen samarbejder om brug af neuropsykologiske kompetencer og skaber sammen synergier på de to områder. Hjernekernen er en hjerneskaderådgivning til voksne borgere med en senerhvervet hjerneskade. Her er det muligt at få hjælp og rådgivning om hverdagen efter en senhjerneskade, samt vejledning, som kan sikre borgeren en lige vej gennem systemets muligheder og tilbud. Hjernekernen koordinerer f.eks. specialundervisning, genoptræningstilbud og arbejdsprøvning. Derudover rådgiver og vejleder Hjernekernen bl.a. om forslag til individuel handleplan. Der er mulighed for konsulentbistand og faglig rådgivning til borgerens sagsbehandlere, hjemmehjælpere, pædagoger og andet. Hjernekernen har tilknyttet socialrådgiver, speciallærer, neuropsykolog, talepædagog, fysioterapeut, ergoterapeut, IKT konsulent, hørekonsulent samt en synskonsulent Kompetenceudvikling Der sker løbende kompetenceudvikling på området. I demensenhederne er der faglig vejledning / supervision / kollegial supervision for at imødegå de psykiske belastninger, der er forbundet med at arbejde i en demensenhed samt at udvikle personalets/medarbejdernes faglige kompetencer til at kunne løse kerneopgaven. Der afvikles i samarbejde med Social og Sundhedsskolen et 9-dages kursus til personalet i demensenhederne. Samarbejdet på tværs i demensenhederne er blevet formaliseret og koordineret. Al ledelse af demensområdet er samlet under et sundhedscenter Hjernespind Forskningsprojektet Hjernespind blev i 2012 og 2013 gennemført i Demensenheden Slotsgården og Daghjemmet Rosenkrantz. Projektet blev udført af medarbejderne i samarbejde med Institut for Folkesundhed ved Aarhus Universitet. Projektets formål var at undersøge, dokumentere, videreudvikle og formidle de gode resultater, som ledelse og øvrige medarbejdere havde erfaringer med i demensomsorgen. Med baggrund i forskningsprojektet er der udarbejdet undervisningsmateriale, og Horsens Kommune tilbyder nu tre forskellige udviklingsforløb, med titlen Med hjerne og hjerte til alle medarbejdere i Sundhed og Omsorg. 12

13 Forløbene tager udgangspunkt i erfaringerne med sundhedsfremme og socialpædagogik i hverdagens praksis på Slotsgården og Rosenkrantz. Derudover er der fokus på, hvordan beboere og borgere med demenssygdom kan leve et meningsfuldt hverdagsliv. Der tilbydes et af følgende udviklingsforløb: Sundhedsfremme og socialpædagogik Værdier og pejlemærker Narrativer og praksisfortællinger De tre udviklingsforløb tager udgangspunkt i enhedernes/gruppernes egen praksis og kultur med de muligheder og betingelser, som findes der Samrådsmøder I 2012 blev der etableret månedlige møder mellem Handicap- og Ældrerådgivningen og Sundhed og Omsorg. Formålet med møderne er at sikre kvaliteten i samarbejdet mellem myndighed og drift om indsatsen overfor målgruppen. Herunder at sikre, at borgeren visiteres til relevant boligtilbud, prioritere og tilpasse tilbuddene inden for den økonomiske ramme, understøtte visitationen i kommunen, udfordre den kommunale leverandør til løbende at matche tilbud og behov og minimere udgiftspresset Ældrepuljen Følgende projekter på demensområdet er blevet finansieret via Ældrepuljen 2014 og 2015: Optimering af Specialteam på demensområdet Der er sket en optimering af synligheden og tilgængelighed til Specialteamet. Endvidere er Specialteamet nu sammensat med tydelige special kompetencer, således at opgaven løses med borgeren i centrum, men også med videndeling som en del af opgaveløsningen. Udvidelse af demenskonsulent-funktionen Udvidelsen har betydet, at demenskonsulenterne er blevet tildelt væsentligt flere timer. Der er 3 konsulenter på henholdsvis 37, 35 og 30 timer samt 4 konsulenter, der har 5 timer om ugen. Demenskonsulenterne er i højere grad tovholder i forløbene og er mere tilgængelige og synlige. Demenskonsulenterne deltager i den tidlige opsporing og medvirker ved udredningen i forhold til den enkelte borger. Demenskonsulenterne afholder i større omfang undervisningsforløb for pårørende, og de har etableret flere pårørendegrupper. Demenskonsulenterne underviser hjemmeplejen, hjemmesygeplejerskerne og andre grupper herunder også frivillige, hvor dette er relevant. Hotline for borgere med demenssygdom, pårørende og samarbejdspartnere Der er mulighed for daglig kontakt via telefon til demenskonsulenterne. Det er muligt for borgere at ringe ved mistanke om demenssymptomer hos sig selv, ægtefælle eller pårørende. Der kan vejledes om igangsætning af udredning, ydes faglig sparring på konkrete borgersager samt gives vejledning/information om kommunens tilbud. Henvendelsen til Hotlinen kan ske anonymt. Udvidelse af åbningstiden i Café Fyrtårnet Der er i 2014 sket en udvidelse af caféen inkluderende følgende nye indsatser for borgere i caféen; mandegruppe, ugentlig styrketræning, individuelle samtaler om sygdommens indvirkning på dagligdagen samt øget fokus på social samskabelse, netværk og træning. 13

14 Neuropsykolog Der er ansat en neuropsykolog på 35 timer, som er delt mellem demensområdet og hjerneskadeområdet. Neuropsykologen varetager følgende opgaver: Screening, skøn og neuropsykologiske undersøgelser Indgår i udredningsforløb Rådgivning, supervision, konsultation af medarbejdere i forhold til borgersager Undervisningsopgaver borgere, pårørende og medarbejdere Samtaleforløb med pårørende Indgår i det tværfaglige samarbejde (internt og eksternt) Del af Specialteamet Åben rådgivning Åben rådgivning Der er etableret et tilbud om åben rådgivning. Rådgivningen henvender sig til alle, og man kan henvende sig anonymt. Den åbne rådgivning er placeret på Åpark Centret i Cafe Fyrtårnet. Man kan henvende sig i den åbne rådgivning, hvis man eksempelvis er bekymret for, om man selv er ved at få en demenssygdom, eller hvis man oplever, at der sker ændringer med ens ægtefælle eller måske nære ven / venner. Man kan i rådgivningen få råd og vejledning til, hvordan man kommer videre i forhold til afklaring af årsagen til de ændringer, man oplever. I den åbne rådgivning kan der også gives råd og vejledning til håndtering og mestring af hverdagen, når man selv eller ens pårørende har en demenssygdom. Træning/rehabilitering Der er ansat 2 fysioterapeuter til at varetage træning/rehabilitering i forhold til borgere, der bor i eller er på udrednings- eller aflastningsplads i demensenhederne. 85 % af borgerne i demensenhederne modtager nu træning ved fysioterapeut i form af gå- /løbeture, fysioterapeutisk behandlingsmassage, gymnastik, cykelture mm. Der er ansat en rehabiliterende ergoterapeut, som har forløb for borgere i eget hjem. Fokus i disse forløb er at fremme trivsel og livskvalitet ved at styrke borgerens bevidsthed om det gode liv. Ergoterapeuten medvirker til at skabe en hverdag med struktur og genkendelighed, hvor teknologiske hjælpemidler introduceres, således borgeren og de pårørende kan føle sig trygge og opleve at mestre eget liv. Træning og rehabilitering kan medvirke til forhaling af demenssygdommens udvikling. Pårørendegrupper Der er oprettet tre pårørendegrupper en i hvert Sundhedscenter. Tidligere var der kun en gruppe i Sundhedscenter Ceres. Pårørendegrupperne mødes en gang om måneden. Demenskonsulenterne står for gennemførelsen af møderne. Pårørendeundervisning Der er afholdt pårørendeundervisning i hvert af de tre sundhedscentre. Der været afholdt undervisning om Sygdomsforståelse, Kommunikation, Adfærdsændringer/forstyrrelser og Jura. Undervisninger har været fordelt på 3 gange a 2 timers varighed i hvert sundhedscenter. Det er demenskonsulenterne, ergoterapeuten og neuropsykologen, der har stået for undervisningen. 14

15 Pulje til understøttelse af borger i eget hjem Der er etableret en pulje til øget hjælp i eget hjem. Formålet er at give borgeren med demenssygdom mulighed for øget understøttelse til mestring af ADL funktioner i hverdagen, således at borgeren dermed oplever øget livskvalitet. Borgeren får støtte til at strukturere dagligdagen, hjælp til fortsat at kunne bibeholde sociale relationer, støtte til at igangsætte aktiviteter, så der skabes mulighed for at fastholde/forbedre funktionsniveauet mm. På denne måde kan borgeren evt. mestre eget liv længere og således forblive i eget hjem længere. 4. Udviklingsområder Der er lavet en Pårørendeundersøgelse i 2013 /2014 og en Demensundersøgelse i Undersøgelserne er lavet for at afdække udviklingen på demensområdet, samt til at pege på de steder, der bør udvikles og hvilke tiltag, der skal igangsættes. 4.1 Pårørendeundersøgelse 2013/2014 Der blev i 2013 gennemført en pårørendeundersøgelse på demensområdet, som havde til formål at undersøge, hvorvidt gruppen af pårørende til borgere med en demenssygdom oplevede sig optimalt støttet. Derudover var formålet at få identificeret, hvor Horsens Kommune kunne justere sine tiltag, så borgeren med demenssygdom og dennes pårørende kan støttes i at leve et meningsfuldt hverdagsliv. Pårørendeundersøgelsen har bestået af både spørgeskemaundersøgelse, fokusgruppeinterview samt dialogmøder. De 4 hovedtemaer fra Pårørendeundersøgelse 2013/2014 er: Viden om sygdommen Undersøgelsen viser, at det er vigtigt med viden om de forskellige demenssygdomme og deres udvikling. Derudover viser undersøgelsen, at der er tilfredshed med undervisningstilbuddet fra gerontopsykiatrien. Undersøgelsen viser dog også, at hvis udredningen er sket andetsteds end ved gerontopsykiatrisk team, så mangler undervisningstilbuddet. Information Undersøgelsen viser, at der mangler information om sygdommens udvikling, hvordan symptomerne håndteres, hvilke konsekvenser sygdommen har for borgeren med demenssygdom og de pårørende, samt information om hvordan situationer, der kan opstå i forløbet, kan håndteres. Der er tilfredshed med det skriftlige materiale, der udleveres. Dog viser undersøgelsen også, at der er udfordringer i forbindelse med digitaliseringen og værgemålsansøgning. Aktivitetstilbud Undersøgelsen viser, at der er behov for pårørendegrupper, men at hyppighed og tidspunkt har betydning for fremmøde. Derudover er der for få fysiske aktivitetstilbud til borgeren med demenssygdom, og tilbud hvor den pårørende kan deltage. Støtte og aflastning Undersøgelsen viser, at mange pårørende er tilfredse med samarbejdet med demenskonsulenten. De pårørende ønsker dog en større grad af synlighed med en tovholder/kontaktperson, der kan koordinere forløbet. 15

16 Hovedkonklusionen i Pårørendeundersøgelse 2013/2014 er, at der skal oprettes et Demensteam i Horsens Kommune, som skal varetage følgende opgaver: Tovholderfunktion på borgerforløb Hotline-funktion til brug for borgere, pårørende, samarbejdspartnere mm. ift. rådgivning og sparring Oprettelse af pårørendegrupper Undervisning til borgere med en demenssygdom og pårørende Rehabilitering herunder aktiviteter til borgere i eget hjem. Demensteamet skal besidde følgende faglige kompetencer: Demenskoordinator Demenskonsulenter Ergo-/fysioterapeuter Neuropsykolog 4.2 Demensundersøgelse 2014 Der er ultimo 2014 lavet en Demensundersøgelse i Horsens Kommune. Formålet med Demensundersøgelsen var at få et overblik over, hvor mange borgere, Sundhed og Omsorg er i kontakt med, som er diagnosticeret med en demenssygdom eller fremtræder med symptomer på demenssygdom. I undersøgelsen er aldersfordeling, køn, grad af demenssygdom, lægelig eller ikke lægelig udredning afdækket. For at kunne målrette den fremtidige indsats på demensområdet, præsenteres undersøgelsens data for hele Horsens Kommune, for de enkelte enheder, geografi og ydelsesområder. Endvidere er formålet med Demensundersøgelsen at vise udviklingen på demensområdet i Horsens Kommune fra 2009 til Der er udfyldt formularer for borgere, som Horsens Kommune leverer ydelser til. Derudover er yderligere borgere, som modtager forebyggende hjemmebesøg, blevet vurderet hvorvidt de fremtræder demente eller ej. Disse borger er ikke visiteret til ydelser, og indgår ikke i det statistiske materiale. Generelle fund Ud af de borgere, der er udfyldt formular på, fremtræder 24,2 % demente (812 borgere). I 2009 blev 2855 borgere undersøgt, og her var 19,8 % demente (566 borgere). Andelen af borgere med demenssygdom er stigende med alderen. Kvinder tegner sig for ca. 66 % af borgere, der fremtræder demente. Der er i og mellem sundhedscentrene en forskel i andelen af borgere, der fremtræder demente. Ændringer fra 2009 til 2014 andel borgere med demenssygdom Andelen af borgere med demenssygdom i de somatiske plejeboliger er steget fra 46,1 % til 57,5 %. Andelen af borgere med demenssygdom i hjemme- og/eller sygeplejen er steget fra 11,4 % til 18,3 %. 16

17 Andelen af borgere med svær demens i demensenhederne er steget fra 74,7 % til 78,6 %. Andelen af borgere med svær demens i de somatiske plejeboliger er faldet fra 44,7 % til 34,3 %. Ændringer fra 2009 til 2014 Lægelig udredning Andelen af lægeligt udredte borgere med demenssygdom i de somatiske plejeboliger er faldet fra 71,4 % til 64,1 %. Andelen af lægeligt udredte borgere med demenssygdom i hjemme- og/eller sygeplejen er faldet fra 56,5 % til 40,3 %. Der er samlet set en relativ lav udredningsprocent på de somatiske daghjem. Der er i Demensundersøgelsen fundet 20 ikke-lægeligt udredte borgere, der fremtræder med svær demens. Der er 69 ikke-lægeligt udredte borgere, som udelukkende er i kontakt med hjemmeplejen. De forebyggende medarbejdere er i kontakt med 26 lægeligt udredte borgere, som ikke modtager ydelser fra Horsens Kommune. Ændringer fra 2009 til 2014 Udfordrende/forstyrrende adfærd Andelen af borgere med udfordrende/forstyrrende adfærd i demensenhederne er faldet fra 80,5 % til 58,3 %. Andelen af borgere med udfordrende/forstyrrende adfærd i de somatiske plejeboliger er steget fra 30,4 % til 43,1 %. Andelen af borgere med udfordrende/forstyrrende adfærd i hjemme- og/eller sygeplejen er steget fra 4,6 % til 16,6 %. Konklusion identificerede udfordringer Der bør handles på de forskelle, der er i sundhedscentrene omkring andelen af borgere, der fremtræder demente, samt graden af eventuel demenssygdom. Medarbejderne skal opkvalificeres til at kunne håndtere, at en stadig større andel af borgere har en demenssygdom. Der bør iværksættes initiativer, der kan øge andelen af lægeligt udredte borgere. Medarbejderne skal opkvalificeres til at kunne håndtere, at en stadig større andel af borgerne med en demenssygdom har en udfordrende/forstyrrende adfærd. 4.3 Opsummering På baggrund af hovedkonklusionerne i Pårørendeundersøgelse 2013 /2014 og Demensundersøgelse 2014, skal der arbejdes videre med udvikling og igangsættelse af indsatser, der kan imødekomme følgende opmærksomhedspunkter: Flere borgere med demens Behov for mere fokus på tidlig opsporing og lægelig udredning Flere borgere med demens med udfordrende/forstyrrende adfærd Brug for bedre samarbejde på tværs både internt og eksternt Brug for mere vidensformidling - til det øvrige samfund, samarbejdspartnere og internt i kommunen Løbende tilpasning af aktiviteter/tilbud 17