Opsamling fra workshops på borgermødet om udvikling af fremtidens socialpsykiatri i Rudersdal Kommune den 30. august 2011

Transkript

1 Opsamling fra workshops på borgermødet om udvikling af fremtidens socialpsykiatri i Rudersdal Kommune den 30. august

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Formålet med arbejdet i de seks workshops... 3 Workshop 1: Visioner og mål... 4 Workshop 2: Tilbud til fremtiden... 7 Workshop 3: Socialpædagogisk bistand... 9 Workshop 4: Dag- og botilbud Workshop 5: Beskæftigelse Workshop 6: Helhed og sammenhæng særligt i forhold til unge

3 Formålet med arbejdet i de seks workshops På Borgermødet den 30. august 2011 blev der i sidste del af mødet afholdt seks workshops. Borgerne kunne frit vælge, hvilken workshop, som de ville deltage i. Formålet med arbejdet i de seks workshops var, at få deltagernes ideer og ønsker til, hvordan rammerne for fremtidens socialpsykiatri skal være i Rudersdal Kommune. Workshoppen skulle være et idérum, hvor der var plads til en mangfoldig beskrivelse af problemer, ønsker og forslag. I hver workshop samlede en sekretær i stikordsform op på de udsagn, som borgerne kom frem med. Alle workshoppenes bidrag er samlet i dette dokument. Dokumentet skal give inspiration til det videre arbejdet i de arbejdsgrupper, som nedsættes i projekt Fremtidens socialpsykiatri. Dokumentet er tilgængeligt på kommunens hjemmeside. 3

4 Workshop 1: Visioner og mål Hvilke overordnede visioner og mål skal være bærende for fremtidens socialpsykiatri? Indkredsning af målgruppen Kernemålgruppen for socialpsykiatrien anses at være borgere med skizofreni. Målgruppen for socialpsykiatrien er meget bredere. Den skal bredes ud til at omfatte en langt bredere gruppe, defineret ved f.eks. borgere med psykiske lidelser. Der er kommet en lang række af nye målgrupper fx ADHD, dobbeltdiagnose m.v., som kræver nye veje og tilbud i psykiatrien. Værdier Vi skal gå fra at omtale sindslidende, som noget man er man er psykisk syg til at have fokus på, at man har psykiske problemer eller er psykisk sårbar. Stigma og kategorisering: Psykisk sårbar, noget nogen er i en udstrækning. Potentiel mulighed for os alle, hvilket sætter fokus på begrebet inklusion. Det skal ikke være diagnosen, der styrer indsatsen, men borgerens problemer. Diagnoser kan være forkerte. Det kan få fatale følger. De affektive lidelser er svære at behandle, forveksles med personforstyrrelser. Personalet ansat i psykiatrien har for lidt tid til den enkelte patient. Gå fra at give hjælp til selvhjælp: skal omsættes til holdninger, hvor det reelt omsættes, også blandt medarbejdere. Ændrer forståelsesbilleder og paradigmer om psykisk lidelse. Vi skal tænke helhedsorienteret. Helhedsorienterede mål og handlinger, også i den kommunale forvaltning. Metoder til arbejdet med værdier Det er vigtigt fortsat at arbejde med medarbejderes holdninger, i sammenhæng med paradigmeskift. Vision om ændring af sproget, der sætter rammen for relationen. Sæt fokus på sproget og hvad man signalerer, og hvordan det omsættes. Der skal være god tid til kontakt. Skriv ikke om, men sammen med. Involver borgeren. 4

5 Mål. Målet/visionen er, at socialpsykiatrien bliver overflødig. Inklusion må være et mål. Samfundet må åbne sig og byde indenfor. Et konkret eksempel: At kommunen f.eks. skaber arbejdspladser, hvor borgere med psykiske lidelser kan rummes. Krav til leverandører: Stil krav om at ansætte borgere som er psykisk sårbare i relation til rehabilitering og inklusion Hurtig indsats er nødvendig for at undgå et langvarigt forløb. Borgeren mister selvværd i forløbet. Hurtig indsats, som også involverer muligheden for beskæftigelse. Skabe rammer, der skaber struktur og skaber fællesskab. De kommunale tilbud skal være meget åbne og let tilgængelige. Metoder til arbejdet med mål Det er vigtigt at arbejde bevidst med at synliggøre gruppen af psykisk sårbare for at afstigmatisere. Udvikling af tilbud Der er brug for tilbud, som tænker netværksopbyggende, og der er brug for en lang større bredde i tilbud. Det er vigtigt, på trods af tanken om rehabilitering og recovery, at holde fast i, at der vil være nogle svage grupper, som har brug for omsorgstilbud. Brugerdreven innovation: at tage borgere med i idé-beslutning, spørg borgerne, hvad de har brug for. Bostøtter skal understøtte en udvikling. For alle dem, der er skæve og bor alene, kan et andet tilbud være nødvendigt. Som ikke er lige så forpligtende. Samspil mellem bruger og system Kunne man bruge de kommunale erfaringer fra socialpsykiatrien i behandlingspsykiatrien? Ved en gennemgående kontaktperson både i behandlingspsykiatrien og socialpsykiatrien. En tillidsfuld relation med selvvalgt støtte livline. En person, der støtter den enkelte efter eget valgt. Og som skal kunne arbejde på tværs. En form for ambassadør. Ikke en myndighedsperson, måske en frivillig? Det er vigtigt, at socialpsykiatrien har respekt for og kan rumme, at man som sindslidende siger nej og sætter grænser. Som patient/klient/bruger af socialpsykiatri og behandlingspsykiatri kan man i årevis være tilknyttet, uden at muligheden/håbet om at komme sig nogensinde bliver nævnt eller præsenteret som et mål. Hvordan sættes patienten i centrum for sin egen medicinske behandling? 5

6 Samarbejdet mellem pårørende/netværk og system Pårørende inddragelse. Hvordan hjælper man på vej? Der bør være fokus på gruppetilbud til pårørende for at styre familien til at kunne støtte bedst muligt. En pårørende skal være meget stærk for at få den nødvendige hjælp. Ofte er involvering af hele familien nødvendig for at støtte bedst op om den sindslidende. Kommunerne skal tilbyde forældreuddannelse. Pædagogisk støtte til forældre sammen med andre forældre/pårørende. Pårørende som begreb til drøftelse: Somatisk begreb. Forslag om begrebet netværk til psykisk sårbar. Med et godt pårørende og netværksarbejde kan man forebygge nedslidning af netværket. Vision for borgere, som ikke har et netværk. Vedr. samtykke og udveksling af oplysninger: Et problem for pårørende på bekostning af den psykisk syges selvbestemmelse. En tilbagevendende udfordring Mediator mellem borger og netværk: Bygge bro. En funktion der mangler. Samarbejdet internt i systemet Mange krav til medarbejdere om dokumentation. Behandlingssystemet: Presset sektor. Man har en forventning om, at bostederne er åbne behandlingsafsnit, der kan rumme psykisk syge. Dvs. at patienter bliver udskrevet for tidlig til bosteder, der ikke har forudsætningerne for at yde den behandling, som beboeren har brug for. Når hovedparten af psykisk syge ikke har psykoser, der kræver indlæggelser, bør man arbejde på en anden organisering, helhedsorientering/helhedstilbud, hvor de nuværende skel mellem behandlingssektor og socialsektor spiller bedre sammen. 6

7 Workshop 2: Tilbud til fremtiden Hvilke behov for tilbud til borgere med sindslidelse skal der være i fremtidens socialpsykiatri? Inklusion i samfundet Det er meget vigtigt, at sindslidende bliver mere inkluderet i samfundet. Der bør arbejdes meget mere på, at borgerne får mulighed for at komme i skånejobs, i fleksjobs. Der mangler information om disse muligheder, således at den enkelte bedre kan tage stilling og dermed har større / bedre mulighed for at træffe valg om evt. beskæftigelse. Væresteder og aktiviteter Det er væsentligt, at der er mulighed for at graduere tilbud i væresteder. Tilbud bør være mere nuanceret, end hvad væresteder tilbyder i dag. Der bør være tilbud til "nye" psykisk syge. Der bør være tilbud til unge psykisk syge, et tilbud til de unge, hvor de unge selv definerer rammen / indhold / stedet. Der er navnlig en voksende og forholdsvis ny brugergruppe borgere med ADHD. Denne gruppe vil kunne få væsentlig gavn af særskilt forløb / værested, hvor der kan tages højde for behov. Undervisning i at "leve med ADHD" kunne være et godt bud. Det opleves, at nogle borgere har brug for tilbud, der indeholder nogle mere "fysiske aktiviteter" i forhold til egen krop. Her kunne tilbud som akupunktur, massage, kropslig behandling og sanselig integration være nyttige redskaber for derigennem at understøtte en recovery-proces "at lære sig selv bedre at kende". Der er erfaring med, at kreative aktiviteter ligeledes for nogle virker understøttende. En anden mulighed kunne være, at lave et "AOF tilbud" - altså et katalog, som indeholder nogle flere mere differentierede og nuancerede tilbud. Der opfordres til at få inspiration fra Lyngby - Taarbæk, der har lavet et sådant tiltag. Det opleves, at nogle borgere har et stærkt ønske om en bred vifte at tilbud. Og der er et stærkt ønske om, selv at kunne vælge. Behov for midlertidige pladser Det opleves, at nogle borgere bliver indlagt midlertidigt i somatisk plejeregi (Ældreområdet). Disse borgere bør have tilbud om indlæggelser i andet kommunalt regi, der har særlig viden om psykiatri. Dette kunne måske også mindske indlæggelserne. Der bør ligeledes være mulighed for akut-pladser, hvor der kan tilbydes ophold i en kortere periode. 7

8 Behov for specialiseret tilbud Der er behov for tilbud til de gamle / ældre psykisk syge. Kommunen kan ikke altid rumme de ældre borgere - altså mennesker i fx dagtilbud, aktivitetssteder. Der opfordres til, at samarbejde med andre kommuner om tilbud til de borgere, der har brug for et særligt specialiseret og difference tilbud (borgere med særlige vanskeligheder). Behov for bostøtte til unge via "gruppestøtte" Det foreslås, at der kan etableres gruppestøtte til unge i bostøtte-regi. SIND Hillerød oplyser: I Hillerød har SIND et aktivitetstilbud, som har rigtig svært ved at få nye medlemmer. SIND oplyser, at der er frivillig-tilbud, som der kan gøres mere brug af. 8

9 Workshop 3: Socialpædagogisk bistand Hvordan skal bostøtte til borgere med sindslidelse være i fremtiden? Organisering af bostøtte Minus BUM-model. Kvalitetsstandarder er for firkantede metodefrihed på udførerområdet vigtigt så fleksibilitet i fokus. Fælles organisering og dermed fælles fodslag i tilgangen til borgerne - af kommunens indsats overfor og fælles kendskab Kombinere specialteamet og bostøtte og generel koordination mellem involverede kommunale aktører. At alle involverede i en konkret borgers sag frivillige, pårørende, professionelle i myndighed og udførerled har en koordineret tilgang og gensidigt kendskab til hinanden. Koordination vigtig, så min bror kunne få et job, men så kunne dem, der havde jobbet, ikke få hjælp til at gøre det i praksis hos kommunen. Det er segregerende for min bror ikke at have et arbejde det ville være vigtigt. At min bror ikke skal opleve, at en medarbejder fra Specialteamet gør tingene på én måde og fra RAS på en anden. Fokus på recovery på alle niveauer kan bevillingerne ikke gøres mere recovery-orienterede altså så bevillinger ikke detailregulerer for meget Individuelle mål og processer og fleksibel tilrettelæggelse i udførerleddet. Jeg synes, det var bedre før, da man kendte dem, der visiterede og bostøtten, som også lavede handleplaner m.v. Det er for stift nu. Det er relevant men vil uundgåeligt være meget individuelt lade borgeren selv bestemme, hvor mange der skal inddrages. Centralt i hvert enkelt tilfælde at vurdere hvem og hvor mange, der skal inddrages. Hvordan udvikler og udbygger vi eventuelt dette samarbejde? Metode til at opnå organisering Principperne for fremskudt sagsbehandling skal strækkes ud over 3 måneder for at sikre koordination. (Til nærmere orientering om projekt Fremskudt sagsbehandling se eventuelt kommunes hjemmeside på følgende link: analyser_og_undersoegelser/projekt_fremskudt_sagsbehandling_2011.aspx ) 9

10 Den overordnede Indsats i bostøtte bostøttetilbud Bred hjælp til kost og motion, individuelt og i grupper måske a la bofællesskaber. Måske bokollektiver, der kombinerer individuel og gruppebaserede indsatser, det vil sige fleksibel bostøtte. så kan støttebehovet også undersøges. Akutpladser måske ikke brug for bostøtte i dagligdagen, men når brug for tryghed, kan man indlægge sig selv dvs. en livline. Det kan forebygge indlæggelse. Skal ikke bruges til hjemog boligløse. Mangler en åben, mere uformel rådgivning, hvor borgere og pårørende kan henvende sig om psykiatriske problemstillinger her kunne psykiske kriser drøftes, faglig viden om sagsbehandleragtig viden. Den individuelle indsats i bostøtte Fleksibilitet i at gå op og ned i tid afhængig af borgers tilstand. At bostøtten genvurderes efter længere tid end et år. Bostøttemedarbejderen Vigtigt at bostøtten kan tænde gnisten i samarbejde med resten af netværket. Bostøtten er ikke alene om at tænde gnisten. At bostøtten stiller forslag til hvordan jeg selv skal gøre tingene ikke giver direktiver. Dyrke at være heldig med vilje her er det vigtigt at bostøtten er det vikarierende håb som led i at blive heldig med vilje. Andet Godt med arrangementer som denne temadag. 10

11 Workshop 4: Dag- og botilbud Hvordan skal dag- og botilbud være til borgere med sindslidelse i fremtiden? Botilbud Håber I vil bygge tilbud, der er integreret med et omliggende samfund. Min erfaring gennem interviews med brugere af botilbud er, at de kan blive trætte af at være omgivet af mange andre psykisk syge. Derfor er de glade for at flytte i egen lejlighed. Samtidigt vælger nogen botilbud, fordi de bliver ensomme i egen lejlighed. Det er mit indtryk, at de helst vil bo i boliger, hvor kontakten til det almindelige omgivende samfund er stor. Det er spørgsmålet, hvordan man nedbryder barriererne til det omgivende samfund. Det er ikke kun klaret ved, at botilbudet placeres midt i andre typer af byggeri. Nogen vil opleve det som stigmatiserende at samle mange psykisk syge i en bo-enhed. Det vil blive set anderledes på af omverdenen end et bofællesskab for 4. Gl. Holtegade er et velfungerende lille bofællesskab, så det håber jeg ikke I vil rykke til en større enhed. Her har man fra starten etableret en kontakt til naboerne i området. Nogen beboere har passet hund for naboer. Det fungerer med den kontakt, fordi det er et lille sted. De har lejekontrakt i Gl. Holtegade, så de kan ikke bare smides ud. Der er rettigheder. Opgangsfællesskaber er en form, hvor man både har et netværk af ligesindede omkring sig, men samtidigt er tæt integreret med andre borgergrupper. Det er ikke så massivt som store enheder. Hvis bo-enheden SKAL være stor, kan man måske åbne for omverdenen med et kulturhus eller et sted i bo-enheden med kulturelle arrangementer for alle. Jeg er glad for mit bofællesskab. Er nervøs for at skulle flytte. Men jeg bor sammen med nogen, der har allergi, så jeg kan ikke have hund. Jeg vil gerne have 2 værelser og en stor stue til mig selv. Jeg vil også gerne have mad med andre, fællesspisning og fællesrum. Det er godt med hjælp til det praktiske. ¼ af boligerne i vores ejendom skal anvises til borgere fra psykiatri og handicap. Det er mange beboere i ejendommen utrygge ved. Det er kriminelle og alkoholikere. Der er for mange af dem. Vi ringer op til kommunen, men kan kun få lov at snakke med xxx (en bestemt medarbejder). Og på grund af tavshedspligten kan vi ikke få noget at vide. Så der er jo ikke meget dialog. Ville en bedre kontakt til kommunen, fx en kontaktperson, kunne øge trygheden? Det handler også om uvidenhed. Man burde gøre noget for at oplyse nabolaget. Os der er psykisk syge men ikke kriminelle, er ligeså utrygge ved de kriminelle, som I er. Jeg ved ikke, hvad man skal gøre ved de kriminelle. Det er en lille gruppe, og det vil altid være et problem. (Ref: den kriminelle gruppe stigmatiserer resten af gruppen af psykisk syge) De kriminelle gør mig meget utryg, måske også mere fordi jeg har paranoia. Jeg har måttet flygte hjem til min kæreste, fordi jeg følte mig truet. Det kunne måske afhjælpes med en social vicevært, der har tæt kontakt til bostøtter. Og som de andre beboere kan kontakte, som kan være konfliktmægler. 11

12 Dagtilbud Et dagtilbud skal være et rehabiliterende sted. Rutinerne i Elmehuset har lukket sig om sig selv. Det kan være en fare, at man ikke tror, at psykisk syge kan komme videre med deres liv. Det er ligesom godt nok, det de har. Vi har talt om, at man måske kan få tilbudt en personlig coach eller anden mulighed for støtte til personlig udvikling. Udvikling af hele personens liv, ikke kun i forhold til aktiviteterne i dagtilbudet. Temadage om hvordan man kan udvikle sig i sit liv. Selvhjælpsgrupper. Kunne man lave en udviklingsplan for brugerne frivillig udviklingsplan? Eller lapper det for meget over bostøttefunktionen. Mange unge bliver væk fra dagtilbudet. Det der tilbydes matcher ikke dem. Eller de føler sig stigmatiseret af at komme der. Det er vigtigt med tilbud til psykisk syge, som ikke KUN er for psykisk syge. Er stolt af Elmehuset. Synes de prøver at få os ud i det virkelige liv. Godt med recoveryarrangementer. Men vi behøver ikke altid professionel hjælp. Det er også godt med et sted, hvor man kan klappe hinanden på skulderen og sige, du kan godt. Kunne det være selvhjælpsgrupper? Ja, selvhjælpsgrupper er også gode. Det er vigtigt med noget for en hver smag. Mange unge jeg har interviewet gider ikke hele tiden spørges: Hvordan går det?. De vil have nogle kompetencegivende aktiviteter, der åbner muligheder for dem. Man skulle gøre noget i stilen med Fountain House, ansætte brugere til forskellige funktioner i dagtilbudet eller samværstilbudet. 12

13 Workshop 5: Beskæftigelse Hvordan skal beskæftigelsesindsatsen til borgere med sindslidelse være i fremtiden? Indhold i Indsatsen Hvordan skal indsatsen være? DEN SKAL VÆRE! (den kommer ikke ud af det blå!) Det skal være sådan, som det er tænkt i dag, det skal bare virke! Bred vifte af tilbud. Mere af i indsatsen Fra det øjeblik en borger i talesætter et ønske om at komme i beskæftigelse, så skal der handles!! Mere fokus på mulighed for fleksjob, skånejob osv. En tidligere bruger beskriver, at det er meget svært at få hjælp til at komme i beskæftigelse (der skal mere samarbejde i mellem beskæftigelse og psykiatri og handicap mere fantasifuld organisering.) Mere samarbejde mellem jobkonsulenter og de øvrige samarbejdspartner som den enkelte borger er i berøring med Mindre af i indsatsen Kassetænkning må ophøre Der er for mange barrierer, kan vi blive mere fleksible Kulturen i sagsgangen opleves som meget forstokket, der skal samtales mere med de ledige Konkrete indsatser Et opsøgende team i forhold til beskæftigelse (som har kontakt til borgerne og arbejdsgiverne) Mentor personlig coach ift. at få borgere i beskæftigelse Støtteordning på tværs Kaospiloterne Start noget beskæftigelse selv (evt. en cafe) i Rudersdal kommune Uafhængig person/ firma der formidler ordinære jobs til den enkelte pensionist som i Holland med medarbejder, der arbejdede med formidling af ordinære jobs indenfor gartneri branchen Tænk kontinuitet, der er alt for mange personer ind over. Det skaber forvirring omkring den enkelte borger, der ønsker beskæftigelse (en gennemgående sagsbehandling) 13

14 Metoder til at styrke indsatsen Se mulighederne, hvad har vi i nærområdet. Er vi bekendte med de eksisterende muligheder. Vi skal have medarbejdere med brugererfaring, som går forrest og viser, at vi gerne vil have tidligere brugere som kollegaer Personalet i beskæftigelse skal være væsentlig bedre klædt på (mangel på faglig viden) både i forhold til arbejdsgiver, borger osv. Social ansvarlighed Arbejdsgiver (slå på social ansvarlighed) tag kontakt til arbejdsgiverne (netværk) beskæftigelse skal være opsøgende, lokalt kendskab. Ildsjæle der starter virksomheder, der udnytter borgernes ressourcer, som i firmaet der løser testopgaver med ansatte med asperger 14

15 Workshop 6: Helhed og sammenhæng særligt i forhold til unge Hvordan skaber vi helhed og sammenhæng i fremtidens socialpsykiatri særligt i forhold til unge? Metoder til at skabe helhed og sammenhæng De unge psykisk sårbare skal som andre unge frigøre sig fra deres familier, men de mangler muligheder, da familien er det ultimative netværk. Der bliver nævnt et eksempel med én, der havde 9 psykiatere på 2 år, hvilket i det pågældende tilfælde førte til 9 forskellige diagnoser. Det kan ske ved at - alle praktiserende læger skal have samme kontaktperson i socialforvaltningen til at være tovholder - en psykiatrikoordinator (vidensperson), som alle kan benytte til at få viden De unge vil ikke betragtes som psykisk syge, men som et helt menneske. Vigtigt at der er tidlig indsats, fælles rådslagning mellem alle involverede. Referater skrives og udskrives på møderne, sådan at alle ved og er enige om beslutninger der er truffet. Fælles rådslagning skal være på tværs af sektorer; skole, arbejde, netværk, kommune, behandlingspsykiatri. Vi skal have netværkstanken på rygraden. Et forslag til at skabe helhed og sammenhæng særligt i forhold til unge: - der skal være en tovholder - rehabilitering skal starte dag nul - der skal etableres netværk udenfor sygeverdenen - vi skal overveje, hvordan de unge får viden om, at de ikke er alene om at have det skidt, de unge skal vide, at der er andre som dem - det omkringliggende samfund og holdninger til sindslidelse der skal skabes åbenhed og respekt for sygdommen En koordinerende kontaktperson der sidder i socialpsykiatrien ved udskrivning. Idrætsaktiviteter Overvej idrætsaktiviteter, hvor målet er aktiviteten og ikke målet mod at blive den bedste. Samvær med andre på uforpligtende måder. Det foreslås, at forvaltningen kigger nærmere på Kæmperne i Københavns Kommune. Det er et idrætstilbud for sindslidende. Tilbud Der drøftes bredt, at der skal være forskellige tilbud, da målgruppen ikke er ens. Der er nogle som har det rigtig skidt, og de skal måske tilbydes mere skærmet tilbud, hvor andre kan være sårbare og skal inkluderes i de almindelige tilbud måske med bostøtte/ kontaktperson eller anden hjælp. Der foreslås også mentor eller en sparringspartner, der kan hjælpe den unge til at komme af sted til idrætsforeninger. Der mangler akuttilbud til de unge, hvor det ikke er diagnosen der bestemmer, men et sted hvor den unge kan være, indtil tingene falder på plads. 15

16 Der skal etableres efterværn, når den unge bliver udskrevet fra hospital, botilbud eller lign. Forvaltningen kan se nærmere på Følge hjem ordning, der bliver iværksat af regionen. I SIND i Hillerød er netværk for unge uden behandlere eller voksne tilstede. Mentorordning for unge under uddannelse, der har svært ved at klare skole med videre. Unge voksne med psykiske syge forældre en gruppe til dem Forældreløse flygtninge børn (hvis vi har nogen) som dels har problemer med sprog, og de traumer de har med sig tilbud til dem. Fokuspunkter Vi skal have fokus på sproget. Hvilke ord bruger vi til at beskrive med og hvilket indhold vi lægger i ordene. Mener vi overhovedet det samme, når vi taler recovery og rehabilitering. De unge skal mærke, at der er nogen, som tror på dem, og at der er håb om et bedre liv i fremtiden Se på det frivillige arbejde. Samarbejde på tværs Socialpsykiatrien skal ikke ses isoleret, der skal være samarbejde på tværs af sektorer. Jobcentret er også en vigtig samarbejdspartner. Der skal være kendskab til hinandens arbejdsområder. En tovholder der har et bredt kendskab til lovgivning på alle områder. 16