Strateginotat december 2012
|
|
- Ada Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strateginotat december 2012 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Menneskets sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors helbred, både inden og under graviditeten, og derfor skal jordemødre spille en større rolle for den almene sundhedstilstand i Danmark, end det i dag er afspejlet i de sundhedsfremmende og forebyggende tilbud og i de tilbud om behandling, som gives borgerne. Gravide er med hver deres udgangspunkt motiverede til at ændre adfærd mod en mere sund levevis. Gravide og mødre er agenter i sundhedsændringer i hele familien. Gravide har krav på tæt følgeskab gennem graviditet, fødsel og barsel fra jordemødre, og jordemødre kan med råd og støtte til den gode fødsel og start på forældreskabet dermed støtte en sund udvikling for kvinder og deres familier, en udvikling, der rækker frem gennem hele livet. Samfundet får meget sundhed for pengene, når det prioriterer jordemoderfaglige ydelser. Det kræver nytænkning hos politikere og beslutningstagere og hos jordemødre på alle niveauer, hvis det fulde potentiale skal udnyttes. side 1
2 Vision: Jordemødre til hele livet og hele liv til jordemødre Jordemødres grunduddannelse er et godt udgangspunkt for et godt og langt arbejdsliv med forskellige specialiseringsmuligheder indenfor arbejdet med reproduktiv sundhed og familiedannelse, og med karrieremuligheder inden for såvel jordemoderprofessionens virksomhedsområde som inden for hele professionens kompetencefelt, som ud over graviditet, fødsel og barsel rummer omsorg for prækonceptionel og generel sundhedsrådgivning, fertilitetsarbejde, antikonceptions og seksuel rådgivning, abortrådgivning samt aborthåndtering. Med den aktuelle uddannelseskapacitet kan det danske samfund nu endelig udnytte de kompetencer, som nyuddannede jordemødre har inden for hele indsatsen for reproduktiv sundhed. Vi vil understøtte hinanden ad denne vej, så der bliver faglig udvikling for alle jordemoderstuderende, jordemødre, specialiserede jordemødre såvel som akademisk uddannede jordemødre i professionen. Et vigtigt fundament for den reproduktive sundhed og familiedannelse er, at kvinder/familier får information og reel mulighed for at vælge det, de vurderer bedst for sig selv til styrkelse af det kommende ansvar for børn og familieliv. Vi arbejder for, at disse valgmuligheder støttes bedst muligt gennem tilbud om kontinuerlige forløb med veluddannede jordemødre, som via et grundigt kendskab til kvinderne/familierne kan hjælpe til sunde forløb. side 2
3 Opgaver for jordemødre Visionen om, at jordemødre skal varetage opgaver på hele det reproduktive område og området for familiedannelse, betyder, at jordemødre påtager sig alle de opgaver, som vi er uddannet til, og at vi skal have adgang til at efter og videreuddanne os i hele bredden af vores kompetencefelt og virksomhedsområde. Opgaverne ses inden for hele reproduktionen, i forhold til kvinder, mænd og spædbørn, fra antikonception over prækonceptionel rådgivning og fertilitetsarbejde til graviditetsundersøgelser, fødselsforberedelse, fødselshjælp og omsorg efter fødslen med fysisk, psykisk og seksuel sundhedsfremme. Jordemødres grunduddannelse såvel som deltagelse i efter og videreuddannelse åbner ligeledes mulighed for at anvende jordemødres kompetencer bredt i sundhedsplanlægning og borgerrettede tilbud om forebyggelse og sundhedsfremme. Vi skal arbejde for kontinuerlige forløb med kvinden og familien i centrum med inspiration i kendt jordemoderordninger eller minicentergrupper. Vi vil ligeledes gøre en særlig indsats for at sikre den nødvendige tid til jordemodersamtaler og jordemoderundersøgelser, fødsels og forældreforberedelse som vigtige forudsætninger for så vidt muligt at sikre gode, spontant indsættende og spontant forløbende fødsler. Samtidig vil vi sikre tid til efterfødselssamtaler i erkendelse af, at disse er med til at styrke kvinden/parret til fremtidige valg og til forældrerollen. Parallelt hermed skal vi arbejde for at åbne de nye opgavemuligheder for jordemødre inden for kommunalt og privat regi. Vi skal sørge for, at private og kommunale arbejdsgivere får øjnene op for jordemødres kompetencer i forhold til forebyggelse og generel sundhedsfremme. Derudover skal vi arbejde for, at jordemødre i stigende omfang går ind i arbejdet med side 3
4 antikonception og seksualvejledning, prænatal diagnostik, abortrådgivning og aborthåndtering. De nye opgaver betyder nye måder at være jordemoder på, og nogle jordemødre vil i den forbindelse være frontløbere. Jordemoderforeningen vil samtidig arbejde for at sikre den professionelle identitet og sammenhold mellem alle jordemødre mål: Alle regioner har ansat jordemødre i fertilitetsklinik(ker), og alle private fertilitetsklinikker er opmærksomme på potentialet i at ansætte jordemødre mål: Jordemødre har fået opgaver baseret på grunduddannelsen med kompetenceudvikling eller forskellige videreuddannelsesforløb inden for hele sundhedsvæsenet, i kommunal, regional og privat sektor. Jordemødre medindgår i den kommunale sundhedspleje. side 4
5 Struktur Jordemoderforeningen går ind for et offentligt, skattefinansieret tilbud af høj kvalitet. Tilbud kan ydes i offentligt-, i samarbejdende- eller i privat regi. Vi vil arbejde for, at jordemødres arbejde i forebyggelsen ikke nedprioriteres i forhold til arbejdet med behandling af komplicerede forløb. Jordemoderarbejdet skal kunne aflæses i den samlede enheds økonomi. Vi vil arbejde for, at jordemødre inden for kerneydelsen om få år arbejder i en struktur, hvor der er fokus på kontinuitet. Det kan ske gennem hjemmefødselsordning, kendt jordemoder, teamstruktur, minicenter eller forløbsjordemoder. Jordemoderens ansvarlighed over for kvinden/familien/borgeren - med kvalitet i indsatsen og med arbejdsglæde skal være det bærende element i hendes arbejdsliv, ligesom hendes ønske om at fortsætte i og udvikle sit arbejdsliv bør kunne udfolde sig. Vi vil arbejde for privatpraktiserende jordemødres muligheder for at udbyde tilbud af høj kvalitet til borgere, der ønsker denne model. Derfor arbejder Jordemoderforeningen for at skaffe ordnede forhold gennem en central aftale mellem Jordemoderforeningen og Danske Regioner, fx en sygesikringsoverenskomst. Vi vil arbejde for, at jordemødre bygger bro mellem regionernes tilbud til vordende forældre og kommunernes generelle forpligtelser på forebyggelsesområdet. Vi vil arbejde for, at fødeenheder struktureres med hensyntagen til bedre overskuelighed og mindre fysisk og psykisk pres på den enkelte jordemoder i arbejdsdagen, og bedre resultater side 5
6 for familierne. Det gælder såvel større fødeafdelinger som mindre enheder. Vi vil også følge mulig fremvækst af fødeklinikker tæt på eller i afstand fra specialafdelinger mål: Der er etableret kontinuitetsmodeller hjemmefødselsordning, kendt jordemoder, teamstruktur eller minicenter på alle fødesteder/i alle regioner. Modellerne kan udvides i takt med øget interesse for det. Kontinuitetsmodeller kan følges i den systematiske registrering af kvalitet patienttilfredshed samt arbejdsmiljø og trivsel hos de involverede jordemødre i APV. Store fødeafdelinger arbejder med underopdeling af afdelingerne, ligeledes mhp. at forbedre arbejdsmiljøet Vi har en landsdækkende aftale med Danske Regioner om privatpraktiserende jordemodervirksomhed mål: Der eksisterer en større mangfoldighed af fødesteder for de vordende familier. side 6
7 Uddannelse og forskning Uddannelse og forskning er grundlaget for jordemødres faglighed. Jordemoderuddannelsen er en vekseluddannelse mellem teoretisk og klinisk undervisning. Jordemoderuddannelsen afsluttes med en bachelor i jordemoderkundskab. Uddannelsen er baseret på et videnskabeligt og evidensbaseret grundlag, der gør jordemødre i stand til at tilbyde sundhedsfaglige ydelser på et højt teoretisk og klinisk fagligt niveau indenfor reproduktiv sundhed generelt og indenfor graviditet, fødsel og barsel i særdeleshed. Studiemiljøet på de talmæssigt små jordemoderuddannelser i de store uddannelsesinsitutioner skal støttes, og uddannelsens dobbelte forankring i klinik og i teori skal fortsat sikres, med vægt på, at såvel kliniske som teoretiske kompetencer evalueres. Vi skal sikre, at jordemødre i klinisk undervisning og jordemødre i den teoretiske undervisning skal kunne se deres behov spejlet i vores fælles indsats. Vi udbyder korte faglige kurser af høj aktualitet, både som tilbud et eller flere steder i landet, og som pakker, der kan hentes hjem af arbejdspladser, kredse og grupper af jordemødre. Kurserne udarbejdes og udbydes både alene og i samarbejde med professionshøjskolernes uddannelsesafdelinger. Vi arbejder for, at jordemødres kompetencer vedligeholdes og udvikles på dokumenterbar måde, således at vores faglighed til stadighed udvikles. I relation hertil vil vi sikre optjening af merit, også på kortere faglige kurser. Merit skal indgå i en samlet indsats for kompetenceløft i samarbejde mellem myndigheder, arbejdspladser, uddannelser og professionsforening. side 7
8 Generelt skal der tænkes mere i efteruddannelse, og vi skal arbejde for, at der i de årlige medarbejderudviklingssamtaler bliver diskuteret karriereforløb for den enkelte jordemoder. Vi er involveret i udvikling af en kandidatuddannelse som overbygning på jordemoderuddannelsen. Vores arbejde for akademisk videreuddannelse hænger sammen med ønsket om at styrke jordemoderfaglig forskning på alle områder af reproduktiv sundhed, med særlig vægt på at styrke den spontane og ukomplicerede graviditet, fødsel og barsel. Vi vil stile mod, at 20 procent af jordemodergruppen har en akademisk videreuddannelse, der stiller jordemødre i stand til at arbejde dybtgående med udvikling af jordemoderfagets mange ydelser, med vægt på virkeliggørelse af bedre kvalitet og implementering af fund. Desuden vil vi stile mod en fortsat uddannelse af forskere, med særlig tanke på at styrke forskningssamarbejde på tværs af landet, nordisk og globalt samarbejde for at sikre reproduktiv sundhed og det gode jordemoderarbejde. Jordemoderforeningens forskningsbeholdning er fortsat i stand til at gøre en forskel i positiv retning for jordemoderforskere gennem donation af beløb mål: De første studerende har påbegyndt en dansk kandidatuddannelse i jordemoderkundskab/videnskab. Vi har fastlagt indholdet i en landsdækkende eller lokalt udbudt uddannelse til specialjordemoder i intensiv fødselshjælp Der udbydes fortløbende kortere faglige kurser/temadage om aktuelle emner, gerne i bredt samarbejde, henvendt til såvel jordemødre, jordemoderstuderende som til samarbejdspartnere. side 8
9 Der er planlagt konference med jordemoderforskere, åben for professionen og samarbejdspartnere, november mål: Jordemødres forskning i graviditet, fødsel og barsel har indvirkning på klinisk praksis og på tilrettelæggelse af sundhedstilbud. Jordemødre har autorisation til at udskrive peroral antikonception og oplægge spiral. Spydspidser i arbejdet med antikonception udbyder systematisk praktisk uddannelse til kolleger. Jordemødre kan videreuddanne sig til sundhedsplejersker. Klinisk uddannelsesansvarlige jordemødre har en videregående uddannelse svarende til master- eller kandidatniveau. Hvert fødested har i kvalitetsudviklingsstillinger jordemødre med kandidatgrad ansat, enten gennem opkvalificering eller ved nybesættelser. Dette sker som led i styrkelsen af den evidensbaserede praksis. Der vil i hver region være adskillige jordemødre med erhvervet ph.d. grad ansat til at varetage fortsat forskning for at støtte og styrke fagets udvikling. side 9
10 Det gode arbejdsliv Jordemødres arbejdsliv er præget af glæde, af alvor og af udfordringer og ansvar. I disse år udfordres vi af sammenlægninger af arbejdssteder samt af angreb på normalitet og fagligt råderum. Offentlige besparelser lægger pres på tiden til omsorg for den normale graviditet, fødsel og barsel, og jordemødres faglige råderum indskrænkes af både økonomisk pres og af magtstrukturer i udviklingen af faglig viden. Forskningsprojektet efter OK11 vedrørende deltidsarbejde på de regionale arbejdspladser har beskrevet jordemødre som i top, hvad angår valg af deltidsarbejde, og arbejdsmiljøundersøgelser udpeger jordemødre som klemt mellem ansvarlighed og kontrol over eget arbejde. Alligevel angiver jordemødre generelt stor glæde over arbejdet. Vi vil arbejde for, at jordemødre forbliver i professionen med baggrund i et sammenhængende, udviklende og stærkt kollegialt arbejdsliv, der tilfredsstiller såvel jordemoderens faglige behov, som lønner hende svarende til hendes uddannelse, ansvar, kompetencer og værdi for samfundet. Tiltag for at sikre det gode arbejdsliv ligger i kompetent og god ledelse normeringer, der passer til den nødvendige opgaveløsning anerkendelse af fysisk, psykisk og socialt forskellige behov hos hver enkelt jordemoder en struktur for udførelsen af arbejdet, der passer til opgaven og den enkelte jordemoder samfundsmæssig anerkendelse af jordemoderens betydning side 10
11 en aflønning, der afspejler jordemødres ansvar og kompetencer og samfundsmæssige værdi mål: Vi har fokus på både patientsikkerhed og på jordemødres retsstilling og sikkerhed ved klagesager. Jordemødres beskæftigelsesgrad er løftet gennem målrettet forbedring af vilkår for den fuldtidsansatte Vi bruger aftaler og politiske muligheder både lokalt og centralt til at fastlægge en normering, der understøtter kvalitet, patientsikkerhed og arbejdsmiljø. Der er tilbud om kollegial supervision på alle arbejdspladser mål: Jordemødre har gennem kurser og anden kompetenceudvikling mulighed for at være fagligt opdateret og i udvikling. Lønnen afspejler øgede kompetencer og ansvarsområder. Jordemødre viser gennem mange udviklingsmuligheder, at jordemoderfaget giver mulighed for et godt arbejdsliv. side 11
12 Ledelse Udvikling af professionen kræver professionsledelse, og god professionsledelse kræver udvikling af professionen. Ledere og ikke ledere er dermed gensidigt afhængige af hinanden. Ligesom jordemoderen i en ikke ledende stilling har brug for visionær og professionel ledelse, er det nødvendigt for jordemoderledere at have engagerede og motiverede jordemødre, der vil udvikle faget. Jordemødre skal deltage på strategisk ledelsesniveau inden for reproduktiv sundhed. Vi vil derfor være opmærksomme på arbejdspladsernes indsats for rekruttering af nye ledere. Vi vil støtte fortsat uddannelse af jordemoderledere, som gør disse i stand til at agere aktivt i sundhedsvæsenets mangeartede arenaer. Jordemoderledere vil generelt være uddannet/blive tilbudt uddannelse på master og kandidatniveau. Vi tilbyder jordemoderledere ledelsesfaglig sparring og arbejder for, at jordemoderledere sikres tilbud om supervision og coaching i deres ansættelse, ligesom vi samarbejder strategisk med ledere om professionel, strukturel og faglig udvikling. Vi løfter lederes egne muligheder for forhandling, modtager enhver ny leder med en pakke med relevant materiale, og tilbyder mentorordning til nye ledere. Vi samarbejder med andre professionsforeninger om at sikre sundhedsfaglige ledere løn, der matcher ansvar og kompetencer og som imødekommer krav om lige løn for lige ledelsesarbejde. side 12
13 2014 mål: Der er ansat jordemødre til ledelsesopgaver på alle niveauer inden for reproduktiv sundhed. Alle ledere indgår i såvel faglige som ledelsesfaglige netværk mål: Springet mellem den professionsuddannede, videreuddannede leders løn og den lægeligt uddannede leders løn er indskrænket mere end svarende til stigningstakten i lønnen. side 13
14 Status Jordemoderprofessionen er forbundet med høj status. Gennem århundreder har det almindelige billede af en jordemoder været dygtighed og selvstændighed, og billedet er fortsat, at en jordemoder er en fagligt kompetent, empatisk og handlekraftig person. Vi vil arbejde for, at status for jordemødre fastholdes på et højt niveau. For at tydeliggøre jordemoderens status gør vi en målrettet indsats for at dokumentere jordemødres kompetencer på hele det reproduktive felt og for at udvikle faget og dets ydelser gennem forskning og kvalitetssikring. Indsatsen sker under inddragelse af borgernes ønsker. Jordemoderarbejdet skal være kendetegnet af en aflønning, der afspejler ansvar og kvalitet såvel i kerneydelsen som i det brede felt. Jordemoderprofessionen skal have det kendemærke, at den udøver egen indflydelse på uddannelse, på forskning, på ydelser, på opgaver, på kvalitet og på etiske normer i professionen. Det vil fastholde og øge status, hvilket sikrer en fortsat tiltrækning af højt motiverede, studieegnede og studieparate kvinder/mænd til jordemoderprofessionen mål: Der er fortsat høj søgning til jordemoderprofessionen Lønnen afspejler ansvar og kompetence Jordemødre indbydes fortsat til at deltage i betydende politiksættende fora Jordemødre er fortsat hyppige gæster i mediebilledet med gode historier Jordemødres forskningsresultater bidrager til fortsat udvikling af reproduktiv sundhed side 14
15 2017 mål: Jordemødres autorisation er udvidet, så de kan overtage specielle opgaver fra højere uddannede professionelle. Dette viser sig på status og afspejler sig i lønnen. side 15
STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010
STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor kan jordemødre spille en langt
Læs mereSTRATEGINOTAT NOVEMBER 2010
BILAG E STRATEGINOTAT NOVEMBER 2010 Strateginotat november 2010 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Borgernes sundhedstilstand starter med graviditeten, og derfor
Læs mereJordemødre på fremtidens arbejdsmarked
Strateginotat efter kongres 2014 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Menneskets sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors og fars helbred, både inden graviditet
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereSamfundet får med andre ord meget sundhedsværdi ved at prioritere jordemoderfaglighed.
Strateginotat 2016 Jordemødre på fremtidens arbejdsmarked Mission Jordemødre sikrer sunde familier Et menneskes sundhedstilstand tager sit udgangspunkt i mors og fars helbred, både inden graviditet og
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereKalundborg kommune september 2008. Ældrepolitik
Kalundborg kommune september 2008 Ældrepolitik Ældrepolitik i Kalundborg Kommune Introduktion Kalundborg Kommunes skal være et godt sted at bo gennem hele livet. Den vision danner udgangspunkt for kommunens
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs merePlanlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017
Planlagt forebyggende indsats i forhold til unge gravide, unge mødre og forældre med efterfødselsreaktioner fra Mødrerådgivningen m/k for 2017 Mål: Målet med den tidlige indsats er: - at forhindre udviklingsskader
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs merePuljens samlede bevilling er på 18 mio. kroner. Projektperioden er fra 1. kvartal 2013 til 31. december 2016.
UDMØNTNING AF SATSPULJEN Styrket indsats i svangreomsorgen for udsatte gravide indkalder hermed ansøgninger fra regionerne fødesteder og kommuner som i fællesskab ønsker at ansøge om tilskud fra puljen
Læs mereKøbenhavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik
Københavns Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik - Perspektiver på tværs af sektorer Indhold Forord Vores børn og unge er et fælles ansvar... 2 Indledning... 3 Børn og unge i centrum... 4 Børn
Læs mereErhvervs- og Turistpolitik
Erhvervs- og Turistpolitik SUND VÆKST Sundt erhvervsliv DET BEDSTE STED AT LEVE OG DRIVE VIRKSOMHED Indhold Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Erhvervs- og Turistpolitik... 3 Målene for Brønderslev Byråd...
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereJob- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune
Job- og personprofil for leder i plejebolig i Assens Kommune Leder i Assens Kommune Som leder i Assens Kommune er du forpligtet på at efterleve kommunens ledelsesgrundlag samt de personalepolitiske værdier
Læs mereJob- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune
Job- og personprofil for to ledere til Tværgående Enhed for Læring, Horsens Kommune Tværgående Enhed for Læring (TEfL) i Horsens Kommune TEfL er en pædagogisk stab der understøtter såvel den almenpædagogiske
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereFAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER
FAMILIE OG EVIDENS CENTER DANMARK EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER EVIDENS - INTELLIGENT STYRING AF BØRN OG UNGEOMRÅDET VIA VIDEN, DER VIRKER Demings opfordring
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap
Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune ønsker at give institutionsledere de bedst mulige forudsætninger for at udøve ledelse i det enkelte dag-
Læs mereDimittendundersøgelse 2013. UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen
Dimittendundersøgelse 2013 UC Diakonissestiftelsen, sygeplejerskeuddannelsen Indhold 1.0 Indledning 3 2.0 Dimittendernes jobsituation 3 3.0 Overordnet tilfredshed med uddannelse 3 4.0 Arbejdsbelastningen
Læs mereOverenskomstresultatet skal nu til urafstemning blandt medlemmerne, før det endeligt er godkendt og kan træde i kraft.
Kære medlem Finansministeren og de faglige organisationer i staten (CFU) er blevet enige om et overenskomstresultat for de næste tre år. I pjecen her kan du læse om resultatet. Overenskomstresultatet skal
Læs merePolitikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning
April 2010 Jordemoderforeningen Politikpapir om: Jordemoderuddannelsen, jordemødres efter og videreuddannelse og jordemødres forskning Indledning Jordemødre er uddannet til at varetage et selvstændigt
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereIdrætspolitik. for Esbjerg Kommune
Idrætspolitik for Esbjerg Kommune 2011-2014 Forord Esbjerg er en af de førende idrætskommuner, hvad angår talentudvikling, tilskudsordninger og gode fysiske faciliteter. Denne nye idrætspolitik præsenterer
Læs mereVision for Nyt Universitetssygehus Aalborg
Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg Vision for Nyt Universitetssygehus Aalborg I Region Nordjyllands mission indgår det som et centralt element, at det nordjyske sundhedsvæsen drives og udvikles,
Læs mereSammenhængen mellem alkohol under graviditeten og risikoen for fosterskader
Forebyggelse og behandling af børn med medfødte alkoholskader - et sundhedsfagligt prioriteret område Else Smith, administrerende direktør Temadag for læger torsdag den 2. maj 2013 Tivoli Congress Center
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereHandicappolitik Silkeborg Kommune
Handicappolitik Silkeborg Kommune Indhold: Forord...3 Handicapbegrebet...4 Mission...4 Vision...5 Menneskesyn...5 Samfundssyn...6 Værdigrundlag...6 Kompensationsprincippet...6 Solidaritetsprincippet...7
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE
SERVICEDEKLARATION FOR LEDERE OG MELLEMLEDERE Udgiver: Socialpædagogerne Østjylland, maj 2014 Oplag: Konsulent: Gra isk produktion: 1.500 stk. Steen Kabel, Inquiry Partners WERKs Gra iske Hus a s, Aarhus
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereFÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED. Frivilligpolitik - Social og Sundhed
FÆLLESSKAB & FRIVILLIGHED Frivilligpolitik - Social og Sundhed 2016 /2 Ollerup Plejecenter Vi vil Frivillighed i Svendborg Kommune Den første frivilligpolitik udkom i 2009. Her blev grundstenen til det
Læs mereHjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen
Hjemmeplejen Aktiv i eget liv med Hjemmeplejen Scan koden med din smartphone og find mere information Når du vælger Greve Kommune som leverandør til den ydelse du har fået visiteret, vil du blive tilknyttet
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereHandicap politik. [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016
l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. april 2016 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger
Læs mereLUP fødende 2012. Præsentation af resultater for Region Syddanmark 19-04-2013
2012 Præsentation af resultater for Region Syddanmark 1 - Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser for fødende () - Ny viden - er den første landsdækkende undersøgelse af sin art - Fødende kvinders
Læs mereArbejdsmarkedspolitik 2013-2017
Arbejdsmarkedspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Fokus - Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats... 8 Fokus - Uddannelse til alle en nøgle til øget vækst...
Læs mere1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18
1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder
Læs mereÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje
ÆLDREPOLITIK en værdig ældrepleje Forord til ældrepolitikken en værdig ældrepleje Vision: Et god og aktivt liv Ældrepolitikken blev vedtaget 1. gang i september 2013, og blev til i et godt samarbejde med
Læs mereOpholdssted NELTON ApS
Opholdssted NELTON ApS Tel: 23 71 20 94 Afdeling Vestergårdsvej: Vi har eksisteret siden 2008 og har specialiseret os i arbejdet med unge med store udfordringer i livet. Vi har stor erfaring i at få de
Læs mereNår du skal føde - om graviditet, fødsel og barsel
Information Når du skal føde - om graviditet, fødsel og barsel Graviditeten Hos egen læge Du har været til dit første lægebesøg og har som regel fået udleveret din vandrejournal, som du skal medbringe
Læs merehr-strategi 2012-15 1
hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereVi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg
Vi dyrker ledelse som holdsport Vi skaber synergi og sammenhængskraft på tværs af faggrupper og opgaver i Center for Sundhed og Omsorg Med det mål at virkeliggøre vores vision Lev livet aktivt i samarbejde
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereEKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE
EKSEMPEL PÅ INTERVIEWGUIDE Briefing Vi er to specialestuderende fra Institut for Statskundskab, og først vil vi gerne sige tusind tak fordi du har taget dig tid til at deltage i interviewet! Indledningsvis
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereGladsaxe en kommunikerende kommune
gladsaxe.dk 20152018 Kommunikationsstrategi Gladsaxe en kommunikerende kommune Strategi for Gladsaxe Kommunes eksterne kommunikation 2014 2017 Hvorfor en ekstern kommunikationsstrategi Gladsaxe Kommune
Læs mereKompetencer i centrum
Kompetencer i centrum Virksomheds- 0g kompetencecenteret HK Hovedstaden tilbyder professionel hjælp, når du skal styrke dine kompetencer og komme videre i dit arbejdsliv. / / / Er du på jagt efter et nyt
Læs mereSORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN. Sorø Kommune Byrådet
SORØ KOMMUNE POLITIK FOR MØDET MED BORGEREN Sorø Kommune Byrådet Sorø Kommune - Politik for mødet med borgeren. Indledning og formålsbeskrivelse God servicering af borgerne handler om Mødet med borgeren
Læs mereRådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet. Undervisningsminister Tina Nedergaard
Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser Sekretariatet Undervisningsminister Tina Nedergaard Rådets anbefalinger for erhvervsakademiernes og professionshøjskolernes regionale
Læs mereKulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune.
Kulturpolitiske målsætninger for Aalborg Kommune. Kulturpolitiske målsætninger Den kommunale kulturpolitiks opgave er at sikre Aalborg Kommunes borgere: Grundlag for en mangfoldighed af oplevelser Et levende,
Læs mereLedelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital
Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital Vedtaget 3. marts 2015 Ledelsesstrukturen på hospitalerne i Region Hovedstaden. I det overordnede ledelsesregulativ for Region Hovedstaden fremgår
Læs mereDe største grupper af nydanskere i Svendborg, er nydanskere med tyrkisk, vietnamesisk, ex. Jugoslavisk og tamilske baggrund.
Generelle oplysninger Ansøger: Sundhedsplejen i Svendborg Kommune Projektets titel: GO`start gennem fælles indsats Projekt start: 1/9-2011 Projekt slut: 1/9-2013 Resumé af projektet Formålet med projektet
Læs mereForældresamarbejde og kommunikationsstrategi
Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi Skriv firmaslogan her Forældresamarbejde og kommunikationsstrategi i Daginstitution Stensballe Vi lægger vægt på et tæt samarbejde mellem institutionens personale
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereHvad mener Ergoterapeutforeningen om ledelse?
Hvad mener Ergoterapeutforeningen om ledelse? Professionel ledelse er en nødvendig forudsætning for at kunne varetage den offentlige velfærdsopgave i samspil og samarbejde med medarbejdere, borgere og
Læs mereUDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN
UDDANNELSESPOLITISKE PEJLEMÆRKER FLERE VELFÆRDSUDDANNEDE EN FRAFALDSANALYSE OPDATERING AF BEHOVSANALYSEN Kommunaldirektør Søren Abildtrup Læsø medlem af den uddannelsespolitiske koordinationsgruppe KKR
Læs mereStrategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016
Strategigrundlag for handicapområdet i Randers Kommune 2016 Vi understøtter størst mulig mestring i eget liv og høj livskvalitet Vi vil være kendt for sammenhæng, udvikling og dialog Vores værdier er åbenhed,
Læs mereHar du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid. i Holbæk Kommune. En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune
Har du hørt det sidste nye pip? Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune En guide til ledere og medarbejdere i Holbæk Kommune Hvordan arbejder vi hen imod Røgfri arbejdstid i Holbæk Kommune? Denne guide er
Læs mereIntegrationspolitik for Morsø Kommune
S u n d h e d / I n t e g r a t i o n Integrationspolitik for Morsø Kommune Januar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning 1.1 Integrationspolitikkens målsætninger side 3 1.2. Integrationspolitikkens indsatsområder
Læs mereAftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse
Indenrigs- og Sundhedsministeriet 27. oktober 2006 Aftale om satspuljen på sundhedsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse 2007-2010 Regeringen og satspuljepartierne er enige om at styrke sundhedsfremme
Læs mereSamarbejdsplan 2015. Politi og kommuner i Nordsjælland
Samarbejdsplan 2015 Politi og kommuner i Nordsjælland 1 Indledning Nordsjællands politi ønsker at udvikle et nært og gensidigt samarbejde med lokalsamfundene. Behovet herfor er indlysende, da en række
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereTalentstrategi 2016 2019
Kunst Kultur Sport Talentstrategi 2016 2019 KUNST KULTUR - SPORT Strategi for talentudvikling i Næstved Kommune 2016 2019 FORMÅL Strategiens formål er at styrke børn og unges muligheder for at udvikle
Læs mereHvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden
Hvad gør de bedste? Hvad kan vi lære af de bedste kvæglandmænd? v/ Kvægrådgiver Karsten Jensen, Heden og Fjorden Hvad kendertegner de bedste De menneskelige og ledelsesmæssige aspekter, der kendetegner
Læs mereKommuneplantillæg 1. til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg 1 til Kommuneplan 2013-2025 - Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg 1 Hørsholm Kommune Indholdsfortegnelse Redegørelse... 3 Baggrund og forudsætninger... 3 Klimaændringer... 3 Risikobilledet...
Læs mereBESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml
Arbejdsmarkedsudvalget AMU alm. del - Svar på Spørgsmål 141 Offentligt BESKÆFTIGELSESMINISTERIET 31. august 2006 1. kontor Sag nr. 06-011-11 Opgave nr. lml Ministerens tale ved samråd vedrørende mangel
Læs mereSundhed på arbejdspladsen. Fra fryns til strategi
Sundhed på arbejdspladsen Fra fryns til strategi Sundhed på arbejdspladsen Historien Begreberne Handleplan Sundhed på arbejdspladsen Sundhedsfremme på arbejdspladsen har fået en markant plads på det danske
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereSelvevalueringsguide til kompetenceudvikling for udøvere af Den motiverende samtale
University College Lillebælt Forebyggelsescentret Langeland Kommune Projekt Forløbspartner i Langeland og Svendborg kommune Det mobile sundhedscenter Faaborg Midtfyn Kommune Selvevalueringsguide til kompetenceudvikling
Læs mereKommunerne skal værne om specialpædagogikken
Per B. Christensen, formand for Børne- og Kulturchefforeningen, børne- og kulturdirektør, Næstved. Kommunerne skal værne om specialpædagogikken Kommunerne befinder sig her godt inde i 2007 med en særdeles
Læs mereBørnehuset Molevittens formål;
Den 4.9.2012 Børnehuset Molevittens formål; Institutionens formål er at skabe et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø, som fremmer børnenes trivsel, sundhed, udvikling og læring. Vi vil sikre barnets
Læs mereUndersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel
Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel Afslutningskonference for Satspuljeprojekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereOverlægeforeningens politik for efteruddannelse
Overlægeforeningens politik for efteruddannelse Formål: Overlægers faglige ekspertise er et af fundamenterne for en sikker patientbehandling på et højt. Overlægerne skal kunne bidrage effektivt til et
Læs mere4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4. Viden... 4. Færdigheder... 4. Kompetencer...
Bilag 1a Modulbeskrivelse Indhold: 4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel... 4 Viden... 4 Færdigheder... 4 Kompetencer... 4 Centrale fagområder... 4 4.2. Modul 2:
Læs mereBilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse
Bilag - Undersøgelse af sagen vedr. charter for flere kvinder i ledelse Formålet med Charter for flere kvinder i ledelse er: At sikre, at kvinder og mænd har lige muligheder for at gøre lederkarriere.
Læs mereRanders Kommune. Strategigrundlag. Psykiatriplan for Randers Kommune. - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden
Randers Kommune Strategigrundlag Psykiatriplan for Randers Kommune - med fokus på fremtidens udfordringer og ny viden Godkendt af socialudvalget d. 23. maj 2012 Vision for psykiatriområdet Visionen beskriver,
Læs mereStrategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland
Strategi- og kulturudvikling i DGI Nordjylland Tør vi forandre os Januar, 2013. Af Sandra Houmann medarbejder i intenz Forord Formålet med denne artikel er at dokumentere, hvilken rejse DGI Nordjylland
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mere