Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen

Transkript

1 Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesregion Syddanmarks konference December 2012 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy

2 Indhold i oplægget Hvad karakteriserer opgaven med at implementere reformen Overvejelser og opmærksomhedspunkter i implementeringen Generelle implementeringsovervejelser Afklaring af mål, ambitioner og rammer for implementeringen Afklaring af det organisatorisk og ledelsesmæssige setup Overvejelser om indsatsmodel og tilbud Overvejelser om styring og opfølgning Oplægget bygger bl.a. på erfaringer fra Brug for alle og en række udviklingsprojekter i forskellige kommuner 2

3 Hvad karakteriserer implementeringsopgaven? 3

4 Hvad karakteriserer implementeringsopgaven? Rammelovgivning der overlader en række valg og beslutninger til kommunerne Større fokus på ressourcer, udvikling og progression for den enkelte, er afgørende hvis reformen skal skabe bedre resultater Antallet af borgere i ressourceforløb og opgaven vokser over tid Implementeringsopgaven handler i høj grad om at udvikle et tværfagligt samarbejde vil ske over tid og i en proces Det tværfaglige samarbejde kan udfordre den nuværende ledelsesstruktur, styring, organisering, budgetlægning mv. 4

5 Reformen udfordrer styring, ledelse og organisering fordi den er tværgående. Det er både vertikalt og horisontalt Sundhed Beskæftigelse Social Regionen Direktør/forvaltningschef Fagchefniveau Rehabiliteringsteam Tilbud 1 Tilbud 2 Tilbud/indsatser i Tilbud 3 ressourceforløb Tilbud 4

6 Hvad er erfaringerne med tværfagligt samarbejde? Mange kommuner er godt i gang og har en række gode erfaringer fra Brug for alle og andre projekter det kan lade sig gøre! Hvad kan gøre det svært: Forskellige missioner, mål og fokus Lovgivninger og budgetter Manglende kendskab til hinanden / myter om hinanden Søjler / domæner / selvforståelse / fagligheder Sprog, kultur og tilgange Styring og styringstilgange 6

7 Centrale overvejelser i implementeringen Generelle implementeringsovervejelser Afklaring af mål, ambitioner og rammer for implementeringen Afklaring af det organisatorisk og ledelsesmæssige setup Overvejelser om indsatsmodel og tilbud Overvejelser om styring og opfølgning Der vil være forskel fra kommune til kommune på om alle overvejelser er aktuelle og relevante 7

8 Generelle overvejelser om implementeringen 8

9 Fokus på at balancere udvikling og drift Risiko for at drukne i potentialerne: Tværfaglig tilgang og borgernær helhedsorientering kan virke stærkt begejstrende! Fokus på balancen mellem de langsigtede mål/potentialer og nødvendigheden af sikker drift fra dag 1 Klar og overskuelig organisering Klare arbejdsgange og procedure Start med fokus på skal -målgruppen men kom gerne hurtigt i gang med kan -målgruppen, hvor potentialet kan være større Tag udgangspunkt i eksisterende tilbud og arbejd videre med justering og udvikling af tilbudsviften Ledelsesfokus er afgørende både nu og senere i processen God ide med projektplan og projektleder

10 Afklaring af mål og rammer for implementeringen af reformen og for den tværfaglige indsats 10

11 Politisk drøftelse og beslutning om ambition, mål og rammer for implementeringen Hvilken ambition har kommunen for implementeringen? Tværfaglig indsats entydigt målrettet de svageste grupper? (reformen) Tværfaglig indsats kan tilbydes til flere målgrupper / forbyggende indsats Afsæt for en ny generel tværsektoriel og tværfaglig tilgang til velfærdsproduktion Politiske drøftelse og beslutning om: Ambitionen for den tværfaglige indsats Skal flere målgrupper tilbydes en tværfaglig indsats? Hvilke resultater skal der opnås via indsatsen? Hvilken indsats skal borgerne tilbydes? Hvilke forvaltninger og enheder skal levere hvad? Skal indsatsen leveres inden for eksisterende rammer eller vil kommunen investere i indsatsen? 11

12 Fælles linje og entydig ansvarsplacering på direktør- og forvaltningschefniveau Opgaven involverer flere søjler/sektorer, og det overordnede ansvar er ikke automatisk placeret et sted i kommunen Derfor vigtigt, at direktør- og forvaltningschefniveauet drøfter og træffer beslutning om: Fælles ambition og mål for implementering og tværfaglig indsats Placering af ledelsesansvaret for implementering og indsats Klar opgave- og rollefordeling på tværs af forvaltninger Ressourcer hvem skal bidrage og med hvad? De overordnede linjer for det organisatoriske setup for implementeringen og den tværfaglige indsats Styring og opfølgning på implementering og indsats Overordnet plan for implementeringen

13 Det organisatoriske og ledelsesmæssige setup 13

14 Overvejelser om det organisatoriske set up (I) Entydig placering af det ledelsesmæssige ansvar for implementering og tværfaglig indsats både det overordnede ansvar og ansvaret for den daglige implementering og indsats Eventuel styregruppe med repræsentation af forvaltningschefer og/eller fagchefer fra de forskellige afdelinger Organisatorisk og ledelsesmæssig forankring af rehabiliteringsteamet typisk i jobcentret i tilknytning til arbejdet med match 2 og 3 God ide med ledelsesrepræsentation i teamet fra starten for at lede møderne samt fastlægge principper og rammer for arbejdet mål og plan for hvordan ledelsen kommer ud igen God ide at få udarbejdet opgavebeskrivelser for sagsbehandlerne, rehabiliteringsteamet, koordinerende sagsbehandler, mentorer, tilbud

15 Overvejelser om det organisatoriske set up (II) God ide at beskrive sagsgange og dialogformer mv. God ide at få drøftet rammer for rehabiliteringsteamet arbejde Skal der fastlægges rammer for temaets indstilling? Hvor går grænsen for teamets kompetence? Hvad sker der hvis teamet ikke kan blive enige? Hvor ofte skal teamet mødes?, hvor meget tid skal der afsættes?, hvordan afvikles et møde i teamet?, hvordan ser materialet til møderne ud? Hvordan ser teamets indstilling ud? God ide at bruge rehabiliteringsteamet, som omdrejningspunkt for den mere praktiske implementering af reformen, og som udvikler af tværfaglig indsats

16 Tilbud og indsatser i ressourceforløbet 16

17 Tilbud og indsatser i ressourceforløb Hvem er i målgruppen? Hvor stor er målgruppen og hvad karakteriserer målgruppen? Hvilke mål og delmål kan vi sætte for målgruppen? Hvilke tilbud og indsatser skal der være? Hvilke tilbud og indsatser skal indgå i ressourceforløbene? Hvad har vi i forvejen i kommunen? - er der noget vi skal udvikle? Hvordan styrer vi tilbud og indsatser? Hvordan skabes overblik over tilbud og indsatser? Hvordan sikre sammenhæng mellem tilbud og indsatser? Hvordan sikres leveringssikkerhed og korte ventetider? Hvordan sikres en optimal udnyttelse af tilbud og indsatser? Hvordan styres økonomien i tilbud og indsatser på tværs af forvaltninger?

18 Hvilke indsatser kan være relevante? Beskæftigelsesrettede indsatser virksomhedspraktikker, mentor, arbejde og identitet, vejledende samtaler, arbejdspladsindretning og hjælpemidler, revalidering mv. Uddannelsesvejledning og afklaring vejledende samtaler med UU, FVU, mv. Misbrugsbehandling f.eks. behandling for misbrug af alkohol, hash, stoffer mv. Sociale tilbud, terapi og socialpsykiatri - f.eks. kognitiv terapi, psykoeducation, stresschoaching, mestringsstrategier, mindfulness, mv. Indsats i ft. sundhed og livsstilssygdomme f.eks. diæt, motion, træning mv. Genoptræning af fysiske færdigheder Tilbud i behandlingspsykiatrien Danskuddannelse - sprog, kultur og andre integrationstiltag Mv. 18

19 Model for rehabiliteringsindsatsen Genoptræning Misbrugsbehand ling Terapeuti ske forløb Sag i målgruppe Forberedel se af plan Team og plan Koordinerende sagsbehandler mentor, netværk, projekt, virksomhedscenter mv. Revurdering Efterværn Vejledning og rådgivning Livsstil og sundhed Behandlingspsy kiatri Trin 1 Trin 2 Trin 3 Trin 4

20 Katalog over tilbud og aktiviteter Ofte har kommunen i forvejen en lang række tilbud og aktiviteter: Samlet set dækker tilbuddene på beskæftigelses-, social-, integrations-, sundheds- og ungeområdet de fleste behov hos målgruppen Udfordringen er ofte at få overblik over tilbud og aktiviteter samt at få åbnet en effektiv mulighed for at trække på de forskellige tilbud God ide at udarbejde et katalog med relevante tilbud: Afdækning og overblik over tilbud og aktiviteter i de forskellige forvaltninger Beslutning om hvilke tilbud og aktiviteter der indgår i den tværfaglige indsats i kommunen og på hvilke vilkår Procedure for og aftale om hvordan der kan trækkes på tilbud og aktiviteter Kataloget er udgangspunkt for arbejdet i rehabiliteringsteamet og for den koordinerende sagsbehandler Kataloget kan være udgangspunkt for dialog med borgeren 20

21 Styring og opfølgning 21

22 Overvejelser i forhold til styring Implementeringen og indsatsen går på tværs af flere forvaltninger og afdelinger det kan bl.a. udfordre: De prioriteringer og krav de forskellige afdelinger er underlagt Ledelse og ledelsesstrukturen ledelsesretten Den almindelige beslutningsstruktur i de enkelte forvaltninger Styringen af indsats, ressourcer, budget og resultater Opfølgningen på indsats, ressourcer, budget og resultater Opfølgningen på den enkelte borger progression over tid Det er derfor vigtigt at overveje, hvordan der kan arbejdes med at udvikle planlægningen, styringen og opfølgningen

23 Vurderingen af styringsbehovet Vurder hvor stort området er hos jer: Er området relativt begrænset kan styringen i højere grad håndholdes Er området så stort, at det kræver en fuld styringspakke Hvor stort skønnes området at blive på sigt? Vælg en styringsform som passer ind i jeres styring i dag Sæt fx mål/delmål, som passer med jeres eksisterende mål Styringsmodeller og -redskaber kan udvikles hen af vejen både store og små Hvordan kommer vi hurtigt i gang? Hvilke informationer er nødvendige fra starten/ hvad kan vente?

24 Brug af enhedspriser i styringen af den tværfaglige indsats 24

25 Forslag til styringsredskab: Enhedspriser Hvad er enhedspriser i forhold til ressourceforløb: Priser for de forskellige delindsatser og tilbud de enkelte forvaltninger og afdelinger løfter ind i den tværfaglig indsats Enhedspriserne skal beregnes på de delindsatser der typisk vil blive anvendt i ressourceforløbene delindsatserne skal kunne lægges sammen og tegne et billede af et samlet ressourceforløb Enhedspriser dækker over udgifter til løn, faste udgifter, øvrig drift, køb af ydelser hos eksterne

26 Enhedspriser i ressourceforløb Enhedspriser for delelementer i indsatsen (netto). Opgjort som timepriser Enhedspriser (nettoudgifter) Kr. (2012 p/l) Rehabiliteringsteam x Rehabiliteringsplan y Koordinatorfunktion z Introducerende forløb 125 Virksomhedspraktik (mentor) 75 Psykoterapi 180 Genoptræning 200 Fysisk træning 140 Kost og livsstil 140 Psykologsamtaler 200 Efterforløb (mentor)

27 Eksempel 1: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 Modul 5 I alt Nettoudgifter kr. kr. kr. kr. kr. kr. Rehabiliteringsteam x x x x x SUM (X) Rehabiliteringsplan y y y y y SUM (Y) Koordinatorfunktion z z z z - SUM (Z) Introducerende forløb Virksomhedspraktik (mentor) Psykoterapi Psykologsamtaler Fysisk træning Kost og livsstil Efterforløb (mentor) I alt

28 Eksempel 2: Modul 1 Modul 2 Modul 3 Modul 4 I alt Nettoudgifter kr. kr. kr. kr. kr. Rehabiliteringsteam x x x x SUM (X) Rehabiliteringsplan y y y y SUM (Y) Koordinatorfunktion z z z - SUM (Z) Introducerende forløb Virksomhedspraktik (mentor) Psykologsamtaler Genoptræning Kost og livsstil Fysisk træning Efterforløb (mentor) I alt

29 Hvad kan enhedspriser bruges til i ft. ressourceforløbene Synliggøre hvad forskellige delindsatser i ressourceforløbene koster Regne på hvad forskellige typer af ressourceforløb koster over tid Indarbejde og styre på aktivitets- og prisforudsætninger i budgettet Styre og følge op på, hvad og hvor meget de enkelte afdelinger leverer i den tværfaglige indsats Understøt handel mellem forvaltninger og afdelinger Følge op og måle på forbruget fordelt på delindsatser og tilbud Understøtte optimale ressourceallokering og forbrug Regne på business cases for investeringer i ressourceforløb

30 Brug af kontrakter / samarbejdsaftaler i styringen af den tværfaglige indsats 30

31 Forslag til styringsredskab: Kontrakter Hvad er kontrakter / samarbejdsaftaler i ft. ressourceforløbene: Beskrivelse af hvilke ressourcer, fagligheder, indsatser og tilbud de enkelte forvaltninger og afdelinger forpligter sig til at levere til ressourceforløbene Beskrivelse af, hvor hurtigt der skal leveres og med hvilken kvalitet Endelige kan det med fordel beskrives, hvordan der kan trækkes på de forskellige ressourcer, fagligheder, indsatser og tilbud den præcise procedure mv.

32 Hvad kan kontrakter / samarbejdsaftaler bruges til i ft. ressourceforløbene? Skaber overblik over hvilke ressourcer, fagligheder, indsatser og tilbud der er til rådighed Sikre forventningsafstemning i ft. hvad de enkelte forvaltninger og afdelinger kan levere til indsatsen Understøtter at der kan skabes sammenhæng og progression for den enkelte borger i ressourceforløbene Synliggør opgave- og ansvarsplacering og fordeling Understøtte optimale ressourceallokering og forbrug Er et dynamisk redskab, som kan tilpasse den lokale kontekst, som det sættes ind i Regelmæssige opfølgninger giver mulighed for justeringer undervejs både af kontrakten og af indsatsen

33 Styring og opfølgning på de enkelte borgere der er i ressourceforløb 33

34 Styring og opfølgning på borgere på vej til og i ressourceforløb Hvad adskiller opfølgningen fra den almindelige opfølgning : Sagernes kompleksitet og udfordringernes omfang Ressourceforløbenes tidsmæssige udstrækning Det tværfaglige samspil hyppigt mellem mange aktører Hvad skal styringen og opfølgningen sikre overblik over: Hvor mange borgere der er på vej til og i gang med et ressourceforløb Hvor langt borgerne er i forløbet - hvornår skal der planlægges nyt forløb Hvilke mål og delmål er der formuleret for borgerne Hvilke indsatser borgerne er i gang med, som led i ressourceforløbet Hvilke indsatser der er planlagt for borgerne fremadrettet Borgernes progression og udvikling Hvilke indsatser og tilbud giver gode effekter og for hvem

35 Overvejelser i forhold til styring og opfølgning på borgere i ressourceforløb LIS i forhold til borgere i ressourceforløb Rehabiliteringsplanerne som omdrejningspunkt for opfølgningen Udvikling af et opfølgnings- og dialogkoncept Opfølgning på de forskellige mål og delmål i ressourceplanen Forskellige former for opfølgning på og kontakt til borgerne Forskellige aktørs bidrag til opfølgningen Borgeren involvering i opfølgningen Udvikling og præcisering af den koordinerende sagsbehandlers opgaver og roller i opfølgningen (mentors rolle og opgaver) Brug og videreudvikling af progressionsværktøj

36

37