BILLUND KOMMUNE SDR. OMME BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT:

Transkript

1 BILLUND KOMMUNE SDR. OMME BØRNEHAVE ORDINÆRT TILSYN TILSYN IGANGSAT:

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 ORDINÆRT TILSYN I SDR. OMME BØRNEHAVE Årligt anmeldt pædagogisk tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune 3 2 RAMMEBETINGELSER Børnegruppen Skoleudsættelser Forældreinddragelse Overgange Lokale spørgsmål Kommunespecifikke spørgsmål Arbejdet med verdensborgerskab Diplommodulet Leg, kreativitet og læring 11 3 EVALUERING AF RESULTATER Sprogvurdering Motorikvurdering 18 4 ORDINÆRT TILSYN I SDR. OMME BØRNEHAVE Sammenfatning/primære opfølgningspunkter 21 2

3 1 ORDINÆRT TILSYN I SDR. OMME BØRNEHAVE 1.1 Årligt anmeldt pædagogisk tilsyn med kommunale daginstitutioner i Billund Kommune Deltagere fra dagtilbuddet: Bodil Sparvath og Winnie Schweitz Navn på tilsynsførende: Karina Krogh Kristensen Dato for tilsyn: 8. juni 2020 Kommunens formål med gennemførelse af tilsyn (jf. Dagtilbudslovens rammer): Af dagtilbudsloven 5 fremgår det, at Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af de kommunale dagtilbud og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer der er fastsat efter 3 efterleves samt at de rammer og eventuelle prioriterede indsatser fastsat efter 3a efterleves. Pædagogisk tilsyn skal således tilse og sikre: At de kommunale daginstitutioner praktiseres i overensstemmelse med dagtilbudsloven og de rammer og eventuelle prioriterede indsatser som Kommunalbestyrelsen har fastsat. At børnene har medbestemmelse, medansvar og forståelse for og oplevelse med demokrati. Tilsynet skal som led heri tilse og sikre at de kommunale daginstitutioner bidrager til at udvikle børns selvstændighed, evner til at indgå i forpligtende fællesskaber og samhørighed med og integration i det danske samfund. At de kommunale daginstitutioner fremmer børns trivsel, læring, udvikling og dannelse gennem trygge og pædagogiske læringsmiljøer, hvor legen er grundlæggende, og hvor der tages udgangspunkt i børneperspektiver. At den ydelse de kommunale daginstitutioner leverer til forældre og børn herunder børn i udsatte positioner, er i overensstemmelse med serviceniveauet i kommunen. At de kommunale daginstitutioner arbejder med afsæt i det fælles pædagogiske grundlag og de seks pædagogiske læreplaner. At de kommunale daginstitutioner skaber kontinuitet og sammenhæng i børnenes liv gennem samarbejde dagtilbud imellem og mellem dagtilbud og skole samt samarbejde mellem dagtilbud, forældre og evt. andre fagpersoner. At der i de kommunale daginstitutioner etableres en evalueringskultur. Kommunens beskrivelse af øvrige rammer for tilsynet med hensyn til frekvensen for tilsyn og om der både føres anmeldte og uanmeldte tilsyn: Der føres 1 årligt anmeldt pædagogisk tilsyn med de kommunale daginstitutioner. Kommunens beskrivelse af anledning, fokus og formål med det aktuelle tilsyn eller tilsynsrunde: Det aktuelle tilsyn er et årligt anmeldt pædagogisk tilsyn. Rammesætning af s tilsyn: Tilsynet er et årligt anmeldt pædagogisk tilsyn. Forud for det dialogbaserede tilsynsmøde den 8. juni 2020 observerede tilsynsførende i med afsæt i KIDS vurderingsskemaet Leg og aktivitet samt fik en rundvisning af to børn som guide den 25. maj Formålet var at få et indblik i den pædagogiske praksis samt det pædagogiske lege- og læringsmiljø. Tilsynet er ført i den periode, hvor Danmark har været ramt af corona og præget af sundhedsstyrelsens retningslinjer. Tilsynet er ført med en bevidsthed herom. KIDS: Kvalitetsudvikling i Daginstitutioner. 3

4 Primære opfølgningspunkter fra s seneste tilsyn: Opfølgningspunkter Fokus på læringsmiljøet, de seks læreplanstemaer og læring hele dagen Folketinget vedtog den 24. maj 2018 lov om ændring af dagtilbudsloven. Ændringen betød, at den styrkede pædagogiske læreplan herunder det fælles pædagogiske grundlag, de seks læreplanstemaer og de tolv tilhørende brede pædagogiske mål for sammenhængen mellem læringsmiljøet og børns læring skal udgøre rammen for det pædagogiske arbejde i dagtilbud. Det pædagogiske personale i børnehaven har givet udtryk for, at det styrkede fokus på læringsmiljøet, de seks læreplanstemaer og læring hele dagen giver meget mening. I arbejdet hermed benyttes SMTTE modellen og der gøres brug af GLK til evaluering. Børnehaven arbejder med de seks læreplanstemaer i såvel kortere som længere projekter samt i forbindelse med hverdagsrutinerne. Der arbejdes pt. med "matemusik" herunder tal og matematisk forståelse i et samarbejde med Kulturskolen. I arbejdet hermed er der fokus på børnenes zone for nærmeste udvikling. Arbejdet med de seks læreplantemaer dokumenteres og visualiseres for forældrene via en blomst der viser det emne, der arbejdes med i midten og de seks læreplantemaer som blade. Det pædagogiske personale har i forbindelse med udarbejdelse af den pædagogiske læreplan selvevalueret den pædagogiske praksis. På baggrund heraf er der særligt blevet arbejdet med børneperspektiver og inddragelse heraf. Derudover har det pædagogiske personale været inddraget i udarbejdelsen af børnehavens nye pædagogiske læreplan. Fokus har været på at koble den pædagogiske faglighed og praksis med den pædagogiske læreplan. Det pædagogiske personale har givet udtryk for, at forløbet har givet ejerskab. Forbedringstavlen og udviklingen heraf Børnehaven fortæller, at forbedringstavlen fungerer godt og rammesættende for organiseringen og strukturen i børnehaven. Indholdet planlægges i forbindelse med teammøde om torsdagen, hvor der bl.a. sættes fokus på børn og børnegruppen (det enkelte team har møde hver anden torsdag) og på fredagsmøder. Forud for fredagsmøderne modtager alt pædagogisk personale referat fra torsdagsmødet som forberedelse. Børnehaven evaluerer løbende den pædagogiske praksis og laver løbende justeringer. Der er et ønske om fremadrettet, i endnu højere grad, at have fokus på evalueringsdelen i arbejdet med forbedringstavlen. Observationen via KIDS viste også, at forbedringstavlen understøtter og systematiserer den pædagogiske praksis samt lege- og læringsmiljøets indhold. Arbejdet med børneinddragelse og børneperspektiver i overgange Der arbejdes med børneinddragelse og børneperspektiver i overgangen mellem børnehave og skole. Dette med en bevidsthed om, at det ikke er altid, at der bør/kan være børneinddragelse og at alle børneperspektiver ikke hver gang kan inddrages. Det er en balancegang. Der er nu løbende besøg på skolen og ikke kun de sidste 3 måneder forud for overgangen. Børn med særlige behov kommer på flere besøg end resten af børnegruppen. Børnene tager billeder af hvad de synes er spændende og interessant på skolen og der bliver også lavet børneinterviews herom. Læsevenner fra 5. klasse kommer desuden ned i børnehaven og læser for børnehavebørnene. De viser derudover skolestarterne rundt på skolen. Børn med særlige behov svarer sammen med det pædagogiske personale på spørgsmål omhandlende barnet og dets oplevelse af børnehaven til brug i forbindelse med overgangen (de tre huse). Der er en oplevelse af, at det er en god metode. 4

5 2 RAMMEBETINGELSER 2.1 Børnegruppen I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets børnegruppe med følgende ord (3-6 år): Institution beskrivelse: er for alle 3-6 årige børn. Børnehavens normering er variabel - i 2017 forventes et gennemsnitlig børnetal på 69 børn. Børnegruppen har en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger. De enkelte årgange ligger på mellem 22 og 24 børn. Børnegruppen består hovedsagelig af børn født i Danmark samt enkelte børn fra andre lande. Det er ofte børn fra Polen, Ukraine og Letland. Personalet består af 12 faste medarbejdere - 7 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 1 kok, 1 køkkenmedhjælper, souschef og leder. I perioder har vi praktikanter tilknyttet børnehaven. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold: er for alle 3-6 årige børn. Børnehavens normering er variabel - i 2020 forventes et gennemsnitlig børnetal på 59 børn. Børnegruppen har en nogenlunde ligelig fordeling af drenge og piger. Børnetallet på årgangene er svingende og ligger på mellem 17 og 25 børn. Børnegruppen består hovedsagelig af børn født i Danmark samt enkelte børn fra andre lande. Det er ofte børn fra Polen, Ukraine og Letland. Personalet består af 12 faste medarbejdere - 7 pædagoger, 1 pædagogisk assistent, 1 kok, 1 køkkenmedhjælper, souschef og leder. I perioder har vi praktikanter tilknyttet børnehaven. Beskrivelsen af børnegruppen under den aktuelle pædagogiske læreplan vil blive opdateret og revideret, når Rambøll Hjernen&Hjertets system er opdateret i forhold hertil. Er dagtilbuddet funktionsopdelt? Ja Er dagtilbuddet aldersopdelt? Ja Er børnegruppen opdelt på andre måder? Ja Beskriv hvordan børnegruppen er opdelt: Alle børn er indskrevet i. En børnehavedag er inddelt tidsmæssigt og funktionsmæssigt hen over dagen efter en fast dagsstruktur. Genkendeligheden ligger netop i den faste struktur og de fysiske rammer. Vi arbejder med holddeling, således at børnene hen over dagen er deltagende i såvel voksenstyrede aktiviteter og selvvalgte aktiviteter. Derudover spiser børnene i faste spisegrupper der ligeledes justeres efter hvad der giver bedst mening ud fra børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Det sidste år børnene går i børnehaven har gruppen base i den afdeling vi kalder for Uglegruppen. I Uglegruppen arbejder vi målrettet frem mod overgangen til skole. Vi finder det vigtigt at børnene kender hinanden og ved at de 'hører sammen' og lærer at agere i det fællesskab de jo skal være i de næste mange år. Beskriv kort de pædagogiske overvejelser, som ligger bag opdelingen: Opdelingerne af børnegruppen tilgodeser børnenes mulighed for selv at kunne bestemme og lade sig inspirere samt at få et "læringsskub". Aldersblandede grupper bidrager til en højere grad af leg på tværs af aldre. Det bidrager også til, at børnene lærer at 5

6 drage omsorg for hinanden og støtte hinanden. Der er desuden mulighed for spejling på tværs af aldre. Aldersopdelte grupper bidrager til, at aldersmæssige interesser kan udforskes og at der kan sættes fokus på specifikke temaer i forhold til den pågældende aldersgruppes niveau og behov for udvikling. Derudover opdeles børnene nogle gange i kønsopdelte grupper. Pædagogerne er primærpædagog for en aldersblandet gruppe. Børnehaven har et løbende fokus på læringsmiljøet og hvordan det kan forbedres og tilrettes så det tilgodeser det enkelte barns og børnegruppens behov og perspektiver. Rundvisningen med børn som guide viste, at børnene er fortrolige med børnehavens dagsstruktur og ved hvad tavlen med dagsaktiviteter og oversigt over placering af børn og det pædagogiske personale betyder. Børnene virker trygge hermed og det giver dem samtidig et overblik over, hvad de selv skal, men også hvor andre børn og voksne er. Observationen via KIDS viste, at der er fokus på at give plads til og værne om børnenes leg. Børnene kan vælge vokseninitierede aktiviteter til og fra samt har mulighed for længerevarende fordybet leg. Det pædagogiske personale er opmærksom på at understøtte børnene i at indgå i leg. Organiseringen muliggør, at det pædagogiske personale kan fordybe sig med børnene om et fælles tredje. Observationen viste ydermere, at der er mulighed for forskellige legeformer i børnehaven og at der er tilbud om flere forskellige vokseninitierede aktiviteter i løbet af en dag. De vokseninitierede aktiviteter har fokus på at inddrage børnenes perspektiv samt formes og justeres løbende i forhold hertil. Der ses flere eksempler på, at børnene og det pædagogiske personale sammen udvikler de vokseninitierede aktiviteter. Det pædagogiske personale har en grundlæggende nysgerrighed på, hvordan det opleves at være barn. Kortlægningen T fra Program for læringsledelse viser, at pigerne vurderes højere end drengene i forhold til sociale færdigheder, eksternaliseret adfærd samt kommunikation og sprog af kontaktpædagogerne. Der er fokus på køn i det pædagogiske arbejde. Det primære fokus er dog på det at være barn og børnegruppen. Der arbejdes bl.a. med "tigertræning" og "hit med lyden" til gavn for drengene, men også for hele børnegruppen. Børnehaven fortæller, at forældrene har set værdien af aktiviteterne. 6

7 2.2 Skoleudsættelser I forbindelse med skolestart har der været følgende skoleudsættelser i dagtilbuddet: Angiv antallet af skoleudsættelser i det forløbne år: 0 Ved ikke Er antallet af skoleudsættelser i det forløbne skoleår tilfredsstillende? 5,0 0% Uddyb eventuelt dit svar: Slet ikke I meget høj grad I forbindelse med overgangen mellem dagtilbud og skole udarbejdes der i efteråret dialogprofilen 'På vej mod skole' på alle børn. På baggrund heraf bliver der i fællesskab med forældrene sat fokus på det enkelte barns udviklingspunkt(er) forud for skolestart. I forbindelse med en skoleudsættelse er der et tæt samarbejde mellem forældre, skolen, dagtilbuddet og PPS ved behov. Der udarbejdes en handleplan. Forældrene inddrages heri. Dette års drøftelse omkring børnenes overgang til skolen har ikke givet anledning til skoleudsættelse. 7

8 2.3 Forældreinddragelse Ved ikke Er samarbejdet mellem dagtilbuddet og forældregruppen velfungerende? 4,0 0% Slet ikke I meget høj grad Uddyb eventuelt dit svar: Der er alt i alt et velfungerende forældresamarbejde i. Meget få klager og generelt en god tone i dialogen. Kortlægningen T3 viste, at der er stor tilfredshed med børnehaven. Kortlægningen viste også, at der blandt forældre til de ældste børn er en større tilfredshed med børnehaven end blandt de yngste børns forældre. Noget kunne tyde på, at der for forældrene er noget i overgangen fra dagplejen til børnehaven der kræver en stor tilvænning? Vi har besluttet at det vil vi arbejde med for evt. at kunne tilgodese forældrenes overgang til børnehaven. Beskriv eventuelle overvejelser vedørende handlinger/ændringer i praksis som ovenstående vurderinger giver anledning til: Flg. tiltag er påbegyndt: Uddeling af ny velkomstfolder til nye forældre start 1. januar Folderen er desuden lagt på BørneIntra som info til alle forældre Dagsorden til opstartssamtalen (ca. 3 måneder) skal revideres. Der skal afholdes 4 års dialogsamtale med start fra 1. januar Hertil er der lavet en fast dagsorden. BørneIntra der skal laves en tydelig fordeling af, hvem der skriver faglige opslag på intra hver dag. Der skal laves en rollebeskrivelse af primærpædagogens opgaver og ansvar med fokus på nye børn og deres forældre. Personalet skal lave et relationsskema på forældrene (Maj / Juni 2020). Dette arbejde bliver udsat på grund af nuværende Corona situation. Efter modtagelsen af resultaterne fra kortlægningen T fra Program for læringsledelse blev der afholdt en pædagogisk dag og lavet en pædagogisk analyse af de yngste børns forældres tilfredshed med børnehaven og fundet opretholdende faktorer. Ovenstående tiltag er et resultat heraf. Kortlægningen T i forbindelse med Program for læringsledelse peger også på, at forældrene er positive i forhold til informationen samt indhold og aktiviteter i børnehaven. Det pædagogiske personale giver ligeledes udtryk for, at samarbejdet med forældrene er meget over gennemsnittet. 8

9 2.4 Overgange I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets målsætning for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Dagtilbudslovens 1 Stk. 4 beskriver, at der skal skabes sammenhæng og kontinuitet mellem tilbuddene og gøre overgange mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Dagtilbudslovens 7 Stk. 5 beskriver, at dagtilbud i samarbejde med forældrene skal sikre en god overgang til skole ved at udvikle og understøtte grundlæggende kompetencer og lysten til at lære. Dagtilbud skal i samarbejde med skolerne skabe en sammenhængende overgang til skole og fritidstilbud. I Billund Kommune er det værdifuldt at give børnene gode betingelser for skift mellem dagpleje/vuggestue, børnehave og skole, således at ethvert barn ved en overgang fra en institution til en anden føler sig ventet og velkommen. Som en del af kommunens sammenhængende børnepolitik er der udarbejdet en overordnet rammebeskrivelse for overgangene i børnenes liv. Rammen skal sikre helhed og sammenhæng i børnenes trivsel og læring. Den overordnede ramme er omsat til lokale aktivitets- og handleplaner i de enkelte distrikter. Den sammenhængende børnepolitik er erstattet af Billund Kommunes dagtilbudspolitik, der bl.a. indeholder et tema om overgange samt af den overordnede ramme for sammenhænge i overgangen mellem børnehave og skole. Af rammen fremgår det, at i Billund Kommune skal børn og forældre opleve en god overgang mellem børnehave og skole, da det gavner børnenes læring og trivsel i overgangsperioden og fremover. Et forpligtende samarbejde mellem børnehave og skole er med til at sikre kontinuitet og genkendelighed i overgangen og dermed helhed og sammenhæng i barnets liv. Rammen omsættes lokalt til konkrete handlinger i og på tværs af den afgivende og modtagende institution i distriktet. Der er pt. ved at blive udarbejdet rammer for yderligere overgange i barnets liv. I den aktuelle pædagogiske læreplan for dagtilbuddet beskrives dagtilbuddets metode og aktiviteter for arbejdet med overgange med følgende ord (3-6 år): Område beskrivelse: Overgangen til børnehave. Dagplejen besøger børnehaven i mindre grupper i perioden maj til september. Børnehaven besøger dagplejen i hallen i perioden oktober til april. Alle dagplejere og deres børn er på et fælles årligt besøg i børnehaven den sidste onsdag i august, hvor et fælles tema er rammen. Forældre og barn inviteres til et forbesøg, hvor børnehaven præsenteres og den første tid i børnehaven aftales. Fra børnehave til skole: Der udarbejdes en plan for aktiviteter der i perioden februar til april rettes mod overgangen. Personale fra skolens førskoleteam besøger børnene i børnehaven flere gange i samme periode og børnene fra Uglegruppen besøger skolen. Procedure for overleveringmøderne kan læses på Børneintra. Personale fra børnehaven er med de første dage børnene er i sfo. Derudover er 5. klasse fra Sdr. Omme skole 'læsevenner' for Uglebørnene. Godkend eller tilret beskrivelsen så den passer til de aktuelle forhold Overgangen til børnehave. Dagplejen besøger børnehaven i mindre grupper i perioden maj til september. De private børnepassere kan hele året besøge børnehaven én dag om måneden. Disse besøg er altid ude på børnehavens legeplads. Børnehaven besøger dagplejen i hallen et par gange i perioden oktober til april. Alle dagplejere og deres børn er på et fælles årligt besøg i børnehaven, hvor et fælles tema er rammen. Forældre og barn inviteres til et forbesøg, hvor børnehaven præsenteres og den første tid i børnehaven aftales. Dagplejerene kommer på besøg i børnehaven med børnene når forældrene har været på besøg. Det samme er tilbuddet til de private børnepassere. Fra børnehave til skole: Der udarbejdes en plan for aktiviteter der i perioden februar til april rettes mod overgangen. Personale fra skolens førskoleteam besøger børnene i børnehaven flere gange i samme periode og børnene fra Uglegruppen besøger skolen. Der afholdes et overleveringsmøde mellem børnehaven og skolen med fokus på børnenegruppen og de ting, der er blevet arbejdet med i børnehavetiden. Personale fra børnehaven følger børnene den første tid de er på skolen. Derudover er 5. klasse fra Sdr. Omme skole 'læsevenner' for Uglebørnene, og når børnene overgår til 'skolestarter' er samme klasse 'venskabsklasse' for dem. Børnehavens og skolens bestyrelser holder desuden et møde i oktober hvor der evalueres på seneste overlevering. 9

10 og Sdr. Omme Skole er godt i gang med at omsætte rammen for sammenhænge i overgangen mellem børnehave og skole til konkrete handlinger i og på tværs af børnehaven og skolen. Der bliver bl.a. samlet "spor" i forbindelse med det årlige eventyrprojekt i børnehaven, hvor der skrives et eventyr og laves en forestilling (børnene får det skrevne eventyr med i skolen). Derudover bliver børnene interviewet om, hvad de glæder sig allermest til ved at skulle starte i skole. Udsagnene fra børnene hænges op på skolen og der bliver løbende talt herom, når børnene er startet i skole. Der bliver desuden afholdt et årligt evalueringsmøde. Børnehaven udarbejder dialogprofiler og overgangsbeskrivelse på alle børn forud for overgangen. Disse udarbejdes med fokus på børnenes perspektiv. Det savnes, at skolen gør brug heraf. Ved ikke Fungerer arbejdet med overgange tilfredsstillende i jeres område? 5,0 0% Slet ikke I meget høj grad Uddyb eventuelt dit svar: Generelt er der er godt samarbejde med såvel dagplejen, de private børnepassere og skolen. Der er årligt indlagt en evaluering, hvor såvel aktiviteter som samarbejde ud fra både et børneperspektiv og et voksent perspektiv er på dagsordenen. Evt. forbedringspunkter drøftes for at kvalificere. I forhold til de private børnepassere så er der samme tilbud til dem i forhold til besøg én gang om måneden samt når de har et barn der skal begynde i børnehaven. De private børnepassere har mulighed for at besøge børnehaven hele året. Børnehaven giver udtryk for, at dialogprofilerne er et brugbart redskab i forbindelse med overgangsarbejdet. Der gøres brug af de dialogprofiler, der bliver udarbejdet i dagplejen. Der savnes overgangsbeskrivelser fra dagplejen. 2.5 Lokale spørgsmål 10

11 2.6 Kommunespecifikke spørgsmål Kommende spørgsmål er udarbejdet af kommunen selv for at imødekomme eventuelle kommunespecifikke opmærksomhedspunkter eller problemstillinger Arbejdet med verdensborgerskab Hvordan arbejder det pædagogiske personale i den daglige pædagogiske praksis med at støtte børnene i at blive skabende verdensborgere? Børn som Skabende Verdensborger Projekt i foråret: Mig og vores By Verdens flag Wizefloor: vendespil med flag/lande Fantasi rejser Hvad kendetegner Danmark: H. C. Andersen, LEGO, årstider osv. Mad: Dansk mad mad fra andre lande Traditioner i Danmark traditioner i andre lande Der har desuden været valg i børnehaven, hvor børnene stemte på, hvad de gerne ville have at spise til eftermiddagsmad. Børnehaven har arbejdet med ovenstående projekter i forhold til at støtte børnene i at blive skabende verdensborgere. Derudover arbejdes der løbende med verdensborgerskab i forbindelse med hverdagsrutinerne. Arbejdet med verdensborgerskab kobles løbende med læreplanstemaerne. Arbejdet har bidraget til børnenes selvstændighed samt evne til at indgå i forpligtende fællesskaber og et demokratisk samfund. Derudover har det givet børnene erfaring med at træffe valg og erfaringer med konsekvenser af de valg man tager. Arbejdet med verdensborgerskab dokumenteres løbende på børnehavens tavle således, at forældrene kan støtte op om tiltagene. Det igangværende Billund Builds for dagtilbud og skoler i Billund Kommune sætter fokus på "FN s 17 verdensmål børn skaber verden. Temaet markerer en fortsættelse af sidste års tema "Børn som skabende verdensborgere" ved at sætte yderligere fokus på FN s verdensmål. Hvordan understøtter ledelsen det pædagogiske personales arbejde med verdensborgerskab? Vi er der altid - sikrer rammesætning og understøtter nye initiativer med ideer og evt. nye investeringer. Vi reflekterer og evaluerer sammen med personalet. Refleksion og evaluering sker i forbindelse med teammøder, fredagsmøder, p-møder og løbende i den daglige pædagogiske praksis. Børnehaven har en tovholder for arbejdet med verdensborgerskab. Derudover har de en løbende fælles brainstorm på arbejdet med temaet i personalestuen. Den ovenstående beskrevne praksis er sådan ledelsen i generelt understøtter det pædagogiske personale i deres pædagogiske praksis. Kortlægningen T fra Program for læringsledelse viser, at det pædagogiske personale vurderer ledelsen af børnehaven meget over gennemsnittet Diplommodulet Leg, kreativitet og læring Hvordan arbejder ledelsen og det pædagogiske personale løbende med at forankre viden fra diplommodulet i den daglige pædagogiske praksis? 11

12 I har vi en refleksiv pædagogisk praksis og evalueringskultur. Her deltager ledelsen og sikrer herigennem at der hele tiden bliver linket til den nye viden. Hos os har vi særligt været optaget af Lene Iversholt og det hun kalder 'Et inkluderende grundsyn i praksis, omhandlende udvikling i fællesskabet, organisering og samarbejde og dagens forskellige læringsrum. Fokus og overvejelser omkring 'institutionslogikker' samt hvordan en mere 'risikofyldt leg' kan give læring til børn og løfte dem til nye højder. De voksnes positionering og det at være medleger som voksen, har ligeledes vores opmærksomhed. Den reflekterende og evaluerende pædagogiske praksis sker i professionelle læringsfællesskaber og understøttes af aktionslæring der hvor det giver værdi. Det pædagogiske personale ser værdien af aktionslæring og er blevet trygge ved arbejdsformen. Der er blevet eksperimenteret med aktionslæring ved, at en pædagog har filmet legesituationer børnene imellem og efterfølgende har børnene set optagelsen og talt herom med det pædagogiske personale. Der er et antal pædagoger, der ikke har været på diplommodulet. Kompetencepakken "Børns leg og eksperimenterende virksomhed" kan med fordel benyttes som et element i at introducere dem for relevant teori fra diplommodulet. Selvevalueringen af den pædagogiske praksis, udarbejdelsen af den pædagogiske læreplan og den pædagogiske dag med fokus på kortlægningsresultaterne fra Program for læringsledelse har medvirket til en god indsigt i diplommodulets pointer. Der er særligt blevet arbejdet med risikofyldt leg, børneperspektiver, den voksne som medleger og organiseringen i børnehaven. Hvilken effekt af diplommodulet ser I i det pædagogiske læringsmiljø? Vi ser at personalet formår at få teori omsat til pædagogisk praksis. De tør at kaste sig ud i nye udfordringer/ aktiviteter. Det at flere pædagoger har deltaget i samme uddannelse har betydet at én + én i flere situationer giver 3. Personalet er blevet mere dus med at bruge video i deres pædagogiske praksis og ser det nu som et brugbart redskab. Kortlægningerne i Program for læringsledelse viser, at det pædagogiske personales vurdering af deres kompetencer er steget betydelig fra T til T Observationen via KIDS viste, at den risikofyldte leg "lever" i børnehaven. Det pædagogiske personale igangsætter aktiviteter, der understøtter den risikofyldte leg samt giver børnene lov og plads til at være risikofyldte i deres lege. Rundvisningen med to børn som guide viste også, at børnene er risikofyldte i deres fysiske adfærd. Børnene klatrede på og hoppede flere gange ned fra møbler, reoler og borde samt udforskede diverse risikofyldte legeinstallationer på legepladsen såsom et højt klatrestativ. De eksperimenterede også med fart på løbecykler samt at køre ind i ting. Observationen viste også, at de voksne i høj grad er medlegere og bruger sig selv til at understøtte børnenes leg og sammen med børnene at videreudvikle deres leg. Leg er i stort fokus i den pædagogiske praksis. Der var flere eksempler på engagerende og længerevarende samspil mellem det pædagogiske personale og børnene om et fælles tredje. Kortlægningen T fra Program for læringsledelse viser i sammenhæng hermed, at børnene oplever en barn-voksen relation, der er over gennemsnittet. Børnenes perspektiver imødekommes og deres ideer og perspektiver understøttes og videreudvikles. Det pædagogiske personale indretter og forandrer aktiviteter i forhold til børnenes engagement, motivation, perspektiver og ideer. 12

13 3 EVALUERING AF RESULTATER 13

14 3.1 Sprogvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes sprog I børnehaven understøtter læringsmiljøet børnenes kommunikative og sproglige interaktioner. Børnene opmuntres til at lytte, fortælle og bruge sproget til at udtrykke følelser, understøtte handlinger og ønsker, samt det at indgå i fællesskabet. Børnene trænes i det at give og forstå en besked og personalet har tillid til at alle overholder en kommunikativ aftale. Børnene inddrages aktivt i det at kommunikere såvel i tale som på skrift. Vi arbejder med dialogisk læsning, legeskrivning, ordkort og fortælling. Leg med sproget - f.eks. tegne en sang/historie, dialogisk læsning, foto story, leg med lyde og fjolleord. Som et nyt tiltag er der i børnehaven indrettet et særligt rum til sprogleg. Sprogleg hos os kalder vi for 'Hit med lyden'. I perioder er der særlige tilrettelagte projekter der alle kaldes for 'Hit med lyden', men som er tilrettelagt ud fra en lille børnegruppes særlige behov. I disse projekter kan talepædagogen inddrages som konsulent. Forældrene bidrager ind i sprogvurderingen og modtager sprogvurderingens resultater forud for 3 måneders samtalen. Ved samtalen drøftes eventuelle fokuspunkter og der gives sparring og vejledning i forhold hertil. Tale-høre konsulenterne/tosprogsvejlederne giver løbende vejledning og råd i forbindelse med sprogvurdering af de tosprogede børn og en evt. udsættelse af en sprogvurdering. Det er kommunalt blevet aftalt, at alle dagtilbud skal arbejde med ordforråd. Der arbejdes løbende med ordforrådet i hverdagsrutinerne ved benævnelser, sprogudvidende dialoger og dialogisk læsning. Observationen via KIDS viste, at det pædagogiske personale møder de enkelte børn, der hvor de er, guider og sætter ord på deres handlinger og intentioner over for andre børn i så fald der vurderes et behov herfor. Der var flere eksempler på sprogudvidende dialoger mellem det pædagogiske personale og børn. Børnene mødes af et sensitivt pædagogisk personale, der sætter ord på og hjælper dem med at udtrykke deres følelser og intentioner. Antal sprogvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: årige årige årige årige Total Ved ikke Er antallet af sprogvurderede børn i dagtilbuddet tilfredsstillende? 4,0 0% Slet ikke I meget høj grad Begrund eventuelt din vurdering: 14

15 Alle 3. årige børn sprogvurderes. Hvis der skønnes et behov sprogvurderes også senere. Dagtilbudslederne og forvaltningen har sammen aftalt, at der skal laves sprogvurderinger på alle 3 årige børn. lever således op til aftalen. Resultater for talesproglige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: Indsatsgruppefordeling 3-årige Antal svar % 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Indsatsgruppefordeling 4-årige Antal svar % 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Indsatsgruppefordeling 5-årige Antal svar % 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret 15

16 Ved ikke Er resultatet tilfredsstillende? 3,0 0% Slet ikke I meget høj grad Begrund eventuelt din vurdering: Vi sprogtester når børnene er 3 år. Kun i særlige tilfælde testes børn der er 4 år eller 5 år. I 2019 påbegyndte vi et nyt tiltag omkring børn der har brug for en særlig indsats. Vi kalder det for 'Hit med lyden'. Det var ud fra, at vi har en del børn der har brug for mere end hvad der kan indgå i en hverdagspraksis. Indsatsgrupperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i 2019 i forhold til de talesproglige færdigheder for de 3 årige børn. Dette kan forklares ved, at der er en koncentration af børn med behov for en fokuseret indsats. Indsatsgrupperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Der er lavet ganske få sprogvurderinger på de 4 årige og 5 årige børn. I 2019 fordeler indsatsgrupperne sig ikke inden for normfordelingen. Da alle 4 og 5 årige børn ikke sprogvurderes, er det vanskeligt at konkludere om årsagen til, at resultaterne ikke fordeler sig inden for normfordelingen er, at alle 4 og 5 årige børn ikke bliver sprogvurderet og/eller der er en koncentration af de 4 årige og 5 årige børn der behøver en særlig og fokuseret sproglig indsats. Ønsker børnehaven indsigt heri og i effekten af arbejdet med det sproglige læringsmiljø kan børnehaven fx sprogvurdere alle 5 årige børn. Indsatsgrupperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i 2020 for de 4 årige børn. Dette billede kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Børnehaven bruger Rambøll Hjernen&Hjertets inspirationsmateriale til arbejdet med børnenes sprog. Der udarbejdes, i samarbejde med PPS, handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Derudover inddrages forældrene i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling. Resultater for før-skriftlige færdigheder opdelt på indsatsgrupper: OBS: Vær opmærksom på at de 3-årige ikke placeres i en indsatsgruppe for Før-skriftlige færdigheder og derfor ikke indgår i denne visning. Indsatsgruppefordeling 4-årige Antal svar % 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Indsatsgruppefordeling 5-årige 16

17 Antal svar % 25% 50% 75% 100% Særlig indsats Fokuseret indsats Generel indsats Ikke placeret Ved ikke Er resultatet tilfredsstillende? 100% Slet ikke I meget høj grad Begrund eventuelt din vurdering: Kun i særlig tilfælde sprogtestes børn der er 4 år eller 5 år. Før-skriftlige færdigheder er ikke længere et element i sprogvurderingen for de 3 årige børn. Indsatsgrupperne fordeler sig ikke inden for normfordelingen i 2019 for de 4 årige og 5 årige børn. Dette kan forklares ved, at der ikke er lavet sprogvurderinger på alle de børn eller/og ved at der er en koncentration af børn med behov for en fokuseret indsats. Indsatsgrupperne fordeler sig umiddelbart inden for normfordelingen i 2020 for de 4 årige børn. Billedet kan dog ændre sig i løbet af året og det er derfor vanskeligt at konkludere noget på nuværende tidspunkt. Børnehaven bruger Rambøll Hjernen&Hjertets inspirationsmateriale til arbejdet med børnenes sprog. Der udarbejdes, i samarbejde med PPS, handleplaner på børn med behov for en særlig og fokuseret indsats. Derudover inddrages forældrene i, hvordan de kan understøtte deres barns sproglige udvikling. 17

18 3.2 Motorikvurdering Beskriv kort dagtilbuddets tilgang til at arbejde med børnenes motorik Bevægelse og leg - både ude og inde - er en naturlig del af hverdagen i n. Børnenes lyst og glæde ved bevægelse giver sunde vaner til kroppen og god læring. På legepladsen er der mange muligheder for motorisk udfoldelse. Senest er der tilført legeredskaber der specielt stimulerer labyrintsansen og muskel-led sansen (koldbøttestativ, balancebane, kravle i net og trampoliner). Børnene er ude hver dag, og i legen med og uden deltagende voksne, udfordres og stimuleres de på alle deres sanser. Forældrene orienteres om motorikvurderingsresultaterne ved 4 års samtalen. Derudover inddrages de i, hvordan de kan støtte op om deres barns motoriske udvikling. Observationen via KIDS viste, at der særligt udenfor er rig mulighed for grovmotorisk udfoldelse, der understøtter børnenes forskellige sanser. Børnene var generelt meget motoriske, herunder klatrede på møbler indenfor og installerede klatrestativer på legepladsen, løb, cyklede, hoppede, rullede, legede med hulla hop ringe mv. Derudover blev finmotorikken styrket ved at tegne, sy, bygge med plus plus og LEGO, klippe mv. Observationen viste, som tidligere nævnt, også at der er stor fokus på den fysiske og risikofyldte leg. Børnene udviste tillid og tryghed til det pædagogiske personale og udfordrede sig selv motorisk både alene og sammen med det pædagogiske personale. Antallet af motorikvurderede børn i dagtilbuddet fordelt på alder: mdr På vej mod 2 år På vej mod børnehave På vej mod 4 år På vej mod skole Total Ved ikke Er antallet af motorikvurderet børn tilfredsstillende? 4,0 0% Slet ikke I meget høj grad Begrund eventuelt din vurdering: Alle børn motorikvurderes når de er 4 år. 18

19 Dagtilbudslederne og forvaltningen har aftalt, at alle 4 årige børn skal motorikvurderes. lever således op til aftalen. Resultat af bevægelsesglæde for børnene i dagtilbuddet: Bevægelsesglæde i 4-års alderen Antal svar % 25% 50% 75% 100% Fravæger motoriske lege Opsøger ikke selv motoriske lege Deltager naturligt i motoriske lege Eksperimenterer med motoriske lege Ved ikke Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 0% Slet ikke I meget høj grad Resultatet for 2020 kan forandre sig. En stor procentdel af børnene oplevede i 2019 bevægelsesglæde herunder deltog naturligt i motoriske lege og eksperimenterede med motoriske lege. Observationen via KIDS bekræfter, at der er bevægelsesglæde hos børnene. De er motorisk aktive og meget kropslige. Resultat af motorikvurderinger i dagtilbuddet: Temascore i 4-års alderen 19

20 Grovmotorik Finmotorik Muskel-ledsansen Labyrintsansen Følesansen ,9 3,8 3, ,4 3,7 3,6 3,7 3,8 3,8 3,9 3,9 3,6 3,9 4,0 3,9 Ved ikke Er resultatet tilfredsstillende? 4,0 0% Slet ikke I meget høj grad Begrund eventuelt din vurdering: Generelt vurderes børnenes motorik med en høj score. Det ser ud til at tallet er lidt faldende for børn vurderet i Det har jeg ikke en specifik begrundelse for? Resultaterne for 2020 kan forandre sig. Resultaterne for 2019 viser, at de 4 årige børn generelt ligger meget højt på alle delelementer. Billund Kommunes fysioterapeut anbefaler, at hvis et barn eller børnegruppen scorer under 2,5 i det samlede gennemsnit i forhold til henholdsvis grovmotorik, finmotorik, muskel-ledsansen, labyrintsansen og følesansen bør det give anledning til at kigge nærmere på, hvilke delelementer, der ligger til grund for den lave score og derefter arbejde med disse med afsæt i en handleplan. 20

21 4 ORDINÆRT TILSYN I SDR. OMME BØRNEHAVE 4.1 Sammenfatning/primære opfølgningspunkter I den daglige pædagogiske praksis er der fokus på organisering af børnegruppen, forældreinddragelse, overgange, arbejdet med verdensborgerskab, forankring af den nye viden fra diplommodulet Leg, kreativitet og læring samt børnenes sprog og motorik. Der benyttes i høj grad pædagogiske metoder og modeller som SMTTE, GLK, pædagogisk analyse, handleplaner, sprogvurderinger og motorikvurderinger med en bevidsthed om, at metoderne og modellerne ikke kan stå alene. Den pædagogiske praksis er data- og forskningsinformeret og der arbejdes i professionelle læringsfællesskaber. Derudover er den pædagogiske praksis faglig velbegrundet og udviklingsorienteret. Observationen via KIDS viste, at der tilbydes forskellige legeformer i børnehaven både inde og ude. Børnene har normalvis mulighed for at lade legetøj blive stående, så legen kan fortsættes senere eller den næste dag. Dette er dog pt. ikke muligt pga. Covid- 19. Børnene har flere gange i løbet af en dag mulighed for længerevarende og fordybet leg uden at blive afbrudt. Der var flere eksempler på engagerende og længerevarende samspil mellem det pædagogiske personale og børn om et fælles tredje. Det pædagogiske personale er medlegere. Børnene søger lege, hvor det pædagogiske personale er med og viser stort engagement i forhold hertil. Der tilbydes og sættes ofte vokseninitierede aktiviteter og lege i gang, men der gives samtidig også plads til børnenes egen leg. Der er stor bredde i tilbuddene og børnene har mulighed for at deltage i de aktiviteter, der motiverer dem. Børnene bliver også inddelt på udvalgte aktiviteter. Børnene virker engagerede og ser ud til at opleve aktiviteterne som meningsfulde og fravælger dem umiddelbart ikke. Nogle børn forbliver længere tid i aktiviteterne end andre. Det pædagogiske personale griber børnenes ideer og perspektiver og har fokus på børneinddragelse. Der sker løbende forandring og tilpasning af aktiviteter i forhold til børnenes engagement og perspektiver. Endelig viste observationen, at elementer fra diplommodulet i Leg, kreativitet og læring såsom risikofyldt leg, det pædagogiske personale som medlegere og inddragelse af børnenes perspektiver er en naturlig del af den daglige pædagogiske praksis og tankegang. Rundvisningen med to børn som guide bekræftede observationerne via KIDS. Børnene var meget kropslige, fantasifulde, eksperimenterende, legende og gav også udtryk for, at det pædagogiske personale giver rum herfor. De viste stolt alle de legemuligheder, det pædagogiske lege- og læringsmiljø tilbyder. Børnene udtrykte stor glæde ved tavlen, der viser aktiviteter og placering af børn og voksne, og den indsigt den giver. Den risikofyldte leg får plads og børnene søger og er meget risikofyldte i deres adfærd. Opfølgningspunkter: - Omsætning af rammen for sammenhænge i overgangen mellem børnehave og skole til konkrete handlinger i og på tværs af distriktet. - Forøget fokus på evaluering i arbejdet med forbedringstavlen. 21

22 Hjernen&Hjertet Hjernen&Hjertet er et IT-system, som Rambøll har udviklet til at understøtte arbejdet med udvikling og dokumentation af kvalitet i dagtilbud. Systemet hedder Hjernen&Hjertet, fordi det forener den logisk-rationelle hjerneaktivitet det er at måle og dokumentere kvalitet, med den hjerteaktivitet, det er at levere kvalitet i samværet med vores fælles børn. Hjernen&Hjertet samler oplysninger fra de pædagogiske læreplaner, oplysninger til pædagogisk tilsyn, Dialogprofiler til brug i forbindelse med forældresamtalerne og andre oplysninger om den pædagogiske kvalitet. Oplysninger fra alle disse forskellige dokumentationsopgaver, suppleret med kommunale nøgletal gør det muligt gennem Hjernen&Hjertet at give alle et bedre overblik over kvaliteten i det pædagogiske arbejde. Du kan læse mere om Hjernen&Hjertet på hjemmesiden: 1