Århus Amt Natur & Miljø. Landbrugsredegørelse for indsatsområdet Elsted. - Kortlægning af arealanvendelsen med fokus på landbrugsarealer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Århus Amt Natur & Miljø. Landbrugsredegørelse for indsatsområdet Elsted. - Kortlægning af arealanvendelsen med fokus på landbrugsarealer"

Transkript

1 Århus Amt Natur & Miljø Landbrugsredegørelse for indsatsområdet Elsted - Kortlægning af arealanvendelsen med fokus på landbrugsarealer Århus, april 2006

2

3 Titelblad Århus Amt Natur & Miljø Lyseng Allé Højbjerg Rapporttitel: Landbrugsredegørelse for indsatsområdet Elsted Version: Elsted/Landbrugsredegørelse.doc Dato: 20. april 2006 Journal nr Udarbejdet af: Karin Hvidberg Nilsson Kvalitetssikret af: Nikolaj Ludvigsen i

4 Indsatsområde Elsted Resumé Kortlægningen af Indsatsområde Elsted er foretaget ud fra temakort over den overordnede arealanvendelse, jordartskort, jordklassificeringskort samt data fra det generelle landbrugsregister og gødningsregnskaber i perioden frem til 2003/2004. Redegørelsen bygger specielt på opgørelse over de dyrkede arealer samt de tilhørende bedrifter. Herunder afgrødesammensætning, husdyrhold, økologisk dyrkning, bedriftsstørrelse og brugstype, samt husdyrgødningsforhold. Kvælstofoverskuddet fra landbrugsarealet evalueres slutteligt. Indsatsområde Elsted er ca ha stort og ligger nord for Århus by. Indsatsområdet omfatter Lystrup, Elev og Todbjerg, men er ellers hovedsageligt præget af landbrugsarealet som udgør 68 %. Jordbundsforholdene er karakteriseret ved morænelersaflejringer med indblandinger af smeltevandssand. Skovarealet udgør ca. 5 % af indsatsområdet. En relativ stor andel af arealet dyrkes af større bedrifter, idet ca. 85 % af arealet dyrkes af bedrifter, som er større end 75 ha. Bedriftstypemæssigt er fordelingen karakteriseret ved næsten 45 % plantebrug og henholdsvis 13 % og 32 % kvæg- og svinebrug, hvilket giver en overvært af plantebrug og en væsentlig mindre andel af kvægbedrifter i forhold til gennemsnittet for Århus Amt. Endelig er andelen af andet dyrehold noget større end i amtet generelt. Denne forskel afspejler sig i afgrødesammensætningen for området, idet der findes en relativ mindre andel med grovfoderafgrøder. Afgrødesammensætningen er i derudover i god overensstemmelse med gennemsnittet for Århus Amt. Dyrkningsgraden er opgjort til ca. 94 %, hvilket er højt. Brakprocenten er beregnet til ca. 5 % og indikerer at dyrkningsforholdene i området er gode. Af de dyrkede arealer regnes ca. 93 % for omdriftsarealer, hvilket er højt i forhold til gennemsnittet for Århus Amt. Kun ca. 3 % dyrkes økologisk, hvilket er halvt så meget som gennemsnittet for Århus Amt. Indsatsområdets husdyrtæthed og gødningsforhold blev kortlagt ud fra Gødningsregnskaber, og data-dækningen i området blev opgjort til over 98 %, hvilket vurderes som en høj dækningsgrad. Den samlede husdyrtæthed blev vurderet til omkring 0,4 DE/ha, hvilket er noget lavere end gennemsnitstal for Århus Amt. En opgørelse over import/eksport af husdyrgødning i området viser, at der samlet ikke sker nogen væsentlig import eller eksport for området. Kvælstofoverskuddet i indsatsområdet blev vurderet ud fra indsatsområdets arealanvendelse. Kvælstofoverskuddet på landbrugsarealerne blev beregnet i GIS-værktøjet CTtools ud fra bedrifternes afgrødefordeling og gødningsforhold. Kvælstofoverskuddet på landbrugsarealer blev vurderet til ca. 47 kg N/ha for En sammenligning af resultater med Landovervågnings-oplande viste rimelig overensstemmelse når man sammenholder indsatsområdet med bedrifter, som har samme husdyrtæthed og bedriftstyper. ii

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Baggrund Formål Datagrundlag og metode Datagrundlag CTtools Kvælstofoverskud Arealanvendelse Præsentation og arealanvendelse SFL-områder og MVJ-aftaler Jordbonitet Jordtypeklassifisering Jordartskort Ejendoms- og bedriftsstruktur Bedriftsstørrelse Afgrødefordeling Afgrødefordeling Afgrødetypefordeling Dyrkningsgrad og braklægning Det dyrkede areal og dyrkningsgrad Braklægning Omdriftsarealer Økologiske Arealer Økologisk andel Husdyrhold og Husdyrgødning Gødningsregnskabet og det dyrkede areal Husdyrtæthed Import og eksport af husdyrgødning Kvælstofoverskud Kvælstofoverskud for landbrugsarealer Sammenligning med Landovervågningsoplande (LOOP) Appendiks Bilagsbetegnelse Bilag 3-1: Arealanvendelse Bilag 3-2: Det potentielle landbrugsareal Bilag 3-3: SFL-områder / MVJ-aftaler Bilag 4-1: Jordtype i overjorden Bilag 4-2: Jordartskort Bilag 5-1: Bedriftsstørrelse Bilag 5-2: Bedriftsstypefordeling Bilag 7-1: Det dyrkede areal Bilag 7-2: Arealer med brak Bilag 7-3: Omdriftarealer Bilag 8-1: Økologiske arealer Bilag 9-1: Registreringer af gødningsregnskaber Bilag 9-2: Husdyrtæthed iii

6 Bilag 9-3: Import af husdyrgødning Bilag 10-1: Kvælstofoverskud iv

7 1 Indledning 1.1 Baggrund I forbindelse med udarbejdelse af indsatsplaner for indsatsområdet Elsted ønskes en kortlægning af arealanvendelse i med fokus på områdernes jordbrugsdrift. 1.2 Formål Formålet med denne rapport er en overordnet kortlægning af arealanvendelsen i Indsatsområdet Elsted samt en kortlægning af landbrugsarealer ud fra centrale tilgængelige data. Rapporten danner den tekniske baggrund for beskrivelsen af arealanvendelsen i indsatsplanerne, med henblik på en overordnet vurdering af belastningen af områdets grundvandsmagasiner fra jordbruget. 2 Datagrundlag og metode 2.1 Datagrundlag Følgende forhold er kortlagt for indsatsområdet Elsted ud fra de herunder beskrevne data: Overordnet arealanvendelse Kortlægningen af den overordnede arealanvendelse (by, skov, åbne arealer, natur mv.) er udført ud fra Århus Amts TK1-kort. TK1-kortet er et temakort leveret af Kortcenter Nord, etableret fra loftfotos fra 2002 og SFL-områder/MVJ-aftaler SFL-områder er kortlagt efter gældende udpegninger i februar Områder med MVJ-aftaler er for Skovarealer Med udgangspunkt i Århus Amts TK1-kort (se ovenfor) er skovarealerne kortlagt. Jordbonitet Jordbundsforholdene er kortlagt ud fra Århus Amts Rodzonedatabase leveret af Con- Terra Aps. Rodzonedatabasen er en sammenfletning af eksisterende jordbundsdatabaser og eksisterende afgrænsninger. Beskrivelse af jordbundsforholdene i indsatsområderne er baseret på klassificering i jordtyper (Farvekodekort) og GEUS s jordartskort. Landbrugskortlægning Kortlægningen af driften af områdets landbrugsarealer beskrives på markblok niveau samt på aktive landbrugsbedrifter via CTtools leveret af ConTerra Aps (se afsnit 2.2). Beskrivelsen af landbrugsområdet afgrødesammensætning samt det dyrkede areal er baseret på GLR (det Generelle LandbrugsRegister) for årene 2002, 2003, 2004, mens områdernes husdyrproduktion og gødningsforhold er beskrevet på baggrund af oplysninger fra Plantedirektoratets Gødningsregnskab fra 2002 og

8 2.2 CTtools På bedrifts- og markblokniveau er der udført en systematisk sammenkobling af registreringer fra GLR og Gødningsregnskabet ved hjælp af virksomhedsoplysninger mv. En nærmere beskrivelse af sammenkoblingerne er beskrevet på følgende webside: I arealopgørelser for indsatsområdet, er de enkelte markblokke beskåret i de tilfælde hvor kun dele af markblokken indgår i indsatsområdet. Ved beregninger og opgørelser for hele indsatsområdet vægtes markblokken i forhold til dens arealmæssige udbredelse i indsatsområdet. Dvs. at hvis kun halvdelen af markblokken er inden for indsatsområdets grænser, vægtes markblokkens værdi med 0, Kvælstofoverskud I rapportens sidste del (afsnit 10) redegøres for kvælstofoverskuddet fra de forskellige arealanvendelser der præger områderne. Kvælstofoverskuddet er beregnet ud fra GLR og Gødningsregnskabets oplysninger fra 2003 for landbrugsområderne, og beror på massebalancebetragtninger hvor der er taget hensyn til tilførsel og fraførelse af kvælstof under varierende jordbunds- og dyrkningsmæssige forhold. 2

9 3 Arealanvendelse 3.1 Præsentation og arealanvendelse Indsatsområde Elsted er ha stort beliggende nord for Århus by. Indsatsområdet inkluderer Lystrup og Elev mod syd og strækker sig op omkring Todbjerg mod nord. Indsatsområde Elsteds overordnede arealanvendelse er illustreret på Bilag 3-1 og i Figur 3-1 er de forskellige arealanvendelser opgjort i forhold til deres arealmæssige omfang i indsatsområdet. Indsatsområde Elsted 3% 20% 0% 4% 5% Landbrug mv. Skov Natur Søer og vandløb By/bebyggelse Veje og jernbane 68% Figur 3-1. Arealanvendelse i Indsatsområde Elsted. Som det ses af Figur 3-1, udgør landbrugsarealerne 68 % af indsatsområdet, mens skovarealet hovedsagelig Skårupgård Skov udgør ca. 5 % af arealet. Naturområderne udgør tilsammen ca. 4 % og findes hovedsagelig i og omkring Todbjerg Mose og Pannerup Mose. Det bebyggede areal (20 %) udgøres i særdeleshed af Lystrup, Elsted, Elev og Todbjerg. Landbrugsareal Det potentielle landbrugsareal defineres i det følgende som det areal, hvor der kan søges om EU-tilskud til afgrøder. Disse arealer er afgrænset i blokke. Én markblok udgør typisk en samling af flere marker, men kan også indeholde udyrkede arealer og skov. Det potentielle landbrugsareal kan således bruges som et udtryk for et indsatsområdes mulige landbrugsareal. 3

10 Det potentielle landbrugsområde er illustreret på Bilag 3-2. Hvorvidt det potentielle landbrugsareal reelt er i landbrugsmæssig drift beskrives nærmere i kapitel 6 og 7. I indsatsområde Elsted udgør blokarealet ha, hvilket svarer til 69 % af indsatsområdets areal. 3.2 SFL-områder og MVJ-aftaler På Bilag 3-3 ses SFL-områder udpeget af Århus Amt inden for Elsted indsatsområde. Desuden ses aftaler indgået under MiljøVenlig Jordbrugforanstaltninger (MVJ). I indsatsområde Elsted er 224 ha udpeget som SFL-områder. I 2005 var der indgået MVJ-aftaler på 31 ha, alle i Pannerup Mose. 4

11 4 Jordbonitet 4.1 Jordtypeklassifisering Jordtyperne i overjorden (0-25 cm) er klassificeret efter farvekodesystemet. I Bilag 4-1 er Farvekodekortet illustreret. Her ses, at indsatsområdet er domineret af Farvekode 4, som svarer til sandblandet ler. Derudover findes der, især i den nordlige del, områder med Farvekode 3, svarende til lerblandet sand. I forbindelse med moserne findes humusholdige jordtyper. 4.2 Jordartskort På Bilag 4-2 er jordtypen i underjorden illustreret med baggrund i jordartskortet fra GEUS. De enkelte jordarter er således samlet i teksturklasser parallelt med jordtypeklassificeringen ud fra profildatabasen (udarbejdet af ConTerra Aps i Rodzonedatabasen). Bilag 4-2 viser, at underjorden (i ca. 1 meters dybde), overordnet består af ler (svarende til Farvekode 5). Flere steder findes der dog mere sandede aflejringer, ligesom moserne igen viser sig ved tørveaflejringer. I Tabel 4-1 er jordtyperne opgjort. Som det ses domineres overjorden af sandblandet ler (80 %) og lerblandet sand (17 %), mens humus tilsammen udgør de sidste 3 % af overjordens jordtyper. Tabel 4-1. Jordtype i Indsatsområde Elsted Arealfordeling [%] Farvekode JB-nr Betegnelse overjord underjord 1 1 Grovsand Finsand Lerblandet sand Sandblandet ler Ler Svær ler Humus Speciel Ingen 0 0 Underjorden udgøres af jordtyperne ler (88 %), sand (8 %) og humus (4 %). De relative sandede forekomster findes i særdeleshed i den nordlige del af området. 5

12 5 Ejendoms- og bedriftsstruktur 5.1 Bedriftsstørrelse Bedriftsstørrelserne er opgjort for 2002 og Bedriftsstørrelsen er i det følgende defineret som arealet på bedriftens dyrkede areal (jf. afsnit 7.1). Bedrifterne er kategoriseret i fem størrelsesklasser jf. Tabel 5-1. Tabel 5-1 Kategorisering af bedrifter efter størrelse Bedriftsstørrelse (ha) Bedriftskategori < 10 ha Lille ha Mindre ha Mellem ha Større > 150 ha Stor I Bilag 5-1 er de fem bedriftsstørrelsers procentvise udbredelse illustreret for Heraf fremgår, at der kun er få små bedrifter og at de store bedrifters jorde er jævnt fordelt i hele indsatsområdet. Figur 5-1 viser bedriftsstørrelsesfordelingen for Indsatsområde Elsted for 2002 og I Appendiks 1 ses til sammenligning en lignende opgørelse for Århus Amt. Indsatsområde Elsted har en væsentlig større andel af store bedrifter og tilsvarende færre små og mellemstore bedrifter, som dyrker jord i området. Indsatsområde Elste d 70,0 60,0 50,0 40,0 [%] 30,0 20,0 10,0 0,0 < > 150 [ha] Figur 5-1. Bedriftsstørrelsesfordeling i Indsatsområde Elsted. Bedriftstype Som et led i beskrivelsen af bedriftsstrukturen defineres 4 forskellige bedriftstyper med baggrund i oplysninger om bedrifternes dyrkede areal (Kapitel 7) og husdyrproduktion (kapitel 9). Bedriftstyperne er defineret ud fra følgende kriterier opgjort for 2002 og 2003: 6

13 Planteavl (mindre end 0,1 DE pr ha), Kvægavl (Antallet af dyreenheder fra kvæg er mere end 50 % af den samlede antal dyreenheder), Svineavl (Antallet af dyreenheder fra svin er mere end 50 % af den samlede antal dyreenheder), Andet dyrehold (Antallet af dyreenheder fra andet er mere end 50 % af den samlede antal dyreenheder) I Bilag 5-2 er den procentvise udbredelse af de fire bedriftstyper illustreret for I Figur 5-2 ses bedriftstypefordelingen for Indsatsområde Elsted for 2002 og I Appendiks 1 ses til sammenligning en lignende opgørelse for Århus Amt. Indsatsområde Elsted karakteriseres ved at have en bedriftstypefordeling noget forskellig fra gennemsnittet for Århus Amt, idet andelen af planteavlsbrug er noget større (ca. 10 %-points) mens kvægbrugene dyrker væsentlig mindre jord i området (ca. 15 %-points). Endelig udgør andet husdyrhold en noget større andel, hovedsagelig pga. rideskolen Skårupgård. Indsatsområde Elsted [%] 50,0 45,0 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0, PlanteavlKvægbru g Svinebru g Anden husdyrhol d Figur 5-2. Bedriftstypefordelingen i Indsatsområde Elsted i forhold til det dyrkede areal. 7

14 6 Afgrødefordeling 6.1 Afgrødefordeling I Tabel 6-1 er afgrødefordelingen for Indsatsområde Elsted opgjort for årene i henhold til hektarstøtteordningens oplysninger. Tabel 6-1. Afgrødetabel for Indsatsområde Elsted Hektar Vinterhvede 507,3 493,6 529,2 Vårbyg 284,0 176,8 182,4 Vinterraps 90,5 111,1 134,8 Vinterbyg 87,7 163,5 116,5 Afgræsset / omdrift 64,8 62,6 56,4 Brakmarker med græs 55,2 54,7 47,7 Frø til udsæd 33,4 47,5 37,8 Afgræsset / ej omdrift 24,5 22,0 23,1 Juletræer 11,8 11,5 11,4 Spildfrø 11,6 11,1 7,1 Havre 10,9 2,1 29,2 Vårhvede 7,0 9,5 0,0 Vårsået blandsæd, helsæd 5,9 9,9 11,0 Uafgræsset / omdrift 5,4 0,0 0,0 Triticale 5,4 0,0 0,0 Vårbyg, helsæd 5,3 6,5 0,0 Ærtehelsæd 3,9 0,1 0,0 Uafgræsset / ej omdrift 3,7 3,7 3,7 græsafgrøder 2,4 3,0 3,0 Ulovl. planted. 1,2 1,2 1,2 Vinterbyg, helsæd 1,1 0,0 0,0 Rug 1,1 1,1 7,5 Sødlupin 0,0 9,6 0,0 Havre, helsæd 0,0 2,7 0,0 Ærter 0,0 0,0 14,0 Lucerne 0,0 0,0 7,2 buske, bær og øvrige 0,0 0,0 0,1 Det bemærkes, at der har været et skift over tid således at arealet med vårbyg er faldet, mens arealet med vinterraps og vinterbyg er steget. Vinterhvede udgør den væsentligste afgrøde. 6.2 Afgrødetypefordeling For at få et mere overskueligt billede af afgrødefordelingen i indsatsområderne, kategoriseres de enkelte afgrøder fra tabel 6-1 i afgrødetyper. I Figur 6-1 ses afgrødetypefordelingen for Indsatsområde Elsted for årene Til sammenligning med gennemsnitstal for Århus Amt henvises til Appendiks 1. 8

15 Indsatsområde Elsted [ha] 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Øvrigt blokareal Permanent Græs/Ærter Rodfrugter Majs Vintersæd Vårsæd Grøntsager/Kartofler Brak Figur 6-1. Afgrødetypefordeling i Indsatsområde Elsted. Afgrødesammensætningen i Indsatsområde Elsted er ikke væsentligt forskelligt fra afgrødesammensætningen for Århus Amt, dog er der en relativ mindre andel græs/ærter, hvilket kan forklares med områdets relative mindre andel af kvæg. 9

16 7 Dyrkningsgrad og braklægning 7.1 Det dyrkede areal og dyrkningsgrad Det dyrkede areal defineres i det følgende som det areal hvor der er anmeldt dyrkning af afgrøder til GLR i forbindelse med hektarstøtteordningen. Dyrkningsgraden er følgelig defineret som andelen af det dyrkede i forhold til det potentielle landbrugsareal. I Bilag 7-1 er dyrkningsgraden illustreret for de tre indsatsområder. Dyrkningsgraden i Indsatsområde Elsted i perioden er beregnet til %. Dette er relativt højt i forhold til en sammenligning med gennemsnitsværdier for Århus Amt i samme periode hvor dyrkningsgraden er estimeret til %. 7.2 Braklægning Braklægningsprocenten for indsatsområdet opgøres ud fra tabel 6-1. Bilag 7-2 viser den geografiske placering af brakarealerne. Braklægningsprocenten opgøres, idet der derved opnås en viden om dyrkningsværdien i området. De udtagne arealer, som opgøres i forbindelse med EU hektarstøtteansøgning, inkluderer brak- og non-food afgrøder (typisk raps). Brakprocenten er faldet fra 5,5 % til 4,5 % fra 2002 til I samme periode er arealet med vinterraps steget. Brakprocenten vurderes som værende på et lidt lavere niveau sammenlignet med gennemsnitsværdien for Århus Amt på 6,4 % for Brakarealerne er jævnt fordelt inden for indsatsområdet. 7.3 Omdriftsarealer Som en yderligere beskrivelse af det dyrkede areal, skelnes mellem arealer i omdrift og uden for omdrift. Arealer, som ikke er i omdrift inkluderer græsarealer uden for omdrift, skovtræer, juletræer og bærbuske mv. Opdelingen af det dyrkede areal i omdrift og uden for omdrift kan bruges som en indikation af hvor intensivt det dyrkede areal dyrkes. I Bilag 7-3 illustreres det dyrkede areal med andelen af afgrøder i omdrift. Her ses, at særligt i Pannerup og Todbjerg moser samt end mod Spørring Å er andelen af omdriftsarealer lavere end i resten af indsatsområdet. I Figur 7-1 illustreres arealer i omdrift og uden for omdrift for Indsatsområde Elsted. Til sammenligning henvises til Appendiks 1, hvor en lignende opgørelse er illustreret for Århus Amt. 10

17 Indsatsområde Elsted [ha] 1400,0 1200,0 1000,0 800,0 600,0 400,0 200,0 0, Øvrigt blokareal Ej omdrift Omdrift Figur 7-1. Arealer i omdrift/ej omdrift for Indsatsområde Elsted. Arealer i omdrift udgør ca. 93 % af det dyrkede areal, som er noget højere end gennemsnitsværdier for Århus Amt på 86 %. 11

18 8 Økologiske Arealer 8.1 Økologisk andel På Bilag 8-1 er de markblokke hvortil der er indmeldt økologiske afgrøder illustreret. I Figur 8-1 er det samlede økologiske areal opgjort. En lignende opgørelse for Århus Amt findes i Appendiks 1. Indsatsområde Elsted ha Øvrigt blokareal Konventionelt areal Økologisk areal Figur 8-1. Økologiske og konventionelt dyrket arealer i Indsatsområde Elsted. Andelen af økologiske arealer ud af det dyrkede areal i Indsatsområde Elsted udgør ca. 3 %, hvilket er næsten halv så meget som i Århus Amt (ca. 6 %). 12

19 9 Husdyrhold og Husdyrgødning 9.1 Gødningsregnskabet og det dyrkede areal Til beskrivelse af indsatsområdets husdyrtæthed og gødningsforhold er der taget udgangspunkt i Gødningsregnskaberne for 2002 og Indledningsvis sammenlignes oplysningsniveauet med det dyrkede areal (GLR-data). På Bilag 9-1 illustreres hvor stor en andel af arealer med GLR-oplysninger, der samtidig har tilknyttet oplysninger fra gødningsregnskabet for Figur 9-1 illustrerer gødningsregnskabets samlede dækningsgrad. I Appendiks 1 ses opgørelsen for hele Århus Amt til sammenligning. 1400,0 1200,0 Indsatsområde Elsted [ha] 1000,0 800,0 600,0 Øvrigt blokareal Areal med GLR Areal med GR og GLR 400,0 200,0 0, Figur 9-1. Gødningsregnskabets dækningsgrad i Indsatsområde Elsted. I indsatsområde Elsted er gødningsregnskabets dækningsgrad beregnet til 98 %, hvilket er højt i forhold til gennemsnittet for Århus Amt (92-93 %). 9.2 Husdyrtæthed Husdyrtætheden i indsatsområderne er beskrevet ved at fordele bedrifternes producerede mængder af husdyrgødning på bedrifternes dyrkede arealer. Under antagelse af at 100 kg N/ha svarer til 1 DE/ha kan der ud fra husdyrenes produktion af gødning målt i kg N dannes et billede af husdyrtætheden i indsatsområdet. På Bilag 9-2 er husdyrtætheden illustreret for indsatsområdet. Opgørelse er foretaget for henholdsvis Svin, Kvæg, Andet og Total. Det ses, at svin og kvæg er koncentreret i den nordlige halvdel af indsatsområdet. I Figur 9-2 illustrerer husdyrtætheden på baggrund af det dyrkede areal. Til sammenligning henvises til Appendiks 1 hvor en lignende opgørelse findes for Århus Amt. 13

20 Indsatsområde Elsted 0,60 0,50 [DE/ha] 0,40 0,30 0,20 DE/ha - Andet DE/ha - Kvæg DE/ha - Svin 0,10 0, Figur 9-2. Husdyrtætheden for Indsatsområde Elsted på baggrund af det dyrkede areal. Husdyrtætheden for Indsatsområde Elsted er opgjort til 0,42 DE/ha for 2003, hvilket er lavt i forhold til opgørelsen for Århus Amt hvor husdyrtætheden er 0,64 DE/ha. Forholdet mellem svin, kvæg og andet illustreret i Figur 9-2 er noget forskellig fra fordelingen for Århus Amt (Se Appendiks 1), idet der er væsentlig mindre andel af kvæg, mens andet dyrehold udgør en forholdsvis stor andel. 9.3 Import og eksport af husdyrgødning I Bilag 9-3 er netto-importen af husdyrgødning for området illustreret og i Tabel 9-1 er nettoimporten af husdyrgødning opgjort for Indsatsområde Elsted. Som det ses af tabellen er indsatsområdet import og eksport omtrent lige store inden for det samlede indsatsområde i 2002 og 2003 opgjort på baggrund af det dyrkede areal i Af bilag 9-3 kan dog ses, at der er en vis omfordeling af husdyrgødningen inden for området. Tabel 9-1. Import af husdyrgødning i Indsatsområde Elsted Netto-import GLR-areal Kg N Kg N/ha ha , ha ,8 14

21 10 Kvælstofoverskud 10.1 Kvælstofoverskud for landbrugsarealer Kvælstofoverskuddet er i det følgende defineret ud fra en balancemæssig markopgørelse hvor: N-overskud = (N-handelsgødning + N-husdyrgødning + N-fiksering + N-deposition + N-udsæd + N-slam) (N-høst + N-ammoniakfordampning + N-denitrifikation) Dermed kan kvælstofoverskuddet betragtes som et estimat på den samlede størrelse af kvælstofudvaskning samt ændring i jordens organiske kvælstofpulje. Kvælstofoverskuddet er beregnet for hele det potentielle landbrugsareal jf. afsnit 7.2 i CTtools. Som udgangspunkt er der brugt oplysninger om bedrifternes afgrødefordeling (afsnit 6.1) og gødningsforhold fra gødningsregnskabet (afsnit 9.1). Principperne for beregningerne er nærmere beskrevet på under fanebladet metode. På dette internetsted er antagelser og tekniske procedurer desuden beskrevet og illustreret ved eksempler. På Bilag 10-1 ses kvælstofoverskuddet på det potentielle landbrugsareal og i Tabel 10-1 er kvælstofoverskuddet for 2002 og 2003 opgjort for Indsatsområde Elsted. Det samlede overskud er beregnet til 47 kg N/ha i 2003, hvilket er på niveau med gennemsnitsværdien for hele Århus Amt på 46 kg N/ha. Tabel Kvælstofoverskud for Indsatsområde Elsted Kg N/ha Udsæd Handelsgødning Husdyrgødning Slam Deposition Fiksering Høstudbytte Denitrifikation NH 3 -fordampning N-overskud Sammenligning med Landovervågningsoplande (LOOP) 2003 For at få et indtryk af kvælstofoverskuddets størrelse for indsatsområdet i forhold til det man kunne forvente for områder med lignende brugstyper og husdyrtætheder, 15

22 sammenlignes indsatsområdet med opgørelser for de 5 landovervågningsoplande (LOOP) For at opnå et ensartet sammenligningsgrundlag udlades posterne denitrifikation og ammoniakfordampning fra det beregnede kvælstofoverskud i [kgn/ha] LOOP Elsted , ,7 >1,7 [DE/ha] Figur Kvælstofoverskud (minus denitrifikation og ammoniakfordampning) for Elsted Indsatsområde og LOOP 2003 inddelt efter husdyrtætheder. Fra Figur 10.1 bemærkes, at kvælstofoverskuddet fra indsatsområdet er lidt større end for opgørelser fra LOOP, med samme husdyrtæthed. I Figur 10.2 er kvælstofoverskuddet for Elsted Indsatsområde sammenholdt med opgørelser for LOOP 2003 opdelt efter bedriftstyper. Kvælstofoverskuddet for Indsatsområde Elsted er i overensstemmelse med hvad man - ifølge LOOP kan forvente [kgn/ha] LOOP Elsted Plantebrug Blandede brug Kvægbrug Svinebrug Bedriftstype Figur Kvælstofoverskud (minus denitrifikation og ammoniakfordampning) for Elsted Indsatsområde og LOOP 2003 opdelt efter bedriftstyper. 16

23 11 Appendiks 1 Århus Amt [%] < > 150 [ha] Figur Bedriftsstørrelsesfordeling for Århus Amt. Århus Amt [%] Planteavl Kvægbrug Svinebrug A nden husdyrho ld Figur Bedriftstypefordeling for Århus Amt. [ha] Århus Amt Øvrigt blokareal Permanent Græs/Ærter Rodfrugter Majs Vinter Vår Grøntsager/Kartofler Brak Figur Afgrødetypefordeling for Århus Amt. 17

24 Århus Amt [ha] Øvrigt blokareal Ej omdrift Omdrift Figur Arealer i omdrift/ ej omdrift for Århus Amt. Århus Amt [ha] Øvrigt blokareal konventionelt areal Økologisk areal Figur Økologiske og konventionet dyrket arealer i Århus Amt. 18

25 Århus Amt [ha] Serie3 Serie2 Serie Figur Gødningsregnskabets dækningsgrad i Århus Amt. Århus Am t [DE/ha] DE/ha - ANdet DE/ha - Kvæg DE/ha - Svin Figur Husdyrtæthed for Århus Amt på baggrund af det dyrkede areal. Tabel Kvælstofoverskud for Århus Amt Kg N/ha Udsæd 1,9 1,9 Handelsgødning 64,4 69,6 Husdyrgødning 55,8 56,1 Slam 0,9 1,2 Deposition 17,4 17,6 Fiksering 10,0 10,5 Høstudbytte 92,7 94,1 Denitrifikation 11,4 11,7 NH 3 -fordampning 4,0 4,0 N-overskud 45,9 52,2 19

26 20

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Halmpotentialet i Danmark

Halmpotentialet i Danmark Halmpotentialet i Danmark En geografisk analyse viser halmoverskuddet i Danmark Kasper Jessen Side 1 Dato: 04.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Jessen Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne analyse

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Præsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen

Præsentation af jordbrugsanalyserne. Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen Præsentation af jordbrugsanalyserne Af fuldmægtig Casper Ingerslev Henriksen Indhold Formålet med jordbrugsanalyserne Om www.jordbrugsanalyser.dk Registerdata Administration af jordbrugsanalyserne Udstilling

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser...

Indledning Landbrugsareal Størrelse af landbrugsbedrifter Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Landbrugsareal... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter... 1 Fordeling af landbrugsarealer på bedriftsstørrelser... 1 Størrelse af landbrugsbedrifter i sogne 2010-2016...

Læs mere

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau

N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau N-balancer på bedrifts- & oplandsniveau Af Seniorforsker Tommy Dalgaard (tommy.dalgaard@agrsci.dk) Fagmøde i landovervågningen, Scandic Hotel Silkeborg den 26/2 2003 Program Eksempler fra oplandet omkring

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven og Østerby Århus Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområderne Storskoven

Læs mere

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk

Tabel 1. Alle basis- og specialsygeplejersker i kommuner og regioner fordelt på periodelængde 2009. Fravær pr ansat i Dagsværk Louise Kryspin Sørensen Maj 2011 Langtidssygefravær i 2007 og 2009 Langtidssygefraværet (over 28 dage) opgjort i dagsværk er faldet med 15,4 % fra 2007 til 2009. Faldet i langtidssygefraværet er sket både

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Ekstensivering af lavbundsarealer

Ekstensivering af lavbundsarealer Ekstensivering af lavbundsarealer Lavbundareal I denne opgørelse er Jordklassifikationens afgrænsning af organisk jord (Farvekode 7; Jb nummer 11) udvidet med arealer som i Jordartskortet er klassificeret

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Sønderborg Kommune 17 5600 6430 6200 6440 6400 330 6300 6320 6470 6340 6310 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

Forslag til ændret estimering af nøgletal for gødningsomkostningerne til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael

Forslag til ændret estimering af nøgletal for gødningsomkostningerne til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til ændret estimering af nøgletal for gødningsomkostningerne til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document

Læs mere

Rikke Holm Sennels 2. december 2015

Rikke Holm Sennels 2. december 2015 Ikast-Brande Kommune, Centerparken 1, 7330 Brande Rikke Holm Sennels RHS@Billund.dk 2. december 2015 Udtalelse vedrørende udbringning af husdyrgødning fra Skovvej 55, 7260 Sdr. Omme på arealer i Ikast-Brande

Læs mere

Anvendelse af bedriftstypologier

Anvendelse af bedriftstypologier Anvendelse af bedriftstypologier Landbrugets kvælstofudvaskning til Mariager Fjord Temadag for amternes GIS-medarbejdere Fyns amtsgård 3. Juni 2004 Ib Sillebak Kristensen og Inge T. Kristensen Danmarks

Læs mere

Efterafgrøder til markplan 2015

Efterafgrøder til markplan 2015 Generelt Generelt Denne vejledning gennemgår fremgangsmåden ved eksport af data fra Næsgaard MARK til indberetning af efterafgrøder via tast-selv-service samt planlægning af efterafgrøder fremadrettet

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Tårnby Kommune 2200 1432 2000 1560 1436 17501705 1422 2450 2300 18 650 2770 2791 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk

Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE. www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder september 2011 ANALYSE www.fsr.dk Brug af ulovlige lån til aktionærer, anpartshavere og ledelser i danske virksomheder

Læs mere

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune

ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse. Bo Vægter Århus Vand og Spildevand. Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune ERFA-gruppen for grundvandsbeskyttelse Bo Vægter Århus Vand og Spildevand Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Vand og Spildevand Teknik og Miljø Århus Kommune Indvindingsboringer uden fund

Læs mere

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr.

Notat. Regulering af fosfor og ammoniak. Jacob Sterup 09.00.00-P21-4-07. Udarbejdet af: Dato: 07-04-2014. Sagsnummer.: Version nr. Notat Regulering af fosfor og ammoniak Udarbejdet af: Sagsnummer.: Jacob Sterup Dato: 07-04-2014 Version nr.: 1 09.00.00-P21-4-07 Fosfor I forhold til husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau stiller

Læs mere

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et

Intern rapport. Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et Intern rapport Braklagte og udyrkede arealer 2007 og 2008 Inge T. Kristensen og Birger Faurholt Pedersen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugs videnskabelige Fakul t et DJF m arkbrug nr. 19 ok

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING FOR DANSKE BIOGRAFER 2008-2012 Dansk RegnskabsAnalyse Øverødvej 46 2840 Holte Telefon : 50449148 www.dra.dk Økonomisk brancheanalyse udgivet af Dansk RegnskabsAnalyse Januar 2014

Læs mere

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen

Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Elevfravær, karakterer og overgang til/status på ungdomsuddannelsen Af Kontor for Analyse og Administration Elevernes fravær i 9. klasse har betydning for deres opnåede karakterer ved de bundne 9.- klasseprøver.

Læs mere

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24.

Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020. Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. Udenrigsøkonomisk analyse: Globale handelsstrømme mod 2020 Udenrigsøkonomisk analyseenhed, Udenrigsministeriet, 24. september 2015 Sammenfatning: Global vækst mod 2020: Det forventes, at den globale økonomiske

Læs mere

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type

Ansøgningsskema. husdyrgodkendelse.dk. 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00. Type husdyrgodkendelse.dk Ansøgningsskema Type 16 Godkendelse Ansøgningsnummer 75000 Version 4 Dato 19-08-2015 00:00:00 Navn Hans Kurt Høgedal Adresse Vilevej 3 Telefon 97731492 Mobil 22261492 E-Mail hkmink@mail.dk

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2011 27. juni 2012 FRAVÆRSSTATISTIKKEN Formålet med statistikken er at beskrive omfanget af og strukturen i fraværet i den kommunale og regionale sektor fordelt på kommuner/regioner,

Læs mere

Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler

Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels Elmegaard, Peter Odderskær og Berit Hasler FØJO-rapport nr. 12/2002 Omlægning til økologisk jordbrug i et lokalområde Scenarier for natur, miljø og produktion Hovedforfattere Vibeke Langer, Tommy Dalgaard, Lisbeth Mogensen, Tove Heidmann, Niels

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune

kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune 6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse

Læs mere

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13

Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Jord & Affald J.nr. MST-7547-00102 Ref. kalie/asn Den 16. februar 2016 Vejledende udtalelse om 10 m 2 grænsen i affaldsbekendtgørelsens kapitel 13 Miljøstyrelsen skal vejledende udtale, at det er Miljøstyrelsens

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på. Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Ringkøbing Medicinsk Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2015

Læs mere

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser:

Grundbetaling 2015. Du skal på dagen for rettidig indsendelse af Fællesskema og markkort opfylde følgende betingelser: Grundbetaling 2015 For at få udbetalt grundbetaling skal du opfylde en række betingelser. I dette fakaark kan du læse om de generelle støttebetingelser for grundbetalingen. Du ansøger om grundbetaling

Læs mere

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828.

Lovtidende A. 2015 Udgivet den 7. juli 2015. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag. 3. juli 2015. Nr. 828. Lovtidende A 2015 Udgivet den 7. juli 2015 3. juli 2015. Nr. 828. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 2 og 3, 18, 19, stk. 1 og 3, 20, 26 a, stk. 1-3, og

Læs mere

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4

2.2. Beregning af Optimeringspris Grovfoder... 4 Priser på grovfoder for 2015, 2016 og 2017 Opdateret den 19.9.2015 Indhold Sammendrag... 1 1. Indledning... 2 2. Beregning og anvendelse af Intern Grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder.... 3 2.1.

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det?

ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? ER BIOGAS IKKE GODT FOR MILJØET LÆNGERE? Hvorfor er afgasning godt for miljøet og hvorfor er der nogen der betvivler det? Torben Ravn Pedersen Landsdækkende specialrådgiver Biogas og Gylleseparering trp@landbo-limfjord.dk

Læs mere

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand

Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand Kapitel 4. Landets natur og miljøtilstand 4.1 Indledning Danmark er et af de lande i verden med den mest intensive arealudnyttelse. Inden for det sidste århundrede er der sket en gennemgribende ændring

Læs mere

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004.

Sammenligning af svin i CHR og gødningsregnskab i 2002. Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Sammenligning af i CHR og i 2002 Inge T. Kristensen - Danmarks JordbrugsForskning - 23. februar 2004. Det samlede antal dyreenheder -------------------------------------------------------------------1

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag

Lovtidende A. Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag Lovtidende A Bekendtgørelse om plantedække og om dyrkningsrelaterede tiltag I medfør af 7, stk. 3, 18, stk. 1, 19, stk. 1 og 3, 20, 21, stk 2, 21a, stk. 2, 26 a, stk. 1-3, og 29, stk. 3, i lov om jordbrugets

Læs mere

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009.

Opgjort pr. fødsel udgjorde antallet af barselsdage afholdt af fædrene 31 dage, en stigning på to dage i forhold til 2009. 24. august 2012 OJ/he HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010 Notatet giver en beskrivelse af HK s medlemmers afholdelse af barsel i forbindelse med fødsler i 2010. Den registrerede

Læs mere

NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET

NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET 7. 5. juni oktober 20062001 Journal 0203 Af Lise Nielsen ad pkt. Resumé: NYE TAL FOR NATIONALREGNSKABET Der er nu kommet tal for den økonomiske udvikling i første halvår af 2001 fra nationalregnskabet.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler.

Nærværende aftaleformular er udarbejdet til brug ved indgåelse af sådanne aftaler. Vejledning om opbevaring I henhold til 8, stk. 5 i bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. kan kravet om for husdyrgødning opfyldes ved, at der

Læs mere

Læsevejledning til resultater på regionsplan

Læsevejledning til resultater på regionsplan Læsevejledning til resultater på regionsplan Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne...

Læs mere

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag

Statsgaranteret udskrivningsgrundlag Statsgaranteret udskrivningsgrundlag giver sikkerhed under krisen Nyt kapitel Resumé For 2013 har alle kommuner for første gang valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Siden

Læs mere

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning Institut for Agroøkologi NATUR OG MILJØ 2015, KOLDING 20. MAJ 2015 Oversigt Bioforgasning og N udvaskning intro Eksisterende modelværktøjer

Læs mere

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede

økonomiske resultater I dyrkningsåret 2009 startede Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater Registrering af omkostninger giver bedre økonomiske resultater i salgsafgrøder såvel som i grovfoderproduktionen Tema > > Konsulent Tina Tind

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Tissø

Pilotområdebeskrivelse Tissø Pilotområdebeskrivelse Tissø Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Medicinsk Endoskopi Ambulatorium Herning Hospitalsenheden Vest Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard

Udfasning af Konventionel gødning og halm. i økologisk jordbrug. Niels Tvedegaard Udfasning af Konventionel gødning og halm i økologisk jordbrug Niels Tvedegaard Import af konventionel gødning 4.200 tons N Svarer til i gns. 24 kg N pr hektar Mælkeproducenter importerer næsten lige så

Læs mere

Landbrugsseminar 2016 Markkort. 21. januar 2016. v/ Peter Eigaard

Landbrugsseminar 2016 Markkort. 21. januar 2016. v/ Peter Eigaard Landbrugsseminar 2016 Markkort 1 v/ Peter Eigaard Dette vil jeg tale om Del 1 Markblokke og IMK Status på markbloktemaet Ændringsforslag Størrelsen af markblokrettelser Ansøgningsperioden 2016 Fremtiden

Læs mere

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for

Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Tillæg om ny viden til Natura 2000-basisanalyse for Natura 2000-område nr.150 Gammel Havdrup Mose Tillægget gælder både for basisanalyser for lysåbne naturtyper og arter samt for skovbasisanalyser. Natura

Læs mere

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER

VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER VEJLEDNING OM GØDSKNINGS- OG HARMONIREGLER Planperioden 1. august 2010 til 31. juli 2011 Revideret juli 2011 jáåáëíéêáéí=ñçê=c ÇÉî~êÉêI=i~åÇÄêìÖ=çÖ=cáëâÉêá mä~åíéçáêéâíçê~íéí= Kolofon VEJLEDNING OM GØDSKNINGS-

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne

Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Elevprofil af grundforløbselever pa socialog sundhedsskolerne Indledning SOSU-Lederforeningen har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et grundforløb på landets social- og sundhedsskoler i

Læs mere

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord

Tilskudssatser og sanktioner. Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Tilskudssatser og sanktioner Jens B. Laursen, Planteavlskonsulent Agri Nord Disposition Grundbetaling (GB) Pleje af Græs- og Naturarealer GLM-regler Sanktioner af Plejetilsagn Risikofyldte arealer i forhold

Læs mere

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2013 Kolofon Denne vejledning er udarbejdet af Center for Jordbrug, Miljø i 2013 Bidragyder(e): Fotograf(er): Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og

Læs mere

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn

Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Sådan udfylder du siden Ansøgning om nye miljø- og økologitilsagn Indhold 1 Start med at indtegne markerne og hente dem til fællesskemaet... 2 2 Overfør marker til ansøgning om nye tilsagn... 3 3 Tilsagn

Læs mere

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand

GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand GRUMO 1989-2013 rapportens repræsentativitet med hensyn til forekomsten af nitrat i det danske grundvand Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Birgitte Hansen (GEUS), 28. maj 2015.

Læs mere

Ådale og lavbundsjorde

Ådale og lavbundsjorde Ådale og lavbundsjorde Godtfredsenudvalgets arbejde i og resultaterne derfra har udmøntet sig i det såkaldte virkemiddelkatalog, som desværre kun beskæftiger sig med virkemidler i forhold til arealanvendelsen.

Læs mere

Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen

Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Minutnormer og puljetimer Sidst opdateret 20-11-2009/version 1.0/UNI C/Jytte Michelsen og Steen Eske Christensen Indhold Ændringer Centrale begreber Generelt Arbejdsgange Vejledningen består af 3 dele,

Læs mere

Afgørelse i sagen om registrering af et beskyttet område på en ejendom i Åbybro Kommune.

Afgørelse i sagen om registrering af et beskyttet område på en ejendom i Åbybro Kommune. NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 26. september 2006 NKN-131-00031 LER Afgørelse i sagen om registrering

Læs mere

Sommerens gymnasiale studenter 2013

Sommerens gymnasiale studenter 2013 Sommerens gymnasiale studenter 2013 Af Lone Juul Hune Snart vil 2013-studenterne 1 præge gadebilledet. I den forbindelse har UNI C Statistik & Analyse set på, hvor mange der bliver studenter i år, og hvilken

Læs mere

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv

Økonomisk Analyse. Konkurser i dansk erhvervsliv Økonomisk Analyse Konkurser i dansk erhvervsliv NR. 4 28. juni 211 2 Konkurser i dansk erhvervsliv Under den økonomiske krise steg antallet af konkurser markant. I 29 gik 5.71 virksomheder konkurs mod

Læs mere

Hvilken afgrødekode skal bruges?

Hvilken afgrødekode skal bruges? Tilsagnstype Relevant afgrødekode Hvilken afgrødekode skal bruges? 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 253 Brug afgrødekoden 253 (Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N) (omdrift)) til landbrugsarealer, når du har

Læs mere

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW

1RWDWRP. $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW 1RWDWRP $QWDOVNnQHRJIOHNVMRE XJHXJH &HQWHUIRU /LJHEHKDQGOLQJDI+DQGLFDSSHGH $XJXVW Kolofon Notatet er udarbejdet af Center for Ligebehandling af Handicappede Notatet kan rekvireres ved henvendelse til Center

Læs mere

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28

Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering efter Husdyrgødningsbekendtgørelsens 28 Orientering om brug af teknologier til erstatning af nedfældning Anvendelse af undtagelsesbestemmelser i relation til brug af teknikker/teknologier i

Læs mere

TNT: Tværfaglig Naturpleje Team

TNT: Tværfaglig Naturpleje Team TNT: Tværfaglig Naturpleje Team Udvalg af emner om naturpleje! Tilskud til græsning og slæt (2014) Prioritering fremover (HNV-kortlægning) Tilskud til hegn og rydning (ud over LIFE+) Græsningslaug Tilmelding

Læs mere

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016

Notat. Resumé. Udvikling i flyttemønstre. Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Notat Analyse af til- og fraflytning Faaborg-Midtfyn Kommune 2011-2015 Økonomi og Løn 18-05-2016 Resumé Økonomi og Løn har udarbejdet et notat om til- og fraflytning i Faaborg-Midtfyn kommune for perioden

Læs mere

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 Frederiksberg Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen

Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen Rammer for udviklingen plads til begejstring? Hvad siger landbrugsloven? v/ specialkonsulent, cand. jur. Morten Haahr Jensen Landbrugslovens rammer Hvor mange ejendomme og hvor meget jord må man eje? Hvor

Læs mere

LUP læsevejledning til regionsrapporter

LUP læsevejledning til regionsrapporter Indhold 1. Overblik... 2 2. Sammenligninger... 2 3. Hvad viser figuren?... 3 4. Hvad viser tabellerne?... 5 5. Eksempler på typiske spørgsmål til tabellerne... 6 Øvrigt materiale Baggrund og metode for

Læs mere

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG Forstkandidat Mikkel Kloppenborg Nielsen Projektchef, geolog, MTM i Geoinformatik Torsten Bliksted NIRAS A/S Agronom Marianne Popp Akademiingeniør

Læs mere

FOTO: IRENE PAULSEN DMU

FOTO: IRENE PAULSEN DMU FOTO: IRENE PAULSEN DMU 25 Styring og kontrol af reglerne i landbruget Som konsekvens af Vandmiljøplanerne er der indført en række krav til driftsform, gødskning m.m. som den enkelte landmand skal leve

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Pædagogisk personale i grundskolen

Pædagogisk personale i grundskolen Pædagogisk personale i grundskolen Af Mathilde Molsgaard I perioden fra 2008/09 til 2011/12 er antallet af pædagogisk personale i grundskolen samlet set faldet. Nedgangen er overordnet sket blandt lærere

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende bemærkninger fra Videncenter for Landbrug til DJF s faglige input til arbejdet med gødskningsbekendtgørelsen Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning

Læs mere

Miljøteknisk notat og vurdering

Miljøteknisk notat og vurdering Plan, Byg og Miljø 6. marts 2008 Miljøteknisk notat og vurdering Udbringning af husdyrgødning på Gierslevvej 2, 4270 Høng Indholdsfortegnelse 1 Ejendomsoplysninger 2 Lokalisering af udbringningsarealer

Læs mere

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000

Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000 Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II

Læs mere

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Tal på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsstatistik: April 2013 Tema: Forebyggelse Udarbejdet af: Center for /Videnscenter for Socialforvaltningen, Københavns Kommune videnscenter.cff@sof.kk.dk

Læs mere

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C

Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C Dansk Energi Rosenørns Allé 9 1970 Frederiksberg C 14. december 2015 Detail & Distribution 15/11090 laa ANMELDELSE AF TILSLUTNINGSBIDRAG FOR LADESTANDERE I DET OF- FENTLIGE RUM Dansk Energi anmelder en

Læs mere

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kærby Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kærby Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på vandværket...

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling.

Privatansatte mænd bliver desuden noget hurtigere chef end kvinderne og forholdsvis flere ender i en chefstilling. Sammenligning af privatansatte kvinder og mænds løn Privatansatte kvindelige djøfere i stillinger uden ledelsesansvar har en løn der udgør ca. 96 procent af den løn deres mandlige kolleger får. I sammenligningen

Læs mere

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling

Appendiks 2 Beregneren - progression i de nationale læsetest - Vejledning til brug af beregner af læseudvikling Appendiks 2: Analyse af en elevs testforløb i 4. og 6. klasse I de nationale test baseres resultaterne på et ret begrænset antal opgaver (normalt 15-25 items pr. profilområde 1 ). Hensynet ved design af

Læs mere

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL

DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 7. november 2012 Mette Engelbrecht Larsen metl@vd.dk 7244 3348 DØDSULYKKER 2011 REGIONALE TAL RESULTATER FRA DEN UDVIDEDE DØDSULYKKESSTATISTIK INDLEDNING Vejdirektoratet

Læs mere

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik.

Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Del af mappe 6) Tre danske brugstyper ud fra Danmarks Statistik. Opstilling af modelbrug med udgangspunkt i regnskabsstatistikken for 2014 er udarbejdet af cand.oecon. Bjarne Brønserud (uafhængig analytiker)

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle

Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Markbrug nr. 283 September 2003 Udnyttelse og tab af kvælstof efter separering af gylle Peter Sørensen, Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer,

Læs mere

Driftsmæssige konsekvenser af afstandskrav mellem GM- og ikke-gm-afgrøder Abildtrup, Jens; Gylling, Morten

Driftsmæssige konsekvenser af afstandskrav mellem GM- og ikke-gm-afgrøder Abildtrup, Jens; Gylling, Morten university of copenhagen University of Copenhagen Driftsmæssige konsekvenser af afstandskrav mellem GM- og ikke-gm-afgrøder Abildtrup, Jens; Gylling, Morten Publication date: 2003 Document Version Også

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE TEKNIK OG MILJØ HORSENS KOMMUNE VÅDOMRÅDE VED BYGHOLM ENGE, STORE HANSTED Å TEKNISK - OG EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE

Læs mere

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt

Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt Skatteudvalget 2015-16 L 150 Bilag 6 Offentligt 26. april 2016 J.nr. 15-1434179 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag

Læs mere

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014

Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Februar 2015 Aktivitetsudviklingen på produktionsskolerne i 2014 Ordinære elever Aktiverede elever Udviklingen i ordinære og aktiverede årselever siden 1996 Kombinationsforløb Udnyttelsen af 10 % kvoten

Læs mere

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010

København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 2010- marts 2010 København Kommune Nøgletal for bustrafikken Januar 21- marts 21 Indholdsfortegnelse: 1) Indledning 2) Begrebsafklaring 3) Passagertal, produktion og produktivitet I kommunen på en gennemsnitlig hverdag.

Læs mere

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området

OHC. Naturgeografiske regioner Kolding Case området Til LKM gruppen Skov & Landskab Fra OHC Afdeling Vedrørende Naturgeografiske regioner Kolding Case området INTERNT NOTAT Inddeling af det fælles Kolding værkstedsområde i naturgeografiske regioner. På

Læs mere

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej.

8 GUG SKOLE. Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. 8 GUG SKOLE Gug Skole er beliggende i den sydlige del af Gug og grænser op til Sønder Tranders Vej og Solhøjsvej. Figur 114. Skoleruter til Gug Skole. Vejene Sønder Tranders Vej, Solhøjsvej og Landlystvej

Læs mere