Lokalplankultur i praksis

Transkript

1 Lokalplankultur i praksis Henrik Søe Lysgaard Landinspektør, Planrådgiver # 1 Planloven i praksis

2 Planloven - en værktøjskasse Procedurer for vedtagelse og ophævelse af planer ( 17-33) Hjemmel for muligt indhold i lokalplaner ( 15.2) Krav til redegørelsen ( 16) Procedurer for, hvordan der kan dispenseres fra lokalplaner ( 19-20).men ikke et ord om hvad god planlægning er (jo delvist, i kystzonen og vedr. detailhandel...) # 2 Planloven i praksis

3 Hvad er god (lokal)planlægning? En lokalplan, der fastlægger en god bebyggelsesplan / arealdisponering indeholder de nødvendige bestemmelser for at kunne håndhæve/administrere på en juridisk holdbar, forståelig og politisk legitim måde sikrer og formidler de bærende intentioner i planen (det politiske hjerteblod) herunder fra overordnet planlægning føres ud i livet gennem tilpasset borgerinddragelse i processen og efterfølgende administration (planforespørgsler, byggesag, vej, park-natur osv.) # 3 Planloven i praksis

4 Hvad er god (lokal)planlægning? Lokalplanens kvalitetsparametre og særlige hensyn # 4 Planloven i praksis

5 Plankultur En brugerudviklet tradition for, hvordan planlovens værktøjskasse bruges i praksis, når arealers kommende funktioner skal planlægges, reguleres og realiseres. Planorienteret kultur Fokus på funktionel kvalitet og administration Lokalplanen som afgrænsning af offentlig/privat spillerum Mål "at undgå det uønskede" Dialogorienteret kultur Fokus på æstetisk kvalitet og dialog Lokalplanen som led i fælles kreativ proces Mål "at opnå det ønskede" # 5 Planloven i praksis

6 Plankultur I praksis er der opstået forskellige lokalplantyper tilpasset planlægningsituationen: Rammelokalplaner Projektlokalplaner Temalokalplaner Bevarende lokalplaner (evt. som tema) # 6 Planloven i praksis

7 Rammelokalplaner Planlægning: Fastlægger de overordnede rammer for bebyggelsen / arealdisponeringen, forud for en større byudvikling eller omdannelse Regulering: Anvendelse, veje, stier, terræn, byggemoduler / delområder. Overholder ikke kravene til lokalplanpligten. Realisering: Sker først senere og typisk etapevis. Forudsætter mere detaljerede lokalplaner for de enkelte delområder. Ny LP skal overholde krav til lokalplanpligten # 7 Planloven i praksis

8 Rammelokalplaner - eksempel Aalborg, boligområde Mispelvej # 8 Planloven i praksis

9 Rammelokalplaner - gode råd Vigtigt at sikre Fordeling af bebyggede arealer og friarealer Evt. anvendelse Områdets fælles funktioner ved fx Vejstruktur, stiforbindelser (internt og til omgivelser) Friarealer/opholdsarealers beliggenhed Evt. terrænregulering i større stil Husk at bestemmelser om bestemt arkitektur kan være problematiske i en plan der skal realiseres over mange år ( moden skifter ). # 9 Planloven i praksis

10 Rammeplan ved et tilfælde En lokalplan kan blive en rammeplan, hvis: Opførelse af ny bebyggelse kan kun ske efter en samlet plan, som skal godkendes af Byrådet Friarealernes indretning skal indrettes efter en samlet plan, som skal godkendes.. Planen ikke indeholder nærmere regler, så en borger kan forestille sig hvordan området bliver. (hav styr på NKN-praksis + Planloven kommenteret) # 10 Planloven i praksis

11 Projektlokalplaner Planlægning: Fremme af grundejerprojekt, der er politisk vilje til. "Aftaledokument" ml kommune og bygherre Regulering: Sikre at bygherreprojekt kan gennemføres (investeringssikkerhed) Dilemma: fleksibilitet <> lokalplanpligt ("nærmere regler") Realisering: "Hellere i går end i morgen" Udvidet byggesagsbehandling # 11 Planloven i praksis

12 Projektlokalplaner - eksempel Skanderborg, Møllegade - ældreboliger # 12 Planloven i praksis

13 Projektlokalplaner - gode råd Lokalplan bør ikke kun afspejle/muliggøre bygherrens projekt en vis fleksibilitet er nødvendig hvis projektet ikke bliver til noget (især mht. arkitektur og byggefelter). Pointér i lokalplanen at illustrationer kun er en af flere mulige bebyggelsestyper. Samarbejd med byggesagsbehandleren, så alle har kendskab til resultatet af eventuelle forhandlingsprocesser i plantilblivelsen (fordi der ofte er et tidspres kombineret med en tæt forhandlingssituation). # 13 Planloven i praksis

14 Temalokalplaner Planlægning: Skabe sammenhæng inden for et bestemt tema for et større geografisk område (by, bydel, kvarter) Regulering: Regulerer primært enkelt(e) tema(er), fx Bygningsbevaring Skilte- og facader Indfaldsvejes udseende Realisering: Lokalplanpligtigt byggeri forudsætter anden lokalplan med regulering af flere forhold # 14 Planloven i praksis

15 Temalokalplaner - eksempel Hadsund, facader og skilte # 15 Planloven i praksis

16 Temalokalplaner - eksempel Vejle, smukkere indfaldsveje # 16 Planloven i praksis

17 Temalokalplaner - gode råd Overvej nøje om det er temalokalplan eller fuld lokalplan, der er mest hensigtsmæssig "Undgå "lokalplanjungler" Gennemgå eksisterende lokalplaner og overvej om de trænger til revision Temalokalplan kan hindre administration efter 12, dvs forbud mod byggesager i modstrid med kommuneplanens rammebestemmelser # 17 Planloven i praksis

18 Bevarende lokalplaner Planlægning: Sikring af bevaringsværdier evt. i forbindelse med byggeprojekt i området Regulering: Regulerer bevaringsværdier for bygninger og kulturmiljøer, f.eks. Byrum og landskaber, beplantning, diger, vejstrukturer og -profil Realisering: Udbygget by/bydel, hvor forandringer vil være små og løbende, foretaget af de individuelle grundejere # 18 Planloven i praksis

19 Bevarende lokalplaner - eksempel Hasseris, Aalborg Stilmæssigt sammensat område Flere lokalplaner på samme skabelon Bygger på kortlægning af 12 bygningsstilarter (stilblade) Forener behov for individuelle arkitektoniske stilhensyn med NKN-praksis om entydighed # 19 Planloven i praksis

20 Bevarende lokalplaner - eksempel Hasseris, Aalborg - regulering ved stilarter # 20 Planloven i praksis

21 Bevarende lokalplaner - eksempel Hasseris, Aalborg - eksempel stilblad "Bedre byggeskik" # 21 Planloven i praksis

22 Bevarende lokalplaner - eksempel Hasseris, Aalborg - planbestemmelser "Bedre byggeskik" # 22 Planloven i praksis

23 Bevarende lokalplaner - eksempel Næstved, Snesere - bevaring og udbygning # 23 Planloven i praksis

24 Bevarende lokalplaner - gode råd Vær opmærksom på NKN-praksis om regulering af bebyggelsens udseende Planlæg for bevaring og udvikling i sammenhæng Processen er vigtig, inddrag borger-/grundejerforeninger Supplerende vejledninger og manualer for om- og tilbygninger og vedligeholdese # 24 Planloven i praksis

25 Afsluttende Dilemmaer i lokalplanlægningen: Regulering, formidling og tolkning blandt forskellige kulturer: sagsbehandler/planlægger/bygherre/politiker BR08 helhedsvurdering<> Sagsbehandlere efterspørger normer Fleksibilitet <> NKN krav om præcision Lokalplanen er god til formidling af konkrete mål og supplerende informationer Rettidig omhu - lokalplanområder er ikke ens brugerkreds ej heller hver lokalplan har særlige hensyn at varetage # 25 Planloven i praksis

26 Epilog Lokalplanlægning spænder vidt: "At opnå det ønskede" <> "At undgå det uønskede" # 26 Planloven i praksis