Dygtige børn for børnene og for fremtiden
|
|
|
- Maria Olesen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Flight level (3,28 * x m = ft) FORENINGEN GIFTED CHILDREN FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn for børnene og for fremtiden
2 Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Dygtige børn Chancefaktorer - held Medfødte evner Mentale -Intellektuelle -Kreative -Sociale -Perceptuelle Fysiske -Muskelstyrke -Udholdenhed Aktiviteter Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc) Undervisningsforanstaltninger Personlighedstræk Fysiske Mentale Vågenhed Motivation Vilje Udviklingsprocessen Fremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Kompetencer -Akademiske -Tekniske -Videnskabelige/ teknologiske -Kunstneriske -Sociale -Administrative -Forretningsmæssig -Spil -Sport Francoys Gagnés model frit efter Ole Kyeds oversættelse
3 Katalysatorer FORENINGEN GIFTED CHILDREN Gifted/ Begavelse/potentiale Talent/præstation Medfødte evner Mentale -Intellektuelle -Kreative -Sociale -Perceptuelle Fysiske -Muskelstyrke -Udholdenhed Chancefaktorer - held Aktiviteter Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc) Undervisningsforanstaltninger Personlighedstræk Fysiske Mentale Vågenhed Motivation Vilje Udviklingsprocessen Fremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Kompetencer -Akademiske -Tekniske -Videnskabelige/ teknologiske -Kunstneriske -Sociale -Administrative -Forretningsmæssig -Spil -Sport Francoys Gagnés model frit efter Ole Kyeds oversættelse
4 Dansk Industri og Danske Skoleelevers Undersøgelse 2014: Undersøgelse 2014: Over 1/3 finder det faglige niveau for lavt Over halvdelen af disse ser skolen som spild af tid 36% har bevidst gjort sig dårligere Hvad vil elever: 80% forskellige opgaver i klasser 50% flere selvvalgte fag 40% særlige timer 25% springe et klassetrin op
5 2 mål fra Folkeskolereformen Alle elever skal blive så dygtige som de kan Andelen af de allerdygtigste elever skal blive større
6 Hvorfor gøre noget i folkeskolen Det uudnyttede potentiale - særligt potentielle mønsterbrydere 28-40% får afgørende forringede arbejdsvaner vi gambler med børnenes fremtid Keder sig 10 år i en afgangshal Udfordringer - anerkendelse Ond cirkel - faglig mistrivsel giver dårligere social trivsel God cirkel - faglig anerkendelse giver trivsel Ikke forældrenes (fag-)ambition de tænker trivsel Hele klassen kan løfte sig kammeratskabseffekt Ellers vælges privatskoler frem for samfundets smeltedigel
7 3 forandringer Kedsomhed anerkendelse faglige udfordringer Ikke anderledes Risikofrit miljø tillid, respekt og omsorg Spejling mødet med ligesindede
8 Det hele starter med lærerne Viden oplysning Undervisningsdifferentiering Potentialebaseret Talent i Skolen Holddeling Interesseidentifikation Mentor Anvendelse af mål fra højere klassetrin Forskning/afprøvning
9 Det hele starter med lærerne II Ressourcer Efteruddannelse/Linjefags mål 2020 Åben skole Gymnasier Universiteter/teach first Fritidsorganisationer/klubber Museer Virksomheder Professionsorganisationer IDA Lærerne er didaktikerne og de pædagogisk uddannede det vil andre gerne lære af noget for noget
10 Alternativet til differentiering i klassen Holddeling hele, rullende dage - spejling Aldersintegreret undervisning Undervisning i højere klasser i udvalgte fag Timer i næste lag af institutioner Tonede linjer også fra før 7. kl.? Eliteidrætsklasser i andre fag Nørdetimer efter skoletid lokalt eller i kommunen Specialforløb og camps Privatskoler Specialskoler Privat special-/ekstraundervisning
11 Ikke kun Hjælpelærerrolle Kopiark i matematik Springe en klasse over Tiltag efter skoletid
12 Hvad kan forældrene gøre Støtte lærerne og folkeskolen Det skal være cool at blive så dygtig, som man kan Dialog Respekt Anerkendelse Skolebestyrelse Interesseidentifikation Netværk - sommerlejr
13 Katalysatorer TRIVSEL - BNP FORENINGEN GIFTED CHILDREN Medfødte evner Mentale -Intellektuelle -Kreative -Sociale -Perceptuelle Fysiske -Muskelstyrke -Udholdenhed Chancefaktorer - held Aktiviteter Francoys Gagnés model frit efter Ole Kyeds oversættelse For børnene og for fremtiden Omgivelserne Miljøet Individer (familie, lærere etc) Undervisningsforanstaltninger Personlighedstræk Fysiske Mentale Vågenhed Motivation Vilje Udviklingsprocessen Fremskridt Investering (tid, energi, økonomi) Præstationer Kompetencer -Akademiske -Tekniske -Videnskabelige/ teknologiske -Kunstneriske -Sociale -Administrative -Forretningsmæssig -Spil -Sport Anerkendes / sættes fri
14 Gifted Children Danmarks oversete råstof
15 Fortsættelsen kan være: Højt begavede børn i skolen, Mette Welling, Rasmus Welling og Lene Kobbernagel, Forlaget GeGe 2014 Linda Silverman Giftedness 101, 2013 Kirsten Baltzer, Poul Nissen og Ole Kyed: Talent i Skolen, 2012 og Dygtig, dygtigere, dygtigst talentudvikling gennem differentieret undervisning, Dafolo USA (coming 2015 A Nation Empowered)
Matematik vejlederdag 23. januar cand.pæd. Birgitte Arnvig
Matematik vejlederdag 23. januar 2017 cand.pæd. Birgitte Arnvig Agenda At være forælder til et talentfuldt - eller rettere sagt et højt begavet barn Typiske udfordringer Hvorfor Atheneskolen? Hvad kan
Dygtige elever holdes nede i skolen
DI og Danske Skoleelever Maj 2014 Dygtige elever holdes nede i skolen Det er ikke let, at sidde på forreste række i den danske folkeskole. En ny undersøgelse foretaget af Danske Skoleelever og Dansk Industri
Højtbegavede børn i skolen
Højtbegavede børn i skolen Clever Consulting Rikke Christensen Lærer, konsulent og leder Mastergrad i Projektledelse og Procesforbedring fra Roskilde Universitet Har fire børn og høj begavelse tæt på livet
Program for Seminar A
Program for Seminar A 16.15 Velkommen til ATU v/sekretariatschef Ellen Smidt-Nielsen 16.40 Social event I 17.10 Praktiske beskeder om Akademiet v/dorthe Christensen 17.30 Social event II 18.00 Aftensmad
Strategiplan for undervisning af dygtige elever
Strategiplan for undervisning af dygtige elever Udviklingsprojekt over tre år 2007-2010 Formål: At udvikle retningslinjer for identifikation af elever med særlige forudsætninger At få større viden om og
Talentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
BØRNE- & UNGEPOLITIK HERNING SKABER VI VENSKABER Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber
BØRNE- & UNGEPOLITIK Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik og fælles Børne- og Ungesyn Her skaber vi venskaber er udarbejdet i samarbejde med børn og unge, forældre, medarbejdere, foreninger, erhvervslivet
Talentudvikling i folkeskolen
1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi
Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK
HERNING KOMMMUNES BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2018-2022 INDLEDNING Formålet med Herning Kommunes Børne- og Ungepolitik er at sætte ramme og retning for udviklingen af livsduelige børn og unge. Alle skal have
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen
Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en
ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN
ANDERLEDES AF EVA NITSCHKE KLOGE BØRN I K L E M 18 PSYKOLOG NYT Nr. 13. 2005 M E Højtbegavede børn bliver overset, misforstået af omgivelserne og stemplet som forstyrrende elementer eller afvigere. Men
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole
Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., [email protected] Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole
Ny folkeskolereform. Jens Rasmussen. Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 2013 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København
Ny folkeskolereform Jens Rasmussen Dert Pædagogiske Selskab 30. oktober 203 Eigtveds Pakhus, Asiatisk Plads 2G, København Reformers effekt Christine Antorini Skolereformen, der træder i kraft i 204, vil
Folkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER. Talent i skolen. identifikation, undervisning og udvikling
POUL NISSEN, OLE KYED OG KIRSTEN BALTZER Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling Poul Nissen, Ole Kyed og Kirsten Baltzer Talent i skolen identifikation, undervisning og udvikling 1.
Hvorfor en ny reform. Ny Folkeskolereform. Hvorfor en ny reform. En mindsetændring 01-11-2013. Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen
Hvorfor en ny reform Ny Folkeskolereform Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Vi har en god folkeskole, men den skal være bedre på flere områder vejen til en hel ny version af Parkskolen
Lundehusskolens Værdigrundlag
Lundehusskolens Værdigrundlag Stærk Faglighed Trivsel for Alle Den Åbne og Mangfoldige Skole Det Forpligtende Fællesskab Anerkendende Børnesyn Stærk faglighed På Lundehusskolen lægger vi vægt på en stærk
Frederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
UDKAST. Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og Skole. 30. maj 2018
UDKAST Oplæg til indsatser - dagtilbud og skoler Udvalget for Børn og 30. maj 2018 Fra politiske mål til indsatser - hvor kommer vi fra? Nationale mål: Ny styrket læreplan: 2 landsdækkende læringsmål for
Oplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole
Den åbne skole Principper - Rødkilde Skole Skolerne skal i højere grad åbne sig over for det omgivende samfund ved at inddrage lokale idrætsforeninger, musikog billedskoler, museer eller andre lokale foreninger.
Strategi Greve Gymnasium
Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium Strategi 2016-2021 Greve Gymnasium uddanner mennesker, der er rustet til videre studier, karriere og livet i mere bred forstand. Vi sætter læring i centrum og tror på,
Vi vil være bedre. FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, #
Vi vil være bedre FORSLAG til Frederikshavn Kommunes skolepolitik, 2014-2017 #31574-14 Indhold Vi vil være bedre...3 Læring, motivation og trivsel...5 Hoved og hænder...6 Hjertet med...7 Form og fornyelse...8
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Principper for undervisningsdifferentiering i praksis
Af Ole Kyed, cand.pæd.psych. og souschef ved Rådgivningscentret i Lyngby-Taarbæk Kommune Principper for undervisningsdifferentiering i praksis Undervisningsdifferentiering kan være kompleks, men samtidig
Velkommen til. C-sporet. På Køge Private Realskole
Velkommen til C-sporet På Køge Private Realskole Fra Køge Private Realskole c-sporet Køge Private Realskole åbnede i 2010 det, som vi i daglig tale kalder C-sporet. C-klasserne opstod for at vel- og højtbegavede
Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Er barnet højt begavet?
Er barnet højt begavet? Med disse tre tjeklister er det muligt at få en indikation af, om et barn er højt begavet. I Danmark betegnes børn med en IQ på 125 eller derover som højt begavede. Det svarer til
Strategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Symp 13. Højt begavede børn. 20. april 2013 Science Centret i Sorø. Gifted Childrens første symposium om
Symp 13 Gifted Childrens første symposium om Højt begavede børn 20. april 2013 Science Centret i Sorø Lørdag den 20. april Kl. 9:30 18:00 Program 09:30 Velkomst ved Grith Tschorn, formand for Gifted Children
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER. hahanne Hautop/talentchef
Talentudvikling i uddannelsessystemet INTERNATIONALE ERFARINGER hahanne Hautop/talentchef To skoler i New York Privatskole: The Speyer Legacy School for Advanced Learners Offentlig skole: The Hunters College
Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres?
Side 1 Talentudvikling i uddannelsessystemet. Hvor står vi og hvad bør der gøres? Talent-DK Stefan Hermann 23. august 2011 Agenda 1. Hvad er et talent og hvorfor`? 2. Hvor står vi? Talentarbejdet i dag
Kendetegn - underyder. Navne (alle dem du kan komme på, som opfylder kendetegnene) Får dårlige resultater på test og prøver
Skema til identifikation af underydere. Arbejd med det horisontalt og tænk på hele klassen ved hvert spørgsmål. Optræder et navn mere and halvdelen af gangene er der sandsynlighed for at eleven er underyder.
ScienceTalentMønsterbryder
Konkrete erfaringer fra ScienceTalenter ScienceTalent MØNSTERBRYDER støttes af Den A.P. Møllerske Støttefondond Maya Høffding Nissen, projektleder ScienceTalenter Pernille Maj Svendsen, følgeforsker Center
Læsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Kloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læringsmål. Ph.d. Bodil Nielsen [email protected]
Læringsmål Ph.d. Bodil Nielsen [email protected] Reform 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Talentrapporten og et eksempel
rapporten og et eksempel Søren [email protected] Nørresundby Gymnasium & HF 9. februar 2012 arbejd Foredraget 1 2 3 er der en talentdagsorden? 4 5 6 arbejde arbejd Hvem taler vi om? Den gruppe af elever og børn
VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ. Forvaltning for Børn, Familie og Skole
Skolepolitik KOMMUNEQARFIK SERMERSOOQ Forvaltning for Børn, Familie og Skole Skolepolitik Fælles om folkeskolen sammen skaber vi fremtiden I vores folkeskoler former vi vores elevers fremtid og dermed
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt
Hvad er AKADEMIET for Talentfulde Unge? Et akademisk bredt talentprogram med aktiviteter, der handler om både humaniora, business, teknik samt natur-, sund- og samfundsvidenskab. Eksklusive workshops,
Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14
Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.
Temadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus
Temadag Gifted Childrens temadag om Højt begavede børn 22. april 2013 Ingeniørhøjskolen i Århus Program Kl. 13:00 19:00 13:00 Velkomst 13:15 Indledning ved psykolog Heidi Foldager Højt begavede børns trivsel
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen. Onsdag d. 4. november 2015
Velkommen til informationsaften på Langelinieskolen Onsdag d. 4. november 2015 1 Program Kl. 17 til 18: Informationsmøde i salen Velkomst Målet med vores informationsmøde er, at I får viden om: Langelinieskolen
Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune
Person- og jobprofil Distriktsskoleleder for Grønnevang Skole i Hillerød Kommune Denne person- og jobprofil for distriktsskoleleder for Grønnevang Skole indeholder: Introduktion Personen Grønnevang Skole
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole Skole og Undervisning december 2016
Forandringsmodel Strategi for implementering af folkeskolereformen på Genner Skole 2015-2020 Skole og Undervisning december 2016 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa
Jeg ønsker ikke at være et geni Jeg har problemer nok med bare at forsøge at være menneske Albert Camus
Program Kort præsentation af min baggrund. Kort definition på højt begavede børn (HBB). Skolernes og PPR s perspektiv på højt begavede børn. Komplikationer, hvorfor er det ikke let? Vigtige faktorer for
Fremtidens skole i Kolding Kommune Strategisk skoleudvikling
I løbet af skoleåret 2016-2017 har vi, forældre, elever, fagprofessionelle, politikere og andre interessenter været nysgerrige på, hvordan fremtidens folkeskole kunne se ud. Vi har sammen og i dialog tegnet
Skolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen
Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune
Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO- og SFO-klub i Halsnæs Kommune Børn, Unge og Læring - december 2018 Indhold Indledning 3 Formål 3 Struktur og rammer for SFO og SFO-klub 3 SFO og SFO-klub og Børne-
Skolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau
Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Skolereform din og min skole
Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til
Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn
Netværket for højtbegavede børns trivsel og læring Idékatalog: Indsatser for bedre trivsel og læring for højt begavede børn November 2016 Netværket for højt begavede børns læring og trivsel Indhold 1.
ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Folkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv
Den Sammenhængende Skoledag - i et børneperspektiv Børneperspektiv I Den Sammenhængende Skoledag er der en udvidet undervisningstid, et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger ligesom der er et fokus
Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
