Anti-psykotika. Medicinadministration Maj juni Anette Junker 2018

Transkript

1 Anti-psykotika Medicinadministration Maj juni 2018

2 Psykofarmaka Psykofarmaka er lægemidler mod psykiske sygdomme og omfatter i DK ca. 70 forskellige medikamenter: Ca. 30 antipsykotika Ca. 20 antidepressiva Ca. 20 midler mod angst og søvnforstyrrelser + nogle medikamenter der ikke indgår i overnævnte grupper: Litium Antabus

3 Hovedgrupperne - psykofarmaka De fire hovedgrupper Psykosemedicin antipsykotika Depressionsmedicin antidepressiva Medicin mod maniodepressive svingninger stemningsstabiliserende medicin Angst- og sovemedicin anxiolytika og hypnotika Andre medicingrupper ADHD-medicin centralstimulerende medicin Demensmedicin Misbrugsmedicin

4 Psykoser Ca 3% af befolkningen oplever en psykose. Inddeles efter årsager, symptomer og forløb. Kendetegn: Svært forstyrret opfattelse af virkeligheden Patienten oplever og fortolker verden helt forskelligt fra det normale. Symptomer: Svært ved at orientere sig i tid og sted Manglende initiativ Syns- og hørehalluncinationer Vrangforestillinger Mani Forløb: Afhænger af hvilken type psykose

5 Psykoser - Forenklet inddeling Akutte organiske psykoser: Fx alkohol, stoffer osv. Opstår pludselig. Varer ikke længe ved korrekt behandling. Kroniske organiske psykoser: pga vedvarende skade på hjernen. Fx demens eller apoplexi. Skizofreni: Arvelig forhold. Udvikler sig gradvist. Langvarig lidelse måske livslang. Depressiv psykose: Depresssion med så svære vrangforestillinger at der foreligger en psykose Manisk psykose: Andre: Maniske tilstand er næsten altid af psykotisk sværhedsgrad Skyldes ikke biologisk årsag. Symptomer ligner ikke helt skizofreni. Kommer pludseligt og går over igen. Fx udløst af psykologisk belastning.

6 Psykoser - Årsager Psykoser er udtryk for en svær forstyrrelse i hjernens funktion. Årsager: Arvelige forhold Biologiske forhold Rusmidler Pludselige eller langvarige psykologiske belastninger Ofte en kombination af forskellige årsager I mange tilfælde kendes årsagen til psykosen ikke.

7 Psykoser - Medicinsk behandling Medicinsk behandling afhænger af årsagen Abstinensbehandling: Beroligende lægemidler Effekt efter et par timer Psykotiske symptomer: Antipsykotika Effekt efter dage Max effekt efter uger (eller måneder)

8 Indikationer for Antipsykotika Psykoser fx: Mani, skizofreni og andre funktionelle psykoser. Organisk psykose (mens årsagen om muligt fjernes), psykotiske depressioner Ved sværere angsttilstande, hvor behandling med andre stoffer er kontraindiceret (fx til misbrugere) kan man i særlige tilfælde anvende antipsykotika i små doser. Forebyggende ved bipolar sygdom, der ikke kan behandles på andre måder Kan forsøges ved behandlingsrefraktære depressioner, som sidste valg

9 Antipsykotikas ønskede virkning Antipsykotisk virkning Specifik sederende virkning: Virker mod psykotisk angst og aggression. Uspecifik sederende virkning: Virker mod angst og aggression i al almindelighed. Virkningen fortager sig ofte efter dage til ugers brug. Aktiverende virkning: Måske skyldes dette, at de psykotiske træk dæmpes. Visse af de såkaldt atypiske antipsykotika menes at bedre koncentrationsevne og hukommelse.

10 Klassifikation af antipsykotika Antipsykotika inddeles i: 1. generations antipsykotika = typiske Højdosis (Fx: Nocinan, Truxal, Dogmatil/Sulpirid) Mellem dosis ( Fx: Cisordinol, Stemetil, Trilafon) Lavdosis ( Fx: Fluanxol, Serenase) 2. generations antipsykotika = atypiske antipsykotika Fx Risperdal, Zyprexa /Olanzapin, Seroquel, Abilify, Zeldox, 3. generation antipsykotika = atypiske antipsykotika Abilify

11 Dopamin Dopaminreceptorene er de receptorer der primært blokeres af antipsykotika

12 Forskel mellem 1. og 2. generations antipsykotika? Forskellene går først og fremmest på bivirkningsprofilen! 1.Generations antipsykotika : Blokerer Dopamin D2 receptorerne. 2. Generations antipsykotika Blokerer både Dopamin D2 og visse serotoninreceptorer. Dette er årsagen til at de neurologiske bivirkninger bliver mildere.

13 Forskel mellem 1. og 2. generations antipsykotika?2 Kilde: Poul Videbech

14 Typiske anti-psykotika Af skemaet ses, at der for de typiske Antipsykotika er en tæt sammenhæng mellem antipsykotisk effekt og neurologiske bivirkninger. Det skyldes blokade af D2 receptoren i basal ganglierne, som både har psykiske og somatiske virkninger.

15 Hvad er det givne præparat? Opgave Præparatnavn Højdosis Middeldosis Lavdosis Serenase Truxal Cisordinol Fluanxol Nozinan Stemetil

16 Anti-psykotika - bivirkninger Ekstrapyramidable bivirkninger (EPS) bivirkninger på bevægeapparatet. Psykiske bivirkninger. Autonome bivirkninger. Hormonforandringer. Appetit- og vægtøgning. Hud- og øjenreaktioner. Leverpårvirkninger.

17 Anti-psykotika - bivirkninger Arbejde sammen 2+2 Læs materialet. Beskriv anti-psykotikas forskellige bivirkninger. Mon du kender en borger med bivirkninger fra anti-psykotika? Opsamling på klassen

18 Tips, der kan afhjælpe bivirkninger ved antipsykotika Hvad kan du se? Mundtørhed Svimmelhed, når man rejser sig Savlen Forstoppelse Tørre øjne Tisser om natten Impotens Kvalme Overvægt Anette Junker 2017 Hvad kan man gøre? Kunstigt spyt, sukkerfrit tyggegummi, sugetabletter Rejse sig langsomt og holde fast i noget, til svimmelheden er væk Lægen kan give medicin, der stopper savlen Hav en ekstra pude ved sengen om natten Drik vand, undgå kaffe, hold kroppen i gang, spis fibre, medicin mod forstoppelse Kunstig tårevæske (obs. på kontaktlinser) Drik mindre om aftenen, brug vækkeur om natten for at undgå sengevædning Lægen kan ordinere medicin mod impotens Skær ned på kaffe, cigaretter, fed mad, drik vand, fx med citron Motion, sunde kostvaner, undgå sukker

19 Hold øje med bivirkningerne Som minimum skal følgende observeres: Anette Junker 2017 Kilde: Vejledning nr af 28. juni 2007 om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år

20 Hvordan bruges observationerne? Eksempel med vægtøgning Er beboeren i forvejen overvægtig, eller er der markant vægtøgning indenfor de første 3-4 uger? Stor risiko for, at vægtøgning vil blive et alvorligt problem i behandlingen Vælg medicin med ingen/lille risiko for vægtøgning (fx Zeldox, Serdolect, Abilify) Anette Junker 2017

21 Dosering af antipsykotika Antipsykotika virker meget forskelligt fra person til person: Hos nogle forsvinder alle psykotiske symptomer, hos andre er der stort set ingen virkning Doseringen individuel ud fra effekt og bivirkninger Dosis varierer betydeligt: fra beboer til beboer hos den samme beboer fra et tidspunkt til et andet ved ny behandling lille startdosis og langsom dosisøgning jo mere psykotisk og urolig en beboer er, desto større dosis behøves og tolereres ikke-psykotiske beboere og ældre beboere tåler kun mindre doser Anette Junker 2017

22 Hvis der er taget for meget antipsykotika Kontakt læge, vagtlæge eller nærmeste hospital: hvis beboeren har taget mere end det ordinerede hvis beboeren er kommet til at tage noget af naboens medicin Medbring medicinpakningen Symptomer på overdosering kan fx være: hurtig hjerterytme, ophidselse/aggression, problemer med at tale, usædvanlige bevægelser (især af ansigt eller tunge) eller nedsat bevidsthedsniveau (døsighed) Anette Junker 2017

23 Misbrug og antipsykotika Alle rusmidler stimulerer dopamin Dopaminsystemet i kroppen kaldes også for belønningssystemet: stimulering af belønningssystemet giver lyst til gentagelse Dopamin er også ansvarlig for psykoser: misbrug kan fremkalde og forværre psykotiske symptomer (hash er ofte årsagen) Antipsykotika hæmmer virkningen af dopamin i belønningssystemet: resultatet kan være en øget misbrugstrang Anette Junker 2017

24 Depotmedicin Halvdelen af alle med skizofreni har tilbøjelighed til ikke at tage deres medicin bl.a. pga.: manglende sygdomserkendelse manglende erkendelse af positiv effekt af medicinen bivirkninger generel negativ holdning til medicin manglende viden om medicinens virkninger både positive og negative For en mere sikker medicinering kan depotmedicin vælges: omkring 1/5 af dem, der er i behandling, får depotmedicin Anette Junker 2017

25 Fordele og ulemper ved depot-medicin Fordele Ulemper Fuld kontrol over den givne mængde medicin, og dermed lettere at finde den laveste effektive dosis Der mistes mindre medicin under kroppens optagelse totaldosis kan nedsættes Injektion Oplevelse af umyndiggørelse Ingen hurtige ændringer i dosis, fx ved bivirkninger Stabil koncentration i blodet Anette Junker 2017

26 Godt at vide om antipsykotika Start med lav dosis for at undgå bivirkninger Fuld virkning ses først efter flere ugers behandling Behandlingen må kun afbrydes efter aftale med lægen, og dosis bør trappes langsomt ned Fås som tabletter, flydende medicin og smeltetabletter Antipsykotika kan gøre, at kroppen lettere overophedes Visse typer antipsykotika skal tages fastende, andre med mad Sløvende antipsykotika kan tages til natten Andre kan også tages til natten så kan generende bivirkninger soves væk Anette Junker 2017

27 Vær opmærksom på, om beboeren tager sin medicin som aftalt hver dag har bivirkninger af medicinen får målt BMI, blodsukker og kolesterol, hvis det er relevant får taget blodprøver og målt hjerterytme, hvis det er relevant får flere slags antipsykotika samtidig både får antipsykotika og medicin mod søvnløshed og angst Anette Junker 2017

28 Interaktioner Antipsykotika, specielt sederende antipsykotika, forstærker virkningen af: Hypnotika Opioider Antihistaminer Anxiolytika Alkohol.

29 Interaktioner Læs Brug af anden medicin i materialet. Hvilke præparater interagerer? Og med hvilke præparater?