Evidens i fedmeforebyggelsen
|
|
- Sidsel Holst
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Forebyggelse Evidens i fedmeforebyggelsen Af Berit L. Heitmann Fedme er et stigende problem, og der er et stort behov for en forebyggende indsats. Men hvordan gøres det bedst muligt? Den gode vilje til at handle på området er til stede blandt fagfolk, politikere og lægmand, men i realiteten mangler der evidens for en egentlig effekt af de fedmeforebyggende tiltag både blandt børn og voksne. Biografi Forfatter er professor og forskningsleder, Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund. Forfatters adresse Institut for Sygdomsforebyggelse, Center for Sundhed og Samfund. bln@ipm.regionh.dk Fedme i Danmark I Danmark er formentlig en for hver femte voksen i den arbejdsdygtige alder svært overvægtig eller egentlig fed. Blandt yngre mænd på session er forekomsten af fedme ca. 7,5%, og blandt københavnske indskolingsbørn er forekomsten 3-4% (1). Hidtil har forekomsten af fedme været stærkt stigende, og for bare 50 år siden var blot nogle få promiller (blandt børn og unge) eller få procent (blandt de voksne) af befolkningen fede. Enkelte undersøgelser tyder på, at forekomsten muligvis inden for de sidste par år har nået et plateau, men endnu vides det ikke, om der blot er tale om tilfældig variation eller en egentlig stagnation, eller om en evt. stagnation er forbigående eller af længere varighed (2). Under alle omstændigheder er forekomsten af fedme høj og behovet for handling stort både i forhold til at behandle allerede overvægtige og i forhold til at forebygge, at normalvægtige udvikler overvægt eller fedme. Fedme er da også kommet på den danske politiske dagsorden med kommunerne i centrum og indsatser i f.eks. daginstitutioner som børnehaver og skoler. Evidens i fedmeforebyggelsen Den gode vilje til at handle på området er til stede blandt fagfolk, politikere og lægmand, men i realiteten mangler der evidens for en egentlig effekt af de fedmeforebyggende tiltag både blandt børn og 295
2 Forebyggelse Tabel 1 ret i review et (3). Reference Flores (1995) + Gortmaker et al (1999) + Mo-Suwan et al (1998) + Robinson (1999) + Baranowski et al (2003) Beech et al (2003) Caballero et al (2003) Dennison et al (2004) Donnelly et al (1996) Epstein et al (2001) Harvey-Berino et al (2003) James et al (2004) Kain et al (2004) Muller et al (2001) Neumark-Sztainer et al (2003) Pangrai et al (2003) Robinson et al (2003) Sahota et al (2001) Sallis et al (1993) Stolley et al (1997) Story et al (2003) Warren et al (2003) + = positiv effekt; = ingen effekt Resultat Månedsskrift for almen praksis april voksne. I 2005 gennemførte f.eks. Cochrane-gruppen en litteraturgennemgang om forebyggelse af fedme blandt børn (3) med det formål at kortlægge evidensen for en effekt fra resultaterne af de hidtidigt publicerede kontrollerede interventionsstudier rettet mod vægtudvikling blandt børn i skoler og børnehaver. Der kunne på det tidspunkt identificeres 22 studier, der levede op til de strenge kriterier, der stilles for inklusion i et Cochrane-review. Det væsentligste kriterium er, at interventionerne skal være randomiserede eller i det mindste kontrollerede dvs. at der skal være en kontrolgruppe, op imod hvilken interventionseffekten kan måles. Alle de 22 inkluderede interventionsprojekter omfattede en øgning af børnenes fysiske aktivitet og/eller en implementering af sundere kostvaner. Indsatserne indeholdt f.eks. flere idrætstimer på skoleskemaet, opbygning af nye og spændende legepladser i børnenes nærområder, tilbud om aktiviteter uden for skoletiden, initiativer til begrænsning af tv- og skærmaktiviteter eller introduktion af f.eks. skov- og idrætsbørnehaver. På kostsiden kostvejledte man bl.a. børnene og deres forældre i sunde vaner, introducerede sunde kantiner på skolerne, skrev nyhedsbreve og mails til forældre om fremstilling af sunde madpakker og måltider, opkvalificering af lærerne i forhold til viden om sundhed samt
3 Hidtidige positive erfaringer med forebyggende indsatser over for fedme er reelt begrænsede, og vi er langt fra at kende fedmens årsager. Foto: ThinkStock. forsøgte sig med servering af sund skolemad, opstilling af vandbeholdere og fjernelse af sodavands- og slikautomater. Flere af studierne inkluderede et betragteligt antal af ovennævnte aktiviteter, forløb over flere år og involverede tusindvis af børn. Resultaterne viste, at interventionerne generelt var succesfulde i forhold til at demonstrere, at indsatserne havde forbedret børnenes kostvaner og øget deres fysiske aktivitetsniveau og kondition. Derimod kunne kun 17% af interventionerne (fire af 22) demonstrere en positiv effekt i forhold til børnenes vægtudvikling eller i forhold til at forebygge, at børnene udviklede overvægt (Tabel 1). Stort set samtidig med, at Cochrane-litteraturgennemgangen blev publiceret, udkom en hollandsk gruppe med en anden litteraturgennemgang med stort set samme formål, nemlig at gennemgå resultaterne fra interventioner omkring forebyggelse af fedme hos skolebørn (4). Modsat resultatet fra Cochrane-gruppen konkluderede denne litteraturgennemgang, at flertallet af interventionerne havde været virksomme, idet 71% (17 af 24) af de inkluderede studier viste positive effekter på fedmeudviklingen af interventionen (Tabel 2). Overraskende var der kun ti studier ud af 36 mulige, der var fælles for de to reviews, og hvor 14 studier ikke opfyldte kriterierne for at blive 297
4 Forebyggelse Tabel 2 / Resultaterne for effekt fra 24 interventionsstudier inkluderet i review et (4). Reference Resultat Alexandrov et al (1992) + Dwyer et al (1983) + Flores (1995) + Gortmaker et al (1999) + Harrel et al (1996) + Kain et al (2004) + Killen et al (1988) + Manois et al (1998) + McMurray et al (2002) + Muller et al (2001) + Robinson (1999) + Rodgers et al (205) + Sallis et al (1993) + Simonetti D Arca et al + Tamir et al (1990) + Vandongen et al (1995) + James et al (2004) + Alexandrov et al (1992) Bush et al (1989) Caballoro et al (2003) Donnelly et al (1996) Leupker et al (1996) Sahota et al (2001) Sallis et al (1993) Walter et al (1988) + = positiv effekt; = ingen effekt Månedsskrift for almen praksis april inkluderet i Cochrane-litteraturgennemgangen, var der tillige 12 studier fra Cochrane-gennemgangen, der ikke var blevet inkluderet i den hollandske gennemgang. En efterfølgende granskning af de to litteratur-reviews udarbejdet i et samarbejde bl.a. mellem forfatterne til det hollandske review og Cochrane-review et konkluderede, at mere end 17%, men mindre end 71% af studierne viste en positiv effekt i forhold til vægtøgning og udvikling af fedme, men at den»sande«andel formentlig stadig var, at mindre end halvdelen af de udførte studier kunne demonstrere evidens for effekt (5). Der er altså ikke overbevisende evidens for, at man kan forebygge, at normalvægtige (børn) tager på i vægt ved at få dem til at spise anderledes eller mindre og være mere aktive. Og det betyder, at der ikke er godt belæg for, at man kan undgå at tage på blot ved at spise mindre og bevæge sig mere. Praksis i fedmeforebyggelsen Mangel på evidens i forebyggelsen kan i værste fald føre til dødsfald som det skete i 1970 erne og 1980 erne, hvor omkring danske
5 Figur 1 / Spædbarnsdødelighed (vuggedød) pr levendefødte i perioden (6). Døde pr levendefødte 2,0 1,5 1,0 0,5 0, spædbørn menes at have mistet livet ved uforklarlig vuggedød (6). Fra 1975 begyndte man nemlig i Danmark og i en række andre lande at anbefale, at spædbørn sov på maven eller siden, ud fra den logik at det var farligt for spædbørn at sove på ryggen, fordi man antog, at spædbørn, når de gylpede, kunne få opkast i den gale hals og ned i lungerne, hvorved de kunne dø. Den øgede dødelighed viste sig senere netop at bero på, at man var begyndt at anbefale, at spædbørn skulle sove på maven. Man igangsatte med andre ord en forebyggelsesindsats uden at have anden evidens for dens effekt, end hvad der blev refereret til som»sund fornuft«, samt nogle enkelte kasuistiske meddelelser om pludselig uventet død (vuggedød) blandt spædbørn, der havde sovet på ryggen. I årene mellem 1975 og begyndelsen af 1990 erne firedobledes hyppigheden af vuggedød fra 0,5 pr til næsten to pr spædbørn (Figur 1). Den omfattende indsats i perioden og manglen på evidens for, at spædbørn skulle sove på maven, har alene i Danmark formentlig kostet ca børn livet. Hvis man ikke har kendskab til (evidens for) virkninger, har man heller ikke kendskab til bivirkninger som i dette tilfælde handlede om menneskeliv. Omvendt er der gode indikationer for, at det er gavnligt for det generelle helbred at øge den fysiske aktivitet og spise sundt, og de positive effekter af god kost og motion opvejer muligvis, at der kan være en øget forekomst af anoreksi og andre spiseforstyrrelser (bulimi) (4). F.eks. viser flere observationelle såvel som interventionsstudier, at fysisk aktivitet er gavnligt bl.a. i forhold til at øge følsomheden over for insulin og i forhold til at forebygge udvikling af diabetes. Flere observationsstudier viser tillige, at i forhold til de mere stillesiddende får de aktive sjældnere hjertesygdom og kræft. Men det er 299
6 Boks 1 / Cochrane-review.»The current evidence suggests that many diet and exercise interventions to prevent obesity in children are not effective in preventing weight gain, but can be effective in promoting a healthy diet and increased physical activity levels.«boks 2 / Cochrane-review.»Based on the best available information about healthcare interventions, Cochrane reviews explore the evidence for and against the effectiveness and appropriateness of treatments (medications, surgery, education, etc) in specific circumstances. The database is designed to facilitate the choices that doctors, patients, policy makers and others face in health care.« påfaldende, at de samme studier, der f.eks. kan vise en positiv sammenhæng mellem høj fysisk aktivitet og en efterfølgende mindskning i antallet, der udvikler diabetes eller hjertesygdom, generelt ikke også samtidig kan vise, at den høje fysiske aktivitet er associeret med mindre eller ingen vægtøgning (7). Utilsigtede virkninger Det bør dog under alle omstændigheder overvejes, om der er utilsigtede virkninger ved at igangsætte en indsats, der ikke er vidensbaseret. Desuden kan en antagelse om, at fedmens årsager er velkendte, have flere slagsider. Dels kan det vise sig at være en hindring for at finde de egentlige årsager til fedme. For hvis det fejlagtigt antages, at der er tilstrækkelig med viden om, hvad der skal gøres i forhold til at forebygge fedme, kan konsekvensen blive, at der ikke investeres de fornødne resurser i at finde andre forklaringer på fedmens årsager. Det kan også medvirke til, at det undlades at evaluere og dokumentere effekter af de forebyggende indsatser, der allerede bliver sat i gang, og at det således i realiteten er uklart, om indsatsen har virket, ligesom der ikke bidrages med viden til den samlede pulje af evidens om indsatsers virkninger. I den sammenhæng skal det pointeres, at det ikke er tilstrækkelig at evaluere processen og implementeringen, hvis det ikke samtidig undersøges, om interventionen har haft effekt i forhold til at forebygge vægtøgning og fedmeudvikling. Månedsskrift for almen praksis april Årsager til fedme Der kan være flere forklaringer på, hvorfor relativt få af interventionerne har virket, men det er næppe en konsekvens af, at de hidtidige interventioner inkluderet i Cochrane-review et ikke har været tilstrækkeligt velgennemførte eller omfattende, eller at de ikke havde effekt i forhold til at ændre kost og motionsvaner. Vi ved fra utallige videnskabelige studier, at det er muligt at få mennesker til at tabe sig i vægt i hvert fald på kort sigt hvis der spises mindre, og det fysiske aktivitetsniveau øges. Vi kan altså godt
7 behandle fedme på kort sigt, men vi har ikke belæg for det samme i forhold til forebyggelse af fedme. I forhold til fedmeforebyggelse skal der muligvis interveneres med andet eller mere end blot mad og motion for at få en effekt. Nyere studier tyder f.eks. på, at stress kan være en vigtig medspiller i forhold til udvikling af fedme, og studier viser, at normalvægtige børn, der lider omsorgssvigt (udløser stress hos barnet), som 20-årige har en op til ti gange øget risiko for at have udviklet fedme (8). Mangel på søvn udløser også stresslignende tilstande i kroppen. Hos børn påvirker søvn tillige dannelsen af væksthormon, og manglende søvn hos børn kan således være af betydning for udvikling af fedme (9). Endelig er fedme ligesom diabetes en genetisk lidelse, og generne er derfor i høj grad med til at bestemme, hvem af os der har størst sandsynlighed for at udvikle fedme. Figur 2 viser fedmeforekomsten hos personer, der blev bortadopteret inden første leveår (10). Figuren illustrerer, at generne har en stærk betydning for, om der udvikles fedme, og illustrerer, at personerne ligner deres biologiske snarere end deres adoptivforældre på trods af, at de som børn voksede op i en ny familie med et nyt socialt miljø og ikke har haft kontakt med de biologiske forældre. Særlige risikogrupper og interventioner Vi kender i dag adskillige gener, som sammen med vores livsstil har betydning for, hvem der er mest følsomme over for at udvikle fedme. Denne forskel i følsomhed betyder med andre ord, at vi reagerer forskelligt i forhold til en given livsstil. Figur 2 / Kurverne viser fedmeforekomst (undervægt, normalvægt, overvægt og egentlig fedme) hos danskere, der i perioden mellem 1920 erne og 1930 erne blev bortadopteret inden deres første leveår, i relation til fedmeforekomst hos deres biologiske (tv.) hhv. deres adoptivforældre (th.) (10). Forældres body mass index kg/m I II III IV I II III IV Adoptivbarns vægtklasse = far; = mor; I = tynd; II = middel; III = overvægtig; IV = fed 301
8 Generne har en stærk betydning for, om der udvikles fedme, og børn ligner deres biologiske snarere end deres adoptivforældre. Foto: ThinkStock. Månedsskrift for almen praksis april Nogle kan»tåle«at spise mange kalorier, være inaktive, drikke alkohol, mangle søvn eller f.eks. være stressede, uden at det væsentligt påvirker deres vægt. Andre mener med rette, at de konstant skal være på vagt for ikke at tage på. Denne forskel mellem menneskers følsomhed over for en given livsstil eller over for det omgivende miljø (f.eks. forurening, stress, bioaktive stoffer i vores kost m.v.) kan være en af forklaringerne på, hvorfor mange af de hidtidige fedmeforebyggende interventioner ikke har været virksomme, og det foreslås at afprøve interventioner, som er skræddersyet til at forebygge vægtøgning og fedmeudvikling blandt de normalvægtige, der har en særlige (biologisk) disponering for at udvikle fedme. Denne gruppe kan f.eks. omfatte normalvægtige børn med svært overvægtige førstegradsslægtninge (søskende, forældre) en forebyggelsesstrategi, der generelt er uafprøvet såvel herhjemme som i udlandet. Ny forskning tyder på, at fedme grundlægges tidligt måske
9 allerede i fosterlivet (11). Indsatser over for gravide er derfor oplagt, og en række studier er i gang, men generelt findes indtil videre kun få publicerede studier på området. Endelig lægger forskningen omhandlende stress som årsag til fedme op til, at indsatser, der f.eks. fremmer omsorg, positivt samvær mellem børn og forældre eller sikrer tilstrækkeligt med søvn, kunne være eksempler på nye og stort set uafprøvede, men muligvis lovende, yderligere interventioner, der bør afprøves. Opsummering Fedme er et væsentligt problem, og der er vilje til handling for at bremse udviklingen. Fedme er ikke blot for meget mad og for lidt motion, men opstår i et kompliceret samspil mellem livsstil, kulturelle, sociale, kognitive og ikke mindst genetiske faktorer, og der er behov for at afprøve nye veje i fedmeforebyggelsen. Hidtidige positive erfaringer med forebyggende indsatser over for fedme er reelt begrænsede, og vi er langt fra at kende fedmens årsager. Et fokus på højrisikogrupper og individer samt på indsatser, der omhandler mere end blot at forbedre kost og motionsvaner, bør afprøves. Indsatser bør endvidere iværksættes tidligt, måske allerede i fosterlivet. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. Litteratur 1. Due P, Heitmann BL, Sørensen TI. Prevalence of obesity in Denmark. Obes Rev 2007;8: Pearson S, Hansen B, Sørensen TI et al. Overweight and obesity trends in Copenhagen schoolchildren from 2002 to Acta Paediatr 2010 May 28 (epub ahead of print). 3. Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD et al. Interventions for preventing obesity in children. Cochrane Database Syst Rev 2005 Jul 20;(3):CD Doak CM, Visscher TL, Renders CM et al. The prevention of overweight and obesity in children and adolescents: a review of interventions and programmes. Obes Rev 2006;7: Doak C, Heitmann BL, Summerbell C et al. Prevention of childhood obesity what type of evidence should we consider relevant? Obes Rev 2009;10: Sundhedsstyrelsen. Vuggedød (8. døgn døgn) pr levendefødte i Danmark Berentzen T, Sørensen TI. Physical inactivity, obesity and health. Scand J Med Sci Sports 2007;17: Lissau I, Sørensen TI. Parental neglect during childhood and increased risk of obesity in young adulthood. Lancet 1994;343: Sekine M, Yamagami T, Handa K et al. A dose-response relationship between short sleeping hours and childhood obesity: results of the Toyama Birth Cohort Study. Child Care Health Dev 2002;28: Stunkard AJ, Sørensen TI, Hanis C et al. An adoption study of human obesity. N Engl J Med 1986;314: Olsen LW, Baker JL, Holst C et al. Birth cohort effect on the obesity epidemic in Denmark. Epidemiology 2006;17:
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011. Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg
Teknologirådets handlingsoplæg Maj 2011 Målrettet forebyggelse en præsentation af arbejdsgruppens anbefalinger til et handlingsoplæg Berit L Heitmann, Målrettet forebyggelse af fedme et handlingsoplæg
Læs mereForebyggelse af fedme blandt udsatte børn. Berit L Heitmann
Centre of Research in Childhood Health Forebyggelse af fedme blandt udsatte børn Ved Berit L Heitmann 1 Paradox: Vi ved, fra interventionsstudier, at det er muligt at ændre både kosten og den fysiske aktivitet
Læs mereHvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn?
Hvorfor forebyggelse af fedme blandt normalvægtige højrisikobørn? Berit L. Heitmann Prof., Ph.D. Enheden for Epidemiologisk Kostforskning, Institut for Sygdomsforebyggelse Research Unit blh@ipm.regionh.dk
Læs mereHvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?
Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs merePiger er bedst til at bryde den sociale arv
Piger er bedst til at bryde den sociale arv Piger er bedre end drenge til at bryde den sociale arv. Mens næsten hver fjerde pige fra ufaglærte hjem får en videregående uddannelse, så er det kun omkring
Læs mereOvervægt blandt børn og unge -årsager og forekomst
Overvægt blandt børn og unge -årsager og forekomst Mette Rasmussen Cand. Scient., Ph.d., adjunkt Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Temamøde om overvægt hos børn og unge Middelfart,
Læs mereTil eleverne på Formatskolen
Til eleverne på Formatskolen Nr. 94 Formatskolen har til næste skoleår fået 375.000 kroner ekstra af kommunen. I Skolebestyrelsen har vi udarbejdet 4 forslag til, hvordan pengene kan bruges. Da de fire
Læs mereEffektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed. Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer
+ Effektive interventioner med fokus på forbedring af mænds sundhed Af Anna Bachmann Boje & Christina Stentoft Hoxer + Formål Med udgangspunkt i artiklen What works with men? A systematic review of health
Læs mereXXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune
XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.
Læs mereSocial ulighed i indlæggelser
Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende
Læs mereStress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen
Stress og søvn i projekt Sund start Nanna J. Olsen Søvn 2 Baggrund søvn og fedme Prævalensen af overvægt og fedme blandt børn er stigende Stigningen kan ikke udelukkende forklares ved ændringer i traditionelle
Læs mere4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS)
4 timers skoleidræt om ugen tilstrækkeligt eller blot en god start? (CoSCIS) Bianca El-Naaman Hermansen, Ph.d.-stipendiat Ballerup/Tårnby-projektet (Copenhagen School Child Intervention Study) Baggrund,
Læs mereUdgiftspres på sygehusområdet
Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås
Læs merePerspektiver på fysisk aktivitet
Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereDeltidsansattes psykiske arbejdsmiljø
1 Deltidsansattes psykiske arbejdsmiljø Deltidsansatte oplever oftere end fuldtidsansatte psykiske belastninger i deres job. Det tyder dog ikke på, at det skyldes tidspres og andre arbejdsmæssige faktorer.
Læs mereHøring om lov om røgfri miljøer
Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret
Læs mereAllergi hos indskolingsbørn
Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen
Læs mereHvordan hænger det sammen? Hvad betyder det? Brug og misbrug
ADHD og misbrug Hvordan hænger det sammen? 04 Hvad betyder det? 05 Brug og misbrug 07 Hvordan virker usunde stimulanser på en ADHD-hjerne? 08 Ungdomsliv 10 Hvem taler man med? 11 04 ADHD er en forstyrrelse
Læs mereFredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse
Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFedme, hvad kan vi gøre
Fedme, hvad kan vi gøre Hvorfor overvægtige efter vægttab tager på igen. Af Svend Lindenberg. Copenhagen Fertility Center. Et af de store problemer ved vægttab er, at de fleste overvægtige efter en periode
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereFysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Læs mereSTYRKELSE AF SOCIALE FÆRDIGHEDER KAN FOREBYGGE STOFMISBRUG BLANDT UNGE
NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2007 Artiklen bygger på denne forskningsoversigt: Faggiano F, Vigna-Taglianti FD, Versino E, Zambon A, Borraccino A, Lemma P: School-based
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mereDet Medicinske Fødselsregister 1996
Det Medicinske Fødselsregister 1996 Kontaktpersoner: Læge Mette Thing Baltzar, lokal 6204 Fuldmægtig Anne Mette Tranberg Johansen, lokal 6203 Det Medicinske Sundhedsstyrelsen har siden 1968 foretaget detaljeret
Læs mereDet talte ord på samrådet gælder
Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 128 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved samråd om øremærket barsel til mænd og barsel for mandlige ministre, samrådsspørgsmål
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen
FOA Kampagne og Analyse 28. februar 2011 Det siger FOAs medlemmer om mobning på arbejdspladsen FOA undersøgte i januar 2011 medlemmernes oplevelser med mobning på arbejdspladsen. Undersøgelsen belyser,
Læs mereBilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område
Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ
Læs mereMåltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden
Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen
Læs mereResultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere. Testperiode: 25. januar 30. marts 2016
Resultater af test og evaluering af Stress Graph i Psykiatriens hverdagstestere Testperiode: 25. januar 30. marts 2016 April 2016 1. Baggrund Virksomheden Sumondo ønskede at få testet monitoreringsløsningen
Læs mereUdsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn
NOTAT Udsatte børn og unge Samfundets udgifter til anbragte børn Udarbejdet af LOS, januar 2010 Samfundets udgifter til gruppen af udsatte børn og unge har i stigende grad været i fokus gennem de seneste.
Læs mereAdvarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud
Advarsel til kommunerne Pas på det administrative underskud 1 Hvad er et administrativt underskud? 2 Hvorfor vokser underskuddet? 3 Hvem betaler prisen? 4 Hvad kan der gøres i kommunen? 1 Hvad er et administrativt
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereVESTERLUNDEN. At satse på fremtiden er at tro på fremtiden
VESTERLUNDEN Høringssvar vedr. budget 2016 og frem fra Vesterlundens forældrebestyrelse. At satse på fremtiden er at tro på fremtiden Det var med glæde og stolthed, vi hørte Mette Kristensen sige, at hun
Læs mereKommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges?
22-plan & timingen af reformer, der øger arbejdsudbuddet Kommer der automatisk flere i arbejde, når arbejdsstyrken øges? På langt sigt vil en større arbejdsstyrke føre til en næsten tilsvarende større
Læs mereForskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten
Forskning i fosterskader af alkoholindtagelse under graviditeten Katrine Strandberg-Larsen Afdeling for social medicin, Institut for Folkesundhed E-mail: ksla@sund.ku.dk Alkohol kan skade barnet i mors
Læs mereFra evidens til anbefalinger
Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk
Læs mereHvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker?
Hvordan er det gået med kommunernes implementering af anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker? 12. november 2015 Morten Hulvej Rod, Nanna Schneekloth Christiansen, Katia Keglberg Hærvig,
Læs mereOvervægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.
N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser
Læs mereBetydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling
Betydningen af skolelukninger og -sammenlægninger for elevernes faglige udvikling Louise Voldby Beuchert Maria Knoth Humlum Helena Skyt Nielsen Nina Smith v/ Louise Voldby Beuchert, Økonomisk Institut,
Læs mereEtiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Etiske principper (og hensyn) for prioriteringer i sundhedsarbejdet Morten Ebbe Juul Nielsen, Adjunkt Københavns Universitet,
Læs mereLederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar
Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereFysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?
Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereEvaluering af indsatsen
Evaluering af indsatsen 2,7 års besøg - Tilbud fra sundhedsplejersken til familier med børn i 2½-3 års alderen Evaluering udarbejdet af sundhedskonsulent Julie Dalgaard Guldager juli 2015. 1 Indsatsens
Læs mereFaktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk
Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser
Læs mereInklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser
Inklusion i Rebild Kommune de ansattes besvarelser Nærværende rapport er en udarbejdelse af statistisk materiale, der er dannet på baggrund af spørgeskemaer vedr. inklusion, besvaret af ledere, lærere
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDanskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.
Danskernes fedtindtag samt måltidsvaner blandt børn og unge. Sisse Fagt, Afdeling for ernæring, Fødevareinstituttet, DTU, sisfa@food.dtu.dk 2 Danskernes fedtindtag Skrab brødet det (Andel voksne, der ikke
Læs mereHandlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.
I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer
Læs mereVIDEREGÅENDE UDDANNELSER
9. august 2004 Af Søren Jakobsen VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Tilskuddet til de videregående er i gennemsnit faldet 0,6 procent eller 400 kr. pr. studenterårsværk fra 2001 til 2004. Dette dækker dog over store
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereHvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle?
Hvad kan sundhedspædagogik og hvilke krav stiller det til de professionelle? Temamøde om sundhedspædagogik Region Syddanmark Comwell Middelfart 25. maj 2011 Bjarne Bruun Jensen Centerchef og professor
Læs mereUFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB
28. januar 28 af Kristine Juul Pedersen direkte tlf. 3355 7727 Resumé: UFAGLÆRTE HAR FORTSAT DE MEST USIKRE JOB Selvom beskæftigelsen er steget, bliver der nedlagt lige så mange ufaglærte job i dag som
Læs mereKRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion
Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012
Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereEVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL
EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden HVORFOR ER DET VIGTIGT
Læs mereNatur & Sundhed. Niels Elers Koch Skov & Landskab
Natur & Sundhed Niels Elers Koch Skov & Landskab Hvorfor I? Hvorfor I? For første gang i historien bor størstedelen af verdens befolkning i urbane områder. Denne situation fører til nye krav fra byer såvel
Læs mereRådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom
Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom ÅRSRAPPORT 2015 2016 Rådgivning om eksperimentel behandling for mennesker med livstruende sygdom Årsrapport 2015 Sundhedsstyrelsen,
Læs mereVISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune
VISIONER OG MÅL En kort introduktion til den psykosociale indsats i Rudersdal Kommune Rudersdal Kommune 2012-2022 VISIONER OG MÅL for den psykosocial indsats i Rudersdal Kommune 2012-2022 Indledning Rudersdal
Læs mereAttraktive arbejdspladser er vejen frem
Attraktive er er vejen frem 2 Konklusion Omkring halvdelen af offentligt ansatte FTF ere er ansat på en, der ikke er attraktiv. Samtidig ses, at personer, der ansat på ikke-attraktive er i stort omfang
Læs mereSkoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen
Skoler sætter psykisk sygdom på dagsordnen Unge med en psykisk sygdom efterlyser større opmærksomhed og støtte fra lærerne på skoler og uddannelsesinstitutioner. Det viser en rundspørge foretaget for EN
Læs mereØkonomisk analyse. Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges
Økonomisk analyse 3. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes sundhedsopfattelse af æg øges Highlights: - I 2012 købte de fleste
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereHer er symptomerne: Opdag diabetes i tide
Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereResultater fra Sundhedsprofilen 2013
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSkriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed. januar 2016
Skriftlig opsamling på temamøde om ulighed i sundhed januar 2016 Indholdsfortegnelse Side 2 Introduktion Side 3 Baggrund om ulighed i sundhed Side 4 Politiske handlemuligheder Side 5 De vigtigste pointer
Læs merePPR ydelser. Familierådgivningen. Bestilling af ydelse
Pædagogisk Psykologisk Rådgivning PPR ydelser Familierådgivningen Bestilling af ydelse Bestilling af ydelse sker ved at udfylde henvisningsskemaet som kan hentes på Handleguide.dk under Professionelle/skemaer
Læs mereOpfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole
Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Gjerlev-Enslev Skole Skabelon for opfølgning på aftale 2010-12 1. Hvilke udviklingsmål har I arbejdet med i 2010-12? På Gjerlev-Enslev skole og i Børnehuset
Læs mereAnvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø
Anvendelse af elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø I første del af agenturets projekt om elevvurderinger i et inkluderende undervisningsmiljø blev begrebet inkluderende elevvurderinger
Læs mereFedme i et antropologisk perspektiv
Fedme i et antropologisk perspektiv Anders Lindelof, Anders.lindelof@stab.rm.dk Aarhus Universitet, phd stud 26. oktober 2010 Dagens program 1. Fedmefacts 2. Hvad er antropologi og hvorfor er det interessant
Læs mereSammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,
1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk
Læs mereGentofte Kommune. Brugertilfredshedsundersøgelse. (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen. Januar 2007. NIRAS Konsulenterne A/S
Gentofte Kommune Brugertilfredshedsundersøgelse (Forældre) Delrapport for Maglegårdsskolen Januar 2007 NIRAS Konsulenterne A/S 1. Indledning Skole og Fritid i Gentofte Kommune har bedt NIRAS Konsulenterne
Læs mereEpiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler. Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006
Epiduralbedøvelse som smertelindring til vaginale fødsler Master of Public Health uddannelsen i Århus 2006 Oversigt over fremlæggelse Udvikling i epiduralbedøvelse blandt fødende på fødegangen Aalborg
Læs mere2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder. Kommentarrapport med grafik for hovedresultater
2012 Nøglehulsmærket og Nøglehullet på spisesteder Kommentarrapport med grafik for hovedresultater Indhold 05-12-2012 Side Introduktion 3-4 Dataindsamling 5-6 Tolkning og grafisk fremstilling af resultater
Læs mereHvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter?
Hvad spiser danskerne, og hvad er de mest populære retter? Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for risikovurdering og ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvorfor måle og forske i danskernes
Læs merePersonlig Erfarings LOG (PE Log)
Personlig Erfarings LOG (PE Log) PE Log en er dit personlige redskab, som kan hjælpe dig med at udvikle dig som instruktør. PE loggen består af to dele: En planlægningsdel, som er et skema med 6 spørgsmål.
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereHvad lærer børn når de fortæller?
Liv Gjems Hvad lærer børn når de fortæller? Børns læreprocesser gennem narrativ praksis Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Dansk introduktion af Ole Løw 5 Forord 7 Kapitel 1 Indledning 9 Børns læring
Læs mereAutisme i Fokus. -Kursus & netværk for hele familien. Oversigt over oplæg og workshops:
Autisme i Fokus -Kursus & netværk for hele familien Oversigt over oplæg og workshops: Problemskabende adfærd Trivsel i hele familien Grundkursus i autisme Piger med autisme Sensoriske udfordringer hos
Læs mereIntroduktion til forældre og andre voksne, der gerne vil være en del af vores verden
Kære voksne til børn i Sundbrinkens Børnehus Sundbrinkens børn og vores børns måde at være i verden på, er en del af en helhed. Derfor er vi rigtig glade for at kunne dele vores verden med jer, når I har
Læs mereAarhus Kommune. Dato 20. januar 2014
Dato 20. januar 2014 Aarhus Kommune Børn og Unge Nedenstående er en besvarelse af en 10-dages forespørgsel fra Socialistisk Folkeparti til Børn og Unge modtaget den 10. januar 2014. Spørgsmål: I hvilket
Læs merei Akutmodtagelsen på AAUH
Fremtidens Tryghedsskabende Patientstue har til formål at forbedre oplevelsen for patienter og personale under behandlingen. i Akutmodtagelsen på AAUH Tanken bag det nye koncept er, at gøre de fysiske
Læs mereHjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G
Hjernetræthed 17.03.16 - håndtering af træthed i hverdagen LISE BONDE OG SUSAN MITTAG E R G O T E R A P E U T E R, K O N S U L E N T E R I N E U R O R E H A B I L I T E R I N G Hjerneskadecenteret BOMI
Læs mereSpor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed?
Spor der skaber aftryk 29.10.2015 Udsatte børn og unge som gaver til deres omgivelser hvordan bevarer vi vores nysgerrighed? Det mentale lever i det sociale. Symptomer og problemadfærd er blot overlevelsesstrategier
Læs mere