5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016
|
|
|
- Simon Jepsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 5 th Aarhus workshop in: Breast surgery Den 19. maj 2016 Tilbage til arbejde efter brystkræft Læge og Ph.D. studerende Laura Jensen Socialmedicinsk Enhed, Aalborg Universitetshospital
2 Fakta: Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. Behandlingen er bedret gennem de seneste år flere overlever.
3 Fakta: Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. Behandlingen er bedret gennem de seneste år flere overlever.
4 Fakta: Brystkræft er den hyppigste kræftform hos kvinder i Danmark. Behandlingen er bedret gennem de seneste år flere overlever. MEN. surviving cancer does not mean surviving without complaints, which may be long-term or even permanent, and may have implications for the ability to work Van Muijen et al. (2013).
5 Kommer de i arbejde igen? Studier har vist, at kvinder med brystkræft i højere grad end andre kræftramte vender tilbage til arbejdsmarkedet, men at sygemeldingsperioden ofte er længere - og er blevet længere gennem de seneste år. Den gennemsnitlige sygemeldingsperiode er mellem 7-14 måneder. To år efter diagnosetidspunktet er: 81% en del af arbejdsstyrken 19% = FP/ fleksjob/efterløn/ alderspension Af de 81% er: 13% sygemeldte ( 500 kvinder) og 10% arbejdsløse.
6 Kommer de i arbejde igen? Studier har vist, at kvinder med brystkræft i højere grad end andre kræftramte vender tilbage til arbejdsmarkedet, men at sygemeldingsperioden ofte er længere - og er blevet længere gennem de seneste år. Den gennemsnitlige sygemeldingsperiode er mellem 7-14 måneder. To år efter diagnosetidspunktet er: 81% en del af arbejdsstyrken 19% = FP/ fleksjob/efterløn/ alderspension Af de 81% er: 13% sygemeldte ( 500 kvinder) og 10% arbejdsløse.
7 Kommer de i arbejde igen? Studier har vist, at kvinder med brystkræft i højere grad end andre kræftramte vender tilbage til arbejdsmarkedet, men at sygemeldingsperioden ofte er længere - og er blevet længere gennem de seneste år. Den gennemsnitlige sygemeldingsperiode er mellem 7-14 måneder. To år efter diagnosetidspunktet er: 81% en del af arbejdsstyrken 19% = FP/ fleksjob/efterløn/ alderspension Af de 81% er: 13% sygemeldte ( 500 kvinder). Carlsen et al. 2013
8 Hvorfor vil vi gerne, at kvinderne kommer tilbage til arbejdsmarkedet? Arbejde har betydning for: 1. Den enkelte: a. i behandlingsforløbet (aflede, fællesskab, rutine) b. efter endt behandling (selvværd, selvbillede, normalitet) 2. Familien: ændret familie-dynamik/ -roller, indtægtsnedgang. 3. Samfundet: udbetaling af sociale ydelser, mistet skatteindtægt.
9 Faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet KLINISKE FAKTORER: operation (mastektomi lumbektomi), Johnson et al adjuverende behandling (kemo, hormon), Johnson et al. 2007, Balak 2008 stråling (- signifikant) Bouknight et al, 2006 DEMOGRAFISKE FAKTORER: ARBEJDSMÆSSIGE FORHOLD SOCIALE FORHOLD
10 Faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet KLINISKE FAKTORER: DEMOGRAFISKE FAKTORER: Alder (divergerende) Civilstatus (divergerende) Uddannelse (lav uddannelse længere sygemelding/ færre kommer i arbejde ARBEJDSMÆSSIGE FORHOLD SOCIALE FAKTORER Sultan et al og Spelten et al. 2003
11 Faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet KLINISKE FAKTORER: DEMOGRAFISKE FAKTORER: ARBEJDSMÆSSIGE FORHOLD Arbejdskrav (fysisk arbejde bl.a. løft negativ association) Branche (Funktionærer/ledere tilbagevenden til arbejde end lønarbejdere) Arbejdsforhold (indflydelse på arbejdstid og opgaver tilbagevenden til arbejde) SOCIALE FORHOLD
12 Faktorer med betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet KLINISKE FAKTORER: DEMOGRAFISKE FAKTORER: ARBEJDSMÆSSIGE FORHOLD Arbejdskrav (fysisk arbejde bl.a. løft negativ association) Branche (Funktionærer/ledere tilbagevenden til arbejde end lønarbejdere) Arbejdsforhold (indflydelse på arbejdstid og opgaver tilbagevenden til arbejde) SOCIALE FORHOLD: Familie Venner/ bekendte Kollegaer/ arbejdsgiver
13 Forskellige mønstre i sygemeldingsperioder 1. Arbejder hele tiden få fridage i forbindelse med behandling 2. Kortere sygemelding 3. Længere sygemelding 4. Kommer ikke tilbage trods tiltag der skulle lette tilbagevenden
14 Hvilke tiltag kan gøres for at lette tilbagevenden til arbejde? 1. Arbejdsfunktion: andre arbejdsopgaver/ stillingsskift 2. Arbejdsgiver: fleksible arbejdstider/ hjemmearbejdsplads 3. Kollegaer: bytte opgaver 4. Familie/ venner: gøre hverdagen nemmere (transport/ mad) 5. Støtte/ information fra sundhedsfaglige personer
15 Hvordan oplever kvinderne dét, at gå på arbejde? Mange modsatrettede følelser: Glæde/ begejstring: get back to normal / returning to life betydningsfuld på arbejde økonomisk gevinst Angst/ bekymring angst for om man kan klare det samme som tidligere bange for tilbagefald - stress dårlig samvittighed overfor mand/børn betydningsfuld i hjemmet (overskud til begge dele)
16 Hvordan oplever kvinderne dét, at gå på arbejde? Mange modsatrettede følelser: Glæde/ begejstring: get back to normal / returning to life betydningsfuld på arbejde økonomisk gevinst Angst/ bekymring angst for om man kan klare det samme som tidligere bange for tilbagefald - stress dårlig samvittighed overfor mand/børn betydningsfuld i hjemmet (overskud til begge dele)
17 Ph.D.: Mål: at undersøge, om en psykisk belastning (stress?) forud for diagnosticering og behandling af brystkræft, har betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter endt behandling. Formål: forsøge at identificere en gruppe af risikokvinder som kan findes ved en hurtig screening og som muligvis skal have ekstra hjælp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
18 Ph.D.: Mål: at undersøge, om en psykisk belastning forud for diagnosticering og behandling af brystkræft, har betydning for tilbagevenden til arbejdsmarkedet efter endt behandling. Formål: forsøge at identificere en gruppe af risikokvinder som kan findes ved en hurtig screening og som muligvis skal have ekstra hjælp for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.
19 PhD forløbets opbygning 3 studier: 1. Et metode studie 2. Et register studie 3. Et kvalitativt studie Beskrivelsen af sammenhængen mellem de tre studier (især studie 2 og 3) sker gennem mixed methods tilgang.
20 1. studie: Can register data be used as a proxy for perceived stress? A cross-sectional study. Kan vi i de danske registre finde et mål for det selvvurderet stressniveau? De to datakilder vi har er: survey (selvvurderet stressniveau) og registerdata (udskrivelse af psykiatrisk medicin og konsultationer hos psykolog/ psykiater).
21 1. studie: Can register data be used as a proxy for perceived stress? A cross-sectional study. Kan vi i de danske registre finde et mål for det selvvurderet stressniveau? De to datakilder vi har er: survey (selvvurderet stressniveau) og registerdata (udskrivelse af psykiatrisk medicin og konsultationer hos psykolog/ psykiater).
22 Resultater studie 1 80 Prescriptions OR (95% CI) PSS<9 PSS 9-12 PSS PSS > 16 Consultations Age < 40 Age Age > Age < 40 Age Age > 65 0 PSS 9-12 PSS PSS>16 PSS groups ( reference=pss <9) 5 0 PSS < 9 PSS 9-12 PSS PSS > 16
23 2. studie: Registerstudie Mål: Undersøge tilbagevenden til arbejdsmarkedet for to grupper at brystkræftramte kvinder: 1. har tidligere været i minimum én form for psykiatrisk behandling 2. har aldrig været i psykiatrisk behandling. Undersøge eventuelle indtægtsændringer 2 år efter diagnosetidspunktet hos de to grupper af kvinder samt hos en kontrolgruppe af danske raske kvinder.
24 2. studie: Registerstudie Hypoteser: De brystkræftramte kvinder der tidligere har været i psykiatrisk behandling har: Længere sygemeldingsperiode Større fald i indkomst Arbejder færre timer
25 2. Studie: registerstudie
26 3. studie: Det kvalitative studie Mål: At udforske/ belyse nogle af de overvejelser brystkræftramte kvinder gør i forhold til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Metode: semistrukturerede interviews Fænomenologisk tilgang udforske kvindernes livsverden.
27 Tak for opmærksomheden Laura Jensen
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt. Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d.
Mixed-methods: Erfaringer fra et Tilbage til Arbejdet projekt Maj Britt Dahl Nielsen, Ph.d. Tilbagevenden til arbejdet er multifaktorielt Tilbagevenden til arbejdet involverer ofte mange forskellige aktører
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser. De Nordjyske Jobcentre 11. Juni 2009
Erfaringer med aktivering af personer med stress/psykiske lidelser Lars Aakerlund Speciallæge i psykiatri, ph.d. PPclinic Behandling af psykiske lidelser med fokus på funktionsevne Fastholdelse og integration
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov
Professor, ledende overlæge, dr.med. Poul Videbech Center for psykiatrisk forskning, Aarhus Universitetshospital, Risskov [email protected] www.videbech.com Søgaard HJ. Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte.
Pårørende, tabu og arbejdsmarked
Pårørende, tabu og arbejdsmarked 1. Jeg oplever, at andre synes: Det er mere acceptabelt at have en fysisk sygdom end en psykisk sygdom 85,5% 437 Det er mere acceptabelt at have en psykisk sygdom end en
Behandling af Stress (BAS) - projektet
Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange
De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft
februar 016 Nyt fra rff De negative effekter af kræft på beskæftigelse afhænger af jobbet, før man fik kræft B landt dem, som overlever en kræftsygdom, og som var i beskæftigelse før sygdommen, fortsætter
Sygedagpengeopfølgning
Sygedagpengeopfølgning Muligheder i sygedagpengereformen Viden om tidlig virksomhedsrettet indsats Forventningsafstemning 1. Sygedagpengereformen 2. Viden om en tidlig og aktiv virksomhedsindsats for sygemeldte
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft
Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft Lone Jørgensen Klinisk Sygeplejespecialist, SD, cand.cur., ph.d. studerende Klinik Kirurgi og Kræftbehandling Aalborg Universitetshospital
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte
Psykisk egenomsorg hos langtidssygemeldte Pernille Pedersen, cand.scient.san.,, Aarhus Universitetshospital, Risskov Baggrund Op mod halvdelen er sygemeldt pga. psykiske lidelser hvoraf halvdelen er uopdagede!
Projektoversigt. Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C
Forskningsenheden for Almen Praksis Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Bartholins Allé 2 8000 Århus C Projektoversigt Tlf.: 89 42 60 10 Fax: 86 12 47 88 [email protected] www.alm.au.dk/fe Oktober
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere.
Undersøgelse af gravides arbejdsmiljø og holdninger til sygefravær. Udvikling af intervention for fastholdelse af gravide medarbejdere. Anne-Mette Momsen og Dorte Raaby Andersen www.defactum.dk 1 Projektgennemførelse
Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar
Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Måling af stress to forskellige metoder, to forskellige svar Folkesundhedsdage 22. september 2009 Projektleder, specialkonsulent, cand. polyt.,
WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE
WILLIS STIFINDER SKOLEFORENINGERNE Willis Stifinder Nedenstående plancher omhandler den udgave af Willis Stifinder, som er en integreret del af firmapensionsaftalen i Topdanmark og dækker alle former for
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter?
Stanfordprogrammerne - Hvem deltager og med hvilke effekter? Lea Dunkerley Cand mag i psykologi Senior projektkoordinator Komiteen for Sundhedsoplysning Programmerne Lær at leve med kronisk sygdom Målgruppe:
Ledelse af videnarbejdere
Signe Pihl-Thingvad Ledelse af videnarbejdere Selvledelse og psykisk arbejdsmiljø V selvledelse Antagelser om selvledelse og psykisk arbejdsmiljø Selvledelse Signe Pihl-Thingvad Adjunkt ved Institut for
Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere.
Michael Petterson Arbejdsmarkedschef/Vejle kommune Et indspark: Sindslidendes tilknytning til arbejdsmarkedet mennesker med sindslidelser - depression, angst, med mere. Kommer omkring. Ø Hvordan er billedet
Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression
Et visionært og nyskabende partnerskabsprojekt Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen Et tilbud til dig, der lider af stress, angst eller depression www.integratedcare.dk Et hurtigere og mere sammenhængende
Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber
Samarbejdet mellem kommuner og pensions- og forsikringsselskaber Karen Wirring Simonsen den 4. oktober 2018 Hvem er jeg Socialrådgiver Beskæftigelsesspecialist Health Guide 2 Tab af erhvervsevnedækninger
} Prævalens. } Depression under graviditet. } Behandlingsmuligheder
Gravides håndtering af til- eller fravalget af behandling med antidepressiv medicin for depression - Resultater fra et kvalitativt interviewstudie Lene Nygaard, Cand. scient. San. & Niels Buus, Ph.D 2.2.2014
Personnummer. 1. og 2. del
LÆ 251 Sendes til Oplyses ved henvendelser Personnummer Anmodning om attest om mulighed for at varetage et arbejde (Kan ikke anvendes af kommunen som arbejdsgiver) Du bedes venligst med det samme henvende
Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK
Rådgivning til almen praksis om langvarig stress + Erfaringer og intervention på AMK v. Morten Vejs Willert (psykolog, ph.d.) ansk Ramazzini Center 2 Inddeling ud fra pjece 1. Hvad er stress? 2. Forløb
Aktiviteter i. Jobboxen. Tilmelding via hjemmesiden www.jobboxen.ikast-brande.dk. Juli august september
Aktiviteter i Jobboxen Tilmelding via hjemmesiden Juli august september 2016 Kurser Skab overskud i hverdagen med en sund privatøkonomi På kurset sætter vi fokus på den nemme vej til en sund privatøkonomi.
Komorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: [email protected] Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
SENOMAC-studiet. Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning
SENOMAC-studiet Overlevelse og aksilrecidiv efter sentinel node-positiv brystkræft uden aksilrømning Et randomiseret studie af patienter med sentinel node makrometastaser Tove Filtenborg Tvedskov SENOMAC
Resume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Pensionens rolle i sygedagpengereformen. Kundechef Lone Westergaard Danica Pension
Pensionens rolle i sygedagpengereformen Kundechef Lone Westergaard Danica Pension Pensionssystemets tre søjler Offentlige ydelser: Skattefinansieret grunddækning som værn mod fattigdom Arbejdsmarkedspension:
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst
Erhvervspsykologiske stress-samtaler med kontekst I mange år har vi i Erhvervspsykologerne hjulpet mennesker med stress, eller stærke oplevelser af at føle sig presset, relateret til en arbejdsmæssig kontekst.
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT. Signe Benzon Larsen
SOCIAL ULIGHED I OVERLEVELSEN EFTER BRYSTKRÆFT Signe Benzon Larsen Disposition Social position Social position og brystkræft Årsager til sociale forskelle Livsstil og overlevelse Social position Social
H v i s d u b l i v e r s y g
H v i s d u b l i v e r s y g R e t t i g h e d e r P l i g t e r M u l i g h e d e r Slagelse E n t i d l i g i n d s at s va r e r l æ n g s t Indhold 2 En tidlig indsats varer længst 4 Roller og ansvarsfordeling
Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato 06.09 2011 Notat om anvendelse af begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager Formålet med dette notat er at afdække begrebet uarbejdsdygtighed i sygedagpengesager.
I projektet har der været fokus på individuelle tilrettelagte forløb for unge sygemeldte.
NOTAT Møllebjergvej 4 433 Hvalsø F 4646 4615 Tove Wetche Jobcenter, Team SDP D 4664 E [email protected] Dato: 6. juni 213 J.nr.: 13/99 Evalueringsrapport for LBR projekt Beskæftigelses-/uddannelsesindsats
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014
Dialogmøde med oplæg om 8 brancher og stress 06.11.2014 Vivi Imer Hansen, forhenværende projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig,
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks
Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner
8 brancher og stress 29.10.2013. Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet
8 brancher og stress 29.10.2013 Vivi Imer Hansen, socialrådgiver/projektleder Stress-sygemeldt tilbage til arbejdet Formål med projekt Stresssygemeldt tilbage til arbejdet Tidlig, koordineret, tværfaglig
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det
Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren
En tidlig, socialfaglig indsats betaler sig - også i sundhedssektoren Claus Vinther Nielsen Professor ph.d., forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært.
Ta det første skridt! Sådan kan du hjælpe din kollega eller medarbejder, der har det svært. Det første skridt er tit det sværeste tag fat i din kollega Vidste du, at hver femte dansker på et eller andet
Hans Jørgen Søgaard. Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest. Overlæge Regionspsykiatrien Herning
Hans Jørgen Søgaard Forskningsleder, Ph.D., Psykiatrisk Forskningsenhed Vest Overlæge Regionspsykiatrien Herning BAGGRUND Læge siden 1978 Arbejdet med psykiatri siden 1982/1978 Speciallæge i psykiatri
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?
Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
SYGEDAGPENGEREFORMEN. De nye sygedagpengeregler. Mandag den 8. december 2014. Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg
SYGEDAGPENGEREFORMEN De nye sygedagpengeregler Mandag den 8. december 2014 Underviser: Socialrådgiver Louise Flensborg SYGEDAGPENGEREFORMEN FAKTA TAL FØR REFORMEN 400.000 personer modtager hvert år sygedagpenge
Når en medarbejder får kræft. -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen
Når en medarbejder får kræft -hver 7. dansker får kræft inden pensionsalderen 3 4 Disposition Forord..............................................................7 Indledning..........................................................9
Klar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
SYGEMELDT. Korrektur. Hvad skal du vide? Horsens
SYGEMELDT Hvad skal du vide? Horsens Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Sygemeldt og aktiv...side 3 Udbetaling af sygedagpenge...side 4 Når vi modtager din sygemelding...side 6 Opfølgning det videre
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)
Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi
Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College
Stressmetoden A.K.T.I.V
Stressmetoden A.K.T.I.V Ekspertmodellen til din vej ud af stress Har du ligesom så mange andre fået stress? Føler du dig ofte stresset og har svært ved, at få din dagligdag til at hænge sammen? Har du
Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?
Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital
En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske
Når en medarbejder får kræft
Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Når en medarbejder får kræft viden og gode råd til arbejdspladsen Indhold Forord 5 Indledning 6 Tekst og redaktion: Sociolog Jutta Ølgod Socialrådgiver Preben Engelbrecht
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018. Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene
Kræftens Bekæmpelse / Maren Moltsen / 21/03/2018 Tilbage til arbejdet efter langvarig sygemelding Workshop - Arbejdsmiljødagene Hvem er jeg? Mangeårig erfaring fra beskæftigelsesområdet, bl.a. Jobcenter,
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt
Beskrivelse af almen-/social- /arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTAprojekt [Skriv tekst] 0 Beskrivelse af almen-/social-/arbejdsmedicinerens rolle i Det store TTA-projekt Baggrund Tidligere undersøgelser
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse
ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring
Stresshåndtering. Den 8. februar 2017
Stresshåndtering Den 8. februar 2017 Seniorkonsulent Dorte Rosendahl Kirkegaard 8. Februar 2018 Årsager bag stress 15,6 % af arbejdsstyrken føler sig ofte stressede Jobbet er den hyppigste årsag til stress
Lars Søndergaard. Sundhed. SE ANDRE KURSER MED Lars Søndergaard. Funktionelle lidelser - diagnose, behandling og funktionsniveau (Aarhus)
er født i 1967 og har været læge siden 1994. Som speciallæge i psykiatri har han arbejdet som bl.a. overlæge og klinikchef på Psykiatriske Centre i Region Hovedstaden, Region Skåne og Region Sjælland.
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier
Ductalt carcinoma in situ (DCIS) Belastning, smerter og føleforstyrrelser hos kvinder, der er behandlet for DCIS - resultater fra to studier Birgitte Goldschmidt Mertz Helle Molter Duriaud Niels Kroman
SOCIAL ULIGHED I SUNDHED
KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,
Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv
Afrapportering for projektet Nakke-skuldersmerter og erhvervstilknytning blandt tidligere syersker en opfølgningsundersøgelse. Projekt nr. 02-2015-0920150067117 Nakke-skuldersmerter og arbejdsliv Danske
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København
Arbejdsfastholdelse set ud fra tre perspektiver -borger, kollega, arbejdsgiver Socialrådgiver Mette Aabo, Center for Kræft og Sundhed København 1 Program Baggrund for undersøgelse og lidt data Læringspunkter
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results
Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen
Lederen. Den udsatte medarbejder. Fastholdelse. Kollegagruppen SR/TR
Faktorer ved Lederen Den udsatte medarbejder Fastholdelse Kollegagruppen F a k t o r e r v e d S u c c e s f u l d e f a s t h o l d e l s e s f o r l ø b Med udgangspunkt i interviews med ledere, udsatte
Ydelser og patientens vurdering
Evaluering af rehabilitering i Sundhedscenter for Kræftramte 2007-2009 Kræftrehabilitering i kommunerne Ydelser og patientens vurdering Nyborg Strand 17.marts 2010 Centerchef Jette Vibe-Petersen Sygeplejerske
Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb
Indsatsstrategi for sygemeldte og personer i jobafklaringsforløb Oplæg for Beskæftigelsesudvalget 17. Maj 2016 v/ leder af jobudvikling Bjarke Thomsen Målgrupper Beskæftigelseslov - LAB 2.5 Sygedagpengemodtagere
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk
stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet
Hvem er mest stressede? En sammenligning af stressniveauet hos voksne danskere i og uden for arbejdsmarkedet Tage Søndergård Kristensen og Jan H. Pejtersen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack.
Protokolresumé: Tilbage til fysisk krævende arbejde med dårlig ryg. Et prospektivt, kontrolleret interventionsstudie GoBack. Forsøgsansvarlig: Forsøgskoordinerende: Klinisk ansvarlig: Biostatistiker: Ann
Gør noget få det godt til mennesker med kræft
Gør noget få det godt til mennesker med kræft Lifestyle Redesign Interventionen Lifestyle Redesign blev udviklet i starten af 1990 erne Formålet med Lifestyle Redesign var gennem forebyggende ergoterapi
Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. [email protected].
, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet [email protected] Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt
Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt [Skriv tekst] Beskrivelse af psykiaterens rolle i Det store TTA projekt Baggrund Rammen omkring TTA projektet udgøres af TTA-koordinatoren, TTA-teams
Projekt PUST. Psykologisk Unge-STøtte. Center for Inklusion/PPR Odense Kommune. KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013
Projekt PUST Psykologisk Unge-STøtte Center for Inklusion/PPR Odense Kommune KL konference Projekt Ungdomsuddannelse København 9-9-2013 Opgørelser over indsatser Effekt Perspektiver og fremtid 5 erhvervsrettede
Er du sygemeldt på grund af stress?
Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,
EN HYLDEST TIL LIVET. en livsguide. Trine Jarlby
EN HYLDEST TIL LIVET en livsguide Trine Jarlby Indholdfortegnelse Præsentation... 4 Forord... 6 Stress... 8 Glæde... 14 Kemi... 17 Selvværd... 21 Dilemma... 28 Angst... 35 Etik, moral... 38 Skyld, skam...
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT!
MINDFULNESS BETALER SIG, NÅR BRYSTKRÆFT GØR ONDT! Maja Johannsen, PhD, cand.psych., Enhed for Psykoonkologi & Sundhedspsykologi (EPoS), Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital og Psykologisk Institut,