1 Appel, Vibeke, m.fl., Nudansk Ordbog, s s.

Transkript

1 Indledning Denne opgave har til formål at redegøre for tre forskellige sprogvidenskabelige, forskningstraditioner, som differentierer sig på flere planer, i forhold til en undersøgelse af interjektionaler. Ideen er, at der er mange måder at gå til sprog på. Derfor er det relevant at se på mere end ét sprogsyn, når man skal undersøge et sådant fænomen som interjektionaler. De valgte sprogvidenskabelige forskningsretninger er: det sociolingvistiske sprogsyn, samtaleanalyse og det integrerede sprogsyn. Løbende diskussioner om forskelligheder og ligheder, teorierne imellem, vil også forekomme. Hvordan disse sprogsyn kunne undersøge interjektionaler i dansk vil videre blive undersøgt i hypotetiske forslag til en undersøgelsesmetode, men med udgangspunkt i deres, hver i sær, traditionelle vej til empiri. I følgende første afsnit vil en kort redegørelse for hvad interjektionaler indebære, blive udformet. Interjektionaler Interjektionaler er ord som bruges til at udtrykke følelser med fx, av, hov, åh = udråbsord 1. Interjektionaler er så og sige en efterligning af en følelse, der fonetisk kommer til udtryk. Det kan være en spontan ytring, som fremkommer når man fx slår sig, i en given situation. Når man mærker følelsen på sin krop, hvad end det er fysisk eller psykisk, vil det ofte komme til et udtryk. Det kan menes, at alle følelser har en tilhørende sproglig interjektion. Dog kan fx smerte komme til udtryk på mange måder, men typografisk er disse forskellige udtryk blevet defineret konkret, så det kan forstås læseligt. I det følgende vil det sociolingvistiske sprogsyn blive redegjort for. Sociolingvistisk sprogsyn Det sociolingvistiske sprogsyn er interesseret i sprogets varianter og forskelligheder, og er studiet af hvordan forskellige aspekter af et samfund har indvirkning på sproget 2. Det er et partikularistisk synspunkt, som undersøger hvordan delelementer af et samfund påvirker sproget: de anser sproglige 1 Appel, Vibeke, m.fl., Nudansk Ordbog, s s. 3

2 forskelle som betydningsbærende dele af menneskers handlen og identitet 3. Det kan være undersøgelser af miljø, sociale klasse, etnicitet, køn, alder, etc. Sprogsynet trækker tråde tilbage til 1939, hvor Thomas Callan Hodson introducerede begrebet 4, men blev først anvendt i 1970 erne af William Labov, der var hovedskikkelsen i sociolingvistikken første fase 5. En undersøgelse af køn fra 2002 forekom i New Zealand, hvor man bad et ens antal kvinder og mænd om at skrive e- mails. Statistiske analyser kunne efterfølgende med stor sikkerhed vurdere om der var tale om en kvinde eller en mand i de enkelte mails 6. En undersøgelse af sociolingvistisk karakter som denne, undersøger således hvordan forskellighederne af sprog praktiseres, og hvordan kulturen går ind og påvirker sproget hos de tilhørende individer. Det understreger tesen: der er stor forskel på hvordan mennesker bruger sproget, og det hele bunder i hvilken kultur og hvilket miljø man befinder sig i. Derfor er det et eksternt sprogsyn, som ser på sproget i samfundet og ikke de mentale processer hos individer, som grobund for sproget. Det er samfundet, der er i fokus som primær drivkraft bag sprogets dynamik. Sprogsynet har desuden både et diakront og synkront historisk perspektiv. Med andre ord, så er det ikke kun situationen, nuet (synkrone), som er det væsentlige for sprogsynet, men også udviklingen over tid, og hvad der ligger til grund for at sproget er som det er i dag (diakront). Det er hvad der bliver kaldt aparrent time (en generations sprogbrug) og real- time (brugen af sproget gennem længere tid) 7. Det empiriske grundlag for sprogsynet er undersøgelser af individers og gruppers præsentation fra deres tilhørsforhold gennem udtalevariation. Det sker igennem kvantitative analyser af samtaler (fx samtaleanalyseudskrifter), der munder ud i statistikker med forudsatte sproglige kategorier 8. Empirien tages fra medier, såsom tv, radio til Facebook- opdateringer. Det kan i princippet være alt, hvor kommunikation forekommer. Alle slags mennesker på tværs af køn, race bliver inddraget i de kvantitative analyser. Fremgangsmåden bliver ekspliciteret i Marie Maegaard og Pia Quist artikel Unge, sprog og køn: i de to forrige afsnit har 3 Quist, Pia og Maegaard, Marie, Etnografi, praksis og sproglig variation, s Quist, Pia og Maegaard, Marie, Etnografi, praksis og sproglig variation, s Christensen, Tanya. Forelæsning om sociolingvistisk sprogsyn. Sprog 4, Dansk, KU, Christensen, Tanya. Forelæsning om sociolingvistisk sprogsyn. Sprog 4, Dansk, KU,

3 vi altså set på køn som kategori i kvantitative analyser og som socialt betydningsskabende i stilistiske praksisser og identitetsfremstillinger. Vi vil inddrage endnu en analysevinkel i vores undersøgelse af den sociolingvistiske sammenhæng mellem køn og sprog 9. Erkendelsesinteressen for sprogsynet er da at skabe en relation mellem kultur og sprogbruger, og derigennem skabe definitioner. Sociolingvistikkens vej til erkendelsesinteressen baserer sig på data hentet ved introspektion eller fra skriftlige kilder; talesprogsdata lader sig nu nemt registrere på bånd, og det giver helt nye muligheder for at fastholde og beskrive sproglig heterogenitet 10. Sprogsynets selvforståelse spejler et sprogsyn, som har sit fokus område på heterogenitet, dvs. forskelligheder. Hvis en undersøgelse af interjektionaler skulle forekomme, ville det være oplagt at se på hvorledes forskellige grupper bruger disse og om der er forskelle. Sprogsynet ville, som nævnt, anvende en partikularistisk fremgangsmåde, hvor de sproglige forskelle i udtrykkene fra den indsamlede empiri ville blive analyseret. Interjektionaler ville derved blive undersøgt i forhold til hvordan de blev brugt i forskellige kulturelle sammenhæng, mellem køn etc. Relevante spørgsmål til teser kunne være; bruger unge andre interjektionaler end ældre? Og hvis, hvilke grunde ligger der til variationer. Netop sproglige variationer er stærkt i interessefeltet for det sociolingvistiske sprogsyn, der opererer med tre former for variationer: variabel, variant og varietet. En variation bliver defineret således det at der kan være forskellige konkurrerende former som kan bruges til det samme 11. Variabel er det element, der kan varieres mellem kulturer, mellem køn etc. Det kan fx være den ytrede interjektion ahh når man føler glæde. Forekommer der to forskellige udbrød, i to forskellige miljøer, findes en variabel da. Det kunne være ahh og mmm. En variant er da, når der findes flere variabler og i det store billede er en varietet når et helt andet sprog eller dialekt, fremtræder som en ultimativ forskellighed. Det interessante ved at undersøge interjektionaler indenfor dette sprogsyn, er altså at finde frem til hvilke forskellige måder, folk bruger interjektionerne på og om de interjektionerne er påvirket af deres baggrund. 9 Quist, Pia og Maegaard, Marie, Unge, sprog og køn, s Christensen, Karoli Tanya, m.fl., NyS 34-35, s Dias 4, ved undervisning om Sociolingvistisk ved Christensen, Tanya på KUA, foråret

4 Fx kunne en tese til en undersøgelse være, om mænd hyppigere bruger fuck som et udråb end kvinder (og hvad de evt. bruger som alternativ). Det er en tese, som kunne belyse, om der blev forbundet noget maskulint i en sådan interjektionen. I følgende afsnit vil samtaleanalysen blive inddraget. Samtaleanalysen Samtaleanalyse, eller CA (Conversation Analysis 12 ) er et sprogsyn, der fokuserer på den sproglige interaktion mellem individer. CA forsøger at finde frem til deltagernes opfattelser af hvad der foregår i en interaktion 13. Erkendelsesinteressen er altså at opnår viden omkring hvordan folk reagerer i forskellige situationer, overfor forskellige personer. analysemetode udviklet inden for etnometodologi med henblik på at analysere naturligt forekommende samtaler. Hermed tænkes på alle former for verbal kommunikation, som kan opstå i dagligdags situationer. Formålet med analysemetoden er at afdække de mekanismer, som styrer samtalers forløb, herunder at beskrive og forklare de kompetencer, som mennesker bygger på, når de deltager i en samtale. 14 Samtaleanalysens mål er således, at have en autentisk og naturlig situation, hvor igennem empirien skal stamme fra. Sprogsynet er interesseret i at finde frem til de faktorer som styrer en samtale. Hvad er det konkret der sker, når en ny taler begynder at snakke? Det er et synkront sprogsyn, som ikke forholder sig nær så meget til den kontekst samtalen foregår i, men primært det ytrede i samtalen. Kravet er, at der er to eller flere talende, ellers er det ikke en samtale, men en monolog. Modsat det sociolingvistiske sprogsyn, som laver kvantitative undersøgelser, laver samtaleanalysen kvalitative analyser, med så få forudsatte kategorier som muligt. Sprogsynet gør brug af grossly apparent facts 15, som er Steensig, Jakob, Taleture og turtagning, s Sidnell, Jack, Conversation Analysis, s

5 the basic features of conversation turn- taking 16, der medvirker en skarp struktureringen af den endelige samtaleudskrift. Disse åbenlyse facts bliver defineret som afgrænsninger, af fx en optaget samtale, og gør at en agent udefra, der ikke har været tilstede under en samtale, kan sætte sig højst muligt ind i samtalen, da samtalen bliver nedskrevet møjsommeligt. Det er så og sige et helt generelt regelsæt, som skaber rammen for en udskrift og en samtale. Et uddrag af disse facts er: talerskift foregår løbende, én taler ad gangen i overvejende grad, overgange fra en tur til den næste uden mellemrum og overlap er almindelige, turenes orden varierer, turenes længde er ikke fast, antallet af deltagere varierer, etc. Disse facts, er altså grobunden for en samtaleanalyse, og selvom de er indlysende er de essentielle for forståelsen af en samtaleanalyse og det grundlæggende metoder. Regelsættet ligger op til et centralt begreb, nemlig turtagning: turtagning referer til alle de procedurer, regler og praksisser som er forbundet med at deltagerne taler i ture og skiftes til at tage ture. Det er et overbegreb som indeholder to komponenter : turkonstruktion og turtildeling. 17 Turtagningen er et vigtigt element i samtaleanalysen, det er den måde, hvorpå en dialog opstår. I og med en modpart svarer, eller tager turen til at snakke, fremkommer en response og dermed er kommunikationen eksisterende. Samtaleanalysen er ikke som sociolingvistikken, der både har et synkront og diakront perspektiv, og hvor man også interesserer sig for hvad der sker på tværs af tid og generationer; altså et større billede. Samtaleanalyse har fokus på samtalen, ikke så meget andet. Det er et eksterns sprogsyn, da der forekommer en skildring af hvad de forskellige lag af samfundet og dets miljøer. Hvordan kunne samtaleanalysen undersøge interjektionaler? Udgangspunktet ville være en optagelse af en dialog mellem to eller flere personer, i en så vidt muligt naturlig situation. Der ville ikke blive sat folk sammen fra vidt forskellige sociale lag, det ville være en konstruering, og skabe et fordrejet resultat. Undersøgelsen ville derfor have udgangspunkt et miljø, der ikke er opstillet 18. Det kunne være unge mennesker fra Nørrebro, eller ældre mennesker fra Gentofte. Dernæst ville et udskrift af den undersøgte samtale blive udformet, og en analyse af brugte interjektionaler ville forekomme. 16 Sidnell, Jack, Conversation Analysis, s Steensig, Jakob, Taleture og turtagning, s s. 7

6 Samtaleanalyse har, som nævnt, ikke konteksten i højsædet, man interesserer sig for samtalen, og alt hvad den indebærer: turtagninger, face, magtforhold etc. Interjektionaler kunne derfor ofte indgå i pauser, hvor fx åh, kunne tyde på en forbavselse, eller en nervøs ytring for at dække over noget. Det interesse ved at undersøge interjektionaler inde for dette sprogsyn er da, at se hvor i samtalen interjektionaler bruges, og hvilken funktion de har i samtalen. Bruges det til at undskylde for noget, for at afvige et spørgsmål, eller lignende. Det kan menes at en samtaleanalyse af forskellige autentiske samtaler ville danne en sund grobund for en sociolingvistisk undersøgelse af interjektionaler. Sociolingvistikken kunne gøre brug af flere kvalitative samtaleanalyser, og bruge dem til at skabe en kvantitativ analyse. Det kunne netop være interessant at undersøge interjektionaler i et diakront perspektiv, og hvorledes udviklingen havde været. Et sammenarbejde mellem de to sprogsyn i denne kontekst, kunne derfor være relevant. I følgende afsnit vil et tredje perspektiv, det integrerede sprogsyn, blive gennemgået. Det integrerede sprogsyn Det integrerede sprogsyn er en videreudvikling af Roy Harris Integrationism, som var et opgør med den ortodokse sprogvidenskab 19. De traditionelle sprogsyn, som fx de to tidligere gennemgået, har det fundament, som går på, at sproget er en autonom størrelse, der betragtes som et separat (autonomt) system, en genstand, et redskab man bruger til at kommunikere. 20. Opgøret med denne tankegang i det integrerede sprogsyn grundes i, at man mener, at det er mangelfuldt at opfatte sproget som autonomt i forhold til kommunikation. Der er flere facetter, flere faktorer, som spiller ind i kommunikation; nemlig gestikken. Personer behersker basale integrerende teknikker til bearbejdning af sanseindtryk 21. Som Dorte Duncker påpeger her, overser de andre sprogsyn den kognitive proces, der sættes i gang ved sanseindtryk. Når en person ser en anden given person udfører en bestemt gestik, sættes et mentalt fortolkningsarbejde i gang automatisk, som da danner en mening og er således en kommunikation Duncker, Dorte, Den integrerede kommunikationsmodel, s

7 Det er hvad der bliver kaldt de biomekaniske faktorer 22. Dorte Duncker fortsætter dog: men hvorvidt vi er i stand til at integrere dem, afhænger af hvem vi er, hvad vi ved, gør, har gjort, kan huske, har glemt, har planlagt, hvem vi er sammen med og af situationen i øvrigt. 23. Her bliver det påpeget, at der er en masse ydre faktorer, som afgør, om hvorvidt vi opfanger de biomekaniske faktorer rigtigt. Hvis A og B snakker sammen, så er det ikke sikkert B opfanger det intenderede udtryk fra A. Misforståelser kan så og sige opstå. Tesen indenfor det integrerede sprogsyn er at man ikke blot er sprogbruger, men man er sprogmager, der befinder sig i konstante unikke situationer: det integrerede sprogsyns undsiger om relationen mellem sprog og kommunikation, nemlig at sprog forudsætter kommunikation, har som konsekvens at den enkelte kommunikationsproces er individuelt kontekstualiseret og dermed unik" 24. Erkendelsesinteressen for sprogsynet er altså at observere sproget i en given kontekst situationer, som er unikke og ikke kan genskabes. Grundantagelsen for det integrerede sprogsyn er at kommunikation er en forudsætning for sproget. Sprogsynets interessefelt ligger således i kommunikationen, hvori sproget indgår. Kommunikationen er forudsætning for at det er en kommunikationsproces, sproget er blot et delelement, for at denne proces kan fuldendes. Sprogsynet er derved et opgør med den traditionelle sprogtanke, om at det er sproget, der er det primære, og dét er vejen til forståelse. Det integrerede handler i ligeså høj grad om den udtrykte gestik i unikke situationer, som er forankret i tid og rum. Her er kommunikationen det primære og sproget er sekundært. Ideen er, at mennesker bruger mange midler udover sproget til at kommunikere med, og kommunikationen udspringer af det, som ligger integreret i et menneske; nemlig tanken. Det er af tanken alt udspringer fra. Uden tanken ville sproget ikke eksistere. Det skal forstås som en tankeoverførelse, men et individ bruger sproget og sin gestisk til at kommunikere sin tanke. Det er derfor et internt sprogsyn. I forhold til en undersøgelse af interjektionaler, har det integrerede sprogsyn således en noget anden fremgangsmåde, end de to tidligere gennemgået sprogsyn. Med dette sprogsyns øjne ville interjektioner ses, ikke 22 Duncker, Dorte, Den integrerede kommunikationsmodel, s Duncker, Dorte, Den integrerede kommunikationsmodel, s Duncker, Dorte, Den integrerede kommunikationsmodel, s

8 som en artikulerende sproglig handling, men snare et udtryk for en bestemt følelse. Hvis man ytrer av! vil den sproglige ytring blot være en del af selve kommunikationsprocessen. Andre dele ville være ansigtsudtrykket, måden man bevæger sine arme på, når det gør ondt, etc. Det empiriske grundlag for undersøgelser af sådan en grad, kræver altså mere end blot en optagelse af det sproglige. Det kræver observation, hvor en forsker deltager, for at man kan se alt 25. Kommunikationen undersøges således mest hensigtsmæssigt i den sammenhæng som den foregår i og ligeledes samtaleanalysen, kræves en autenticitet før at empiren kan bruges. Men hvor en undersøgelse for samtaleanalysen kan nøjes med en lydoptagelse, må det integrerede sprogsyn have flere elementer. Målsætningen er ikke at få spekulativt materiale, hvilket sker, hvis ikke alle facetter er med gestik og sprog. Som det blev nævnt tidligere i dette afsnit, kan misforståelser ved en kommunikation mellem to agenter let opstå og derfor er det nærliggende at mene, at fejltolkninger også kunne forekomme ved en undersøgelse af interjektionaler, selvom en forsker er tilstede i den givende situation. Idealt set skulle man have indblik i andre individers mentalitet, for at få absolut viden. Det interessante ved at undersøge interjektionaler inden for dette sprogsyn, er derfor noget andet end de tidligere sete sprogsyn, da det integrerede sprogsyn ville have et større fokus end blot det ytrede, i en sådan undersøgelse. Derfor ville det interessante for det integrerede sprogsyn være, at se på den sammenhæng, der er mellem gestik og ytret interjektion og hvordan forskellige individer varierer gestik, sammen med interjektion. Konklusion De tre gennemgåede sprogsyn har således vidt forskellige metoder til at opnå empiri, samt vidt forskellige målsætninger. Det sociolingvistiske sprogsyns mål er at få viden omkring samfundets påvirkning på individers og gruppers sprogbrug. Anderledes forekommer det i samtaleanalysen, som ikke nær så meget er interesseret i kontekst, men snare er interesseret i samtalens elementer, og derved den sproglige relationen mellem individer. Dog har begge sprogsyn den lighed, at de ser på sproget som primusmotor for kommunikation. 25 Christensen, Tanya. Forelæsning om det integrerede sprogsyn. Sprog 4, Dansk, KU,

9 Et opgør med dette, sås i det tredje perspektiv, med det integrerede sprogsyn, der gør op med denne tankegang. For dem er sproget sekundært, da der menes at langt flere elementer påvirker kommunikationsprocessen. Det er især gestikken, som der bliver talt om. I forhold til hvordan de forskellige sprogsyn ville undersøge interjektionaler, så står det klart, at der er tale om tre forskellige undersøgelsesveje, som har tre forskellige perspektiver og mål. Sociolingvistikken vil vide noget om interjektionaler i forhold til gruppers tilhørsforhold. Samtaleanalytikkeren vil vide noget om interjektionaler i forhold til hvordan det bruges som udtryk i en konkret samtale. Og det integrerede sprogsyn vil undersøge gestikken i forhold til ytret interjektionaler, og om der måske kunne være en sammenhæng. Dette klargør, at der som nævnt i indledningen, er mange måder at gå til sprog på. Sprog er et elastisk begreb, som opfattes meget forskelligt, sprogsyn i mellem. 11

10 Litteraturliste Bøger Christensen, Karoli Tanya, m.fl., NyS 34-35, Dansk Sprognævn, Appel, Vibeke, m.fl., Nudansk Ordbog, Politikens Forlagshus A/S, 2005 Artikler Labov, William, Sociolinguistic Patterns, Quist, Pia og Maegaard, Marie, Etnografi, praksis og sproglig variation, NyS 33, Quist, Pia og Maegaard, Marie, Unge, sprog og køn, Nordisk Forskning, København Steensig, Jakob, Taleture og turtagning, Aarhus Universitetsforlag, Duncker, Dorte, Den integrerede kommunikationsmodel, Aarhus Universitet, Sidnell, Jack, Conversation Analysis An Introduction, Blackwell Publishing, Hjemmesider pper/konversationsanalyse