Revideret specialevejledning for radiologi (version til ansøgning)

Transkript

1 Revideret specialevejledning fr radilgi (versin til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet sm led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslvens 208, sm mhandler rganiseringen g varetagelsen af specialfunktiner på reginale g private sygehuse Sagsnr /6 Reference DGO T E syb@sst.dk Ud fra denne reviderede specialevejledning kan der ansøges m varetagelse af specialfunktiner. Efter vurdering af ansøgninger vil Sundhedsstyrelsen udsende en ny specialevejledning, hvraf de gdkendte matrikler fremgår. Specialebeskrivelse Radilgi mfatter vejledning, udførelse af klinisk billedanalyse g beskrivelse samt efterfølgende knferering med henvisende kliniske speciale af diagnstiske g billedvejledte terapeutiske prcedurer. De diagnstiske g billedvejledte terapeutiske prcedurer er baseret på knventinel røntgenteknik, ultralyd, CTskanning, MR-skanning g en fusinering af disse, samt fusinsmdaliteter sm fx PET-CT-skanning g PET-MR-scanning. Specialet varetager desuden frskning, udvikling g uddannelse inden fr specialets mråder. Kernepgaver Opgaverne mfatter akut g elektiv diagnstik, kntrl g interventinsbehandling til vksne g børn. Således vil børn blive varetaget i flere af nedennævnte mråder, mens børneradilgien her beskriver diagnstik g behandling af specielle eller sjældne sygdmme hs børn. De venfr nævnte mdaliteter benyttes i større eller mindre grad indenfr alle mråder til diagnstik, kntrl g/eller behandling. I radilgi er der følgende kernepgaver: Børneradilgi, herunder fx sjældne kngenitte -, nklgiske - g hjertesygdmme hs børn Onkradilgi mfattende kræftsygdmme, herunder fx kry- g radifrekvens ablatin (RFA behandling) af maligne tumrer, kememblisering g cilbehandling. Urgenital radilgi mfattende sygdmme i urinveje g genitalier, herunder nefrstmi, ureterstents, ablatin af nyretumrer g specialundersøgelser med CT, MR g ultralyd mm. Mammaradilgi mfattende sygdm i brystet, herunder fx sentinel nde markering g præperative pinninger samt avancerede mammaundersøgelser

2 Thraxradilgi mfattende sygdmme i brystkassen, lunger, hjerte g lungehinder, herunder fx bipsi fra lungerne g diagnstik samt behandling på centrale kar Muskulskeletalradilgi g traumatlgi mfattende sygdmme g traumer i muskler g skelet Neurradilgi mfattende sygdmme i centralnervesystemet, herunder fx terapeutiske prcedurer på hjernens g rygmarvens karsystem Abdminalradilgi mfattende sygdmme i mave- tarmkanalen, herunder fx drænage samt bipsi med henblik på. tumrdiagnsticering, ablatin samt stentanlæggelse i galdeveje Interventinsradilgi er minimalt invasive prcedurer, der udføres under vejledning af de radilgiske mdaliteter: røntgen, CT, MR g ultralyd. De mfatter instrumentering inden fr arterielle sygdmme, venøse sygdmme g nn-vaskulære interventiner. De enkelte interventiner er i str udstrækning inkluderet under de enkelte rganer i venstående punkter. Frhld af betydning fr specialeplanlægning Specialet varetager både akut g elektiv diagnstik g behandling efter henvisning fra praksissektren g sygehusafdelinger. Der vil typisk være en str akut andel med stre lkale variatiner. Radilgi har en str berøringsflade til de fleste kliniske specialer på sygehusene. De radilgiske undersøgelsestilbud på et givent sygehus er i vid udstrækning afpasset efter, hvilke funktiner de kliniske specialer samme sted varetager, hvilket får betydning fr det radilgiske speciales rganisering g pgavevaretagelse. Det gælder sm udgangspunkt, at de enkelte funktiner varetages på de specialiseringsniveauer, der er fastlagt i de tilsvarende kliniske specialevejledninger, det vil sige, at de radilgiske funktiner følger de kliniske specialer. Der kan dg i særlige situatiner være behv fr en yderligere samling af de radilgiske prcedurer, fx hvis de ved en given klinisk tilstand er særligt sjældent frekmmende eller vanskelige at frtlke. Ligeledes kan det af praktiske årsager være nødvendigt, at visse radilgiske funktiner (fr at følge de kliniske funktiner) ved specifikke tilstande varetages på et lavere specialiseringsniveau end angivet. Dette vil kræve vurdering g gdkendelse i det knkrete tilfælde. Radilgi er præget af en meget hurtig teknlgisk udvikling, g frdelingen af radilgiske prcedurer har ændret sig i retning af mere kmplekse undersøgelser sm MR-, CT- g ultralydsscanninger, herunder funktinsundersøgelser g interventiner. Udviklingen i retning af mere kmplekse g tidskrævende prcedurer, herunder en str del interventinsprcedurer, frventes frtsat at stige. Fusinsundersøgelser invlverende andre specialer, fx PET- g SPECT-CTscanning, PET-MR-skanning samt CT-krnarangigrafi (Hjerte-CT) er i kraftig stigning, g nye fusinsundersøgelser er på vej. Der er en frtsat kraftig stigning i efterspørgslen på MR- g CT skanninger, specielt inden fr det nklgiske mråde. Betydeligt øget aktivitet, bl.a. pga. nye tekniske muligheder, ses gså inden fr behandlinger i interventinsradilgi g neurradilgi. Mange af disse tiltag frudsætter state-f-the-art radilgisk udstyr, sm er beksteligt både i indkøb g drift. Det er derfr vigtigt at udstyret placeres, hvr det kan udnyttes ptimalt. Flere af de radilgiske undersøgelsesmetder, fx ultralydsskanning g CTscanning, anvendes desuden gså i de kliniske specialer, hvrfr udvikling af samarbejde mellem de kliniske specialer g radilgi fx med brug af kmmunikatinsteknlgi, fælles retningslinjer, definitin af kmpetencemråder g teamfunktiner er væsentlig. En del af det tekniske udstyr er fysisk placeret på kliniske afde- Side 2

3 linger. Radilgi spiller en vigtig rlle i kvalitetssikringen af anvendelsen af udstyret, herunder gså de strålehygiejniske aspekter. Derfr bør radilgi have en rlle i frbindelse med anskaffelse af udstyr samt i plæring af persnale i brug heraf. Den tekniske udvikling med elektrnisk billedlagring g kmmunikatin (RIS/PACS) har medført generelt øget tilgang til undersøgelserne. Ngle steder knfereres kun et udvalg af undersøgelser efter særlig aftale, sm fx på intensive afdelinger. Der bruges tiltagende meget tid på vurdering af billeder fra eksterne sygehuse, f.eks. MDT knferencer eller andre beslutningsknferencer. Antallet af knferencer er til gengæld uændret eller øget ngle steder pga. multidisciplinære knferencer g teleknferencer med samarbejdsafdelinger på andre matrikler. Mderne vlumenscanninger (CT, MR, PET-CT) giver tiltagende detaljerede billedplysninger, hvilket medfører stigende tidsfrbrug til beskrivelse pr. undersøgelse. Fr at sikre ensartet behandling af høj kvalitet er der behv fr, at der udarbejdes kliniske retningslinjer inden fr mrådet. Udver de natinale kliniske retningslinjer, sm udarbejdes af Sundhedsstyrelsen, udarbejder de faglige g videnskabelige selskaber landsdækkende kliniske retningslinjer. Praksismrådet Almen praksis kan henvise patienter til en bred vifte af undersøgelser. Der har mange steder i landet været begrænset mulighed fr almen praksis at henvise patienter til CT- g MR-scanninger. Der bør fr de hyppigste undersøgelser i radilgi freligge retningslinjer fr samarbejde g pgavevaretagelse mellem almen praksis g sygehusvæsenet vedr. henvisning fra almen praksis g ens muligheder fr henvisning til de frskellige undersøgelser. Der er ca. 20 speciallægepraksis i radilgi. Der er i radilgi ingen specifik frdeling af de frskellige funktiner mellem speciallægepraksis g sygehusene, men de mest tidskrævende g ressurcetunge undersøgelser varetages i sygehusvæsenet. Det kmmunale sundhedsvæsen Der er ingen pgaver fr det kmmunale sundhedsvæsen i relatin til radilgi. Sygehusvæsenet Nedenfr beskrives anbefalinger til hvedfunktinsniveauet g krav til varetagelse af reginsfunktiner g højt specialiserede funktiner. De sygdmsgrupper/diagnser samt diagnstiske g behandlingsmæssige metder, der er reginsfunktiner eller højt specialiserede funktiner i specialet, plistes. Anbefalinger til hvedfunktinsniveau Hvedfunktiner i radilgi mfatter udredning g behandling af sygdmme g tilstande, sm ikke kræver varetagelse på specialfunktinsniveau (reginsfunktinsniveau g højt specialiseret niveau). Hvis en påbegyndt udredning på hvedfunktinsniveauet giver begrundet mistanke m, at patientens sygdm skal varetages på reginsfunktins- eller højt specialiseret niveau, henvises patienten til et sygehus, der er gdkendt hertil. Hvedfunktiner i radilgi mfatter mange akutte funktiner. På sygehuse med fælles akutmdtagelse (FAM) bør der være radilgi mhp. varetagelse af knventinelle røntgenundersøgelser, CT-scanninger, MR-scanninger g ultralydsundersøgelser. På hvedfunktinsniveau varetages de almindeligste funktiner inden fr alle af de venfr nævnte mråder i radilgi. Der fregår såvel diagnstik sm behandling. De radilgiske funktiner, der varetages, bør matche de kliniske afde- Side 3

4 lingers funktiner. Dette gælder bl.a. fr MR-skanning af abdmen samt CT- g MR angigrafi g HRCT skanning af lunger. CT-krnarangigrafi (hjerte-ct) varetages på hvedfunktinsniveau i tæt samarbejde med intern medicin: kardilgi samt klinisk fysilgi g nuklearmedicin. Fr at prethlde et acceptabelt erfaringsgrundlag bør hver matrikel, sm udfører hjerte-ct, prethlde et vlumen på mindst 250 undersøgelser pr. år, g den enkelte speciallæge bør sm minimum frestå 100 undersøgelser pr. år. Visitatin skal følge fælles retningslinjer, g der skal være samarbejdsaftaler med mulighed fr relevante funktinsundersøgelse i løbet af få dage. Området mammaradilgi med klinisk mammgrafi, screening g MR-skanning bør kun varetages et begrænset antal steder g bør følge landsdækkende retningslinjer. Det er væsentligt, at øvrigt persnale, herunder radigrafer, har relevante kmpetencer g erfaring i varetagelse af specialets patienter. Det bør være muligt på hvedfunktinsniveau på sygehuse med FAM at få assistance fra en speciallæge i radilgi inden fr krt tid. Der bør på sygehuse med FAM være speciallæger med kmpetence til at fretage akutte ultralydsundersøgelser samt mulighed fr knventinelle røntgenundersøgelser g CT-scanninger. Der bør på hvedfunktinsniveau være mulighed fr akut MR-skanning eventuelt via visitatin. På sygehuse, hvr der mdtages visiterede akutte medicinske patienter uden fr den fælles akutmdtagelse samt, hvr der varetages ambulante g indlagte elektive patienter bør der freligge retningslinjer (afhængig af sygdmmen) ved et evt. behv fr akut radilgi. Ved varetagelse af hvedfunktiner i radilgi samarbejdes med de henvisende specialer. Krav til varetagelse af specialfunktiner I Sundhedsstyrelsens udgivelse Specialeplanlægning begreber, principper g krav beskrives en række generelle frudsætninger g krav til bl.a. kapacitet g frskning, sm skal pfyldes fr at varetage specialfunktiner. Disse krav udgør grundlaget fr varetagelse af specialfunktiner, men derudver plistes der nedenfr specifikke krav, sm gælder fr radilgi. Krav til varetagelse af reginsfunktiner De anbefalinger, sm er anført fr hvedfunktinsniveauet, gælder sm krav på reginsfunktinsniveauet. Derudver stilles der følgende krav til varetagelse af reginsfunktiner: På reginsfunktinsniveau skal det være muligt at få assistance fra en speciallæge i radilgi inden fr krt tid. Ved ngle funktiner kan assistancen fra speciallægen varetages ved hjælp af it-teknlgiske løsninger. Ved varetagelse af reginsfunktiner i radilgi skal der være samarbejde med andre relevante specialer på relevant specialiseringsniveau. Reginsfunktiner Neurradilgi 1. Sjældne CNS sygdmme hs børn g unge Varetages i tæt samarbejde med pædiatri Side 4

5 2. Diagnstik af iskæmisk appleksi før intravenøs trmblysebehandling Varetages i tæt samarbejde med neurlgi. Kan evt. varetages på hvedfunktinsniveau i et frmaliseret samarbejde med reginsfunktin. Thraxradilgi 3. Anlæggelse af permanente pleuradræn Interventinsradilgi 4. Perifer perkutan transluminal angiplastik (PTA) inklusiv trmblyser, stentanlæggelser g endvaskulær prtesebehandling (mfatter ikke arta, hjerte g hved). Varetages i tæt samarbejde med karkirurgi (2.500 pt.) 5. Simpel emblisering eksempelvis: emblisering ved palliativ eller præperativ behandling af blødende tumrer venøse embliseringer f.eks. simple ekstrakranielle arterivenøse malfrmatiner Varetages i tæt samarbejde med relevante specialer (mnitreres) 6. Vertebr- g kyphplastik Varetages gså i rtpædisk kirurgi g neurkirurgi g frudsætter et tæt samarbejde mellem specialerne. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 25 behandlinger per år. Muskulskeletalradilgi 7. Radifrekvens (RF) behandling af steide stemer. Varetages i tæt samarbejde med rtpædisk kirurgi Abdminal radilgi 8. Anlæggelse af permanente ascitesdræn 9. Perkutan transhepatisk chlangigrafi (PTC) g stentanlæggelse i galdeveje. Varetages i tæt samarbejde på matriklen med kirurgi. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 25 PTC undersøgelser per år. 10. Nefrstmi på ikke-dilateret afløbssystem. Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: nefrlgi g urlgi Krav til varetagelse af højt specialiserede funktiner De krav, sm er anført fr reginsfunktinsniveauet, gælder gså fr det højt specialiserede niveau. Derudver stilles der følgende krav til varetagelse af højt specialiserede funktiner: På højt specialiseret niveau skal det være muligt at få assistance fra en speciallæge i radilgi inden fr krt tid. Ved ngle funktiner kan assistancen fra speciallægen varetages ved hjælp af it-teknlgiske løsninger. Ved varetagelse af højt specialiseret niveau i radilgi skal der være samarbejde med andre relevante specialer på relevant specialiseringsniveau. Side 5

6 Højt specialiserede funktiner Neurradilgi 11. Endvaskulær diagnstik g behandling i CNS g halskar: Emblisering af tumrer inkl. emblisering af glmustumrer g angifibrmer Emblisering af aneurismer g vaskulære malfrmatiner PTA af intrakranielle stenser PTA på a. cartis g supraarticale arterier (ca. 80/år) Endvaskulær terapi (EVT) ved akut iskæmisk appleksi, herunder trmbektmi (ca. 250/år). Varetages i tæt samarbejde med neurlgi g neurkirurgi. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 25 terapeutiske g diagnstiske prcedurer per år. Varetages i henhld til de fælles kliniske retningslinjer. Interventinsradilgi 12. Emblisering af sjældne g/ eller kmplicerede samt pulmnale AVmalfrmatiner, fistler g angimatøse tumrer (50/år). Behandling af pulmnale AV-misdannelser ved Mb.Osler skal ske i samarbejde med den tilsvarende højt specialiserede funktin i t-rhin-larynglgi. Varetages i øvrigt i tæt samarbejde med relevant speciale. 13. Uterus fibrm emblisering (UFE) (ca. 70/år). Varetages i tæt samarbejde med gynæklgi g bstetrik 14. Percutan transluminal angiplastik (PTA) på mesenterial arterier (ca. 40/år) g a. renalis (ca. 45/år). Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: gastrenterlgi g hepatlgi, intern medicin: nefrlgi samt karkirurgi 15. Endvaskulær behandling af thrakale g thrak-abdminale artasygdmme (200 pt.). Varetages i et multidisciplinært team med intern medicin: kardilgi, karkirurgi g thraxkirurgi med fælles retningslinjer g fælles knferencer, hvr intern medicin: kardilgi, karkirurgi g thraxkirurgi skal frefindes på samme matrikel. 16. Endvaskulær behandling af abdminale artaaneurismer (EVAR) (ca. 230.). Varetages i et tæt samarbejde på matriklen med karkirurgi. 17. Anlæggelse af transjugular intrahepatisk prtsystemisk shunt (TIPS) (ca. 90/år). Varetages i tæt samarbejde med intern medicin: gastrenterlgi g hepatlgi. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 25 terapeutiske prcedurer per år 18. Kememblisering (TACE) (ca. 100 pt/år g 300 prcedurer pr. år). Varetages i tæt samarbejde med klinisk nklgi samt andre relevante specialer. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge vare- Side 6

7 tage minimum 10 terapeutiske prcedurer per år af hver af venstående (mnitreres) 19. Vena cava superir stents (ca. 25/år). Varetages i tæt samarbejde med thraxkirurgi. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 10 prcedurer per år. Muskulskeletal radilgi 20. Videre diagnstik inkl. bipsi ved mistanke m sarkm. Varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer g fælles knferencer, jf. pakkefrløb 21. Skeletdystrfier (ca. 75/år). Varetages i tæt samarbejde med rtpædisk kirurgi Abdminal radilgi 22. Videre udredning g præperativ vurdering af kræft i spiserør, mavemund (cardia) g mavesæk, bugspytkirtelkræft, primær leverkræft g ptentielt resektable levermetastaser samt galdeblære- g galdegangskræft. Varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer g fælles knferencer, jf. pakkefrløb Børneradilgi 23. Videre udredning af battered child syndrm. Varetages tæt i samarbejde på matriklen med pædiatri samt i tæt samarbejde med retsmedicin 24. Børnenklgi, dg ikke CNS tumrer. Varetages i et multidisciplinært team med fælles retningslinjer g fælles knferencer, jf. pakkefrløb 25. Kngenitte hjertemisdannelser, nyresygdmme samt syndrmer g dysplasier. Varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri 26. Cystisk fibrse hs børn. Varetages i tæt samarbejde med pædiatri 27. Nenatale sygdmme. Varetages i tæt samarbejde på matriklen med pædiatri Onkradilgi 28. Kryterapi, radifrekvensablatin (RFA) g micrwave ablatin (MWA) ved maligne tumrer. Varetages i tæt samarbejde med relevante specialer Mnitrering af specialfunktiner i radilgi Sundhedsstyrelsen følger løbende p på, m den gældende specialeplan er tidssvarende, relevant g dækkende. Det sker gennem årlige statusrapprter m pfyldelse af krav til specialfunktinerne. Dertil kmmer, at Sundhedsstyrelsen årligt vil m- Side 7

8 nitrere udvalgte specialfunktiner i specialet. Mnitreringen baseres på data fra Landspatientregisteret, g mfatter kntakter til ffentlige g private sygehuse (ffentligt finansierede kntakter), sm både afsluttede g uafsluttede indlæggelser henhldsvis ambulante kntakter. Sundhedsstyrelsen vil årligt mnitrere følgende specialfunktiner i specialet radilgi, sm beskrevet nedenfr: Reginsfunktiner Simpel emblisering eksempelvis: emblisering ved palliativ eller præperativ behandling af blødende tumrer venøse embliseringer f.eks. simple ekstrakranielle arterivenøse malfrmatiner Varetages i tæt samarbejde med relevante specialer Der arbejdes frtsat på afgrænsning g kdepraksis fr denne specialfunktin. Højt specialiserede funktiner Kememblisering (TACE) (ca. 100 pt/år g 300 prcedurer pr. år). Varetages i tæt samarbejde med klinisk nklgi samt andre relevante specialer. Med henblik på at vedligehlde erfaring bør den enkelte speciallæge varetage minimum 10 terapeutiske prcedurer per år af hver af venstående. Ud ver de venfr nævnte generelle kriterier, afgrænses mnitreringen af denne funktin ved følgende diagnsekde: DC220, DC509, DC509X, DC189 eller DC189X (aktinsdiagnse) I kmbinatin med samtlige af de følgende prcedurekder: UXAD40 g KPCT20 på samme dag Der pgøres vlumenindikatrer på antal unikke patienter g antal behandlinger på henhldsvis sygehusafdeling g gegrafisk lkalisatin. Baggrund fr udarbejdelse af specialevejledningen Sundhedsstyrelsen har udarbejdet denne specialevejledning på baggrund af en revisin af specialevejledningen fra Specialeplan 2010 g har i arbejdet indhentet rådgivning fra faglige repræsentanter fra reginerne samt fra de relevante videnskabelige selskaber m.v. Sundhedsstyrelsens udgivelse Specialeplanlægning - begreber, principper g krav (tilgængelig fra Sundhedsstyrelsens hjemmeside) beskriver rammerne fr specialeplanlægningen. Følgende udgivelser er inddraget i specialeplanlægningen i relevant mfang: Sundhedsstyrelsens rapprt Styrket Akutberedskab fra 2007 Sundhedsstyrelsens ntat vedrørende diagnstisk radilgi fra 14. december 2011 Sundhedsstyrelsens pakkefrløb på kræftmrådet Side 8