Stavnsholtskolen Kvalitetsrapport

Transkript

1 Furesø Kommune Center for dagtilbud og skole Stavnsholtskolen Kvalitetsrapport KVALITETSRAPPORT LILLE VÆRLØSE SKOLE

2 INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 Skolens indledning... 5 Faglig vurdering ved slutningen af skoleåret SUMO-analyse... 7 Stavnsholtskolens arbejde med de fælleskommunale mål i skoleårene & Læsning ved udgangen af 1. klasse Læsning ved udgangen af 3. klasse Folkeskolens afgangsprøve De tosprogede elevers resultater Den naturfaglige blok Drengenes resultater Overgang til ungdomsuddannelse Fravær Medarbejdernes fravær Elevernes fravær Stavnsholtskolens arbejde med egne mål og særlige indsatsområder i skoleårene & Skoleledelsens vurdering af Stavnsholtskolens faglige niveau KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 2

3 FORORD I henhold til bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter er formålet med den årlige kvalitetsrapport at styrke Byrådets mulighed for at varetage dets ansvar for folkeskolen gennem tilvejebringelse af dokumentation om det kommunale skolevæsen. Rapporten skal således give Byrådet grundlag for at tage stilling til det faglige niveau på kommunens folkeskoler og træffe beslutning om opfølgning herpå. Rapporten skal desuden bidrage til at fremme dialogen og systematisere det løbende samarbejde om evaluering og kvalitetsudvikling mellem aktørerne i det kommunale skolevæsen. Endvidere er ambitionen, at kvalitetsrapporterne medvirker til at profilere skolerne gennem beskrivelse egne værdier, kultur og formulering af egne mål for udviklingen. Samtidig skal kvalitetsrapporterne fungere som et ledelses- og udviklingsværktøj indadtil og mellem skolerne. Ambitionen er at bruge kvalitetsrapporten som et dynamisk værktøj til kvalitetsudvikling på de enkelte skoler og til organisatorisk læring mellem skolerne, hvor skolerne skal bruge de kompetencer, erfaringer og muligheder vi har både i og mellem skolerne. I tråd med de tidligere år består denne kvalitetsrapport af tre dele: 1. En hovedrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2. En bilagsdel med de oplysninger som skal gives i henhold til bekendtgørelsen 3. Skolernes egne kvalitetsrapporter Byrådets fokusområder Skolernes arbejde med kvalitetsrapporten styres bl.a. af de fokusområder som blev vedtaget i Byrådet den 21. december 2011 med følgende konkret mål: 1. Læsning ved udgangen af 1. og 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse 2. Faglig læsning At der udvikles og afprøves et redskab til vurdering af faglig læsning som dokumenterer hvilke indsatsforbedringer, der skabes. Måleredskabet udvikles mellem læsekonsulent og læsevejlederne. Måleredskaberne forventes udarbejdet og afprøvet i det kommende skoleår 2012/ Folkeskolens afgangsprøve Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drenge i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe. Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes elever er, at alle elever gennemfører folkeskolens afgangsprøve. Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Der opstilles måltal for antallet af elever som gennemfører 1. år på en ungdomsuddannelse og antal årige, som enten er i gang eller har gennemført en ungdomsuddannelse. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 3

4 4. Fravær Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær til under 4,5%. Skolerne redegør i deres egen rapport for de mål, der vedrører skolen. Endvidere er der for skoleårene & indarbejdet en målsætning om at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene. Aftalestyringen Økonomiudvalget godkendte på deres møde den 23. november 2011 konceptet for aftalestyring i Furesø Kommune. I henhold til konceptet er der opstillet konkrete effektmål på Børne- og Skoleudvalgets område. Udgangspunktet for de fastsatte effektmål i de enkelte aftaler er, at der skal være et synligt og tydeligt gennemslag mellem den overordnede politiske vision for Furesø, målene i de politikker som Byrådet vedtager og målene i de konkrete aftaler mellem direktion og de enkelte centerchefer. De enkelte aftaler og effektmål rummer ikke alt, hvad centret og de enkelte skoler arbejder med, men specificerer på en række prioriterede områder, hvor centeret og skolerne skal bidrage til og understøtte opfyldelse af kommunens fælles overordnede mål i vision og politikker. Effektmålene beskriver en række ønskede samfundsmæssige effekter, hvor den enkelte skoles indsats bidrager til opfyldelse. Målene er: 1. Overgange mellem dagtilbud/skole Det er formålet med klart beskrevne overgange mellem dagtilbud og skole, at det skal sikres at færre forældre søger skoleudsættelse for deres børn, og at antallet af omgængere reduceres. Det er målsætningen, at der udvikles et mere uddybende mål for faglig kvalitet indenfor dagtilbudsområdet. Mål i forbindelse hermed indarbejdes, når projektet er afsluttet. 2. Inklusion. Dagtilbud/Skole i samarbejde med Børn og Familie Det er målsætningen at der gennem udvikling af udfordrende og varierede læringsmiljøer kan opbygges et antal lokale tilbud, som kan medvirke til en reduktion af elever i udskilte foranstaltninger. Det er målsætningen, at antallet af børn fra Furesø Kommune i udskilte tilbud i andre kommuner reduceres 3. Indsats i forhold til de tosprogede Center for Dagtilbud og Skole vil styrke fokus på de tosprogede børn og unge med henblik på, at de opnår bedre vilkår for, at de kan indgå og agere aktivt i det danske samfund, og at de derved opnår bedre vilkår for at gennemføre en ungdomsuddannelse og senere en erhvervsuddannelse. Integration i uddannelse og arbejdsmarked er en væsentlig forudsætning at kunne blive aktive samfundsborgere. Der tænkes i iværksættelse af kompetenceudvikling af medarbejdergrupper, på styrkelse af samarbejdet med tosprogede familier ud fra en behovsvurdering og på en styrkelse af de tosprogede elevers faglige resultater. 4. Overgang til ungdomsuddannelser Furesø Kommune har en relativ høj frekvens af elever, som efter afsluttet skolegang går i gang med en ungdoms uddannelse. Center for Dagtilbud og Skole vil sikre, at flere elever end i skoleåret 2010/ 2011 fremover vil gå i gang med en ungdomsuddannelse, og at flere elever gennemfører første år på den valgte ungdomsuddannelse. CDS vil via samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning og derigennem med ungdomsuddannelserne fokusere på styrkelse af elevernes kendskab til ungdomsuddannelserne og til vejledningen i forhold til disse Målene i aftalestyringen er ledende for skolernes arbejde og der redegøres for opfølgningen i kvalitetsrapporten for Furesø Kommunes skolevæsen. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 4

5 SKOLENS INDLEDNING Skolens profil Skolebestyrelsen har udformet nedenstående vision for undervisningen på Stavnsholtskolen: Alle elever på Stavnsholtskolen bruger deres faglighed til at tænke kreativt, innovativt og på tværs af faggrænser. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource. Undervisningen bygger på differentierede arbejdsformer, som tager afsæt i og udvikler elevernes kompetencer. Skolebestyrelsens vision for undervisningen på skolen danner grundlaget for skolens profil, der vægter et tydeligt fagligt fokus i det daglige arbejde. Opbygning af og vægt på høj faglig viden understøttes af tydelige forventninger til alle elever om indlevelse og engagement omkring læringsprocessen. Med høj faglighed forstår vi en systematisk indlæring af færdigheder og kundskaber og en lige så stor opmærksomhed på elevernes evne til at kunne anvende deres viden. Derfor er anvendelse af tværfaglighed og projektarbejdsformer også en central del af undervisningen. Det faglige fokus understøttes af skolens veletablerede og systematiske arbejde med at sikre trivsel for såvel den enkelte som for sammenhængen i de enkelte klasser/årgange og tager afsæt i skolens elevgruppe med en mangfoldighed i social og etnisk baggrund en mangfordighed, som vi anser som en af skolens styrker. Skolens ambition er dermed gennem såvel uddannelse og dannelse at gøre skolens elever til livsduelige mennesker i en mangfoldig og foranderlig verden. Kort præsentation Stavnsholtskolen med adressen, Stavnsholtvej 43, 3520 Farum, ligger i den østlige del af Farum, i gåafstand fra Furesøen og tæt på Stavnsholt gamle landsby omgivet af marker og åbent land. Skolelandbruget ligger 5 minutters gang fra skolen. Skolens nabo er Farum Arena, som betyder, at skolen har endog meget gode og veludstyrede idrætsfaciliteter. Skolen er bygget i èt plan formet som et stort E, med klasselokaler og fællesareler i 3 afdelinger og en langt fløj med faglokaler, personale- og administrationsområder. Skolen har over en treårig periode prioriteret midler til at opdatere klasseområderne i de tre afdelinger. Der er blevet malet på gangarealer og opsat arbejdsborde i fælles arealer til brug for differentieret undervisning. I samme periode er skolens toiletter også blevet renoveret. I sommeren 2012 vil indskolingsafsnittet som det sidste blive ordnet. I skoleåret 2011/12 blev skolens helt nedslidte legeplads til indskolingseleverne udskiftet og fik nye legeredskaber betalt af kommunens legepladspulje. Nu mangler skolen, at de øvrige udendørsarealer for mellemtrin- og udskolingseleverne bliver renoveret ifølge den helhedsplan, der er udarbejdet af kommunen, ligesom FFO ernes legepladser på samme måde får midler til en særdeles tiltrængt renovering. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 5

6 Skolens ledelse og administration består af: Keld Stattau Skoleleder og daglig leder af indskolingsafsnittet Kim Rasmussen Souschef og daglig leder af mellemtrinnet og specialklasserække Jakob Bjerre Afdelingsleder og daglig leder af udskolingen Bodil Lorenzen Administrativ afdelingsleder Dorte Riis Larsen Leder i FFO/ afdeling Pilehuset Michael Kondrup Leder i FFO/ afdeling Blæksprutten I skolens sekretariat sidder Susanne Lyhne, der er ansat i 32 timer /uge og Lene Brydensholdt, der er ansat i 15 timer / uge. Skolen har tilknyttet 2 serviceledere fra Kommunal Ejendomme, John Madsen og Allan Halle. Endelig har skolen fast knyttet psykologer, Karin T. Sørensen og Anja Brems, Sundhedsplejeske, Jytte Rendstorff og Tale-hørekonsulent, Jens Trescow. Øvrigt personale Personalet består derudover af ca 70 lærere og 20 pædagoger. Skolen har ca 705 elever, hvor godt 20 % er fra to-sprogede hjem. Der er 29 almenklasser på skolen 3 klasser på hver årgang undtagen på 4. klassetrin, hvor der er to klasser. Klassekvotienten er ca 23. Af skolens elever går ca. 50 i specialklasser, der er oprettet til børn med generelle indlæringsvanskeligheder. I skoleåret 2012/13 er der oprettet 7 specialklasser. Specialklasseeleverne arbejder i større eller mindre grad sammen med eleverne i almenklasserne Organisering Stavnsholtskolen er organiseret i 3 afdelinger indskoling, mellemtrin og udskoling, der er placeret i hver sine fysiske rammer på skolen. Den enkelte lærer / pædagog har som hovedregel kun timer på et enkelt klassetrin (årgang) og klasserne på årgangen arbejder tæt sammen med henblik på at understøtte både den faglige og sociale udvikling i klasserne. Skolens specialklasser er også placeret i den afdeling, der passer aldersmæssigt og den enkelte klasse indgår i afdelingens fælles pædagogiske arrangementer. Fra skoleåret 2012/13 vil skolen desuden begynde at anvende fleksibel skemalægning for bedre at kunne leve op til målene om øget faglighed, social trivsel og øget inklusiv praksis. Skolen har egen skolefritidsordning ( FFO), der er organiseret i to fysiske lokaliteter: Blæksprutten, der har lokaler på selve skolen og Pilehuset, der har lokaler lige over for skolen. FFO s pædagoger indgår i tæt samarbejde med indskolingsklasserne, således at der er tilknyttet fast pædagog(klassepædagog) til hver klasse. Ud over FFO, som er fritidsordning for langt de fleste skolens elever, er der elever, der efter undervisningen går i det private fritidshjem, Solhøjgård, som skolen også samarbejder med. På mellemtrinnet er der fritidsklubtilbud for skolens elever på den private institution, Furesøgård, som skolen ligeledes samarbejder med. Indsatser og resultater Skolen har over de seneste år stået stærkt i de kommunale læsetest i indskolingsfase. Selv set i forhold til skolens elevsammensætning har skolen i de 3 ud af 4 seneste år levet op til de kommunale målsætninger på læseområdet. For at fastholde dette gode resultat videre op i skoleforløbet, har skolen tilført ressourcer til mellemtrinnets danskundervisning, samt overført de gode erfaringer fra læseløftmetoden i indskolingen til også at være på 4. årgang. Opbygningen af afdelingsstruktur har ikke mindst i udskolingsområdet skabt en betydelig bedre arbejds- og samværskultur blandt eleverne både i forhold til den samlede afdeling, men også i de enkelte klasser. Dette er dog et arbejde, der fortsat skal have særlig fokus. En særlig udfordring for skolen er, at mangfoldigheden i elevgruppe betyder, at karaktergennemsnit ikke helt ligger i niveau med naboskoler med mere homogent sammensatte elevgrupper. Styrken ligger imidlertid i, at alle skolens 9. klasse går videre i en undomsuddannelse, og der er stort set den samme andel elever til de gymnasiale uddannnelser. Stavnsholtskolens styrke ligger dermed i at det lykkes skolen at udfordre alle elevers potentialer, fastholde deres lyst til at uddanne og udvikle sig og dermed løfte alle videre i ungdomsuddannelse, der matcher deres evner og muligheder. Skolen har gode målinger i de trivselsundersøgelser, der udarbejdes og i de tilbagemeldinger, der kommer fra forældre, både via brugeundersøgelserne i partnerskabssamarbejdet og på de årlige møder med klassernes kontaktforældre. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 6

7 FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET SUMO-ANALYSE Nedenstående SUMO analyse fokuser på skolens styrker og udviklingspotentialer i forhold til emnerne: 1) Generel faglig vurdering 2) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3) Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner 4) Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. 5) Undervisningen i dansk som andetsprog Skolen skal endvidere angive, hvilke oplysninger (dokumentation, resultater og evalueringer), som analysen bygger på. SUMO-analyse for Stavnsholtskolen Skoleår: 11/12 Analysen bygger på følgende oplysninger: Generel faglig vurdering Skolens styrker Skolens udviklingspotentialer Skolens ønskede delmål og resultater/effektmål Forøger lærers timertal i bh. ril 4 lekt. Afgangsprøveelever ne præsterer 0,2 karakterpoint bedre i naturfagene. Ved afgangsprøverne præsterer eleverne 0,2 karakterpoint bedre i færdighedsregning og matematisk problemløsning. Ved læsetest i 3. klasse har vi 0 elever der er usikre læsere Fast struktureret evalueringssystematik (årlige elevplaner, læse- og matematiktest, 2 årlige elevsamtaler m.v.) Afdelingsopdelt skole, med fagligt specialiserede lærere i afdelingerne og med organiseret model for overgangsordning mellem afdelingerne Årgangsteamstruktur på plads Velbeskrevet og anvendt trivselspolitik Etableret trådløst It-netværk Projektarbejdsformen er en integreret arbejdsform i udskolingen. Resultaterne i den obligatoriske projektopgave er meget tilfredsstillende. Udbredt anvendelse af læringsstilmetodikker og klasserumsstrukturer i indskolingsområdet Veletableret og velfungerende LæseLøft systematik i indskolingen og på mellemtrinnet, der har sikret alle elever gode læseresultater i forhold til skolens elevsammensætning. Gode resultater i Undervisnings- MiljøVurderingen Generel god forældreopbakning, bl.a. fra Partnerskabsundersøgelserne og kontaktforældremøder Læringsmiljø i overbygningen der Fastere struktur m.h.t. målfastsættelse af tværfaglige undervisningsforløb på årgangene Brug af fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen på årgangene Modernisering af det fysiske læringsmiljø i indskolingen Udbygge og strukturere samarbejdet mellem lærere og pædagoger i undervisningen i indskolingen, Overgangsordning mellem afdelingerne udbygges i skoleåret 12/13 Fagteam - større systematisering omkring fagteamene i afdelingerne Udbygning af brugen af Interaktive whiteboard tavler på mellemtrinnet og udskolingen, samt udvikling af didaktiske metoder, der integrerer IWB i den daglige undervisning. Systematisk brug af faglig læsning i alle fag på alle årgange Inklusiv praksis fortsat kursustilbud (20 lærere til ADHD kursus næste KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 7

8 understøtter differentierede arbejdsformer Arbejdet med løbende brug af målsætning med eleverne skoleår) FFO videreudvikler lektiehjælpsord-ning til også at have forbyggende karakter ( forforståelse / førfaglige begreber) Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen og elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Evalueringsværktøjer: Der er læse-, stave- og matematiktest i hele skoleforløbet Anvendelsen af nationale tests som evalueringsværktøj. Ledelsesopfølgning på nationale test Handleplan på baggrund af UMV undersøgelsen Opstilling af individuelle mål i forbindelse med elevsamtalerne Evalueringsværktøjer: Indrage resultaterne fra statusanalysen i de enkelte klasser. Brug af målsætning for fagligt og socialt udbytte ved planlægningen af tværfaglige forløb Fokuserede tidsafgrænsede forløb hvor faglærer og holdlærer planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningen i tæt samarbejde, med afsæt i de enkelte elevers læringsforudsætninger. Konkretisering af anvendt undervisnings-differentiering ved hjælp af lokalt kursusforløb i 12/13 Matematik/naturfag, hvor alle lærere der varetager matematik-undervisning i udskolingen skal deltage. Jeg får ofte opgaver, der er for nemme mindskes med 5 procentpoint. Samarbejdet mellem skole og hjem, herunder anvendelse af elevplaner Den specialpædagogiske bistand, herunder holddannelse m.v. Fast systematik og struktur på skole omkring planlægningen af skole-hjem samtaler, elevsamtaler og elevplaner, så der opnås størst mulig sammenhæng i samarbejdet. Uddannet skole-hjemvejleder på Stavnsholtskolen der rådgiver de enkelte lærere/teams i forhold til udvikling af skole-hjem samarbejdet. Etableret struktur til i forhold til hhv. DSA, SPB og AKT gennem et koordinerende kompetence-center, hvor problemstilling afdækkes og indsatsmuligheder koordineres og prioriteres. Læsevejleder- og matematikvejlederordning. Testlærer der sikrer en kvalificeret vurdering af elevens ressourcer. Skabe en fælles systematik omkring kommunikationen mellem skole og hjem via Intra herunder fælles forventninger til brugen af elektroniske ugeplaner, herunder også aktivitetsplaner i FFO erne. Lærerteam, UU-vejleder og skole-hjemvejleder arbejder systematisk på at skabe grundlag for at alle elever gøres parate til at gennemføre ungdomsuddannelse Brug af CD-ord i den almene undervisning Udvikling af brug af undervisningsdifferentiering, som sikrer udfordringer til alle elever i den almene undervisning via brug af faste ressourcelærere i årgangene / afdelingen Brug af holddannelse på tværs af årgangen Alle elever er uddannelsespa-rate ved afslutningen af 9. Klasse på Stavnsholtskolen.. forbedringer i læsetest, nationale test, afgangsprøver KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 8

9 Undervisning i dansk som andetsprog 1 Arbejde med æse- og skriveforhold på mellemtrinnet, med opretholdelse af læseevner og læselyst Læseløft i indskolingen samt på 4. kl.trin. Læsekursus som holddeling på 2. årgang. Konsultativt forum, hvor forebyggende arbejde med elevers problemstillinger afklares med hhv. ledelse, psykolog, sundhedspleje og sagsbehandler fra Rådgivningen. Samarbejdsmøder med deltagelse af ledelse, lærere, forældre, psykolog, FFO/klub og evt. sagsbehandler. Skolekursus tilbud Sprogcenter, hvor elevens problemstillinger afdækkes og indsatsmulighed koordineres og prioriteres Skole/hjemvejlederordning Dansklærer, der skal overtage klassen på mellemtrin (4. klasse) deltager fast i danskmodul i 2. semester i 3. klasse. Her med fokus på læseprocesser, brug af CD - ord Fleksplanlægning på årgangene for at styrke holddannelsesmuligheder og effektivisering af den særlige indsats Projekt med forældrelektie/ læsestøtte og forældrevejledning med de tosprogede forældre i indskolingen, i samarbejde med fritidshjem,. Ressourcelærere til undervisning i Dansk som andetsprog organiserer deres indsats i kortere kursusforløb DSA indsatsen flyttes lærermæssigt ind i årgangsteamene for at styrke sammenhæng med undervisningen Opretter coachordning for tosprogede elever i udskoingen 1 Det er besluttet at tage udgangspunkt i ministeriets definition af tosprogede elever: "Ved tosprogede børn forstås børn, der har et andet modersmål end dansk, og først ved kontakt med det omgivende samfund, eventuelt gennem skolens undervisning, lærer dansk." (fra ministeriets hjemmeside). Definitionen dækker både børn, som kun taler et andet modersmål end dansk, og børn, som mestrer flere sprog, herunder dansk som andetsprog. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 9

10 STAVNSHOLTSKOLENS ARBEJDE MED DE FÆLLESKOMMUNALE MÅL I SKOLEÅRENE & De fælleskommunale mål for skolerne er vedtaget i Børne- og Skoleudvalget og i Byrådet: Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse. Målet for Furesø Kommune, at mindre en 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 3. klasse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok og bringe dem på niveau med resultaterne i Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes og medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes og medarbejdernes fravær. I det følgende redegøre skolen for arbejdet med fælleskommunale mål i skoleårene & KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 10

11 1. LÆSNING VED UDGANGEN AF 1. KLASSE Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere og mere end 90 % af eleverne er sikre læsere ved udgangen af 1. klasse Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Veletableret og velfungerende læseløft ordning 1. og læsekonference systematik i indskolingen, der har sikret skolen gode læseresultater over en årrække. Udbredt brug af læringsstilarbejdsformer, der understøtter en differentieret undervisning. allerede fra børnehaveklasse Overgangsordning med kommende lærer i 1. klasse med fra start af børnehaveklasse Fortsætte den nuværende systematik + opfølgningsformer Opbygge mere fast struktureret lektiestøtteordning i samarbejde med FFO erne knyttet op på den enkelte klasse / klassepædagog Styrkelse af vejledningsindsatsen i forhold til arbejdet med to-sprogede elever Timetallet til lærere i børnehaveklassen forøges fra 3 til 4 lektioner. Børnehaveklassepædagogerne er med til at modtage de nye børnehaveklasseelever fra april og sætte fokus på den første læring/styrke den tidlige indsats i forhold til sproglige kompetencer Udbygge brugen af CD-ord i hele indskolingen Skolen har over de seneste 4 år på nær eet år opfyldt det opstillede mål De løbende læsetests og læsekonferencer vil vise tegn på den retning, læseudviklingen går i de enkelte klasser Ved årlige kommunale læsetest KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 11

12 2. LÆSNING VED UDGANGEN AF 3. KLASSE Målet for Furesø Kommune, at mindre end 5 % af eleverne er usikre læsere (D, F og E læsere) og mere end 90 % af eleverne er sikre læser (A og B læsere) ved udgangen af 3. klasse Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Velstruktureret og velfungerende læseløftordning på 2. klassetrin Fast læsekursusordning på 2. klassetrin med forøget lærerdækning/holddeling Lærer/pædagogsamarbejde, der underbygger differentierede arbejdsformer og læsetræningsmuligheder To-lærerordning i 2- halvår af 3. klasse i danskmodul med inddragelse af kommende lærer fra mellemtrinnet, der sætter fokus på læsetræning og begrebsopbygning Øget fokus på begrebsdannelse hos to-sprogede elever, bl.a. via lektiestøttearbejdet i FFO Skolen har uddannet endnu en læsevejleder for at styrke vejledningen på skolen At der er 4 % usikre læsere ved udgangen af skoleåret 12/13 De løbende læsetests og læsekonferencer vil vise tegn på den retning, læseudviklingen går i de enkelte klasser Ved årlige kommunale læsetest KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 12

13 3. FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVE 3.1. DE TOSPROGEDE ELEVERS RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for de tosprogede elever i forhold til resultaterne for den samlede elevgruppe Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Ved afgangsprøver maj-juni 2011 opnåede skolens et-sprogede elever et gennemsnit på 7,06. Skolens to-sprogede elever opnåede et gennnemsnit på 5,24, svarende til en forskel på 1,82 karakterpoint Igangsat 2 årig udviklingsprojekt med skole-hjemvejleder Oprettet pigegrupper for 2-sprogede Omlagt DSA ressourcelærerindsatsen i kortere mere præcise kursusforløb Opretter coach-ordning for to-sprogede elever i overbygningen Mere fokus på Faglig læsning i forhold til to-sprogede elever DSA som dimension i alle fag DSA dimensionen beskrives i alle årsplaner Lokalt kursus ang. DSA i alle fag den sproglige dimension i fagene, faglige begreber og førfaglige begreber. På 8. årgang placeres holdtimer til løft af to-sprogede elever på en fast skemaposition. Overgang til fleksplanlægning for at styrke holddannelsesmuligheder og effektivisering af den særlige indsats Lokalt kursus oprettet for alle matematik/ Naturfagslærere på mellemtrin og udskoling. Fokus på læringsmål, faglig læsning Dsa indsatsen flyttes lærermæssigt ind i årgangsteamene for at styrke sammenhæng med undervisningen Skole-hjem vejlederfunktion videreføres efter projektperioden Skolen tilmeldes To-sprogs task-forcen Forældrekursus Mit barn har 2 sprog. At eleverne præstere 0,2 karakterpoint bedre i færdighedsregning og matematik problemløsning i ved udgangen af skoleåret 12/13 set i forhold til karaktergennemsnittet over de seneste 3 år. Målet er tydeligt for alle i organisationen differensen mellem et og tosprogede elever vurderes i den løbende evaluering bla. ved de frivillige og obligatoriske nationale test. Differensen mindsket ved karaktergivning i 8-9. klasse. Opgørelse af karaktergennemsnit for to-sprogede sammenholdt med generelt karaktergennemsnit KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 13

14 3.2. DEN NATURFAGLIGE BLOK Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne i den naturfaglige blok (matematik, fysik og kemi, biologi og geografi) og bringe dem på niveau med resultaterne i 2010 Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Ved afgangsprøver maj-juni 2011 opnåede skolens elever et gennemsnit på 6,6 i de naturvidenskabelige fag. Til sammenligning var gennemsnittet i ,9, hvilket betyder, at skolen i den naturvidensakbelige faggruppe prøsterer 0,3 karakterpoint dårligere end i Etableret ressourcelærerordning fra 11/12 Har fra skoleåret 10/11 etableret matematikvejlederfunktion. I ansættelsespolitik haft fokus på ansættelse af læreruddannede med de pågældende fag. Gennemført kursus i faglig læsning i 11/12 for alle faglærere på mellemtrinnet og i udskolingen Opretter i skoleåret 12/13 lokalt kursusforløb i Matematikfaget, hvor alle lærere der varetager matematikundervisning i udskolingen skal deltage. Fokus bl.a. på konkretisering af anvendt undervisnings-differentiering Afgangselever præsterer 0.2 karakterpoint bedre i naturfagene ved udgangen af skoleåret 12/13 Screening af elever ved nationale test og ved standpunktskarakterer. Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Opgørelse af karaktergennemsnit for to-sprogede sammenholdt med generelt karaktergennemsnit KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 14

15 3.3 DRENGENES RESULTATER Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er at forbedre resultaterne ved afgangsprøverne for drengene Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Ved afgangsprøver 2011 præsterede pigerne et gennemsnit på 6,82 og drenge et gennemsnit på 6,65, hvilket svarer til en forskel på 0,17 karakterpoint. Skolen har organisatorisk opbygget en årgangsstruktur, hvor lærerne i hovedreglen er centreret omkring en enkelt årgang. Årgangstanken skal underbygge en øget brug af differentiering vha. bl.a. holddelinger på årgangen, hvor elevernes læringsforudsætninger skal ligge til grundlag for planlægningen af undervisningen, herunder at tilgodese forskelle i piger og drenges læringsforudsætninger. Coach ordning etableret, centreret omkring drenge i udskolingen. Skolen har uddannet en ekstra læsevejleder. Fælles årsplan og planlægning på de enkelte årgange med henblik på, at sikre øget differentiering. Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn - Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Screening af elever ved nationale test og ved standpunktskarakterer. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 15

16 4. OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Målet for Furesø Kommunes elever er, at 98 % af eleverne påbegynder en ungdomsuddannelse Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Der er en velstruktureret vejlednings- og rådgivningsindsats på skolen i samarbejde med UU-vejleder 100% af eleverne fra Stavnsholtskolen påbegynder i dette skoleår en ungdomsuddannelse Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Videreføre gældende ordning nej tæt samarbejde med uddannelses- og erhvervsvejleder for at spotte elever, der evt. har behov for yderligere støtte i uddannelsesvalg og forberedelse hertil Opgørelser fra Ungdommens Uddannelsevejledning KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 16

17 5. FRAVÆR 5.1. MEDARBEJDERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke medarbejdernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe medarbejdernes fravær Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Skolen har i almindelighed gode tilbagemeldinger i skolens UMV Skolen har velbeskrevet Trivselspolitik, der anviser en række gode redskaber ved evt. mistrivsel. Skolen har to veluddannede AKT lærere, der løser både generelle og specifikke problemstillinger i og omkring klasser / elever Skolen har i de seneste 1½-2 år haft dalende sygefravær blandt medarbejderne Fortsætte nuværende indsats videreføres Arbejder frem mod fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse, der bl.a. skal minimere vikaranvendelse ved medarbejderes kendte fravær Igangsætte arbejde med at anvende arbejdsmiljømålinger ud fra begrebet om Social kapital på arbejdspladsen. Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Prioritere opstillet handleplan fra seneste APV Tegn - Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Følge fraværsudviklingen med månedlige opgørelser KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 17

18 5. 2 ELEVERNES FRAVÆR Målet for Furesø Kommunes folkeskoler er, at der er en fokuseret indsats for at styrke elevernes trivsel på skolerne med det formål at øge arbejdsglæden og derigennem nedbringe elevernes fravær Status - Kort redegørelse for skolens hidtidige indsats Tiltag - Kort beskrivelse af de tiltag skolen har/vil iværksætte med henblik på målopfyldelse Skolen har i almindelighed gode tilbagemeldinger i skolens UMV Skolen har velbeskrevet Trivselspolitik, der anviser en række gode redskaber ved evt. mistrivsel. Skolen har to veluddannede AKT lærere, der løser både generelle og specifikke problemstillinger i og omkring klasser / elever Oprettet skolekursus for elever/ forældre Følger systematisk op på elevfravær, der giver anledning til bekymring Fortsætte nuværende indsats Øget fokus på håndhygiejne. Skolen igangsætter projekt i indskoling og med samarbejde med skolen 7. klasser. Delmål - Evt. delmål på vej til at målet er opfyldt? Tegn Elevernes sygefravær nedbringes med mindst 10 % Evaluering - på hvilken måde kan skolen evaluere at målet nås. Opgørelser på elevfraværsopgørelserne KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 18

19 STAVNSHOLTSKOLENS ARBEJDE MED EGNE MÅL OG SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER I SKOLEÅRENE & Skolen har over den seneste 3-4 årige periode gennemført en omfattende skoleudviklingsproces på det organisatoriske område. Dette har betydet, at lærerne i perioden gradvist er blevet fagfordelt med timer, der alene er omkring den enkelte årgang og inden for den enkelte afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling). Hensigten har været at bygge lærernes arbejde omkring den kommunale skolepolitik med de fastsatte kommunale mål omkring faglighed, trivsel og inklusion. Den organisatoriske omlægning er nu fuldt gennemført og fra skoleåret 2012/13 videreudvikles modellen til også at omfatte arbejde med fleksibel planlægning af undervisning. Skoleudviklingsprocessen har været særdeles omfattende og gennemført over en kortere årrække for hurtigst muligt at kunne leve op til de stadig stigende krav til øget faglighed, trivsel og inklusion. Dette valg betyder imidlertid også, at der er markant behov for at forankre de store forandringer, der har været sat i værk over de seneste år. Det vil ske ud fra nedenstående 6 udvalgte målområder, som er skoleledelsens pejlemærker for denne forankring. Arbejdet hermed danner også afsæt for udvikling af en egentlig læringspolitik for Stavnsholtsskolen og sker inden for rammen af skolens vision for god undervisning. Alle elever på Stavnsholtskolen bruger deres faglighed til at tænke kreativt, innovativt og på tværs af faggrænser. Eleverne håndterer og respekterer forskellighed og ser den som en ressource. Undervisningen bygger på differentierede arbejdsformer, som tager afsæt i og udvikler elevernes kompetencer. Differentierede læringsmiljøer Med begrebet differentierede læringsmiljøer menes der, at skolens ansatte arbejder målrettet på at skabe rammer for undervisningen, der giver de bedste forudsætninger for læring hos den enkelte elev. Dette praktiseres bla. ved: Holddelinger på årgangen. Elever deles op efter forskellige kriterier. Et eksempel kan være et matematikforløb på x- årgang, hvor der i en periode er en holddeling hvor elever med meget stærke kompetencer i matematik arbejder på et hold. Det kan også være forløb, hvor man kønsopdeler elever i en periode for dermed at understøtte, at metoderne matcher eleverne læringsforudsætninger. Dansk Som Andetsprog (DSA) integreres i den daglige undervisning. På hver årgang er der en DSA koordinerende lærer, der sammen med teamet sikrer, at alle to-sprogede elever understøttes i deres læringsforløb. Skolens fleksible skemamodel understøtter en tænkning, hvor det er indholdet i undervisnigen der er styrende for skemalægningen. Det betyder, at skemaerne varierer alt efter teamets didaktiske og metodiske overvejelser som skal afspejles i skemaerne. Teamet varierer i didaktiske tilgange og arbejder målrettet på at synliggøre mål for undervisningsforløbene. Alle elever skal vide, hvad målet med undervisningen er, og derigennem give dem indsigt i og indflydelse på egen læring. Kreativitet og innovation Innovation og Kreativitet er bærende for vores tilgang til undervisning på skolen. Begreberne understøtter et fokus på, at elevernes færdigheder skal kunne bruges til problemløsning. Det er ikke nok, at være kompetent til f.eks. færdighedsregning disse færdigheder skal kunne sættes i spil i konkret problemløsning. Kreativitet og innovation er ikke samme ord. Innovative løsninger er karakteriseret ved, at de er betinget af nye idéer og er implementérbare. Det er netop på implementeringområdet at innovation adskiller sig fra kreativitet. Vi kan godt være kreative, men det er kun når kreativiteten kan omsættes til konkrete forandringer og nye løsningsmodeller at vi kan kalde det innovation. Kreativitet og innovation skal sættes i spil i strukturerede differentierede læringsmiljøer. Når vi i højere grad arbejder på tværs af klasser stiller det markante krav til øget fokusering på tydelighed og strukturering. Der skal være tydelig klasseledelse og klare forventninger elev-elev og lærer-elev. Denne tydelighed og klare forventningsafstemning resulterer i en frigivelse af energi hos eleven. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 19

20 I udskolingen arbejdes der med kompetencefag, hvor alle eleverne bliver undervist i fag der afviger fra de normale fag. (Det er fag, så som turbohold i engelsk, Sund kost, IT/Medier, Friluftliv, Design, Studieforberedende kursus). Kompetencefagene skal underbygge en satsning på at udvikle elevernes innovationskompetence. Motion og Sund kost med fokus i indskolingen. Indskolingen arbejder fokuseret med elevernes sundhed og har et øget fokus på bevægelse. Det sker udfra en viden om, at elevernes kostvaner og almene sundhed er afgørende faktorer for elevernes muligheder for at udvikle sig læringsmæssigt. Det er målsætningen, at dette tiltag samlet set skal være med til at underbygge, at vi som skole arbejder mod den fælles vision. Inkluderende fællesskaber Vi skriver i visionen at eleverne skal kunne håndtere og respektere forskellighed og se den som en ressource. Der tages afsæt i danmarks evalueringsinstituts (EVA s) definition af inklusion: Deltagelse i læringsfællesskabet vil sige at eleven befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine klassekammerater, og at eleven derudover har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet Vi vil have inkluderende og lærende fællesskaber på skolen. Det betyder, at elever i faglige og sociale problemer skal være en del af fællesskabet i klassen, på årgangen, i afdelingen og i skolen som helhed. På den anden side betyder inklusion også, at elever med meget stærke faglige og sociale forudsætninger skal være aktive deltagere i fællesskaber og skal have udfordret udfra deres læringsforudsætninger. Stavnsholtskolen har en trivselspolitik der er rammesættende for arbejdet med trivsel på skolen. En god og stærk trivsel er grundlag for øget grad af inklusion. Stavnsholtskolen søger at skabe så gode overgange som muligt. Der er fast model for overlevering af viden om eleverne til modtagende lærere. Det forventes, at skolens forældre støtter op om den overordnede inkluderende linie. Det betyder, at der er en forventning om, at alle forældre deltager i skole-hjem samarbejdet og indgår i dialog med skolen om inklusion. I relation til skole-hjemsamarbedjet bruger vi begrebet Det inkluderende skole-hjemsamarbejde. Det betyder kort sagt, at alle forældre skal være aktive deltage i skole-hjemsamarbejdet. Skolen har en skole-hjemvejleder der rådgiver medarbejdere i forhold til at skabe inkluderende skole-hjemsamarbejde. Systematisk evaluering På Stavnsholtskolen arbejder vi ud fra en fast evalueringsstruktur. Det betyder, at evalueringen af alle elever på de enkelte årgange er understøttet af en fælles evalueringssystematik. * Nationale test *Elevsamtaler *Elevplaner *Læsetest *Matematiktest *Trivsel Ud over de formaliserede tests, arbejdes der med en løbende evaluering i de enkelte fag. Denne løbende evaluering skaber grundlag for tilrettelæggelse af undervisningen udfra elevernes læringsforudsætninger. Tydelig målsætning: Et vigtigt grundlag for at kunne foretage systematiske evalueringer er en meget synlig målsætning i alle undervisningsforløb. Det skal være klart for alle elever, hvad målene med undervisningen er. Denne synlighed skaber stærkere fokus på, hvor den enkelte elev skal forbedre sig. Der arbejdes mod en stor variation i evalueringsmetoder. Stavnsholtskolens medarbejdere arbejder målrettet på at skabe grundlag for resultatorinetrede tilbagemeldinger til eleverne i forhold til deres præstationer. Globalt udsyn Vi arbejder i de enkelte fag med at ruste eleverne til at kunne navigere i et globalt samfund. Vi arbejder med interkulturel forståelse og ønsker gennem et globalt fokus i undervisningen at udvikle elevernes selvforståelse. Via sprogfagene skal eleverne udvikle sproglige kompetencer til at kunne kommunikere på tværs af sproggrænser. Eleverne skal gennem skoleforløbet udvikle en forståelse af kulturelle forskelligheder og gennem denne forståelse blive i stand til at kommunikere intelligent med en i kommunikationen indlejret forståelse af andre kulturers kompleksitet. Digitaliserede læringsrum IT er en del af undervisningen i alle fag. Skolens elever har mulighed for at benytte egen kendte computer, smartphone, tablet på skolens trådløse netværk. Stavnsholtskolen har en stærk hardware infrastruktur og investerer løbende på IT fronten (hardware og software) Stavnsholtskolen kommunikerer digitalt med forældrene og eleverne via integreret IT pakke som kæder Skoledel, FFO, forældre og elever sammen. Skolen arbejder efter digitaliserede differentierede læringsrum. IT skal ikke være et element, man bliver undervist i. Det skal være en tilgang til læring, hvor IT er en implementeret del af undervisningen. Alle klasser i udskolingen har enten Interactive Smartboards eller projektorer i klassen. Hver afdeling har egne bærbare, som klasserne bruger på skift. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 20

21 Derudover er der fokus på, hvordan elevernes egne smartphones og tablets kan bruges aktivt i den daglige undervisning. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 21

22 SKOLELEDELSENS VURDERING AF STAVNSHOLTSKOLENS FAGLIGE NIVEAU Skolens resultater på afgangsprøver og i de nationaletest ligger overordnet set inden for rammerne af det forventelige ud fra skolens elevsammensætning. Ca. 80 % af eleverne scorer generelt meget fint, men resultaterne for skolens to-sprogede elever er ikke tilfredsstillende. På matematikområdet synes en vigende tendens i resultaterne. Det sættes der fokus på i indeværende skoleår. Skolen har stabilt over en årrække ligget godt i læsetestene undtaget sidste års 3. klassetrin. Her følges op med særlig indsats over for en gruppe meget svage læsere, der har påvirket resultatet. Vedr. trivsel og fravær viser skolens APV(ArbejdsPladsVurdering), at der generelt er god tilfredshed og på de områder, hvor der ønskes ændringer/ forbedringer er der udarabejdet konkrete handlingsplaner. De generelt gode tilbagemeldinger på APV en er meget tilfredsstillende i en periode, hvor der har været gennemført endog meget store og grundlæggende forandringsforløb for medarbejderne. Partnerskabsundersøgelsen, som skolen også indgår i, giver heller ikke ikke anledning til løftede øjenbryn. Over den periode de årlige undersøgelser er gennemført ( ) kan eksempelvis ses positiv fremgang på områderne glad for at gå i skole, tilfredshed med læreren, ro i klasserne tryghed. Et område, der fortsat skal arbejdes med elevernes oplevelse af, at de for ofte får for nemme opgaver. Skolens UMV(UndervisningsMiljøVurdering) i forhold til elevtrivsel viser udmærket tilbagemeldinger. Elevfravær må gerne falde, men ligger dog nogenlunde som naboskolernes. Personalefravær er en smule over gennemsnit for kommunen, men er påvirket af større langtidsfavær end tidligere år. Det er endelig tilfredsstillende, at alle skolens 9. klasses elever går videre i en ungdomsuddannelse og heraf går stort set den samme andel af eleverne, som fra kommunens øvrige skoler, videre i de gymnasiale uddannelser. Skolen har, som beskrevet i afsnittet Skolens indledning over en 3-4 årig periode gennemgået en ganske betydelig forandringsproces med fokus på at få specialiseret skolens lærere omkring afdelinger, men frem for alt i team omkring den enkelte årgange. Dermed er der dannet et organisatiorisk grundlag for, at der i langt højere grad end tidligere kan arbejdes systematisk med samlet undervisningsplanlægning, holddannelse og ikke mindst den nødvendige løbende vurdering og evaluering af undervisningens resultater. Skolens ledelse ser tydelige tegn på at dette arbejde nu styrkes i teamene. KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 22

23 [overskrift] [Tekst] Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: [Antal] Udgivet: [Dato] Redaktion: [Navn] Foto: [Navn] KVALITETSRAPPORT STAVNSHOLTSKOLEN 23