Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør.
|
|
- Claus Dalgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Standard 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Dato for revision: 1. december 2018 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen, PJ,LGA Godkendt af: Ledelsesgruppen Formål: At sikre gode rammer for opsporing og behandling af patienter med diabetes type 2 i Lægecenter Korsør. Hvem gælder dokumentet for: Alle ansatte i Lægecenter Korsør. Diagnosticering: Vi vil: opdage diabetes og øget risiko for diabetes/hjerte-karsygdom så tidligt som muligt. Formålet er: at minimere patienternes risiko for at få symptomgivende diabetes/hjertekarsygdom. Sygeplejersker, læger og bioanalytiker har alle medansvar for at opspore diabetespatienter og kender til hvilke patienter, der har øget risiko for udvikling af diabetes og tilbyde disse en undersøgelse og forebyggelseskonsultation i henhold til DSAMs vejledning. Der bookes en tid hos bioanalytiker og samtidig en tid hos lægen til svar en uge efter. Der skal som minimum udover HbA1c også foreligge vægt, højde, rygestatus, lipidtal, EKG og hjemmeblodtryks-målinger inden forebyggelseskonsultationen hos lægen. Hos patienter med alkoholisme, jern- og B12-mangel, nyreinsufficiens, hæmoglobinopatier, hæmatologiske sygdomme, der påvirker
2 erythrocytternes levetid bruges faste plasma-glucose og ikke HbA1c diagnostisk. Hos gravide bruges OGGT som diagnostisk prøve for diabetes iht. risikovurdering ved 1. graviditetsundersøgelse jvf. DSAMs vejledning. Til forebyggelseskonsultationen vurderer lægen, om der er tale om en patient med diabetes, høj risiko for udvikling af diabetes, høj risiko for udvikling af hjerte-kar sygdom eller lav risiko for udvikling af diabetes eller hjerte-karsygdom. For patienter der ikke har diabetes laves en individuel vurdering af, hvor lang tid der skal gå inden de tilbydes ny undersøgelse. Der aftales tider til eventuel medicinsk behandling af risikofaktorer og/eller der gives henvisning til relevante kommunale livsstilstilbud. Patienter med diabetes tilbydes startpakken. Diabetes startpakke: Tid hos læge med henblik på målsætningsarbejde Fælleskonsultation med teamsygeplejerske med henblik på gennemgang af status for indsatsområder og planlægning af individuelt forløb indtil årskontrol, der sigter på målopfyldelse. Tilbud om henvisning til kommunale rehabiliterings-tilbud. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Forløb ved kendt diabetes: Vi vil: tilbyde bedst mulig risikoreduktion og/eller behandling af eksisterende komplikationer, Formålet er: at minimere risiko for forværring og bedre livskvaliteten for patienten. Årskontrol udføres af lægen (den læge, der har ansvaret for den pågældende ) Årskontrol udføres enten:
3 I den måned, hvor patienten har fødselsdag Udføres fortløbende efter behov og mulighed Udføres alle i samme måned (f.eks. oktober, hvor der samtidig gives influenzavaccination) Til årskontrol arbejdes der med at motivere patienten til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. Undtagelser: Evt. tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, evt. opfølgende blodprøver hos bioanalytiker. antal konsultationer hos team-sygeplejersken Evt. henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Hvis der er psykosociale problemstillinger, co-morbiditet eller barrierer der skal arbejdes med før målsætningsarbejdet og yderligere behandling giver mening, aftales kontroltider med en hyppighed, der sikrer at en evt. forværring opdages hurtigt. Hvis patienten allerede har opnået mål så tæt på det optimale som muligt, fastsætter lægen i samarbejde med patienten tidspunktet for næste årskontrol og antallet af evt. mellemliggende kontroller hos teamsygeplejersken ( kons, telefon,mail). Målet er at fange en forværring f.eks. i hyperglykæmien p.g.a aftagende betacelledysfunktion. Nogle patienter - f.eks. yngre, der har fået lavet gastric bypass og som derfor har fået normale værdier, kan det være relevant kun at se hvert andet år til en statuskontrol.
4 Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i laboratoriekortet i journalen under diabetes -fanen og under årskontol med værdien 0120 og initialer. Evt. ændring af dosis/ny-ordinering af medicin noteres under den værdi i lab. skema, som har givet anledning til ordinationen af hensyn til historik og overblik. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Kvalitetssikring: Vi vil: Fange utilsigtet suboptimal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere patienter, der får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak-e rapporter er relevante: Patienter med risiko for udvikling af diabetes og hjertekarsygdomme Diabetesrapporten CVD rapporten Der afsættes løbende tid (2-4 timer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen. Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne, sætter mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering. Ansvarligt praksispersonale i samarbejde med den lægelige tovholder har følgende opgaver: Indkalde:
5 Kvinder med tidligere svangerskabsdiabetes og patienter med høj risiko for diabetes min. hvert 3. år. Patienter, der er udeblevet fra årskontrol Patienter, der mangler at blive undersøgt for mikro-albuminuri eller få gentaget prøven ved forhøjet værdi Udpege risikopatienter, der konfereres med ansvarlige team: Pt. med høje enkeltstående værdier og eller stigende værdier Er værdien gentaget? Har patienten fået sat ambitiøse mål for indsatsen? Patienter med mikro-albuminuri, som ikke er i ace-hæmmer bh eller angiotensin2hæmmer bh. Er værdien gentaget? Er der plan for at værdien gentages hver 3. måned? Har patienten fået sat ambitiøse mål for indsatsen med hensyn til LDL? Er patienten i relevant lipidsænkende behandling og blodpropforebyggende behandling (magnyl)? Er der en god grund til at patienten ikke er i ace-hæmmer /angiotensinhæmmer behandling? Patienter med eksisterende komplikationer, der ikke har været til årskontrol. Hvilke barrierer for fremmøde? Får de fornyet medicin med jævne mellemrum? Giver komplikationerne anledning til at overveje henvisning til specialist? Har patienten været til øjenlæge og fodterapeut? Er komplikationerne søgt optimalt behandlet? Patienter med blodtryk over 150 systolisk eller LDL over 4, som samtidig er rygere.
6 Barrierer for mere ambitiøse mål? Er der taget stilling til evt. magnyl behandling? Kender patienten til deres risiko for CVD? Er der eksisterende tegn på komplikationer? Er der taget EKG og er der indikation for kardiologisk vurdering/ekko? Patienter med kendt iskæmisk hjertesygdom, der ikke får antitrombotisk behandling Er det tilsigtet - hvis ja, skal det så revurderes? Er det utilsigtet - hvis ja, er der basis for at se det som en UTH? Har patienten fravalgt behandlingen? Referencer: DSAM klinisk vejledning Diabetes Type 2 Antal aftalte konsultationer det næste år vedrørende: Årskontrol for udgået af hjemmeblodtryksmåling, laboratorieprøver (mikroalbuminuri, HbA1c, kolesteroltal, B12, væsketal, TSH, levertal, hvis statinbehandling), EKG Inden næste årskontrol evt. tid til: Årskontrol ved fodterapeut/ fodundersøgelse her /+/- perifert tryk. Almindelige diabeteskonsultationer: * om 3 mdr., for udgået af lab (HbA1c) og hjemmeblodtryksmåling * om ½ år, for udgået af lab (HbA1c) og hjemmeblodtryksmåling * om 9 mdr. for udgået af lab (HbA1c) + Vægt og hjemmeblodtryksmåling
7 Konsultationer vedrørende medicinsk behandling.: For høje BT-værdier: For høje kolesteroltal: For høje/lave blodsukkerværdier: Medicingennemgang/medicinafstemning. Rådgivning vedrørende: tobak, kost, vægttab, motion, kolesterolsænkende kost: Husk at notere mål (mine/lægens) for perioden indtil næste årskontrol vedrørende: Tobak: Vægt/livvidde: Motion: kolesterol, LDL: BT: Hba1c: Livskvalitet: Målsætningsarbejdet udskydes fordi: Henvisning vedrørende: Ambulatorie-tilbud vedrørende diabetes: Kommunalt tilbud vedrørende diabetes: Udredning hjertesymptomer: Næste gang skal vi også tale om (min dagsorden): Standard KOL
8 Dokumentnavn: Procedure for håndtering af patienter med KOL i Lægecenter Korsør Dato for ikrafttrædelse: 1. december 2015 Ansvarlig for dokumentet: Berit Lassen Godkendt af: Ledelsesgruppen Formål: At sikre gode rammer for opsporing og behandling af KOL-patienter i Lægecenter Korsør Hvem gælder dokumentet for: Alle ansatte i Lægecenter Korsør. Diagnosticering: Vi vil: opdage KOL og øget risiko for KOL så tidligt som muligt. Formålet er: at minimere patientens risiko for nedsat funktionsniveau og nedsat livskvalitet på grund af KOL. Opsporing af KOL: Læger og personalet kender til de opdaterede GOLD-guidelines, som beskrevet i RADS-guidelines. Tilbud om spirometri gives til patienter med symptomer fra lunger/luftveje: Patienter over 35 år og som ryger Eks-rygere Patienter, der har andre risikofaktorer for udvikling af KOL Patienter over 35 år, der er ansat i risikoerhverv og har et eller flere lungesymptomer tilbydes lungefunktionsundersøgelse og en vurdering af, om arbejdet er en betydende faktor for udvikling af KOL. I givet fald overvejes henvisning til Arbejds- og Miljømedicinsk klinik samt anmeldelse til Arbejdstilsynet. OBS: Patienter over 35 år, som enten ryger eller er ansat i risikoerhverv, og hvor spirometri ikke har givet holdepunkter for KOL, tilbydes spirometri med højst 2 års interval med henblik på at få stillet en evt. KOL-diagnose så tidlig som muligt. Sygeplejersker, læger og bioanalytiker har alle medansvar for at opspore KOL-patienter og kender til hvilke patienter, der har øget risiko for
9 udvikling af KOL. Disse patienter skal tilbydes en spirometri-undersøgelse (inkl. reversibilitetstest med bronkodilatator) og dernæst en forebyggelseskonsultation hos en læge. Spirometri-undersøgelsen foretages af en sygeplejerske, der giver en foreløbig diagnose og anbefaler evt. rygestop. Sygeplejerskerne er uddannet rygestopinstruktører. Resultatet analyseres og ved mistanke om KOL sikres diagnosen evt. via glukokortikoid reversibilitetstest i stabil fase: KOL diagnosen: FEV1/FVC < 0,70 og astma udelukket. Det er altid lægen, der stiller den andelige diagnose. Der kodes med ICPC for KOL i journalen (R95) KOL startpakke: Tid hos læge med henblik på målsætningsarbejde. Tilbud om henvisning til kommunal KOL -skole/rehabiliterings-tilbud Tilbud om tid hos sygeplejerske til støtte til egenomsorgskapacitet /rygestop/vægtøgning/i instruktion inhalationsteknik Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Forløb ved kendt KOL: Vi vil: tilbyde bedst mulig risikoreduktion og/eller behandling af eksisterende komplikationer. Formålet er: at minimere risiko for forværring og bedre livskvaliteten for patienten. Årskontrol udføres enten: I den måned, hvor patienten har fødselsdag Udføres fortløbende efter behov og mulighed
10 Udføres alle i samme måned (f.eks. oktober, hvor der samtidig gives influenzavaccination) NB- det kan være uhensigtsmæssig at have årskontrol i vinterperioden hos patienter med mange excaserbationer, dels på grund af smitterisiko i klinikken og dels på grund af risikoen for suboptimal spirometri. Til årskontrol revurderes GOLD er patienten i uændret gruppe? Der arbejdes der med at motivere patienten til at fastlægge så ambitiøse mål som muligt og lægge en plan for behandling og opfølgning. Medicingennemgang passer medicin til GOLD status? Eventuelle tider til opstart/optitrering af medicinsk behandling, henvisning DXA scanning mm antal konsultationer hos sygeplejersken f.eks. oplæring i korrekt inhalationsteknik, støtte til egenomsorgskapacitet /rygestop/vægtøgning. Evt. henvisning til tilbud i kommune eller til speciallæger/sygehusambulatorier. Vi opfatter sygeplejerskerne i kommunen som en del af teamet og henviser patienten med mange excaserbationer til pulsoxymeter-projekt og tilbyder alle patienter med dårligt funktionsniveau henvisning til KOL-sygeplejerske og telemetriprojekt. Især hvis de af funktionsmæssige årsager har svært ved at komme i praksis. Undtagelser: Hvis der er psykosociale problemstillinger, co-morbiditet eller barrierer der skal arbejdes med før målsætningsarbejdet og yderligere behandling giver mening, aftales kontroltider med en hyppighed, der sikrer at en evt. forværring opdages hurtigt. Hvis patienten allerede har opnået mål så tæt på det optimale som muligt, fastsætter lægen i samarbejde med pt. tidspunktet for næste årskontrol og
11 antallet af evt. mellemliggende kontroller hos teamsygeplejersken(konsultation, telefon eller ). Frase vedr. årskontrol/statuskontrol kopieres ind og tilrettes i laboratoriekortet under KOL under årskontrol med værdien 0120 og initialer. Evt. ændring af dosis/ny-ordinering af medicin noteres under den værdi i laboratorieskemaet, som har givet anledning til ordinationen af hensyn til historik og overblik. Pop-up udfyldes. Patienten medgives en kopi af egne data, plan og mål og får en tid til næste konsultation. Kvalitetssikring: Vi vil: Opfange utilsigtet suboptimal behandlingskvalitet og forløb med fokus på de sårbare. Formålet er: Flere patienter får minimeret deres risiko for sygdom og symptomer og får øget antal leveår med livskvalitet. Følgende Dak-e rapporter er relevante: Diabetesrapporten KOL rapporten Astma rapporten Der afsættes løbende tid (2-4 timer) som led i årshjul 2 gange om året i kalenderen. Mindst en gang om året ser klinikken samlet på kvaliteten af diabetesbehandlingen og kontrollerne sætter mål for kvaliteten og lægger plan for målopfyldelse og evaluering.
12 Ansvarligt praksispersonale i samarbejde med den lægelige tovholder har følgende opgaver: Indkalde Patienter, der ikke opfylder kriterierne for KOL(Tiffaus index over 70%) Patienter, der er udeblevet fra årskontrol Patienter, der mangler at få udelukket en astma Patienter, der ikke får lama/laba og er B-D Udpege risikopatienter, der konfereres med ansvarlige team. Er LFU gentaget? Er medicin optimeret? Co-morbiditet? Patienter med MRC 3-5 og FEV1% over 50% - det vil sige dårligt funktionsniveau og relativ god lungefunktion Er der eksisterende co-morbiditet i form af hjertesvigt - er behandlingen optimeret? Hvis nej, overvej om der er ikke erkendt hjertesvigt Overvej om depression kan medvirke til oplevelsen af dårlig funktionsniveau. Skal patienten henvises til rehabilitering? KOL-ambulatorium? Kardiologisk vurdering (ekko) Patienter med FEV1/FVC over 70% Genovervej diagnosen Astma? Er diagnosen KOL stillet i forbindelse med en infektion?
13 Overvej ny lungefunktion efter inhalationssteroid i max dosis i 6 uger og/eller diagnostiske peakflow-registreringer hjemme. Patienter i Gold status A i inhalations steroidbehandling Hvornår er der sidst lavet medicingennemgang og LFU? Overvej om patienten kan have astma Overvej seponeringsforsøg - LFU før og 6 uger efter seponering. Patienter i Gold status C og FEV1 over 50% ( patienter med mange excaserbationer og relativ god lungefunktion og lav MRC) Kan patienten have både astma og KOL? Er patienten optimeret med langtidsvirkende bronkodilatatorer og inhalationssteroid? Er patienten tilbudt rehabilitering? Årskontrol KOL: Goldstatus (KOL sværhedsgrad, MRC se lab ) Behov for ilt? Antal konsultationer det næste år vedrørende: Kontrol LFU hos sygeplejerske antal gange: Kontrol inhalationsteknik: Årskontrol for ud gået af LFU hos teamsygeplejerske, saturationsmåling, højde og vægt, eventuelt lab.(hæmoglobin, kolesteroltal, hba1c, væsketal)
14 Medicingennemgang/medicinafstemning. Co-morbiditet: antal konsultationer vedrørende: For høje BT-værdier: For høje kolesteroltal: Diabetes: Hjertekar-sygdom: Følgesygdomme: Depression/ social isolation Osteoporose - D-vitamin? DEXA scanning? Kalktilskud Underernæring; Behov for kosttilskud/energidrik? Cor pulmonale Hvor mange exacerbationer indenfor det seneste år? Behov for recept til selvbehandling antibiotika og prednisolon. Søvnapnø? Rådgivning kost, tobak, vægt, motion, kolesterolsænkende kost, sekretforebyggelse med pep-fløjte. Inden næste årskontrol: +/- ekg +/- influenzavaccination+/- pneumococvaccination Henvisning vedrørende: KOL ambulatorium Pulsoxymeterprojekt/rehab. kommunen/telemedicinprojekt/diætist Udredning co-morbiditet/følgesygdomme: Mål indtil næste årskontrol:
15 Tobak: Motion/fysisk træning: Kost/Vægt: Målsætningsarbejde udskudt fordi: Næste gang skal vi tale om:
Patient fordeling. 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter. Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7.
Patient fordeling 140 patienter med diagnosekode R95 ud af 4800 patienter Mild KOL: 33 Moderat KOL: 62 Svær KOL: 38 Meget svær KOL: 7 Opsporing af KOL patienterne Hvor er rygerne? Hvordan får vi fat i
Læs mereKOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008
KOL I Almen praksis Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL almen praksis opgave Forudsætninger: viden struktur tid vilje Rune Pallesen,
Læs mereSTORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE
STORE PRAKSISDAG 2019 KOL FOR PRAKSISPERSONALE Konsultationssygeplejerske Lisa Piontek Store Praksisdag d. 31. januar 2019 Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg siden 2006 KOL i Danmark En af
Læs mereRUNDT OM KOL KLYNGEMØDE
RUNDT OM KOL KLYNGEMØDE PROGRAM 16.00: Introduktion 16.10: KOL-rehabilitering 16.50: Lungefunktions undersøgelser 17.30-17.45 Pause 17.45: Forløbsydelsen 18.15 Inhalationssteroid 18.45: Evaluering med
Læs mereKOL Organisation i Almen praksis. Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl
KOL Organisation i Almen praksis Rune Pallesen Praktiserende læge i Oksbøl Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er almen praksis opgave? Rune Pallesen, Lægerne i Oksbøl 2008 KOL Hvad er svært
Læs mereKlinikpersonalets arbejde med Datafangst
Klinikpersonalets arbejde med Datafangst Af Berit Lassen, praktiserende læge, Korsør I almen praksis har vi travlt. Opgaverne står i kø, og det efterlader os ofte med en følelse af, at den rækkefølge,
Læs mereKOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl?
KOL forløb Hvordan organiserer vi det i Oksbøl? 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 1: Alle kontakter skal have påført diagnose 2: Veluddannede sygeplejersker 1: Alle kontakter skal have påført
Læs mereKOL i Almen Praksis. Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne
KOL i Almen Praksis Det tværsektorielle samarbejde set med en praktiserende læges øjne Lidt om mig Rune Ahrensberg Praktiserende læge i Sorø Kvalitets- og efteruddannelseskonsulent i Region Sjælland Lægehuset
Læs mereTidlig opsporing af KOL
Tidlig opsporing af KOL Tidlig opsporing af KOL sygdommen er afgørende Opsporing sker som et samarbejde påtværs af faggrupper i praksis Opslag i venteværelset eller påskærm til at fange opmærksomheden,
Læs mereRisikovurdering og profylakse
Risikovurdering og profylakse Specialeuddannelsen 19. april 2016 Korsør Strand sommer 2015 13/04/16 Berit Lassen LC-K Riskovurdering og profylakse: Mål 5, PaBenten med kronisk sygdom. Metabolisk syndrom:
Læs mereMedComs kronikerprojekt
MedComs kronikerprojekt Understøttelse af forløbsprogrammer. Fælles Kroniker Data Introduktion og Datasæt for sygdomme I testperioden Ålborg 19.3.2012 sjj@medcom.dk Arbejdsplan Version 0 udvikles til Version
Læs mereDatafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling
Datafangst for hele praksis - inspiration til kvalitetsudvikling Praktiserende læge Henrik Krabbe Laustrup Sygeplejerske Anne Knudsen Lægesekretær / Farmakonom Mai-Britt Sølvhviid Lægerne JB Winsløws Vej,
Læs mereKOL FOR PRAKSISPERSONALE
KOL FOR PRAKSISPERSONALE Sygeplejerske Lisa Piontek Lisa Piontek Ansat i almen lægepraksis i Søborg i 12 år Ingen interessekonflikter Program Definition Udredning (anamnese, spirometri) Klassifikation
Læs mereN O TAT. Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud
N O TAT Information om IT-understøttet arbejdsgang ved lægevisiteret kommunale sundhedstilbud Formål KL har i samarbejde med PLO, DSAM, Sundhedsstyrelsen og Sundhed.dk. udarbejdet forslag til en IT-understøttet
Læs mereTidlig diagnose af kroniske lungesygdomme. Årsmødet 2014
Institut for Folkesundhedsvidenskab Tidlig diagnose af kroniske lungesygdomme Årsmødet 2014 Peter Lange Afdeling for Socialmedicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Lungemedicinsk Sektion, Hvidovre
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv
Læs mereKOALA KOALA KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER
KOL KVALITETSSIKRINGS AKTIVITET PÅ SUNDHEDSCENTRE OG HOSPITALER De 2 private projekter KVASIMODO 1 1. tværsnit 2. tværsnit 184 prak. læger 3.024 patienter 156 prak. læger 2.439 patienter 2.978 patienter
Læs mereKronisk obstruktiv lungesygdom. Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest
Kronisk obstruktiv lungesygdom Pia Holland Gjørup Afdelingslæge Hospitalsenheden Vest Interessekonflikter KOL Fibrose Bronkiolit Slim Inflammation Emfysem Bronkiektasier Destruktion af parenchym Tab af
Læs mereLægedage. Velkommen til Lægedage
Velkommen til Ydelser anvend overenskomsten korrekt v/ Bodil Johnsen Bruno Melgaard Jensen Dagens program 9.00-10.30: Konsultation, Tk, E-K 10.30-11.00: Pause 11.00-12.00 : Årskontrol, Tillægs, P- markering,
Læs mereEn undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom
En undersøgelse af patienter med Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Procedure 1. Lægepraksis tilmelder sig PROTECCT-M projektet via datafangst Når lægeklinikken giver tilsagn om deltagelse i projektet, sender
Læs mereKlinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014. "Giv os tiden tilbage"
Klinikpersonalets uddannelsesdag Middelfart og Køge 2014 "Giv os tiden tilbage" Vi kan gøre en forskel ved at gøre forskel. Dårligere uddannelse, mere sygdom kilde: Den Nationale sundhedsprofil 2013 Dårligere
Læs mereSystematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel
Praksisudvikling Systematisering af indsatsen for patienter med kroniske lidelser I KOL som eksempel Af Sif Kielgast, Tina Fischer og Lotte Ernst Biografi Sif Kielgast er praktiserende læge samt lægefaglig
Læs mereSygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL
Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende
Læs mereForløb på tværs. Set fra primærsektoren
Forløb på tværs Set fra primærsektoren Min baggrund Praktiserende læge Korsør siden 2001 Målrettet arbejde med at organisere kronikerkontrollerne. Underviser i teamarbejde og strukturering af diabeteskontroller
Læs mereI 2004 blev en lignende audit gennemført af praktiserende læger, der dengang i en 8-ugers periode registrerede 169 tilfælde.
Diabetesaudit i almen praksis Færøerne 11 Svarrapport 14 deltagere Audit om Diabetes type 2 på Færøerne 11/12 Aktuelle rapport beskriver resultatet af en APO- audit om DM type 2 udført af 14 praktiserende
Læs mereDatafangst. Hvorfor? www.dak-e.dk
Dagens program 17:00 17:15 Velkomst og præsentation 17:15 17:25 Dine tanker om ICPC 17:25 17:50 Gennemgang af ICPC -Om fordele og principper ved diagnosekodning samt hvordan, I sikrer - ensartet kodning
Læs merehttp://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-02.htm
Side 1 af 5 Nr. 2 \ 2008 Behandling af KOL - Kronisk Obstruktiv Lungesygdom Af farmaceut Hanne Fischer KOL (Kronisk Obstruktiv Lungesygdom) er en lungesygdom, som ca. 430.000 danskere lider af. Rygning
Læs mereStøtte til deltagelse i implementeringsgrupperne... 15.000 kr. I alt...41.500 kr. Nanna Salicath Afdelingschef Sundhedsafdelingen, Samsø Kommune
Ansøgning om økonomisk støtte fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012 fra Samsø Kommune. Samsø Kommune søgte i første
Læs mereDet sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard
Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs mereTværsektorielt samarbejde i relation til KOL
Tværsektorielt samarbejde i relation til KOL Marie Lavesen Sygeplejerske, Hillerød Hospital Marie.Lavesen@regionh.dk Disposition Baggrunden for organisering af kronisk sygdom Forløbsprogram - arbejdsdeling
Læs mereKontrol af svært psykisk syge i almen praksis
Kontrol af svært psykisk syge i almen praksis Kan man tale livsstil og ændre livsstil med en kronisk psykiatrisk patient det tværsektorielle samarbejde? fysisk sygdom, metabolisk syndrom hos psykisk syge
Læs mereEr der svaret Nej til, at patienten følges i praksis, vil patienten være at finde på listen Amb patienter med diabetes.
Vejledning i at læse data i kvalitetsrapporten Diabetes Rapporten indeholder alle de patienter fra din praksis, der er blevet kodet med diagnosen diabetes (T89 eller T90). OBS: Diagnosen skal være sat
Læs mereUdfyldningsaftale for Diabetes type 2
Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse
Læs mereFilip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk. 1.1 Den faglige kvalitet. 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis
Filip Burlakof, Torvet 33, 3300 Frederiksværk Ekstern survey Start dato: 19-04-2018 Slut dato: 19-04-2018 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Surveyteamets sammenfattende konklusion
Læs mereHurtigt patientoverblik
Digital Almen Praksis Hurtigt patientoverblik Funktionel beskrivelse af wireframes - 09. juli 2018 Indledning Dokumentet her samler en kort procesbeskrivelse for hvordan wireframen for projektet Hurtigt
Læs mereNOVAX manual Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse Forløbsplaner... 2 KOL... 2 Type 2 Diabetes... 2 Aktivering af forløbsplaner... 3 Analyse og afsendelse af data til forløbsplaner... 4 Oprettelse af forløbsplaner... 7 Hent fra FMK...
Læs mereFra data til kvalitet. Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL
Fra data til kvalitet Heidi Bøgelund Frederiksen Etnolog, Ph.d. og leder af Team SydPOL Team SydPOL Hvem er vi? 7 praktiserende læger Sekretariatsleder KEU Koordinator Spørgsmål der dukker op Hvad kan
Læs mereBeskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL
Beskrivelse af aktuelle tilbud i kommunerne til patienter med KOL Tilbud Hjørring a) Patientuddannelse, Lær at leve med en kronisk sygdom b) KOL kursus a) Ja, ved instruktør b) Ja, diæstist Frederikshavn
Læs mereDatafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst
Datafangst Orienteringsmøde om den nye overenskomst Henrik Schroll Chef for DAK-E www.dak-e.dk SentinelDatafangst Program, der indsamler praksis strukturerede data og efterfølgende leveres disse tilbage
Læs mereOptimering af diabetesbehandling vha. risikostratificering og datafangst Januar 2013
1 Forord Denne delrapport om den praktiserende læges rolle som tovholder udgør den anden ud af tre udgivelser under projektet Organisatorisk Tovholder i Almen Praksis (OTAP). Udover Optimering af diabetesbehandling
Læs mereInhalationssteroid til KOL-patienter
BUDSKABER Inhalationssteroid til KOL-patienter Analyser af forbrug af inhalationssteroid (ICS) til KOL-patienter i almen praksis tyder på, at flere patienter end anbefalet behandles med inhalationssteroider.
Læs mereLæge Klaus Höfle. 1.1 Den faglige kvalitet Vurdering af indikatorer og begrundelser
Læge Klaus Höfle Ekstern survey Start dato: 23-09-2016 Slut dato: 23-09-2016 Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 3 Surveyteamets sammenfattende konklusion: Klinikken er en solopraksis
Læs mereDanish Quality Unit of General Practice Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis
Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis Dansk Almen Medicinsk Kvalitetsenhed, DAK-E Kvalitetsudviklingsværktøj i dansk almen praksis -Organisation -Udbredelse -Automatisk indrapportering af data
Læs mereGuide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme
Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest
Læs mereHvad er KOL. Kronisk sygdom i luftveje og lunger. KOL er en folkesygdom. Mange navne. KOL er ikke det samme som astma
Hvad er KOL Kronisk sygdom i luftveje og lunger KOL er en folkesygdom Mange navne Kronisk bronkitis og for store lunger Rygerlunger KOL er ikke det samme som astma Praktisk definition Vedvarende nedsat
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereKronikere og mul-sygdom i almen praksis
Kronikere og mul-sygdom i almen praksis Specialeuddannelsen i Almen Medicin 18. april 2016 12/04/16 Korsør Strand sommer 2015 Hvad skal vi? Gør vi det? Finder vi vores risikopa-enter -dligt, der, hvor
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab www.cardio.dk Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom fra 00 til 007 DCS vejledning 009. Nr. 1 Ændringer i kliniske retningslinjer for forebyggelse
Læs mereFarmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka
Farmakologisk diabetesbehandling - med specielt fokus på de antiglykæmiske farmaka Ole Snorgaard, overlæge Endokrinologisk Afd. Hvidovre Hospital Thomas Drivsholm, praktiserende læge, lektor Lægehuset
Læs mereØnske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak
Ønske om at opnå kendskab til Dak E`s muligheder Hvilken praksis kommer jeg fra Hvordan er vi organiseret i fht diabetespatienten / hvad laver vi Dak E hvordan bruger jeg det i hverdagen Lægerne Rebekka
Læs mereNotat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst
Louise Kryspin Sørensen Juli 2014 Notat 5. Konsultationssygeplejerskers arbejde med datafangst 73% af konsultationssygeplejerskerne arbejder med datafangstmodulet, og 25% gør ikke. Arbejdsopgaverne består
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mereLungefunktionsundersøgelse. LKO-kursus 6/ Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH.
Lungefunktionsundersøgelse LKO-kursus 6/2 2018 Helle Dall Madsen og Bettina Dalsgaard lungemedicinsk afd. J. OUH. Hvorfor LFU Vigtig ved udredning af pt. med dyspnø. Kan bruges som led i differential diagnostisk
Læs mereSARKOIDOSE. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center Lungeambulatoriet
SARKOIDOSE Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Lungeambulatoriet HVAD ER SARKOIDOSE? Sarkoidose hedder også Boecks sygdom, opkaldt efter en norsk lungelæge. Der findes ikke noget dansk navn
Læs mereLungekursus. -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom
www.ballerup.dk/sundhedshuset Information til Borgeren Lungekursus -et gratis tilbud til dig, der har KOL eller anden lungesygdom Indhold Fysisk træning (tilrettelagt for personer med lungesygdom) Undervisning
Læs mereDisposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: KOL definition: KOL sværhedsgrader ifølge lungeforeningen: Årsager:
Disposition: Lunge fysiologi: Hvad er sygdommen: Emfysem er beskadigelse af lungevævets elastiske fibre som sænker lungekapaciteten. KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet som igen medfører hjertesvigt
Læs mereBeskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:
Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne
Læs mereKOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.
KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret
Læs mereProjektbeskrivelse : KEND DIN KOL
Projektbeskrivelse : KEND DIN KOL Selvbehandlingsplan og telefonrådgivning for patienter med KOL Regionshospitalet Viborg og Skive. Baggrund At have KOL sygdommen betyder oftest tilstedeværelse af gennemsnitlig
Læs mereLaboratoriegrupper til datafangst. en manual. 31. oktober 2012 Bjarke Skov
Laboratoriegrupper til datafangst en manual Sådan bruges laboratoriegrupper Vælg laboratoriegruppe (shift F11) i laboratoriefanebladet Vælg den ønskede gruppe Herefter indtastes I felterne. Alle felter
Læs mereHvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL
Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL Praktiserende læge Henrik K. Laustrup Lægerne JB Winsløwsvej 5000 Odense Hvordan vi har arbejdet med kvalitetsrapporten for KOL 4-mands bypraksis,
Læs merePATIENTFORLØB FOR KOL-PATIENTER
NIVEAU I Patienten får kun åndenød ved Årlige forebyggelsessamtaler Tilbyder: Diagnostisk uafklarede svær anstrengelse. på baggrund af DAKs KOL-indika- Rygestopkurser patienter med lungesygdom og /eller
Læs mereKonference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15
Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse
Læs mereFrase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering:
Frase til indledende samtale Indledende samtale om hjerterehabilitering: Baggrund for rehabiliteringsforløb: Akut myokardieinfarkt Koronar bypassoperation eller ballonudvidelse Anden dokumenteret iskæmisk
Læs mereBeregningsregler for indikatorer i DrKOL
1 Beregningsregler for indikatorer i DrKOL Patientpopulation 1 Inklusionskriterier Alle ambulante patienter 30 år med følgende diagnose som aktionsdiagnose: DJ44.X Kronisk obstruktiv lungesygdom, anden.
Læs mereFORLØBSPLAN FOR KOL. Sådan kommer du i gang
FORLØBSPLAN FOR KOL Sådan kommer du i gang I GANG MED FORLØBSPLANER Der er udviklet et nyt modul i lægepraksissystemerne, som understøtter arbejdsgangen med at udarbejde forløbsplaner for KOL-patienter.
Læs mereTelemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde
1 Telemedicinsk understøttelse af behandlingstilbud til mennesker med KOL Anbefalinger for målgruppe, sundhedsfagligt indhold samt ansvar og samarbejde Fuldmægtig Mette Myrhøj Marts 2017 AGENDA Kort redegørelse
Læs mereAnsøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom
Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom I Thisted Kommune ønsker vi at styrke såvel den monofaglige,
Læs mereHjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1
Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med
Læs mereHvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar
Hvordan sikrer man høj kvalitet i forløbsprogrammer DSKS årsmøde 2012 - Workshop den 13. januar Susanne Vestergaard, Projektleder, Herlev Hospital Morten Finnemann, Projektleder, Vestegnsprojektet Patientambassadører
Læs mereKronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag?
Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Har det noget med ens arbejde at gøre? Hvad ved vi i dag? Ingrid Louise Titlestad Overlæge, ph.d., Klinisk Lektor Odense Universitetshospital Svejsekonferencen KOL
Læs mereKOL -Undervisning. Velkommen og god fornøjelse
KOL -Undervisning Velkommen og god fornøjelse Lungefysiologi Hvad er sygdommen Emfysemer beskadigelse af lungevævets elastiske fibre, hvilket sænker lungekapaciteten KOL medfører øget tryk i lungekredsløbet,
Læs mereRationel farmakoterapi
Rationel farmakoterapi - personalet spiller en vigtig rolle! Heidi Kudsk, farmaceut Agenda o Tørre tal o Farmakologiske fokuspunkter o Rationel farmakoterapi omsat til praksis BRAINSTORM aktiv deltagelse
Læs mereUnderstøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data
Understøttelse af forløbsprogrammer med Fælles Kroniker Data Informationsmøde Odense 27.2.2012 sjj@medcom.dk Forløbsprogrammer Beskriver den samlede tværfaglige, tværsektorielle og koordinerede sundhedsfaglige
Læs mereBylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C
Bylægen Peer Kirkebjerg, Skt. Anne Plads 2, 5., 5000 Odense C Standardsæt for Almen praksis Standardversion 1 Standardudgave 4 Gyldig fra 01-10-2018 Akkrediteringsstatus Akkrediteret Gyldig til 02-12-2021
Læs mereISSN 1904-2868. Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD. Årsberetning 2013
ISSN 1904-2868 Dansk AlmenMedicinsk Database DAMD Årsberetning 2013 Udgivet august 2014 Indholdsfortegnelse Forord... 5 Resumé... 6 Anbefalinger... 6 Baggrund og status... 7 Databasens formål... 7 Udvikling
Læs mereSundhedsprofilerne som planlægningsværktøj
Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den
Læs mereUdvikling af KOL fra vugge til krukke
Korsika 2016 KOL Udvikling af KOL fra vugge til krukke Symptomer Lungefunktion Sygdoms grad Mikroskop: lunge og bronkievæv Billeddiagnostik Celler og enzymer Arv Årsags faktor Sygdomsstart Tid (alder)
Læs mere2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter. Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1.
2.1 Forebyggelse af identitetsforveksling af patienter Dokumentnavn: Retninglinier for patientidentifikation Dato for ikrafttrædelse: 1. januar 2015 Revideres senest: 1. januar 2017 Ansvarlig for dokumentet:
Læs mereRapporter for alle. Af Kim Rønhof
Rapporter for alle Eksempel p : Benzodiazepiner p Af Kim Rønhof Trin 1 Data indsamling Trin 2 Data analyse y ogg Trin 3 Tanker om ændringer Payload y Implementering p g af ændringer g De tre/fire trin
Læs mere1. Indledning. Programledelsen har været sammensat af repræsentanter fra amtets sygehuse, almen praksis og kommunerne i amtet.
KOL-VEJLEDNING TIL DE PRAKTISERENDE LÆGER DIAGNOSTISERING, BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED KOL KOL - PROGRAMLEDELSEN VEJLE AMT, NOVEMBER 2006 1. Indledning Vejle Amt nedsatte i 2005 en Programledelse,
Læs mereKOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE
KOL BORGERE I SLAGELSE KOMMUNE GENERELT OM KOL 430.000 BORGERE MED KOL I DK 25.000 INDLÆGGELSER ÅRLIGT 4000 DØDSFALD ÅRLIGT VIDEN OM KOL KOL ER EN IRREVERSIBEL LUNGE LIDELSE LIDELSEN ER FORÅRSAGET AF RYGNING,
Læs mereICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis
ICPC, IT og kvalitetsudvikling i almen praksis Marianne Rosendal Birthe Daugaard Diagnoseklassifikation Hvilke fordele ser du ved at diagnosekode? Hvad bruger du diagnosekodning til? Hvilke ulemper ser
Læs mereDATAFANGST OG DATASIKKERHED
Store Praksisdag 28. januar 2014 DATAFANGST OG DATASIKKERHED Kvalitets udvikling - hvorfor er det svært? Struktur Registrering, journal, indkaldelse, personale, Proces Huske hvornår og hvad Resultater
Læs mereVejledning til forløbsplaner i
September 2018 Vejledning til forløbsplaner i 1 Databehandleraftale For at benytte forløbsplaner skal klinikken have indgået en databehandleraftale med KiAP. Har klinikken ikke allerede dette, kan den
Læs mereFase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes?
Revideret mhp. offentliggørelse Konference om hjerterehabilitering for Hjerteforeningens faglige netværk 20. oktober 2009 Fase 3 hjerterehabilitering - kan det forsømte indhentes? Læge, ph.d.-studerende
Læs meretil den udarbejdede "psykiatripakke" - der er den samme, som anvendes i Regionspsykiatrien. En sådan "psykiatripakke" omfatter: - Hæmatologiske kvanti
Aftale vedr. Helbredstjek for borgere omfattet af Servicelovens 141 i Randers-klyngen 1 Aftalens parter Aftalen indgås mellem Region Midtjylland og PLO Midtjylland og omfatter alene praktiserende læger
Læs mereProjektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer.
Projektbeskrivelse, KIH-projekt. Gravide med komplikationer. Projektet inkluderer gravide med en, eller flere af følgende graviditetskomplikationer: Gravide med aktuelle- eller øget risiko for hypertensive
Læs mereVejledning til forløbsplaner i
November 2018 Vejledning til forløbsplaner i 1 Databehandleraftale For at forløbsplanerne kan sendes til sundhedsmappen, så skal klinikken have indgået en databehandleraftale med KiAP. Har klinikken ikke
Læs mereDiskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier
Diskussionsoplæg om samarbejdet i diabetesbehandlingen mellem lægepraksis og ambulatorier Baggrund I Sundhedsstyrelsens redegørelse om den fremtidige diabetesbehandling i Danmark, 1994, fremhæves ønsket
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. stabile hjertekramper. Pakkeforløb for hjertesygdomme
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om stabile hjertekramper Pakkeforløb for hjertesygdomme PakkeForløb- stabile hjertekramper I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad
Læs mereHjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse
Hjerterehabilitering i Danmark lige nu! v/lene Joensen Akademisk medarbejder Sundhed og Forebyggelse Hvad er hjerterehabilitering Et fuldt rehabiliteringsforløb indeholder: Undervisning om sygdom og behandling
Læs mereAnbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom
Anbefalinger for tværsektorielle forløb for mennesker med hjertesygdom ISKÆMISK HJERTESYGDOM HJERTERYTMEFORSTYRRELSE HJERTEKLAPSYGDOM HJERTESVIGT RESUMÉ 2018 Resumé I dag lever ca. en halv million voksne
Læs mere31. oktober 2014. Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet!
INSTITUT FOR FOLKESUNDHED AARHUS UNIVERSITET Hermed information om projektet: Dit Liv Din Sundhed, som netop er startet! 31. oktober 2014 I projektet får udvalgte borgere (cirka 20.000) i Aarhus Kommune
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Diabetes Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik sundhedsaftale for type 2 diabetes
Læs mereKombinationsstillinger
Kombinationsstillinger -et eksempel fra Viborg-klyngen på et konkret samarbejde mellem hospital og kommuner fra projekt til permanent ordning Forløbskoordinator, sygeplejerske Else Holm Regionshospitalet
Læs mereMindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere
Titel for effektmålet Baggrund Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fra strategiplanen for Sundhed & Omsorg (2010-2014) har vi følgende målsætning i forbindelse med rehabilitering og mestringsevne:
Læs mereAlle patienter i Sygehus Lillebælts optageområde. Alle henv. skal sendes til lokationsnummer 5790002010637.
Visitation af AKUTTE MEDICINSKE og NEUROLOGISKE patienter i Sygehus Lillebælts optageområde (START 03.03.14 KL. 08.00) CNS: Apopleksi obs., ikke trombolysekandidat Lammelse/følelsesløshed udviklet over
Læs mereIntroduktion til ICPC og datafangst
Introduktion til ICPC og datafangst International Classification of Primary Care Udgives af Wonca s International Classification Committee (WICC) Fordele ved klassifikation Kommunikation og viden Struktur
Læs mere