Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet

Transkript

1 Regionshospitalet Herning Arbejdsmedicinsk klinik Gl. Landevej 61 DK-7400 Herning Tel Helbred, fysisk funktion og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der er en overbevisende evidens for store socioøkonomiske forskelle i sygelighed og dødelighed i den vestlige verden, herunder også Danmark. Personer med lavere uddannelse, lavere indkomst, lavere social klasse har dårligere helbred og dør tidligere (1). Livsstilsfaktorer såsom tobak og motionsvaner har betydning, men forklarer kun en mindre del af den sociale ulighed i helbred. Mens betydningen af fysisk aktivitet i fritiden er velbelyst som gavnlig for helbredet, er det mindre undersøgt hvad fysisk aktivitet på arbejdspladsen betyder. I en Italiensk gruppe har man undersøgt 80-åriges funktionsniveau i relation til hvilken grad af fysisk udfoldelse de havde haft i deres tidligere jobs. Figur 1 viser at jo mere fysisk krævende deres arbejde havde været jo lavere var deres håndtrykskraft og deres almindelige fysiske formåen, som blev vurderet gennem forskellige tests for ganghastighed, balance og en stoletest (2).

2 Figur 1. Gennemsnit af håndtrykskraft og fysiske funktionstests i relation til fysiske krav i tidligere job. Analyserne er kontrolleret for alder, køn, uddannelse, sygdom, tobak og alkoholvaner. Resultaterne havde taget højde for social status, tobak og en række forhold omkring kroniske sygdomme. Betydningen af lavere fysisk formåen er for nylig undersøgt i et systematisk review, hvor man inddrager resultater fra alle de undersøgelser, som er lavet om mål for fysisk funktion og betydningen for dødelighed (3). Figur 2 viser, at den ¼ del med laveste håndtrykskraft har 67 % højere dødelighed end de med den højeste håndtrykskraft. Ligeledes har den ¼ del med laveste ganghastighed næsten en tredobbelt så stor dødelighed som den ¼ del med bedste ganghastighed.

3 Figur 2. Risiko for død fra samlede analyser, som sammenligner hver ¼ del af håndtrykskraft, ganghastighed og rejse sig fra stol tid med den bedste ¼ del. Det ser altså ud til at de der har haft fysisk krævende arbejde får en dårligere fysisk funktion når de bliver ældre, og denne dårligere fysiske funktion forøger deres dødelighed. Tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet Der er personer på efterløn i Danmark (per ), og den årlige bruttotilgang ligger på omkring personer. I det følgende vises resultater fra analyser foretaget i 2006 på NFA ( ). For året 2004 ses i figur 3 en aldersfordeling på modtagelse af efterløn. Det drejer sig om i alt personer, (52 %) kvinder og (48 %) mænd. Figur 3 herunder viser, at langt den overvejende del (49 %), går på efterløn når de fylder 60 år. Herefter følger personer som går ved 62 år (20 %).

4 Figur 3. Aldersfordeling for personer som overgår til efterløn i 2004 På figur 4 ses, hvilken arbejdsmarkedsstatus de personer, der i 2004 overgik til efterløn, havde umiddelbart før efterlønnen. Det vil sige, hvad DREAM-registret viste i henhold til de følgende nævnte seks kategorier, i ugen før den første markering af modtagelse af efterløn. 1. I arbejde alle der ikke modtager overførselsindkomst 2. Ledighed alle overførselsindkomster relateret til arbejdsledighed, undtaget ydelser relateret til støttet beskæftigelse, fx beskæftigelse med løntilskud. 3. Støttet beskæftigelse alle overførselsindkomster relateret til aktiveringsordninger (fx virksomhedspraktik), flexjob eller skånejob. 4. Overgangsydelse - overgangsydelse 5. Sygedagpenge - sygedagpenge 6. Andet alle andre typer overførselsindkomster Tallene viser, at hvor 46 pct. af de 60-årige kom direkte fra beskæftigelse, var dette tal højere i andre aldersgrupper; fx 70 pct. blandt de 61-årige, og 90 pct. blandt de 65-årige. Omvendt kom en tredjedel af de 60-årige direkte fra ledighed og 18 pct. fra overgangsydelse. Dette forekom i mindre omfang i de øvrige aldersgrupper.

5 Figur 4. Arbejdsmarkedsstatus umiddelbart før efterløn i 2004 fordelt på alder ved overgang til efterløn For at tegne et mere detaljeret billede af arbejdsmarkedshistorien forud for efterløn, har vi også undersøgt hvorledes arbejdsmarkedshistorien ser ud i henhold til de definerede arbejdsmarkedsstatuskategorier i perioden På figur 6 herunder ses, at der er en klar sammenhæng mellem alder ved overgang til efterløn, og hvorvidt man på et tidspunkt har modtaget ydelser indenfor de beskrevne kategorier. Det ses, at de personer der går som 60-årige, har den relativt svageste arbejdsmarkedstilknytning i perioden. Procenttallene angiver, hvor stor en del af de enkelte årgange, som på et tidspunkt i perioden 2000 til 2004 har haft den pågældende arbejdsmarkedsstatus. Således har godt 46 pct. af de personer, der går på efterløn som 60-årige, i en fem-års periode forud på mindst ét tidspunkt modtaget en ledighedsrelateret indkomsterstattende ydelse, mens tallet fx er knapt 21 pct. for de personer, der går på efterløn som 63-årige. Den samme tendens gør sig gældende for modtagelse af sygedagpenge, dog ikke så markant som i tilfældet med ledighedsrelaterede ydelser. Alle disse tal indikerer at de der forlader arbejdsmarkedet på efterløn som 60-årige adskiller sig fra de der går senere. Den mest sandsynlige forklaring er at de er mere syge, og at de også har haft mere sygdom op til de går på efterløn.

6 Figur 5. Arbejdsmarkedshistorie i perioden fordelt på alder ved overgang til efterløn Hvem er det der får efterløn Endvidere er det undersøgt hvorvidt der er forskel blandt de 60-åriges arbejdsmarkedshistorie alt efter om de kommer fra LO, FTF, AC, eller andre a-kasser. Denne del af analyserne er således kun foretaget for de personer, som gik på efterløn som 60-årige. Tallene viser, at 61 % kom fra LO-området, 16 % fra FTF-området, 2 % fra AC og 21 % fra andre a-kasser.

7 Figur 6. Andele af 60-årige efterlønsmodtagere fra henholdsvis beskæftigelse/overførselsindkomst ( ledighed ) fordelt på a-kassegrupper

8 Helbred og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet I en undersøgelse af ansatte i den franske gas- og elektricitetsforsyning (4) fandt man at sen pensionering kan være på bekostning af helbredet for de dårligst stillede grupper. Forekomsten af dårligt selvvurderet helbred faldt fra 19 % i året forud for pension til 14 % i året efter pension (figur 7), hvilket ifølge undersøgelsens forfattere svarer til at opnå yderligere 8-10 års godt helbred. Figur 7. Andel (i %) med dårligt selvvurderet helbred i årene før og efter alderspension i den franske energiforsyning. 0 er året for pensionering. Man fandt endvidere, at et dårligt arbejdsmiljø og helbredsklager før pension var forbundet med en højere årlig stigning i helbredsklager, mens de stadig var i arbejde, samt en bedre forbedring af helbredet, når de gik på pension. Hvorimod, personer som havde job med høj social status og stor jobtilfredshed ikke fik forbedret helbred efter de fik pension. I figur 8 er dette illustreret ved at den nederste kurve, som viser andel i % af de der havde høj status og stor tilfredshed i arbejdet, ligger stabilt over alle 15 år med en forekomst på knap 5 % med dårligt helbred. Den midterste grønne kurve svarer til gennemsnittet, som er samme kurveforløb, som i figur 7. Den øverste kurve viser forekomsten af dårligt helbred hos de der havde lav job status, høje krav og lav jobtilfredshed, hvor vi også ser den største forbedring i helbred på omkring

9 10 %, når de holder op på arbejdet. De har dog stadig en langt højere forekomst af dårligt helbred igennem hele perioden, specielt sammenlignet med de med høj status. Figur 8. Andel (i %) med mindre godt selvvurderet helbred i relation til år for tilbagetrækning for de med det dårligste arbejdsmiljø ( high-risk scenario) og de med det bedste arbejdsmiljø (low-risk scenario). Andre resultater fra same undersøgelse har vist at 25 % færre havde søvnforstyrrelser efter tilbagetrækning i sammenligning med perioden før tilbagetrækning (5).

10 Endvidere har samme gruppe vist at pensionering betød store fald i mental træthed, fysisk træthed og depressionssymptomer, se den nederste del af figur 9. Der var derimod ikke nogen ændring i forekomsten af kroniske sygdomme såsom lungesygdom, sukkersyge og hjerte-karsygdomme, øverste del af figur 9 (6). Figur 9. Udvikling af helbred i relation til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Den øverste del viser forekomsten af kroniske sygdomme, den nederste del viser udviklingen af mental og fysisk træthed og depressions symptomer per år (år 0 er året for tilbagetrækning). Den franske undersøgelses store styrke er at man har målt helbredsindikatorer igennem en lang årrække såvel før som efter at deltagerne forlader arbejdsmarkedet. Der er i alt en 15 års observationsperiode, som strækker sig fra 7 år før tilbagetrækning til 7 år efter tilbagetrækning. Forbedring i selvvurderet helbred efter pensionering blev også fundet i det såkaldte Whitehall II studie (7). I den franske undersøgelse sås et fald i mental og fysisk træthed hos både de der havde kroniske sygdomme og de som ikke havde sygdomme, som indikerer at ikke kun de der er konstateret syge, men også en stor del af de raske, har en høj forekomst af træthed i deres sidste år på arbejdsmarkedet, som ser ud til at forbedres betydeligt efter tilbagetrækning fra arbejdet. Undersøgelsens resultater peger i retning af at diskussionen af tilbagetrækningsalder fra arbejdsmarkedet skal kobles sammen med en diskussion af

11 arbejdsmiljøet for de ældre arbejdstagere. Det betyder også at muligheder for et mere fleksibelt arbejdsmarked, hvor man måske gradvist nedsætter sin arbejdstid, og nedsætter de fysiske og psykiske krav for ældre medarbejdere, får en plads i diskussionen. Mange jobs er fortsat så krævende fysisk, f.eks. indenfor industri og håndværk, at det ikke er realistisk at arbejdere over 55 år kan honorere de samme krav, som de kunne tidligere. Det samme gælder måske for ansatte indenfor dele af servicesektorerne, hvor høje mentale krav er vanskeligere at honorere, når man bliver ældre. Konklusion Personer, som har haft mange fysiske krav i arbejdet, får en dårligere funktion senere i livet. De danske resultater vedrørende efterløn tyder på at de der går som 60-årige i større grad går direkte fra andre overførsler end de der går på efterløn senere, og at de i de fire år der går forud for efterlønnen, har haft flere overførselsydelser, begge dele indikerer et dårligere helbred som en væsentlig baggrund for at gå på efterløn som 60-årig. Resultaterne fra den franske undersøgelse er meget overbevisende i forhold til at vise en gavnlig effekt på selvvurderet helbred, fysisk og mental træthed og depressionssymptomer, når man går på efterløn. Den største forbedring opnår de der har haft de dårligste jobs med den laveste status. Graden af selvvurderet helbred er i en række undersøgelser fundet stærkt relateret til tidligere død. Man kan ikke ud fra de tilgængelige undersøgelser estimere hvad f.eks. 1 eller 2 år arbejde mere, betyder konkret for helbredet, men det må antages, at det for en væsentlig andel ville blive 1-2 år mere med stigende overførsler i form af sygedagpenge og ledighedsydelse, og flere tabte gode leveår. Januar 2011 Professor i Arbejdsmedicin Overlæge, ph.d. Johan Hviid Andersen

12 1. Mackenbach JP, Kunst A, Cavelaars A, et al. Socio-economic inequalities in morbidity and mortality in Western-Europe. Lancet 1997;349: Russo A, Onder G, Cesari M, Zamboni V, Barillaro C, Capoluongo E, Pahor M, Bernabei R, Landi F, Ferrucci L. Lifetime occupation and physical function: a prospective cohort study on persons aged 80 years and older living in a community. Occup Environ Med Jul;63(7): Cooper R, Kuh D, Hardy R; Mortality Review Group; FALCon and HALCyon Study Teams. Objectively measured physical capability levels and mortality: systematic review and meta-analysis. BMJ Sep 9;341:c4467. doi: /bmj.c4467. Review 4. Westerlund H, Kivimäki M, Singh-Manoux A, Melchior M, Ferrie JE, Pentti J, Jokela M, Leineweber C, Goldberg M, Zins M, Vahtera J. Self-rated health before and after retirement in France (GAZEL): a cohort study. Lancet Dec 5;374(9705): Epub 2009 Nov Rod NH, Vahtera J, Westerlund H, Kivimaki M, Zins M, Goldberg M, Lange T. Sleep Disturbances and Cause-Specific Mortality: Results From the GAZEL Cohort Study.Am J Epidemiol Dec 30. [Epub ahead of print] 6. Westerlund H, Vahtera J, Ferrie JE, Singh-Manoux A, Pentti J, Melchior M, Leineweber C, Jokela M, Siegrist J, Goldberg M, Zins M, Kivimäki M. Effect of retirement on major chronic conditions and fatigue: French GAZEL occupational cohort study. BMJ Nov 23;341:c6149. doi: /bmj.c Jokela M, Ferrie JE, Gimeno D, Chandola T, Shipley MJ, Head J, Vahtera J, Westerlund H, Marmot MG, Kivimäki M. From midlife to early old age: health trajectories associated with retirement. Epidemiology. 2010;21(3):