80 % 50 % JERNBANER 4,0 OM JERNBANER FAKTA STATSEJET ELEKTRIFICERET JERNBANERS TILSTAND
|
|
- Jeppe Simonsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 OM JERNBANER Analysen omfatter al fast infrastruktur, der indgår i den direkte drift. Bygningsanlæg og forpladser ved stationer samt rullende materiel er ikke omfattet. For at en jernbane kan fungere, kræves samspil mellem en række forskellige infrastrukturelementer: Sporunderbygning Sporanlæg Signalanlæg Kørestrømsanlæg Stærkstrømsanlæg Broanlæg Særlige faciliteter på stationer og for driften. Af direkte betydning for driftskvaliteten er sporanlæg, signalanlæg og kørestrømsanlæg, hvor dårlig tilstand medfører nedsat hastighed eller driftsstop. Det danske jernbanenet er for hovedpartens vedkommende statsejet og forvaltes af Banedanmark. Øresundsbanen, Øresund kyst-kyst-forbindelsen og jernbanen over Storebælt ejes af særlige selskaber. Herudover er der en række såkaldte privatbaner også kaldet lokalbaner som ejes og drives lokalt. DSB og DSB S-tog ejer jernbaneinfrastruktur ved stationer samt i tilknytning til endestations- og værkstedsfaciliteter. Metroselskabet ejer al infrastruktur hørende til Københavns Metro. Endelig er der en række private side- og havnespor. TILSTANDS- KARAKTER 4,0 TILSTANDS- TENDENS TREND FREMTIDS- SIKRING JERNBANERS TILSTAND I perioden er der besluttet en lang række tiltag for modernisering og udbygning af den danske jernbaneinfrastruktur med henblik på at udbedre flaskehalse og gøre det muligt at tilbyde tidssvarende transporttilbud for passager- og godstransport. Allerede i perioden påbegyndtes en række projekter vedrørende spor-, stations- og brofornyelser samt nye anlæg. De nye anlæg omfatter såvel udbygning af eksisterende strækninger fra enkelt- til dobbeltspor, nye jernbaner og kontrolsystemer. I perioden er både fornyelses- og anlægsprojekterne fortsat, og nogle af dem er afsluttet. Dette er medvirkende til, at tilstandskarakteren nu vur deres til 4. Med aftalen om Togfonden fra 2014 blev der identificeret en række projekter med anlægsoverslag på 1,8 mia. kr. frem til 2019 og på 23,4 mia. kr. for perioden I aftalen er inkluderet elektrificering, en række projekter, der har til formål at understøtte indførelse af timemodellen, samt hastighedsopgraderings projekter på regionale banestrækninger. Disse projekter er enten under forberedelse eller udførelse. For fremtidssikring for jernbane er tendensen angivet som uændret som følge af, at den nuværende regering, som ikke er en del af forligskredsen bag Togfonden, vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden, som kan føre til et ændret projektomfang og tidsmæssig realisering af projekterne. Ud over disse projekter er Signalprogrammet under implementering. Programmet omfatter en komplet udskiftning af signalanlæggene for S-Banen med et nyt signalsystem og udskiftning af signalanlæggene for Banedanmarks Fjernbane med et nyt signalsystem baseret på den Europæiske ERTMS-standard. I forbindelse hermed etableres nye trafikkontrolcentre i København og Fredericia. Målsætningen er, som aftalt ved indgåelse FAKTA 80 % STATSEJET 50 % ELEKTRIFICERET 13
2 sporet bane, som er Danmarks første højhastighedsbane (250 km/t). Den vil give en væsentlig kapacitetsforøgelse mellem København og Ringsted. Banen forventes åbnet i Udnyttelse af denne kapacitet forudsætter, at der er tilstrækkelig terminalkapacitet for på- og aflæsning af gods. Der er endnu ikke iværksat projekter til sikring heraf, selvom problemstillingen har været kendt siden den første VVM-høring om København-Ringsted-projektet omkring år Etableringen af dobbeltspor på strækningerne Vamdrup- Vojens og Lejre-Vipperød, der begge blev afsluttet i 2015, vil også bidrage til at forøge kapaciteten. af aftalen om Signalprogrammet, at udrulningen for S-Banen er afsluttet i 2018 og for Fjernbanen i Efter at der blev konstateret revnedannelser i Storstrømsbroen, er der indgået aftale om at bygge en ny dobbeltsporet jernbanebro. Strækningen Ringsted-Femern skal udbygges til dobbeltsporet bane med en hastighed på 200km/t. Tidsplanen for den faste forbindelse over Femernbælt er under revision, især fordi godkendelsen af projektet på den tyske side er betydeligt mere langvarigt end hidtil antaget. Forbindelsen forventes tidligst åbnet i Som følge heraf udskydes også indgåelse af kontrakter vedrørende Ringsted-Femern Banen og Storstrømsbroen. Nye tidsplaner udarbejdes først, når tids planen for den faste forbindelse er afklaret. Der er iværksat en række projekter med henblik på at opnå en kapacitetsforøgelse på jernbanenettet. Den nye bane København-Køge-Ringsted er en 60 km dobbelt- Med ovennævnte tiltag vil der blive øgede muligheder for såvel person- som godstrafik i fjernbanenettet. Den indenlandske godstrafik er fortsat vigende, mens den internationale godstrafik, herunder især transittrafik mellem Sverige og Tyskland har været stigende de senere år. I Togfondens initiativer indgår, foruden kapacitetsforøgelsen på jernbanenettet, en række mindre tiltag til afhjælpning af flaskehalse for godstrafikken. Der er identificeret et behov for forøgelse af kapaciteten på Kastrup station, især som følge af stigningen i godstrafik på Øresundsbroen. Der er endnu ikke truffet beslutning om udbygning af Kastrup Station. DSB har fortsat den igangværende modernisering af stationsfaciliteterne med henblik på at forbedre stationsanlæggene for at sikre, at EU-reglerne for tilgængelighed opfyldes. Lokalbanerne (privatbanerne) er generelt i god stand. Der er foretaget fornyelser, bl.a. af sikringsanlæggene. Inte greringen af lokalbanerne med Banedanmarks regionale strækninger er fortsat. Dog er skinnerne på Slagelse- Tølløse Banen i dag så nedslidte, at Regionstog har indstillet driften på strækningen i januar For S-banen vil etableringen af det nye signalsystem bevirke, at de hastighedsnedsættelser, der er på nogle KLIMA MILJØ Transportarbejde udgør en stor del af det samlede danske energiforbrug. Jernbanetransport er generelt en miljøvenlig transportform, både for passagertransport og for godstransport. I forhold til vejtransport, der som oftest er alternativet, er jernbanetransport både mindre energikrævende og mindre forurenende. For eksempel udledes 3-5gange mindre CO 2 pr. passager eller ton/km ved jernbanetransport i forhold til vejtransport. Drift af jernbane foregår med dieselmateriel og elektrisk materiel, hvor sidstnævnte kun kan anvendes på elektrificerede strækninger se faktaboks. Jernbanedrift er i høj grad statsreguleret og giver god mulighed for at regulere miljøpåvirkninger igennem f.eks. emissionskrav, krav til produktionsmetoder for energi mv. Udbygning af jernbaneinfrastrukturen nationalt og internationalt kan sammen med finansielle styringsinstrumenter og andre politiske tiltag ændre balancen imellem de forskellige transportformer i en bæredygtig retning. Dette arbejde foregår også i EU-regi med overordnede fælles mål og tiltag, bl.a. beskrevet i Hvidbog om den europæiske transportpolitik. For projekter, der er gen nemført i perioden, og for de igangværende projekter har klimatilpasning haft øget bevågenhed. Indsatsen har omhandlet forøgelse af dræn og udvidede grøfter for at sikre afvandingsmulig hederne. Samtidig sikres, at der kan ske afvanding fra sporkasser. Anvendelse af nyt materiel og gennemførelse af elektrificeringsprogrammet vil bidrage til reduktion af luftforureningen. 14
3 VÆSENTLIGE BESLUTTEDE INITIATIVER For initiativer anført under planlagt er forundersøgelserne, men ikke anlægsprojekterne, politisk besluttede. GENNEMFØRTE INITIATIVER Sporarbejde: Aalborg-Frederikshavn sporfornyelse Vestfyn sporarbejde Jægersborg-Hillerød (S) sporjustering Lejre-Vipperød dobbeltspor og hastighedsopgradering Vamdrup-Vojens dobbeltspor Langå-Struer sporfornyelse Esbjerg-Skjern-Herning sporfornyelse Roskilde-Køge-Næstved sporfornyelse Taulov-Padborg sporarbejde Andre fornyelser: Broarbejder Nedlæggelse af usikrede overkørsler Nye anlæg: Nørreport Station Trafiktårnet Øst og Vest IGANGVÆRENDE INITIATIVER Sporfornyelser: Køgebugt Banen, sporfornyelse og kørestrøm Valby-Svanemøllen Østfyn Andre fornyelser: Brofornyelser Fortsat nedlæggelse af usikrede overkørsler Nye anlæg: Signalprogrammet Elektrificeringsprogrammet Ny bane København-Ringsted Aarhus letbane Cityringen, København med afgreninger til Nordhavnen og Sydhavnen Letbane i Odense Planlagte initiativer: Ringsted-Femern Banen Ny Storstrømsbro Hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Opgradering Aarhus H-Lindholm Hastighedsopgradering af flere strækninger Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Ny højhastighedsbane Vestfyn Udfletningsanlæg Ringsted Ny bane Hovedgård-Hasselager Ny bane til Billund Ny bane til Aalborg Lufthavn Opgradering af Hillerød Station Femern Bælt-forbindelsen Letbane langs Ring 3 omkring København strækninger, vil bortfalde. Der er desuden iværksat tiltag til fjernelse af lokale hastighedsnedsættelser på S-banen, som skyldes de fysiske forhold. Der pågår udarbejdelse af beslutningsgrundlag for yderligere kapacitetsmæssige forbedringer samt udredningen om metrodrift. Begge tiltag har til formål at forøge kapaciteten. Etableringen af Cityringen forventes åbnet for drift medio Efter godkendelse og iværksættelse af dette projekt er det besluttet at udbygge Cityringen med en afgrening til det nye byudviklingsområde i Nordhavnen. Afgreningen forventes klar ultimo Endvidere etableres en afgrening til Sydhavnen, som forventes klar til ibrug tagning Etableringen af letbaner er fortsat. Letbanen i Aarhus, der også omfatter Odderbanen og Grenåbanen, er under etablering og forventes åbnet Odense Letbane er planlagt og forventes klar til drift i Letbanen på Ring 3, fra Lyngby til Ishøj, er under projektering. Den forventes klar i Statens tilskud til en letbane i Aalborg bortfaldt i forbindelse med finansloven for 2016, og den forventes på nuværende tidspunkt derfor ikke gennemført. Udbygningen af jernbaneinfrastrukturen skal ses i lyset af Europa-Kommissionens hvidbog for transport, hvori der er formuleret en række initiativer, som har til formål at tilvejebringe et fælles europæisk transportmarked. Perioden Udviklingen i perioden er i det store hele gået som forventet eller endog mere positivt, idet der har været et stigende politisk fokus på jernbanens modernisering, som er mundet ud i politiske (flertals-) aftaler om konkrete projekter til udvidelse af kapaciteten og kvaliteten af produktet se tekstboksen Væsentlige besluttede initiativer. Det er baggrunden for trendvurderingen ovenfor for perioden. FAKTA Banedanmarks signal anlæg består af 234 stationssikringsanlæg, 244 linjeblokanlæg og 568 sikrede overkørsler. Over 50 % af disse anlæg er af en type udviklet før 1960, og 20 % af anlæggene er over 40 år gamle. 20 % AF ANLÆGGENE ER OVER 40 ÅR GAMLE 15
4 Perioden har været præget af, at en række store projekter er blevet iværksat, både med hensyn til modernisering af det eksisterende jernbanenet, udbygning heraf, etablering af Københavns Metro og etablering og planlægning af letbaner i Aarhus, Odense og København. Disse projekter vil først være klar til brug inden for de næste ti år. Med Togfonden blev der indgået politisk aftale om en række projekter, der alle har til formål at styrke jernbanetrafikken på landsplan. Med realisering af de igangværende projekter og projekterne i Togfonden vil det danske jernbanenet inden for den næste 10-års-periode være i en god stand og med en tilstrækkelig kapacitet til at opfylde behovene til tidssvarende jernbanetrafik på fjernbanen og i byområder. Banedanmarks mål er, at Fremtidens Bane har kapacitet til at kunne fordoble passagerantallet i For at de nye og de opgraderede anlæg også på sigt gør det muligt at sikre et fremtidigt jernbanenet af høj kvalitet, er det vigtigt, at der er tilstrækkelige midler til rådighed til at kunne vedligeholde både disse anlæg og infrastrukturmassen i sin helhed. De nye signalanlæg vil bidrage til, at der drives en pålidelig jernbanetrafik med en høj rettidighed. An læggene vil overvejende bestå af nyt materiel for signalsystemerne på Fjernbanen, baseret på Europæisk standardiseret udstyr. Dette vil bevirke, at vedligehold bliver billigere end nu. FORVENTNING TIL FREMTIDIG UDVIKLING I forbindelse med vedtagelsen af Finansloven for 2016 har regeringen tilkendegivet, at der i 2016 vil blive foretaget et serviceeftersyn af Togfonden, og om nødvendigt vil udrulningen af Togfonden blive tilpasset. De allerede iværksatte projekter må forventes at fortsætte, herunder elektri fi ceringsprojektet, idet der er skrevet kontrakt med systemleverandøren. Projekter, hvor der endnu ikke er indgået leverancekontrakter, kan blive berørt af serviceeftersynet. Blandt de endnu ikke igangsatte projekter i Togfonden er opgraderingerne Fredericia-Aarhus H og AarhusH- Hobro, ny bane over Vestfyn, Vejle fjord og en række regionale hastighedsopgraderinger. Hvis disse eller andre projekter fra Togfonden udskydes, vil konsekvensen heraf være, at jernbanens andel af den samlede transport ikke vil øges som forventet. Banedanmarks målsætning for Frem tidens jernbane vil ikke kunne realiseres inden for den fastlagte tidsramme. Konsekvensen heraf vil være en fortsat øget trængsel på vejene samt øget miljøpåvirkning. Fornyelsen af Fjernbanen og S-banen samt de nye baner, herunder metro- og letbaner, er baseret på nyeste teknologi. Herved sikres, at jernbanerne bliver af høj kvalitet, de miljømæssige indvirkninger reduceres og drifts- og ANALYSENS GRUNDLAG KILDER: Banedanmarks Netredegørelser (udgives årligt) Status for anlægsprojekter på Transportområdet (udgives halvårligt) Transportinfrastruktur i Jyllandskorridoren, november 2015 Sammenhængen i den kollektive transport, Maj 2015 ANDRE DOKUMENTER: Aftaler om En grøn transportpolitik En køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem En grøn transportpolitik Afrapportering af de strategiske analyser Aftaler om En grøn transportpolitik Samfundsøkonomisk analyse for Storstrømsbroen Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Aftale om en moderne jernbane Udmøntning af Togfonden DK Ringsted-Femern Banen og ny Storstrømsbro Status for signalprogrammet Hastighedsopgradering Østerport-Helsingør Svar til Transport- og Bygningsudvalget på spørgsmål 48 (om Togfonden) Forslag til Finanslov for 2016 WEB: vedligeholdsomkostninger reduceres. På denne måde vil jernbanerne fremstå som en væsentlig del af den danske transportinfrastruktur. Med de igangsatte projekter og projekterne i Togfonden vil jernbanen bidrage til at forbedre den danske transportinfrastruktur. Gennemførelse af projekterne i Togfonden skal ses som en naturlig fortsættelse af disse projekter. Ved gennem førelse som anført i aftalen, vil transportinfrastrukturen blive udbygget og bidrage til den fortsatte udvikling af samfundet, både med hensyn til transportmulig heder og reduktion af miljøpåvirkningen. Ved udskydelse eller bortfald af et eller flere af de identificerede projekter, som følge af at der lukkes for investeringerne, vil transport infrastrukturen skulle udbygges på anden vis. Dette vil også kræve betydelige investeringer og give øget miljøpåvirkning. 16
5 ANBEFALINGER AF KONKRETE INITIATIVER En fortsat udbygning og modernisering af banerne vil være nødvendig for at kunne øge jernbanernes andel af den samlede transport. Der er ligeledes et betydeligt behov for at samtænke vejtrafikken og jernbanetrafikken, således at end-to-end transport muliggøres på en miljømæssig og samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssig måde. Det anbefales endvidere, at: Fortsætte arbejdet med realisering af timemodellen med henblik på at øge kapaciteten i jernbanenettet og udnytte den bedst muligt. Proiritere gennemførelsen af Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet efter de fastlagte planer, da de har afgørende betydning for udrulning af øvrige projekter. Fortsætte forbedring af publikumsfaciliteter på stationer med henblik på at sikre et ensartet højt niveau for den samlede rejse. Udbygge samspillet mellem godstransportformerne i form af forbedrede adgangs- og omlæsningsfaciliteter, som kan understøtte en overflytning af gods til bane. Forbedre og udbygge anlæg for information til passagerer før og under rejsen. Europa-Kommissionens hvidbog med en køreplan for et fælles europæisk transportområde mod et konkurrencedygtigt og ressourceeffektivt transportsystem indarbejdes i udbygningsplanerne for jernbanenettet. Iværksætte infrastrukturelle tiltag, der styrker rammebetingelserne for en større godsandel på jernbanen. OM ANALYSEN JERNBANER Uafhængig jernbanekonsulent Niels Thougård Pedersen Trailc Sammenfattende vurderes analysen at omfatte de relevante aspekter for jernbanesektoren og den vurderes desuden at afspejle status retvisende. Der er gennem de sidste ti år tilvejebragt betydelige bevillinger for at forbedre jernbanens tilstand og fremtidige rolle. Analysen tydeliggør den historisk store portefølje af projekter, der er under udførelse eller planlægning for at kunne imødekomme de ambitiøse krav til frem tidens jernbane. Transportarbejde spiller en stor rolle i overordnede politiske målsætninger, ikke bare isoleret på transportområdet, men også på miljø- og energiområdet. Analysens anbefalinger kan sammenfattes i tre overordnede budskaber, som understøtter de politiske målsætninger: DER BØR SKE: Fortsatte tiltag til eliminering af infrastrukturflaskehalse for øgning af passager- og godskapacitet. Fortsatte tiltag til reduktion af rejsetider og forbedring af komfort for styrkelse af attraktiviteten, herunder gennemførelse af en materielstrategi hos DSB. Politisk regulering og infrastrukturelle tiltag, der styrker rammebetingelserne for en større godsandel på jernbanen. Problemstillingerne er ikke ukendte, men vurderes også i årene fremover at kræve betydeligt politisk fokus. 17
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereSTATE OF THE NATION 2016
STATE OF THE NATION 2016 State of the Nation 2016 er udarbejdet af Rambøll Danmark A/S for Foreningen af Rådgivende Ingeniører RAMBØLL DANMARK A/S Hannemanns Allé 53 2300 København S T +45 51 61 10 00
Læs mereTrafikplan for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten
Trafikplan 2012-2027 for den jernbanetrafik der udføres som offentlig servicetrafik på kontrakt med staten Trafikdage 2012 Vi har en PLAN Den statslige jernbane de kommende år Overblik over udviklingen:
Læs mereTimemodellen og Togfonden
Timemodellen og Togfonden Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Oplæg hos IDA Rail, 12.11.14, Jan Albrecht, Trafikstyrelsen, Center for Kollektiv Trafik Mål og visioner i den grønne transportpolitik
Læs mereElektrificering af banenettet
Elektrificering af banenettet Strategisk analyse 09.05.2012 Oplæg på Banebranchens konference ved Martin Munk Hansen, Områdechef i Banedanmark Dagens program Strategisk analyse af elektrificering Politiske
Læs mereDen statslige Trafikplan
Den statslige Trafikplan Status på Trafikplan 2012-2027 Movia Trafikbestillerkonference, maj 2012 Baggrund for den statslige trafikplan Lov om trafikselskaber fra 2005: - 8.Transportministeren udarbejder
Læs mereAftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om:
Aftale mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om: Trafikområdet (4. november 2005) Aftaler om Finansloven for 2006 November 2005 75 Aftale
Læs mereTogfonden DK. Ved kontorchef Lasse Winterberg
Togfonden DK Ved kontorchef Lasse Winterberg 28,5 mia. kr. til historisk modernisering af jernbanen Regeringen indgik d. 14. januar en aftale med Dansk Folkeparti og Enhedslisten om Togfonden DK. Togfonden
Læs mereTransport- og Bygningsudvalget TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Offentligt MINISTEREN Transport- og Bygningsudvalget Folketinget Dato J. nr. 5. november 2015 2015-6435 Frederiksholms Kanal
Læs mereIndstilling. Trafikplan for den statslige jernbane. Høring. 1. Resume. Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 29.
Indstilling Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 29. november 2012 Borgmesterens Afdeling Teknik og Miljø Aarhus Kommune 1. Resume Trafikstyrelsen har fremsendt: Trafikplan for den statslige
Læs mereStatslig trafikplan
Statslig trafikplan 2017-2032 Banebranchen 19. maj 2017 Indhold i trafikplan 2017-2032 - Opdatering af sidste plan - Formål: fælles vidensramme - Beskriver forventet udvikling 2017-2032: - Gennemgang af
Læs mereTrafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK
Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 samt Togfonden DK Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Den Danske Banekonference, 21. maj 2013 Dorte Wadum, Center for Kollektiv Trafik Trafikplan
Læs merePerspektiver for udviklingen af. med bane i Danmark. Kontorchef Tine Lund Jensen
Perspektiver for udviklingen af den intermodale godstransport med bane i Danmark Kontorchef Tine Lund Jensen Side 2 Hvorfor skal vi overhovedet tale om intermodalitet? Samspillet mellem transportformerne.
Læs mereInfrastrukturprojekter i Danmark. Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013
Infrastrukturprojekter i Danmark Chefkonsulent Carsten Vædele Madsen Stockholm, 23. april 2013 Infrastrukturfonden Aftale om investeringer i infrastruktur og transportsystemer i perioden 2009 2020 DKK
Læs merePlan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020
Notat 06.11.2015 Plan for Udviklingsstrategi for Jernbanen i Danmark 2015-2020 1. Indledning Banedanmarks plan for udviklingsstrategi for jernbanen 2015-2020 er udarbejdet med henblik på at rammesætte
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark
Fremtidens jernbanetrafik i Danmark Hastighedsopgradering af Regional- og Fjernbaner i Danmark Leif Brandt, COWI 1 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark 2 Fremtidens jernbanetrafik i Danmark "Hovedelementer
Læs mereMangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg?
Mangler der noget i Timemodellens køreplansoplæg? Gennemgang af det trafikale oplæg - og hvad med efter 2030? Anders H. Kaas 18. november 2014 Agenda Før 2030 Hvordan kan man udnytte den eksisterende infrastruktur
Læs mereDobbelt så mange personkilometre i 2030
100 års tornerose søvn er slut: Dobbelt så mange personkilometre i 2030 Jesper Mølgård Miljøchef Hvordan skal væksten i togtrafikken nås? Med gulerod Kunderne vælger toget fordi det er attraktivt Kortere
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød
Indkaldelse af ideer og forslag til Banedanmarks Signalprogram på S- banestrækningen Lyngby Hillerød Maj 2011 1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne for
Læs mereBanedanmarks infrastrukturportefølje Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16
Transport- og Bygningsudvalget 2016-17 TRU Alm.del Bilag 75 Offentligt Banedanmarks infrastrukturportefølje 2018-2023 Togfondsforligskredsmøde d. 14/11-16 1 Hovedprincipper i re-planlægning af strækninger
Læs mereStrategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet. Transportens dag 2011
Strategiske valg for udvikling af den kollektive trafik i Hovedstadsområdet Transportens dag 2011 Status for Hovedstadsområdet Hovedstadsområdet har en veludbygget infrastruktur sammenlignet med øvrige
Læs mereFremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland. Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012
Fremtidsperspektiver på banen Lokalbanerne på Sjælland Oplæg på Movias Trafikbestillerkonference, 11. maj 2012 Vicedirektør Ove Dahl Kristensen, DSB Baggrund: Vedtagelse af En grøn transportpolitik p Den
Læs mereDe seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren. Lasse Winterberg, Transportministeriet
De seneste transportpolitiske forligs betydning for jernbanesektoren Lasse Winterberg, De seneste aftaler Aftalerne bygger i vid udstrækning oven på En Grøn Transportpolitik En ny Storstrømsbro, Holstebromotorvej
Læs mereMikkel Sune Smith, Transportministeriet. BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010
Mere gods på banen Mikkel Sune Smith, BaneBranchen & JETRA, 17. maj 2010 Grundlaget: Transportpolitiske aftaler og strategier Med aftale om En grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 97
Læs mereBanedanmarks kommende projekter
Banedanmarks kommende projekter Geoteknikerdag 2015 29.05.2015 Præsenteret for Geoteknisk Forening af Jimi Okstoft, Anlægsudvikling 1 Program Introduktion (3 min) Timemodellen (19 min) o 1. etape København-Odense
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mere8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur
8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket
Læs mereStrategisk planlægning af reinvesteringer i infrastrukturen
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereIdéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg
Idéfasehøring Elektrificering og hastighedsopgradering Roskilde - Kalundborg December 2015 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Naturstyrelsen VVM Haraldsgade 53 2100
Læs mereDobbelt op i 2030. BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
Læs mereA.2. Finansieringselementer Infrastrukturfonden, der skal finansiere investeringerne, bliver etableret med 94 mia. kr.
Aftalen af 29. januar 2009 om en grøn transportpolitik Regeringen (Venstre og De Konservative), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance indgik
Læs mereDer er en række forhold, der gør, at det netop nu er yderst relevant at drøfte banebetjeningen på Sjælland.
Trafikstyrelsen Dato: 26. oktober 2012 Udkast til høringssvar om trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 Region Sjælland har modtaget trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 i høring med
Læs mereGod tilgængelighed til den kollektive trafik
UDKAST God tilgængelighed til den kollektive trafik Ved Chefkonsulent Per Skrumsager Hansen, Center for Erhverv og Analyse Billede af gode forbindelser i den kollektive trafik vil være ændret om 10-15
Læs mereBaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB
Dobbelt op i 2030 BaneBranchens årsmøde Den 11. maj 2011 Ove Dahl Kristensen, Vicedirektør, DSB Køreplan o Dobbelt op en politisk ambition o Infrastrukturinvesteringer nytter o Hvad skal der til: o Et
Læs mereStatus for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 2. halvår 2014
Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 2. halvår 2014 Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 2. halvår 2014 Indhold 1. INDLEDNING... 7 2. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN
Læs mereTØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen. Jens Andersen
TØF konference 12. marts 2003 Investeringer på jernbanen Jens Andersen Regeringens plan for trafikinvesteringer 2003 Oversigt over projekterne - igangværende som nye Infrastrukturens betydning Vigtigt
Læs mereDe Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, Transportministeriet
De Strategiske Analyser hvad bliver kravene til Danmarks fremtidige infrastruktur? Kontorchef Thomas Jørgensen, De strategiske analyser formål og status - Hvad sagde kommissorierne? - Aktuel status for
Læs mereTimemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi
Timemodellen Vision for en dansk højhastighedsstrategi DSB plan 2000 (fra 1988) Side 2 Baneplanudvalget 1996 Side 3 Udvikling i togrejsetiden Timer.min København - Århus København Aalborg Køreplan 1929
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereToget på Banen. - planen for bedre mobilitet og klima
Toget på Banen - planen for bedre mobilitet og klima Med udgangspunkt i Infrastrukturkommissionens anbefalinger giver Banedanmark og DSB et bud på en strategi for fremtidens jernbane: Indhold: ƒbaggrund
Læs mereStatus for anlægs- og byggeprojekter
Status for anlægs- og byggeprojekter Transport- og Bygningsministeriet 2. halvår 2015 Status for anlægs- og byggeprojekter Transport- og Bygningsministeriet 2. halvår 2015 Indhold 1. INDLEDNING... 8 2.
Læs mereStatus for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Transportministeriet
Status for de strategiske analyser - Hvor står vi? Thomas Jørgensen Kontorchef, Danmarks overordnede infrastruktur 2012 Side 2 Danmarks overordnede infrastruktur 2020 Korridor B : Øresund-Femern Timemodellens
Læs mereFælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen
Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008
Læs mereDobbelt op i 2030. Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog
Dobbelt op i 2030 Historiske store investeringer i både skinner og tog vil give de rejsende flere, hurtigere og mere rettidige tog 1 Ove Dahl Kristensen, Trafikteknik Dobbelt op i 2030 (på 20 år) Bredt
Læs mereVision for banetrafikken i Region Sjælland
Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig. Borgerne
Læs mereLokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost
Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost Baggrund Hvad er Lokaltog A/S? Lokaltog A/S blev dannet i 2015 gennem en fusion af de to daværende lokalbaneselskaber
Læs mereStatus for anlægsprojekter på transportområdet
Status for anlægsprojekter på transportområdet Transport- og Bygningsministeriet 1. halvår 2015 Status for anlægsprojekter på transportområdet Transport- og Bygningsministeriet 1. halvår 2015 Indhold
Læs mereBillundbanen skal afgøres til april
Letbaner.DK Helge Bay Østergade 16 8660 Skanderborg mobil: 30 34 20 36 mail: hb@letbaner.dk 21.02.14 opdat. 27.02.2014 Uddybende artikel Billundbanen skal afgøres til april Rhonexpress fungerer som lufthavnsbane
Læs mereALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK
ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal
Læs mereHøringsnotat. - Idefasehøring
Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6
Læs merePolitisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland. d. 29. januar 2013
Politisk dialogmøde vedr. jernbanetrafikken på Sjælland Leo Larsen, formand for Trængselskommissionen d. 29. januar 2013 Baggrund for Trængselskommissionen Trængselsringen forkastet Regeringen, Enhedslisten
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereTrafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk. Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027
Trafikstyrelsen info@trafikstyrelsen.dk Høringssvar: Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027 30-11-2012 Sag nr. 12/1766 Dokumentnr. 46640/12 Johan Nielsen Tel. 35298174 E-mail: Jon@regioner.dk
Læs mereRegionens og kommunernes opgaver på trafikområdet
rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks
Læs mereTrafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger.
Trafikale visioner: Timemodellen, elektrificering og opgraderinger af regionale banestrækninger. Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt IDA Rail / NJS: Fremtidens jernbanetrafik i Danmark, 18.11.14,
Læs mereForslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden
Center for Regional Udvikling Forslag til prioritering af infrastruktur i hovedstadsregionen i samarbejde med KKR Hovedstaden Møde i miljø- og trafikudvalget 1. november 2016 En stærk international infrastruktur
Læs mereJernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport
Jernbanen i Danmark i europæisk perspektiv Alex Landex, DTU Transport Efterslæbet på jernbanen er svært at komme fri af selvom der er iværksat genopretningsplaner i milliardklassen. Er jernbanen tilbage
Læs mereIndkaldelse af ideer og forslag
Indkaldelse af ideer og forslag VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge -Næstved Januar 2014 Kolofon Titel: VVM for ændring af hastigheden på banestrækningen Køge - Næstved Emneord: Jernbanestrækning,
Læs mereResumerapport. Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet
Resumerapport Hastighedsopgradering i forbindelse med Signalprogrammet Resumerapport Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-174-5 Resumerapport Indhold
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereFremtidens jernbanetrafik i Vestjylland
Fremtidens jernbanetrafik i Vestjylland - et forslag til regional strategi Trafikdage på Aalborg Universitet 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Udvikling af jernbanen i Danmark Status 2011 160 km/t og
Læs mereDanmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan
Danmark skal have en ny langsigtet infrastrukturplan Socialdemokratiet vil samle Danmark. Det kræver investeringer i veje, broer og jernbaner. Ligesom havne, lufthavne, ja selv cykelstier er en hel uundværlig
Læs mereStatus for anlægsprojekter på Transportministeriets område. 1. halvår 2014
Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 1. halvår 2014 Status for anlægsprojekter på Transportministeriets område 1. halvår 2014 Indhold 1. INDLEDNING... 6 2. STATUS FOR TRÆK PÅ DEN
Læs mereOplæg til Syddansk banestrategi
Oplæg til Syddansk banestrategi Perspektiver, muligheder og udfordringer Anders Hunæus Kaas Trafikdage d. 25. august 2015 Baggrund/mål Forventninger til banen afhænger af Bred politisk ambition om at sikre
Læs mereBekendtgørelse nr om Banedanmarks opgaver og beføjelser
Som ændret ved bkg 2018-10-05 nr. 1208 og bkg 2018-12-05 nr. 1444. Bekendtgørelse 2015-11-20 nr. 1276 om Banedanmarks opgaver og beføjelser Ændringerne ved bkg 2018 1208 har ikrafttræden 2018-10-10 og
Læs mereIndstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 5. november 2015 Togfonden DK, svar på idéfase-høringer Omsorg Aarhus Kommunes svar til Banedanmark om idefasehøringer for elektrificering,
Læs mereHVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll
HVORFOR ER DEN INDENLANDSKE GODSTRAFIK PÅ JERNBANE STORT SET FORSVUNDET? Ole Kien, Rambøll Udviklingen er synlig for enhver. Den hektiske aktivitet, der var for bare 10 år siden på mange af landets større
Læs mereTransportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt
Transportudvalget 2013-14 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 8 Offentligt MINISTEREN Transportudvalget Folketinget Dato J. nr. 1. november 2013 2013-3720 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 K Telefon 41
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereDansk strategi for ITS
Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet
Læs mereTrafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5
DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereRegionalbaner i Midt- og Vestjylland
Regionalbaner i Midt- og Vestjylland Idéer til udvikling af regionalbanerne Banebranchens konference 11. maj 2011 Tommy O. Jensen/Atkins Danmark Jernbanerne i Danmark Status 2011 140 km/t og derover 120
Læs mereTalepunkter til indlæg ved Udviklingsråd Sønderjyllands infrastrukturkonference mandag den 15. december 2008 i Flensborg
Talepunkter til indlæg ved Udviklingsråd Sønderjyllands infrastrukturkonference mandag den 15. december 2008 i Flensborg Fremtidens infrastruktur politiske mål og prioriteringer Tak for invitationen. Jeg
Læs mereReview af Signalprogrammet
Review af Signalprogrammet 1 Ombordudstyr Udrustning er forsinket, men Deloittes kategorisering af togtypernes kompleksitet Der er forskel på, hvor svært det er, at udruste tog. Første Nordjyske tog ombordudrustet
Læs mereTransportaftalen lægger overordnet op til
Transportaftalen: En grøn transportpolitik Trafikkonference, Kollektiv Trafik Forum, 30. april 2009 ved kontorchef Tine Lund Jensen Transportaftalen lægger overordnet op til Mindre CO 2 Grønnere biltrafik
Læs mereCopenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt
Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under
Læs mereDette notat er udarbejdet for at Region Sjælland får et første samlet overblik over investeringsbehovet på lokalbanerne i perioden 2016 2025.
Notat Til: Region Sjælland Kopi til: PEG + Regionstog Sagsnummer Sagsbehandler TFR Direkte +45 36 13 16 00 Fax - TFR@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 9. marts 2015 Investeringsbehov
Læs mereVision for banetrafikken i
UDKAST Vision for banetrafikken i Region Sjælland En sammenhængende og attraktiv banebetjening i Region Sjælland fra landsdels og lokaltrafik til østdansk trafik. Mobiliteten i Region Sjælland er vigtig.
Læs mereTrafikcharter. Greater Copenhagen
12. oktober 2016 Trafikcharter Greater Copenhagen Dette charter tegner en fælles vision for, hvordan en velfungerende, robust og bæredygtig infrastruktur skal bidrage til at styrke mobilitet og skabe øget
Læs mereTogfonden og Timemodellen
Togfonden og Timemodellen - fra vision til beslutning Indsæt billede her 8,1 cm. højt x 16,3 cm. bredt Trafikstyrelsen og Banedanmark Banekonferencen 14. maj 2014 28,5 mia. kr. til historisk modernisering
Læs mereRegionaltog i Nordjylland
1 Regionaltog i Nordjylland Banebranchen 5. maj Fremtidens passagertrafik Svend Tøfting Region Nordjylland LIDT HISTORIE 2 2000 Nordjyllands amt overtager Skagens- og Hirtshalsbanen 3 Juni 2004 Nye skinner
Læs mereGods på Bane. Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren
Gods på Bane Et samarbejde om jernbane løsninger i Nordic Link Korridoren NTN møde i Vejle, 08.11.2016 Præsentation ved Michael Stie Laugesen Afdelingsleder NTU 1 EU s målsætning for gods på bane Senest
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs mereSagsnummer 108099-167903 THECA. Til. Region Hovedstaden. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk. 30. oktober 2007.
Notat Til Region Hovedstaden 1/5 Sagsnummer 30. oktober 2007. Sagsbehandler TN Direkte 36 13 16 03 Fax 36 13 16 93 TN@movia.dk Investeringer i Region Hovedstaden. CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: Baggrund.
Læs mereStrategisk analyse af elektrificering af banenettet
Strategisk analyse af elektrificering af banenettet - Hovedkonklusioner INDHOLDSFORTEGNELSE 01 Resumé 3 02 Baggrund for analysen om elektrificering 6 03 Hvad indebærer elektrificering? 8 3.1 Fordele og
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed
Rigsrevisionens notat om beretning om togenes punktlighed Marts 2018 NOTAT TIL STATSREVISORERNE, JF. RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 3/2017 om togenes punktlighed
Læs mereKapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne
Kapacitet ind og ud af København H Status på 6. hovedspor og KØR-projekterne Banebranchens jernbanekonference 2011 11.05.2011 Præsenteret af Klaus S. Jørgensen Banedanmarks organisation (pr. 01.07.2010)
Læs mereMed åbningen af Øresundsforbindelsen den 1. juli 2000 forværres problemerne betydeligt.
i:\november 99\kbh-hovedbane-fh.doc Af Frithiof Hagen - Direkte telefon: 33 55 77 19 25. november 1999 RESUMÈ KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRD HELHEDSLØSNING Allerede i dag er kapaciteten på Københavns Hovedbanegård
Læs mereJERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD. Projektleder, Vejdirektoratet
JERNBANEFORBINDELSE PÅ TVÆRS AF VEJLE FJORD Rasmus Larsen Lars Hansen Projektleder, Vejdirektoratet Projektleder, Rambøll OPLÆGSHOLDERE RASMUS LARSEN Projektleder, Vejdirektoratet VVM- og forundersøgelser,
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereJernbanen nord for Århus
Jernbanen nord for Århus Elektrificering af jernbanenettet i Aalborg Trafikdage 2010 24. august 2010 Tommy O. Jensen, Atkins Danmark Tommy O. Jensen / Atkins Danmark 1 Jernbanenettet i Hirtshals Skagen
Læs mereGREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT
TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne
Læs mereKommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne
Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,
Læs mereRegeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014
Dato : 10. oktober 2003 Regeringen lægger op til ny rammeaftale for jernbaneområdet 2005 2014 Regeringen lægger op til en ny rammeaftale, der skal sikre de langsigtede rammer for jernbaneområdet. Aftalen
Læs mereFælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur
Fælles indspil til statslige investeringer i trafikal infrastruktur udarbejdet af Region Midtjylland og de 19 kommuner i den midtjyske region i 2013 og opdateret i januar 2019 Indledning Region Midtjylland
Læs mereFemern Bælt. ny forbindelse til Europa
Femern Bælt en ny forbindelse til Europa En ny forbindelse til Europa Når man drøfter et stort projekt som den faste forbindelse over Femern Bælt, bliver man ofte mødt med indvendingen: Hvad skal vi med
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Læs mereDANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT
Præsentation ved BaneBranchens årskonference 2011 Henrik Garver, Foreningen af Rådgivende Ingeniører DANMARKS INFRASTRUKTUR RÅDGIVERNES SYNSPUNKT Hvem er FRI? 400 Rådgivende Ingeniørvirksomheder 12.000
Læs mere