Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

Transkript

1 Psykoser og brug af antipsykotika Anders Fink-Jensen og Janne Unkerskov

2 CASE del 1 Hanna Nielsen er en 35-årig afrikansk kvinde, som flytter til praksis i 1993 og er gravid i uge 18. Det er hendes 5. barn og de øvrige børn er fra 1-5 år. Gift med Peter på 38 år. Hun henvises til Hvidovre fødeafdeling og har ingen kontakt med praksis i resten af graviditeten. I marts 1994 modtager vi en epikrise fra fødeafdelingen, hvoraf det fremgår, at hun har forladt afdelingen med et 5 uger for tidlig født barn, som ligger i lys. Ved kontakt til sundhedsplejerske oplyses det, at Hanna det sidste døgn har været på Nordvang (psykiatrisk afdeling), da nogle ifølge Hanna vil tage barnet fra hende. Vi har ingen epikrise. Nogle måneder senere beder hun om sovepiller pga søvnbesvær, men ellers hører praksis ikke noget fra Hanna ej heller til 8 ugers undersøgelse. Far har været alene til alle undersøgelser med de 5 børn incl. børneundersøgelser. Diskuter med sidemanden: Hvordan opsporer og fastholder vi kontakten med patienter der udviser tegn på psykisk sygdom? Hvad gør du i din klinik? Hvad gør du i forhold til børnene? Hvilke symptomer ligger du vægt på ved mistanke om debuterende skizotypi/skizofreni?

3 Debuterende psykoser Hvad skal vi holde øje med: Tiltagende angst Øget isolationstendens Påvirket nattesøvn Egentlige tegn på psykoser

4 Skizofreni (Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10) Psykotiske symptomer i mindst en måned I denne periode skal følgende være opfyldt: 1) Et eller flere førsterangssymptomer (FRS) eller 2) Vedvarende bizarre vrangforestillinger eller 3) To eller flere af følgende symptomer: Vedvarende hallucinationer eller Hallucinationer med vrangforestillinger uden affektivt indhold Sproglige tankeforstyrrelser Kataton adfærd Negative symptomer Følgende udelukket: Primær affektiv lidelse og organisk ætiolog

5 Skizofrenisymptomer Det er mange ting, der skal behandles Negative symptomer Autisme Afblegede følelser Følelsesmæssig tilbagetrækning Fåmælt, passiv Kognitive forstyrrelser Indlæring, hukommelse Koncentrationsevne Problemløsningsevne Talefærdighed Positive symptomer hallucinationer Vrangforestillinger Katatone forstyrrelser Depressive symptomer Tristhed Uoverkommelighedsfølelse Træthed Suicidaltanker

6 Skizotypisk sindslidelse (Diagnostiske kriterier i henhold til ICD-10) For at opfylde kriterierne for skizotypisk sindslidelse skal man i mindst 2 år jævnligt have haft mindst 4 af følgende symptomer: 1) Inadækvate eller indsnævrede følelser, følelseskulde 2) Excentrisk, sært eller aparte udseende eller adfærd 3) Nedsat evne til kontakt og tendens til at isolere sig 4) Sære ideer eller magisk tænkning som påvirker ens adfærd og som man ikke deler med andre i en subkultur 5) Mistroiskhed eller paranoide ideer

7 Skizotypisk sindslidelse (fortsat) 6) Obsessive ruminationer uden indre modstand, ofte med dysmorfofobisk,seksuelt eller aggressivt indhold. Dvs. at man har tvangstanker med seksuelt eller aggressivt indhold, eller med forestillinger om at ens udseende er forandret eller deformt. Man tager ikke selv afstand fra tankerne. 7) Usædvanlige sanseoplevelser som f.eks. en oplevelse af at man er en anden, depersonalisation, eller at omgivelserne er uvirkelige, derealisation. Det kan også være illusioner, dvs. at man fejltolker det, man ser, eller det kan være somatosensoriske forestillinger, dvs. følesansninger, hvor man mærker ting, der ikke er der. 8) Vag, omstændelig, metaforisk, kunstig eller stereotyp tankegang og måde at tale på. 9) Mikropsykotiske episoder, hvor man har intense illusioner, hallucinationer eller vrangforestillinger, oftest uden at der er en ydre årsag.

8 CASE del 2 I 2009 kontakter ægtefællen Peter praksis, som intet har set eller hørt fra Hanna i de foregående 11 år. Peter fortæller, at familien er bekymrede for Hanna, og det har de faktisk været siden sidste fødsel i I 2002 tog Hanna uden varsel af sted til Sverige med det yngste barn, selvom hun ingen kender derovre; hun kan ikke selv huske episoden. Hanna har ikke længere kontakt med familie og venner. Holder sig inden døre, og lever af Peters penge, da hun ikke har været i jobtræning siden 2001, hvor hun udeblev. Hanna er mest vågen om natten, hvor hun snakker med de udsendte fra Israel; banker på væggene og ofte råber højt. Ved besøg i hjemmet, der huser 5 store børn og 2 voksne i et lille rækkehus, findes Hanna meget urolig og uden indsigt i egen situation. Taler konstant om de udsendte fra Israel, der overvåger hende og deres hus. Hun sidder konstant og knuger en taske, som indeholder alle hendes private ting, så de udsendte ikke tager det. Hun tilbydes indlæggelse, men ønsker ikke hjælp. Indlægges på gul tvang. Ifølge epikrisen fra indlæggelse i 2009 er Hanna udskrevet til distrikt psykiatrisk center (DPC) og i behandling med Zyprexa. I 2010 afsluttes hun til egen læge fra DPC pga. udeblivelser. Kontrol af Hanna incl. blodprøver bedes foregå i praksis. Det lykkes at få Hanna op i klinikken sammen med ægtefællen nogle få gange, og der tages en enkelt gang blodprøver, som viser: HgbA1C på 58; total kolesterol 7,1; HDL 1,03; LDL 5,1 og TSH 3,2. Hanna har taget 13 kg. på siden opstart på Zyprexa.

9 Diskuter med sidemand: Hvordan kontrollerer I disse patienter i jeres praksis og hvor ofte? Udarbejd forslag til indhold (fx frase) for årskontrol samt relevante parakliniske undersøgelser for patienter i behandling med antipsykotika. Giver den antipsykotiske medicin anledning til overvejelser? Hvad kan du skifte til? Diskuter forventninger fra DPC til os vedr. kontrol og opfølgning, samt vores forventninger til DPC ved udskrivelse? Hvornår er genhenvisning til DPC/psykiater indiceret?

10 Det ideelle antipsykotikum Effektivt overfor: positive symptomer negative symptonmer kognitive forstyrrelser Effekten er hurtigt indsættende Fri for bivirkninger Forebygger tilbagefald

11 Antipsykotikas bivirkninger Extrapyramidale (EPS): parkinsonisme akut dystoni tardive dyskinesier akatisi malignt neuroleptika syndrom

12 Antipsykotikas bivirkninger Hormonelle (prolaktinstigning): brystspænding galaktoré, amenoré seksuelle bivirkninger

13 Antipsykotikas bivirkninger Kardiovaskulære: hypotension (ortostatisk) takykardi periorbitale og krurale ødemer Metaboliske: Vægtøgning Diabetes

14 Kardiovaskulære bivirkninger

15 Metaboliske forstyrrelser inkl vægtøgning den nye store udfordring

16 Forekomst af metabolisk syndrom blandt antipsykotika-behandlede patienter i Danmark 170 antipsykotika-behandlede distriktspsykiatriske patienter og 3303 tilfældigt udvalgte danskere matchede for køn og alder Metabolisk syndrom (IDF): Metabolisk syndrom (NCEP): 48.2% (antipsykotika-behandlede) 29.6% * (generel population) 40.0% (antipsykotika-behandlede) 15.3%* (generel population) K. Krane-Gartiser et al. Nord. J Psychiatry 2011

17 Forekomst af metabolisk syndrom inddelt efter køn

18 I forbindelse med ordination af alle antipsykotika, skal der som minimum monitoreres i henhold til nedenstående skema: Før behandling 2 uger 4 uger 8 uger 12 uger Årligt Anamnese Vægt og BMI Taljeomfang + + Blodtryk HbA1c Plasma lipider EKG Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til patienter over 18 år Sundhedsstyrelsen, den 6. maj 2014 Tabel 3 Monitorering af forekomsten af bivirkninger

19 Sted og dato Enhedens navn Dias 19

20 Sted og dato Enhedens navn Dias 20

21 Vigtige pointer: Alle antipsykotika har stort set samme virkning, det er bivirkningerne der adskiller dem. Leponex er sidste valg. Kan kun ordineres og udskrives af psykiatere og neurologer (NBS) Ved skift fra et sederende til et ikke-sederende 2. generations antipsykotika (SGA) skal der laves cross-over i 3 måneder. Vælg generelt kun at behandle med ét antipsykotika, men hvis der gives depotpræparat og der samtidig er søvnbesvær kan man give sederende antipsykotisk præparat til natten.

22 Compliance Organisering på hospitalet med fokus på overdragelse af patient til praksis Hvornår skal patienten genhenvises til hospital?

23 CASE del 3 Praksis kontaktes i 2013 af kommunens psykiatrikoordinator, der ind imellem kommer ind hos Hanna, og som er bekymret for Hanna, der nu er alene med de 2 ældste sønner, da Peter har forladt hende med de 3 yngste børn. Ved besøg i maj 2013 hjemmet findes Hanna afmagret og psykotisk. Hanna ønsker ikke blodprøver eller nogen form for udredning og indlægges igen med gul tvang mhp udredning af malign sygdom. Ved indlæggelse konstateres cancer coli med multiple metastaser, og hun afsluttes fra onkologer uden behandling. Terminal pleje i hjemmet af de 2 sønner. Hanna dør i juli 2013.

24 OVERDØDELIGHED Nordentoft et al. 2013

25 September 2015

26 Resultat Patients with psychiatric hospital contact have a 4-fold increased risk of SCD. Upon autopsy, these SCDs are more often unexplained Almost 50% had possible cardiac symptoms prior to death, highlighting the need for cardiovascular awareness in the mentally ill.

27 SÅ HVAD SKAL VI GØRE? 1. OPSPORING 2. VURDERING 3. BEHANDLING INTENSIVERET SAMARBEJDE MELLEM DET PRIMÆRE OG DET SEKUNDÆRE SUNDHEDSVÆSEN INTENSIVERET SAMARBEJDE MELLEM KOMMUNER OG SUNDHEDSVÆSEN

28 SÅ HVAD SKAL VI GØRE? FOKUSERET INDSATS RETTE BEHANDLING TIL RETTE PATIENT PSYKOEDUKATION (OPLYSNING OM SYGDOMSTEGN OG SYMPTOMER) INVOLVERING AF PATIENTER OG PÅRØRENDE!!!!!

29 TAK FOR I DAG HUSK EVALUERINGSSKEMA