SKRIFTLIG OPGAVE. til den mundtlige prøve i Historie
|
|
- Valdemar Bagge
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 VIA University College Læreruddannelsen i Århus Lærer/eksaminator: SKRIFTLIG OPGAVE til den mundtlige prøve i Historie Tema/emne eller lodtrækningsresultat : Rune Christiansen Nr. 2 (udfyldes ved lodtrækningen) Antal anslag i opgaven: De store opdagelser Opgaven er udarbejdet af: Studienummer: Hold: Navn og underskrift: Kræn Bech-Petersen Jeg/vi erklærer herved ved ovennævnte underskrift(er), at den vedlagte opgave er udarbejdet af undertegnede, og at opgaven opfylder alle krav efter studieordningens bestemmelser. VIA University College, Læreruddannelsen i Århus Trøjborgvej 82, 8200 Århus N Tlf.:
2 DE STORE OPDAGELSER Af Kræn Bech-Petersen VIA University College // // INDLEDNING I kanonpunkter for faget historie finder man punktet Columbus. Det synes derfor nærliggende at afholde et forløb om italieneren, der med spanske skibe opdagede en ny verden på den anden side af Atlanterhavet. Et sådant forløb skal bare handle om mere end Columbus, og det vil jeg forsøge at skitsere i denne opgave. Dele af opgaven er udarbejdet i samarbejde med Sisse Bøgelund Wulff, Louise Olesen og Iben Myken Rasmussen, og der vil derudover også være sammenfald med tidligere afleverede studieprodukter. PROBLEMFORMULERING Hvordan kan man i en 5. klasse med et narrativt udgangspunkt undervise i De store opdagelser for at styrke elevernes historiebevidsthed samt interkulturelle kompetence? FAGETS FORMÅL En af de store udfordringer i forhold til historie som fag i skolen er, at indholdet ofte bliver irrelevant for elever, da det pga. tidsnød, mangel på didaktiske og indholdsmæssige overvejelser ofte bliver reduceret til mere eller mindre tilfældige nedslag. Eleverne får således en viden udelukkende for videns skyld. Derimod skal indholdet struktureres og udvælges ud fra et princip om historiebevidsthed. Historiebevidsthed er en del af vores natur, omend den kan være mere eller mindre ubevidst, så er det noget, vi bærer med os hele tiden. For at styrke elevernes historiebevidsthed er det derfor nødvendigt at erkende, at historiebevidsthed ikke kun er et spørgsmål om at vide noget om historie, men i høj grad også et 1
3 spørgsmål om at forstå, at vi er historie. Under planlægningen af undervisningen bliver det således nødvendigt at udvælge indholdet ud fra dels en faglig kvalitet, men i lige så høj grad også hvad eleverne finder interessent og relevant. (Jensen, 1996, s. 6) Derudover tager historiebevidsthedsbegrebet udgangspunkt i, at individet både er historieskabt og historieskabende samt begreberne fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. (ibid., s. 5-6) I Fælles Mål for faget historie står der bl.a., at formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske sammenhænge og øve dem i at bruge denne forståelse i deres hverdags- og samfundsliv. (Fælles Mål, 2009, s. 3) Sætningens første del rummer et krav om, at eleverne skal lære, at de er historieskabte (kronologi, viden og forståelse), hvor den sidste del skal lære eleverne, at de er historieskabende og kan koble deres fortidsfortolkning, nutidsforståelse og fremtidsforventning. Når stof til undervisningen skal udvælges, er der visse kriterier for hvad der har relevans. Wolfgang Klafki udviklede på baggrund af det eksemplariske princip, altså om det valgte stof var eksemplarisk for det valgte emne, fem grundspørgsmål, der danner rammen om de almendidaktiske begrundelser for udvælgelse af indhold. Han formulerede fem spørgsmål, hvor det eksemplariske princip var inkluderet. Emnets eksemplariske betydning Indholdets nutidsbetydning for eleverne Indholdets fremtidsbetyning for eleverne Strukturen i det valgte indhold Tilgængelighed i undervisningen (Pietras & Poulsen, 2011, s. 240) Jeg vil dog også, som Pietras og Poulsen (s. 241), stille spørgsmålstegn ved, om det at udvælge emne, materiale og kilder på baggrund af det eksemplariske princip er helt uden problemer, da historiske begivenheder er unikke og ikke gentager sig. Herudover er det også nær umuligt at udvælge stof der i sandhed er eksemplarisk, for hvordan klassificerer man historiske begivenheder som værende eksemplariske, fremfor andre lignende begivenheder? 2
4 EPOKETYPISKE NØGLEPROBLEMER Spørgsmålet om fred i verden Spørgsmålet om nationalitet i relation til det internationale Miljøproblemer - Bæredygtighed Befolkningstilvækst Spørgsmålet om den samfundsskabte ulighed Forholdet mellem rige og fattige lande Udfordringer og muligheder ved ny teknologi Spændingsfeltet mellem individuel lykke og mellemmenneskeligt ansvar Meningsspørgsmålet - mellem individuel identitetsdannelse og etiske og (ibid., s. 243) religiøse orienteringsproblemer Folkeskolens ansvar for at bidrage til elevernes almene dannelse er i Klafkis optik for snæver, da han mener at skolen i høj grad skal sørge for elevernes demokratiske dannelse og dermed sikre, at de bliver aktive samfundsdeltagere. Ved at eleverne arbejder med emner ud fra de epoketypiske nøgleproblemer, kan de komme ind til kernen i emnet og finde frem til universelle menneskelige værdier og kriterier. Fx. at være medansvarlig, selvstændig og kunne danne sin egen mening og evnen til at afdække problemets historiske forudsætninger. (ibid., s. 242) DET NARRATIVE ASPEKT Fortællingen i historiefaget er en yderst relevant metode, der dog ikke er fuldstændig uproblematisk. Det er et kulturelt fænomen, der både er fællesskabende samt styrkende for den kollektive og individuelle identitet. Ifølge Bruner er det en meningsskabende og betydningsbærende kommunikationsform, fordi den giver forståelse og indsigt ved at etablere forbindelser og sammenhænge (ibid., s ). Således kan man altså bruge fortællingen i historie til at støtte op om eleverne, da den både kan give dem et overblik samt nogle billeder af det konkrete emne i undervisningen. Derudover kan den vække elevernes nysgerrighed og motivere dem til videre udforskning af emnet. (ibid., s. 128) I min undervisningsplan indgår det narrative aspekt som en indgangsvinkel til emnet, så eleverne netop får overblikket samt et referencepunkt, således emnet ikke 3
5 bliver alt for abstrakt. Derudover skal eleverne også selv benytte sig af det narrative aspekt i nogle af øvelserne. INTERKULTUREL KOMPETENCE I udgivelsen Det Nationale Kompetenceregnskab - resume er danskernes kompetencer opdelt i ti punkter, hvoraf én lyder: Interkulturel kompetence: evne til at forstå kulturel kompleksitet og indgå i fordomsfri dialog med andre kulturer (UVM, 2005, s. 9), og læser man lidt videre, vil man se, at det ikke står alt for godt til, da hele 66% har en lav interkulturel kompetence (ibid., s. 21). For at søge at styrke denne kompetence, må man dog først have afklaret, hvad interkulturel kompetence er, og hvilken kulturforståelse, man opererer ud fra. Iben Jensen (2013) forstår interkulturel kompetence som at få en forudsætning for at tage faglig stilling, hvordan kultur får betydning i forskellige situationer. Denne forudsætning skabes på baggrund af bl.a. respekt og faglig indsigt og ikke ved at have en bestemt holdning til specifikke emner. Derudover er det vigtigt at være åben, da det er en forudsætning for at kunne lytte til andre og sætte sig ind i deres livsverden. (s. 13) Når man arbejder med kultur og kulturforståelse foregår det primært inden for to paradigmer: det positivistiske og det konstruktivistiske. Det positivistiske paradigme opererer ud fra en betragtning, om at man kan finde ind til essensen - det sande eller virkelige. I forhold til kultur prøver man således at opstille nogle generelle regler, og det sker bl.a. gennem kvantitative undersøgelser. Det konstruktivistiske paradigme opererer man derimod ud fra den holdning, at der ikke findes en objektiv virkelighed. Ens syn på verden afhænger af det, man har lært, så det vil kun være muligt at fortolke denne fra sin egen position. Derudover vil der også være flere sandheder, og man arbejder derfor med kvalitative studier for at få indsigt i komplekse handlinger og sociale mønstre. (ibid., s ) Iben Jensen forklarer det positivistiske paradigme ved hjælp af det beskrivende kulturbegreb, der også kan forklares som forskelle mellem mennesker. Begrebet tager sit udgangspunkt i den opfattelse, at en kultur kan ses som en afsluttet enhed, og er i historien i høj grad blevet benyttet som et redskab til at skelne mellem dem og os. Som et eksempel på det beskrivende kulturbegreb kan man dykke ned i den nationale selvforståelse som dansker. Danskerne har siden 4
6 nederlaget i 1864 opfattet sig selv som ét stærkt, samlet folk i nationalstaten, der ser fodbold, drikker fadøl, hylder kongehuset og spiser medister. (s ) På den anden side står det komplekse kulturbegreb, der udgår fra det konstruktivistiske paradigme. Begrebet forgrener sig yderligere i kultur som betydningssystemer og kultur som praksis. Kultur som betydningssystemer fokuserer man på betydningen af det man observerer fremfor at søge den objektive sandhed. Herunder er det et fokus på både semiotik, der arbejder med tegn og deres betydning, og diskurs, der arbejder med bestemte måder at tale om tingene på. Hvis man vender tilbage til dansken, så vil man i en betydningssammenhæng fokusere på én af de førnævnte punkter, f.eks. kongehuset, og derudfra observere, hvordan danskerne forholder sig til det, og hvordan det kan bidrage til en opfattelse af danskerne. Når man arbejder med kultur som praksis, har man et socialt fokus. Inspireret af Bourdieu omhandler praksis sociale felter, hvor der er særlige regler og normer, og derudover også værdier, der bliver tillagt særligt stor vægt. Disse kaldes kaptialer, og de mest udbredte er økonomisk, kulturel, social og symbolsk kaptial, og giver grundlæggende magt og prestige indenfor det givne felt. Kultur som praksis kan også anskues fra et praksisteoretisk synspunkt, hvor der er et særligt fokus på sociale mikroprocesser og hvilken betydning, de har i relation til andre. Iben Jensen giver et eksempel, der omhandler forældre, der afleverer børn i børnehaven. Praksis kan her omhandle f.eks. barnets påklædning eller hvor længe forælderen taler med pædagogen. Et praksisteoretisk synspunkt vil fokusere på de helt specifikke praksisser. UNDERVISNINGSPLAN Til emnet om De store opdagelser i 5. klasse har jeg forberedt en undervisningsplan på 4 uger, da det ikke udelukkende skal handle om opdagelserne men også kulturmøder. I forhold til at skulle undervise i kulturmøder, er det et kort forløb, men målet her er primært også at få lagt en grobund for at kunne arbejde videre med kultur på et senere tidspunkt. Mine mål for undervisningen er: Elevernes historiebevidsthed skal styrkes med forløbet. 5
7 Eleverne skal have en grundlæggende forståelse for kultur og samtidig lære, at der ikke findes en objektiv sandhed. Den grundlæggende form på hver lektion er baseret på tanken om Flipped Classroom. Jeg vil ikke gå i detaljer med selve metoden, men overordnet kan man sige, at undervisningen er vendt på hovedet således, at de får læreroplægget hjemme på en video og skal så arbejde videre i klassen. Fordelen er, at der i klassen bliver mere tid for læreren til at hjælpe eleverne, og derudover har eleverne også altid adgang til videoen, hvis der er nogle informationer, de ikke kan huske. Envidere giver man alle elever lige mulighed for at få den grundlæggende information, da en video er mere tilgængelig for dem end at skulle sidde stille og lytte til et læreroplæg. Videoerne er maks. 10 min. Lektionen starter med en kort opsamling på, om alle har set videoen, og hvis der er spørgsmål til selve indholdet kan det også afklares her. Dernæst skal eleverne arbejde med forskellige opgaver i grupper, hvor læreren har mulighed for at gå rundt og hjælpe og give feedback. På den måde kommer der et øget fokus på processen og ikke kun, hvad eleverne kommer frem til. OVERSIGT OVER FORLØBET Introduktion Hvad vil det sige at gå på opdagelse? Hvad er kultur? Arbejde med fordomme vha. billeder og video. Hver gruppe skal lave en ny kultur, og så skal de andre grupper på besøg og prøve at analysere denne kultur. Nye opdagelser Klassen rejser til Mars og skal opdage nyt land Instagram opgave (narrativ + historieskabende) Analyse af udtryk (billeder) Evaluering Rollespil inspireret af Retssagen i Valladolid hvad gør vi med Mars-mænd? Evaluering af forløbet 6
8 LITTERATURLISTE Jensen, B.E., Historiebevidsthed og historie - hvad er det?. i Rasmussen, H. og Brinckmann, L. (red.), Historieskabte såvel som historieskabende - 7 historiedidaktiske essays. Frederikshavn: Op Jensen, I., Grundbog i kulturforståelse. 2. udgave. København: Samfundslitteratur Nielsen, C.T., Begrebet historiebevidsthed og dets didaktiske udfordringer i Eliasson, P. (red.), Historiedidaktik i Norden 9. Del 1: Historiemetvedande - historiebruk. Malmö: Malmö högskola Pietras, J. og Poulsen, J.A., Historiedidaktik. København: Gyldendal Skovmand, S., Politikens verdenshistorie. 4. udgave. København: Politiken Undervisningsministeriet, Det Nationale Kompetenceregnskab - resume. Online: [Tilgængelig 4. maj 2014] Undervisningsministeriet, Fælles Mål Historie. Online: Maal-2009-Historie/Trinmaal-for-faget-historie-efter-9-klasse [Tilgængelig 4. maj 2014] 7
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål?
Det professionelle kulturmøde: Hvordan sikrer man ligeværdige faglige samtaler med borgere, som ikke har dansk som modersmål? Vingsted den 5. december 2017 Hver gang vi begynder en faglig samtale med et
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereHistorie Fælles Mål 2019
Historie Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 4. 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Kronologi og sammenhæng 8 Kildearbejde
Læs mereFÆRDIGHEDS- OG VIDENSOMRÅDER
FÆLLES Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, færdigheds- og vidensmål for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab:
Læs mere3.kl historie. Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17
3.kl historie Underviser: Pernille Kvarnstrøm Jørgensen Skoleåret 2016/17 Fagets formål: Eleverne skal i faget historie opnå sammenhængsforståelse i samspil med et kronologiske overblik og kunne bruge
Læs mereHI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie
Indhold Undervisningsfag: HISTORIE... 1 HI 1: Dannelse, historiebevidsthed og historiebrug i historiefaget med afsæt i dansk historie... 1 HI 2: Undervisningsformer og læreprocesser i historie med afsæt
Læs mere7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.
Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske
Læs mereHistorie Kompetencemål
Historie Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Kildearbejde Historiebrug Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår
Læs mereIntegrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Mads Ted Drud-Jensen, Center for Udsatte Flygtninge Side 1
Integrationsnet national fagdag, psykosocial Interkulturel kompetence Side 1 Side 2 Den næste halvanden time 1. Interkulturel kompetence 2. Centrale begreber hvad mener DFH og Integrationsnet? 3. Opmærksomhedspunkter
Læs mereFag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål. Link til undervisningsministeriet Fælles mål trinmål for historie
Fag Formål Indhold Undervisningsmetoder Slutmål Samfunds fag 7. 8. klasse I skoleåret 2011/2012 har vi, som en forsøgs ordning, valgt at læse faget ind i følgende sammenhænge. Teamfortælling fagdag Formålet
Læs mereVIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018
VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler
Læs mereEleven kan på bagrund af et kronologisk overblik forklare, hvorledes samfund har udviklet sig under forskellige forudsætninger
Kompetencemål Kompetenceområde Efter 4. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Kronologi og sammenhæng Eleven kan relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv Eleven kan
Læs mereFaglig identitet. Thomas Binderup
Faglig identitet Thomas Binderup Historielæreren er betroet en vigtig opgave, nemlig at sikre en god start på den mere formelle kvalificering af elevernes historiebevidsthed, demokratiske dannelse og livslange
Læs merefærdigheds- og vidensområder
FÆLLES mål Forløbet om køn og seksualitet tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, samfundsfag, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: DANSK (efter 9.
Læs mereMEDBORGERSKAB 5. KLASSE
2018-2019 Lærer: Ivan Gaseb (IG) Forord til faget i klassen Faget sammenlæser fagene og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereFaglige delmål og slutmål i faget Historie
Faglige delmål og slutmål i faget Historie Fagets generelle formål og indhold. Dette afsnit beskriver hvorfor og hvordan vi arbejder med historiefaget på Højbo. Formålet med undervisningen i historie er
Læs mereFælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner
Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder
Læs mereAlmen didaktik 2010-11, Campus Roskilde
Almen didaktik 2010-11, Campus Roskilde Underviser: Mette Rold Dage xxxx Litteratur til anskaffelse: 1. Lærerens verden. Indføring i almen didaktik af Gunn Imsen, Gyldendals lærerbibliotek, 2005 2. Didaktik
Læs mereKultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt
Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,
Læs mereMin kulturelle rygsæk
5a - Drejebog - Min kulturelle rygsæk - s1 Hvad KAN en aktiv medborger i fællesskaber Min kulturelle rygsæk Indhold Fælles Mål Denne øvelsesrække består af fire øvelser, der beskæftiger sig med kultur
Læs mereDiskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe
Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet
Læs mereElevvejledning til SRO
Elevvejledning til SRO Introduktion I løbet af din gymnasietid skal du have en række tværfaglige forløb, der på forskellig måde skal forberede dig til at skrive dit studieretningsprojekt (SRP) i 3. g.
Læs mereMEDBORGERSKB 3. KLASSE
2018-2019 Lærer: Søren Jørgensen (SJ) Forord til faget Faget sammenlæser fagene historie og religion. Derfor er emnerne udvalgt og behandlet sa de kan dække disse fagomra der og arbejde med metoder/tekster
Læs mereForside til bacheloropgaven
Forside til bacheloropgaven Den 1. oktober 2013 -/jrhe Emne (Vær opmærksom på at det er denne tekst der skrives på dit eksamensbevis): Historiebevidsthed som redskab til udvikling af elevernes demokratiske
Læs mereStandardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde.
Standardtitelblad til opgaver på Læreruddannelsen Campus Roskilde. Navn og studienummer: Ijad Abu Zahrah lr11v1109 Fag/hold: Hi - historie Titel på opgaven: Bachelorprojekt om motivation i historiefaget
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereHistorie 5. klasse
Emne Metoder Fælles mål Værdig grundlag Rom Give eksempler på beslutningsprocesser i fællesskaber og samfund i forbindelse med landsbyting, råd og parlament Antvorskov Slot og ruin Tværfagligt med Kristendom
Læs mereHistorie efter reformen. Lene Jeppesen fagkonsulent
Historie efter reformen Lene Jeppesen fagkonsulent Omkring 1930 skrev P. Sørensen Fugholm en sang, som han kaldt De moderne skoletanker. Uvidenheden sprænger alle Grænser; Man aner knapt hvem Øgenslæger
Læs mereTIL LÆREREN. Trin: Mellemtrin og Udskoling. Fag: Historie. Introduktion. Fælles mål som tidslinjen adresserer. Mere om opgaverne
Trin: Mellemtrin og Udskoling Fag: Historie Introduktion Det er formålet med DR Skoles tidslinje, at eleverne på mellemtrin og i udskoling får generelt overblik over nogle af danmarkshistoriens væsentligste
Læs mereWINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF
WINNIE FÆRK ESPERGÆRDE GYMNASIUM OG HF Findes der en historiebrugsdidaktik? Hvordan ser den ud? Overvejelser over undervisning i historiebrug på ungdomsuddannelserne hvad, hvordan og hvorfor? Historiedidaktisk
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv
Læs mereÅrsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016
Årsplan for fag: Historie 7. årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Fortælle om Uge 33 37 middelalderen i Danmark og nogle af de personer, der spillede en vigtig rolle
Læs mereEU et marked uden grænser - Elevvejledning
EU et marked uden grænser - Elevvejledning Dette delemne handler om argumenter, tidslinjer og ideologier. I dette delemne bliver du præsenteret for opgaver, hvor du skal lære at bruge argumenter og arbejde
Læs mereThe past is not past, it s not even dead yet. - William Faulkner, Requiem for a Nun
The past is not past, it s not even dead yet. - William Faulkner, Requiem for a Nun Livet er ikke, som man har levet det, men som man erindrer det, og hvordan man erindrer det for at fortælle om det. -
Læs mereSamfundsfag, niveau G
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk
Læs mereIntroduktion til undervisningsdesign
TeleCare Nord Introduktion til undervisningsdesign TeleCare Nord KOL og velfærdsteknologi Temadag til undervisere Torsdag d. 4/9-2014 Louise Landbo Larsen 1 Præsentation Fysioterapeut (2005) Underviser
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: 1e Sa
Undervisningsbeskrivelse for: 1e Sa Fag: Samfundsfag B, STX Niveau: B Institution: Marie Kruses Skole (207004) Hold: 1e Termin: Juni 2016 Uddannelse: STX Lærer(e): Anders Lytzen Lassen (AL) Forløbsoversigt
Læs mereBjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs. sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver
Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver Bjørg Bogisch og Britta Kornholt (red.) KLM på tværs sociologiske, historiske og filosofiske perspektiver.
Læs mereHistorisk bevidsthed i folkeskolens historieundervisning
PROFESSIONSBACHELORPROJEKT Historisk bevidsthed i folkeskolens historieundervisning Dannelse gennem historisk bevidsthed Line Mathilde Nielsen 01-04-2014 Vejleder: Jens Aage Poulsen og Henrik Ottesen Fag:
Læs mereHistorie Kompetenceområder Modul 1: Historiebrug, historiebevidsthed og dansk historie
Historie Historie beskæftiger sig med begrundet planlæggelse, gennemførelse og udvikling af undervisning i historie i fagopdelte og tværfaglige forløb, der sigter på at give eleverne forudsætninger for
Læs mereDelmål og slutmål; synoptisk
Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske
Læs mereSelvvalgte problemstillinger og kildebank
HistorieLab http://historielab.dk Selvvalgte problemstillinger og kildebank Date : 22. juni 2016 Hvordan tricker du dine elever til at arbejde problemorienteret? I efteråret 2016 iværksætter HistorieLab
Læs mereÅRSPLAN FOR 5. KLASSE
Eksempler på smål At arbejde med kilder med afsæt i bruge kildekritiske i arbejdet med historiske spor, medier og andre udtryksformer forklare, hvad centrale kildekritiske betyder til at analysere og tolke
Læs mereUndervisningsplan historie 9.klasse
Undervisningsplan historie 9.klasse (underviser: Stine Rødbro) Mål: Undervisningen i historie vil tage udgangspunkt i udviklings- og sammenhængsforståelse, kronologisk overblik og fortolkning og formidling.
Læs mereINDLEDNING INDLEDNING
9 INDLEDNING Alle elever har brug for at være sammen med andre elever i idrætsundervisningen. Men vi oplever, at inklusion i idrætsundervisningen er en udfordring for mange lærere. De efterlyser gode råd
Læs mereLÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT
LÆRERUDDANNELSEN HJØRRING PROFESSIONSBACHELORPROJEKT PRØVER HVORI DER INDGÅR ET ARBEJDSRESULTAT (jfr. Studieordning for læreruddannelsen 2012 side 211 Eksamens og prøvebestemmelser for læreruddannelsen,
Læs mereEn beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet
AD-ugen 46-2013 Didaktiske overvejelser En beskrivelse af det dannelses- lærings og fagsyn som udgør jeres fundament for jeres planlægning af forløbet Vi har valgt at anskue vores læringssyn som værende
Læs mereINTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9
Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14
Læs mere2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD. Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser
2.g. HI. (STX) A-niveau Nationsdannelse og nationalidentitet i 1700-tallet til 1914 MSA, JPC, CFD Lektion Emne Lektie Program Didaktiske overvejelser 1 Def. nationsdannelse Historisk kernestof s.91-105
Læs mereBilag 4 - Historie Kompetencemål
Bilag 4 - Historie Kompetencemål Kompetenceområde 4. klasse 6. klasse 9. klasse relatere ændringer i hverdag og livsvilkår over tid til eget liv sammenligne væsentlige træk ved perioder på bagrund af et
Læs mereFAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS
FAG: Samfundsfag KLASSE: 8. kl A R: 14/15 Lærer: AS Fagformål Eleverne skal i faget samfundsfag opnå viden og færdigheder, så de kan tage reflekteret stilling til samfundet og dets udvikling. Eleverne
Læs mereSlutmål efter 9. klassetrin er identiske med folkeskolens:
FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for historie Signalement af faget Der undervises i historie på 3. - 9. klassetrin. De centrale kundskabs- og
Læs mereUndervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16
Undervisningsplan for historie 9. klasse 2015/16 Formålet: Formålet med faget er at fremme elevernes historiske forståelse, at få eleverne til at forstå deres fortid såvel som deres nutid og fremtid. Formålet
Læs mereHvis jeg kan, så kan I også
Hvis jeg kan, så kan I også - erfaringer og fortællinger om at være rollemodel Merna Marrogi Stud. mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg universitet Abstract Unge
Læs mereIntegrationsrepræsentant-uddannelsen
Integrationsrepræsentant-uddannelsen Baggrund: Det er formålet med Integrationsrepræsentant-uddannelsen at udvikle mulighederne i den del af funktionen hos tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der retter
Læs mereÅrsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah
Årsplan i historie 3 klasse. 2017/2018 Abdiaziz Farah Eleverne arbejder med fem hovedemner: 1) Velkommen til historie 2) Stenalderen 3) Det legede vi 4) Det gamle Egypten 5) Sådan levede vi Uger Læringsmål
Læs mereNr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år
Nr. Lyndelse Friskole En levende friskole gennem 143 år Værdigrundlag. Fællesskab. På Nr. Lyndelse Friskole står fællesskabet i centrum, og ud fra det forstås alle væsentlige aspekter i skolens arbejde.
Læs mereFÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE
FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation
Læs mereLæreplan Identitet og medborgerskab
Læreplan Identitet og medborgerskab 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Identitet og medborgerskab er et dannelsesfag. Faget giver eleverne kompetencer til selvstændigt, at kunne medvirke som aktive medborgere
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Samfundsfag
Læs mereKultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017
Bilag 14 Kultur- og samfundsfaggruppen toårigt hf, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Faggruppen består af fagene historie B, religion C og samfundsfag C. Faggruppen giver grundlæggende
Læs mereLÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART
LÆR MED FAMILIEN EVALUERING AF ET PROJEKT OM FORÆLDREINVOLVERING I FOLKESKOLEN KORT & KLART OM LÆR MED FAMILIEN Lær med Familien er en metode, der bygger bro mellem skole og hjem. Den består af en række
Læs mereEleven har viden om. historisk udvikling. Eleven kan forklare historiske forandringers påvirkning af samfund lokalt, regionalt og globalt.
Emne Kompetencemål Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Bondelandet et kronologisk overblik forskellige for- udsætninger. Eleven kan forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet
Læs mere4. KLASSE UNDERVISNINGSPLANEN HISTORIE
2015-16 Lærer: Ivan Gaseb Forord til faget i klassen Undervisningen i 4. Klasse bygger på elevernes umiddelbare opfattelser af tid og rum og tager udgangspunkt i det nære. Målet med undervisningen er,
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereHistorie B - hf-enkeltfag, april 2011
Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers
Læs merePENSUM. Politiske ideologier partiernes ståsted. Medier. Ligestillling
STUDIEPLAN Fag: SAMFUNDSFAG Rudolf Steiner-Skolen i Aarhus: 10. klasse 2017-18 HF-merit. EMNE OG OMFANG Titlen Omfang: 50 klokketimer HF-PENSUM Faggruppen giver grundlæggende indsigt i samspillet mellem
Læs mereFORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN
FORSIDE TIL BACHELOROPGAVEN Den 1. oktober 2013 -/jrhe Emne (Vær opmærksom på at det er denne tekst der skrives på dit eksamensbevis): Hvordan man kan give eleverne mulighed for at udvikle deres historiebevidsthed
Læs mereMedbogerskab torsdage 2 lektioner.
Medbogerskab torsdage 2 lektioner. Uge 3-5 medbogerskab Uge 6 sex og samfund Uge 7 vinterferie Uge 12 påskeferie Uge 13-19 medbogerskab Uge 20-25 medbogerskab Uge 8-11 medbogerskab Undervisning i medbogerskab
Læs mereKulturfag B Fagets rolle 2. Fagets formål
Kulturfag B - 2018 1. Fagets rolle Fagets rolle er at give eleverne en forståelse for egen kultur såvel som andre kulturer gennem teorier, metoder, cases og ud fra praksis. Faget omfatter forskellige tilgange
Læs mereHvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen?
Hvordan kan vi etablere dialog med nyankomne forældre i skolen? Styrket samarbejde med flygtningefamilier og andre nyankomne familier Workshop Den. 11. december Barbara Day bada@via.dk Fremfærd/Børn VIA
Læs mereUdarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010
1 Udarbejdet af N. J. Fjordsgades Skoles SFO 1. Marts 2010 Identitet Hvem er vi? Hvad vil vi gerne kendes på? 2 Vores overordnede pædagogiske opgave er fritidspædagogisk Endvidere er omsorg, sociale relationer
Læs mereHvad er der sket med kanonen?
HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin December 2018 Institution Horsens HF og VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF2 KS historie B Michael
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019
Årsplan for Historie i 9. klasse 2018/2019 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod den afsluttende prøve. Undervisning tilrettelægges
Læs mereÅrsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017
Årsplan for Historie i 9. klasse 2016/2017 Undervisningen tilrettelægges ud fra fagets forenklede fælles mål samt skolens værdigrundlag. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt
Læs mereÅRSPLAN FOR 7. KLASSE
Eksempler på smål Bondelandet på bagrund af forklare hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling karakterisere træk ved udvalgte
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger
Årsplan Skoleåret 2014/2015 Samfundsfag Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. 1 FAG: Samfundsfag KLASSE:
Læs mereÅRSPLAN FOR 9. KLASSE
Eksempler på smål Det gode liv på bagrund af forklare, hvorfor historisk udvikling i perioder var præget af kontinuitet og i andre af brud Eleven har viden om historisk udvikling give eksempler på, at
Læs mereProjektarbejde vejledningspapir
Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling
Læs mereNY HOLTE SKOLE Strategiplan for den gode inklusion
NY HOLTE SKOLE 01-12-2012 Strategiplan for den gode inklusion Ny Holte Skole S T R A T E G I P L A N F O R D E N G O D E I N K L U S I O N Indledning Denne strategi er en overordnet plan for, hvordan Ny
Læs mereHistorie. Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen:
Historie Årgang: Lærer: 7. årgang Shiva Qvistgaard Sharifi (SQ) Mål for undervisningen: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af
Læs mereAnerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis
Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan
Læs mereForløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne samfund Hvorfor er du, som du er
Forløb til Identitetsdannelse i det traditionelle, moderne og senmoderne Hvorfor er du, som du er Forløbet er målrettet 1hf historie i KS-samarbejdet. Der er taget udgangspunkt i familiestruktur i forhold
Læs mereIntroduktion til materialet
Introduktion til materialet 1 Fortællinger og dialog om børns sproglige læring Hvad handler materialet om? Dette materiale understøtter og inspirerer til udviklingsorienterede dialoger om kvalitet med
Læs mereAkademisk Arbejde & Formidling 2013
Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang
Læs mereKim Sommer Bachelor UCC Zahle Z Historie Forår Indledning Metode... 4
Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode... 4 Empiri... 5 Præsentation af undervisningsforløb i 5. Klasse... 6 Begrebsafklaring... 8 Historiebrug... 8 Historiebevidsthed... 8 Typer af historiebevidsthed...
Læs merePraktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling
Praktikopgave for første praktikperiode - Iagttagelse og fortælling Formålet med opgaven er, at den studerende får erfaring med og færdigheder i at anvende fortælling som metode for dokumentation af pædagogisk
Læs mereForenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven
Forenklede Fælles Mål, læringsmål og prøven Hvordan er sammenhængen mellem Forenklede Fælles Mål og læremidlet, og hvordan kan det begrundes i relation til prøven i historie, der baserer sig på elevernes
Læs mereLæseplan for Religion
Formål Læseplan for Religion Formålet med religionsundervisningen er At styrke elevernes identitet og deres syn på fremtiden. At eleverne skal opnå en viden om deres egen religion og have kendskab til
Læs merePå kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning
På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i
Læs mereAnne Conrad-Petersen, z110103 Bachelor opgave 2015 Læreruddannelsen Zahle
Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 1 af 43 DYBDE ELLER BREDDE I HISTORIEUNDERVISNINGEN? Dybde eller bredde i historieundervisningen? Side 2 af 43 Indhold Indledning... 4 Problemformulering...
Læs mereStudieplan for klasse 3C efterår Aktiviteter August September Oktober November December Faglige mål
Studieretningsfag Afsætning A (ni) Opsamling på BtB Internationalisering Internationalisering Internationalisering International Distribution International pris Eleverne skal i såvel et nationalt som internationalt
Læs mereBilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed.
Bilag 5: Undervisningsforløb omkring mundtlighed. Målet for undervisningsforløbet er følgende: o At opnå kendskab til samtalerollerne; taler og lytter. o At eleverne opnår en forståelse af og kunne anvende
Læs mereÅrsplan for 4.b i historie 2013/2014
Årsplan for 4.b i historie 2013/2014 Formålet for faget: Formålet med undervisningen i historie er at styrke elevernes historiebevidsthed og identitet og øge deres lyst til og motivation for aktiv deltagelse
Læs mereNarrative fortællinger
Narrative fortællinger i arbejdet med børns identitetsdannelse n - september 2011 Eksamensspørgsmål 4: Identitetsdannelse i samspil med institutionelle rammer Navn: Studienummer: GEN08618 Årgang: 08O (Pædagoguddannelsen
Læs mereFormativt evalueringsskema
Formativt evalueringsskema I skemaet nedenfor markerer du i forbindelse med hver samtale de faglige mål, som du mener at have styr på. Inden evalueringssamtalen med din lærer, vil han/hun tilsvarende sætte
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 VUC
Læs mereHerning. Indhold i reformen Målstyret undervisning
Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens
Læs mere