Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016

Transkript

1 Bilag 5 Skatteskøn Ændringsforslag vedrørende skatteindtægter baseret på majkørslen, statsgaranti og Finansministeriets nomiske redegørelse fra maj juli 2012 Sagsbehandler: JJJ Dok.nr.: 2012/ Kommunaldirektørområdet Økonomiafdelingen 1. Skatteskøn til 2. finansielle orientering Skatteindtægterne er skønnet ved at anvende det af økonomi- og indenrigsministeriet udmeldte statsgaranterede udskrivningsgrundlag for Overslagsårene er baseret på kommunens eget skøn for udskrivningsgrundlaget i 2013, fremskrevet med KL s forventning til væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag i overslagsårene. De samlede skatter i det nye skøn fremgår af tabel 1, mens tabel 2 viser ændringer mellem 1. og 2. finansielle orientering. Der forventes nu mindreindtægter på 94,9 mio.kr. for perioden sammenlignet med budgetforslag 2013 fra 1. finansielle orientering. Mindreindtægten modsvares i nogen grad af flere indtægter på tilskuds- og udligningssiden. Tabel 1 Samlede skatter i budget 2012 samt budgetforslag 2013 til 2016 (mio. kr.) B2012 BF2013 BO2014 BO2015 BO2016 Kommunal indkomstskat , , , , ,4 Heraf efterreguleringer 0,0-236,2-121,2 0,0 0,0 Selskabsskat -49,5-15,9-34,0-39,4-43,5 Anden skat pålignet visse indkomster -28,7-16,8-17,5-18,1-18,7 Grundskyld -361,3-384,6-407,5-431,1-454,8 Anden skat på fast ejendom -83,9-83,4-84,5-84,5-85,8 I alt , , , , ,1 (-= indtægt) Tabel 2 Forskelle i forhold til skønnet fra 1. finansielle orientering (mio. kr.) BF2013 BO2014 BO2015 BO2016 SUM Kommunal indkomstskat -61,7 5,1 25,9 26,5-4,2 Heraf efterreguleringer 8,5-20,1 0,0 0,0-11,5 Selskabsskat 37,5 12,9 15,0 10,9 76,4 Anden skat pålignet visse indkomster 5,0 5,1 5,1 5,1 20,2 Grundskyld 0,2 2,9 3,2 3,9 10,3 Anden skat på fast ejendom -2,0-1,9-1,9-2,0-7,7 I alt -21,0 24,2 47,3 44,5 94,9 I alt, ekskl. efterreguleringer -29,5 44,2 47,3 44,5 106,4 (+=mindreindtægt, -= merindtægt ifht 1. finansielle orientering) 1 Se bilag 6 afsnit 8 vedr. forskellen mellem statsgaranti og selvbudgettering.

2 Mindreindtægten i perioden skyldes hovedsageligt mindreindtægter vedr. selskabsskat, som forklares i afsnit 4; samt mindreindtægter vedr. anden skat pålignet visse indkomster, jf. afsnit 5. Indtægten fra kommunal indkomstskat skønnes højere i 2013 primært som følge af, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag er valgt som udgangspunkt. I overslagsårene er der tale om mindreindtægter som følge af et lavere skøn for vækst mellem , hvilket fremgår af afsnit 2 nedenfor. På grundskyld er der i perioden tale om en mindreindtægt på 10,3 mio.kr. som delvist opvejes af merindtægter på 7,7 mio.kr. vedr. anden skat på fast ejendom. 2. Kommunal indkomstskat Udvikling i kommunernes udskrivningsgrundlag Nedenstående tabel viser Finansministeriets økonomiske redegørelse (ØR) og KL s skøn for udviklingen i det samlede udskrivningsgrundlag på landsplan, samt skønnet for FK s udskrivningsgrundlag, til hhv. 1. finansielle orientering og 2. finansielle orientering om BF2013. Nederst i tabellen fremgår skønnet for FK s udskrivningsgrundlag for 2. finansielle orientering, hvor statsgarantien er indsat i Tabel 3. Vurdering af det samlede udskrivningsgrundlag (mia. kr.) Direktionens budgetforslag Finansielle orientering Finansministeriet ØR december ,3 800,1 821,9 867,7 Vækst i pct. 3,1% 2,7% 5,6% KL G.1-1 fra 27/ ,0 805,0 821,1 858,8 890,6 915,6 938,4 Vækst i pct. 3,6% 2,0% 4,6% 3,7% 2,8% 2,5% Frederiksberg Kommune ØA. 51. kørsel D. 20/ ,8 18,2 18,7 19,7 20,4 21,0 21,5 Vækst i pct. 2,3% 2,3% 5,3% 3,7% 2,8% 2,5% Budgetforslag finansielle orientering Finansministeriet ØR maj ,0 809,3 829,2 875,4 Vækst i pct. 4,0% 2,5% 5,6% KL G. 1-3 fra 27/ ,6 806,4 828,9 875,4 903,4 928,7 951,9 Vækst i pct. 3,7% 2,8% 5,6% 3,2% 2,8% 2,5% Frederiksberg Kommune (Selvbudgettering) ØA. 58. kørsel D. 11/ ,8 18,3 18,8 19,6 20,3 20,8 21,4 Vækst i pct. 3,0% 2,3% 4,8% 3,2% 2,8% 2,5% 2

3 (mia. kr.) Frederiksberg Kommune Anvendt Statsgaranti ØA. 58. kørsel D. 11/ ,8 18,3 18,8 20,0 20,3 20,8 21,4 Vækst i pct. 3,0% 2,3% 6,5% 1,6% 2,8% 2,5% 1) Udskrivningsgrundlaget er i 2013 korrigeret op til niveau med statsgarantien (314,4 mio. kr. højere end kommunens eget skøn for 2013). Udskrivningsgrundlaget I 2013 anvendes det statsgaranterede udskrivningsgrundlag, der udgør ,0 mio. kr. Det er højere end beregningsgrundlaget på ,9 mio. kr. fra 1. finansielle orientering (direktionens budgetforslag) og ligeledes højere end kommunens seneste skøn på ,6 mio.kr. Statsgarantien er baseret på en fremskrivning af det afregnede udskrivningsgrundlag for 2010, korrigeret for ændringer af skatteregler 2. Ændringerne i skattereglerne er to elementer fra regeringens genopretningspakke fra maj 2012 (suspension af 20- reguleringen og loft over fradrag for fagforeningskontingent). Skønnet for den kommunale indkomstskat i overslagsårene er beregnet på baggrund af kommunens skøn for 2013, fremskrevet med KL s vækstrater fra juni 2013 jf. tabel 3. Fælles for statsgarantien og KL s vækstskøn for overslagsårene er, at konsekvenserne af den nye skattereform ikke er indregnet. Derudover forudsættes i alle år en uændret udskrivningsprocent på 23,1 pct. Statsgaranterede udskrivningsgrundlag vs. kommunens eget skøn Det fremgår af tabel 3 ovenfor, at det statsgaranterede udskrivningsgrundlag ligger ca. 0,3 mia. kr. over FK s eget skøn for Det skyldes, at udskrivningsgrundlaget i statsgarantien er fremskrevet med én gennemsnitsprocent, mens kommunens eget skøn er baseret på vækstraterne fordelt på komponenter (aktieindkomst, lønindkomst osv.). Når vækstraterne fordeles på komponenter, tilpasses de økonomien på Frederiksberg, og i dette tilfælde medfører det dermed en nedjustering af væksten. 3. Efterregulering To år efter budgetåret opgøres kommunernes endelige beskatningsgrundlag, og for de kommuner der har valgt selvbudgettering, foretages der tre år efter budgetåret en af- 2 Fremskrivningen fra det korrigerede udskrivningsgrundlag for 2010 til det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for 2013 er på 10,8 pct. 3 Dvs. højere end det skøn der fremkommer, når den endelige afregning for 2010, fremskrives med finansministeriets vækstrater (ØR maj) fra 2010 til 2013 på komponenter. 3

4 regning af efterreguleringsbeløbet. Beløbet beregnes som forskellen mellem det endeligt opgjorte beløb og det foreløbige beløb, som er afregnet i budgetåret. I det nye skøn er der indarbejdet en endelig efterregulering (merindtægt) vedr. indkomstår 2010 til afregning i 2013 på -236,2 mio.kr. samt en forventet efterregulering (merindtægt) vedr. indkomstår 2011 til afregning i 2014 på -121,2 mio.kr. Samlet efterregulering udgør en indtægt på 357,4 mio.kr. Efterregulering af skatteindtægter i alt I direktionens budgetforslag (1. finansielle orientering) blev der skønnet en samlet efterregulering på -345,9 mio. kr. Det nye skøn for efterreguleringen af 2010 og 2011 betyder således en forventet merindtægt ifht. direktionens budgetforslag på 11,5 mio. kr., jf. tabel 4. Merindtægten skal dog ses i sammenhæng med ændringer på tilskud og udligning jf. nedenfor. Tabel 4 Efterregulering af indkomstskatteprovenu (mio. kr.) Budget 2012 Budget ,6 Budget ,1 Budget , ,9 Efterregulering af 2010, afregnes i ,4-103,8 Budgetforslag 2013 = 1. FO Budgetforslag , ,2 Efterregulering af 2010, afregnes i ,7 Efterregulering af 2011, afregnes i ,1 Budgetforslag 2013 = 2. FO Budgetforslag , ,3 Efterregulering af 2010, afregnes i ,2 Efterregulering af 2011, afregnes i ,2 Merindtægt i 1. FO ifht. B ,3 2,7-46,6 Merindtægt i 2. FO ifht. 1. FO 8,5-20,1-11,5 (+=mindreindtægt, -= merindtægt) Indkomst provenu og tilskud/udligning Samlet efterregulering af 2010 i 2013 Endelig opgørelse Den endelige opgørelse af udskrivningsgrundlaget for 2010 viser, at det var en fordel at vælge selvbudgettering. Statsgarantien (indkomstskat og tilskud & udligning) for 2010 ville have givet 4,323 mia. kr., og den endelige opgørelse viser en indtægt på 4,359 mia. kr. ved valget af selvbudgettering. Kommunen modtager dermed netto efter udlig- 4

5 ning et ekstra provenu på 36,0 mio. kr., som følge af valget af selvbudgettering for 2010, hvilket fremgår af tabel 5. Tabel 5 Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2010, mio.kr. (Endelig opgørelse) Provenu, mio. kr. Ved statsgaranti (a) Ved selvbudgettering (b) Forskel (a)-(b) Indkomstskatteprovenu A , ,5-124,2 Foreløbig tilskud og udligning inkl. midtvejsreg 1 B -335,0-497,7-162,6 Nettoprovenu C=A+B , ,2-286,8 Endelig opgørelse af efterregulering af udligning vedr i 2013 D 0,0 250,8 250,8 Provenu i alt inkl. efterreguleringer E=C+D , ,4-36,0 1) Ekskl. midtvejsregulering af modregning vedr. afståelse af energivirksomheder. (+=mindreindtægt, -= merindtægt) Forventningen, da valget af selvbudgettering i stedet for statsgaranti vedr blev truffet, var, at det ville medføre et netto merprovenu inkl. efterreguleringer på 11,3 mio. kr. I forhold til dette udviser den endelige opgørelse et yderligere merprovenu 24,7 mio. kr. Indkomstskatteprovenu og tilskud/udligning - Samlet efterregulering af 2011 i 2014 foreløbig opgørelse Det nye skøn viser endvidere, at det indtil videre, var en fordel at vælge selvbudgettering for Statsgarantien ville have givet en indtægt på 4,580 mia.kr. i forhold til provenuet ved selvbudgettering, som er 4,654 mia.kr. jf. det seneste skøn. Dermed har kommunen opnået et foreløbigt merprovenu på 74,0 mio. kr. som følge af valget af selvbudgettering for 2011, hvilket fremgår af tabel 6. Opgørelsen kan foretages endeligt i sommeren

6 Tabel 6 Beregning af nettoprovenu ved hhv. garanti og selvbudgettering 2011, mio.kr. (foreløbige tal) Provenu, mio. kr. Ved statsgaranti (a) Ved selvbudgettering (b) Forskel (a)-(b) Indkomstskatteprovenu A , ,3-124,2 Foreløbig tilskud og udligning inkl. midtvejsreg 1 B -468,9-489,2-20,4 Nettoprovenu C=A+B , ,5-144,6 Skøn over efterregulering af udligning vedr i 2014 D 0,0 70,6 70,6 Provenu i alt inkl. efterreguleringer E=C+D , ,9-74,0 1) Ekskl. midtvejsregulering af modregning vedr. afståelse af energivirksomheder. (+ = mindreindtægt, - = merindtægt) Da valget af selvbudgettering i stedet for statsgaranti vedr blev truffet var forventningen, at valget ville medføre netto merprovenu inkl. efterreguleringer på 44,8 mio.kr. I forhold til dette udviser det nye skøn for 2011 et yderligere merprovenu på 29,2 mio.kr. 4. Selskabsskat Selskabsskatten til afregning i 2013 udgør 15,9 mio. kr. som udmeldt af Indenrigs- og Socialministeriet d. 8. juli Som det fremgår af tabel 2, er der tale om en mindreindtægt ifht. til 1. finansielle orientering på 37,5 mio. kr., og årsagen er først og fremmest en negativ efterregulering vedr på 21,9 mio.kr. som udmøntes i Derudover gælder, at overslagsårene fremskrives med KL s seneste skøn for vækstrater på selskabsskat fra juli 2011, hvor udgangspunktet i 2013 dog korrigeres for den store efterregulering fra 2003, da denne ikke forventes gentaget fremadrettet. Det fremgår af tabel 2, at der er tale om mindreindtægter på selskabsskat i overslagsårene på ca mio.kr. Mindreindtægterne skyldes, at den endelige afregning for 2013, med korrektionen vedr. 2003, tager udgangspunkt i et lavere grundlag for fremskrivningen til overslagsårene end ved 1. finansielle orientering, hvor den endelige afregning for 2012 var udgangspunktet 4. Der kan generelt forventes udsving i provenuet fra selskabsskat mellem de enkelte år. Provenuet af selskabsskat udlignes på tværs af kommuner, således at 50 pct. af forskellen mellem en kommunes provenu af selskabsskat pr. indbygger og landsgennemsnittet 4 Den endelige afregning af selskabs- og fondsskat i 2010, 2011 og 2012 var på hhv. 75,8 mio.kr., 42,3 mio.kr. og på 49,5 mio.kr. 6

7 udlignes. Frederiksberg kommune kompenseres dermed for en del af mindreindtægterne jf. bilag Anden skat pålignet visse indkomster Anden skat pålignet visse indkomster omfatter den kommunale andel af skat af dødsboer samt bruttoskat efter 48 i kildeskatteloven (forskerskatten). På dødsbobeskatning er der budgetlagt med en indtægt på 2,7 mio. kr., svarende til kommunens skatteprocentdel af dødsbobeskatningsgrundlaget 5. Der er tale om et uændret provenu i forhold til skønnet i budgetforslaget. På bruttoskat efter 48 (forskerskat) er der i 2011 budgetteret med en indtægt på 14,0 mio. kr., hvilket i forhold til budgetforslaget er en nedjustering på 5 mio. kr. Nedjusteringen foretages af forsigtighedshensyn, da pt. tilgængelige data tyder på et lavere provenu end tidligere år. I overslagsårene er begge poster fremskrevet med KL s skøn for væksten i kommunernes udskrivningsgrundlag. 6.1 Grundskyld Grundskyld Der betales grundskyld til kommunen af de afgiftspligtige grundværdier. Kommunalbestyrelsen fastsætter grundskyldspromillen, der mindst skal udgøre 16 og højest 34 promille. I Frederiksberg Kommune er grundskyldspromillen Anden skat på fast ejendom Dækningsafgift, offentlige ejendomme For offentlige ejendomme, statslige og kommunale, der er fritaget for grundskyld, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der i stedet betales dækningsafgift af grundværdien og af forskelsværdien 6. Dækningsafgiften af grundværdierne opkræves med halvdelen af grundskyldspromillen, dog med højest 15 promille. Dækningsafgiften af forskelsværdien fastsættes frit af kommunalbestyrelsen, og kan højest udgøre 8,75 promille. I Frederiksberg Kommune er dækningsafgiftspromillerne hhv. 13,5 og 8,75. FK opkræver fra 2009 ikke dækningsafgift af kommunens egne ejendomme. Dækningsafgift, erhvervsejendomme Udover dækningsafgiften for de offentlige ejendomme, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at der skal betales dækningsafgift af forskelsværdien for erhvervs-ejendomme, der anvendes til kontor, fabrik, forretning, hotel og lignende, med en promille på højest 10. I Frederiksberg Kommune er dækningsafgiftspromillen for erhvervsejendomme 8. Ifølge borgerservice/ejendomsbeskatning går tendensen mod, at produktionsvirksomhe kørsel 2010 (endelig). pr. 11/ Forskelsværdien er bygningsværdien, dvs. ejendomsværdien fratrukket grundværdien. 7

8 der flytter ud af kommunen og dermed mindsker provenuet. Til gengæld er en del af de nybyggede ejendomme med til at hæve provenuet, fordi de anvendes til liberalt erhverv. Tabel 7 viser beregningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift, og tabel 8 viser provenuet. I tabel 8 fremgå ligeledes væksten i provenuet mellem de enkelte år. Det fremgår, at skønnet for provenuet i 2013 er på 468,0 mio. kr., hvilket er en stigning på 5,1 pct. i forhold til provenuet for 2012 i budget Den primære grund til stigningen skyldes væksten i de statsgaranterede grundværdier fra 2012 til 2013, hvor stigningen for FBK er 6,4 pct. (i forhold til 6,1 pct. på landsplan) 7. Beregningsgrundlaget for forskelsværdien for erhvervsejendomme er i modsætning hertil svagt faldende, hvilket bl.a. skyldes klagesager, som har ført til sænket ejendomsværdi. Tabel 7 Beregningsgrundlag til beregning af grundskyld og dækningsafgift. (mio. kr.) B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 Grundskyld Dækningsafgift Statslige ejendomme Kommunale ejendomme Off. forskelsværdi Erhverv, forskelsværdi Tabel 8 Provenu grundskyld og dækningsafgift. mio. kr. B2012 B2013 BO2014 BO2015 BO2016 Grundskyld -361, , ,5-431,1-454,8 Dækningsafgift -83,9-83,4-84,5-84,5-85,8 Statslige ejendomme -12,8-12,9-13,4-13,4-13,9 Kommunale ejendomme -6,6-6,6-6,9-6,9-7,1 Off. forskelsværdi -8,4-8,7-9,0-9,0-9,5 Erhverv, forskelsværdi -56,0-55,2-55,2-55,2-55,2 I alt -445,2-468,0-492,0-515,6-540,6 Vækst i provenu (pct.) 5,1 5,1 4,8 4,8 Ejendomsvurderinger og grundskyld Provenuet fra grundskyld beregnes som beskrevet ovenfor på baggrund af grundværdierne. Grundværdierne fastsættes af skat som en kvadratmeterpris for geografiske områder. Udgangspunktet for vurderingen er en bar mark betragtning, der betyder at vurderingen afspejler værdien af grunden uden bygning. Det betyder, at kommuner med tæt bebyggelse, som Frederiksberg og København, der har oplevet relativt høje 7 Grundværdierne er omfattet af skatteloftet (se afsnittet under tabellen nedenfor) og derfor vil udgiften til grundskyld for den enkelte boligejer på Frederiksberg fra 2012 og 2013 stige med reguleringsprocenten på 7 pct. 8 Statsgarantien er sat ind for 2012 og Provenuet vedr. grundskyld i statsgarantien for 2013 er ca. 1 mio.kr. højere end kommunens eget skøn. 8

9 kvm. priser på de få grunde, der er handlet, også ser en relativ høj vækst i de samlede grundværdier. Der forventes en stigning i grundværdierne på Frederiksberg på ca. 70 pct. fra 2011 til (oplyst fra Skat). Umiddelbart får væksten i grundværdierne på både den korte og mellemlange bane marginal betydning for både borgere og Frederiksberg kommune. Ca. 99 pct. af alle grundværdierne på Frederiksberg er omfattet af skatteloftet 9, og betalingen af grundskyld er derfor uafhængig af en højere offentlig vurdering, fordi grundlaget fremskrives med reguleringsprocenten 10. Fra 2012 til 2013 er reguleringsprocenten 7,0, og i overslagsårene er der skønnet en reguleringsprocent på 6,2 pct. fra , 5,8 pct. fra og 5,5 pct. fra På lang sigt kan den loftsberegnede grundværdi tænkes at nærme sig den offentlige vurdering, men det forudsætter, at væksten i den offentlige vurdering i en årrække er lavere end reguleringsprocenten. Under forudsætning om at, grundskyldsprovenuet uden loft forbliver uændret på niveauet for 2013, og med en reguleringsprocent på 5 pct. fra 2017 og frem, vil kommunens grundskyldsprovenu med og uden loft mødes i I praksis må det forventes, at den offentlige ejendomsvurdering af grundværdierne vil stige i løbet af 18 år, og dermed udskydes tidspunktet hvor de to niveauer mødes. Jakob Johansson Jørgensen Fuldmægtig 9 Indført fra Reguleringspct. fastlægges ved de årlige regeringsforhandlinger og kan maks. udgøre 7 pct. Den beregnes som den skønnede vækst i kommunernes udskrivningsgrundlag for budgetåret plus 3 pct. 9