Marts 08 nr.31. Pædagogik Hvad forstås med problemorienteret undervisning? En underviser på KEA fortæller om sit speciale på DPU

Transkript

1 Marts 08 nr.31 4 Pædagogik Hvad forstås med problemorienteret undervisning? En underviser på KEA fortæller om sit speciale på DPU 7 Htx-elev springer ud som forfatter Den 18-årige htx-elev Fatima AlZahra a Alatraktchi har netop fået udgivet bogen Da 3. verdenskrig brød ud på Politikens Forlag 10 Muligheder frem for begrænsninger Læs hvordan et inspektørområde forholder sig til den nye EUDreform

2 IND HOLD Leder : 3: 4: 6: 8: 10: 11: 12: 14: 15: Bagside:»Fornuftens finanslov Man lærer ikke»für Elise«uden at øve sig på klaveret«. Underviser Kim Apitz sætter fokus på problemorienteret undervisning»kort nyt Studievejledningen har fået et løft«vejledningskontoret i Prinsesse Charlottes Gade summer af ny energi»muligheder frem for begræsninger«interview med inspektør Dorthe Frost Personaleforeningen:«Dyrene i HakkebakkeskovenBoksegale elektrikere«el-grundforløb på Rebslagervej deltager med stor iver i frivilligt idrætsprojekt. Nye ansatte og fratrædelser» Fastelavn er mit navn«indlæg fra fastelavnsfest i Personaleforeningen Personaleforeningen: BonBon-land»Sådan bliver du populær hos chefen«undgå de røde æbler lær nyttige tips og tricks er Københavns Tekniske Skoles medarbejderblad. Det trykkes i 1050 eksemplarer. Trykkeri : Rosenberg Bogtryk, Ballerup bliver fordelt til alle ansatte på Københavns Tekniske Skole. Desuden bliver det sendt til skolens samarbejdspartnere, udvalgte dag- og ugeaviser og relevante fagblade. Man vil også kunne finde en pdf-udgave af personalebladet på skolens hjemmeside på adressen : Deadline for indlevering af materiale til næste nummer er mandag den 11. april. Udkommer den 24. april. Send materialet til tvi@kts.dk Ansvarshavende redaktør Direktør Mogens Nielsen Direkte : Mobil : Mail: mon@kts.dk Redaktør Theresa Vind Direkte : Mobil : Mail : tvi@kts.dk Redaktion Kommunikationsafdelingen Mediegrafik GrafiSKP/Narchie M. Batol Forsidefoto: Marousca Helqvist

3 FORNUFTENS FINANSLOV Af direktør Mogens Nielsen Karakteristikken af finanslovsforliget i forrige uge blev givet af finansminister Lars Løkke Rasmussen, der for første gang skulle hale et forlig hjem. Benævnelsen fornuftens finanslov skal måske tolkes i retning af, at de foregående finanslove har været ret så ufornuftige, i det man fra regeringens side har været nogenlunde loyale over for egne politiske udmeldinger, det vil sige, at udmøntningen af de politiske visioner versus det økonomiske grundlag har været omtrent synkrone størrelser. Forbedret driftsøkonomi Resultatet af indeværende års finanslov blev en generel besparelse på en halv procent, der, kombineret med en omrokering af kvalitetsudviklingsmidlerne, reducerer pengestrømmen til KTS med cirka seks millioner. KTS strategi har hele tiden været, at vi vil ekspandere os ud af de forskellige besparelsestiltag, hvilket faktisk er lykkedes os ganske godt. Denne strategi kan skolen dog ikke leve op til i 2008 grundet den kommende reform, hvor adgangsbegrænsningen er flyttet frem til indgangen af uddannelsen. Til gengæld får efteruddannelsesområdet et økonomisk løft, der netto tilfører Københavns Tekniske Skole cirka en million kroner. Det er positivt, at efteruddannelsesaktiviteten nu kommer til at give en positiv driftsøkonomi: Det giver mange flere muligheder, og KTS vil kende sin besøgelsestid gennem en offensiv strategi på hele AMU-området. Erhvervsakademierne [ ] Det er positivt, at efteruddannelsesaktiviteten nu kommer til at give en positiv driftsøkonomi: Det giver mange fl ere muligheder. Hvad angår de afsatte puljemidler til kvalitetsudvikling på knapt 81 millioner kroner, blev disse midler reduceret således, at der i finanslovssammenhæng blev afsat cirka 30 millioner kroner til at udskille erhvervsakademierne fra KTS og gøre dem til selvstændige institutioner med ultimo I skrivende stund tyder det ikke på af, at etableringstidspunktet flyttes yderligere et år frem, det vil sige til 1. januar 2010, som det tidligere har været meldt ud. Alt i alt overstiger de positive sider af finansloven 2008 de negative ditto, der gør, at Københavns Tekniske Skole godt kan tilslutte sig finansministerens karakteristik af åres finanslov som fornuftens finanslov. 3

4 Man lærer ikke Für Elise uden at øve s H vordan kan problemorienteret undervisning forstås for EUD? Det lyder næsten som en problemformulering til en skriftlig opgave. Det er det ikke. Det er det spørgsmål, som Indtryks udsendte stillede underviser Kim Apitz. Hvorfor lige han kan og vil svare på dette spørgsmål, kan du få svaret på inde i artiklen Af Theresa Vind Den efterhånden velkendte sætning, at 95 procent af en ungdomsårgang skal igennem en ungdomsuddannelse fra 2015 får ikke blot lærerstaben rundt om på KTS skoler til at tænke kreativt i forhold til at tilbyde eleverne noget, som fastholder dem i deres uddannelsesvalg. Det sætter også den pædagogiske diskussion på dagsordenen. Flere undersøgelser blandt andet fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole tyder på, at ungdomsgenerationen i dag har andre behov og krav end t idligere årgange. De bliver i medierne kaldt zapper-generationen og What s in it for me-årgangene, med henvisning til, at unge i dag skal kunne se et tydeligt formål og en tydelig fordel ved det, de beskæftiger sig med. Ellers er de hurtigt ude af vagten igen. I gang med noget mere interessant. Ifølge Kim Apitz, der til dagligt underviser på produktionsteknolog-uddannelsen og er pg-vejleder i Prinsesse Charlottes Gade, er én af måderne at fastholde de unge på EUD ved problemorienteret undervisning: Man bliver nødt til at have fokus på, hvordan man laver undervisningen mere vedkommende for de unge, og dermed indirekte på det læringsyn, der ligger til grund for, hvornår de unge dygtiggøres inden for de kompetenceområder deres fag omhandler, fortæller Kim Apitz med reference til FoUprojektet, Praktikum, som på forsøgsbasis blev kørt på værktøjsmageruddannelsen på Tuborgvej i tidsrummet 2000 til Praktikum går kort fortalt ud på, at lærlingene på skoleopholdene mellem deres praktikforløb beskæftiger sig med et konkret projekt eller problem, som er formuleret i et samarbejde mellem skolen, eleven og virksomheden. Et projekt som efterfølgende har en værdi for praktikvirksomheden. Lærlingene skal stilles over for konkrete og for dem vedkommende problemstillinger, hvis de skal være mentalt aktive i undervisningen. Det vil sige, at teoretiske problemstillinger må kunne afprøves i praksis, hvis de for lærlingene skal fremstå som troværdige. Man lærer jo heller ikke Für Elise på klaveret uden at øve sig, fortsætter Kim. Hr. Apitz selv taler både ud fra praktiske og teoretiske erfaringer. Foruden sin kandidatuddannelse i pædagogik (2004) er han også uddannet maskinarbejder og siden ingeniør. Kims speciale fra kandidatuddannelsen, som desværre er upubliceret, med titlen Praktikum som sammenhængende læringsrum i vekseluddannelsessystemet er netop skrevet på baggrund af praktikumforsøget på Tuborgvej. «Det rigtige liv» Den unges opfattelse af det rigtige liv er ikke, ifølge Kim, på skolebænken, men ude i virksomheden. Derfor må lærerteamet, hvis de vil fange [ ] «I den problemorienterede undervisning fi ndes der som sådan ingen valg uden fravalg. Man tvinger så at sige lærlingen til at være aktive i og med, at de skal dokumentere, hvorfor de vælger og lige så vigtigt fravælger forskellige løsningsmuligheder.» de unges interesse, søge at nærme sig den virkelighed, som den opleves i virksomheden. Undervisningen skal i dette perspektiv både være praksisnær og problemorienteret. At undervisningen skal være problemorienteret betyder i denne sammenhæng, at undervisningen handler om mere end at lære sig givne faglige områder og discipliner, som for eksempel det at kunne udføre relevante håndværksmæssige færdigheder, og det at have en grundlæggende viden og fornemmelse af materialers egenskaber. Det er selvfølgelig vigtigt, men ifølge Kim ikke tilstrækkeligt i forhold til at fange de unges interesse. Ingen valg uden fravalg Et godt kodeord for at forstå ideerne bag praktikum og problemorientering - er autenticitet. Det betyder for det første, at de opgaver der arbejdes med under skoleopholdene i en eller anden grad skal have en konsekvens for nogen. I praktikums tilfælde for praktikvirksomheden. Man laver med andre ord ikke 4

5 ig på klaveret produkter, der efterfølgende skrottes. Under et skoleforløb handler det derfor om at arbejde med nogle problemstillinger, som virksomheden og dermed også lærlingen har behov for at få løst, forklarer Kim og fortsætter: For det andet betyder det, at det ikke er virksomhedens rutineopgaver, der undervises ud fra. Eksempelvis handler det ikke om at lave masseproduktion. Problemet eller opgaven der arbejdes med under et praktikumog skoleforløb kan have mange løsninger, som det er lærlingens opgave under vejledning fra såvel lærerne som virksomheden at finde svar på og at få løst. I den problemorienterede undervisning findes der som sådan ingen valg uden fravalg. Man tvinger så at sige lærlinggen til at være aktive i og med, at de skal dokumentere, hvorfor de vælger og lige så vigtigt fravælger forskellige løsningsmuligheder. Et koncept, som Kim i øvrigt selv holder sig til i sin undervisning. Faldgruber Praktikum og den problemorienterede undervisningen er dog ikke uden faldgruber, pointerer Kim. Blandt andet kan man nemt risikere at tabe de svage elever, hvis man ikke er forsigtig og har gjort sit hjemmearbejde ordentligt. Problemorienteret undervisning kræver både meget planlægning fra lærerne side - og samarbejde mellem de Undervisning handler om mere end at lære sig givne faglige områder og discipliner, mener Kim Apitz Foto: Theresa Vind involverede parter: lærlingene, lærerne, virksomhederne. Det er klart, at for at sikre at kvaliteten af undervisningen lever op til de krav og forventninger, der stilles såvel internt som eksternt, samtidig med, at undervisningen skal differentieres i forhold til lærlingenes forskellige forudsætninger, kræver den problemorienterede undervisning megen planlægning og teamarbejde. Hvis det omtalte autenticitetsprincip tillige skal indbygges i undervisningen, kommer planlægning og samarbejdsperspektivet blot endnu mere i fokus. Teori i sig selv har liden interesse i forhold til en problemorienteret undervisning. Den hviler mere på det såkaldte induktive princip, hvor teori udledes fra det praktiske arbejde. På jävla vis skabes en bedre mening med skoleopholdet i lærlingeperspektivet - svarende til det, man i 1990erne vist nok mente med helhedsorientering. Og dermed lever det bedre op til skolens formål, der jo først og fremmest handler om at klæde unge mennesker på med erhvervsfaglige kompetencer, afslutter Kim Apitz. Praktikum Et FoU-projekt som forløb i perioden på værktøjsmageruddannelsen på Tuborgvej Praktikum praktiseres - så vidt vides ikke - i sit oprindelige koncept i dag. Men mange af de bærende ideer bag praktikum som blandt andet det tætte samarbejde mellem skolen og virksomhederne, de virksomhedsbaserede projekter, problemorientering med mere har stadig sin gang på mange EUD-uddannelser Ophavsmændende til praktikum hedder Søren Lundsgaard og Hans Henrik Kock 5

6 KORT NYT Ny DTL-publikation Dansk Teknisk Lærerforbund, DTL, fejrede i september sin 100 års fødselsdag. I den anledning er der nu udkommet en publikation, hvor du kan læse om, hvad der skete på dagen. Du kan få publikationen hos din lokale DTL-tillidsrepræsentant (så længe lager haves) Tvi Elever til Baskerlandet I midten af april tager 28 af KTS elever af sted til Baskerlandet, hvor de i tre uger skal undervises på baskiske erhvervsskoler. Det drejer sig om seks værktøjsmagerlærlinge, ti murerlærlinge og tolv snedkerlærlinge. Indtryk følger naturligvis op på deres ophold i det spanske nordland. Tvi KORT NYT KORT NYT Foto: Michael Hartig M IX,Y M I = mat,x,y + M Ienergi,X,Y KTS Vinter CUP for 9. år i træk Club Danmark Hallen var rammen om KTS Vinter CUP i weekenden den 1. og 2. marts. På stævnet, der er for Danmarks mest talentfulde fodboldjuniorhold, bliver der dystet om ære og præmier. I KTS CUP deltager 12 juniorhold fordelt på fire puljer. Der bliver spillet indledende puljekampe om lørdagen og placeringskampe om søndagen. I pulje 1 og 2 blev Frem nummer et foran Kastrup. I pulje 3 og 4 var det juniorerne fra Lyngby, der vandt foran KB. Der blev spillet spændende og jævnbyrdige kampe, som blev dømt af KBUdommere og finalekampen af Kim Milton. Læs kampresultater og se billeder på Htx-elev på vinderseminar i national og nordisk matematikkonkurrence Benjamin Braithwaite fra 2.xy (science-klassen) på Htx Vibenhus er gået videre i matematikkonkurrencen Georg Mohr. Første runde, som samtlige 2.g elever på Htx Vibenhus deltog i, forløb som en multiple choice prøve i slutningen af Ved prøverne har eleven alene måtte anvende papir og blyant - andre hjælpemidler er ikke tilladt. Der deltog 969 elever på landsplan i konkurrencens anden runde den 17. januar i år; heraf syv Vibenhus-elever. Samtidigt har Benjamin kvalificeret sig til den Nordiske Matematikkonkurrence, NMC, der afholdes den 31. marts i alle de nordiske lande. Georg Mohr er en matematikkonkurrence, der henvender sig til alle matematikinteresserede elever på de gymnasiale uddannelser. Formålet med konkurrencen er at stimulere og styrke interessen for matematik ved at udfordre de dygtige elever med opgaver, der ligger over det gymnasiale niveau. Tvi BMH 6

7 Htx-elev springer ud som forfatter Den 18-årige htx-elev Fatima AlZahra a Alatraktchi har netop fået udgivet bogen Da 3. verdenskrig brød ud på Politikens Forlag. Bogen, der roses til skyerne i medierne, er en ungdomsroman, som Fatima skrev da hun blot var 14 år gammel. Fatima bliver student fra Htx-Sukkertoppen til sommer. Efter sommerferien skal hun læse nanoteknologi og kernefysik på DTU. Hun slipper dog ikke skriverierne af den grund: Fordi fysik og det at skrive er to så forskellige ting, tror jeg, det bliver rigtig sjovt, fortæller Fatima, der til at starte med har valgt htx blandt andet fordi hun får lov til at arbejde videre selvstændigt med de opgaver, hun får af lærerne. Det bedste ved htx er, at vi her får lov til at lave tværfaglige projekter med frie rammer, hvor det er op til eleverne selv at opfinde og udvikle idéer, siger den nyudsprungne forfatter. Fatima er allerede i gang med sin næste roman. Tvi 7

8 Studievejledningen har fået et løft Studievejledningen på KEA i Prinsesse Charlottes Gade/ Lersøpark Allé har fået et gevaldigt løft. Vejledningen er først og fremmest blevet synlig og nærværende for de studerende Af Theresa Vind For at blive mere synlig og proaktiv er studievejledningen på KEA i Prinsesse Charlottes Gade/ Lersøpark Allé blevet tilført flere ressourcer; både i form af timer og nye kræfter. Målet er blandt andet at være med til at mindske frafaldet blandt de studerende. I december 2007 blev cand. mag. Annette Pedersen og cand.mag. og vejleder Gitte Jul ansat, Gitte Jul som koordinator i studievejledningen i Prinsesse Charlottes Gade/Lersøpark Allé. I alt er der nu en bemanding på fem vejledere og det tyder på, at den nytilførte energi giver gode resultater: Først og fremmest har vi fået lavet et indbydende kontor i forbindelse med ombygningen her i Prinsesse Charlottes Gade, hvor vi har hovedkontor. Og så har vi fået skabt et rigtigt godt samarbejde med administrationen, underviserne og de studerende, fortæller Gitte Jul med en energi, der meget tydeligt signalerer en enorm portion arbejdsglæde. Søjler med pjecer og andet læsestof til de studerende pryder indgangen til studievejledningen sådan, at ingen [ ] Vi er blevet meget mere synlige. De studerende ved, hvor de kan finde os, og mange flere er begyndt at stikke hovedet ind med hurtige spørgsmål, eksempelvis, hvordan man forholder sig i forhold til barsel og orlov. kan være i tvivl om, hvad der gemmer sig bag glasfacaden: Vi er blevet meget mere synlige. De studerende ved, hvor de kan finde os, og mange flere er begyndt at stikke hovedet ind med hurtige spørgsmål, eksempelvis, hvordan man forholder sig i forhold til barsel og orlov. Devisen er, at når de studerende er startet her, så skal de også igennem på bedst mulige vis og de skal også udsluses på bedst mulige vis: alle, der melder sig ud skal ind til en samtale hos os, så vi kan klarlægge årsagerne til udmelding og om vi eventuelt kan hjælpe den studerende til at færdiggøre sin uddannelse. Det forudsætter, at de kender til os og bruger os. Vi er andet og mere end krisevejledning, som mange desværre har opfattet os som. Man behøver ikke kun komme her, når krisen er indtruffet. For mange handler det også om at få svar på helt elementære spørgsmål, fortæller Gitte. Nye tiltag Studievejlederne møder som noget nyt op ved semesterstart i 7. semester, og der er sendt mail til alle studerende, hvor de gøres opmærksom på muligheden for at få råd og vejledning i studievejledningen. Som led i den nye strategi har studievejledningen startet et samarbejde med en psykolog, der kørte et eksamensangst-kursus for 7. semesterstuderende op til vintereksamen. Planen er, at alle fremover skal have tilbuddet. Det er dog især dem på 7. semester, der er mest frafaldstruede. Og det er simpelthen for ærgerligt at være nået så langt og så droppe ud uden at få sit eksamensbevis, siger Gitte og forklarer, at en del af Synlighed og brugervenlighed er kodeordene, fortæller Gitte Jul fra Studievejledningen Foto: Theresa Vind 8

9 Birgitte Hestbech vejleder to studerende der stak hovederne ind da Indtryks udsendte var på besøg. frafaldet skyldes, at der er rift om de studerende på arbejdsmarkedet, og at mange bliver lokket af en løn, der langt overstiger SU en. Vores arbejde er altså, at få disse studerende til at færdiggøre studiet. I den forbindelse forsøger vi også at lave nogle mere målrettede arrangementer til dem undervejs. Men meget er det er stadig på tegnebrættet, fortæller Gitte og lyser endnu engang op, da hun forklarer om det nye link om studievejledningen på hjemmesiden, som er på vej. Her kan de studerende og kommende studerende gå ind og finde svar på alle relevante spørgsmål, blive linket videre eller læse de publiktioner, der måtte være relevante. Igen et spørgsmål om brugervenlighed og synlighed. Synlighed er ligeledes kodeordet i planerne om nyt studievejledningskontor på Lersøpark Allé, som man af strategiske grunde planlægger at placere lige der, hvor de studerende går forbi, når de skal uden for og ryge. Samarbejdet med lærerstaben For underviserne har de nye tiltag i studievejledningen betydet, at de meget nemmere kan opfordre deres elever til at søge råd og vejledning der. Især har de mange internationale studerende en tendens til kun at bruge deres underviser, når de har haft spørgsmål vedrørende deres uddannelse. Det handler i høj grad om at få skabt et godt miljø for de studerende og det skaber man også ved de arrangementer, vi har på tegnebrættet, siger Gitte og fremhæver det virkelig godt fungerende samarbejde studievejlederne i mellem, som foruden Gitte Jul består af Annette Pedersen, Morten Petersen, Birgitte Hestbech og Eva Weincke. Det handler for os om at få lavet en såkaldt forventningsafstemning blandt de studerende i forhold til deres forventninger både til uddannelsen, underviserne og os. Det er første skridt til at reducere frafaldet. Derfor har jeg også udarbejdet et evalueringsskema, som studievejledningen løbende udfylder, og det er meningen, der skal foretages en evaluering af vores tiltag blandt de studerende henimod slutningen af semestret. På den måde kan vi få målbare resultater af vores indsatser ligesom vi forhåbentligt kan aflæse det på frafaldsstatistikkerne, afslutter Gitte. Foto : Theresa Vind 9

10 Muligheder frem for begrænsninger Den nye EUD-reform, som træder i kraft til sommer, har især påvirket Sukkertoppen og Kongedybet, der mister hele Service-indgangen. Fra august måned kan de ikke længere udbyde grundforløbene til frisør, kosmetiker og beklædningshåndværker, idet adgangsbegrænsningen er flyttet frem til indgangen af uddannelsen. Inspektør Dorthe Frost fortæller her, hvordan de griber den nye situation an Af Theresa Vind Et af de inspektørområder, som bliver hårdest ramt af den nye EUD-reform er Sukkertoppen/Kongedybet, der mister hele serviceindgangen herunder de meget populære frisør- og kosmetikergrundforløb. Men spørger man inspektør Dorthe Frost, så bliver inspektørområdet ikke ramt det skal blot omstille sig til nye tider som det har gjort så mange gange tidligere: Vi omstiller afdelingen til at køre efter den nye reform. Vi kommer til fortsat at benytte vores udstyr, som står i eksempelvis frisørlokalet til andre formål. Hvordan forholder I jer til de nye arbejdsbetingelser, som følge af reformen? Det er ledelsens forventning at kunne omstille afdelingen i forhold til den nye reform med samme bemanding og samme udstyr. Det er udgangspunktet. Vi har som ledelse gjort meget ud af at informere vores lærergruppe om den nye reform og dens følger det startede vi med allerede i sommer, så der er ikke noget, der kommer som en overraskelse Og så har jeg en lærerstab, der er ekstremt omstillingsparate. Omkring 61 procent af lærerne omstillede sig, da vi startede på Sukkertoppen og generelt vil jeg da sige, at vi hele tiden oplever mange forandringer. Som situationen er nu, bliver ti personer flyttet rundt; de har været med inde over beslutningen. Stemningen i medarbejderstaben er absolut god. Hvordan ser I på fremtiden? Det skal ikke være en hemmelighed, at jeg helt personligt mener, det er forkert at lave adgangsbegrænsninger på uddannelser. Men når det [ ] Nu er lovgivningen sådan og så må vi rette os derefter. Vores opgave er at lave gode uddannelser og god undervisning og det gør vi så inden for de rammer, vi har. er sagt, så er det ikke min opgave at have en holdning! Nu er lovgivningen sådan og så må vi rette os derefter. Vores opgave er at lave gode uddannelser og god undervisning og det gør vi så inden for de rammer, vi har. Så vi ser absolut lyst på fremtiden. Vi ser muligheder frem for begrænsninger i forhold til den nye reform. Mister I årselever som følge af reformen? Det håber jeg da ikke. Vi har opgraderet vores vejlederkorps sådan, at alle, der søger ind på en gammel uddannelse det vil sige skriver de i ansøgningen, at de gerne vil være eksempelvis frisører, bliver de indkaldt til en vejledningssamtale, hvor vi vil rådgive dem og tilbyde dem et andet grundforløb. For eksempel et, hvori der indgår praktikpladssøgning, så de bliver bedre rustet til at finde den praktikplads, der fremover bliver bremseklodsen for mange unges uddannelsesdrømme. 10

11 Så er det lykkedes med hiv og sving at skaffe 100 billetter, til Dyrene i Hakkebakkeskoven søndag d. 10. August 2008 kl.: 13:00 på Bellahøj Friluftsteater. Mange af os husker dette teaterstykke, og nu er det muligt, at tage børn, børnebørn eller selv gense dette stykke. Efter teatret vil der være mulighed for at mødes på Drejervej 11, hvor der vil blive sat grill op til pølser, og der vil være en lille en til halsen, for dem der har lyst til dette. Du kan læse mere om stykket på: Dette arrangement vil kun blive gennemført hvis der er tilmeldinger nok! Slippen skal sendes til Eva, Tuborgvej senest den 23. marts 2008, dette er p.g.a reservationsfristen (Dyrene i Hakkebakkeskoven) Jeg deltager til kr: 150,- _ jeg har ledsager med til kr: _ jeg har antal børn med á kr: 100,- Jeg er indforstået med at beløbet bliver trukket fra min løn kr.: Underskrift Int Cpr.nr AFD Navn blokbogstaver Vi vil gerne deltage på Drejervej (Grill) 11

12 Boksegale elektrikere Inspireret af idræts- og sundhedsguruen Chris MacDonald har elektriker-grundforløbseleverne i snart seks uger haft idræt på deres skoleskema. I små tre timer hver uge har 14 elever bokset, styrketrænet, svedt og grinet i henholdsvis fitness.dk og i Grøndalscentret. Uddannelsesleder Børge Askov, som selv deltager i træningen, fortæller: Udover den positive fysiske del af projektet, så oplever jeg, at idrætten giver et sammenhold eleverne imellem, som jeg ikke oplever til dagligt. De udvikler en helt anden form for kammeratskab, og jeg er sikker på, at det også har positiv effekt i forhold til frafald på holdet. Vi starter idrætsundervisningen med fælles og sund morgenmad. Der skal jo lægges en solid havregrynsbund, når vi skal over og svede. Og eleverne er vilde med det. Idrætten er på frivillig basis og er lagt ind som ekstra timer. Alle har valgt at være med. Samarbejde med kommunen Idrætsprojektet får økonomisk støtte fra Københavns Kommune via et samarbejde med Folkesundhed København, der betaler for leje af lokaler samt instruktører. Tilbage i 2005 startede et lignede forløb for VVS erne, og målet er naturligvis at fremme sundheden blandt unge. Den 21. maj afsluttes idrætsprojektet med en fodboldkamp et brag af en magtkamp, hvor elektrikerne har udfordret VVS erne. Kampen spilles på B93 s baner på Østerbro. Tvi Nye ansatte Lene Dalsgaard Olesen, kontorfunktionær, pr på Vibenhus Fratrædelser Anders Nicolai Thaarup, Tæbyvej, er fratrådt den 29. februar 2008 Jan Haurholm, Sukkertoppen, fratræder den 31. marts 2008 Faglærer Steffen Hansen Glostrup fratræder den 31. marts Uddannelsesleder Heidi J. Johansson, Glostrup, fratræder den 30. april Idrætten er med til at skabe sammenhold på grundforløbet om end det ikke just ser sådan ud!

13 Foto: Børge Askov

14 Fastelavn er mit navn Søndag den 24. februar holdt Personaleforeningen fastelavn på Rebslagervej for 15 udklædte børn og cirka 20 voksne nogle af dem også udklædte.keld Kurdahl og Lasse Petersen, havde sørget for fire tønder fordelt i tre børnealdersgrupper og en tønde til de voksne. Tønderne var fyldt med appelsiner, rosinpakker og slikposer. Der blev slået hårdt til alle tønder faktisk så hårdt, så to af battene revnede, og saften fra appelsinerne sprøjtede ud over de revnede slikposer. I gruppen 3-6 år blev prinsessen Jasmin kattedronning og ballonpigen Rositha kattekonge. I gruppen 7-10 år blev punkeren Patrick både kattedronning og kattekonge. I gruppen år var det Al Capone Flemming, der blev kattedronning, og teenageren Nanna blev kattekonge. Hos de voksne endte Michael Ziegler fra Sukkertoppen med at blive både kattedronning og kattekonge. Derefter var der chokoladeboller og teboller, varm kakao med flødeskum, øl og sodavand til de mange deltagere. Eva Andersen delte præmier ud til samtlige dronninger og konger der var DVD-film og cd er at hente. Anette & Lasse Petersen var dommerpanel i udvælgelsen af bedst udklædte dreng og pige. Valgene faldt på Brøleren Ronnie og Askepot Trine, der begge fik en DVD i præmie. Stort tillykke til alle kattedronninger, kattekonger og til de to bedst udklædte. Igen havde Eva & Keld fået arrangeret en hyggelig søndag eftermiddag tak Hilsen (Patrick og) Susanne Andersen, Sekretariatet 14

15 Lørdag 21. juni 2008 Personaleforeningen har planlagt familietur til BONBON-LAND Vi bliver hentet i bus på Lygten og er i Holme Olstrup, når dørene åbnes. Hjemtur er ved lukketid. Nærmere information kommer senere. Prisen er kr. 200,- pr. person for bus og entre samt frokost. Tilmelding senest den 30. april Jeg vil gerne deltage og jeg tager ledsager med og jeg tager antal børn med Navn: Cpr.nr. Afd Jeg er indforstået med kr. trækkes fra min løn Underskrift Tilmeldingen skal sendes til Per Ludvig, Lygten 15

16 FLID, FEDT og SNYD - eller sådan bliver du populær hos chefen Involver dig Medarbejdere skal give udtryk for sine holdninger og involvere sig i det projekt en virksomhed nu engang er. Kom med løsningsforslag på centrale problemstilling. Lad være med blot at sidde og vente på at opgaverne bliver lagt på dit skrivebord. En måde at fedte lidt ekstra på, er at præsentere din idé som noget, der er udsprunget med inspiration fra din chef. Pas dog på med at overdrive det. Match din chefs energi Hvis din chef arbejder hurtigt og systematisk, så match det. Hvis din chef er mere afslappet i sin måde at være på, så match det. Det skaber større tillid og styrker forholdet. Respekter din chef Du skal have respekt for din chef og du skal være ærlig. Det er en god ide at kende hinandens værdier, så du ved, hvor chefen står. Det betyder ikke, at du skal gå på listefødder, men kend din besøgelsestid, så du ikke træder over stregen. Skab god stemning Vær med til at skabe god stemning på arbejdspladsen. Det kan lyde banalt, men godt humør og et simpelt godmorgen, når du møder om morgen, er en let måde at skabe god stemning på. Godt humør smitter og det er væsentligt i en travl hverdag. Det er i chefens interesse, at stemningen er god blandt de ansatte. Spørg ind til ledelse Allerede til ansættelsessamtalen bør du give udtryk for dine forventninger og spørge ind til, hvordan ledelsen foregår på netop denne arbejdsplads. Hvordan udvikler lederen sine medarbejdere, hvordan afholder lederen møder, hvordan skaber lederen en balance mellem arbejdslivet samt privatlivet, og hvordan fremmer lederen den gode stemning på arbejdspladsen? Stop dit brok Giv chefen, hvad hun eller han gerne vil have. Hvis din chef går op i detaljerne, og vil have dig til at ændre en lille ting, der ikke umiddelbart har den store betydning, så gør det. Lad være med at beklage dig. Kritik skal være konstruktiv. Moderne chefer vil gerne have engagerede medarbejdere, men brok, der ikke er løsningsorienteret, kan ikke bruges til noget som helst. Tal det samme sprog som din chef Hvis din chef er stor fan af sport, så sæt dig lidt ind i det univers. Du kan eventuelt lære dig sportsmetaforer og indbygge dem i jeres samtaler. Hvis I deler en interesse for eksempelvis golf, så tag en snak om det. Undgå overdrevene komplimenter Der er ingen grund til at falde baglæns ned af stolen af begejstring over din chefs nyeste jakkesæt. Brug komplimenter strategisk. Eksempelvis kan du komplimentere en af chefens ideer og efterfølgende komme med et forslag til, hvordan den kan bringes videre. 16 Kilde: