Ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil som voksne, er også en udgift for det offentlige
|
|
- Einar Mikkelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 oktober 2016 Nyt fra rff Ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil som voksne, er også en udgift for det offentlige D en alder indvandrere har, når de kommer til Danmark, har stor betydning for, hvor meget de skal bidrage til de offentlige kasser for ikke at belaste de offentlige finanser. Mange indvandrere kommer først til Danmark som voksne, hvor de i hvert fald i princippet er klar til at træde ind på arbejdsmarkedet. Og de har, i modsætning til jævnaldrende danskere, ikke haft noget forbrug af offentlige velfærdsydelser som børn. Rockwool Fondens Forskningsenhed har i en ny analyse set på, hvad alder ved ankomst til Danmark betyder for indvandrernes bidrag til de offentlige finanser. Analysen indgår i bogen Hvad ved vi om indvandring og integration? Analysen viser, at ikke-vestlige indvandrere, der fx kommer til Danmark som 30-årige, kan have en beskæftigelse, som er en del lavere end den typiske danskers, uden at det belaster de offentlige finanser. Det viser sig dog også, at disse indvandreres faktiske beskæftigelse reelt er mindre end dette lempeligere krav til beskæftigelsen, jf. figur 1. Omkring to ud af tre ikke-vestlige indvandrere kommer hertil i årsalderen. Af den grund er kravet, med de givne forudsætninger, at omkring 65 pct. af indvandrerne i aldersgruppen år skal være i beskæftigelse, for at de ikke giver et samlet minus i forhold til de offentlige finanser. Det er betydeligt mindre, end det krav der stilles til etniske danskere på ca. 82 pct. da de har et offentligt forbrug i Danmark som børn. Figur 1: Krav til beskæftigelse for ikke-vestlige indvandrere, der kommer hertil som 30-årige og faktisk beskæftigelse 100 Procent Krav til beskæftigelse for indvandrere, der kommer som 30-årige Faktisk beskæftigelses for indvandrermænd, 2013 Faktisk beskæftigelses for indvandrerkvinder, 2013 Personer af dansk oprindelse, forventet år år år år år år år Kilde: Hvad ved vi om indvandring og integration? Indvandringen til Danmark og forløbet af integrationen fra 1960 erne til i dag. Gyldendal Af figuren fremgår, hvilken beskæftigelse indvandrere skal have for at være finanspolitisk neutrale, givet de alle kom hertil som 30-årige. Selv ikke med denne forudsætning er den faktiske beskæftigelse tilstrækkelig til at skabe plus på de offentlige finanser. 1
2 Vestlige indvandrere giver overskud Beregningerne er foretaget ved hjælp af DREAM-modellen, der typisk anvendes til at beregne langsigtede strukturelle ændringer i den økonomiske politik. Samme model er brugt til at gennemføre tilsvarende beregninger for vestlige indvandrere, der kommer til landet som 30-årige. I modsætning til de ikke-vestlige, hvor kravet var 65 pct. i beskæftigelse, så er de vestlige indvandrere finanspolitisk neutrale ved en beskæftigelsesfrekvens på i gennemsnit ca. 55 pct. Forklaringen på den forskel er, at vestlige indvandrere, sammenlignet med ikke-vestlige, typisk har job, hvor de tjener en højere løn hvorfor de betaler mere i skat. For danskere er det generelle billede, at vi som børn og ældre er en udgift for velfærdssamfundet. I gennemsnit koster et barn det offentlige kr. om året. De penge går især til vuggestuer, børnehaver, skoler og børnecheck. Når børn bliver unge forbruger de fortsat flere ydelser, end de betaler fx til uddannelse, sundhed og overførselsindkomster og først som 24-årige skabes der en balance. Efterhånden, som vi bliver ældre, øges overskuddet på den enkelte. Det når sit maksimum i midten af 40 erne på ca kr. om året. Herefter daler det efterhånden, som flere bliver syge og forlader arbejdsmarkedet. I alderen 76 år er vi igen finanspolitisk neutrale, hvorefter vi igen koster det offentlige penge. Som det fremgår af figur 2, bidrager både mænd og kvinder, som er indvandret fra vestlige lande, i hele aldersspændet fra 30 til 60 år til de offentlige finanser. Figur 2: Vestlige indvandrere krav til beskæftigelse og faktisk beskæftigelse 90 Procent Krav til beskæftigelse for indvandrere, der kommer som 30-årige Faktisk beskæftigelse 2013, mænd Faktisk beskæftigelse 2013, kvinder år år år år år år år Kilde: Hvad ved vi om indvandring og integration? Indvandringen til Danmark og forløbet af integrationen fra 1960 erne til i dag. Gyldendal Af figuren fremgår, at vestlige indvandrere, der kommer hertil som 30-årige, skal have en beskæftigelsesfrekvens på omkring 55 for at være finanspolitisk neutrale. Både mænd og kvinder ligger på den positive side af denne grænse, til de fylder 60 år. 2
3 Hvad ved vi om indvandring og integration? Ny bog fra forskningsenheden sammenfatter 20 års forskning i indvandring og integration E n ny bog fra forskningsenheden sammenfatter 20 års forskning i indvandring og integration og søger på denne måde at give et overordnet billede af dette vigtige samfundsforhold. Baggrunden for vandringerne mod Europa Bogen indleder med i kapitel 1 at skildre den globale baggrund for vandringerne mod Europa samt kontinentets nyere indvandringshistorie. Danmarks indvandrings- og integrationshistorie placeres herved i en bredere forståelsesmæssig ramme. Mod slutningen af 1950 erne kom Vesteuropa ind i en historisk stærk og langvarig højkonjunktur, der hurtigt førte til en akut mangel på ufaglært arbejdskraft i industrien. Frem til 1973 sendte de sydeuropæiske lande, Tyrkiet, en række nordafrikanske lande og Pakistan arbejdskraft til Europas industrielle centre. Tidligere kolonimagter som England og Frankrig modtog en tilbagevenden af udstationerede embedsmænd og militærfolk samt indbyggere fra de tidligere kolonier. I 1973 ramte oliekrisen de rige vestlige samfund, og arbejdskraftvandringerne mod de industrielle centre stoppede i forlængelse af en nu restriktiv indvandringspolitik. For de ikke-vestlige gæstearbejdere, der allerede opholdt sig i Europa, var der på trods af de vanskelige konjunkturer en stærk tilskyndelse til at tage fast ophold i modtagerlandet. Alternativet var at drage tilbage til arbejdsløshed eller underbeskæftigelse i lande uden et socialt sikkerhedsnet af betydning. Familiesammenføringer og asylansøgninger bidrog efter 1973 til en fortsat tilgang af ikke-vestlige indvandrere til Vesteuropa, og alle landene har i dag en forholdsvis høj andel af ikke-vestlige indvandrere. Flere vesteuropæiske lande åbnede også omkring årtusindskiftet for en vis indvandring af arbejdskraft. Udvidelsen i 2004 af EU med en række østeuropæiske lande forstærkede denne tendens i kraft af den frie bevægelighed for arbejdskraft inden for fællesskabet. Lige nu er vandringerne mod Europa meget omfattende med udsigt til kun at tage til i de kommende år. Baggrunden er en høj befolkningstilvækst i Afrika og Mellemøsten samt dele af Asien i kombination med en svag økonomisk vækst i afsenderlandene, som skaber et migrationspres. Dertil kommer effekten af voldelige konflikter i fx Afghanistan, Irak og ikke mindst Syrien, der skaber et voldsomt flygtningeproblem. Danmarks indvandringshistorik Det fremgår af bogens kapitel 2, at Danmark fik en mere betydende indvandring af mennesker uden for den vestlige kulturkreds ved slutningen af 1960 erne, ikke mindst som følge af en akut mangel på arbejdskraft i industrien. Selvom der med oliekrisen i 1973 også i Danmark blev indført et stop for arbejdskraftindvandring fra lande uden for EF og Norden accelererede indvandringen fra ikke-vestlige lande i de følgende år. Nu skete der blot et skift fra indvandring af arbejdere til indvandring af familiesammenførte og af asylansøgere. Denne tendens blev forstærket efter vedtagelsen af en liberal udlændingelov i Det ændrede indvandringsmønster, hvor indvandringen samtidig tog til, førte til udtalte problemer med integrationen på arbejdsmarkedet, og omkring årtusindskiftet var der politisk flertal for en reformkurs. Denne politik blev formidlet gennem stramninger i adgangen til familiesammenføring og asylansøgning, og der blev indført reducerede overførselsydelser til indvandrere uden arbejde. Samtidig blev der åbnet for en vis indvandring af især højtuddannet arbejdskraft og af uddannelsessøgende. Disse ændringer i lovgivningen førte til en ændret sammensætning af indvandringen fra ikke-vestlige lande. Der kom markant færre til Danmark på baggrund af familiesammenføring og asylansøgning. Til gengæld steg antallet af indvandrere, der kom for at arbejde eller studere. Efter udvidelsen i 2004 af EU med en række østeuropæiske lande er indvandringen fra denne del af Europa også i Danmark taget væsentligt til. Flygtningekrisen i 3
4 2015 har så på det seneste igen ændret den relative sammensætning af indvandringen. Illegale indvandrere Bogens kapitel 3 supplerer fremstillingen af de legale vandringer mod henholdsvis Europa og Danmark ved at tematisere de illegale vandringer. Illegale indvandrere udgør en anseelig andel af de internationale vandringer, og de fleste lande kloden over er i dag påvirket af disse strømme. Hvis den illegale indvandrer har held med at komme ind i et af de rige lande, finder de oftest arbejde i bunden af jobhierarkiet, dvs. i de funktioner værtslandets egne indbyggere kun nødigt arbejder i. De illegale indvandrere er typisk ufaglærte unge mænd, idet migranter med særlige kvalifikationer har langt nemmere ved at bevæge sig legalt ind i modtagerlandet. I nogle lande først og fremmest USA, men også i nogle europæiske lande udgør de illegale indvandrere en betydelig del af arbejdsstyrken. De meget udtalte forskelle i levevilkår mellem afsender- og modtagerlande er årsagen til en stor del af de illegale vandringer, der også i vidt omfang skabes af voldelige konflikter i afsenderlandene. En analyse af den illegale indvandring til Danmark, gennemført af Rockwool Fondens Forskningsenhed, viser, at den økonomiske krise i første omgang betød en nedgang i antallet af illegale indvandrere. Fra 2010 vendte nedgangen imidlertid, og i dag opholder der sig flere illegale indvandrere i Danmark end før krisen. Det er vigtigt at understrege, at der altid er en betydelig usikkerhed ved beregninger af denne type. Men skønnet med den højeste sikkerhed viser, at der formentlig befandt sig i 2015 mod i 2008, altså en stigning på ca. 40 procent.. Særligt udsatte migranter EU-udvidelsen mod øst i 2004 og følgende år har tilladt fri bevægelighed for østeuropæiske migranter, der søger mod Vesteuropa. Dette gælder også de rumænske gadearbejdere, rumænere og romaer, der migrerer mod de skandinaviske hovedstæder København, Oslo og Stockholm efter udvidelsen af EU i 2007 med Rumænien (og Bulgarien). Fælles for de rumænske gadearbejdere er, at de kommer fra ekstremt fattige levevilkår, og især romaerne har en ringe uddannelsesbaggrund og lever i dyb fattigdom i hjemlandet. Bogens kapitel 4 giver et indblik i disse indvandreres levevilkår og erfaringer i Skandinavien. I de tre hovedstæder er det kun et ubetydeligt mindretal, der opnår beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked. I stedet lever de rumænske gadearbejdere af alternative tilgange i form af indsamling af pantflasker, tiggeri, salg af hjemløse aviser og i København derudover af småkriminalitet. Formentlig dikteret af variation i myndighedsudøvelse og i civilsamfundets modtagelse af migranterne er der en klar forskel på, hvilke segmenter af hjemløse gadearbejdere, der søger mod de tre hovedstæder. De svageste vandrer mod Stockholm, midtergruppen mod Oslo og de stærkeste mod København. De hjemløse rumænske gadearbejderes indkomster er meget beskedne. Set i forhold til de sparsomme muligheder for at opretholde et anstændigt liv i Rumænien kan de beskedne indkomster alligevel begrunde rejsen til Skandinavien. En relativ høj andel ønsker da også at vende tilbage til de tre hovedstæder. Integrationen på arbejdsmarkedet I mange sammenhænge er en vellykket integration af ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet afgørende. For indvandrerne vil en beskæftigelse på arbejdsmarkedet således være indgangen til en generel integration i samfundet og et selvstændigt liv uden afhængighed af overførselsindkomster og sagsbehandlere i det offentlige system. Af bogens kapitel 5 fremgår det, at de ikke-vestlige indvandrere fra et absolut lavpunkt på arbejdsmarkedet i midten af 1990 erne fik bedre og bedre fodfæste frem til udbruddet af finanskrisen i 2008, hvis der måles på beskæftigelsesfrekvensen, dvs. andelen i beskæftigelse. Finanskrisen betød derpå i kombination med en øget indvandring fra Østeuropa et fald i beskæftigelsen, der endnu ikke er hentet ind. Beskæftigelsesgabet mellem ikke-vestlige indvandrere og danskere er derfor stadig meget betragteligt, dog mindre udtalt for efterkommere. Indvandringen fra ikke-vestlige lande samt indvandrerne fra de nye EU-lande fra Østeuropa adskiller sig relativt meget fra danskerne med hensyn til, hvilke typer af job de påtager sig på det danske arbejdsmarked, fremgår det af bogens kapitel 6. Disse indvandrere er således i langt højere grad end danskere ansat i job, der kræver forholdsvis få kvalifikationer. Helt specifikt er rigtig mange af dem ansat indenfor rengøring. Indkomstoverførsler og indvandrernes forhold til de offentlige finanser Mange ikke-vestlige indvandrere står uden for arbejdsmarkedet. I en velfærdsstat som den danske vil de i 4
5 stedet være henvist til at leve af offentlige indkomstoverførsler, fremgår det af kapitel 7. I perioden fra 1999 til 2012 indførtes en række ændringer i reglerne for tildeling af midlertidige ydelser, som medførte, at ydelserne til ikke-vestlige indvandrere blev lavere. I 2002 blev den såkaldte introduktionsydelse (starthjælp) indført. Denne ydelse gjaldt for alle, der inden for syv af de seneste otte år havde opholdt sig uden for Danmark, med undtagelse af borgere fra andre EU/EØS-lande. Den blev igen afskaffet primo Analyser fra forskningsenheden har efterfølgende dokumenteret en klar beskæftigelsesfremmende effekt af de skærpede økonomiske incitamenter, men de lave ydelser skabte samtidig en ny form for fattigdom i Danmark. Beregninger gennemgået i kapitel 8 og 9 for Danmark og en række især nordvesteuropæiske lande peger samstemmende på, at det med det nuværende mønster for indvandring og integration ikke er realistisk at forvente, at indvandringen kan bistå europæiske velfærdssamfund under pres fra en aldrende befolkning til at blive økonomisk bæredygtige. Der er dermed ingen grund til at antage, at indvandringen, som den er forløbet frem til i dag, repræsenterer en løsning på udfordringerne som følge af den aldrende europæiske befolkning. I Skandinavien ser den tværtimod ud til at forstærke problemerne, mens den i andre lande med en noget anden udformning af de sociale sikringssystemer og et mindre reguleret arbejdsmarked kan yde et positivt, men temmelig beskedent bidrag. Uddannelse og holdning til uddannelse Der er dog forhold, der kan ændre på indvandrernes relationer til de offentlige forsørgelsessystemer. Af kapitel 10 fremgår det således, at der på uddannelsesområdet er sket visse forbedringer. Endnu omkring midten af 00 erne var unge indvandrere og efterkommere dårligere repræsenteret i uddannelsessystemet, men en undersøgelse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed fra 2007 dokumenterede en stærk orientering mod uddannelse blandt unge ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Denne undersøgelse dokumenterede også, at danskere og indvandrere med samme uddannelsesbaggrund og med en uddannelse erhvervet i Danmark stort set fik samme løn. Med andre ord kan det betale sig for en indvandrer og efterkommer i lige så høj grad som for en dansker at foretage den investering, en uddannelse altid repræsenterer. Helt nye tal viser, at de unge indvandrere og efterkommere gennem en periode har nærmet sig danske unges opnåelse af en ungdomsuddannelse. Det kniber dog fortsat for de ikke-vestlige efterkommere med at nå unge danskeres niveau, når det gælder erhvervelsen af en kompetencegivende uddannelse, der kan danne afsæt for en mere sikker og varig tilknytning til arbejdsmarkedet. Familieliv, forbrug og sociale netværk Bogens kapitel 11 giver et overblik over familielivet, netværket og forbruget i familier fra fem store indvandrergrupper: tyrkere, pakistanere, irakerne, libaneserne og indvandrere fra det tidligere Jugoslavien. Den sociale kapital omfatter her besøg af danskere, hvor godt man taler dansk, om man er medlem af en forening med dansk deltagelse, og om man ser dansk tv. Tilsvarende er kvindens alder ved første fødsel valgt som udtryk for demografiske forhold, uddannelse som human kapital, mens beskæftigelsesfrekvensen siger noget om arbejdsmarkedsforhold, og kvinders andel af det personlige forbrug er et udtryk for ligestilling mellem kønnene. Selvom billedet ikke er helt entydigt, fremstår alligevel et mønster. Sammenligner man pakistanerne og tyrkerne, begge grupper med mange familiesammenføringer og gæstearbejderbaggrund, er det klart pakistanerne, som ligger højest med hensyn til social og human kapital. Tyrkerne ligger derimod højest, hvad angår ligestilling, mens der ikke er nævneværdige forskelle i de to gruppers tilknytning til arbejdsmarkedet. For libanesere, iraker og eksjugoslaver, tre store flygtningegrupper, er det især sidstnævnte, der skiller sig ud. Både på social og human kapital og tilknytning til arbejdsmarkedet ligger eksjugoslaverne højest, mens de på ligestilling mere ligner irakerne og libaneserne. Den anvendte afgrænsning af dimensioner for integration betyder, at andre ikke-vestlige indvandrergrupper både kan vise sig at være mere eller mindre integrerede end de her analyserede grupper. Det er tilsvarende vigtigt at understrege, at der ikke er tale om definitive mål for integration. Andre mål kan tegne et supplerende billede af, hvor integrerede ikke-vestlige indvandrere er i dagens Danmark. Kriminalitet Et tilbagevendende tema i den offentlige debat er ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres overrepræsentation i kriminalitetsstatistikken, hvilket er emnet i kapitel 12. Mandlige ikke-vestlige efterkommere havde i 2011 en sandsynlighed, der var tre gange så høj som i en jævnaldrende gruppe af danske mænd for at have modtaget en dom. Hvis der tages højde for, at ikke-vestlige efterkommere har en svagere social stilling i samfundet, falder denne overrepræsentation markant. Når 5
6 . s L Den nyere indvandring fra Østeuropa I kapitel 13 er temaet den nyere indvandring fra Østeuropa til Danmark. Efter EU-udvidelsen i 2004 med otte central- og østeuropæiske lande efterfulgt af en ny udvidelse i 2007 med Bulgarien og Rumænien har disse landes befolkninger fået mulighed for frit at bevæge sig Hvad ved vi om indvandring og integration? t Betragter vi udviklingen over en længere periode fra 1993 til 2011 har både danskere og efterkommere en faldende kriminalitet. Efterkommernes overrepræsentation er dog nogenlunde konstant gennem perioden. Jan Rose Skaksen Bent Jensen, der i en gruppe af mænd med dansk baggrund i 2011 var ti, der havde fået en dom for kriminalitet, var der i en sammenlignelig gruppe efterkommere 16. og søge arbejde inden for EU. I Danmark tog indvandringen af østeuropæere hurtigt til i årene efter 2004 og frem til 2008, og her var det især indvandrende polakker, der gjorde sig gældende. Efter udbruddet af finanskrisen var forventningen, at østeuropæerne ville tage hjem igen, men det lykkedes mange at fastholde en tilknytning til det danske arbejdsmarked, og fra omkring 2010 begyndte tilgangen igen at stige, nu også med et markant indslag af rumænere. Østeuropæerne er med andre ord blevet en integreret del af det danske arbejdsmarked, hvilket bl.a. er betinget af, at de af de ansættende arbejdsgivere opfattes som en mere fleksibel og til dels også billigere arbejdskraft end den danske. Samfundsøkonomisk er østeuropæerne formentlig en gevinst for de offentlige kasser. De kommer i deres bedste alder, dvs. at samfundet ikke har haft udgift til deres uddannelse og opvækst, de har en høj beskæftigelsesgrad, og de er skattepligtige i Danmark. Indvandrernes bosættelse Hvad ved vi om indvandring og integration? Bogen fortsætter i kapitel 14 med en analyse af indvandrernes bosættelsesmønstre. Siden midten af 1980 erne er antallet af ikke-vestlige indvandrere vokset markant. Mange indvandrere er søgt mod kvarterer med en høj andel af almene boliger, der i forlængelse af den danske boligpolitik er koncentreret i ret afgrænsede bydele. Det har igen ført til en mere udtalt rumlig adskillelse i forhold til resten af befolkningen. På det seneste ser det imidlertid ud til at denne segregering den rumlige adskillelse af befolkningsgrupper er standset og måske vendt til en svagt stigende spredning. Migrationsteorien taler under alle omstændigheder for, at indvandrere, efterhånden som de får økonomisk fodfæste i det nye land, søger ud af de indvandrertætte kvarterer. Indvandringen til Danmark og forløbet af integrationen fra 1960 erne til i dag Jan Rose Skaksen Bent Jensen Undersøgelsens publicering Med bidrag af Marie Louise Schultz-Nielsen Jan Rose Skaksen og Bent Jensen. ROCKWOOL FONDENS FORSKNINGSENHED GYLDENDAL Hvad ved vi om indvandring og integration? Indvandringen til Danmark og forløbet af integrationen fra 1960 erne til i dag. Gyldendal. ISBN :39:56 Nyt fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. (ISSN ) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse. Du kan se andre af udgivelserne fra Rockwool Fondens Forskningsenhed på adressen: Rockwoolfonden.dk/forskning
50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund
Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når
Læs mereUdenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider
Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft
Læs mereFlygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning
JUNI 218 NYT FRA RFF Flygtninge og familiesammenførte, der uddanner sig i Danmark, opnår bedre arbejdsmarkedstilknytning D e ikke-vestlige flygtninge og familiesammenførte indvandrere, der uddanner sig
Læs mereSomaliere er dyre - polakker er billigere
25. marts 2014 ARTIKEL Af David Elmer Somaliere er dyre - polakker er billigere En somalier eller iraker i Danmark modtager i gennemsnit næsten tre gange så meget i sociale ydelser som en polak og over
Læs mereDemografiske udfordringer frem til 2040
Demografiske udfordringer frem til 2040 Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Danmarks befolkning vokser i disse år som følge af længere levetid, store årgange og indvandring. Det har især betydningen for
Læs mereIkke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig?
6. december 2016 2016:25 Ikke-vestlige indvandrere på arbejdsmarkedet i Danmark, Norge og Sverige: Hvordan klarer Danmark sig? Af Jens Bjerre, Laust Hvas Mortensen og Michael Drescher 1 I Danmark, Norge
Læs mereRekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark
Organisation for erhvervslivet Juni 2009 RekoRdstoR fremgang for integrationen i danmark AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK OG INTEGRATIONSKONSULENT PERNILLE KIÆR, PEKI@DI.DK Der er klare
Læs mere6. Social balance. Social balance. Figur 6.1 Indkomstforskelle i OECD, 2012
6. 6. Social balance Social balance Danmark og de øvrige nordiske lande er kendetegnet ved et højt indkomstniveau og små indkomstforskelle sammenlignet med andre -lande. Der er en høj grad af social balance
Læs mereAnalyse 18. december 2014
18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer
Læs mereUdviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser. Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi
Udviklingen i den etniske segregation i Danmark siden 1985 årsager og konsekvenser Hans Skifter Andersen Adjungeret professor, SBi Oplæggets indhold Udviklingen i indvandring og bosætning i boliger og
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING OPBYGNING Ankestyrelsens notat Integration: Status og udvikling indeholder en række hovedtal om indvandrere og efterkommere i Danmark. 1 Notatet omfatter tre afsnit, der
Læs mereNøgletal. Integration
Nøgletal Integration Nøgletal INTEGRATION 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Andelen af indvandrere og efterkommere med ikkevestlig oprindelse i befolkningen 6,5 % 6,7 % 6,8 % 7,0 % 7,2 % Per 1. januar
Læs mereIndvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet
Indvandring en nødvendighed på arbejdsmarkedet Indvandring har været et centralt politisk tema i Danmark i årevis, og diskussionerne centrerer sig ofte om, hvordan indvandringen særligt fra østeuropæiske
Læs mereFlere indvandrere bor i ejerbolig
Mens størstedelen af de etniske danskere bor i egen ejerbolig, er dette kun tilfældet for hver fjerde af indvandrerne fra ikke-vestlige lande. De væsentligste forklaringer på dette er, at indvandrere fra
Læs mere+ 131 + 52 + 116. Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal. Vækst i % 34.448 79.656 + 45.208
Efterkommere 16-64 år Integrationsministeriet: (2010). 2010 2020 Vækst i antal Vækst i % Ikke-vestlig baggrund 34.448 79.656 + 45.208 + 131 Vestlig baggrund 7.981 12.159 + 4.178 + 52 I alt 42.429 91.815
Læs mereØsteuropa vil mangle arbejdskraft
4. april 2014 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting & Morten Bjørn Hansen Østeuropa vil mangle arbejdskraft Østeuropa står over for et markant fald på 22 pct. af befolkningen i alderen 15-69 år frem mod 2050.
Læs mereIndlæg d. 28.1.09. Rapporterne 1-4
Indlæg d. 28.1.09 Tænketankens rapporter og forslag. Erik Bonnerup Rapporterne 1-4 Udlændinges integration i det danske samfund (august 2001) Den mulige befolkningsudvikling i perioden 2001-2021 (januar
Læs mereArbejdende fattige i Europa
Arbejdende fattige i Europa I en del europæiske lande er det et stigende problem at flere og flere, på trods af at de er i arbejde, tjener så lidt, at de kan betegnes som arbejdende fattige. Udviklingen
Læs merede illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner
de illegale indvandrere i danmark, 2016 Jan Rose Skaksen og Troels Mandøe Glæsner arbejdspapir 51 december 2017 ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir nr. 51 De illegale indvandrere i danmark, 2016
Læs mereBilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden
23. november 18 Befolkning og Uddannelse Bilag 5 Clusteranalyser på vestlige/ikke-vestlige lande samt EU/EØS/Resten af Europa/Resten af verden For at give et indtryk af, hvordan indvandrere og efterkommere
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 2017 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereTemperaturen på arbejdsmarkedet
Temperaturen på arbejdsmarkedet Vejlederkonference 2018 De Regionale Arbejdsmarkedsråd (Sjælland, Hovedstaden Bornholm) Jesper Linaa Indhold Mest om konjunktur, men også om struktur Indledningsvist en
Læs mereNotat. Kvoteflygtninges beskæftigelse
Udlændinge- og Integrationsudvalget 2018-19 UUI Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 164 Offentligt Notat Kvoteflygtninges beskæftigelse Analysens hovedkonklusioner Analysen sammenligner først kvoteflygtninges
Læs mereStort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration
Stort beskæftigelsespotentiale ved bedre integration Gennem krisen har beskæftigelsesfaldet ramt ikke-vestlige indvandrere hårdere end danskere. Andelen af lønmodtagere blandt de 15-64-årige er således
Læs mere4. Indvandring og Danmarks økonomi. 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler
1. Flygtninges ventetid i asylsystemet 2. Integration af flygtninge på arbejdsmarkedet 3. Indvandreres beskæftigelse, løn og overførsler 4. Indvandring og Danmarks økonomi FLYGTNINGES VENTETID I ASYLSYSTEMET
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 September 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge- og Integrationsministeriet, september 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mere19 Social balance. Figur 19.2 Indkomstforskelle i OECD, 2011
Danmark er kendetegnet ved små indkomstforskelle og en høj grad af social balance sammenlignet med andre lande. Der er fri og lige adgang til uddannelse og sundhed, og der er et socialt sikkerhedsnet for
Læs mereKun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen
Thomas Q. Christensen, seniorchefkonsulent TQCH@DI.DK, 3377 3316 OKTOBER 217 Kun svag effekt på produktiviteten af flere unge og ældre i job siden krisen Vismændene har peget på, at flere ældre på arbejdsmarkedet
Læs mereINDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD-
8. maj 2004 Af Mikkel Baadsgaard, direkte tlf. 33557721 INDKOMSTFORDELING BLANDT INDVANDRERE FRA MINDRE UD- VIKLEDE LANDE Resumé: I perioden 1991 til 2001 er de disponible indkomster steget væsentligt
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN
DE ILLEGALE INDVANDRERE I DANMARK JOHANNE K. CLAUSEN OG JAN ROSE SKAKSEN ARBEJDSPAPIR 115 IMMIGRATION OG INTEGRATION AUGUST 2016 De illegale indvandrere i Danmark Arbejdspapir 115 Udgivet af: Rockwool
Læs mereBILAG 2. Status og udvikling på integrationsområdet
BILAG 2 Dato: 6.oktober 2010 Kontor: Analyseenheden Status og udvikling på integrationsområdet I dette notat beskrives status og udvikling i centrale nøgletal for nydanskeres integration i Danmark. Først
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 April 2016 1 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2016 Udgiver: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, april 2016 Hjemmeside: www.uibm.dk E-mail: uibm@uibm.dk
Læs mereAnalyse 29. januar 2014
29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere
Læs mereStigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere
Stigning i mønsterbrydere blandt ikke-vestlige efterkommere Gennem de sidste år har der været en stor stigning i andelen af mønsterbrydere blandt efterkommere med ikke-vestlig baggrund. Blandt etniske
Læs mereHovedresultater af DREAMs befolkningsfremskrivning
Hovedresultater af DREAMs 26- befolkningsfremskrivning 3. juni 26 Marianne Frank Hansen & Lars Haagen Pedersen Udviklingen i den samlede befolkning Danmarks befolkning er vokset fra 2,4 mio. personer i
Læs mereOrientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Forbruget af sundhedsydelser København
Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Forbruget af sundhedsydelser København 1998-2000 Nr. 17. 30. juli 2003 Forbruget af sundhedsydelser i København Martha Kristiansen Tlf.: 33 66 28 93
Læs merel. Hvad er problemstillingen (kort)
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende
Læs mereIndvandrernes pensionsindbetalinger
26. OKTOBER 215 Indvandrernes pensionsindbetalinger 23-13 AF METTE NYRUP OG SØS NIELSEN Indledning og sammenfatning I analysen belyses forskelle i pensionsindbetalinger mellem tre herkomstgrupper; indvandrere
Læs mereNATIONAL RAPPORT DANMARK. Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011
Standard Eurobarometer 70 MENINGSMÅLING I EU EFTERÅR 2011 NATIONAL RAPPORT DANMARK Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark Standard Eurobarometer 70 / Efterår 2011 TNS Opinion & Social EU s initiativer
Læs mereUddannelse og integration. Oplæg ved integrationsdag 9. januar 2008 Lars Haagen Pedersen
Uddannelse og integration Oplæg ved integrationsdag 9. januar 08 Lars Haagen Pedersen Det går bedre Markant forbedring i voksne indvandreres integration på arbejdsmarkedet gennem de seneste år En betydeligt
Læs mereBETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS
BETYDNINGEN AF EN HØJ ARBEJDSINDSATS En højere arbejdsindsats er ikke ubetinget samfundsøkonomisk optimalt Det er et spørgsmål om privatøkonomisk prioritering: Materiel velstand versus fritid Det er også
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om at genindføre starthjælp og introduktionsydelse
2012/1 BSF 27 (Gældende) Udskriftsdato: 19. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 14. november 2012 af Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Marie
Læs mereEn ny chance for alle
En ny chance for alle Indvandreres beskæftigelse: Status Indvandreres beskæftigelse: Status Analysen, der er nr. et af tre i forbindelse med En ny chance for alle, er udarbejdet af Arbejdsmarkedsstyrelsen
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereI hvilket omfang bruger unge ikke-vestlige indvandrer- og efterkommerkvinder deres uddannelse?
Teknisk note nr. 10 20-39-årige kvinder i Danmark fordelt efter herkomst, højeste fuldførte danske og beskæftigelsesfrekvens 1. januar 2003 Noten er udarbejdet af Claus Larsen Rockwool Fondens Forskningsenhed
Læs mereIndvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne
Temahæfte 2012, nr. 1 Udgivet: 27-02-2012 Indvandrere, flygtninge og efterkommeres religiøse baggrund: Flest indvandrere er kristne Af Bent Dahl Jensen Religiøs fordeling blandt indvandrere, flygtninge
Læs mereIntegrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage
Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig
Læs mereNøgletal. Ligestilling
Nøgletal Ligestilling Nøgletal Ligestilling 2010 2011 2012 2013 2014 Orientering 1. Basale rettigheder Ofre for menneskehandel Selvbestemmelse blandt 18 29årige indvandrere og efterkommere med ikkevestlig
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:
Læs mereAnalyse. Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? 9. juni Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva
Analyse 9. juni 2016 Hvordan påvirker lavere overførsler flygtningebørns præstation i uddannelsessystemet? Af Nicolai Kaarsen og Kristine Vasiljeva I september 2015 indførte regeringen integrationsydelsen,
Læs mereBørn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor?
NOVEMBER 2017 NYT FRA RFF Børn i familier med lave indkomster hvor mange, hvor længe, hvem og hvorfor? 25.000 eller flere børn lever i familier med lav indkomst 7.200 i tre år i træk I 2015 det seneste
Læs mereStigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken
Stigende uddannelsesniveau kan redde arbejdsstyrken Selvom væksten i uddannelsesniveauet har været faldende de seneste år, så kan den beskedne stigning, der har været, alligevel løfte arbejdsstyrken med
Læs mereStudenterhuen giver ingen jobgaranti
Studenterhuen giver ingen jobgaranti Uddannelse er et utroligt vigtigt parameter for, hvordan man klarer sig i livet. Analysen viser, at de unge der afslutter en gymnasial uddannelse, men som ikke kommer
Læs mereINTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING Fokus på ikke-vestlige lande
INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2017 - Fokus på ikke-vestlige lande Maj 2017 1 Indhold OPBYGNING 4 1. BEFOLKNING 6 1.1 Sammenfatning vedr. befolkningstal 6 1.2 Indvandrere og efterkommere i Danmark 7
Læs merefærre er på overførsel end forventet
Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens
Læs mereRekordstor stigning i uligheden siden 2001
30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis
Læs merePersoner med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger
. maj 214 Personer med ikke-vestlig baggrund bor i højere grad end tidligere i ejerboliger Af Kristian Thor Jakobsen Personer fra ikke-vestlige lande har i de seneste 2 år udgjort en større og større del
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereIndkomstfremgang for indkomstgrupper (decilgrænser), , med og uden studerende
Danmarks Statistik pegede for nyligt på, at den laveste indkomstgruppe (bund pct.) har oplevet et fald i de reale disponible indkomster de seneste år (fra -1). Det fremgik desuden, at de øvrige indkomstgrupper
Læs mereØKONOMISK ANALYSE. Nyt kapitel
Unge som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse Nyt kapitel I forlængelse af den aktuelle debat om ungdomsledighed er det relevant at se på gruppen af unge, som hverken er i beskæftigelse eller uddannelse.
Læs mereHver fjerde flygtning er i job efter 10 år
7. marts 2015 ARTIKEL Af Louise Jaaks Sletting Hver fjerde flygtning er i job efter 10 år Efter 10 års ophold som flygtning i Danmark er det hver fjerde, der er i beskæftigelse. Det kræver økonomiske incitamenter,
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereINDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST
17. april 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: INDVANDRERE KAN BLIVE EN STOR ØKONOMISK GEVINST Potentialet for den offentlige sektors økonomi ved indvandrere er stor. Kommer indvandrere samt deres efterkommere
Læs mereHvem er danskerne og hvordan lever vi sammen?
Vejle, den 17. august 2011 INTEGRATIONSDØGNET 2011 Hvem er danskerne og hvordan lever vi sammen? Torben Tranæs Rockwool Fondens Forskningsenhed Indhold Det (over) modne danske velfærdssamfund Indvandring
Læs mereKroniske offentlige underskud efter 2020
13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,
Læs mereIkke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet
NOTAT 2. september 29 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet J.nr. 28-2796 2/dbh/lj Indledning Selvom konjunkturerne i øjeblikket strammer til, og ledigheden stiger
Læs mereUdviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år
Udviklingen på arbejdsmarkedet de kommende år Michael Svarer Aarhus Universitet og De Økonomiske Råds Sekretariat RAR Vejlederkonference 8. december 217 Dagsorden Hvad er temperaturen i økonomien og på
Læs mereAnalyse 12. september 2014
12. september 214 Omkring 25 svenske statsborgere med ikke-vestlig baggrund flyttede fra Sverige til Danmark i 212 godt 6 danske statsborgere med samme baggrund tog den anden vej Af Kristian Thor Jakobsen
Læs mereInd- og udvandringer 2000-2010
Ind- og udvandringer 2000-2010 2 Forord Denne analyse af ind- og udvandringer 2000-2010 er udarbejdet for Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Den skal indgå i Ministeriets udredning
Læs mereMiddelklassen bliver mindre
Mens fattigdommen fortsætter med at stige, så bliver middelklassen mindre. I løbet af bare 7 år er der blevet 111.000 færre personer i middelklassen. Det står i kontrast til, at den samlede befolkning
Læs mereAnalyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold
RIGSPOLITIET 2018 Arbejdspapir: Analyse af opholdslængde for personer på ulovligt ophold Empirisk estimeret udskiftningsrate 2013-2017 1 Indledning Der findes en række undersøgelser, som forsøger at estimere
Læs mereUdvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt
Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 (Omtryk - 31-03-2015 - Ændret ordlyd) UUI Alm.del Bilag 73 Offentligt Til Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Folketingets Økonomiske
Læs mereStarthjælpen virker. Nyt fra April 2007
Nyt fra April 2007 Starthjælpen virker Indførelsen i juli 2002 af den nedsatte kontanthjælp den såkaldte starthjælp får flygtninge hurtigere i arbejde. Det viser en ny analyse fra Rockwool Fondens Forskningsenhed.
Læs mereAnalyse. Danske børnepenge til udenlandske EUborgere. 08. marts Af Kristine Vasiljeva
Analyse 08. marts 2016 Danske børnepenge til udenlandske EUborgere Af Kristine Vasiljeva Dette notat opgør, hvor stort et beløb Danmark udbetaler i børnepenge o. lign. til borgere fra andre EU lande. Antallet
Læs mereAnalyse. Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi. 23. marts 2015. Af Nicolai Kaarsen
Analyse 23. marts 215 Danskerne har forøget fokus på værdipolitik og mindre på økonomi Af Nicolai Kaarsen Hvilke politiske temaer optager danskerne, hvordan har det ændret sig over tid og hvad er sammenhængen
Læs mereFLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE
1. november 2008 af Sigrid Dahl og specialkonsulent Mie Dalskov tlf. 33 55 77 20 FLERE INDVANDRERE KOMMER I BESKÆFTIGELSE Højkonjunkturen fra 2004 og frem har fået flere indvandrere og ind på arbejdsmarkedet.
Læs mereINDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET
Januar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 Resumé: INDVANDRERES TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET Indvandrere har større ledighed, mindre erhvervsdeltagelse og dermed lavere beskæftigelse end
Læs mereSamfundskompleksitet og flere krav udfordrer arbejdsmarkedet
Samfundskompleksitet og flere krav udfordrer arbejdsmarkedet Flygtninge- og indvandrerområdet som eksempel Grundfos Den 18. maj 2018 Min baggrund Masser af praktiske hands-on-erfaringer med at skaffe jobs
Læs mereIndvandring og finanspolitisk holdbarhed
Indvandring og finanspolitisk holdbarhed Indvandrere og efterkommeres indflydelse på den finanspolitiske holdbarhed analyseres ved hjælp af den dynamiske generelle ligevægtsmodel DREAM. Effekten af en
Læs mere16. november 2017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa
ØKONOMISK ANALYSE 16. november 017 Pres på arbejdsmarkedet i Europa Op til finanskrisen opstod der flaskehalse på det danske arbejdsmarked, og det førte til, at arbejdskraft fra andre særligt østeuropæiske
Læs mereDe fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug
MARTS 218 NYT FRA RFF De fleste danske unge har et moderat alkoholforbrug T il trods for, at den danske ungdom er stordrikkende i international sammenhæng, så har mere end halvdelen af dem et ganske moderat
Læs mereHvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere
Hvordan går det med integrationen? - Fokus på Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 6. januar 2017 Sammenfatning Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere udgør 7,9 pct. af den danske befolkning pr.
Læs mereEUROBAROMETER 71 NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK. Undersøgelsen er bestilt og koordineret af Generaldirektoratet for Kommunikation.
Standard Eurobarometer Europa Kommissionen EUROBAROMETER 71 MENINGSMÅLING I EU SOMMER 2009 Standard Eurobarometer 71 / Sommer 2009 TNS Opinion & Social NATIONAL RAPPORT HOVEDKONKLUSIONER DANMARK Undersøgelsen
Læs mereSkolen påvirker hele familien
JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser
Læs mereUdbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande
9. juli 213 Udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande Af Esben Anton Schultz I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande. Desuden
Læs mereINDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND
INDVANDRERES OG EFTERKOMMERES BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND BESKÆFTIGELSENREGION NORDJYLLAND Juni 29 INDVANDRERES OG EFTERKOMME- RES BESKÆFTIGELSE I NORDJYL- LAND SAMMENFATNING Stor stigning (34,6%) i fuldtidsbeskæftigede
Læs merenydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse
16.500 nydanske unge er hverken i uddannelse eller beskæftigelse En uddannelse forbedrer sandsynligheden for at komme i job. Men mere end hver femte ung nydansker er hverken i gang med en uddannelse eller
Læs mereden danske befolkningsudvikling siden 1953
Redegørelse den danske befolkningsudvikling siden 1953 c. Af: Otto Andersen, cand. polit. Uddrag fra: Demokrati for fremtiden Valgretskommissionens betænkning om unges demokratiske engagement Valgretskommissionen
Læs mereStarthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste
MARTS 2019 NYT FRA RFF Starthjælp gør flygtninge til Danmarks fattigste D a starthjælpen blev indført i 2002 for flygtninge og indvandrere, var målet, at den lavere ydelse skulle få flere i job og dermed
Læs mereKriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer
april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger
Læs mereBEFOLKNINGSPROGNOSE 2013
GENTOFTE KOMMUNE BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 Til Økonomiudvalget, 22. april 2013 BEFOLKNINGSPROGNOSE 2013 INTRODUKTION... 3 Resume... 3 PROGNOSE 2013: Resultater... 4 Aldersfordeling... 4 TENDENSER: Befolkningsudvikling
Læs mereSolidaritet, risikovillighed og partnerskønhed
Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool
Læs mereUnge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark
Unge med bosnisk oprindelse klarer sig godt i Danmark Unge bosniske krigsflygtninge og efterkommere af bosniske krigsflygtninge er i højere grad end deres jævnaldrende i gang med en uddannelse. Både mændene
Læs mereNyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark
Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Nr. 7, 15. januar. 2010 Nyt overblik over udenlandsk arbejdskraft i Danmark, side 1 Tag højde for aldersfordelingen når andelen af indvandrere og danskere
Læs mereSort arbejde er steget fra 2016 til 2017
december 2018 Nyt fra rff Sort arbejde er steget fra 2016 til 2017 A rbejde uden moms og regning er steget set i forhold til det danske bruttonationalprodukt (BNP). Konkret er omfanget af sort arbejde
Læs mereHvordan får vi flere flygtningekvinder i job?
Hvordan får vi flere flygtningekvinder i job? Oplæg til Integrationstræf -16 Frederik Thuesen Forskningsleder, SFI Anika Liversage Seniorforsker, SFI Procent Yes we (they) can. 90 Beskæftigelsesfrekvens
Læs mereKrisen har nu sendt flere på kanten af arbejdsmarkedet
Krisen har nu sendt 30.500 flere på kanten af arbejdsmarkedet Antallet af marginaliserede steg fra 3. til. kvartal 011 med.750 personer. Det betyder, at der nu er godt 118.500 personer, der har været på
Læs mereKonjunktur og Arbejdsmarked
Konjunktur og Arbejdsmarked Uge UIndhold:U HTUgens temather HT ud af er i arbejdsstyrkenth HIndvandreres beskæftigelse varierer på tværs af oprindelseslandh HTUgens tendenserth H pct. færre varslede fyringer
Læs mereFaldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse
Faldet i arbejdsstyrken skyldes primært usynlige arbejdsløse Arbejdsstyrken er faldet mere markant under denne krise end under tidligere kriser. Normalt bliver 7 pct. af et beskæftigelsesfald til arbejdsløshed.
Læs mere