Møde i Uddannelsesudvalget for Laborant- og Procesteknologuddannelsen

Transkript

1 Dato & tid 07. maj 2012 kl Referent Rikke Bang Afbud Mai Schønemann, Kenneth Lokind, Annette Thromsholdt, Birgitte Susanne Haase og Mansour Badaki Sekretær-Institut for Teknologi\Laborant- og Procesteknologuddannelsen\Uddannelsesudvalgsmøder\2012\7. maj 2012\ Referat af uddannelsesudvalgsmøde GODKENDT.docx Deltagere Gæster Ulla Morin, Lars Bo Køppler, Ole Stahl, Flemming Junker, Jesper Frank Morthensen, Henrik Stapelfeldt, Merete Norsker Bergsøe, Jan Smidt, Dorte Lassen, Lise Rølmer Nissen, Anette Kjeldal Lausten Lykke Jensen, Kristian Fog Nielsen fra DTU, Julie Kolath Petersen (laborant fra Novo Nordisk), Charlotte Bigum (teamleder i Novo Nordisk) og Lise Rask (underviser ved Laborantuddannelsen Metropol) Møde i Uddannelsesudvalget for Laborant- og Procesteknologuddannelsen Udvalget og gæsterne præsenterede sig kort for hinanden. 1. Rammer, overblik og udfordringer for Laborantuddannelsen se bilag 1 Ad a) Oplæg hvilke rammer har man for at udbyde uddannelser i Danmark? v/jan Panduro Smidt Jan Panduro Smidt præsenterede dagens uddannelsessystem, herunder det lovgrundlag som erhvervsakademiuddannelser udbydes under, samt det system som uddannelserne akkrediteres i. I den forbindelse blev der orienteret om, at laborant og procesteknologuddannelsen skal akkrediteres i 2013, hvis ikke der er indført et nyt akkrediteringssystem inden da. Der blev fortalt om, at uddannelser skal have studieordninger. For Laborantuddannelsen gør det sig gældende, at der er en fællesdel, som er landsdækkende og en institutionsdel, som kun dækker udbuddet af laborantuddannelsen på Metropol. På Laborant og Procesteknologuddannelsen Metropol operationaliseres studieordningerne til studieenhedsplaner. Endelig blev uddannelsesudvalgets overordnede rolle beskrevet. Herunder blev det drøftet, hvordan aftagerne kan påvirke udannelsernes indhold og struktur. Institut for Teknologi Det Sundhedsfaglige og Teknologiske Fakultet Sigurdsgade København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR

2 ECTS-systemet blev kort gennemgået. Udvalget drøftede muligheden for at de studerende tager på udveksling i udlandet i forbindelse med de gennemfører laborantuddannelsen. Jan afsluttede med en gemmegang af, hvilket niveau inden for viden, færdigheder og kompetencer man skal have som dimittend fra henholdsvis erhvervsakademiuddannelser, fra professionsbacheloruddannelser og fra kandidatuddannelser. Ad b) Oplæg overblik over uddannelsen, v/lise Rask Lise Rask præsenterede opbygningen af Laborantuddannelsen Metropol, Det blev i den forbindelse præsenteret, at de studerende i løbet af første studieår skal bestå 3 skriftlige tests samt 1.årsprøve. Hver test og prøve fungerer som stop-prøve, hvis den studerende ikke består inden for 3 forsøg. Herudover tager de studerende kørekort i praktiske laboratorieøvelser for at styrker deres laboratorietekniske kompetencer. Det tilstræbes at udfordre de studerende til selv at kunne finde løsninger på problematikker. Der udbydes et valgfag på fagrettet engelsk på 2. år. De studerende har mulighed for at tone deres uddannelser i kemisk eller bioteknologisk retning. Valgfag er den måde hvorpå man lettest kan tilpasse uddannelsen til aftagernes behov. Lise Rask præsenterede fagprofilen for den nyuddannede laborant og hvordan uddannelsen former denne profil, herunder hvilke undervisningsformer der benyttes. Krav til uddannelsespraktikken blev gennemgået. Ad c) Workshop og drøftelse - hvilke udfordringer ser uddannelsesstedet/udvalget i forhold til fremtiden for uddannelsen? v/lise Rask Udvalget indledte med en parvis øvelse omkring, hvilke egenskaber en drømmelaborant har. Udvalget arbejdede herefter i grupper, hvor de drøftede: Hvad skal en drømmelaborant kunne? Hvilke udfordringer der er ved at få drømmelaboranter? 2

3 Hvilke ønsker er der til udannelsen og hvad skal henholdsvis uddannelsesinstitution og praktikvirksomheder levere? Opsamling på gruppearbejde. Følgende blev beskrevet som vigtige egenskaber ved drømmelaboranten: Det hele menneske, herunder at dimittenden har sociale kompetencer. Dimittender med sociale kompetencer nyder faglig respekt, er proaktive, er selvstændige, er dialogskabende og nysgerrige medarbejdere. God dokumentationspraksis, at dimittenden kan løse faglige problemer. Det vurderes som uddannelsesstedets opgave at lære dem teknikkerne. Det gode håndværk, at dimittenden kan gennemføre fejlfinding og håndtere automatisering og it. Fleksibilitet Sikkerhed, at dimittenden kan tage vare på sin egen og gruppens sikkerhed. Evne til at reflektere, at dimittenden kan reflektere over de ting der laves og stille spørgsmålstegn ved de ting som ikke forløber som planlagt. Samt generel evne til at stille spørgsmålstegn ved, det de laver. Overholde deadlines Udvalget pegede på, at uddannelsen generelt kan styrkes ved virksomhedsbesøg, gæsteforelæsere og inkorporering af engelsk i fagene fx ved engelsk litteratur. Ligesom den kan styrkes ved praktikvirksomhederne stiller gode vejledere til rådighed. Udvalget valgte at prioritere arbejdet med følgende: Det hele menneske de studerende skal have teori omkring gruppedannelse, der skal være fokus på feedback og fokus på laborantens rolle. Dette skal tilføres de studerende på uddannelsesinstitutionen. Herudover skal der forventningsafstemmes i overgange mellem virksomhed og uddannelsesinstitution. 3

4 Engelskkompetencer brug af engelsk litteratur, udfordring at 20 % af de studerende har dansk som andet sprog, udveksle erfaringer med udbuddet i Hillerød, abstracts. Det er vigtigt, at det engelske anvendes jævnligt for at få en effekt. En dygtig håndværker større viden om kvalitetssikring, nysgerrige dimittender, som kan tænke i bedre løsninger og som løser problemer Automatisering/IT Forventningsafstemning mellem uddannelsesinstitution og praktikvirksomhed blev udvalgt som indsatsområde. Dette tages op på næste møde. Forud herfor taler uddannelseslederen med praktikpladskoordinatoren omkring nuværende praksis og aftagerne afdækker, hvad der sker i den forbindelse på deres virksomheder på nuværende tidspunkt. På næste møde udarbejder udvalget et oplæg til hvordan forventningsafstemning mellem den studerende og praktikstedet skal ske fremadrettet. Udvalget opfordrede til, at der på de kommende møder arbejdes lidt mere i dybden med de to øvrige uddannelser omkring indholdet på uddannelsen. Det blev i den forbindelse aftalt at institutionsdelen af studieordningerne samt skema for Laborantuddannelsen sendes ud sammen med referatet fra mødet. Ad d) Drøftelse - Efter- og videreuddannelsesmuligheder og behov for laboranter, v/ Lykke Jensen, chef for Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Lykke Jensen præsenterede kort sig selv for udvalget. Lykke har arbejdet med uddannelsesplanlægning siden Lykke understregede, at fagligheden, ønskerne og ideerne til efter- og videreuddannelse ligger hos aftagerne. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og videreuddannelse er derfor tilrettelagt fleksibelt, så det kan efterkomme de ønsker om efter- og videreuddannelse aftagerne har. Udvalget drøftede, hvorvidt der kan arbejdes med det hele menneske sammen med andre professioner. I den forbindelse blev det beskrevet, at Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse generelt arbejder med, at udbyde fælles kurser til forskellige faggrupper, hvor underviserne har forskellige faglige baggrunde. 4

5 Udvalget beskrev, at der ligeledes er behov for fagfaglige kurser. Der blev i den forbindelse orienteret om, at Metropol gerne udbyder rekvirerede kurser. Lykke Jensen forklarede, at der i højere grad indgås partnerskaber med aftagervirksomhederne om udbud af kurser end der udbydes en palet af kurser. I forlængelse heraf pegede udvalget på et behov for et netværk mellem de små og mindre virksomheder og de større virksomheder, så de mindre virksomheders behov for efter- og videreuddannelse ikke overses. 2. Information fra Metropol Metropols vision , v/anette Kjeldal Lausten Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at Metropol har en vision om at blive et professionsuniversitet. Dette er aktuelt at arbejde med nu bl.a. fordi professionshøjskolerne er kommet i samme ministerium som universiteterne og fordi regeringen sætter fokus på sammenhænge i uddannelsessystemet. Ligesom universiteterne har fået sat mål på samarbejde med professionshøjskolerne i deres udviklingskontrakter. Som resultat heraf kontaktes professionshøjskolerne i højere grad end tidligere af universiteterne mhp. at udvikle samarbejde. Frem til 25. maj arbejder Metropol med at folde visionen ud og inddrage alle interessenter i denne proces. I institut for Teknologi inddrages medarbejderne i processen gennem vægaviser, frokostmøder, debatforum på intranettet, på personalemøder for uddannelserne og til et fælles personalemøde for Institut for Teknologi. De studerende, som er medlemmer af diverse udvalg var inviteret til en drøftelse af visionen den 2. maj. De eksterne medlemmer af uddannelsesudvalgene er inviteret til en drøftelse heraf den 14. maj. Herudover inddrages de eksterne interessenter ad hoc til diverse møder. Den 25. maj skal der meldes byggesten ind til direktionen, som derefter prioriterer, hvad der skal arbejdes videre med. Herefter behandles dette i HSU før det går videre til beslutning i bestyrelsen den 18. juni. Fra juli til oktober 2012 vil der blive arbejdet lokalt på uddannelserne/institutterne med at præcisere, hvordan der skal arbejdes med visionen i årene Udvalget beskrev, at de umiddelbart ser visionen som en mulighed for at skabe mere fleksible overgange mellem uddannelserne. 5

6 Ny form på fællesmøde for uddannelsesudvalg og bestyrelse næste møde den 22. oktober v/anette Kjeldal Lausten Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at der er kommet en ny form på fællesmøder mellem bestyrelsen og uddannelsesudvalgene, da tilslutningen til den fælles seminardag, der tidligere har været afviklet har været for nedadgående. Bestyrelsen, de eksterne talsmænd og repræsentanter fra ledelsen inviteres fremadrettet til et møde. Denne form på samarbejdet forudsætter, at de eksterne talsmænd inddrager udvalgene forud for mødet. Første fællesmøde afholdes den 22. oktober Da næste møde i uddannelsesudvalget er den 1.oktober vil der på dette møde være lejlighed for at det samlede udvalg klæder den eksterne talsmand på til fællesmødet. Godkendt regnskab for Metropol v/anette Kjeldal Lausten Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at Metropols bestyrelse har godkendt Metropols regnskab. Metropol er kommet ud med et overskud for 2011 på omkring 2 mio, på trods af et forventet underskud på 16 mio. Dette skyldes, at der har været holdt igen på budgettet for bygninger, at der har været stramme driftsbudgetter og at der har været gennemført personalereduktioner. En del af overskuddet skyldes de tildelte globaliseringsmidler. Disse midler vil Metropol ikke få tilført efter Kvote 2 ansøgninger og optag studieåret 2012/13, v/lise Nissen Lise Nissen orienterede om, at der er 97 kvote 2-ansøgere til Laborantuddannelsen i Dette er en stigning på 54% sammenlignet med Ved optag fordeles med 50% af de studerende fra hhv. kvote 1 og kvote 2. Da der i sommeroptag 2012 kun optages 100 studerende forventes derfor, at der kommer adgangsbegrænsning i form af eksamensgennemsnit. Med de nuværende dimensionering vil der blive optaget yderligere 55 studerende til optag februar 2013 På Procesteknologuddannelsen er der sket et lille fald i andelen af kvote 2 ansøgninger. Da andelen af ansøgere var det højeste nogensinde i 2011 er det ikke bekymrende, at der er 2 færre ansøgere end sidste år. Gennemgang af forskningsprojektoversigt, v/lise Nissen se bilag 2 Lise Nissen gennemgik kort de forskningsaktiviteter, som Laborant- og Procesteknologuddannelserne i øjeblikket er involeveret i. 6

7 3. Eventuelt Anette Kjeldal Lausten orienterede om, at der på næste møde sættes et punkt på omkring organiseringen af uddannelsesudvalget grundet ansøgning om akkreditering af nyt udbud af studieretningen ernæringsteknologi ved procesteknologuddannelsen. Udvalget bad om at blive varslet forud for aftagerundersøgelsen, der gennemføres i september 2012, så de kan orientere herom i deres organisationer. Næste møde i udvalget er den 1. oktober kl Rikke Bang Ledelseskonsulent Direkte: riba@phmetropol.dk 7

8 Program Bilag 1 Hvilke rammer har man generelt for at udbyde uddannelse Information om laborantuddannelsen Workshop og drøftelse hvilke udfordringer ser uddannelsesstedet/udvalget i forhold til fremtiden for uddannelsen Information fra Metropol Eventuelt Side 1

9 Dagens uddannelsessystem Uddannelsesministeriet Ph.d 180 Prof. master Master Teknisk diplom VVU Prof.bachelor PB 90 Fødevaretek. Procestek. Laboratorietek. KVU 150 Laborant, Prof.bachelor MVU 210 Kandidat 120 Bachelor 180 LVU Brugerbetaling GVU SU EUD Bager, kok osv giver adgang til proces Gymnasiale uddannelser (hf, hhx, htx, stx) Side 2 UVM

10 Dagens uddannelsessystem En form for QC Krav til uddannelsen BEK 684 Akkreditering LOV 414 Åbenhed Ny uddannelse Nyt LOV udbud 166 Turnusakkreditering Værdigrundlag Undervisningsmiljø Karakterer Pædagogisk grundlag Kortlægning af Tilfredshedsmålinger uddannelsesstedets fysiske, psykiske og æstetiske undervisningsmiljø LBK 882 Bek af lov om AK-uddannelser og PB-uddannelser BEK 636 Bek om AK- Uddannelserne skal udvikle til uddannelser selvstændighed og PBuddannelser samarbejdsevne evne til at skabe fornyelse BEK 976 kvalifikationsrammen udvikle interesse for skal og benyttes Laborant evne til aktiv AK medvirken i et videngrundlag demokratisk er samfund erhvervs-,professions- kvalificere til samt relevant udviklingsbaseret videre uddannelse Side 3

11 Studieordning Studieordning - fællesdel landsdækkende Studieordning - institutionsdel Metropol Kerneområder Obligatoriske uddannelseselementer Praktik Skema Fælles prøver Pensum Krav til projektrapport og andet skriftligt arbejde Studieenhedsplan Valgfri uddannelseselementer Praktikkens gennemførelse, krav og forventninger til de involverede parter. Egne prøver der i øvrigt indgår i uddannelsen Regler om forhåndsmerit. Undervisnings- og arbejdsformer. Mødepligt Brug af fremmedsprog Uddannelsesudvalgene afgiver indstillinger om studieordninger Studierådet bidrager til lokal udmøntning af nationale studieordninger Side 4

12 Måleenhed for studielængde ECTS-point er et fælles standardiseret europæisk point system Pointsystemet angiver hvor stor en samlet arbejdsindsats - målt i tid - der skal til for at gennemføre et givet kursus. 60 point svarer til en studerendes fuldtidsarbejde i et år. Ifølge Uddannelsesministeriet svarer det til ca arbejdstimer Ved beregningen af ECTS-point inddrager man alle former for aktiviteter der knytter sig til det enkelte kursus eller fag, dvs. både forelæsninger, praktik, seminarer, projektarbejde, laboratorieøvelser, hjemmearbejde, eksaminer og andre bedømmelser mm. ECTS Label er et kvalitetsstempel fra EU Kommissionen på, at institutionens anvendelse af ECTS er i overensstemmelse med ankerkendte europæiske retningslinjer. Side 5

13 Taksonomi for uddannelser Kilde: kvalifikationsrammen for videregående uddannelser (2008) Akademi-niveau (laborant, procesteknolog.) Bachelor-niveau (professionsbachelor) Kandidat-niveau (civilingeniør) Viden Forstå anvendelse af teori og metode + reflektere over teori, praksis og metode + på et videnskabeligt niveau Færdigheder Kunne anvende, vurdere og formidle praksisnære problemer + begrunde og vælge relevante løsningsmodeller + på et videnskabeligt niveau opstille nye løsningsmodeller Kompetencer Kunne håndtere udvikling, deltage tværfagligt, tilegne sig ny viden + selvstændigt indgå tværfaglig + identificere og tilegne sig læring + på egen hånd igangsætte forskning nationalt og internationalt Side 6

14 Formål med laborantuddannelsen (BEK 976/2009) 1. Formålet med erhvervsakademiuddannelsen inden for laboratorieområdet er at kvalificere den uddannede til at kunne planlægge og løse arbejdsopgaver af teknisk faglig karakter inden for laboratorieområdet i forbindelse med produktion, udvikling, rådgivning og kontrol i såvel private som offentlige virksomheders tekniske laboratorier. Stk. 2. Den uddannede skal have viden, færdigheder og kompetencer som angivet i bilag 1. Side 7

15 Uddannelsens opbygning Periode (10 uger) Periode (10 uger) 1.Sem Intro Grundlæggende laboratorieteknik Test1 (Skr.) Analyse og synteseteknik Test2 (Skr.) 2.Sem Mikrobiologi og fermentering Test 3 (Skr.) Risikovurdering og kvalitetssikring Lægemidler Proteiner Prøve 1 (Skr) 3.Sem Kemi- Valgfag teknonogi (fødevarer) Bioteknologi (Genteknologi, celledyrkning) valgfag Laboratorie- kursus (kemi- eller bioteknologi) Prøve 2 Projekt + rapport +eksamen Sem Virksomhedsuddannelsen (Prøve 3) Projekt + rapport +eksamen (Prøve 4)

16 Eksempler på valgfag Fagrettet engelsk Syntesekemi 2 Analyseteknik 2 Genteknologi Forsøgsdyr Kost og ernæring Lægemiddellære Videregående statistik Isotopteknik Sammenhængende laboratoriearbejde: Fødevarer: kemisk eller mikrobiologisk analyse eller analytisk miljøkemi / Bioproduktion Side 9

17 Den fagperson vi uddanner Selvstændige unge mennesker der gør hvad der bliver sagt Stolthed ved godt håndværk (præcision, nøjagtighed) Omhu og respekt for dokumentation Ansvarlige (samarbejde, arbejde, deadlines) Teoretisk viden understøtter det praktiske arbejde Side 10

18 Hvordan udvikler vi denne fagperson? Med en bevidst pædagogisk linje! Definerer de studerendes og undervisernes rolle i den proces der skal føre til den studerendes læring Ved at vælge undervisningsformer der understøtter de forskellige former for læring (viden, færdigheder, kompetencer) Ved at tilrettelægge progression gennem uddannelsen fra det meget styrede til projektarbejde Ved at kende erhvervets krav til laboranter og hele tiden inddrage denne viden i uddannelsen Side 11

19 Roller i udvikling af fagperson Den studerendes ansvar: Egen motivation At der sker en læring der følger progressionen i uddannelsen At være bevidst om at der ikke bare skal ske en faglig men også en personlig udvikling At sætte tid af i sit liv til at studere (ca 40 timer pr uge) Underviserens ansvar: Være rammesætter, logistikchef, processtyrer Være en god pædagog Være fagligt opdateret Fungere som faglig konsulent/vejleder Fungere som personlig motivator/indpisker Evaluere og følge op Side 12

20 Undervisningsformer Forelæsninger Lærerstyret undervisning med dialog Lærerstyret opsamling og afrunding Deltagerstyret gruppearbejde /projektarbejde Praktisk arbejde Selvstudium Virksomhedsbesøg /oplæg Computer Based Training Side 13

21 Råvaren,skolen, praktikken Side 14

22 Test og prøver i uddannelsen Skole Virksomhed 1 semester 2 semester 3 semester 4 semester 5 semester Test 1 Test 2 Test 3 Prøve 1 Prøve 2 Prøve 3 og Prøve 4 Side 15

23 Krav til uddannelsespraktikken Uddannelseselementer ECTS-point Arbejdspladsens organisering og kultur 5 Sikkerhedsarbejde/arbejdsmiljø 5 Kvalitetssikring 5 Laboratorietekniske metoder 35 Prøve 4 10 Oplæring af den studerende i At blive en dygtig fagperson At blive en god kollega At blive en god medarbejder i organisationen - alt sammen indenfor den givne virksomhedskultur Side 16

24 F&U aktiviteter 2012: Laborant- og Procesteknologuddannelserne Bilag 2 Projekttitel Formål Status Projekt Påstigning Kortlægning af mulige fleksible overgange mellem de teknologiske uddannelser på Metropol Flexication Nudging Lab laboratorium for sundhedsfremmeinnovation SCI-COMP: Strengthening Danish Science Teachers and Students Process Competences Meritordning fra ernæringsteknolog til PB i Sundhed & Ernæring Prøveindsamling og fødevareanalyser i forbindelse med praktisk afprøvning af nudging Afprøvning af Laboratoriedidaktiske metoder Globaliseringsmidler, udløber 2011 Globaliseringsmidler, udløber 2012 Globaliseringsmidler, udløber 2012 Ansøgt DSF 2011, afslået 2012 Genansøgning: Private fonde 2012 Det erhvervsrettede uddannelseslab, Udd-X Fra frafaldstruet til mønsterbryder Projekt Opall Fleksible og innovative uddannelsesforløb i erhvervsuddannelser Fastholde frafaldstruede mandlige studerende på de naturvidenskabelige og tekniske uddannelser. Mikrobiologiske og fødevareanalytiske opgaver? Bevilget 2012, 3 årigt Region Hovedstaden og EU Social Fund Ansøgt 2012 Ligestillingsministeriet Bevilget 2012 NordPlus Network Science learning and innovation Etablering af platform NordPlus netværket Projekt om anvendelse af nye vidensdomæner i naturvidenskabelige uddannelsesmiljøer Ansøges 2012 NordPlus Forundersøgelse + ansøgning 2012 Veluxfonden Lise Nissen 1. maj 2012