Dimensioneringsmodel konsekvenser for Laborant- og procesteknologuddannelsen på Metropol

Transkript

1 Bilag Dato 5. december 2014 rawi/nkp Initialer Dimensioneringsmodel konsekvenser for Laborant- og procesteknologuddannelsen på Metropol 1.0 Indstilling Rektor indstiller at, Rektor Tagensvej København N Tlf. nr info@phmetropol.dk CVR procesteknologuddannelsen udfases med afviklingen af optaget fra 2014, dimensioneringen fra procesteknologuddannelsen overføres til laborantuddannelsen 2.0 Baggrund Uddannelses- og Forskningsministeren meddelte den 24. september 2014, at regeringen har truffet beslutning om øget brug af dimensionering som en del af Aftale om en Vækstpakke Baggrunden er, at regeringen ønsker øget brug af dimensionering for at reducere optaget på uddannelser med høj ledighed for dimittender og øge optaget på uddannelser, der har lav ledighed. Ministeriet har udarbejdet en model til brug for dimensioneringen. Modellen er baseret på ledighed for dimittender i det andet år efter endt uddannelse. Dimensioneringen indfases over 4 år. De uddannelser på Metropol der dimensioneres, og hermed får et nyt/andet loft over antallet studerende er fra grupperne Bio, KVU som er Laborantuddannelsen, Ernæring, MVU som er ESU, GNH og Diætetik samt Teknik, KVU som er Procesteknologuddannelsen. Tabel 1: Maksimum optag på uddannelsesgrupper og enkeltuddannelser Uddannelsesgruppe Enkeltuddannelse optag 2013 Maks optag 2015* Maks optag 2018 Bio, KVU Laborant Ernæring, MVU ESU og GNH Teknik, KVU Procesteknolog Kilde: Uddannelses- og Forskningsministerens udmeldebrev til Metropol 1

2 3.0 Konsekvenser af den udmeldte dimensionering. Dimensioneringen betyder en reduktion på såvel laborant- som procesteknologuddannelsen. Størst indflydelse har den på procesteknologuddannelsen, hvor den fulde indfasning af modellen betyder et optag på 18 studerende. Dette må betragtes på kanten af, hvad der er fagligt bæredygtigt, set i lyset af, at der fortsat må forventes et frafald blandt de studerende, resulterende i holdstørrelser på mellem 10 og 15 studerende. Da modellen for dimensionering samtidig giver institutionerne mulighed for at flytte den udmeldte reduktion rundt mellem de berørte uddannelsesgrupper og uddannelser, er der på den baggrund gennemført en analyse af konsekvenserne for hhv. laborant- og procesteknologuddannelserne med henblik på at skabe et grundlag for den interne udmøntning af dimensioneringen. Analysen har set på følgende forhold: Faglige sammenhænge og synergier Vurdering af den fremtidige udvikling inden for dimensioneringsmodellens ramme Økonomiske konsekvenser 4.0 Analysen Udgangspunktet for analysen er at vurdere den fremadrettede udvikling, idet det er vurderingen at opretholdelsen af et uddannelsesmiljø på procesteknologiuddannelsen med et optag på 18 eller færre studerende ikke vil være fagligt forsvarligt. Alternativerne der skal analyseres er følgende: Flytning af dimensionering fra laborantuddannelsen til procesteknologuddannelsen Lukning af procesteknologuddannelsen og overflytning af dimensionering til laborantuddannelsen 4.1 Faglige sammenhænge og synergier Uddannelserne uddanner til delvist samme aftagerfelt og bidrager begge til professionsbacheloroverbygningen i laboratorie- og procesteknologi. På trods heraf eksisterer der i dag kun få eller ingen faglige synergier mellem laborant- og procesteknologuddannelserne og de to uddannelser anvender kun i ringe grad de samme faciliteter, idet procesteknologerne har brug for specielle faciliteter, som ikke kan finde anvendelse til andre uddannelser. 2

3 De to uddannelser bidrager i dag begge til et fælles afsæt for F&U aktiviteter. Vurderingen er, at F&U potentialet vil kunne fastholdes med kun laborantuddannelsen. Samlet set bidrager procesteknologuddannelsen til diversiteten i Metropols uddannelsesportefølje i forhold til det teknologiske fagområde, og Metropol har igennem de sidste to år udviklet specialet inden for ernæringsteknologi for at skabe en kobling til ernærings- og sundhedsuddannelserne. En fastholdelse af udbuddet af procesteknologuddannelsen vil dog betyde, at der ikke kan opretholdes to specialeretninger med et optag på kun 18 studerende, hvorfor ernæringsteknologuddannelsen under alle omstændigheder vil skulle nedlægges. 4.2 Fremtidig udviklingen inden for modellens rammer Begge uddannelser er kendetegnet ved en ganske høj ledighed inden for modellens måleperiode. Således ligger begge uddannelser med en arbejdsløshed i 2010 og 2011 på over 20 %, hvilket også er grundlaget for reduktionen i modellen. Ser man på den nationale udvikling i de to seneste år af modellen, så er tendensen, at arbejdsløsheden stiger for procesteknologer (31 % på landsplan i 2011) og falder for laboranter (18 % på landsplan i 2011). For at få et bedre billede af den fremtidige udvikling i beskæftigelsessituationen og dermed også fremtidige dimensionering i modellens logik, er der indhentet oplysninger om beskæftigelse for Metropols dimittender inden for disse to uddannelsen for de efterfølgende år. Dette billede giver ikke en entydig tendens, men bekræfter billedet af en høj arbejdsløshed for procesteknologer på 38 % og en arbejdsløshed på omkring 22 % for laboranter. Selvom det er svært at få et entydigt grundlag at fremskrive udviklingen i beskæftigelsen på, i forhold til dimensioneringsmodellen, så indikerer udviklingen en positiv tendens for laboranter, hvilket også bekræftes af laborantforeningens egne opgørelse. For procesteknologer er der ikke noget som tyder på en forbedring. Det har heller ikke været muligt at få oplysninger fra aftager, som klart indikerer dette. Set i forhold til modellen er det således vurderingen, at procesteknologer ved fremtidige genberegninger af modellen vil risikere en forsat reduktion, hvorimod udviklingen indikerer, at laborantuddannelsen udvikler sig positivt inden for modellens parametre. 3

4 4.3 Økonomiske konsekvenser Procesteknologuddannelsen er i dag en lille, men omkostningstung uddannelse. Ses der isoleret på uddannelsens økonomi hvor der ikke medtages udgifter til drift af tekniske anlæg og afskrivninger så leverer uddannelsen i dag et dækningsbidrag på knapt 0,2 mio. kr. Under de samme forudsætninger leverer laborantuddannelsen knap 1 mio. kr.. Reduceres det nuværende optag til det i modellen udmeldte, vil laborantuddannelsen levere et underskud på godt 1 mio. kr. For procesteknologuddannelsen vil det betyde et underskud på godt 0,1 mio. kr. Til begge uddannelser knytter sig betydelige øvrige omkostninger til driften af faciliteter og udgifter til de anlæg, som anvendes på uddannelserne (laboratorier og procesanlæg). Faciliteter og omkostninger som skal være til stede selv ved meget små hold. Da Metropol står overfor at gennemføre en større renovering af blandt andet de laboratorie- og procesfaciliteter, der knytter sig til uddannelserne, vil forventningerne til det fremtidige optag have betydning for dette arbejde eksempelvis hvor meget laboratorieplads der skal disponeres og om der er brug for procesanlæg. En simpel indfasning af modellens dimensionering på de 2 uddannelser vil betyde, at begge kører med underskud i den direkte drift. En fastholdelse af den nuværende dimensionering på procesteknologuddannelsen ved at foretage en yderligere reduktion på laborantuddannelsen vil skabe et lille dækningsbidrag på procesteknologuddannelsen, og medføre et noget større underskud på laborantuddannelsen. En flytning af dimensioneringen fra procesteknologuddannelsen til laborantuddannelsen vil betyde en lukning af procesteknologuddannelsen, hvilket vil muliggøre besparelser i forhold til den kommende renovering, idet det dermed ikke vil være nødvendigt at etablere procesanlæg. Laborantuddannelsen vil ved overtagelse af dimensionering fra procesteknologuddannelsen opnå et dækningsbidrag på godt 0,5 mio. kr. 4.4 Konklusion På baggrund af analysen af faglige syngier, den fremtidige beskæftigelsesudvikling og økonomi er det vurderingen, at Metropol vil stå bedst ved at flytte dimensioneringen fra procesteknologuddannelsen til laborantuddannelsen og som konsekvens heraf udfase procesteknologuddannelsen, når de nuværende studerende har færdiggjort deres studier. 4

5 5.0 Videre proces I forhold til den videre proces er det vigtigt at understrege, at der uanset udfaldet er tale om beslutninger, som skal indfases over en årrække, hvorfor der på nuværende tidspunkt vanskeligt kan meldes klart ud om eksempelvis personalemæssige konsekvenser. I første omgang skal der træffes en beslutning om håndteringen af dimensioneringen. Da indstillingen vedrører en fremtidige lukning af et udbud, skal denne beslutning træffes af bestyrelsen. For at sikre at bestyrelsen, når den træffer beslutning, har kendskab til organisations vurdering af spørgsmålet, gennemføres der i de kommende 14 dage en drøftelse af indstillingen i samarbejdsorganisationen LSU, FSU og HSU efter følgende plan. Den 1. december indsendes indstillingen til udmøntning afdimensionering til Uddannelses- og Forskningsministeriet med besked om, at indstillingen forudsætter bestyrelsens godkendelse Den 1. december orienteres de berørte TR om indstillingen og der indkaldes til et ekstraordinært LSU i samme uge. På LSU drøftes indstillingen og B-siden gives en frist til 15. december til at afgive kommentarer og bemærkninger til indstillingen. Den 1. december sættes punktet på FSUs møde den 5. december 2014 til drøftelse og B-siden gives en frist til 15. december til at afgive kommentarer og bemærkninger til indstillingen. Den 11. december orienteres uddannelsesudvalget om indstillingen til beslutning mhp evt. kommentarer Rektor orienterer på HSU s møde 15. december 2014 om indstillingen og de indkomne kommentarer fra LSU og FSU. Indstillingen udsendes til HSU sammen med det øvrige materiale. Den 1. december sættes punktet på som beslutningspunkt på bestyrelsens møde den 18. december Når bestyrelsen den 18. december har truffet sin beslutning meddeles denne til ministeriet og den 19. december orienteres berørte TR og LSU. Uanset om bestyrelsen følger indstillingen eller træffer en anden beslutning, skal implementeringen heraf drøftes med lokale TR og behandles i HSU. I den forbindelse er det vigtigt at ihukomme, at der er tale om relativt langsigtede beslutninger, hvorfor der også vil være god tid til at drøfte rammer og konsekvenser heraf. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at den lokale ledelse sammen med TR evt. med bistand fra HR i begyndelsen af 2015 drøfter, hvorledes det skal gribes 5

6 an, herunder i fælleskab udarbejder en plan for implementering og håndtering heraf. 6