Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 4 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Nordsjællands Hospital, Hillerød (forkortet KNEA), Kardiologisk, Nefrologisk og Endokrinologisk Afdeling, adr: Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød og Frederikssund adr.: Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund. Hospitalerne i Nordsjælland er et samlet hospital med afsnit og patientforløb på 2 adresser - i Hillerød og Frederikssund. Afdelingen har ca. 100 sengepladser fordelt på sengeafsnit, H0641 og H0842 (Hillerød) og B1B2 (Frederikssund). Herudover er der flere ambulatorier, et kardiologisk laboratorium og 2 hæmodialyseafsnit. Der kan læses mere om afdelingen på hospitalets hjemmeside her Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn:? Stilling: Ledende Oversygeplejerske adresse:..? Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn:Hillerød: Kirsten Engelbrecht Gaard (Kardiologi), Lise Lebech Sørensen (Kardiologi) Karin Kreinøe (Nefrologi), Sussanne Hattel (Endokrinologi), Frederikssund: (?) (kardiologi) Stilling: Kliniske vejledere adresse:Kirsten.Engelbrecht.Gaard@regionh.dk,Lise.Lebech.Sørensen@regionh.dk Karin.Kreinoee@regionh.dk Sussanne.Hattel@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : De kliniske vejledere har alle bred medicinsk erfaring og nogle efteruddannelse inden for subspecialet. De kliniske vejledere har alle diplomuddannelse svarende til 60 ECTS inden for sygeplejefagligt og pædagogiske område, 1 klinisk vejleder har desuden en masteruddannelse. Alle har længerevarende erfaring med vejledning og undervisning samt indgående kendskab til studieordningen for uddannelse til professionsbachelor i sygepleje. Den kliniske vejleder har ansvar for at undervisning og vejledning foregår på et højt fagligt niveau. Den kliniske vejleder er ligeledes ansvarlig for at organisere og tilrettelægge den kliniske undervisning, så den studerende kan træne og udvikle de professionskompetencer, som studieordningen og læringsudbyttet for det enkelte modul lægger op til. De kliniske vejledere har pædagogiske kvalifikationer og erfaring i forhold til at imødekomme de studerendes individuelle studiebehov. De kliniske vejlederes ansvars og funktionsområde er beskrevet i en funktionsbeskrivelse, som kan findes på hospitalets intranet IntraNord samt i VIP vejledningen: Sundhedsfaglige professionsuddannelser, vejledning for, her (søg på MVU og afgræns virksomhed til Nordsjællands Hospital) Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: De kliniske vejledere i KNEA er alle uddannelsesansvarlige og varetager de samlede uddannelsesopgaver i den kliniske del af uddannelsen, herunder såvel de koordinerende opgaver som den daglige kliniske patientnære undervisning i eget afsnit. Afdelingens 5 kliniske vejledere er organiseret i stabsfunktion til den ledende oversygeplejerske. De har et tæt samarbejde på tværs i både afsnit og afdeling og har hovedansvaret for de opgaver, der berører den kliniske undervisning, herunder udvikling og kvalitetssikring af denne. 3 kliniske vejledere er fuldtidsansatte, 2 er på henholdsvis 33 og 34 timer. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 2

3 Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: Den tidsmæssige planlægning af de kliniske uddannelsesforløb varierer men har sit fokus på samarbejde på forskellige niveauer, som beskrevet nedenfor. Den enkelte kliniske vejleder er ansvarlig for den tidsmæssige fordeling. Der er samarbejde og planlægning på følgende niveauer: Overordnet planlægning og koordinering af den kliniske undervisning på hospitalsniveau, herunder udveksling af viden om nye tiltag vedr. sygeplejerskeuddannelsen. Foregår på møde x 1 mdr. med uddannelseskonsulent HRC og netværket af kliniske vejledere. Udvikling, planlægning og afholdelse af fælles undervisningsopgaver relateret til de studerendes kliniske undervisning på Nordsjællands Hospital. Foregår i et samarbejde med de øvrige kliniske vejledere og organiseret i forhold til moduler. Eksempelvis simulationsundervisning og fællesintroduktion. Varierende mødeaktiviteter og mødefora i forbindelse med dette. Samarbejde og planlægning af den kliniske undervisning indenfor KNEA. Eksempelvis fordeling af studerende, lokal introduktion, planlægning af klinikker, planlægning og koordinering af interne prøver. Dette sker inden holdstart og derudover afholdes møder ad hoc og formelle møder ca. x 1 mdr. Den enkelte kliniske vejleders individuelle planlægning er knyttet til de enkelte studerendes undervisningsforløb, Modulbeskrivelser og Rammer og retningslinjer for klinisk undervisning i sygeplejerskeuddannelsen. Skole-klinik samarbejde i forbindelse med f.eks. intern prøve og refleksionstimer. Særlig kontakt vedr. specifikke studerende, hvor forløbet afviger fra normale studieforløb. Der er desuden halvårlige møder mhp evaluering, samarbejde og udvikling af uddannelsen i klinisk praksis i KNEA. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Den kliniske vejleder forestår den daglige vejledning af de studerende, hvor sygeplejerskerne indgår som samarbejdspartnere i det enkelte patientforløb. De kliniske vejledere indgår i afdelingens drift med hver 30 planlagte vagter på årsbasis. Vagter indebærer fremmøde i afsnittet, hvor den kliniske vejleder som udgangspunkt ikke kan varetage kliniske vejlederopgaver. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: Den kliniske vejleder initierer samarbejde og vejledning om konkrete problemstillinger og patientforløb med kompetente sygeplejersker. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Alle disse aktiviteter og ansvarsområder varetages af den kliniske vejleder inden for eget område. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Pleje og behandling finder sted i et tæt dagligt samarbejde mellem det tværfaglige team, der består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger, fysioterapeuter og diætister. Desuden samarbejdes med serviceassistenter, sekretærer, farmakonom, bioanalytikere og hospitalspræst. Der er samarbejde med afdelingens ambulatorier omkring koordinering af det samlede patientforløb. Der er ressourcepersoner i form af udgående nefroteam og diabetesudrykning, der kan tilkaldes ved pleje - og behandlingsmæssige problemstillinger inden for de nævnte områder såvel i egen afdeling som i andre 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 3

4 afdelinger på hospitalet. Internt i afdelingen er der samarbejde med udviklings- og kvalitetskoordinatorer(ukk), ligesom der er nøglepersoner for områder som patientsikkerhed, ernæring og hygiejne. Nøglepersonerne samarbejder med UKK om implementering af forskellige tiltag i de enkelte afsnit. Der er eksternt samarbejde med andre hospitaler i regionen f.eks. i forbindelse med pakkeforløb og med kommunernes visitationer i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse af patienter, der har behov for sygepleje, genoptræning og praktisk hjælp i hjemmet. Desuden samarbejde med tværsektoriel koordinator, socialsygeplejerske og følge hjem team. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Afdelingen er sammensat af specialerne kardiologi, nefrologi og endokrinologi. Afdelingen modtager akutte og elektive voksne patienter i alle aldersgrupper med diagnoser inden for afdelingens specialer og problemstillinger inden for det interne medicinske område. En stor del af patienterne har hyppigt flere konkurrerende sygdomme (comorbiditet) - fx hjertesvigt og KOL eller nyresvigt og diabetes. Hvert speciale har sit eget særkende, men mange af patienternes medicinske og sygeplejerelaterede problemstillinger er meget generelle uanset det medicinske speciale. Afsnittene modtager udover kardiologiske, nefrologiske og endokrinologiske patienter også medicinske patienter, som foruden ovenstående eksempler, kan have diagnoser som fx anæmi, UVI, pneumoni, alkoholisme med deraf følgende komplikationer, eller patienter til udredning og behandling for sygdomme i mavetarmkanalen. En del patienter indlægges på grund af fald i hjemmet, aftagende funktionsniveau, konfusion, dehydratio og tiltagende problemer med at klare sig i eget hjem. Nedenstående er en kort præsentation af sengeafsnittenes patientkategorier indenfor afdelingens specialer: Typiske patientforløb for det kardiologiske speciale Patienter med hjertesvigt, som er en tilstand, hvor hjertets evne til at pumpe blodet ud af hjertekamrene er blevet dårligere. Det er typisk ældre mennesker, som har et stort behov for sygeplejeintervention indenfor en række af de grundlæggende behov. Patienterne kan have symptomer som dyspnø, ødemer, kronisk træthed, appetitløshed og fremstå forvirret. Det vil ofte være nødvendigt at indgå i samarbejde med patient, pårørende og primær sektor om patientens fremtidige levevilkår og muligheder for støtte i hverdagen. Der er beskrevet patientforløb for hjertesvigt. Der er tilbud om opfølgning i hj.svigtsklinikken. Patienter der er indlagt til observation for pludselige opståede brystsmerter eller akut påvirkning af kredsløbet som tegn på iskæmi. Det kan dreje sig om blodprop i hjertet eller anden forstyrrelser i hjertes funktion. Patienter med diagnosticeret blodprop i hjertet indgår i pakkeforløb, der indebærer overflytning til undersøgelser og behandling på andre sygehuse. Denne gruppe af patienter kræver tætte observationer af lunge- kredsløbsfunktionen og kan i den akutte fase have behov for sygeplejeintervention indenfor flere af de grundlæggende behov. Smerter i brystet og åndenød er typiske problemområder for denne patientkategori, hvilket kan medføre angst og tanker om eksistentielle vilkår. Studerende på 4. modul kan deltage i dele af den forebyggende sygepleje til patienter med iskæmisk hjertesygdom som kostvejledning og vejledning i betydningen af fysisk aktivitet samt yde omsorg for patienten Patienter med hjerterytmeforstyrrelse (arytmi), hvor overvågning af patientens hjerterytme, vitale værdier og kliniske tilstand er i fokus. Desuden er der elektive forløb med patienter til DC-konvertering og pacemaker implantation. Typiske patientforløb for det nefrologiske speciale Den nefrologiske patient er typisk indlagt pga. akut nyresvigt eller pga. komplikationer og/eller følgesygdomme til en i forvejen kendt kronisk nyresygdom. 4

5 Årsag til nyresygdom kan være medfødt/arvelig eller med baggrund i hypertension, visse autoimmune lidelser eller senkomplikation til diabetes. Den akut nyresyge kan være en patient med sepsis, komplikationer i forbindelse med kirurgiske indgreb, multiorgansvigt; ofte har patienten haft et forløb på intensiv afdeling. Patienten modtages i afdelingen p.g.a. behov for videre pleje og dialysebehandling. Disse forløb er ofte komplekse, langvarige og plejekrævende genoptræningsforløb. Den kronisk nyresyge patient er en patient der i udviklingen af kronisk uræmi skal tage stilling til de behandlingsmuligheder, der er for sygdommen kronisk nyresvigt. Der er beskrevet patientforløb for: Hæmodialysebehandling Peritonealdialysebehandling Nyretransplantation MMU(Maksimal medicinsk uræmisk behandling) Kronisk uræmi er et symptomkompleks, som er kendetegnende ved kvalme og madlede, hudkløe, problemer med væskebalance og ødemer. Der er ofte forstyrrelser i Calcium-fosfatstofskiftet og deraf specifikke ernæringsmæssige problemstillinger. De grundlæggende sygeplejeopgaver er derfor målrettet disse problemstillinger. Den kronisk nyresyge, indlagt i sengeafsnittet, er ofte en patient med andre medicinske problemer, eksempelvis diabetes, morbus cordis og KOL. Men kan også være en patient med kirurgiske problemstillinger f.eks. amputation, mave/tarm kirurgiske problemstillinger m.m. Typiske patientforløb for det endokrinologiske speciale Den endokrinologiske patient indlagt i sengeafdelingen vil typisk være en patient med diabetes indenfor kategorierne: Dysreguleret type 1 eller type 2 diabetes Nyopdaget type 1 eller type 2 diabetes Diabetiske senfølger eksempelvis fodsår eller nefropati (nyreproblemer) Diabetespatienten vil ofte også være en almen medicinsk patient, fordi sygdom (specielt infektionstilstande) ofte giver dårligt reguleret blodsukker hos en diabetiker. Der er beskrevet patientforløb for både type 1 og type 2 diabetes. For type 2 diabetes er beskrevet 4 spor med forløb for: Nykonstateret type 2 diabetes; Dysreguleret type 2 diabetes; Diabetisk fodsår samt Forløb for type 2 diabetiker indlagt af anden årsag end diabetes. For type 1 diabetes er beskrevet 6 spor med forløb for: Nykonstateret type 1 diabetes; Dysreguleret type 1 diabetes; Hypoglykæmi; Fodsår; Ketoacidose samt Forløb for type 1 diabetiker indlagt af anden årsag end diabetes. Diabetespatienter findes indenfor alle aldersgrupper og deres eventuelle sociale problemstillinger samt sygepleje - og medicinske problemstillinger kan være af vidt forskellig karakter og kompleksitet. Nogle vil være fysisk selvhjulpne, hvorved sygeplejeinterventionerne primært retter sig mod undervisning, information og vejledning i forbindelse med patientens behov og problemstillinger i forhold til det at leve med diabetes. Herudover vil der være instrumentelle sygeplejeopgaver i forhold til de observationer og den behandling, der relaterer sig til den diabetiske problemstilling. Det kan fx være sårpleje, måling af blodsukker samt insulininjektion. En meget stor gruppe af de indlagte diabetespatienter har ud over ovenstående, også behov for sygeplejeinterventioner indenfor en række af de grundlæggende behov. Fælles kendetegn for afdelingens patienter Ud fra ovenstående kan der udledes følgende typiske kliniske problemstillinger for mange af patientforløbene i afdelingen uafhængigt af specialerne og med relevans for læringsudbyttet modul 4: Nedsat egenomsorgsevne i forhold til varetagelse af personlig hygiejne Komplikationer i forbindelse med længere tids sengeleje eller sygdom f.eks. immobilitet Den ældre småtspisende og underernærede patient Forstyrrelser i væskebalancen (over- eller underhydrering) i forbindelse med kredsløbssvigt, nyresvigt og/eller almen svækkelse Urininkontinens pga. alderssvækkelse og sygdom 5

6 Forstyrrelser i fordøjelseskanalen, herunder udskillelse f.eks. obstipation eller diarrè Smerter i forskellig grad og forskellig årsag Bevidsthedssvækkelse hos den dehydrerede, metabolisk påvirkede og/eller svært syge patient Træthed hos den kronisk syge patient Livsstilsproblemer hos patienten med diabetes, hjertesygdomme og/eller nyresygdomme Ændrede livsvilkår der har konsekvenser fysisk, psykisk som socialt Patientforløb Patientforløb kan i afdelingen tilbydes som forløb, hvor den studerende følger patienten indenfor afdelingens egne sengeafsnit og tilhørende ambulatorier og laboratorie samt i andre diagnostiske undersøgelsesafdelinger på hospitalet, som patienten evt. visiteres til i sit indlæggelsesforløb. Derudover kan den studerende deltage i forløb, der yderligere strækker sig på tværs af sektorer og institutioner som eksempelvis udskrivning til genoptræningscenter, plejehjem eller hjemmepleje. De beskrevne patientforløb indenfor afdelingens specialer inddrages i den kliniske undervisning, således at pleje og behandling følger rammerne af disse. Der er webbaseret indgang til alle forløbsprogrammer via hospitalets intranet IntraNord og via VIP her (søg på patientforløb og hhv. hjertesvigt, diabetes eller hæmodialyse og afgræns søgningen til Nordsjællands Hospital i feltet virksomhed ) REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der er 4-6 studerende pr. klinisk vejleder og den enkelte studerende er knyttet til èn bestemt vejleder gennem hele modulet. Dog samarbejdes der på tværs i afdelingen mellem studerende og vejledere. Der er udarbejdet en struktur for modulets forløb med planlagte aktiviteter med stigende progression gennem hele det kliniske modul. Der foreligger studieplansskema, der skitserer den overordnede struktur for den kliniske undervisning på modulet. Dette udleveres til alle modul 4 studerende. I afdelingen tilstræber vi et refleksivt studiemiljø, hvor udgangspunktet er de erfaringer den enkelte studerende gør sig. Dette forudsætter, at den studerende føler sig tryg og respekteret, men samtidig udfordret fagligt og personligt. Vi lægger vægt på den studerendes selvstændige deltagelse i plejen, således at oplevelsen af at spille en betydningsfuld rolle i patientforløbet kan bidrage til at udvikle ansvarlighed og professionalisme i udøvelsen af sygeplejen. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): Den kliniske vejleder forestår den daglige vejledning af de studerende, hvor sygeplejerskerne efter behov indgår som samarbejdspartnere i det enkelte patientforløb. I samarbejde med den studerende udvælges eksemplariske læresituationer og der anvendes før- under- og eftervejledning. Udover deltagelse i praksisnære og relevante patientforløb er den kliniske undervisning organiseret med fælles refleksionsfora mellem studerende og kliniske vejledere og undervisningsdage i Simulationscenter. Studiesamtaler afvikles efter givne rammer og retningslinjer individuelt eller i grupper. Vejledning til udarbejdelse af individuel studieplan vægtes højt i modul Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den studerendes vejledes i brug af portfolioens studiemetoder og skriftlig refleksion drøftes mundtligt med den kliniske vejleder. I forhold til læringen af den grundlæggende sygepleje, lægges der vægt på, at den studerende tilegner sig en kritisk og problemløsende tilgang til sygeplejen gennem elementerne i sygeplejeprocessen. Praksissituationer belyses med teori, således at kliniske og teoretiske erfaringer sættes ind i et større perspektiv. Den studerende træner færdigheder i at inddrage, begrunde og 6

7 argumentere for sygeplejeinterventioner med praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Det kan ske ud fra lærebøger, lokale kliniske retningslinjer, instrukser og vejledninger via VIP og Center for kliniske retningslinjer samt patientforløbspakker 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): I forbindelse med studiesamtaler inddrages studieaktivitetsmodellen og logbog i medicinhåndtering. I modul 4 er der planlagt fællesintroduktion, simulationsundervisning, fælles refleksion, e-learning og der kan planlægges studiebesøg relateret til patientforløb. Der forventes studieaktivitet svarende til 40 timer om ugen, heraf en obligatorisk deltagelsespligt på 30 timer i klinisk undervisning. Den studerende forventes at tage medansvar for at nå modulets læringsudbytte ved at være godt forberedt, tage initiativ til studieaktiviteter herunder at træne færdigheder med henblik på at opnå en øget selvstændighed i sygeplejen 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Der arbejdes løbende med kvalitetsudviklingsprojekter, hvor relevante indsatsområder for modul 4 f. eks. kan rette sig mod hygiejne, ernæringsterapi, faldforebyggelse, EWS, tryksårsscreening m.v. i forhold til eget patientforløb. GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 4 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Indenfor sygepleje til den medicinske patient vil der, for den sygeplejestuderende på modul 4, være rig mulighed for at træne sine færdigheder i at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, dokumentere og begrunde valg af sygeplejeinterventioner i individuelle og meget forskellige patientforløb (Se også afsnittet om Borger/patientsituationer og forløb s. 4). I forhold til de læringsudbytter, der omhandler sygeplejeinterventioner inden for grundlæggende klinisk virksomhed herunder fysiologiske behov, kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand og instrumentelle sygeplejehandlinger og hygiejne kan der f.eks. arbejdes med: Kropspleje (f.eks. hygiejniske principper, hudpleje herunder farmakologi (hudplejemidler), tryksårsscreening og forebyggelse, mundpleje, sengebad, brusebad, blufærdighed) Mobilitet (f.eks. sengelejets komplikationer, lejring, nedsat mobilitet, funktionsvurdering, faldscreening og faldforebyggelse, brug af hjælpemidler, samarbejde med fysioterapeut, forflytningsteknikker) Ernæring - og væskeindtagelse (f.eks. manglende appetit, kvalme, fejlernæring, forskellige diæter og kostformer, ernæringsscreening og ernæringsterapi, samarbejde med diætist, anlæggelse af ernæringssonde, sondeernæring, over- og underhydrering, væsketerapi, væskeregnskab, perifer iv adgang ) Udskillelse af affaldsstoffer (f.eks. obstipation, diarè, urin- og afføringsinkontinens, katheter à demeure, SIK (engangskateterisation ), prøvetagning, farmakologi (laksantia) Søvn og hvile (f.eks. træthed, afbrudt søvn, ændret døgnrytme, farmakologi (hypnotika) Vitale værdier (måling og vurdering af vitale værdier, EWS, dyspnø, cyanose, hoste, iltterapi, feber, perifere og deklive ødemer) Hygiejne (generelle hygiejniske retningslinjer, isolationsregimer, ren og steril teknik f.eks. i forbindelse med sår, forbindingsskift og pvk-pleje) Smerter (akutte og kroniske, smerteanamnese, VAS, farmakologi (analgetika) 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 7

8 I forhold til de læringsudbytter, der omhandler patientperspektivet, reaktioner på sygdom og lidelse, patientens levevilkår, evner og muligheder kan der f.eks. arbejdes med: Angst og utryghed som reaktion på sygdom og lidelse, utryghed i forbindelse med indlæggelsen eller en uvis fremtid Omsorg herunder patientrelationen, tillid, respekt, empati og kommunikation, autonomi og svag paternalisme Samarbejde med pårørende som er vigtige ressourcepersoner i omsorgen for patienten. Patient og pårørende oplever ofte deres livssituation blive radikal ændret i forbindelse med sygdom og har behov for støtte, dialog, vejledning og undervisning I forhold til modulets fastlagte studieaktivitet er der mulighed for at arbejde med alle de eksempler, der er beskrevet i modulbeskrivelsen for modul 4. Et oplagt valg er dog at arbejde med ernæringsscreening, da en meget væsentlig del af afdelingens patienter har forskellige ernæringsproblematikker, og fordi ernæring er et højprioriteret område i sygeplejen. En væsentlig del af den daglige undervisning, vejledning og refleksion sker i forbindelse med dokumentation af den udførte sygepleje, hvor de forskellige elementer i sygeplejeprocessen trænes. Sygeplejeprocessen er således den gennemgående problemløsende model i dokumentationen, som overvejende foretages elektronisk i IT- programmet KISO. Her dokumenteres den indledende sygeplejevurdering (ISV), status og planer for patienten, diverse screeninger og vitale værdier - EWS. Anvendelse af papirskema sker i forbindelse med kostregistrering, væskeindtagelse - og udgift samt lejringsskema. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der trænes viden, færdigheder og kompetencer i forhold til medicinhåndtering, hvor det er relevant i forhold til modul 4. Det kunne være medicinhåndtering i f.eks. hudplejemidler, insulin, laksantia, analgetika, inhalationsmedicin og hypnotika. Den studerende vil blive opfordret til at benytte sig af den del af logbogen, der hedder Den studerendes optegnelser og Statusark. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Med baggrund i EU-direktivet kan studerende opnå kompetencer indenfor det medicinske område i afdelingen. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: De studerende opfordres til at evaluere elektronisk via UDEVA, desuden indgår mundtlig evaluering ved alle studiesamtaler. UDEVA evalueringerne drøftes og anvendes i den løbende uddannelsesplanlægning i samarbejde med afdelings- og afsnitsledelse. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Hillerød: Kirsten Engelbrecht Gaard (Kardiologi), Lise Lebech Sørensen (Kardiologi) Karin Kreinøe (Nefrologi), Sussanne Hattel (Endokrinologi), Frederikssund(?) 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 8

9 Titel (er): (Koordinerende) Kliniske vejledere adresse (r): Tlf.: Tlf.: KE eller ; LL: eller KK: eller ; SH: eller Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 9