De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne

Transkript

1 NOTAT De nye opgaver i jobcenteret hvor ligger udfordringerne 1. august 2009 overtager kommunerne de opgaver, der nu ligger i den statslige del af jobcenteret. De fleste af de opgaver, staten i jobcenteret varetager, bliver i hovedtræk også løst af den kommunale del af jobcenteret for kontanthjælpsgruppen. På nogle få områder, har den statslige del af jobcentret nogle specialopgaver, som kort beskrives nedenfor. I beskrivelsen lægges der ikke i så høj grad vægt på en detaljeret gennemgang af lovgivningen. Hovedfokus er de udfordringer, der ligger i at overtage opgaven. Beskrivelsen er udarbejdet på baggrund af en workshop med Høje-Taastrup, Næstved, Rebild og Rudersdal kommuner, som har udvalgt de emner, der er beskrevet, og har videregivet erfaringer fra den tidligere overdragelse af opgaverne til pilotjobcentrene. Den 16. april 2009 Jnr A09 Sagsid Ref LOS/PES los@kl.dk Dir 3370 Weidekampsgade 10 Postboks København S Tlf Fax /16 I denne første udsendelse, har vi udvalgt de opgaver, som workshoppen har vurderet giver de største udfordringer i forbindelse med implementeringen. Det vil sige: 1. Den virksomhedsvendte indsats virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft 2. Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft behandling af ordinære jobordre 3. Samarbejde med a-kasserne vedr. de forsikrede ledige 4. Indsatsen for beskæftigede arbejdsfordeling, varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser 5. Anden aktørudbuddet

2 6. Intensiv aktivering efter 2½ års ledighed 7. Administration af regler vedr. kompensation til handicappede i erhverv I en senere udsendelse vil der komme beskrivelser af: Disponering, aktivering mv. (IDA) Generel information og vejledning af jobsøgere Voksenlærlingeordningen Flaskehalsbevillingen Systematisk formidlingsforløb Flyttehjælp Godkendelse af ansøgninger til børnepasningsorlov for børn født før 2002 Indlæggelse af stillingsopslag i jobnet Obligatorisk sygemelding for forsikrede ledige 1. Den virksomhedsvendte indsats - Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Det nuværende regelgrundlag for statens og kommunens virksomhedsvendte opgaver er forskelligt. Det ændres, når indsatsen overgår til kommunerne pr. 1. august. Indholdet i ændringerne understreger den udvikling den virksomhedsvendte indsats har gennemgået de seneste år. Ændringerne er som følger: Ifølge det nuværende regelgrundlag har Staten i jobcenteret en særlig opgave m.h.t. at bistå til at afdække, fastlægge og indfri behovet for arbejdskraft og uddannelse 1. Denne opgave udgår ifølge det nye lovforslag. Begrundelsen er, at behovet for denne form for bistand dækkes af Arbejdsmarkedsbalancemodellen. Kommunen overtager følgende virksomhedsrettede opgaver fra staten: o Information og vejledning om arbejdskraft- og uddannelsesforhold, se nærmere beskrivelsen nedenfor. o Information og vejledning om indlæggelse af job i jobnet, se nærmere beskrivelse i senere udsendelse. Kommunens adgang til at yde vederlagsfri virksomhedsservice udvides. Ifølge det nuværende lovgrundlag ydes vederlagsfri virksomhedsservice med henblik på at fremme en aktiv indsats overfor personer, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår. Fra 1. august udvides indsatsen til at fremme en aktiv indsats overfor ledige og personer, som har problemer med at fastholde beskæftigelse på arbejdsmarkedet. Indsatsen er ikke længere begrænset til private virksomheder, men udvides til også at gælde offentlige virksomheder. Endelig er ind- 1 LAB nr. 439 af stk. 1, nr. 3. 2

3 holdet i den bistand jobcenteret kan yde udvidet fra at omfatte administrativ bistand til generel virksomhedsservice. Regelgrundlaget forventes dermed tilpasset den filosofi Arbejdsmarkedsstyrelsen i de seneste år har formidlet f.eks. via pjecen Jobcentrenes virksomhedsindsats. Her er budskabet, at vi har et velfungerende arbejdsmarked, som fungerer uden intervention. Jobcenteret har primært en opgave i de tilfælde hvor markedet ikke fungerer optimalt. Derfor skal ledige, der ikke har problemer ud over ledighed, primært have bistand til aktiv jobsøgning, og virksomheder skal orienteres om, at åben rekruttering er den bedste vej til motiveret arbejdskraft. Jobcenteret skal med andre ord primært understøtte synligheden af job og jobsøgere, så det sikres, at virksomhederne slår deres job op, og de ledige aktivt søger de job, de kan få. Virksomhederne kan endvidere få information om situationen på den del af arbejdsmarkedet, hvor virksomheden opererer f.eks. om der er generel mangel på arbejdskraft. Hvis der er områder med mangel på arbejdskraft og virksomhederne ikke slår deres job op, har jobcenteret desuden en rolle m.h.t. at kontakte virksomheder i branchen. Ifølge de centrale udmeldinger skal den virksomhedsvendte indsats primært rettes mod de virksomheder, som vil ansætte personer (ordinært eller med løntilskud), som har svært ved at komme ind eller fastholde fodfæstet på arbejdsmarkedet. Ifølge lovforslaget er en systematisk afdækning af de enkelte virksomheders uddannelses- og arbejdskraftbehov ikke længere en opgave for jobcenteret. Ændringen afspejler aktuel praksis i den statslige del af jobcenteret. Der vil dog altid være behov for at indhente viden om virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft til brug for de målgrupper, som har svært ved at fastholde et job. Og der vil også altid være behov for, at jobcenteret generelt har fingeren på pulsen i forhold til de jobåbninger, der er relevante for jobcenterets målgrupper. Jobcenteret efterspørger med andre ord viden om virksomhederne arbejdskraftbehov, som arbejdsmarkedsbalancemodellen ikke kan give et fuldt overblik over. For nogle af jobcenterets målgrupper, er således det ikke nok at henvise til jobopslag på jobnet eller stillingskategorier i Arbejdsmarkedsbalancemodellen med gode jobmuligheder. Mange borgere kan komme i et ordinært job, hvis jobcenteret gør en indsats for at skabe kontakt mellem borgeren og virksomheden. Det kræver, at man kender de virksomheder, der har de relevante jobåbninger. 3

4 Udfordringen ved at varetage opgaven i jobcenteret De fleste jobcentre har forskellig praksis og organisering m.h.t. de virksomhedsvendte opgaver. Det vigtigste er, at indsatsen integreres i jobcenteret og fokuseres mod de udfordringer, jobcenteret og virksomhederne har. Der er ingen grund til at bruge ressourcer på opgaver, som rekrutterings- og vikarbureauer kan løse. Den vigtigste udfordring ved at overtage opgaven er derfor, at finde balancen i virksomhedsindsatsen, se nedenfor KL pjece om virksomhedsindsats. Indsatsen kræver et godt kendskab til arbejdsmarkedet og der er derfor behov for opdateret specialviden. Der er gode perspektiver i at udnytte de styrker og erfaringer, der findes i henholdsvis den statslige og den kommunale del af jobcenteret. Yderligere information: Pjecen Når jobcentrets virksomhedsindsats gør en forskel og integration/jobcentre/god praksis i jobcentrenes virksomhedsindsats Den regionale beskæftigelsesregions hjemmeside vedr. analyser og arbejdsmarkedsbalancen. F.eks. eller analyser Pjecen, jobcentrenes virksomhedsindsats fra AMS, som afdækker beskæftigelsesministeriets principper for virksomhedsindsatsen, under Presse/Nyheder efter dato/10 marts Jobcenterets bistand til at finde arbejde og arbejdskraft - Behandling af ordinære jobordre m.m. Når kommunen overtager statens opgaver kan alle arbejdssøgende (ikke kun ledige) og virksomheder henvende sig til et hvilket som helst jobcenter, hvis de har behov for bistand til at finde arbejde/eller arbejdskraft. Indsatsen omfatter dermed også borgere i beskæftigelse og borgere uden beskæftigelse, som ikke modtager en offentlig ydelse. Ifølge de nuværende regler har Staten til opgave at formidle arbejde til alle arbejdssøgende samt yde assistance til arbejdsgivere til at finde arbejdskraft. Ordlyden i det nye lovforslag er ændret til, Jobcenteret har til opgave at bistå alle arbejdssøgende med at finde arbejde samt bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Udtrykket formidling er med andre ord ude af lovteksten. Grunden er, at udtrykket formidling misforstås og alene opfattes som den situation, hvor arbejdsgiveren ringer til jobcenteret og beder om at 4

5 få henvist en person til et aktuelt job. Denne form for formidling udgør en meget lille del af jobcenterets opgaver. Åben rekruttering har, som følge af en bevidst central strategi i vidt omfang overtaget traditionel henvisning. Jobcenteret understøtter åben rekruttering ved at råde virksomheder og arbejdssøgende til selv at etablere kontakt f.eks. ved at anvende jobdatabaser mv. Selvom traditionel henvisning har et meget beskedent omfang, er det stadig en lovpligtig opgave for jobcenteret. Der er følgende formelle krav til arbejdsgangen, som er reguleret via bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, BAB 30-35). Udvælgelse af egnede arbejdssøgende. Der skal være overensstemmelse mellem den arbejdssøgendes kvalifikationer og jobprofilen. Udvælgelse af egnede arbejdssøgende til et konkret job sker med udgangspunkt i de oplysninger, som ligger i jobbet og de oplysninger, den ledige i øvrigt har givet, som har betydning for henvisning af arbejde. (f.eks. begrænsninger i arbejdsevnen, dårlig ryg, allergi m.m.). Henvisningen til arbejdsgiveren skal være skriftlig, bortset fra særlige situationer, hvor det er sædvane at henvise med kort varsel (F.eks. tjenerformidling) Den arbejdssøgende skal informeres om, at samtalen med arbejdsgiveren er en henvisning der kan medfører sanktionering Arbejdsgiveren har pligt til at melde resultatet tilbage til jobcenteret Jobcenteret skal indberette til a-kassen og iværksætte særligt henvisningsforløb, hvis en ledig ikke får jobbet, se næste udsendelse vedr. systematisk henvisningsforløb. IT Opgaven er i dag it-understøttet af Haj (Håndtering af jobordre). Denne it løsning vil bortfalde (dato er ikke nærmere afklaret). Fremover skal jobordren oprettes i jobnet og udsøgningen skal ligeledes foretages på jobnet. Det kan ske ved at jobbet oprettes som et alm. job i jobnet, og jobcenteret herefter pålægger en ledig at søge jobbet. Denne løsning skal suppleres med en registrering af ordren og de henviste personer i Workbase eller Opera. Jobcentrene vil senere få nærmere information om it-understøttelse. Udfordringer ved at varetage opgaven Kommunerne kender indsatsen mht. at bistå ledige med at finde arbejde. Det nye element er, at det samlede jobcenter nu har en opgave med at bistå alle arbejdssøgende (ikke kun ledige) med at finde arbejde. Ordinær henvisning er også en ny opgave for kommunen, men ordinær formidling har et meget lille omfang. Udfordringen i at overtage opgaven 5

6 ligger dermed ikke i omfanget, men der er 3 andre udfordringer ved ordinær formidling, som er værd at bemærke: Forventningsafstemning Det er vigtigt at jobcenteret giver virksomheden klar besked om, hvad den kan forvente sig. Er der mangel på netop den arbejdskraft virksomheden efterspørger, eller er der arbejdskraft at få! Der findes også paradoksale eksempler på, at en virksomhed søger arbejdskraft inden for områder, hvor der er ledige, men det alligevel ikke umiddelbart har været muligt at skaffe, den arbejdskraft virksomheden ønsker (f.eks. avisbude). I alle tilfælde er det vigtigt at afdække virksomhedens forventninger og give klare tilbagemeldinger på, hvad den kan forvente sig. Jobcenteret varetager en national beskæftigelsesindsats Det er ikke nok at udsøge ledige til ordinære henvisningsjob internt i kommunen. Jobcenteret varetager en national beskæftigelsesindsats og i dette tilfælde også en international. Hvis en virksomhed har brug for arbejdskraft, skal jobcenteret søge bredt efter de personer, som har de bedste kvalifikationer. Hvis de ikke findes inden for landets grænser, kan jobcenteret rådgive om international rekruttering eller evt. henvise til et Workindenmark center. Dokumentation og professionel håndtering Rekrutteringssager kan blive vanskelige, hvis ikke det lykkes at finde de rigtige personer til jobbene. Der er eksempler på, at virksomheder er gået til pressen, og sagen er blevet et ministeranliggende. Derfor skal disse sager dokumenteres, så jobcenteret kan redegøre for, at aftaler med arbejdsgiver er overholdt. 3. Samarbejdet med a-kasser vedr. forsikrede ledige Det er vigtigt at have et godt samspil med a-kasserne, så de forsikrede ledige oplever et sammenhængende forløb. A-kasserne har i de seneste år fået flere opgaver i beskæftigelsesindsatsen bl.a. gennemførelse af cv samtaler og udarbejdelse af en Plan for de lediges jobsøgning, se meddelelse fra Arbejdsdirektoratet nedenfor. A-kassen og jobcenterets opgaver er til en vis grad overlappende, derfor er det væsentligt, at der afgives samstemmende signaler til de ledige. Kort beskrivelse af relevante a-kasseopgaver A-kassen skal vejlede den ledige om jobsøgning før cv-samtalen. I vejledningen ligger bl.a., at jobsøgningen skal ifølge retningslinjerne være realistisk og seriøs. Ledige, som har vanskeligt ved at finde tilstrækkeligt mange job inden for eget fagområde, skal vejledes om at udvide jobsøgningen. De ledige informeres også om, at de skal medbringe kopier af ansøgninger til vejlednings- og cv-samtalen, så a-kassen kan rådgive om, hvordan de forbedrer deres ansøgninger. 6

7 A-kassen kvalitetssikrer og godkender cv inden 3 uger. Derudover udarbejdes en plan for den lediges jobsøgning, så den ledige ved inden for hvilke fagområder, der primært skal søges job. A-kassen gennemgår de ansøgninger, den ledige har medbragt i kopi og rådgiver om jobsøgning. Herefter har jobcenteret ansvar for revision og vedligeholdelse af cv. A-kassen afholder rådighedssamtaler med forsikrede ledige hver 3. måned. A-kassen foretager en konkret rådighedsvurdering ved hver samtale. Planen for jobsøgning, som tidligere er udarbejdet, bruges som udgangspunkt for vurderingen. A-kassen skal notere begrundelse for en positiv rådighedsvurdering, og der skal udarbejdes en ny revideret plan for jobsøgning. Ved rådighedssamtalen gennemgås indholdet af et antal jobansøgninger efter tidligere aftale. A-kassen har pligt til at vurdere, om den lediges jobsøgning kan forbedres. Kommunikation mellem jobcenter og a-kasse Jobcenteret skal underrette a-kassen om mange hændelser i jobcenteret (aktivering, jobplan mv.). De fleste kræver ikke tilbagemelding fra a-kassen. Kommunikation fra jobcenteret som kræver, at a-kassen foretager en rådighedsvurdering, kaldes negative underretningspligtige hændelser : Hvis ledige f.eks. aflyser eller ikke møder op til samtaler eller aktivering uden acceptabel begrundelse, sender jobcenteret automatisk (elektronisk) negative hændelser til a-kassen, se nærmere forklaring i Cirkulære om jobcentres og andre aktørers elektroniske fremsendelse af underretningspligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne (link nedenfor). Derfor er det vigtigt at aflyse aftaler korrekt i it-systemet. Hvis ledige formidles til job (ordinært eller tilskudsjob) hos en arbejdsgiver og ikke møder op, ikke ønsker jobbet, eller der ved ordinær henvisning er tvivl om rådighed, sendes en negativ hændelse til a-kassen. Hvis jobcenteret ifølge en generel vurdering finder, at der er tvivl om rådighed, sendes der en underretning til a-kassen med en konkret begrundelse, se nærmere beskrivelse nedenfor. Det er alene a-kassen, som vurderer om negative hændelser skal have konsekvenser i form af sanktionering af forsikrede ledige. Jobcenteret har ingen formel indflydelse på a-kassens vurdering. Arbejdsdirektoratet har rådighedstilsyn og vurderer a-kassernes afgørelser, se nærmere beskrivelse nedenfor. 7

8 Der findes også en del kommunikation fra jobcenteret, som ikke skal udløse en rådighedsvurdering fra a-kassen, f.eks. hvis en ledig melder afbud til en samtale med acceptabel begrundelse. Endelig underrettes a-kasserne om de aktiviteter jobcenteret iværksætter, f.eks. ved til- og afmeldinger, udarbejdelse af jobplan, henvisninger og aktivering (f.eks. start og slutdatoer). Arbejdsdirektoratets rådighedstilsyn Rådighedstilsynet med medlemmerne af a-kasserne består af stikprøver blandt alle underretninger fra jobcentrene og løbende stikprøver blandt a- kassernes rådighedsvurderinger ved 3-måneders-samtalerne. Herudover sker der opfølgning i øvrigt inden for områder, hvor der kan være rådighedsproblemer. Stikprøver af underretninger fra jobcentrene Der udtages en repræsentativ stikprøve. Stikprøven danner grundlag for beregningen af en generel fejlprocent i forhold til a-kassernes behandling af underretningerne fra jobcentrene. A-kassernes vurderinger af medlemmerne rådighed ved 3-måneders-samtalerne. A-kasserne skal vurdere den lediges rådighed, hver gang den ledige har haft sammenlagt 3 måneders ledighed. A-kasserne skal ved denne rådighedsvurdering blandt andet sikre sig, at den ledige er aktivt arbejdssøgende. Hvis jobcenteret har pålagt den ledige at søge et bestemt job, uden at der dog er tale om en egentlig formidling, skal a-kassen i de situationer, hvor jobsøgningen ikke har ført til en ansættelse som aftalt, nærmere undersøge de forhold, der har ført til, at den ledige ikke kom i arbejde. På grund af antallet af rådighedsvurderinger i a-kasserne sker kontrollen som en rullende stikprøve. Det betyder, at alle a-kasser bliver undersøgt over en periode men ikke nødvendigvis inden for samme år. Tvivl om rådighed Der er en underretning om negative hændelser, som ikke sker automatisk. Hvis en forsikret ledig har en adfærd eller en fremtoning, som giver anledning til tvivl om rådighed, skal jobcenteret sende en underretning til a- kassen (r55) med en konkret begrundelse. A-kassen skal foretage en rådighedsvurdering og evt. give en sanktion. Hvis a-kassen finder, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, skal a-kassen notere dette med en begrundelse for vurderingen. 8

9 Jobcenterets begrundelse for anmodningen kan fx være oplysninger om faktiske eller retlige hindringer, som medlemmet har oplyst jobcenteret om. Begrundelsen kunne også være, at medlemmets optræden over for jobcenteret har skabt tvivl om medlemmets vilje eller evne til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. IT Statens og fremover også kommunernes it system skal være indrettet således, at de relevante underretninger automatisk afsendes korrekt, når den faktiske hændelse registreres i det it system, der anvendes til sagsbehandlingen. Hvis der f.eks. sker en udeblivelse uden gyldig grund fra en jobsamtale, skal it systemet automatisk sørge for, at koden, der svarer til lige præcis denne hændelse, sendes til a-kassen. Fordelen er, at man som sagsbehandler ikke skal huske på, at der også skal gives besked til a-kasse. Ulempen er, at man i dagligdagen kan glemme betydningen af, at registreringerne skal kunne bruges til opfølgning i a-kassen. I dag varetages kommunikationen via en central a-kasse kommunikationsmotor, som er en del af arbejdsmarkedsportalen. Denne motor implementeres i de kommunale it systemer. Særlige udfordringer ved at varetage opgaven En af de væsentligste udfordring er at etablere et konstruktivt samarbejde med a-kasserne, så de ledige oplever et sammenhængende forløb. A- kasserne har ingen formel indflydelse på den indsats, jobcenteret giver den ledige, og jobcenteret har ingen formel indflydelse på den rådighedsvurdering, a-kassen foretager. Men a-kassens praksis vedr. rådighedsvurdering og vejledning m.h.t. de lediges jobsøgning og udarbejdelse af cv kan imidlertid have betydning for, hvor hurtigt ledige kommer i job. Og a-kasserne vil være meget opmærksomme på indholdet i den indsats, jobcenteret giver deres medlemmer, særligt i overgangsfasen, hvor kommunen overtager opgaven fra staten. De samarbejdsrelationer jobcenteret etablere til a-kasserne har derfor stor betydning. Mere information: Cirkulære om jobcentres og andre aktørers elektroniske fremsendelse af underretningspligtige hændelser og servicemeddelelser til a-kasserne, - under regler og satser/cirkulærer. Meddelelse nr. 1/09 (Retningslinjer for a-kassernes vejledning om jobsøgning i forbindelse med rådighedsvurderingen), under regler/meddelelser. IT.. link kommer senere. 9

10 4. Indsatsen for beskæftigede Arbejdsfordeling, varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser Indsatsen for beskæftigede omfatter arbejdsfordelinger og varslinger (herunder opkvalificering ved afskedigelser). Arbejdsfordeling Jobcenteret tager imod henvendelser fra virksomheder, som vil gennemføre arbejdsfordelinger. Jobcenteret skal registrere arbejdsfordelingen 2 og kan tilbyde hjælp til de ledige. De berørte skal tilmeldes jobcenteret for at modtage supplerende dagpenge. Hvis arbejdsfordelingen varer mere en 13 uger, skal den godkendes i det regionale beskæftigelsesråd. De relevante blanketter findes på beskæftigelsesregionens hjemmeside. Varslinger og opkvalificering ved større afskedigelser Virksomheder, der ved afskedigelser bliver omfattet af varslingsloven, skal henvende sig til Beskæftigelsesregionen. Det er beskæftigelsesregionen der påser, at virksomhederne overholder reglerne. Spørgsmål til jobcentrene om varslingsreglerne skal derfor henvises til Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesregionen orienterer jobcenteret om en varsling. Jobcenteret skal herefter straks kontakte virksomheden (via telefon eller besøg) for at få afklaret: Om virksomheden er interesseret i bistand fra jobcenteret f.eks. i form af informationsmøder/samtaler med de opsagte medarbejdere Om der er behov for et direkte samarbejde med virksomheden for at få de afskedigede medarbejdere i anden beskæftigelse hurtigst muligt. Om der er behov for at etablerer et andet samarbejde med andre aktører f.eks. uddannelsesinstitutioner for at få de afskedigede medarbejdere hurtigt i arbejde. Hvis virksomheden er interesseret i samarbejde kan jobcenteret tilbyde omskolings- og opkvalificeringsaktiviteter, jobsøgnings- og afklaringsinitiativer m.v. i opsigelsesperioden, se (LAB ). Jobcenteret kan søge beskæftigelsesregionen om midler fra varslingspuljen til beskæftigelsesfremmende aktiviteter (ikke forsørgelsesudgifter). Jobcenteret skal udarbejde ansøgningen sammen med virksomheden. 2 Bekendtgørelse nr om det fælles datagrundlag i forbindelse med den virksomhedsrettede del af beskæftigelsesindsatsen (20 dec. 2006). 10

11 Beskæftigelsesregionen har udarbejdet en obligatorisk skabelon, som bruges som ansøgning. Hvis der bevilges midler fra varslingspuljen, får jobcenteret ansvaret for at administrere midlerne. Retningslinjer for, hvilke aktiviteter der kan søges om midler til og skabelonen til ansøgningen, findes på Beskæftigelsesregionens hjemmeside. Udfordringerne ved at varetage opgaven i jobcenteret Omfanget af indsatsen for beskæftigede er p.t. meget beskeden. Men antallet af varslinger stiger, og det er ofte sager, som har stor bevågenhed. Den primære udfordring er derfor at reagere på en orientering om en varsling så hurtig som overhovedet muligt. Yderligere information: Beskrivelse af opgaven ligger på beskæftigelsesregionernes hjemmeside. F.eks.: 5. Anden aktørudbuddet I lovforslaget til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats lægges der op til, at andre aktører fortsat skal spille en betydelig rolle i det nye enstrengede kommunale beskæftigelsessystem. Med overgangen til et enstrenget kommunalt beskæftigelsessystem gælder der fortsat ikke nogen udbudspligt for kommunerne ved inddragelse af andre aktører i varetagelse af opgaver i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Inddragelsen af andre aktører i den kommunale beskæftigelsesindsats er ikke omfattet af EU s udbudsregler, og kommunerne er heller ikke omfattet af de nationale udbudsregler, dvs. af Finansministeriets cirkulære nr. 159 af 17. december 2002 om udbud og udfordring af statslige drifts- og anlægsopgaver. En væsentlig undtagelse er dog de statslige rammeudbud, som kommunerne har pligt til at anvende, jf. nedenfor. Obligatoriske udbud til andre aktører Der er følgende typer af udbud på beskæftigelsesområdet: Statslige rammeudbud ( 12a jf. lovforslaget vedr. ændring af styringsloven), som gennemføres af beskæftigelsesregionerne og som jobcentrene har pligt til at anvende. Dog kan regionsdirektøren efter 11

12 ansøgning fritage jobcentret for pligten til at anvende de aktører, der er omfattet af rammeudbuddet Landsdækkende serviceudbud, som gennemføres af Arbejdsmarkedsstyrelsen. Servicerammeaftalerne er frivillige for jobcentrene at anvende og jobcentrene vil parallelt hermed kunne gennemføre udbud på samme opgaver Jobcentrenes udbud, som gennemføres at det enkelte jobcenter, evt. i samarbejde med andre jobcentre. Ifølge lovforslaget kan de statslige rammeudbud gennemføres over for målgrupper, som har særlige problemer ift. arbejdsmarkedet og/eller som er spredt på tværs af jobcentrene. Dertil kommer, at der i lovforslaget lægges op til, at der kan gennemføres statslige udbud områder, hvor jobcentrene under et har betydelige udfordringer fx ift. at levere den lovpligtige indsats eller ift. at løfte resultaterne af beskæftigelsesindsatsen over for en eller flere målgrupper. Der er i øjeblikket et statsligt rammeudbud for akademikere, som forventes at fortsætte, når det nuværende statslige udbud udløber. For denne målgruppe gælder således, at jobcentrene har pligt til at lægge indsatsen for målgruppen videre til de andre aktører, som beskæftigelsesregionen har indgået rammeaftale med. Det kan ikke afvises, at der fremover vil komme andre statslige rammeudbud. Overholdelse af hovedprincipperne for inddragelse af andre aktører Det forventes, at statens hovedprincipper for inddragelse af andre aktører fortsat vil være gældende for de statslige rammeudbud og de landsdækkende serviceudbud. Det forventes ikke, at statens principper vil være gældende for de udbud, kommunen selv gennemfører. Dog stilles der krav om veldefinerede målgrupper i alle udbud, inkl. de udbud, jobcentret selv gennemfører, jf. nedenfor. Staten har opstillet følgende hovedprincipper for inddragelsen af andre aktører: Veldefinerede målgrupper Udbud på beskæftigelsesområdet skal være begrundet ud fra arbejdsmarkedspolitiske forhold. Det vil sige, at der skal være en klar arbejdsmarkedspolitisk begrundelse for at inddrage andre aktører. På den baggrund skal udbudsmaterialet altid indeholde en præcis afgrænsning af de målgrupper, der henvises til andre aktører. I modsætning til de øvrige hovedprincipper gælder dette krav også for de udbud, jobcentrene selv gennemfører. 12

13 Ingen minimumskontakt til andre aktører Andre aktører skal gennemføre sammenhængende kontakt- og aktiveringsforløb, da det giver mulighed for en mere helhedsorienteret indsats, hvor man får udnyttet anden aktørs specialiserede kompetencer. Der må således ikke indgås aftaler med andre aktører om varetagelsen af kontaktforløb, som alene indeholder afholdelse af jobsamtaler hver 3. måned. Én betalingsmodel med høj grad af resultataflønning De statslige udbud skal følge en betalingsmodel, som består af 25 pct. driftstilskud og 75 pct. resultataflønning. Modellen skal sikre, at andre aktører har et klart incitament til at få den ledige i job. Aktiveringskrav på 40 pct. Der er krav om, at andre aktører i gennemsnit skal aktivere de ledige i minimum 40 pct. af tiden. Kravet gælder aktøren og ikke den enkelte ledige. Omfanget af aktiveringen af den enkelte ledige skal fastlægges ud fra en konkret og individuel vurdering. Skærpet tilsyn med andre aktører Kommunen har pligt til at føre tilsyn med andre aktørers udførelse af opgaver efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (jf. 12 i bekendtgørelsen om andre aktører m.fl.), herunder opgaven med at træffe afgørelse, hvis dette har været overladt til andre aktører. Formålet er at sikre efterleven af regler, retningslinjer og administrative krav. Desuden omfatter tilsynsmodellen også tilsyn gennemført af beskæftigelsesregionerne. Disse har til formål at sikre overholdelse af de arbejdsmarkedspolitiske principper for inddragelsen af andre aktører. IT For de statslige obligatoriske rammeudbud bibeholder staten den nuværende afregningsmodel, der er IT-understøttet. Hvis kommunen selv gennemfører udbud, er der behov for eget IT til understøttelse af en resultatafhængig betaling til anden aktør. IT systemet skal bl.a. kunne følge borgersagen på cpr. nummer niveau. Ophævelse af aftaler Rammeaftaler, som er indgået af staten i jobcentret og som løber ud over den 1. august, fortsætter i udgangspunktet. Ofte vil der i sådanne aftaler være indsats en klausul om overdragelse, dvs. at staten kan overdrage kontrakten til en anden udbyder. Hvis kommunen ikke ønsker at fortsætte aftalen, skal man undersøge, om der i aftalen er indsat en klausul om opsigelse. Standardkontrakterne vil som hovedregel indeholde en klausul om, at aftalen kan opsiges med 8 ugers varsel. Er dette ikke tilfældet, vil der være behov for indgå en forhandling med anden aktør om opsigelse af aftale. 13

14 Ønsker man at komme ud af aftalen, er det mest hensigtsmæssigt at rette henvendelse til staten i jobcentret og bede dem undersøge, hvorvidt der er en opsigelsesklausul i kontrakten. Er dette tilfældet, bør man bede staten i jobcentret om at opsige kontrakten pr. 1. august med det forudgående varsel, der er indskrevet i kontrakten. Jobcentret kan ikke umiddelbart frigøre sig fra de statslige rammeudbud, da disse fortsat vil være obligatoriske. Eneste mulighed her er at ansøge regionsdirektør om fritagelse. Det vurderes dog, at en sådan ansøgning sjældent vil imødekommes, da det i bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at jobcentret skal kunne påvise gode resultater på området. Da opgaven i forvejen er lagt ud til andre aktører, vil dette ikke være muligt. 6. Intensiv aktivering af forsikrede ledige efter 2½ års ledighed Forsikrede ledige, som sammenlagt har været ledige i 30 måneder, skal aktiveres i den resterende del af deres dagpengeperiode (eller indtil de har genoptjent ny dagpengeret). Logistik Aktiveringsforløbet skal begyndes ved 30 måneders ledighed, det er ikke nok, at der er aftalt en aktivitet. Aktiveringen skal være på 6 timer i gennemsnit om dagen. Ifølge lovens bemærkninger er det ikke praktisk muligt at gennemføre 100 pct. aktivering til dagpengeperiodens udløb, men der må ikke være unødigt ophold mellem to aktiveringstilbud. Jobcenteret skal derfor sørge for, at der aftales et nyt tilbud inden de forløb, den ledige er i, udløber. Der findes målinger i jobindsats.dk af aktiveringsgraden for målgruppen, selvom der ikke er fastlagt noget mål, må det forventes at beskæftigelsesregionen overvåger aktiveringsomfanget. Indhold i indsatsen: Indsatsen kan sammensættes af de eksisterende tilbud i redskabsviften. Ifølge lovens bemærkninger kan forløbet bestå af intensiv jobsøgning i de første måneder efterfulgt at virksomhedsrettede forløb (løntilskud og virksomhedspraktik). De økonomiske incitamenter i den fremtidige finansiering er indrettet, så jobcenteret skal sikre, at hovedparten af aktiveringen gennemføres som løntilskud og virksomhedspraktik. Hvor ligger udfordringen i at varetage indsatsen: Omfang: På nuværende tidspunkt fylder indsatsen ikke så meget i jobcenteret, fordi andelen af ledige med over 2½ års ledighed er beskeden. Dette billede kan vende inden for den nærmeste fremtid. Det er ressourcekrævende at tilrette- 14

15 lægge uafbrudt aktivering, fordi forløbenes start- og slutdato skal passe sammen og disse datoer passer ikke altid med virksomhedernes kalendere. Økonomi: Jobcenteret skal være opmærksom på økonomistyringen. Den økonomiske ramme er p.t. sammensat således, at andelen af løntilskudsforløb og virksomhedspraktik skal være høj for ikke at ramme loftet på kr. IT: Der er indgået aftale med AMS om, at den nuværende it-understøtning vil være tilgængelig, indtil de kommunale it-leverandører kan overtage. I dette tilfælde vil det være understøtningen af produktionsplanlægningen (falddatoer), som har særlig betydning, da understøtningen af aktiviteter i jobplanen for forsikrede ledige er ved af være implementeret i OPERA og Workbase. Yderligere information: Bemærkninger til lovforslag nr. L 105 fremsat den 13. december 2006 som udmønter Velfærdsreformen. 7. Administration af regler vedr. kompensation til handicappede i erhverv Handicappede kan få kompensation, så de bliver ligestillet med personer uden handicap og dermed får samme muligheder for at varetage et job. Fortrinsadgang Handicappede har fortrinsadgang til offentlige stillinger, hvis de handicappede er lige så kvalificerede som øvrige ansøgere. Det gælder også ved bevilling af stadepladser/taxikørsel m.v. Handicappede har ret til en ansættelsessamtale, hvis de ansøger offentlige stillinger. Hvis en handicappet ikke ansættes i den ansøgte stilling, kan arbejdsgiveren ikke ansætte en anden, før jobcenteret har fået en skriftlig redegørelse for, hvorfor personen ikke er ansat - og der har været en forhandling med jobcenteret om ansøgeren alligevel kan ansættes. Jobcenterets opgaver: Når en handicappet henvender sig til jobcenteret p.g.a, at vedkommende har svært ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked, skal jobcenteret skønne, om personen kan bestride en arbejdsopgave. Jobcentret skal registrere alle relevante oplysninger (uddannelse, kvalifikationer, handicappets art og omfang). 15

16 Hvis jobcenteret skønner, at en person med handicap kan bestride en ledig stilling, som jobcenteret har fået kendskab til, skal jobcenteret rette henvendelse til den offentlige arbejdsgiver. Jobcenteret skal indgå i forhandling med offentlige arbejdsgivere, der ikke ansætter handicappede. Personlig assistance Handicappede med varig og betydelig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse kan få personlig assistance i forbindelse med sit ordinære arbejde, løntilskudsjob, fleksjob, virksomhedspraktik, seniorjob eller selvstændig virksomhed. Herudover er det også muligt at få personlig assistance under efter- og videreuddannelse, selvom man i øvrigt ikke er er berettiget til specialpædagogisk støtte, se bekendtgørelsen om handicappede i erhverv. Det er jobcenteret der administrerer reglerne og udbetaler tilskud til ansættelse af en personlig assistent. Tilskud refunderes med 50% af staten. Udfordringen ved at varetage opgaven Opgaven med at varetage kompensation til handicappede kræver indgående specialist viden. Opgaven er ikke omfattende, men bliver i stigende grad central for beskæftigelsesindsatsen set i lyset af den demografiske udvikling, hvor udfordringen bliver at udnytte arbejdskraftreserven. Opgaven er også vigtig ud fra det synspunkt, at alle så vidt muligt skal inkluderes på arbejdsmarkedet. Selvom indsatsen ikke har stort volumen er den vigtig for sikre handicappede et fodfæste på arbejdsmarkedet og i uddannelserne. Yderligere information: Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v. 16