Sagsøgerne Rp ApS og EuroPartner Roskilde A/S ( Roskilde Plantemiljø) har nedlagt følgende påstande

Transkript

1 RETTEN I ROSKILDE Udskrift af dombogen DOM Afsagt den 11. november 2016 i sag nr. BS 6A-2106/2013: RP ApS Rønøs Allé Roskilde og EuroPartner Roskilde A/S (Roskilde Plantemiljø A/S) Rønøs Allé Roskilde mod Natur og Miljøklagenævnet Rentemestervej København NV Denne sag er anlagt den 21. oktober Sagen angår prøvelse af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2013, hvor Natur- og Miljøklagenævnet stadfæstede Roskilde Kommunes afgørelse af 2. marts 2012 om ekspropriation af et areal, der ejedes af Rp ApS. Fra samme ejendom drev EuroPartner Roskilde A/S (Roskilde Plantemiljø A/ S) en virksomhed. Selskaberne har samme ejer og ledelse. Sagsøgerne Rp ApS og EuroPartner Roskilde A/S ( Roskilde Plantemiljø) har nedlagt følgende påstande Principalt, at Natur- og Miljøklagenævnet tilpligtes at anerkende, at Natur-og Miljøklagenævnets stadfæstelse af 22. april 2013 af Roskilde Kommunes afgørelse af 2. marts 2012 om ekspropriation af en del af ejendommen matr. nr. 9c og 9 aq, Vestermarken, Roskilde Jorder, er ugyldig. Subsidiært Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2013 hjemvises til fornyet behandling i Natur- og Miljøklagenævnet. Sagsøgte Natur- og Miljøklagenævnet har påstået frifindelse både over for den principale og subsidiære påstand.

2 Side 2/49 Tre dommere har deltaget i afgørelsen jf.retsplejelovens 12 stk. 3. Dommen indeholder en forkortet sagsfremstilling jf. retsplejelovens 218 a, stk. 3. Der er til brug for sagen udarbejdet et oversigtskort over området, herunder de eksproprierede arealer. Det har ikke været teknisk muligt at gengive oversigtskortet i dommen, og det er derfor i stedet vedhæftet som bilag til dommen. Fra Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 22. april 2013 gengives: "... Sagens oplysninger Roskilde Kommune har den 2. marts 2012 meddelt ejer af ejendommen matr. nr. 9c og 9aq, Vestermarken, Roskilde Jorder, at arealet eksproprieres. Arealet ejes af Rp ApS (ejeren) og udgør i alt m 2. Roskilde Plantemiljø A/S (planteskolen) driver på tidspunktet for ekspropriationen en plantevirksomhed inden for lokalplanområdet. Lokalplan nr Dyrskuepladsen og Den urbane zone. Råstof- og Festivalområdet De eksproprierede arealer er omfattet af Lokalplan nr. 538 endeligt vedtaget den 22. juni Lokalplanområdet er afgrænset mod nord af Holbækmotorvejen, af Køgevej mod øst, Poppelgårdsvej mod syd og mod vest af jernbanen til Køge. I området indgår Dyrskuepladsen, boliger og erhverv omkring Kamstrupsti og Rønøs Allé samt landbrugsejendomme ud til Køgevej. Musicon, der skal udvikle sig til en musisk bydel, ligger nord for Holbækmotorvejen, mens området mod syd og vest er åbent land med udlagte graveområder og aktive råstofgrave. Darup Idrætscenter ligger vest for lokalplanområdet. Baggrunden for lokalplanen fremgår af lokalplanens redegørelse: "Indenfor den grønne ring omkring Roskilde og syd for Holbækmotorvejen ligger det såkaldte råstof- og festivalområde. Et bynært område, der skal udvikles til et unikt kultur- fritids- og friluftslandskab med plads til daglige brugere og arrangementer som Roskilde Festival, Roskilde Dyrskue, kræmmermarkeder og events. En udvikling der skal ske parallelt med grusgravningen, og hvor omdannelsen af landskabet skal udnyttes som et positivt element.

3 Side 3/49 Den overordnede udvikling af råstof- og festivalområdet kommer til at forløbe over mange år, og der vil være perioder, hvor grusgravningen bliver en stor udfordring for afvikling af de store arrangementer i området. Byrådet har derfor ønsket at skabe de planlægningsmæssige rammer, der fremtidssikrer de store events. På den baggrund har Roskilde Kommune i foråret 2010 vedtaget en helhedsplan for råstof og festivalområdet. Helhedsplanen er et strategisk værktøj, som skal lægge en rød tråd for områdets udvikling de kommende år. Helhedsplanen for Råstof- og festivalområdet er ikke i sig selv juridisk bindende for grundejerne i området, men skal ses som en politisk hensigtserklæring for områdets udvikling. Dermed danner helhedsplanen fundament for lokalplaner, efterbehandlingsplaner og andre tiltag inden for området. I de seneste år er der kommet større og større pres på arealerne, hvor de store events afvikles. Dels på grund af grusgravningen, der i nær fremtid vil brede sig over store centrale arealer omkring Dyrskuepladsen. Dels på grund af tiltagende pladsmangel på selve Dyrskuepladsen, hvor såvel Roskilde Festival som Roskilde Dyrskue er ved at sprænge rammen. Roskilde Festival har stor betydning for Roskildes musiske profil, og festivalen anses for en af de største virksomheder i kommunen. Det er derfor af afgørende betydning at sikre Roskilde Festivals fortsatte eksistens i området. Byrådet ønsker med indeværende lokalplan, at gennemføre en mere præcis planlægning af den nordøstligste og mest bynære del af råstof- og festivalområdet. Lokalplanen bliver bindende for grundejere og andre aktører i området, og hermed sikres det juridiske plangrundlag, som kan igangsætte tiltag, der understøtter helhedsplanens intentioner. Helhedsplanens hovedgreb er en inddeling at råstof- og festivalområdet i tre zoner - en urban, en bearbejdet landskabelig og en åben land zone. Den urbane zone er hjertet i området med faste bygninger og en intensiv brug. En bynær zone med en stor fleksibilitet, hvor idrætsog fritidsliv, festival, dyrskue og mange andre aktører på skift kan indtage scenen. Den urbane zone er placeret, så der via en stibro over motorvejen er tæt kobling til Musicon og det øvrige Roskilde. I den bearbejdede landskabszone indgår Dyrskuepladsen, tilstødende servicearealer, udendørs idrætsfaciliteter, landbrugsarealer og

4 Side 4/49 graveområder, der efter udgravning skal omdannes til markante landskabsrum, som understøtter kultur- idræts- og fritidslivet. Åbent-land zonen skal i kølvandet på grusgravningen udvikle sig til et varieret åbent landskab med søer og natur, hvor friluftsliv, leg, bevægelse og afkobling fra bylivet kan finde sted Udover hovedgrebet med de tre zoner skitserer helhedsplanen en fremtidig flytning af faciliteterne på Darup Idrætscenter til en placering nær Køgevej. Dette for at gøre idrætsanlægget langt bedre tilgængeligt og for at opnå et samspil mellem forskellige type aktører inden for området. Råstof- og festivalområdet vil med sit indhold af kultur- fritids- og idrætstilbud understøtte udviklingen at Roskilde som musisk kommune, ikke mindst med den nære kobling til Musicon, som Roskildes musiske bydel. Endvidere vil området indbyde til mange typer at bevægelse, hvilket ligger i god tråd med kommunens idrætspolitik. Om serviceareal til events og udendørs idrætsanlæg, hvilket omfatter det eksproprierede areal og arealerne øst herfor (matr. nr. 13a og 14a Vestermarken, Roskilde Jorder) fremgår følgende: Arealet mellem den urbane zone og Køgevej er forbeholdt serviceareal til Dyrskuepladsen under store arrangementer samt til udendørs idrætsfaciliteter. Arealet indrettes så det under store events kan fungere som primær adgang til Dyrskuepladsen med gode vejadgange og flugtpassager. En vigtig sikkerhedsforanstaltning under arrangementer med store menneskemængder. Arealet nærmest den urbane zone indrettes, så det kan indgå som backstage for eventmagere. Det udendørs idrætsanlæg er placeret, så det bliver let tilgængeligt fra Køgevej/ Poppelgårdsvej eller via stibroen fra Musicon. Anlægget kobler sig til den urbane zone og skal muliggøre en fremtidig flytning at idrætslivet fra Darup Idrætscenter til lokalplanområdet. Det udendørs anlæg er primært tænkt til anlæg af boldbaner for forskellige idrætsgrene. Roskilde Tennisklub har dog under planprocessen udtrykt ønske om at flytte til Himmelev, hvor de kan opnå en synergieffekt ved en placering nær badmintonklubben. For at sikre tilstrækkeligt med areal til såvel servicearealer for de store arrangementer som til idrætsanlæg er det nødvendigt at planlægge for offentlige formål på privat jord. Formålet med lokalplanen, jf. 1, er, at - fastlægge områdets primære anvendelse til aktiviteter, der

5 Side 5/49 understøtter kultur- idræts- og fritidsinteresser, - muliggøre en optimering af Dyrskuepladsen, herunder sikring af supplerende servicearealer, der udvider det samlede Eventområde under store arrangementer, - afgrænse og definere indholdet i den urbane zone, så zonen kan understøtte arrangementer på Dyrskuepladsen og idræts- og fritidslivet i hverdagen, - sikre areal til udendørs idrætsfaciliteter, - give mulighed for at koble området sammen med Musicon via en sti-bro over motorvejen, så de to områder kan understøtte og supplere hinanden, - sikre arealer til flugtveje og adgangsmuligheder til sikker afvikling af større arrangementer, - samt skabe et plangrundlag, der giver mulighed for kreative bygnings- og udearealløsninger, der kan gøre området unikt som eventog fritidsområde. Lokalplanområdet ligger dels i landzone dels i byzone. De eksproprierede arealer ligger i landzone. Lokalplanen er tillagt bonusvirkning i henhold til planlovens 15, stk. 4, jf. lokalplanens 11. Lokalplanområdets anvendelse er i 3.1 udlagt til offentlige formål, boliger, lettere erhverv, særligt pladskrævende varegrupper (havecenter), publikumsorienterede aktiviteter samt tekniske og infrastrukturelle anlæg. Lokalplanområdet opdeles i 9 delområder. De eksproprierede arealer ligger i delområde C, som skal anvendes til bl.a. følgende, jf. 3.4: Delområde C udlægges til offentligt formål, hvor områdets primære anvendelse er serviceareal for særligt pladskrævende arrangementer på Dyrskuepladsen samt udendørs idrætsanlæg. Arealet skal kunne fungere som flugtvej under store events. Inden for den del af området, der forbliver i landzone, kan der anlægges parkering, servicefunktioner til arrangementer, udendørs idrætsfaciliteter samt opføres et mindre antal bygninger til servicering af større events og idræts- og fritidslivet. Serviceareal til events er i lokalplanen defineret som et areal, der kan indeholde permanente og midlertidige funktioner som understøtter arrangementer på Dyrskuepladsen, fx parkering, camping, backstagearealer, flugt- og adgangsveje mv. Der er på kortbilag 3 indtegnet et byggefelt (byggefelt 3) på det eksproprierede areal, jf Det samlede bebyggede areal må ikke overstige m 2, og den enkelte bygning må ikke have et større grunda-

6 Side 6/49 real end 200 m 2. Bygningshøjden må ikke overstige 6 meter. Efter 7.3 skal bygninger opføres og fremstå i træværk, som det primære bygningsmateriale. For at sikre en arkitektonisk kobling til den urbane zone, kan bygninger opføres med variation i farver samt formgivning, og facader og tagflader kan indgå som aktive elementer til eksempelvis u- dearealer, aktiviteter, energianlæg mv. 5 omhandler vej-, sti- og parkeringsforhold. Af 5.1 fremgår, at interne fordelingsveje indenfor delområde C skal udlægges i en minimumsbredde på 6 meter. Der er på kortbilag 4 til lokalplanen vist adgangs- og flugtveje. Ifølge 5.2 udlægges inden for delområde C areal til stier, der kan fungere som adgangs- og flugtpassager under store arrangementer. For så vidt angår idrætsanlægget, fremgår det af 8.4, at den østlige del overvejende skal fremstå som græsflade, men spilleflader kan anlægges i andre materialer. Kortbilag 5 til lokalplanen, som ikke er juridisk bindende, illustrerer en mulig realisering. Efter 9.3 skal lysanlæg opstilles og orienteres, så det er til mindst mulig gene for omgivelserne. For at minimere støjgenerne fra idrætsbanerne i aftentimerne, skal der være minimum 80 meter mellem boliger og baner med lysanlæg, jf Der er i forbindelse med udarbejdelsen af Lokalplan nr. 538 lavet en miljørapport efter miljøvurderingsloven.... Natur- og Miljøklagenævnets bemærkninger og sagens afgørelse:... Efter planlovens 47, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen at en lokalplan eller en byplanvedtægt. Det er i 47, stk. 3, fastsat at bestemmelserne i lov om offentlige veje (vejloven) 45 og finder tilsvarende anvendelse ved ekspropriationens gennemførelse.... Begrundelse En skriftlig afgørelse skal indeholde en begrundelse, medmindre afgørelsen fuldt ud giver parten medhold, jf. forvaltningslovens 22. En begrundelse skal indeholde en henvisning til de retsregler, som afgørelsen er truffet efter. I det omfang, afgørelsen er baseret på et administrativt skøn, skal begrundelsen også angive de hovedhensyn, der har været bestemmende for skønsudøvelsen, jf. forvaltningslovens 24, stk. 1. Begrundelsen skal om fornødent også indeholde en kort redegørelse for de oplysninger om sagens faktiske omstændigheder,

7 Side 7/49 som er tillagt væsentlig betydning for afgørelsen, jf. lovens 24, stk. 2. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at ekspropriationsbeslutningen, herunder notat af 16. januar 2012 om ekspropriationens lovlighed, nødvendighed og tidsmæssige aktualitet, indeholder en begrundelse i overensstemmelse med forvaltningsretten. Der kan således ikke gives medhold i klagepunktet om mangelfuld begrundelse. Forholdet til VVM-reglerne Roskilde Kommune har ikke foretaget screening eller VVM-vurdering af lokalplanen, eller de aktiviteter, der skal finde sted på det eksproprierede areal. Baggrunden herfor er, at der ifølge kommunen ikke er tale om anlæg omfattet af bilag 1 eller bilag 2 til VVM-bekendtgørelsen. Det fremgår af Lokalplan nr. 538, at den konkretiserer helhedsplanen for råstof- og festivalområdets nordøstligste og mest bynære del, og sikrer således et plangrundlag, som understøtter helhedsplanens intentioner, og præciserer udviklingsmulighederne for Dyrskuepladsen og den urbane zone. Herudover sikrer lokalplanen, at der udlægges et areal øst herfor til offentlige formål, der skal kunne fungere som serviceareal for de meget pladskrævende aktiviteter på Dyrskuepladsen og rumme et udendørs idrætsanlæg. I den urbane zone gives mulighed for opførelse af nye fleksible bygningsanlæg, der kan benyttes af såvel daglige brugere som af større eventmagere fx klubfaciliteter, offentlige toiletter, idrætshaller, cafeteria, kontorer mv. Der åbnes endvidere mulighed for supplerende byggerier indenfor selve Dyrskuepladsen bl.a. med mulighed for at erstatte eksisterende staldbygninger med to nye større bygningskonstruktioner. Området som helhed skal ifølge planredegørelsen fremstå som et særegent område, og lokalplanen giver en vid ramme for udformningen, da byrådet ønsker mulighed for kreative bygnings- og udearealløsninger. Planen fremstår således som en sædvanlig planlægningsmæssig regulering af bebyggelse og ubebyggede arealer med mere. Der er ikke bestemmelser om den nærmere udformning af de konkrete bygnings- og udearealløsninger, og planen giver således ikke udelukkende mulighed for gennemførelse af et bestemt projekt, ligesom der ikke er forudsat en tidsmæssig sammenhæng mellem planlægningen for lokalområdet og den efterfølgende realisering af planlægningen via konkrete anlægsprojekter. Der er således ikke tale om en projektlokalplan, der skulle have været VVM- screenet/vurderet i forbindelse med sin tilblivelse. Natur- og Miljøklagenævnet finder endvidere, at planlægningen for lokalplanområdet lukker op for sådanne mangeartede og afvekslende aktiviteter, at området ikke - ej heller når det er fuldt udbygget - falder

8 Side 8/49 ind under begrebet forlystelsespark o.l. i VVM-bekendtgørelsens bilag 2, pkt. 13d, når de af nævnet i NKO nr. 361 fra oktober 2005 tidligere udtalte kriterier og en almindelig forståelse af ordet forlystelsespark lægges til grund for vurderingen, og ej heller ganske kan sidestilles hermed. Om anlæggene på det sagen omhandlede eksproprierede areal herefter kræver vurderinger og tilladelser i henhold til VVM-reglerne, må derfor vurderes på grundlag af de anvendelsesbestemmelser for det eksproprierede areal, der er indeholdt i lokalplanen. Det er Natur- og Miljøklagenævnets vurdering, at de anlæg, der påtænkes etableret på arealet, der forbliver i landzone, ikke er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag, ej heller bilag 2, pkt. 11d, anlæg af veje. Anlæggene på det eksproprierede areal er herefter ikke omfattet af VVM-reglerne. Der vil på denne baggrund ikke kunne gives medhold i klagen over ekspropriationsbeslutningen som følge af manglende VVM-tilladelse. Ekspropriationen Kommunalbestyrelsens hjemmel til at ekspropriere, jf. planlovens 47, stk. 1, er ikke begrænset til offentlige formål, men omfatter også tilfælde, hvor ekspropriationen sker til fordel for private - under forudsætning af, at der er tale om almene, planlægningsmæssige interesser i arealafståelsen. Planlovens hjemmel til ekspropriation skal administreres under hensyntagen til grundlovens 73 om den private ejendomsrets ukrænkelighed. På grundlag af praksis om denne bestemmelse gælder en række almindelige betingelser, der skal være opfyldt ved en ekspropriation. Det gælder navnlig, at ekspropriationen skal være lovlig, nødvendig og tidsmæssig aktuel for realiseringen af ekspropriationsformålet i den konkrete situation. Kravet om lovlighed betyder navnlig, at den pågældende lokalplan skal være gyldig, endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, og at de fornødne tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder skal være meddelt i fornødent omfang. Dette gælder også VVM-tilladelser mv. i det omfang disse er påkrævet, Roskilde Kommune har oplyst, at der ikke skal indhentes dispensationer eller tilladelser fra andre myndigheder i relation til det eksproprierede areal. Formålet med ekspropriationen skal endvidere være lovligt i forhold til planloven. Grundlaget for ekspropriationen er den endeligt vedtagne og offentliggjorte Lokalplan nr. 538, som udlægger det aktuelle areal til offentligt formål, hvor det eksproprierede areals primære anvendelse er serviceareal for særlig pladskrævende arrangementer på Dyrskuep-

9 Side 9/49 ladsen, herunder flugtveje, samt udendørs idrætsanlæg. Natur- og Miljøklagenævnet finder, at der er tale om lovlige, planlægningsmæssige hensyn. Nævnet finder endvidere, at lokalplanen er tilstrækkelig præcis til at kunne udgøre et grundlag for ekspropriation. I aktualitetskravet ligger bl.a., at realiseringen af lokalplanen skal være nært forestående, herunder at de fornødne økonomiske midler skal være til rådighed. Kommunen har oplyst, at der foreligger en aftale om grusgravning på arealerne ved Darup Idrætscenter, hvilket nødvendiggør en flytning af faciliteterne. Byrådet besluttede den 29. februar 2012 at bevillige 10,5 mio. kr. til etablering af omklædning/klubhus, boldbaner, hegning, beplantning, vejanlæg, parkerings- og beredskabsareal, forsyning samt flytning af bueskytteklub. Endvidere har kommunen købt de to ejendomme øst for de eksproprierede arealer. Endelig er anlæg af el- og vandforsyning til brug for Roskilde Festival påbegyndt uden for de eksproprierede arealer, og boldbaner, hegning, vejanlæg samt beplantning er projekteret med forventet anlæggelse i efteråret Natur- og Miljøklagenævnet finder på den baggrund, at realiseringen af lokalplanen på de eksproprierede arealer er aktuel. I nødvendighedskravet ligger bl.a. at ekspropriationen skal være af væsentlig betydning for virkeliggørelse af lokalplanen. Ved ekspropriation til fordel for private skærpes kravene til nødvendigheden i forhold til ekspropriation til offentlige formål. Ekspropriation er udelukket, hvis ejeren selv kan og vil realisere formålet. Nødvendighedskravet omfatter også det det almindelige proportionalitetsprincip. Tvangsmæssig afståelse af en ejendom kan således ikke gennemføres, hvis det, der ønskes opnået ved ekspropriation, kan gennemføres på en måde, som er mindre indgribende for rettighedshaverne. Natur- og Miljøklagenævnet skal ikke alene efterprøve retlige spørgsmål, men også det kommunale skøn, jf. planlovens 58, stk. 1, nr. 2, og dermed spørgsmål om rimeligheden af at gennemføre ekspropriation i den konkrete situation. Frivillig handel Klager finder, at kommunen ikke i tilstrækkelig grad har godtgjort, at overtagelse af arealet ikke har kunnet ske ved frivillig handel. Klager henviser navnlig til, at kommunen ikke har fremlagt et officielt købstilbud. Natur- og Miljøklagenævnet finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at en frivillig handel ikke har været mulig. Nævnet har lagt vægt på, at der har været gentagne møder mellem kommunen og ejeren og hans rådgivere, hvoraf er fremgået, at der er stor uenighed om prisniveauet. Kommunen mener, at udgangspunktet

10 Side 10/49 er landzone/landbrugsjord, men ejeren mener, at prisen skal svare til erhvervsarealer. Selvrealisering Klager har gjort gældende, at ejeren selv kan og vil realisere formålet med lokalplanen. Natur- og Miljøklagenævnet bemærker, at de eksproprierede arealer ikke alene skal udlejes i forbindelse med Roskilde Festival og andre større arrangementer på Dyrskuepladsen. Arealerne skal tillige i det daglige - anvendes som boldbaner m.m. til et offentligt idrætsanlæg. Nævnet finder det ikke realistisk, at ejeren kan stille arealerne til rådighed for det offentlige formål på en tilfredsstillende måde, herunder med enighed med kommunen om en passende lejebetaling. Lokaliseringens nødvendighed Selvom ekspropriationen drejer sig om virkeliggørelse af en bestemt lokalplan, hvor ekspropriationsområdet udlægges til bestemte formål, er det i praksis fastslået, at Natur- og Miljøklagenævnets prøvelse af nødvendigheden også omfatter den valgte lokalisering af de anlæg der eksproprieres til. Spørgsmålet i denne sag er navnlig, om kommunen i tilstrækkelig grad har redegjort for nødvendigheden af, at de ønskede yderligere servicearealer og idrætsfaciliteter til erstatning for Darup Idrætscenter skal ligge på det areal, som eksproprieres. Klager har gjort gældende, at det nu efterbehandlede graveområde samt området ved siden af, der nu er under opfyldning, begge syd for Dyrskuepladsen, er egnede som alternativ til serviceareal og boldbaner. Kommunen har henvist til det eksproprierede areals centrale beliggenhed og oplyst, at arealet syd for Dyrskuepladsen vel er egnet som supplerende serviceareal, men ikke til flugtveje eller idrætsanlæg. Et flertal på 6 at Natur- og Miljøklagenævnets medlemmer finder, at placeringen af de eksproprierede arealer er et afgørende element i forhold til anvendelsen af arealerne til både udendørs boldbaner, samt serviceareal og flugtveje i forbindelse med arrangementer på Dyrskuepladsen. De eksproprierede arealer er således nødvendige, for at lokalplanens formål samlet set kan realiseres. Flertallet finder endvidere, at det må lægges til grund, at arealerne syd for Dyrskuepladsen ikke er anvendelige til anlæg af boldbaner inden for en årrække. Flertallet finder herefter ikke grundlag for at tilsidesætte kommunens vurdering af, at ekspropriationen af arealerne er nødvendig og af væsentlig betydning for lokalplanens virkeliggørelse. På den baggrund stemmer flertallet for at stadfæste ekspropriationen. Mindretallet på 4 medlemmer (Ole Pilgaard Andersen, Per Larsen, marion Pedersen og Jens Vibjerg) finder, at arealerne syd for Dyrskuep-

11 Side 11/49 ladsen, som ejes at kommunen, vil kunne anvendes til såvel boldbaner som supplerende servicearealer. Det forhold, at anvendelsen af disse arealer måtte kræve mere vedligeholdelse end de eksproprierede arealer, kan ikke føre til en anden vurdering. Da der således findes et brugbart alternativ til realisering at ekspropriationsformålet, finder mindretallet, at hensynet til ejerens interesse i at beholde de eksproprierede arealer må tillægges afgørende vægt...." Et af de arealer, sagsøgerne gør gældende, Roskilde Kommune kunne have anvendt i stedet for at ekspropriere til at opfylde lokalplanens formål, er et areal, der ligger syd for Dyrskuepladsen, hvor der har været gravet grus og sten. Arealet er nu fyldt op igen. For dette areal indgik Roskilde Kommune den 12. september 1990 en overenskomst, der blev tinglyst som byrde, med den daværende ejer Højgaard & Schultz A/S og dettes datterselskab Kamstrup Grus ApS. Overenskomsten regulerer bl. a., hvad der skal ske, når arealet er udgravet. Der står bl. a: Arealet retableres til et sådant niveau og på en sådan måde, at det som hidtil er anvendeligt til teltopslagning og parkering i forbindelse med de store arrangementer på Dyrskuepladsen. Terræn skal retableres i overensstemmelse med lokalplanen samt grave- og efterbehandlingsplan. Terræn skal retableres med skrånende med min 25 o/oo med egnet recipient. Påfyldning skal være let og jævnt komprimeret ved kørsel på jordfyldningsmateriel. Færdige overflader må ikke have pukler eller lunker, som afviger mærkbart fra jævne kurver. Terrænet må ikke have ujævnheder, der giver anledning til vandansamlinger eller mudderdannelser. Kørespor på såvel råjordsoverflader som på muldoverflader skal jævnes. Forinden udlægning af 30 cm muld skal råjorden grubbes og harves. Arealet tilsås med græs. Efter Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse indhentede sagsøgerne ensidigt en erklæring fra Geoteknisk Specialfirma geosyd. Firmaet blev bedt om at vurdere mulighederne for at anlægge boldbaner på det opfyldte areal. Firmaet har ikke foretaget geotekniske undersøgelser af den opfyldte jords bæreevne, men har udtalt sig ud fra, hvad firmaet anser for en normal måde at foretage opfyldning på. Af erklæringen fremgår bl. a: "... Det vil sige, at den tilkørte råjord ikke blot tippes ud over kanten og afrettes med en dozer, når et område er fyldt op... " Det beskrives, at en normal og korrekt fremgangsmåde er at køre ny jord på i tynde lag ofte blot på 10 cm, der så løbende komprimeres. Firmaets konklusion er, at de opfyldte arealer er velegnede til boldbaner og, at firmaet har

12 Side 12/49 kendskab til boldbaner, der er anlagt uden større gener under dårligere forhold. Roskilde Kommune har på samme måde ensidigt indhentet en erklæring fra GEO, eksperter i jord og vand, Kgs. Lyngby. GEO udtaler, at erfaringen med opfyldte grusgrave er, at det er sandsynligt, at fyldet er dozet ud i tykke lag uden nogen form for komprimering andet end den færdsel, der er foregået oven på jordlagene. Med den forudsætning vil der i mange år komme så betydelige sætninger i jordlagene, at området er uegnet til boldbaner, der i sagens natur skal være plane. Hvis en boldbane efterfølgende skal oprettes, vil det ifølge firmaet medføre, at banen ikke kan benyttes i 1/2 år. Byggeri vil forudsætte pælefundering, og gulve skal opføres selvbærende. Sagsøgerne har i en årrække udlejet dele af det nu eksproprierede areal til Roskilde Festival og til Fællesdyrskuet i Roskilde. I en lejekontrakt, der skulle gælde i fem år fra 1. januar 1998, udlejede Roskilde Plantemiljø A/S til Fællesdyskuet i Roskilde et areal på m 2. Arealet måtte kun benyttes som vogterlejr, det vil sige campering for de personer, der skulle passe dyrene, der kom til dyrskuet. Det var et vilkår, at udlejer også måtte udleje det samme areal til Roskilde Festival. Den årlige leje var aftalt til ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,50 kr ,13 kr. For den samme periode udlejede samme udlejer til Roskilde Festival m², der måtte anvendes til opmagasinering af containere, festivalgrej mv. Den årlige leje var aftalt til ,00 kr ,00 kr ,00 kr ,75 kr ,19 kr. I en lejekontrakt mellem Roskilde Plantemiljø A/S/RP ApS og Roskilde Festival, der skulle gælde fra 1. januar 2002 lejede Roskilde Festival for en 5 årig periode m² Den årlige leje var aftalt til kr kr kr.

13 Side 13/ kr kr. Roskilde festival fik ret til i lejeperioden at overlade arealet til andre brugere af dyrskuearealet. I en lejekontrakt mellem samme parter og også for en 5 årig periode lejede Roskilde Festival fra 2002 ca m². Arealet måtte kun anvendes som teltlejr for andre end festivalens betalende gæster. Anden anvendelse skulle godkendes af udlejer. Den årlige leje var aftalt til kr kr kr kr kr. I en lejekontrakt mellem samme udlejer og Fællesdyrskuet i Roskilde udlejede udlejer de samme m² til Fællesdyrskuet påny kun med anvendelse til vogterlejr. Lejebeløbene var de samme som Roskilde Festival skulle betale i alle 5 år. I en lejekontrakt mellem samme udlejer og Foreningen Roskilde Festival lejede Foreningen Roskilde Festival ca m². Udlejer forbeholdt sig retten til at udleje en del af arealet ca m² til Fællesdyrskuet i Roskilde i 8-10 dage og forbeholdt sig ret til under festivalen at opstille en frugtbod. Roskilde Festival måtte overlade brugen af det lejede til andre, der benyttede Dyrskuepladsen dog ikke til Fællesdyrskuet. Den årlige leje var aftalt til at skulle reguleres efter forbrugerindekset. Lejeudviklingen ville med en 5 % stigning i forbrugerprisindekset udvikle sig således: kr kr kr kr. Byrådet i Roskilde godkendte den 29. februar 2012 en aftale med "Nymølle", der var indtrådt i Højgaard & Schultz A/S' rettigheder til at udvinde sten og grus. Af byrådets protokol fremgår bl. a. Resume Forvaltningen har udarbejdet udkast til aftale med Nymølle om rækkefølgeplan for udgravning at Råstof- og festivalområdet samt aftale om graveret på kommunalt areal øst for Råstof- og festivalområdet. Forvaltningen indstiller, at begge aftaler godkendes, og der gennemføres

14 Side 14/49 køb af efterbehandlede graveområder i Sagsfremstilling Økonomiudvalget har på møde den 11. oktober 2011 (lukket pkt. 412) godkendt, at forvaltningen skulle udarbejde en juridisk aftale med Nymølle om fastlagt rækkefølge for udgravning at Nymølles og Roskilde Kommunes graveområder indenfor Råstof- og festivalområdet. Baggrunden er en fælles henvendelse fra Roskilde Festival, Roskilde Idrætsunion og Nymølle Stenindustri, hvor alle parter kunne se en fordel i en sådan aftale, idet udgravning af centrale arealer omkring Dyrskuepladsen i så fald bliver udskudt, idrætten får nye og bedre lokaliserede faciliteter, og Nymølle får graveret til nye arealer. Forvaltningen har nu udarbejdet udkast til aftale for Råstof- og festivalområdet, som er tillæg til tidligere indgået overenskomstaftale fra Tillægsaftalen har primært til hensigt at sikre: 1. fastlagt udgravningsrækkefølge for Roskilde Kommunes og Nymølles arealer, som p.t. er udlagt som graveområde 2. udgravning af grus under Darup Idrætscenter fra år 2013 på tidligere udgravet areal vest for boldbaner 3. fortsat udgravning af Darup Idrætscenter fra år 2015 på boldbaner syd for klubfaciliteter 4. regulering som sikrer, at der skal være efterbehandlet til terræn på mindst én af graveetaperne 2 (vest for Dyrskuepladsen) og 4 (vest for Vor Frue) 5. forudbetaling af vederlag for kommunale råstoffer på 10 mio. kr. pr. 1. maj kommunalt opkøb at Kamstrup Grusgrav og Darup Grusgrav til en værdi at 4 mio. kr. I forhandlingsforløbet har Nymølle endvidere ønsket, at der blev udarbejdet udkast til aftale om udgravning på kommunal ejendom. matr. 29. Engmarken, Roskilde Jorde (Forsøgsgården) beliggende uden for Råstof- og festivalområdet (se bilag) Aftalen er med til at sikre, at udgravning at Darup Idrætscenter kan afvente til år Flytning at Darup Idrætscenter Aftalen indebærer, at udgravning af Darup Idrætscenter kan påbegyndes 2013, hvor der forinden skal findes alternativ placering af Roskilde Bueskytteklub. Fra år 2015 kan Nymølle påbegynde udgravningen på boldbanerne, hvor der forinden skal findes alternative spilleflader. I økonomiudvalgets sag den 11. oktober (lukket pkt. 412) har forvaltningen skitseret en løsningsmodel, hvor der inden for få år anlægges 2

15 Side 15/49 kunststofbaner i Roskilde Idrætspark på Møllehusvej og tre baner på arealet ved Den urbane zone øst for Dyrskuepladsen. Efterfølgende udvides idrætsanlægget ved Den urbane zone efterhånden som behovet for spilleflader vokser. Denne model betyder, at Darup Idrætscenter gøres mindre, men vil fortsat indeholde tennisfaciliteter, BMX, nogle boldbaner og klubhus. Til gengæld optimeres forholdene for Roskilde Idrætspark, og der anlægges et helt nyt idrætsanlæg med god beliggenhed ved Musicon, Køgevej og den urbane zone. Roskilde Idrætsunion er meget positive overfor den skitserede løsning og ser det som en optimering af idrætslivet. Opkøb af efterbehandlede grusgrave I den gældende overenskomst fra 1990 indgår en kommunal forkøbsret på Nymølles efterbehandlede grusgrave. Heri er beskrevet, at prisen for ejendommene fastsættes for jordens vedkommende til landbrugsværdi. Forvaltningen finder det væsentligt, at arealerne bliver kommunalt ejede for at sikre offentlighedens adgang til arealerne, som led i realisering af helhedsplanen for Råstof- og festivalområdet. Endvidere giver det mulighed for langsigtede investeringer, som kan være til glæde for både hverdagsliv og events. Det ventes, at særligt Roskilde Festival vil bidrage med permanente investeringer området, idet de dermed undgår ad hoc løsninger fra år til år. Forvaltningen har vurderet, at der med indgåelse at tillægsaftalen kunne opnås rabat på køb at de efterbehandlede grave, hvorfor forkøbsretten har været et vigtigt omdrejningspunkt under forhandlingen om tillægsaftalen. Det er lykkedes forvaltningen at nå til enighed med Nymølle om en købspris på 4 mio. kr. for Kamstrup Grusgrav og Darup Grusgrav svarende til en m 2 pris på 5,6 kr. Til sammenligning forhandles almindelig god landbrugsjord til kr. pr. m 2. og i Hedeland ligger seneste opkøb af efterbehandlede graveområder på 8,5 kr. pr. m 2. Forvaltningen anbefaler, at arealerne opkøbes til den aftalte købspris. Økonomisk balance Flytning af faciliteter fra Darup Idrætscenter begrænser sig til boldbaner og tilhørende omklædnings- og klubfaciliteter. Dette som følge af, at tillægsaftalen ikke berører BMX bane, tennisfaciliteter og hundeklubber syd for idrætscenteret. Forvaltningen har udarbejdet et bilag med en økonomioversigt, som vi-

16 Side 16/49 ser, at flytningen kan ske uden at skabe økonomisk ubalance. Isoleret set vil flytningen af idrætsfaciliteterne kunne ske inden for rammen af indkomne vederlag for kommunale råstoffer, og forudbetalingen på 10 mio. kr. sikrer, at kommunens likviditet ikke bliver berørt. Forvaltningen vurderer, at flytningen samlet set beløber sig til cirka 34 mio. kr., hvilket inkluderer genhusning at bueskytteklub, kunststofbaner i Idrætsparken og udgifter til græsbaner, omklædnings- og klubfaciliteter, infrastruktur, beplantning ved Den urbane zone samt opgradering at Darup Idrætscenter. Dette er set i et i 5-årigt perspektiv, hvor der i samme periode forventes indtægter fra råstofindvinding på Darup Idrætscenter og Forsøgsgården svarende til i alt omkring 36 mio. kr. Hertil kommer, at Roskilde Festival har givet tilsagn om snarest at finansiere de to kunststofbaner i Idrætsparken, som ventes at koste omkring 8 mio. kroner. Indkomne vederlag for kommunale råstoffer under Darup Idrætscenter og Forsøgsgården er nye indtægter, som ikke indgår i det kommunale budget. For Darup Idrætscenteret er råstofferne værdisat til omkring 28 mio. kr., men denne indtægt kan alene realiseres ved den nævnte flytning af Darup Idrætscenter. Hvis indtægterne for råstofferne, som tillægsaftalen muliggør, benyttes til flytningen, er det samlede økonomiske billede for Roskilde Kommune positivt og hertil kommer forbedrede faciliteter for idrætslivet. Tillægsaftalen sikrer, at Roskilde Kommune allerede i 2012 har 10 mio. kr. til at igangsætte en række investeringer, som sikrer, at anlæg af Idrætsanlægget ved Den urbane zone kan påbegyndes hurtigst muligt. Endvidere har forvaltningen i januar måned indstillet overfor Teknikog Miljøudvalget, at der sker en omprioritering af afsatte midler til Dyrskuepladsen, således at der kan anvendes 1,5 mio. kr. i 2012 på arealet øst for Dyrskuepladsen, og Dyrskuepladsens Brugerråd er indstillet på at et tilsvarende beløb afsættes i " Forklaringer. Der er under hovedforhandlingen afgivet vidneforklaringer af Keld Bjerregaard, Henrik Kolind, Thor Nielsen, Kaj Munk, Kent Grimm Thornberg, Esben Danielsen og Søren Mariegaard, Keld Bjerregaard har forklaret, at han ejer anparterne og aktierne i begge de sagsøgende selskaber. Selskaberne overtog Roskilde Plantemiljø i marts Det var et holdingselskab, der var den oprindelige aftalepart. Da det var en landbrugsejendom, der var den underlagt landbrugsloven, skulle der etableres et landbrugsselskab. Det gjorde han ved at stifte et datterselskab - RP ApS, som blev ejer af

17 Side 17/49 jorden. Det blev Europartner Roskilde A/S, som derefter drev virksomheden. Efter ekspropriationen i 2012 blev havecentret fra marts 2012 forpagtet ud til Jacob Kvist. Virksomheden havde ved overtagelsen omkring kunder i og omkring Roskilde. Der var ved overtagelsen 35 ansatte og forretningen havde mere end varenumre. Der var hovedsageligt varer, der blev importeret fra Holland. Senere importerede de fra mange andre lande for at imødekomme kundernes mere eksotiske ønsker, f. eks. planter kunderne havde set på udenlandsrejser. De arealer, der blev eksproprieret, blev tidligere brugt til planter, der senere skulle sælges til blivende udplantning. Man gjorde det, der kaldes "at skole" planterne, dvs. skar rødderne til og genplantede dem således, at de kunne flyttes ved salg. I 1995 var der en større beplantning af juletræer på området. Beplantningen på arealet var svindende i de efterfølgende år, da han allerede i 1999 havde erkendt, at både dyrskuet og festivalen havde en betydelig negativ virkning på omsætningen. Der kom ingen kunder i de perioder, hvor arrangementerne blev holdt I 1997 blev han kontaktet af Thor Nielsen fra Fællesdyrskuet, som spurgte om, de kunne leje produktionsområdet til campingplads. Det førte til den første lejeaftale med fællesdyrskuet. Han kom endvidere i kontakt med festivalen, der også var interesseret i at indgå en aftale med ham. Efter devisen "if you cann t beat them - join them" indgik han en aftale med festivalen, som i 1998 lejede m 2 af ham. Festivalen endte i løbet af årene med at leje op til m 2 i forbindelse med afholdelsen af festivalen. Han udlejede arealer til dyrskuet fra 1998 til 2015 og til festivalen fra 1998 til 2007 og i 2008, 2009 og Han sørgede for, at de udlejede arealer fik randbeplantning for at gøre det hyggeligt for campisterne. Festivalen fik opstillet varme bade på området. Fundamentet til de varme bade og stålkonstruktionen til badene var på hans areal hele året. I 2005 lavede festivalen et permanent depot i et hjørne af arealet. Depotet blev fjernet i 2007, fordi festivalen planlagde at flytte fra Roskilde. På grund af festivalens flytteplaner blev beplantningen forberedt til, at området igen kunne anvendes til produktion. Det ville tage år at få produktionen i gang igen. Plantecentret blev i 2000 kåret til årets havecenter. Samme år anlagdes en vej langs de eksproprierede arealer for at lede trafikken væk fra havecentreret i højsæsonen, hvor det var et problem at få kunderne til og fra havecentret. Efter ulykken på festivalen i år 2000 tilbød han festivalen, at der blev anlagt en vej bag om området til at forbinde vejsystemet fra Orange Scene med vejen over hans grund. Det blev efterfølgende en betingelse fra politiet, at vejen

18 Side 18/49 blev anlagt og kunne anvendes i forbindelse med festivalen. Ekspropriationen vedrørte 57 % af produktionsarealerne. Det svarede til at skære hovedet af virksomheden. Det afskar muligheden for at drive en ordentlig forretning, da planterne herefter ikke kunne være i nærheden af plantecentret. Planteskolen er nu lukket. Lejekontrakterne mellem ham og festivalen var 5-årige med genforhandling to år før udløb. Indtil festivalen i 2007 overvejede at flytte fra Roskilde, havde der været et godt samarbejde mellem ham og festivalen. Efter 2007 indgik han og festivalen lejeaftaler for et år af gangen. Rapporten Råstoffer og Festival, der blev udgivet i juni 2009, ødelagde samarbejdet. Han kontaktede festivalen og gjorde opmærksom på, at i aftalens 3 havde parterne aftalt, at de skulle drøfte væsentlig ting for samarbejdet, inden man gik til andre. Festivalens planer skulle derfor have været forelagt ham først, så man kunne have forhandlet om en løsning, i stedet for at festivalen opfordrede kommunen til at ekspropriere. Han opsagde lejeaftalen af den grund. Han valgte at opsige aftalen frem for at ophæve den, da han vidste, at der stod meget på spil for festivalen. En ophævelse kunne have betydet en aflysning af festivalen. Han sikrede derfor, at festivalen både i 2009 og 2010 kunne gennemføres, selvom han med dags varsel havde været berettiget til at ophæve lejeaftalen. Op til kommunens beslutning om ekspropriation var der omfattende dækning af sagen i pressen. Poul Lindorf Nielsen, tidligere borgmester i Roskilde, udtalte blandt andet i 2007, at om nødvendigt måtte der eksproprieres for at sikre festivalen i Roskilde. På baggrund af disse udtalelser bad han derfor om et møde med Poul Lindorf Nielsen. På mødet tilkendegav Poul Lindorf Nielsen, at hvis ikke han makkede ret, ville kommunen ekspropriere ejendommen. Kommunen udarbejdede helhedsplanen efter festivalens rapport " Råstoffer og Festival". Han var inviteret med, men kunne mærke, at borgmesterens holdning til ekspropriation "skinnende igennem". Helhedsplanen var udtryk for, at festivalens ønsker ville blive opfyldt Repræsentanter fra festivalen kontaktede ham efterfølgende og oplyste, at man var ked af udviklingen. Derfor forsøgte de at etablere et nyt samarbejde. Han havde på Glastonbury festivalen oplevet luksus camps. Derfor talte han med festivalen om at lave noget tilsvarende på arealerne. Det ville i så fald blive den første private virksomhed, der blev medejer af et område på festivalen. Han drøftede mulighederne for luksus campen i 2009/2010 blandt andet med Søren Mariegaard. Han fik imidlertid fornemmelsen af, at festivalen også var i dialog med kommunen, og at kommunen var i gang med at planlægge en ekspropriation af hans arealer. Martin Holgaard, som arbejdede hos

19 Side 19/49 NIRAS og var med at til at udarbejde rapporten "Råstoffer og Festival", blev teknisk direktør i Roskilde kommune. Roskilde kommune havde også fået udarbejdet en rapport, som konkluderede, at Roskilde Festivalen var essentiel for "Roskilde brandet". Omkring samtidig opdagede han, at den tidligere borgmester, Bjørn Dahl, i et udateret brev havde skrevet til Hovedstadens Udviklingsråd, der på det tidspunkt inden kommunalreformen varetog råstofplanlægningen. Borgmesteren havde bedt om, at blandt andet sagsøgernes ejendom ikke mere skulle være til rådighed for råstofudvinding. Han var ikke blevet hørt om det, selv om han havde en betydelig interesse heri. I 2009 blev han ringet op af kommunaldirektøren i Roskilde kommune, Henrik Kolind. Kommunen ønskede, at købe arealerne. Han fortalte Henrik Kolind, at han havde investeret 40 mio. kr. i ejendommen. Så var kommunaldirektøren ikke interesseret i køb. Der var tre møder. Det blev drøftet om havecentreret kunne være et andet sted i kommunen. Han brugte omkring en uge på at undersøge alternative placeringer. Så blev der afholdt et nyt møde. Han sagde til kommunaldirektøren, at han var interesseret i at mageskifte. Hvis de kunne bytte, havde prisen ingen betydning. På det tredje møde blev han tilbudt 200 kr. pr. m² jord samt en klausul om, at han skulle have en efterbetaling, hvis råstofferne på grunden blev udvundet. Henrik Kolind oplyste, at han skulle betale 800 kr. pr. m² jord for en grund med tilsvarende beliggenhed. Det ville betyde til et underskud på 36 mio. kr. for ham. Han tilkendegav derfor, at han ikke var interesseret. Efter kommunens prislister for jord i kommunen skulle købere betale kr. m². Kommunaldirektøren havde ingen forståelse for, at da der kunne være festival på hans arealer, havde arealerne en værdi udover værdien som landbrugsjord, derfor skulle prisen ikke fastsættes som landbrugsjord, men til den reelle værdi. Han modtog ikke et købstilbud fra kommunen inden ekspropriationen. Han frygtede, at kommunen ville lave en lokalplan. Han søgte derfor aktindsigt og fandt ud af, at den tekniske direktør havde udtalt, ham plantemanden regner vi med at ordne ved en myndighedsbeslutning". De ville bruge fodboldbaner til at gøre det legitimt. På et kortbilag fra 2008 fra kommunen kunne han se, at kommunen nu ejede al jorden øst for Dyrskuepladsen undtagen Frødkjær Olsens og sagsøgernes. Af andet materiale fremgik, at festivalen var "kede af" at Nymølle/DSV var berettiget til at grave, som de ønskede. Festivalen havde derfor inviteret DSV til et møde om udgravningsplanerne. Der var ikke plads nok til at afholde festivalen alene på Dyrskuepladsen Der blev lavet en aftale mellem festivalen, kommunen og DSV, om hvordan udgravningerne omkring Dyrskuepladsen skulle ske samt om, at boldbanerne i Darup skulle flyttes. Roskilde Idræts Union var, så vidt han ved, ikke i før-

20 Side 20/49 ste omgang begejstret for flytningen. Formanden Ove Petersen syntes ikke, at ekspropriationen var i orden. Ove Petersen blev banket på plads for at gennemføre planen. Han gik derefter af som formand. Kommunen havde ikke klarlagt, om flytningen af Darup Idrætsanlæg kunne finansieres. DSV valgte derfor at forudbetale en del af råstofafgiften. Samtidigt lovede festivalen at give penge til nye boldbaner et andet sted. På den måde blev det muligt. Rækkefølgeplanen var konstrueret til formålet - at ekspropriere hans ejendom. Han var interesseret i at selvrealisere lokalplanen, og han var i stand til det. Der er ikke sket noget med de eksproprierede arealer siden ekspropriationen ud over, at der er fældet træer og bygget et hus på 200 m 2. Han påklagede ikke lokalplanen 538, da han kunne se, at hans ejendom ville overgå til byzone. Derudover mente han, at han ville kunne fortsætte samarbejdet med festivalen og på den måde selvrealisere. Til 2000 var flugtveje på Dyrskuepladsen de almindelige ind- og udgange. Efter ulykken kontaktede han festivalen med henblik på at udleje arealer til redningskøretøjer og lignende. Han var indstillet på, at der blev lavet en rådighedsservitut på ejendommen for at sikre flugtvejene. Det kunne kommunen have valgt i stedet for at ekspropriere. I maj 2010 indgik kommunen og festivalen en samarbejdsaftale, der gav festivalen indflydelse på byudviklingen. Det undrede ham, at en privat aktør fik den indflydelse. Natur- og Miljøklagenævnet har ikke opfyldt pligten til at oplyse og udrede sagen. Natur og Miljøklagenævnet har helt overset, at kommunen/festivalen og dyrskuet kunne have anvendt kommunens egen jord, som lå 10 meter syd for det eksproprierede areal. Lejestigningerne fra 2006 til 2008, hvor lejeprisen gik fra kr. til kr. er begrundet i, at der var tale om et større areal, og at hans område blev strategisk vigtigere for festivalen. Derfor steg m 2 prisen. Han har i hele perioden opfordret festivalen til at placere faste installationer på sine arealer, så de ikke skulle opbygges år efter år og være en konstant udgift for festivalen. Arealet umiddelbart vest fra Kamstrupstien blev udlejet på årligt basis og blev anvendt til depot. Han anvendte ikke de eksproprierede arealer til planteskoleproduktion i de år, hvor arealerne udlejet.

21 Side 21/49 Da han opsagde kontrakten med festivalen i 2009 gjorde han opmærksom på, at han var villig til at indgå en aftale på kommercielle vilkår. Det var en mulighed, at festivalen kunne købe nogle af hans arealer. Henrik Kolind, har forklaret, at han er kommunaldirektør i Roskilde Kommune. I 2009 deltog han i en nogle møder med Keld Bjerregaard, Hans Rohde og Finn Kittelman. Roskilde Kommune afgav ikke et købstilbud til Keld Bjerregaard, inden det blev besluttet, at arealerne skulle eksproprieres, men køb havde været drøftet på møderne med Keld Bjerregaard. Der var forud for møderne offentliggjort en helhedsplan, som Keld Bjerregaard havde reageret kraftigt på. Han husker ikke i detaljer, hvad der blev drøftet på møderne, men det blev blandt andet drøftet, om der kunne findes et andet areal til planteskolen. Keld Bjerregaard ønskede 50 mio. kr. for grunden. Det var milevidt fra kommunens opfattelse af prisen. Jorden var i landzone, men Keld Bjerregaard mente, at arealet skulle sidestilles med jord i byzone. Kommunen var villig til at betale mere end prisen for landbrugsjord, men ikke betydeligt mere. Han husker ikke, hvad kommunen var villig til at betale. Han husker ikke at have sagt, at kommunen var villig til at betale mellem 12 og 16 mio. kr. De drøftede muligheden for et mageskifte, men Keld Bjerregaard afviste de arealer, som kommune foreslog. Byggemodnet erhvervsjord kostede omkring 600 kr. pr. m 2 i 2009, og landzonejord kostede kr. pr. m 2. Da det ikke var muligt at opnå en løsning med Keld Bjerregaard, valgte kommunen at starte ekspropriationen. Han vidste fra sit tidligere arbejde som kommunaldirektør i Høje Taastrup, at Roskilde festivalen havde overvejet en flytning til Høje Taastrup kommune til et område ved Fløng, hvor der ikke er råstofudgravning. Sekretariatschef for Roskilde fællesdyrskue, Thor Nielsen, har forklaret, at det er hans arbejde at tilrettelægge Fællesdyrskuet. Han har været sekretariatschef fra 2002, men har haft samme stillingsindhold siden Han har været med til at indgå alle lejekontrakterne med RP A/S. I forbindelse med Fællesdyrskuet bor der et stort antal landmænd på pladsen. De er vigtigt for disse at have arealer nær de steder, hvor dyrene opholder sig. I takt med udgravningerne af arealerne syd for Dyrskuepladsen, fik de behov for at finde andre arealer tæt på staldene. Siden 2012 har der ikke været en lejekontrakt mellem Fællesdyrskuet og RP A/S. Lejebetingelserne er i stedet aftalt på mail, og har bortset fra prisændringer været som de tidligere lejekontrakter. Keld Bjerregaard havde forståelse for Fællesdyrskuets behov og vedligeholdt