HAM 4381 Haraldsdal, Bov sogn, Sb. Nr. 246

Transkript

1 HAM 4381 Haraldsdal, Bov sogn, Sb. Nr. 246 En arkæologisk undersøgelse af en enkeltgård, et jernudvindingsområde samt et kulturlag fra overgangen mellem førromersk - og ældre romersk jernalder. Desuden blev der fundet enkelte gruber med keramik fra bondestenalderen. Af Trine Borake Løgumkloster Rødekro Åbenrå er Sønderborg Handewitt Flensburg Kappeln Nr. 19

2 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport 2004 Haderslev Museum og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Hans Peter Jørgensen og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer HAM 4381 Lokalitet Haraldsdal Sogn Bov Sognebeskrivelsesnummer 246 Stednummer Herred Lundtoft Amt Åbenrå Kortnummer 1211 IV SØ Kulturarvsstyrelsens journalnummer Dokumentationsmaterialet, bestående af beretning, plantegninger, billeder og fund, opbevares på Haderslev Museum, Dalgade 7, 6100 Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. TO Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. 2

3 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Indholdsfortegnelse Rapport Resumé... 4 Undersøgelsens baggrund... 4 Undersøgelsens data... 4 Målesystem og fixpunkt... 4 Metode... 5 Topografi... 6 Undersøgelsens resultat... 6 Undersøgelsens betydning... 9 Fremtidigt arbejde Litteratur Katalog Noter til beretning Nummerlister Tegningsliste Fotoliste Bilag 1 Udgravningsfelternes beliggenhed 2 Plantegninger 3 Stolpehulsskemaer 4 C14-analyser 5 Arkæologisk tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering 6 Ordliste over arkæologiske udtryk 3

4 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Resumé Fordelt over fire felter blev et 2050 m 2 stort område afdækket. I område 1 blev der fundet gruber indeholdende neolitisk keramik i begrænset omfang. Område 2 afslørede et kulturlag med koncentrationer af keramik og en del knusesten. I område 3 fandtes en treskibet huskonstruktion med tre sæt tagbærende stolper og en ovn beliggende i tilknytning til vestgavlen. Desuden indeholdt området to kogestensgruber. I område 4 blev et aktivitetsområde med to jernudvindingsovne påvist samt flere slaggeholdige affaldsgruber. Desuden fremkom et fire-stolpe anlæg og en dyb lertagningsgrube. Undersøgelsens baggrund På foranledning af Bov Kommune, der ønskede at udstykke området Haraldsdal til boliger i hht. lokalplan 1/82 blev Haderslev Museum bedt om en vurdering af området. På baggrund af arkivalsk kontrol blev en forundersøgelse iværksat under ledelse af arkæolog Mette Nissen (jf. xxxx). Der blev i forundersøgelsen fundet en del stolpehuller, gruber, jernudvindningsovne samt et kulturlag, hvorfor en egentligt arkæologisk udgravning kom i stand. Undersøgelsens data Udgravningen blev finansieret at Bov kommune og blev foretaget i perioden 13. sep til 29. sep under ledelse af stud. mag. Trine Borake og Mette Nissen, rådgivende arkæolog. Desuden deltog udgravningsassistenter Niels Michaelsen og Josef Jørgensen; alle ansat ved Haderslev Museum. Maskinkraft blev leveret af Arne Andersen, Rejsby Maskinstation. I henhold til museumslovens 27, stk. 4 skal bygherre afholde udgifterne ved arkæologiske undersøgelser. Budgettet på ,42 blev godkendt af Kulturarvsstyrelsen (KUAS) og af bygherre. Bygherre: Bov Kommune, Teknik og Miljø, Kirkestien 1, 6330 Padborg. Målesystem og fixpunkt Der blev etableret et retvinklet koordinatsystem med y-aksen voksende mod nord og x-aksen vinkelret herpå voksende mod Ø. Målesystemet blev afsat med skæringspunkt midt i område 3 og med koordinaterne 500/500 som udgangspunkt. Der blev i denne koordinat nedsat et jernrør fikspunkt 1 med et dagligt sigteniveau på 130. Undersøgelsen er fordelt på i alt 4 områder og målesystemet blev således overført til de øvrige områder. (To 37) Nord for område 4 var det nødvendigt at etablerer fikspunkt 2 med koordinaten 540/571 og et dagligt sigteniveau på

5 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Fikspunkt 1 blev fjernet ved undersøgelsen ophør, mens fikspunkt 2 - et nedbanket jernrør i den nærliggende bevoksning - blev det stående. Målesystemet er ikke målt ind efter dansk normal nul eller på anden måde fikseret. Metode Der blev ved forundersøgelsen fundet jordfaste fortidsminder i fire af de i alt 8 grøfter. Da Bov kommune ikke ønskede at afrømme hele området blev der, med udgangspunkt i de fire grøfter, åbnet fire forskellige felter. I alle felter blev muldjorden afrømmet med maskine, hvorefter fladen blev renset med skovl og tegnet med pantograf i 1:50. Alle felter blev nivellerede i forhold til enten fikspunkt 1 eller 2. Alle anlæg, hørende til formodede konstruktioner, samt div. gruber blev snittede med skovl og ske, tegnet i 1:10 eller 1:20 og beskrevet i stolpehulsskema. I område 1 blev desuden en stor lertagningsgrube tegnet i profil med pantograf i 1:20. I alt blev et felt på 20x20 m. afrømmet her. Område 2 bestod af et kulturlag og målte 15x15 m. En fuldstændig indsamling af materialet fra kulturlaget var ikke målet, hvorfor et repræsentativt udsnit blev indsamlet udfra en subjektiv vurdering af kulturlagets tykkelse og materialeindhold. 5 felter af 2 x 2 m., felterne a e, blev således udlagt og kulturlaget tømt i kvadraterne. Der blev ikke påvist anlægsspor under kulturlagt, hvor dette blev gravet væk til undergrunden. I område 3 blev de tagbærende stolper desuden tømt med henblik på makrofossil analyser. I forbindelse med huskonstruktionen blev der fundet spor af en ovn. Den nordlige halvdel blev snittet, fotograferet og tegnet i falden i flere niveauer og den endelige profil blev ligeledes tegnet i 1:20. Den sydlige halvdel blev tømt med henblik på makrofossil prøver og der blev udtaget prøver fra to forskellige lag. Der blev desuden taget 170 prøver til fosfatanalyse fra området i og omkring huskonstruktionen. Indenfor de tagbærende stolper blev prøverne taget i 1 m 2 -felter. Dette gælder også for stykket vest for de tagbærende stolper i håbet om her at påvise en vest-ende til huset. Det omkringliggende område blev karteret i 2 x 2 m. -felter. Hele det afdækkede felt målet 30x40 m. En kloaknedgravning, ca. 6 m. bred, afgrænsede feltet mod øst. I område 4 blev to sikre jernudvindingsovne påvist. Begge blev de snittet først i ¼ og derefter i ½. De blev fotograferet og tegnet i fladen i 1:20 i flere niveauer. Profilerne blev ligeledes tegnet i 1:20. Fra de resterende halvdele blev udtaget prøver til makrofossil analyser samt trækulsprøver til c-14 analyser. Fra jernudvindingsovn 68 blev prøverne udtaget fra 3 forskellige lag. Ovn 68 blev i øvrigt udgravet med hjælp fra Olfert Voss. Fra jernudvindingsovn 38 blev kun en enkel prøve udtaget da anlægget viste sig meget nedslidt. Område 4 indeholdt desuden en dyb lertagningsgrube som blev snittet og profilen tegnet i 1:20 med pantograf. I alt blev et område på 15 x 15 m. afrømmet. 5

6 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Udgravningen var præget af ekstreme vejr forhold i form af kraftig blæst og vedvarende regn i den sidste uge. Det var nødvendigt at pumpe vandet væk fra felterne enkelte dage. Registrering og fotografering blev således vanskeliggjort ligesom profilerne hurtigt eroderede. Arbejdsbillede fra område 1 Foto: Niels Michaelsen Topografi Området ligger på en højderyg mellem en forgrening af den tunneldal, som munder ud i Flensborg Fjord. Mod nord og syd skærer dybe kløfter sig ind i landskabet, som kan karakteriseres som ungmoræne skabt af en glechertunge. Undergrunden består således af moræneler, men iblandet grus og sand. Undergrunden i område 1 består primært af grus og sand. Først langt nede skifter undergrunden til massivt moræneler. I område 2 bestod undergrunden primært af grus. Da der i dette område ikke blev snittet anlæg, blev det ikke klart hvorvidt den lerede undergrund fremkom længere nede. Området var mere gennemdrænet end de øvrige. En lys grå farve i det bevarede kulturlag tyder på en udvaskning, der kan indikere at dette område ligger lavere. I den nordlige del af område 3 var der et tydeligt skel i undergrunden. Mod vest var den meget leret, mens den mod øst var mere gruset/sandet. Område 4 var karakteriseret af ca. 40 cm. lys grå smeltevandssand aflejret over det massive moræneler. Umiddelbart øst for udgravningsområdet løber en naturfredningsgrænse, hvorfor det ikke var muligt at udvide felterne længere mod øst. Undersøgelsens resultat Område 1 (To- 19, 20, 21, 22, 23, 24) Fire ensartede gruber kunne erkendes, enkelte med fragmenter af uornamenteret keramik. Keramikkens sammensætning og struktur antyder en datering til slutningen af bondestenalderen (se forundersøgelse). Da der i området omkring gruberne ikke blev påvist stolpehuller eller andre anlæg, som kunne indgå i huse eller lignende må det konkluderes, at der antageligt er tale om et aktivitetsområde, der har været benyttet kortvarigt. 6

7 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport I områdets østlige del fandtes desuden en dyb brøndlignende grube, 64. Keramik fra det øverste lag daterer gruben til sidste del af førromersk jernalderen. Område 2 (To- 30, 31, 32, 33) Her var et kulturlag bevaret. I det øverste lag lå en del jernalderkeramik samt få andre genstanden i koncentrationer bl.a flere knusesten. Pga. kulturlagets ringe tykkelse og fundkoncentrationen megen variation synes det sandsynligt, at områdets aktiviteter har strukket sig indenfor en begrænset tidsperiode. Keramikkens karakter antyder en sammenhænge mellem bebyggelsen og kulturlaget og dette skal antageligt tolkes som et aktivitets eller udsmidslag. Område 3 (To 5, 6, 7, 8, 9, 10, 11) Stolpespor afslørede her en hustomt i vis vest-enden en ovnagtig struktur var beliggende. Fra ovnen fremkom et lerkarskår der daterer ovn og hus til slutningen af førromerske jernalder under forudsætning af, at de er samtidige. Desuden lå der 2 kogestensgruber umiddelbart syd for huset -sandsynligvis et aktivitets område til bebyggelsen. En del andre fyldskifter kunne også erkendes, men uden struktur eller umiddelbar forbindelse og anlægget må tolkes som en enkeltgård. Område 4 (To- 12, 13, 14, 15, 16) Her fandtes to sikre jernudvindingsovne, velbevarede i dybden, og muligvis bunden af en tredje. Desuden fremkom et fire-stolpet anlæg i det syd-østlige hjørne antageligt et udhus benytte under jernudvindingsprocessen. En stor lertagningsgrube nordligt i feltet afslørede mindst to faser i det naturligt aflejrede opfyld. Derudover kunne erkendes en del affaldsgruber med slaggerester, jernmalm, lerkarskår samt trækulsrester. Lerkarskårene herfra daterer affaldsgruberne til slutningen af førromersk jernalder. Enkelte stolpespor fremkom, tydeligst 66, hvor en pakning af ubrændt ler sad omkring stolpesporet. Trods søgen i alle tænkelige retninger fandtes ingen entydige makkere til denne. Mod vest var svage rester af et kulturlag bevaret. Afgrænsningen af dette kunne ikke erkendes og det var heller ikke mulig at bestemme tykkelsen. Under afrømningen viste kulturlaget sig som mørkebrunt homogent og humøst muldblandet sand umiddelbart under muldlaget. En del løsfund blev optagede herfra. Profil af jernudvindingsovn nr. 68. Foto: Trine Borake 7

8 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Beskrivelse af hustomter Hus, område 3 (to- 6) Hustomten er orienteret tilnærmelsesvist øst-vest drejet en anelse mod nord. Det er en 3-skibet konstruktion med tre sæt tagbærende stolper. Målt fra midten af de yderste tagbærende stolper er der 7.25 m i længden og et tværgående spænd på 2,5 m fra midten af de tagbærende stolper. Der er en variation i det langsgående spænd. I den østlige enden er afstanden 3,65 m. mens den i den vestlige er 2,65 m. En del stolpespor kunne erkendes omkring huset, men ingen var overbevisende som f.eks. vægstolper. Dertil var de for usammenhængende og uensartede i fyldet. I øst-enden danner fire omkringstående stolper et ensartet mønster på begge sider af de tagbærende, men deres formål lod sig ikke afklare. De kan være udskiftnings- eller støttestolper. Der kunne ikke erkendes nogle tydelige indgangsstolper, men en stolpe udfor det midterste sæt tagbærende stolper mod nord kunne være en sådan. Mod syd var der ingen erkendbare indgangsstolper. Det er på den baggrund ikke muligt at erkende husets bredde eller længde. Resultaterne af fosfatprøverne kan måske bidrag til en opklaring. Den nordlige tagbærende stolpe i østgavlen, nr.7, er 60 cm i diameter og 28 cm dyb. Fylden var noget forstyrret, men med svag antydning af stolpespor. Den sydlige af samme, nr.8, var 44 cm bred og 30 cm dyb. Her ses tydeligt stolpespor og nedgravningen til denne. (se forundersøgelse) Af det midterste sæt tagbærende stolper var den nordlige, nr. 15, 52 cm i diameter og 22 cm dyb med svagt stolpespor i nedgravningen, mens den sydlige, nr. 14, havde et tydeligt afgrænset stolpespor i nedgravningen. Denne målte 45 cm i diameter og 28 cm i dybden. Det vestligste sæt tagbærende stolpespor adskilte sig fra de øvrige ved at være dybere og pakkede med sten, der synes varmepåvirkede. De målte hhv. 52 cm i diameter og 45 i dybden for den nordlige, nr. 18, og 60 cm i diameter og 54 cm i dybden for den sydlige, nr. 20. I begge var der tydelige stolpespor. Dybden samt stenpakningen kan antyde en sammenhæng med ovnen, nr. 21, beliggende i umiddelbar tilknytning til vest-gavlen. Undergrund: Mod syd er undergrunden blandet ler og grus, mens der på den nordlige side af huset er et tydeligt øst-vest skel mellem ler og grus. Skellet løber lige ved husets vestlige afgrænsning omtrent hvor ovnen ligger, således at huset er placeret på den grusede undergrund mod øst. Tagbærende stolper: 7, 8, 14, 15, 18, 20 Mulig indgangsstolpe: 16 Fire-stolpe anlæg, område 4 (to- 15, 16) Anlægget er orienteret nord-syd drejet en smule mod vest. Det er ganske lidt rektangulært og har et spænd på 2,5 x 1,75 m. målt fra midten af stolperne. De havde en diameter mellem 19 og 26 cm og en dybde mellem 22 og 34 cm. Siderne var i alle tilfælde lodrette og bunden spidsbuet. Der var erkendbare stolpespor med ensartet fyld i alle tilfælde. Desværre fremkom der ingen daterbare fund fra stolpesporene da disse blev tømt Tagbærende stolper: 40, 41, 42, 43 8

9 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Undersøgelsens betydning De neolitiske lerkarskår og trækulsholdige gruber vidner om et aktivitetsområde fra slutningen af stenalderen ca f.v.t. Da der ikke fremkom jordfaste anlæg, er der antagelig tale om en midlertidig benyttelse af området fra denne periode. Der kan ikke fastslås nogle kontinuitet til den senere udnyttelse af området i sen førromersk jernalderen. Fra denne periode fremkom et gårdsanlæg i område 3. Gårdsanlægget består af et lille hus med blot 3 sæt tagbærende stolper. Trods ihærdig afsøgning af området, såvel øst som vest for de yderste stolpesæt, var det ikke muligt at påvise yderligere stolpespor. Nogle huse fra førromersk jernalder, dog af lidt ældre karakter, har kun jordsatte stolper i staldenden. For at dokumentere om noget lignende er tilfældet her er der taget fosfatprøver fra området og der kan på det grundlag ligeledes laves en funktionsanalyse af huset. I tilknytning til vestgavlen fandtes et ovalt rødbrændt fyldskifte der må tolkes som en ovn. Lignende placeringer af ovne kendes fra bl.a. Galsted. Er denne tolkning rigtig har huset formodentligt ikke strukket sig længere mod vest. Hvis der overhovedet har været en stald har den i så fald ligget mod øst. Da det næppe er sandsynligt at stalden har været anlagt uden jordgravede stolper skal den i givet fald findes i forbindelse med de erkendbare stolpespor. Fra andre lokaliteter i Sydvestjylland kendes huse af samme størrelse med en ganske beskeden stald mod øst. Det må forventes, at fosfatanalysen vil kunne belyse denne problemstilling. Mod syd er der ingen erkendbare indgangsstolper mens der mod nord findes en enkel stolpe, som kan repræsentere en nordvendt indgang. Er det tilfældet har husets vægge antageligt været rejst på fodremme som det kendes fra bl.a. Hjemsted HAM jr.nr.1004 og Galsted. Det er imidlertid kun sandsynligt, hvis huset ikke er væsentligt nedslidt og dybden af de tagbærende stolper samt ovnanlægget tyder ikke på, at det er tilfældet. Der er afdækket et tilstrækkeligt stort område omkring huset dels i fladen og dels i et net af søgegrøfter at man med rimelig sikkerhed må konkludere, at huset har ligget isoleret, udgjort gårdens eneste bygning og næppe været indhegnet. Det må således anses som anlæggets hovedbygning, men da størrelsen er atypisk for den tidsperiode, rejser det ny spørgsmål om anlæggets funktion. Ca. 40 m. i nord-østlig retning blev der påvist et aktivitetsområde med mindst to jernudvindingsovne, et fire-stolpe anlæg, slaggeaffaldsgruber samt en lertagningsgrube. Lerkarskår fra området antyder en samtidig datering, men det endelige bevis må afvente en 14 C-datering. I en afstand af 20 m. mod vest lå et kulturlag med fund af flere knusesten samt en del af en kværnesten. Keramik fra kulturlaget antyder en datering samtidig med gårdsanlægget. Fundene herfra kan have indgået i forarbejdning af landbrugsprodukter og således antyde en eller anden form for agerbrug i tilknytning til gårdsanlægget. Udgravningen ved Haraldsdal har vist, at området omkring Kristi fødsel har bestået af såvel enkeltgårde som landsbyer. Ca. 2 km vest for Haraldsdal har Haderslev Museum udgravet dele af en landsby, Vestergård HAM jr. nr i den vestlige udkant af Frøslev. Der blev ikke fundet spor efter jernudvinding på Vestergård, men det gjorde der til gengæld ved Hjøhøj 9

10 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport HAM jr.nr. 2269, som ligger ca. 3 km. nordvest for Haraldsdal. Denne lokalitet er dog sandsynligvis noget yngre. Udgravningen har vist at enkeltgårde øjensynligt kan være beskedne og mindre end gårdsanlæg i landsbyerne, men at der alligevel kan være tale om en specialiseret funktion. På trods af en specialiseret funktion viser udgravningen også at anlægget ikke nødvendigvis har haft en høj status at dømme ud fra størrelsen på gårdsanlægget Set i et større perspektiv har undersøgelsen dokumenteret at ganske små anlæg med blot tre sæt tagbærende stolper kan være hovedhuse i selvstændige gårdsanlæg. Det har betydning for forståelsen af mere komplekse pladser så som Brovej HAM jr.nr. 3503, Danfoss Universe HAM jr.nr og Gl. Fabriksvej HAM jr.nr. 3879, hvor spinkle 3 og 4 sæts konstruktioner måske skal udskilles om enkeltgårde i landsbyernes tidlige fase. Mere specifikt har undersøgelsen haft stor betydning for vores kendskab til den tidligste jernudvinding, idet de to jernudvindingsovne er af en type der hidtil ikke har været dokumenteret i Sønderjylland. Typen kendes fåtalligt fra Hillerup på Fyn. Med det som udgangspunkt vil en ny gennemgang af ovnene fra Hjøhøj måske kunne supplere de to ovne fra Haraldsdal. Ovenfor er det sandsynliggjort, at udgravningen fra Haraldsdal har afdækket en enkelgård med tilhørende aktivitets områder, hvori bl.a. indgår jernudvinding. Selvom det drejer sig om en plads med få og beskedne anlægsspor, er der tale om et øjebliksbillede med et stort videnskabeligt potentiale. Fremtidigt arbejde Der ligger et stort potentiale i at skabe en sammenhæng mellem bebyggelsen og jernudvindingsområdet samt at daterer dem mere præcist. En sådan sammenhæng vil give et indblik i indtil nu ikke ofte belyste elementer af jernalderens samfundsstruktur, idet man oftere støder på de størrere bebyggelser, men i sagens natur har sværere ved at fange de mindre anlæg. Ikke mindst ovnene byder på et stort potentiale, hvis det viser sig muligt at påvis en ny og hidtil overset type. Fosfatanalyser, makrofossilanalyser, ved-analyser samt c-14 dateringer vil i fremtiden bidrage til dette arbejde. I skrivende stunde afsendes x168, 169, 170, 171, , 174, 176, 177, 179, 180, 181, 182 til makrofossilanalyser og c14 datering. Desuden afsendes fosfatprøverne til analyse. Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Becker, C. J. 1961: Førromersk jernalder I syd og midt Jylland, Nationalmuseet Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal

11 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Rindel, P. O. 1992: Den keramiske udvikling i sen førromersk og ældre romersk jernalder i Sønderjylland. I: Martens, J. 1997: Chronological problems in the Pre-roman Iron Age in Northern Europe. Voss, Olfert 1985: Jernudvindingsanlæg. I: Arkæologiske udgravninger i Danmark Haderslev d Trine Borake Stud. Mag. 11

12 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Noter til Beretning Beskrivelse af gruber: 26 Kogestensgrube, område 3 (to- 5) I fladen sås et rundet mørkebrunt fyldskifte på 130 cm i diameter og 25 cm dybt. Siderne er buede og bunde flad til buet. Fylden bestod af sortbrunt let leret sandet grus. Det var stærkt trækulsholdigt, homogent og humøst. Der var en del hånd- til hovedstore varmepåvirkede sten i fyldet. Gruben var fundtom. Undergrund: Rødbrunt til orange sandet grus. Nat.vid. prøver: 1 makrofossilprøve er udtaget. 27 Kogestensgrube, område 3 (to- 5) Gruben fremstod i fladen som et mørkt uregelmæssigt fyldskifte 125 cm i bredden og 24 cm dybt. Sider samt bund var jævnt buede. Fyldet var som nr. 26 og indeholdt ligeledes varmepåvirkede sten. Gruben var fundtom. Undergrund: Rødbrunt til orange sandet grus. Nat.vid. prøver: 1 makrofossilprøve er udtaget. 59 Kogestensgrube, område 1 (to- 21) Fyldskiftet sås i fladen som en mørk rund plet - 50 cm i diameter og 30 cm dyb. Siderne var stejlt buede og bunden rund. Fyldet bestod af mørkebrunt til gråt sandet ler, homogent og spættet med forekomster af trækul. Gruben indeholdte en enkle varmepåvirket håndstor sten. Undergrund: Lyst gulgråt ler. 60 Kogestensgruber, område 1(to- 21) Fyldskiftet sås i fladen som en mørk cirkulær plet. Den målet 82 cm i diameter og havde en dybde i snittet på 25 cm. Siderne og bunden var buede. Fyldet bestod af mørkegråt til mørkebrunt sandet ler iblandet lyst gråt, lyst brunt samt gult sandet ler, spættet og homogent. Der fandtes trækul samt keramik. Undergrund: Lyst gulgråt ler. Fund: x 26, Kogestensgrube, område1 (to- 21) Fyldskiftet kunne erkendes i fladen og fremstod som en mørk oval plet 61 cm i diameter og 9 cm dyb med buede sider og flad bund. Den indeholdt mørkebrunt og mørkegråt blandet sandet ler og var desuden trækulsholdig. Undergrund: Lyst gulgråt ler. 63 Kogestensgrube, område 1 (to-21) I fladen sås fyldskiftet som en cirkulær mørk plet 81 cm dyb og 21 cm dyb. Sider og bund var buede. Fyldet var mørkebrunt og mørkegråt blandet sandet ler. Det var desuden trækuls- 12

13 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport holdigt og homogent. Øverst i fyldet lå en oval ca. 30 cm stor flad sten, muligvis varmepåvirket. Også længere ned i fyldet lå flere håndstore varmepåvirkede sten. Undergrund: Lys gul sandet ler Fund: x 28, 129, 130, Grube, område 1 (to-20) Gruben aftegnede sig som en stor mørk oval plet i fladen. Den blev ikke fuldstændigt afgrænset mod vest da feltgrænsen her skar den. Gruben viste sig 290 cm i diameter og 80 cm dyb i profilen. Siderne var stejlt buede med den sydlige noget forstyrret og bunden var flad. Fyldet veksler mellem forskellige fundtomme aflejringer, hvorfor det antageligt er naturligt opfyld. Kun lag 8, der er trækulsholdigt samt lag 1, der indeholder keramik kan ses som udsmidslag. Keramikken kan umiddelbart dateres til jernalder, hvorfor en sammenhæng med de øvrige felter med jernalderaktivitet er sandsynlig. Da undergrunde på det pågældende sted er grusblandet ler synes gruben ikke at være oplagt til lertagning, men at der her har været hentet brugbart materialer op er dog sandsynligt. Det kan også være en brøndlignende grube. Undergrund: Lyst gulgråt grusblandet ler. Fund: x 125 Snittegning: To Lertagningsgrube, område 4 (to-14) I fladen fremkom et mørk ovalt fyldskifte skåret af feltgrænsen mod nord. Det målte 156 cm i diameter og var 80 cm dyb. Siderne var stejle med en markant vandunderskyllet udposning af det nederste lag mod øst. Gruben har angiveligt været fyldt med vand og som sådan fungeret som en brøndlignende grube. Bunden var flad. Opfyldet synes naturligt aflejret idet gruben fremstod fundtom og der ikke var spor efter trækul. Da undergrunden her er rent ler ca. 40 cm under det øverste sandede lag har grubens primære funktion muligvis været lertagning til bygning af jernudvindingsovne. Undergrund: Lyst gulgråt sand 40 cm. tykt over lyst gulgråt ler. Snittegning: To 29 Beskrivelse af Ovne 21 Ovn ved hustomt (to- 18) Ved afrømning fremstod en rektangulær flade med afrundede hjørner af rødbrændt ler. Området målet 1,5 m x 1 m med den længste diameter øst-vest. I snittet viste det sig 26 cm dybt. Den rødfarvede undergrund tillægges varmepåvirkning. Fyldet bestod af brunt til mørkebrunt uhomogent og humøst sand. Det indeholdt en del brændte lerklumper, sikker fra konstruktionen, få fragmenter af brændte ben og enkelte lerkarskår. Desuden var det trækulsholdigt og en del håndstore sten lå i blandt uden egentlig system. På baggrunde heraf tolkes anlægget som en ovn. Funktionen keramik- eller stegeovn, samt den nærmere konstruktion var ikke mulig at erkende. I fladen sås en udposning mod vest som i snittet fremstod som et selvstændigt anlæg. Stratigrafisk synes det som om ovnen skærer dette anlæg, som derfor må være yngre. At det har en funktion i forbindelsen med konstruktionen er dog også en mulighed. Ved afrensning i fladen viste 13

14 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport strukturen sig hurtigt at jævne ud i vest-enden, mens den synes dybere i øst-enden, hvor også mere fyld var bevaret. Formen generelt sammenholdt med det østlige anlæg gav indtryk af, at ovnen har været betjent fra øst og således inde fra huset. Fund: x110, 111, 112, 113, 114. Snit- og fladetegninger: To 26, 27, 28 Nat.vid. prøver: 2 x makrofossilprøver fra lag 2 og 3 (jf. to-18) 68 Jernudvindingsovn (to- 13) Ovnen fremstod i fladen som en cirkulær mørkebrun plet 52 cm i diameter og 40 cm dyb. I snittet var siderne rette mens formen var let kegleformet bredest i bunden med en diameter på 60 cm på det bredeste sted og flad bund. Fyldet var delt i mindst 3 lag, hvor det øverste bestod af mørkebrunt sand iblandet pletter af mørkegråt sand samt gul-røde brændte lerklumper. Det var trækulsholdigt og spredte slaggeklumper samt jernmalm fremkom. Næste lag, (lag 6 jf. to-36), bestod af mørkebrunt til sort homogent sand. Nu med store stykker trækul og få forekomster af slagge og brændt ler. Slaggen sad primært i kanten hele vejen rundt. Bundlaget, (lag 7, jf. to-36), bestod af mørke til lysegråt nistret sand. Det fremstod plettet og homogent og meget ensartet afgrænset. Der var her et næsten fuldstændigt fravær af slagge. Undergrund: Ca. 40 cm. lyst gulgråt sand over en lys gulgrå lerbund. Ovnen er således kun gravet ned til leret. Fund: x 161, 162, 163, 164 Snit- og fladetegninger: To- 36 Nat. vid. prøver: 3 x makrofossilprøver af lag 1, 6 og 7 (jf. to-36) 38 Jernudvindingsovn (to 14) Denne fremstod ligeledes som en mørk trækulsholdig cirkel med en diameter på 45 cm. I snitte viste den en dybde på 23 cm. Det humøse mørkebrune til sorte trækulsholdige fyld var iblandet mængder af løbeslagge primært langs kanterne. Siderne var lodrette og parallelle og bunden flad. Kanterne både i flad og snit fremstod skarpe, hvorfor der ikke er anledning til at tro at større slagge klumper er fjernede. Fyldet er dog omrodet i mindre grad sandsynligvis i forbindelse med at jernlubben er fjernet. Det var ikke muligt at udskille flere lag i fyldet og ovnene virkede mere nedslidt end 68. Undergrund: Ca. 40 cm. lyst gulgråt sand over en lys gulgrå lerbund. Ovnen er således kun gravet ned til leret. Fund: x161, 162, 163, 164 Snit- og fladetegning: To - 25 Nat. vid. prøver: 1 makrofossilprøve udtaget. 39 Jernudvindingsovn? Anlægget fremstod ved afrømningen som en sort trækulsholdig cirkel 25cm i diameter. I snit viste den sig kun 7 cm dyb. Fyldet havde stor lighed med fyldet i anlæg 38, hvorfor det kunne være bunden af en stærkt nedslidt ovn. Undergrund: Lyst gulgråt sand. 14

15 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Snittegning: To- 25 Beskrivelse af Slaggeaffaldsgruber 45 Slaggeaffaldsgrube (to-16) Et fyldskifte på 110 cm i diameter fremstod som en mørk oval aftegning i fladen. Den viste sig 24 cm dyb. Sider og bund var buede og fyldet var lagdelt med mørkebrunt sand over lysebrunt sand i bunden. Det øverste lag var fyldt med slaggeaffald i forskellige mindre stykker. Undergrund: Lyst gulgråt sand. Fund: x157, 158, 159, Slaggeaffaldsgrube (to-14) Et stort udflydende mørkebrunt fyldskifte i fladen viste sig 230 cm i bredden og 20 cm i dybden. Gruben blev snitte nord-syd, men et yderligere snit øst-vest afslørede en større dybde i den østlige ende ca. 45 cm. Siderne var jævnt flade ligesom bunden var flad. Fyldet var aflejret i smalle striber vekslende mellem mørke- til lysegråt homogent sand og sort trækulsholdigt grovkornet sand. Gruben indeholdte foruden slaggerester og jernmalm også keramik. Undergrund: Lyst gulgråt sand. Fund: x117, 119, 155 Nat. vid. prøver: 1 makrofossilprøve udtaget. 50 Slaggeaffaldsgrube (to-14) Fyldskiftet viste sig som en næsten cirkelrund mørk plet 108 cm i diameter og med en dybde på 26 cm. Siderne var jævnt buede med en forstyrrelse i den ene side. Fyldet bestod af mørkegråt homogent sand iblandet enkelte trækulsnister med et tyndt lag af sort trækulsholdigt sand. Slagge, jernmalm samt keramik blev hjemtaget. Undergrund: Lyst gulgråt sand. Fund: x118, 120, 121, 122, 153 Beskrivelse af kulturlaget 69 Kulturlag Kulturlaget viste sig i fladen som et diffust område med mørkebrunt kulturjord umiddelbart under pløjelaget. Det kunne afgrænses mod vest mens den østlige afgrænsning ikke kunne erkendes idet området ikke blev udvidet yderligere mod øst. Kulturlaget bestod øverst af et ca. 10 cm. tykt lag, der dog varierede i tykkelsen. Enkelte steder brød undergrunden således hurtigt igennem. Laget bestod af mørkebrunt homogent og humøst sand. Det underliggende lag var omtrent sammen tykkelse, men varierende også i tykkelsen. Det bestod at mørkebrunt til mellemgråt homogent sand. Jorden virkede steril, gav indtryk af udvaskning og var desuden stort set fundtomt. Udover en del keramik fra det øverste lag fandtes også en del knusesten og en fladsleben sten der kan tolkes som en løber en underligger til en gruttesten. Der blev desuden optaget 15

16 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport flintafslag foruden jernmalm, der dog kan være naturligt forekommet. Endvidere blev der optaget trækulsprøver. Fund: x137 x148 16

17 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Nummerliste Anlæg Nr. To-nr. Objekt Område Fund 1 Forundersøgelse 2 Forundersøgelse 3 Forundersøgelse 4 Forundersøgelse 5 Forundersøgelse 6 Forundersøgelse Makrofossil prøve udtaget 7 Forundersøgelse Makrofossil prøve udtaget 8 Forundersøgelse Makrofossil prøve udtaget 9 Forundersøgelse 10 Forundersøgelse 11 Forundersøgelse 12 Forundersøgelse 13 Forundersøgelse 14 6 Stolpehul, tagbærende, 3 Makrofossil prøve udtaget Hus 15 6 Stolpehul, tagbærende, 3 Makrofossil prøve udtaget Hus 16 6 Stolpehul Stolpehul Stolpehul, tagbærende, 3 Makrofossil prøve udtaget Hus 19 6 Stolpehul Stolpehul, tagbærende, 3 Makrofossil prøve udtaget Hus 21 6 Ovn. 3 x110, x111, x112, x113, x114 2 makrofossil prøver udtaget, lag 2 og 3 22 Stolpe? 3 23 Stolpe? 3 24 Stolpe? Fyldskifte Kogestensgrube 3 Makrofossil prøve udtaget 27 5 Kogestensgrube 3 Makrofossil prøve udtaget 28 6 Stolpehul? Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul Stolpehul 3 17

18 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Stolpehul Stolpehul eller grube Stolpehul Jernudvindingsovn 4 x116, x156, Makrofossil prøve udtaget Grube? Stolpehul, staklade Stolpehul, staklade Stolpehul, staklade Stolpehul, staklade Stolpehul? Affaldsgrube 4 x157, x158, 159, x Grube? Grube 4 x117, x119, x155 Makrofossil prøve udtaget 48 15, 29 Lertagningsgrube Grube Grube 4 x118, x120, x121, x122, x Grube Grube Grube Stolpehul? Stolpehul? Stolpehul? Stolpehul? 1 x132, x Grube 1 x134, x135, x Grube Grube 1 x126, x Grube Fyldskifte Grube 1 x128, x129, x130, x Grube? Grube 1 x Stolpehul 4 x150, x Fyldskifte 4 x Jernudvindingsovn 4 x161, x162, x163, x164 3 x makrofossil prøver udtaget, lag 1, 6 og Kulturlag 2 x137- x148 18

19 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Nummerliste Fund Nr. To-nr. Mat. Objekt Anlæg x100 Forundersøgelse x101 Forundersøgelse x102 Forundersøgelse x103 Forundersøgelse x104 Forundersøgelse x105 Forundersøgelse x106 Forundersøgelse x107 Forundersøgelse x108 Forundersøgelse x109 Forundersøgelse x110 6 Ler Keramik 21, ovn x111 6 Ben Få brændte knogler 21, ovn x112 6 Trækul Trækul 21, ovn x113 6 Ler Klumper af brændt lerklining 21, ovn x114 6 Ler Klumper af brændt lerklining 21, ovn x Ler Klumper af brændt lerklining 42, stolpehul x Slagge Klumper af slagge 38, jernudv. ovn x Slagge Klumper af slagge 47, grube x Ler Keramik 50, grube x Jernmalm Jernmalm, ristet el. 47, grube udfældning x Ler Keramik 50, grube x Ler Brændt ler, klumper 50, grube x Jernmalm Klumper af malm, evt. ristet 50, grube x Flint Del af blok? I fyldskifte. x Jernmalm Klump af jernmalm I fyldskifte. x Ler Keramik 65, grube x Ler Keramik 60, grube x Trækul Trækul 60, grube x Trækul Trækul 63, grube x Sten Brændt flint? 63, grube x Flint Flint afslag 63, grube x Ler Keramik 63, grube x Ler Keramik 57, stolpehul? x Flint Flint afslag 57, stolpehul? x Trækul Trækul 58, grube 19

20 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport x Ler Keramik 58, grube x Flint Flint afslag 58, grube x Ler Keramik 69, Felt a x Trækul Trækul 69, Felt b x Ler Keramik 69, Felt b x Trækul Trækul 69, Felt d x Jernmalm Jernmalm aflejring? 69, Felt d x Ler Keramik 69, Felt d x Flint Flint afslag 69, Felt e x Ler Keramik 69, Felt e x Ler Keramik 69, Felt c x Sten Knusesten 69, Felt c x Sten Del af ligger, sten. 69, Felt c x Nat.vid Trækul 69, Felt c x Ler Keramik Kulturlag, 30cm Ø for nr. 66 x Nat.vid. Trækul 66, stolpehul x Ler Brændt ler, pakket i 66, stolpehul stolpehul x Ler Keramik Kulturlag, nær nr.68 x Trækul Trækul 50, grube x Ler Let brændte lerklumper 67, fyldskifte x Kasseret Kasseret 47, grube x Slagge Slaggeklumper 38, vestlige halvdel x Ler Ler fastbrændt på slagge 45, grube x Slagge Slaggeklumper 45, grube x Slagge/jernmalm Slagge og/el. Jernmalm, 45, grube klumper x160 Nat.vid. Trækul 45, grube x Slagge Slagge klumper 68, jernudv. ovn. Østdel. x Nat.vid. Trækul 68, jernudv. ovn. Østdel x Flint Brændt flint 68, jernudv. ovn. Østdel x Slagge Slagge klumper 68, jernudv. ovn. Østdel x Flint Brændt fllint 50, grube x Ler Brændt lerklining 50, grube x Ler Brændt lerklining 69, felt a x168 6 Nat.vid. Trækul + plantedele, 15, stolpehul, tb udskilt v/ flotering af 6 l. x169 6 Nat.vid. Trækul + plantedele 14, stolpehul, tb udskilt v/ flotering af 8 l. x170 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 7 l. 20, stolpehul, tb 20

21 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport x171 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 8 l. x172 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 6.l x173 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 2 l. x174 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 2 l. x175 5 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 7 l. x176 5 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 8 l. x Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 6 l. x178 6 Nat.vid. Trækul + plantedele udskilt v/ flotering af 3 l. x Nat.vid. Trækul + plantedele, ufloteret x180 13, 36 Nat.vid. Trækul + plantedele, ufloteret x181 13, 36 Nat.vid. Trækul + plantedele, ufloteret x182 13, 36 Nat.vid. Trækul + plantedel, ufloteret 8, stolpehul, tb 18, stolpehul, tb 21, ovn, lag 2 21 ovn, lag 3 25, kogestensgrube 26, kogestensgrube 47, slaggeaffaldsgrube 6, stolpehul 38, Jernudvindingsovn 68, Jernudvindingsovn, lag 1 68, Jernudvindingsovn, lag 6 68, Jernudvindingsovn, lag 7 21

22 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Tegningsliste To- nr. Objekt Målestok 1-4 Se forundersøgelse 5-11 Oversigteplaner, område 3 1 : Oversigtsplaner, område 4 1 : Oversigtsplan, fosfatkartering. 1 : Profil af nr. 21, ovn ved hus, prøver udtaget fra lag 2 og 3 1 : Oversigtsplaner, område 1 1 : Flade- og profiltegninger af nr. 38, jernudvindingsovn 1 : Fladetegning af nr.21, ovn ved hus, niv. 1 og 2 1 : Fladetegning af nr. 21, ovn ved hus, niv 3 1 : Fladetegning af nr. 21, ovn ved hus, niv 5 1 : Profiltegning af nr. 48, grube 1 : Oversigtsplaner, område 2 1 : Profiltegning af nr : Flade- og profiltegning af formodet jernudv.ovn, niv 2. 1 : 20 Omtolket til stolpeaftryk. 36 Flade- og profiltegning af nr. 68, jernudv.ovn. niv. 3 1 : 20 (niv. 1 og 2 = fotodoku.) 37 Tegningsoversigt 1 :

23 Haraldsdal Sb. nr. 246 Bov sogn J. nr Haderslev Museum 2004 Trine Louise Borake Rapport Fotoliste Sorthvid Film: FC 2221 Dias Film: FD 1733 Billede nr. Nr. Objekt To- nr Stolpehul, tagbærende med stenpakning, profil mod vest Stolpehul, tagbærende med stenpakning, i fladen Stolpehul, tagbærende med stenpakning, profil mod vest Stolpehul, tagbærende med stenpakning, i fladen Ovn ved hus, mod vest 6, Husanlægget i helhed, mod vest Husanlægget i helhed, mod øst 15 Arbejdsbillede, område Ovn ved hus. Fotodoku. af niv. 4. (ikke tegnet) Ovn ved hus, profil, mod syd 6, Ovn ved hus, bund niv Jernudv.ovn. ¼ snittet, niv.1 14, Bund af jernudv.ovn. ¼ snittet, niv.1 14, Jernudv.ovn. ½ snittet, niv.1 14, Jernudv.ovn. ½ snittet, niv. 2 14, Jernudv.ovn. ½ snittet, niv. 3 14, Jernudv.ovn., profil, mod vest 14, Vandstanden i område 1 37 Vandstanden i område 2 Sorthvid Film: FC 2222 Dias Film: FD 1734 Billede nr. Nr. Objekt To- nr , 67 Formodede jernudv.ovne? i fladen, niv.1 mod øst Jernudv.ovn, snittet, niv.2 mod nord 13, Omtolkning: x66 = stolpehul, niv.3, mod nord 13, Jernudv.ovn. niv. 1 13, Jernudv.ovn. niv. 2 13, Jernudv.ovn. niv. 4 Fixpkt. 2 =150 13, Jernudv.ovn. niv. 6 Fixpkt. 2 =160 13, Jernudv.ovn. niv. 7 Fixpkt. 2 =167 13, Jernudv.ovn. profil, mod vest 13, Jernudv.ovn. profil, mod vest. Lag 1 er fjernet 13, Jernudv.ovn. profil, mod vest Lag 6 og 7 er fjernet 13, 36 23

24 04/ Y: X: / Gul skravering: Forundersøgelsesområde Blå skravering: Arkæologiske områder Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev X: Y: meter Dalgade 7, 6100 Haderslev Tlf Fax. Haraldsdal Arkæologiske områder Dato: / 13:46:48 J.Nr. HAM 4381 Målforhold: 1:2000 Init.: HCA

25

26

27

28

29

30

31

32

33

34

35

36

37

38

39

40

41

42

43

44

45

46

47

48

49

50

51

52

53

54 Ordliste: Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Randsten: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Rutenberge: Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4- stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv.

55 Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Fletværkshegn: Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Faskinehegn: Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Sadeltagshegn: Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Hegnslade: Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Toftehegn: Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Lægård: Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. Fægård: Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Termoluminiscensdatering: Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Nivellering: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). Målesystem: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). Relativ og absolut Datering: Typologi: En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan bestemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling.