Undervisningsdifferentiering ved hjælp af IT. Thomas R. Mikkelsen

Transkript

1 Undervisningsdifferentiering ved hjælp af IT Thomas R. Mikkelsen

2 Afsluttende rapport for FoU-projekt VF6-2: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af it September 2010, Thomas R. Mikkelsen (projektleder) Forord Dette er den afsluttende rapport for et delprojekt under Projekt: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af it (VF6) i puljen af projekter med FoU-støtte på de erhvervsrettede videregående uddannelser 2009/2010 (Undervisningsministeriet og evidencenter). Indledning og baggrund I denne rapport kan du læse om de resultater, produkter og erfaringer som er kommet ud af projekt VF6-2: Undervisningsdifferentiering ved hjælp af it. I projektet har vi arbejdet med to delprojekter: et om medicinregning og et om infektionsforsvaret. En del sygeplejestuderende har problemer med at lære og forstå disse emner i sygeplejerskeuddannelsen. Konsekvensen af manglende viden om og kompetencer vedr. disse emner kan potentielt få alvorlige konsekvenser for patienterne. Baggrunden for at vælge at arbejde med netop disse emner var et ønske om at hjælpe studerende som har svært ved at lære og forstå medicinregning og infektionsforsvaret så de kan opnå og bruge den viden og de kompetencer der er nødvendige for at kunne fungere som sygeplejerske. Vi har især haft fokus på at den enkelte studerende kan få mulig for at lære og arbejde med det netop hun har særligt behov for at få hjælp til at lære. Formål med projektet Formålet med det konkrete projekt var at udvikle forskellige tilbud og aktiviteter i form af læringsobjekter (elæringsmateriale) som kan anvendes til undervisningsdifferentiering i sygeplejerskeuddannelsen. Under dette formål har vi afdækket eksisterende erfaringer og lavet behovsanalyse. Vi har udviklet og, delvist, afprøvet det udviklede elæringsmateriale. Vi har påbegyndt implementeringen af det. Og vi har videndelt. Derudover var det projektets formål at udvikle best practise for it-støttet undervisningsdifferentiering i erhvervsakademi- og professionsuddannelserne. Deltagere Følgende personer, alle fra VIA University College, udgjorde projektgruppen: Thomas R. Mikkelsen, Campus Holstebro, sygeplejerskeuddannelsen (projektleder) Kirsten Møholt, sygeplejerskeuddannelsen i Viborg Inge Nygaard Mikkelsen, sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg Jonna Vilstrup, Campus Holstebro, sygeplejerskeuddannelsen Caterina Honores Lyng, sygeplejerskeuddannelse i Viborg Leif Vibild, læreruddannelsen i Århus. 1

3 Fra evidencenter, Det Nationale Videncenter for e-læring, deltog Gitte Christensen Bækmark. Resultater, produkter og erfaringer Begyndelsen Projektgruppen (se Deltagere ovenfor) snakkede sig på første møde frem til at vi i projektet ville bruge en del af vores tid på et kendt og vedvarende problem i sygeplejerskeuddannelsen: En del studerendes problemer med at udregne den rette dosis medicin til patienterne. Vi besluttede at udvikle og producere et elæringsmateriale om medicinregning i sygeplejerskeuddannelsen, med særligt fokus på undervisningsdifferentiering. Generelt volder de naturvidenskabelige fagområde i sygeplejerskeuddannelsen problemer for nogle sygeplejestuderende. Derfor valgte vi desuden at arbejde med et klassisk og vigtigt naturvidenskabeligt emne, nemlig infektionsforsvaret. Vi besluttede at udvikle og producere et elæringsmateriale om infektionsforsvaret, med fokus på undervisningsdifferentiering og forskellige læringsstile. Gennemgang af projektets centrale succeskriterier og deres opfyldelse Som et obligatorisk projektelement har vi udarbejdet en projektbeskrivelse og en projektplan for vores projekt. I centralt element i projektbeskrivelsen er succeskriterier for projektet. Her følger en kort gennemgang af projektets centrale succeskriterier og deres opfyldelse først et generelt succeskriterium, dernæst succeskriterier som vedrører delprojektet om medicinregning, og så succeskriterier som vedrører delprojektet om infektionsforsvaret. Generelt succeskriterium At der oprettes et forum for intern videndeling blandt projektdeltagerne, konkret et projektwebsted i SharePoint (Studienet på VIA University College) og at dette bruges til kommunikation af projektdeltagerne. Vi oprettede, umiddelbart efter projektgruppen var blevet sammensat, et projektwebsted. Projektwebstedet har i projektperioden været anvendt til at lægge udkast til forskellige tekster og andre projektdeltageres kommentarer til disse udkast og til at lægge dagsordener og referater af møder. Projektwebstedet har fungeret efter hensigten, og det været en god metode til opbevaring og kommentering af fælles dokumenter. Delprojekt om medicinregning centrale succeskriterier At der udvikles redskaber til at undersøge hvor gode sygeplejestuderende er til medicinregning (behovsanalyse). Forskellige projektdeltageres tidligere erfaringer pegede på at en del sygeplejestuderende havde problemer med medicinregning. Vi besluttede imidlertid at iværksætte vores egen, mere systematiske undersøgelse af problemets omfang og karakter ved hjælp af forskellige redskaber. Vi har udviklet flere forskellige redskaber. Vi har udviklet tre spørgeskemaer et til studerende, et til sygeplejersker i klinikken og et til undervisere på sygeplejeskoler som skulle anvendes til at 2

4 gives os et indblik i disse gruppers opfattelser af hvor gode sygeplejestuderende er til medicinregning. Vi har også udviklet en test i medicinregning for sygeplejestuderende med det formål at få et mere præcist og objektivt indblik hvor gode de studerende er til medicinregning, og hvilke regneopgaver de især har problemer med at regne. Testen består af 10 opgaver. At disse redskaber anvendes til at undersøge hvor gode sygeplejestuderende er til medicinregning (behovsanalyse). Centrale data og resultater vedr. de tre ovennævnte spørgeskemaer: Spørgeskemaet til sygeplejestuderende blev udsendt i begyndelsen af juni 2010 til i alt 70 studerende ved sygeplejerskeuddannelserne i Silkeborg (34 studerende på modul 6 og 8), Viborg (11 studerende på modul 7) og Holstebro (25 studerende på modul 7). Vi modtog i alt 29 besvarelser. 17 af disse angiver at de har besvaret testen i medicinregning (se punkt 2). Adspurgt om i hvilken grad de har problemer med at udregne opgaver i medicinregning på en skala fra 1 til 5 hvor 1 er Ingen problemer og 5 er Meget store problemer svarer 9 % af de som har svaret (to studerende) 5, 4 % svarer 4, 39 % svarer 3, 30 % svarer 2 og 17 % svarer 1. Langt de fleste studerende giver altså udtryk for at de har moderate eller slet ingen problemer med at udregne opgaver i medicinregning. Når de bliver bedt om at specificere hvilke bestemte typer opgaver de har problemer med at udregne, svarer de studerende bl.a.: Det hele, udregning af ml til injektioner, Koncentrationsregning giver mest problemer, fra g. til mg. Og ml. til l. og omvendt og Formler til flydende lægemidler. Vi spørger også de studerende om de har manglet muligheder for at øve sig i medicinregning. Her svarer 54 % af de studerende ja. Når de studerende bliver bedt om at angive hvilke af en række specificerede måder/metoder der efter deres opfattelse ville være gode at øve sig på, svarer 48 % cases og 41 % elæring. I et fritekstfelt efterlyser flere studerende opgaver, gerne med forklaringer på hvordan de løses. Flere elementer i de studerendes svar peger på at både udformning og indhold i vores elæringsmateriale kan være til hjælp for i hvert fald en del af de studerende, idet der i materialet udviklet til medicinregning netop er mulighed for at se udregningsopgaver med forklaringer til hvordan de løses. Spørgeskemaet til sygeplejersker i klinikken blev udsendt i begyndelsen af juni 2010 til i alt 23 sygeplejersker ved Regionshospitalet Silkeborg/Hammel. Vi modtog i alt 11 besvarelser. Syv har adspurgt derom svaret at de ikke mener at de studerende på sygeplejerskeuddannelsen generelt har de færdigheder i relation til medicinregning som er nødvendige. To svarer at de studerende har disse færdigheder. Otte har svaret på et spørgsmål om hvor stor en andel af de studerende der mangler disse færdigheder, og svarerne varierer mellem 5 og 65 %. Et flertal af svarene ligger omkring %. Når vi spørger om der er specifikke områder inden for medicinregning hvor de især oplever at de studerende mangler færdigheder, svare sygeplejerskerne i klinikken bl.a. Har svært ved at udregne hvor mange dråber der skal gives pr. min. af i.v.væske, Indstilling af dråbetæller, 3

5 Omregning fra en enhed til en anden og Udregning når de f.eks. skal trække 1500 IE op, hvor konc. f.eks. er IE/ml. Sygeplejerskernes svar svarer i høj grad til de erfaringer der var i projektgruppen med hensyn til de studerendes færdigheder inden for medicinregning. Spørgeskemaet til undervisere på sygeplejeskoler blev udsendt i foråret 2010 til i alt 45 undervisere (28 undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg og sygeplejerskeuddannelsen i Thisted og 17 undervisere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg). Vi modtog i alt 15 besvarelser. De fleste, 10 ud af de 15, svarer ved ikke på spørgsmålet om hvorvidt de oplever at de studerende på sygeplejerskeuddannelsen generelt har de færdigheder i relation til medicinregning som er nødvendige. To svarer ja og tre svarer nej. Når vi spørger om der er specifikke områder inden for medicinregning hvor de især oplever at de studerende mangler færdigheder, svarer underviserne bl.a. beregning med procent og decimaler, omregning fra mg til tabl.mængde eller ml.mængde, brøkregning og fortynding af opløsninger. De fleste undervisere erklærer at de ikke ved hvorvidt de studerende har de nødvendige færdigheder inden for medicinregning. Det svar har vi i projektgruppen ikke kunnet bruge til så meget i denne sammenhæng. Centrale data og resultater vedr. ovennævnte regnetest: I alt 79 studerende fra tre hold ved Campus Holstebro, sygeplejerskeuddannelsen har besvaret regnetesten mens de gik på uddannelsen modul 6 eller 7. De to hold (SHE2008 og SHF2009) har taget regnetesten i løbet af projektperioden, mens det tredje hold (SHF2008) tog testen inden projektet blev igangsat. Desuden har studerende på hold E08 (modul 6 og 8) ved sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg og studerende på hold SIVS08 (modul 7) ved sygeplejerskeuddannelsen i Viborg haft mulighed for at tage regnetesten. Der var kun få af disse studerende der valgte at besvare, og en del besvarede anonymt. I alt modtog vi tre ikke-anonyme besvarelser fra Silkeborg og tre ikke-anonyme besvarelser fra Viborg. Således har vi et materiale på i alt 85 besvarelser. Her følger nogle udvalgte resultater: Opgaven Hvor mange ml er 0,04 liter? er besvaret korrekt af 67 % af de studerende. Opgaven Hvor mange gram er 250 mg? er besvaret korrekt af 60 % af de studerende. Opgaven Hvor mange g/l er 50 mg/ml? er besvaret korrekt af fire % af de studerende. Opgaven 28 gram af et stof opløses i vand så det samlede volumen af opløsningen er 700 ml. Hvad er koncentrationen af stoffet i opløsningen, angivet i mg/ml? er besvaret korrekt af 27 % af de studerende. Opgaven Koncentrationen af et stof i en opløsning er 25 mg/ml. Hvor mange gram stof er der i 25 ml af opløsningen? er besvaret korrekt af 51 % af de studerende. Opgaven Koncentrationen af et stof i en opløsning er 4 mg/ml. En patient skal have 100 mg af stoffet i timen i en periode på i alt fire timer. Hvor mange ml af opløsningen skal patienten have i løbet af de fire timer? er besvaret korrekt af 55 % af de studerende. 4

6 Opgaven En patient skal i løbet af fire timer have en infusion på 500 ml af en opløsning. 1 ml af opløsningen svarer til 20 dråber. Hvor mange dråber skal patienten have pr. minut? er besvaret korrekt af 79 % af de studerende. Besvarelserne af spørgeskemaer og regnetest viser, sammen med erfaringer med mange års undervisning i medicinregning, at mange studerende bl.a. har problemer med at omregne mellem enheder og at regne med opløsninger og flydende lægemidler. En del sygeplejersker fra klinikken peger også på disse områder som problematiske. Desuden tyder noget på at nogle studerende muligvis selv vurderer deres evner bedre end det resultaterne af en regnetest tyder på. Denne mulige selvovervurdering kan bruges som et selvstændigt argument for at det er en god idé at alle studerende tager en regnetest. At der søges systematisk efter viden om hvor gode sygeplejestuderende er til medicinregning og om undervisningsdifferentiering, særligt ved brug af it, og særligt i forbindelse med undervisning i medicinregning. Her behandler vi kun den afdækning af eksisterende erfaringer som projektgruppens deltagere selv har foretaget. Vi har foretaget en række søgninger i følgende databaser: Web of Science, ERIC og Teacher Reference Center, med følgende søgetermer og -fraser og kombinationer og variationer af disse: differentiated teaching, differentiated learning, differentiated instruction, information technology, ict, computer, e-learning, elearning, learning objects, dosage calculation, medication math(matics) og drug calculation. At denne viden samles og er beskrevet i form af korte resumeer. Vi vurderede søgeresultaternes relevans for projektet ud fra titler og abstracts og udvalgte nogle til nærmere læsning på baggrund af deres relevans for projektet. Den relevante viden vi har fundet, er samlet på denne side: u.asp?menuid=15&undermenuid=2. På siden er der også links til korte resumeer af den fundne viden, i form af abstracts i artikler. I den indsamlede viden er der bl.a. resultater der klart peger på at mange sygeplejestuderende har problemer inden for medicinregning, resultater der indkredser hvad problemerne mere præcist består i, og resultater der peger på mulige metoder til at løse problemet. En del af disse resultater bekræftede tilsyneladende at vore fokusområder var passende, men der var også resultater som pegede på metoder til forbedring af studerendes regneevner som vi ikke har brugt i projektet. Vi vurderer at succeskriteriet er opfyldt omend det selvfølgelig kan diskuteres hvornår man har foretaget søgninger som er så omfattende at man kan tale om en afdækning. At der udvikles it-baserede læringsobjekter om centrale emner inden for medicinregning som hver enkelt studerende kan anvende i forhold til netop sine behov og som kan anvendes i forbindelse med undervisning i medicinregning. Og at disse gøres tilgængelige for alle på internettet. 5

7 På baggrund af de indsamlede erfaringer og resultater (bl.a. at vi har dokumenteret at en del studerende har store vanskeligheder med medicinregning, hvad disse vanskeligheder nærmere bestemt går ud på, og at nogle studerendes efterlyser opgaver man kan øve sig på) har vi udarbejdet en række læringsobjekter, nærmere bestemt det elæringsmateriale som er kommet til at hedde Medicinregning for sygeplejestuderende (se her: Materialet består primært af seks moduler om forskellige centrale emner inden for medicinregning (omregning mellem enheder, beregning af styrker, volumener og stofmængder, beregninger vedr. fortyndinger m.m.). Hvert modul består af en kort introduktion, en modultekst med teori, eksempler og illustrationer, en række opgaver som kan besvares online og hvor man får feedback og forklaringer på sine svar, og et kort resumé. Desuden er der i hvert modul nogle opgaver man kan besvare hvis man, før man begynder at arbejde med modulet, vil have et indtryk af om man har behov for at arbejde med det. Disse opgaver kan medvirke til at give de studerende en bedre fornemmelse af om de faktisk bedømmer deres egne kompetencer inden for medicinregning realistisk. Elementer af undervisningsdifferentiering i elæringsmaterialet: Mouse over-forklaringer i modultekster. Her findes uddybende forklaringer, for de brugere der har brug for det. Opdeling af emner i separate moduler. Så man kan vælge at arbejde med det netop det man har brug for. Både teori/forklaringer og eksempler i modultekster og opgaver. Brugeren kan vælge hvad hun helst vil. Mange opgaver bl.a. for de som foretrækker at prøve med det samme, i stedet for først at læse teori. Og generelt for at brugerne får mulighed for at afprøve og øve sig. Forklaringer på hvordan alle opgaver kan løses bl.a. for de som har svært ved at nå det korrekte resultat. Resumé bl.a. for de der vil have et hurtigt overblik. At de studerende oplever at blive bedre til medicinregning, herunder opnår bedre resultater i en test i medicinregning, når de har brugt de it-baserede læringsobjekter. Specifikt: At mere end 75 % af de studerende som har anvendt elæringsmaterialet, tilkendegiver at de mener de har fået øget deres viden og kompetencer. Og at mere end 75 % af de studerende som i en test har vist sig ikke at være gode til medicinregning, giver udtryk for at de er blevet bedre til medicinregning. Elæringsmaterialet om medicinregning blev først endelig færdigt og tilgængeligt meget sent i forårssemestret 2010 (22. juni). Det betød at det ikke var praktisk muligt at lade de studerende afprøve/arbejde med materialet og så efterfølgende teste dem i medicinregning før sommerferien Vi valgte dog at forsøge at få de sygeplejestuderende som havde haft mulighed for at deltage i vores spørgeskemaundersøgelser (se ovenfor), til at afprøve materialet for at kunne få nogle reaktioner fra dem. De 70 studerende fik besked om materialet i en mail i slutningen af juni 2010, og en uge senere udsendte vi et spørgeskema hvori de kunne give udtryk fra deres meninger. De studerende fik en uge til at besvare. 6

8 Vi fik kun 12 besvarelser sandsynligvis pga. den korte svartid og det faktum at vi befandt os meget sent i semestret. Centrale tendenser i besvarelserne: 11 ud af 12 studerende (92 %) er helt enig eller enig i at det har været interessant at arbejde med elæringsmaterialet, er helt enig eller enig i både udsagnet Det har været muligt for mig at tilegne mig ny viden gennem anvendelse af elæringsmaterialet og udsagnet Det har været en styrke for mig, at elæringsmaterialet har indeholdt forskellige elementer, som f.eks. tekst, animation og interaktive opgaver, og er helt enig eller enig i at de er blevet fagligt udfordret gennem deres anvendelse af elæringsmaterialet. Når de studerende blev bedt om at vurdere deres eget udbytte af elæringsmaterialet i forhold til deres forståelse af det faglige emne (medicinregning) på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er en høj vurdering og 1 er en meget lav vurdering, svarer 8 % af de studerende (1 studerende) 5, 42 % (5) svarer 4 og 50 % svarer 3. Ingen svarer 1 eller 2. Vi vurderer at succeskriteriet er delvist opfyldt. At sygeplejestuderende har kendskab til og bruger det udviklede elæringsmateriale om medicinregning. I skrivende stund (medio august 2010) har vi ikke gjort noget systematisk for at udbrede kendskabet til elæringsmaterialet til sygeplejestuderende generelt. Derfor kan vi ikke sige noget om brugen af det udviklede elæringsmateriale. Succeskriteriet er ikke opfyldt endnu. Men vi har planer om at advisere landets sygeplejeskoler om elæringsmaterialets eksistens i den nærmeste fremtid. At det er klart hvilke undervisere på sygeplejerskeuddannelserne på VIA University College der er ansvarlige for udbredelsen af kendskabet til elæringsmaterialet om medicinregning. Projektdeltagerne Kirsten Møholt, Inge Nygaard Mikkelsen og Thomas R. Mikkelsen er ansvarlige hvad angår sygeplejerskeuddannelserne i henholdsvis Viborg, Silkeborg og Holstebro. Der er endnu ikke fundet ansvarlige på sygeplejerskeuddannelserne i Randers og Århus. Vi vurderer at succeskriteriet er delvist opfyldt. At resultater vedr. eksisterende viden og erfaringer, behovet for læringsobjekter om medicinregning, udarbejdelse af læringsobjekter og studerendes brug af læringsobjekter formidles på videndelingskonferencen i juni På videndelingskonferencen præsenterede vi det udviklede elæringsmateriale ved en kort workshop. Vi vurderer at succeskriteriet er delvist opfyldt. Da vi kun havde kort tid til præsentation på videndelingskonferencen var det ikke praktisk muligt at præsentere det hele. At der udarbejdes en rapport om projektet. Med denne rapport er succeskriteriet opfyldt. Evt. at der udarbejdes et (eller flere) manuskript til artikler om hele eller dele af projektet. Det er endnu under overvejelse hvorvidt der skal skrives en (eller flere) artikler om hele eller dele af projektet. 7

9 Delprojekt om infektionsforsvaret centrale succeskriterier At der udarbejdes (udvikles og produceres) et læringsobjekt (elæringsmateriale) om infektionsforsvaret med fokus på undervisningsdifferentiering som tilgodeser forskellige læringsstile, giver de studerende mulighed for at arbejde med emnet på forskellige måder (fordi det indeholder både bl.a. skrevet tekst, illustrationer, animationer og interaktive opgaver) og giver de studerende mulighed for at tilegne sig og/eller repetere basal viden og basale begreber. Vi har udarbejdet elæringsmaterialet Infektionsforsvaret et elæringsmateriale for sygeplejerstuderende (se Elæringsmaterialet indeholder bl.a. følgende centrale elementer: En visuel gennemgang af emnerne overfladebarrierer, huden, respirationsveje, normalflora og surhedsgrad (ph). Under hvert af disse emner kan man læse og se/få overblik, detaljer og uddybning ved hjælp af både tekster, billeder og animationer Vil du vide mere? en del af elæringsmaterialet hvor man kan få yderligere viden relateret til blandt andet sygdomstilstande, ændrede funktioner og normalflora Interaktive opgaver med svar hvor man kan teste sin viden To spil hvor man kan teste sin viden En E-ordbog med definitioner på en lang række fagudtryk Med både tekst, tegninger, animationer, ordbog, interaktive opgaver og spil er der i høj grad noget for forskellige læringsstile. At de studerende, ved at arbejde med elæringsmaterialet oplever at det er muligt og interessant at tilegne sig det faglige stof bliver opmærksomme på deres læringsstil får et stort udbytte i forhold til deres arbejdsindsats føler sig motiverede og stimulerede til at arbejde med det bliver mere fortrolige med at arbejde med computere oplever at have fået udfordringer oplever at de er blevet hjulpet godt til at forstå det faglige stof oplever at have fået bedre viden og forståelse At studerende med gode forudsætninger oplever at de er blevet stimuleret og udfordret ved at arbejde med elæringsmaterialet. Udviklingen og produktionen af elæringsmaterialet tog længere tid end forventet. Det blev først færdigt i juni Dette, sammen med det faktum at den projektmedarbejder som var hovedansvarlig for delprojektet, blev sygemeldt i slutningen af projektperioden, betød at elæringsmaterialet ikke blev introduceret for nogen studerende. Som følge deraf har ingen afprøvet det i skrivende stund, og det spørgeskema der skulle afdække i hvilken grad ovennævnte succeskriterier er opfyldt, har derfor heller ikke været anvendt. Vi vurderer at ovenstående succeskriterier ikke er opfyldt. At de studerende har kendskab til det udviklede elæringsmateriale. At de studerende (som har brug for det) bruger de udviklede elæringsmateriale. Ingen sygeplejestuderende har fået kendskab til det udviklede elæringsmateriale på en måde så de har kunnet afprøve det (se ovenfor). 8

10 Vi vurderer at ovenstående succeskriterier ikke er opfyldt. At resultaterne vedr. delprojektet formidles på videndelingskonferencen i juni 2010 På videndelingskonferencen præsenterede vi det udviklede elæringsmateriale ved en kort workshop. Vi vurderer at succeskriteriet er delvist opfyldt da vi præsenterede det dengang næsten færdigproducerede elæringsmateriale, men ikke andre elementer af delprojektet. Diskussioner og tekster om undervisningsdifferentiering Vi har i projektet haft flere spændende diskussioner om begrebet undervisningsdifferentiering både vedr. teoretiske og praktiske aspekter og både på møder og virtuelt. Da undervisningsdifferentiering er et så centralt aspekt besluttede vi i tilknytning til de udviklede og producerede elæringsmaterialer at producere tekster om undervisningsdifferentiering. I disse tekster (som kan findes her: (to tekster)) forsøger vi at pege på materialernes potentielle anvendelsesmuligheder, både i forhold til studerende og i forhold til de undervisere der vælger at inddrage elæringsmaterialerne i deres undervisning, fx i blended learning-forløb. Opsamling med anbefalinger, konklusion og perspektivering. Vi har i vores projekt valgt at arbejde med emnet undervisningsdifferentiering ved hjælp af it ved at udvikle og producere (og til dels afprøve) nye elæringsmaterialer som kan anvendes til blended learning og/eller særligt tilrettelagte e-læringsforløb inden for bestemte fagområder. Det er selvfølgelig ikke den eneste måde man kan arbejde med emnet på. Vi kunne også have valgt fx at arbejde med at anvende eksisterende it-materiale og -udstyr (programmer, websteder, webtjenester, mobile teknologier etc.) til undervisningsdifferentiering. Vi kunne fx have valgt at arbejde med hvordan man kan bruge webressourcer til undervisningsdifferentiering fx til at hjælpe fagligt svage studerende og til at udfordre og stimulere fagligt stærke studerende. Der er efter vores opfattelse masser af muligheder. Hvis man vil arbejde med it som redskab eller metode i forbindelse med undervisningsdifferentiering, vil vi anbefale at man tidligt i forløbet gør sig (bl.a.) følgende klart: hvad man ønsker at opnå hvor mange ressourcer man har til rådighed (arbejdstimer, kapital, kompetencer) hvem målgruppen er hvilket relevant materiale der allerede findes (metoder, programmer, tjenester, elæringsmateriale osv.). Vi er ikke, på baggrund af vores projektarbejde, i stand til at pege på hvad der virker, og hvad der virker bedst, når det handler om undervisningsdifferentiering ved hjælp af it i erhvervs- og professionsuddannelserne. For vi har ikke i projektet beskæftiget os med at sammenligne forskellige muligheder og metoder. 9

11 Medarbejdere Centret bemandes af en centerleder og to programkoordinatorer. Herudover er tilknyttet et stort antal projektmedarbejdere. Videncenterleder Hanne Wacher Kjærgaard, VIA University College, Skejbyvej 1, 8240 Risskov Programkoordinatorer Design af it og mediebåret læring Vibe Alopaeus Jelsbak, E-læring i organisationer og Digitale test og evaluering Hanne Wacher Kjærgaard, hwk@viauc.dk VIA University College Videncenter for e-læring og medier Skejbyvej Risskov