Uddannelsesudvalgsmøde Fysioterapeutuddannelsen Vi startede med at spise frokost.

Transkript

1 Dato 23. januar 2012 Referent Christina Wind Afbud Kirsten Jeppesen, Jeppe T. Thorup Andersen, Katrine Mouritsen Deltagere Jesper Olesen, Tine Nielsen, Susanne Lentz, Marius Henriksen, Bente Rona Jensen, Inger Birthe Bjørnlund, Rie Raffing og Eva Bredahl, Hanne F. Skall (deltog fra punkt 5.0) Sekretariat: Anette Helt Hansen (Uddannelsesleder), Inger Schrøder (Institutchef) og Christina Wind (ledelseskonsulent og referent) EVU: Repræsenteres af Inger Birthe Bjørnlund Gæster: Undervisere og studerende under punkt 5.0 Studieordning Uddannelsesudvalgsmøde Fysioterapeutuddannelsen Vi startede med at spise frokost. 1.0 Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt. Rie Raffing er tilbage efter endt orlov. 2.0 Godkendelse af ny forretningsorden I forlængelse af ny institutorganisering skal der justeres i forretningsordenen. Forslag til ny forretningsorden medsendes som bilag. Vedrørende side 2 afsnittet om udvalgets møder og muligheden for, at flere uddannelsesudvalg kan afholde møder sammen. Fra det kommende studieår vil Fysioterapeutuddannelsen på Metropol og UCC arbejde på at afholde et årligt fælles uddannelsesudvalgsmøde. Forretningsordnen blev godkendt uden kommentarer. 3.0 Nyt fra uddannelsen, Institut for Rehabilitering og Ernæring (IRE) og Metropol Punkter mærket med * bliver uddybet på mødet. Øvrige punkter kan på udvalgsmedlemmers foranledning også uddybes yderligere. Uddannelsen: Det lokale tillæg til den nationale studieordning 2008 er godkendt, blandt andet med de tilføjelser uddannelsesudvalget bidrog med, på seneste møde. En trykt kopi af tillægget vil blive udleveret til mødet.

2 Nye retningslinjer for undervisernes arbejdstid er indført pr Budget Der lægges op til tilbageholdenhed og mådehold. Uddannelsen følger omhyggeligt op på budgettet hver måned. En underviser går på 3 års orlov med henblik på at gennemføre en ph.d. på Københavns Universitet. Jeanette Præstegaard er den kommet tilbage til Fysioterapeutuddannelsen efter at have været tilknyttet forsknings- og udviklingsaktiviteter. Der er pt. en vacant stilling, som adjunkt/lektor i sygdomslære og anatomi. Fysioterapeutuddannelsen deltager på Fagfestival 2012 Danske Fysioterapeuter. Der vil være en fælles national stand for alle fysioterapeutuddannelserne. * Samarbejde med Syddansk Universitet (SDU) er påbegyndt. Inger Schrøder, Stefan Herman og Anette Helt Hansen har mødtes med Merete Munk (uddannelseschef), Ole Skøtt (dekan), Hans Lund (studieleder) fra SDU vedr. samarbejde på sigt om Kandidatuddannelsen i Fysioterapi og mulighederne for et geografisk udbud i København på Metropol. SDU afprøver kandidatuddannelsen i et 2 årigt forløb og uddanner det første hold, inden et evt. alternativt geografisk udbud etableres. Der arbejdes videre med at afdække muligheder og udfordringer ved et geografisk udbud på Metropol. Uddannelsesudvalget spørger, om der er foretaget analyse af aftagerperspektivet vil der være jobmuligheder for mange kandidater? Der er gennemført en aftageranalyse inden oprettelse af uddannelsen og pt. er der interesse for kandidaterne. 4.0 Dimittendundersøgelse og handleplan Fysioterapeutuddannelsen gennemførte samtidigt med de andre uddannelser på Metropol en spørgeskemaundersøgelse blandt uddannelsens dimittender fra januar 2010, juni 2010 og januar Undersøgelsen vedrørte spørgsmål om uddannelsen, mødet med arbejdsmarkedet samt videreuddannelse. Spørgeskemaundersøgelsen blev suppleret med et fokusgruppeinterview, hvor 5 dimittender deltog. Fysioterapeutuddannelsen har på baggrund af dimittendundersøgelsen udarbejdet en handleplan. Institutchef Inger Schrøder kommenterede, at det er dejligt at se, hvor mange der er i arbejde som fysioterapeuter i forhold til mange andre uddannelser. 02

3 Flere dimittender kommenterer i undersøgelsen, at de har haft rigeligt med tværfagligt samarbejde på studiet, men med den nye studieordning 2008 er der endnu mere tværfaglighed i løbet af uddannelsen. Marius Henriksen foreslog, at man kunne etablere et samarbejde med speciallægeuddannelserne eller medicinstuderende dels for at klæde de fysioterapeutstuderende på fagligt og kommunikativt til at kunne gå i bedre dialog/samspil med lægerne, men også for at give lægerne bedre viden om fysioterapeuternes kompetencer. Kan de fx inddrages i sygdomslære, eller evt. i form af fælles temadage. 5.0 Studieordning 2008 (fra kl. 13:45-16:45) Oplæg fra studerende og forskellige undervisere vedrørende udvalgte elementer af studieordningen Kort introduktion til Studieordningen 2008 v. Anette Helt Hansen Erfaringer med at læse efter Studieordningen 2008 v. nyuddannet fysioterapeut Lasse Lundquist Lasse Lundquist fortalte om forskellige oplevelser gennem studiet og der var løbende dialog og drøftelser i uddannelsesudvalget. Lasse Lundquist: Modul 10 og modul 5 virker ustrukturerede og svære at overføre til videre forløb i uddannelsen og arbejdet som fysioterapeut. Anette Helt Hansen kommenterede, at modul 10 ændres fra august 2012 og kommer til at tage udgangspunkt i virksomhedsbesøg, samt at det er sket en stor udvikling af modul 5. Eva Bredahl: De lige moduler virker tungere og strammere styret end de ulige moduler, som er mere selvstyrende... kan noget flyttes rundt? Anette Helt Hansen: Arbejdsbyrden er tænkt ens, men synes tilsyneladende forskelligt for de studerende. De opdager eller påtager sig ikke opgaven med selvstudiet. Måske kan vi tænke pædagogikken ind på tværs af modulerne og eksplicitere det for de studerende. Lasse Lundquist: Eksamination i cases er svært, da man forsøger at favne alt. Hvad med at tageudgangspunkt i patienter eller praksis i stedet? Skemalægning fungerer ikke tilfredsstillende og har ikke fungeret i alle 3,5 år. Svært med studiesynergi på Fysioterapeutuddannelsen efter at være flyttet i større campus, da det er svært at få kontakt med andre årgange. At samles i et stort 03

4 fælles campus har heller ikke givet mulighed for at skabe bånd på tværs af uddannelserne. Anette Helt Hansen: Der er igangsat en mentorordningen for at bidrage til synergien internt på uddannelsen. Susanne Lentz og Hanne F. Skall: Dimittenderne higer efter praktiske værktøjer og søger straks mere viden i form af kurser, når de er færdige. De føler, at de mangler noget håndværksmæssigt og ved ikke, hvad de skal være opmærksom på. Dimittenderne kan umiddelbart ikke finde mening i at fordybe sig i at træne i praksis og øve sig i at blive bedre, hvilket vi opfordrer dem til. Lasse Lundquist har været i USA, hvor han var ude i praktik en gang om ugen og senere hen hele ugen. Undervisningen bliver i høj grad mesterlære og de studerende bliver betragtet som arbejdskraft. På Metropol er vi dog stærkere i den kliniske ræssonnering. I Danmark er de studerende nogen gange 'i en vugge', når de er i klinik, da de er meget beskyttede og har ikke så meget patientkontakt. Anette Helt Hansen: Måske kunne vi i et projekt afprøve nogle af erfaringerne fra USA, mens vi samtidige sikrer et højt niveau omkring den kliniske ræssonnering. Der er stor forskel på at være i klinik i det offentlige eller private i relation til arbejdsbyrden og patientkontakten. På hospital er der mindre patientkontakt, mens der i privatklinik er væsentligt mere patientkontakt. Uddannelsesudvalget kommenterede, at uddannelsen skal være opmærksom på, balancen mellem de praktiske færdigheder, teoretiske oplæg og at være selvstændig studerende, som skal læse. Samt at modulstrukturen ikke bliver en hemsko for de studerendes selvstændighed, da fordybelse tager tid. Måske skal de studerende have det eksplicit at vide. De studerendes manglende selvstændighed handler måske om at stille større krav eller andre krav til de studerende? Undervisningen skal tage udgangspunkt i, at de studerende har læst Fra fagbedømmelser til modulbedømmelser med fagfagligt og kompetencefagligt fokus v. lektor Nils Erik Sjöberg Pointer fra Nils Erik Sjöberg fremlæggelse af udvalgte modulprøver: Underviserne skal blive bedre til at trække på, bygge videre på og opsummere viden fra tidligere moduler. Stimulerer prøverne til at kunne tænke selv? Skal det være kendte cases eller ukendte? 04

5 Formål og læringsmål er i studieordningen ofte formuleret i lange snørklede sætninger, hvilket betyder, at det kan være en stor udfordring at kommunikere klart til undervisere og studerende, hvad det præcist er de studerende skal kunne. Vi skal på Fysioterapeutuddannelsen få kommunikeret til de studerende, at de kan blive spurgt inden for samtlige fagområder til en prøve. Skabe en historie om at man bliver testet i alle fagområder op gennem uddannelsen. Hanne F. Skall: Kunne man forestille sig at bruge portfolio, så de studerende selv kunne vælge en patient/case de kendte fra praksis? Ukendte cases er mere virkelighedsnært. Anvendelse af quizzer gennem studiet, så man som studerende holdes op på sin viden. Eva Bredahl: I sin forberedelse går ofte direkte efter modulbedømmelsen hvad skal jeg som studerende fokusere på og hvad kan jeg slække på? Marius Henriksen: De studerende skal kunne et håndværk 'kunst', som bygger på videnskab. Derfor er det vigtigt, at de har den grundlæggende viden som et fundament Fra nationalt niveau til lokale idealskemaer v. adjunkt Karin Pedersen Pointer fra Karin Pedersens oplæg: Hvert modul har et idealskema, som er fælles for alle 4 hold på modulet og beskriver antal timer i de enkelte fag i den enkelte uge. Skemaet har flere funktioner: Et fælles skema som alle de studerende har Skal synliggøre, at fagene støtter hinanden og retter sig mod de samme mål det gør det dog ikke altid. En udfordring i modulerne er fragmenteringen med korte forløb med hurtige tests. Idealskemaet er sårbart over for ændringer, da der er mange bindinger mellem de enkelte fag og lektioner. Fokus og udviklingsområder Sammenhæng og flow på langs af uddannelsen huller og gentagelser Omsætning af det taksonomiske niveau til fælles forståelse At støtte de studerende til at håndtere skift mellem forskellige moduler Støtte de studerende til at anvende stof fra tidligere moduler Hvad er minimum/maximum for de studerende på en grunduddannelse? Uddannelsesudvalget spurgte: Er det underviserne eller de studerende, som skal finde den røde tråd? Bliver de studerende holdt for meget i hånden? 05

6 15.45 Klinisk undervisning muligheder og udfordringer v. klinisk underviser Jannie Urban-Hansen Pointer fra Jannie Urban-Hansens fortælling: Der er stor forskel på moduluddannelsen og den tidligere uddannelse. Modulopbygningen giver fragmenteret viden og pensumopbygning ind til modul 12, hvor det hele er pensum. Mange detaljerede modulbeskrivelser skaber også en mere fragmenteret viden. De studerende har viden på forskellige områder og uddannelsen er mere individuel. Uddannelsen kan ikke betragtes som én rød tråd, men mange forskellige tråde, som sammen giver en fletning. De studerende fokuserer på læring frem mod eksamen frem for læring frem mod faget. Patienternes behov definerer pensum i den kliniske undervisning. Den større specialisering på hospitalerne og mere gruppebehandling i kommunerne betyder, at det er en udfordring at favne indholdet i de enkelte moduler. Hvor bevæger vi os hen som fag? Indlæggelsestiden bliver kortere, behandlingen hurtigere og vi skal som fysioterapeuter i højere grad være konsulenter og kunne vejlede patienterne. Der er et stort engagement hos de studerende, når de er i klinisk undervisning. De studerendes vej gennem klinisk undervisning: Modul 1 en smagsprøve på et kommende arbejdsliv. Modul 2 en udfordring. De studerende har ikke forudsætningerne til at varetage de opgaver de skal løse vedr. manuel væv og kommunikation. Modul 4 omhandler instruktioner og hold giver de studerende en fantastisk oplevelse. Modul 7 4 uger, hvilket kræver en større introduktion til stedet. Engagementet hos de studerende dykker. Svært at få de studerende til at øve på hinanden og sparre med hinanden. Meget skal øves i klinikken inden de studerende kan møde patienterne. Modul 9 de studerende er dygtige teoretisk. Bliver frustrerede, hvis de ikke kan anvende de test de har lært på modul 8. Mangler erfaring med patienthåndtering. Modul 12 flette det hele sammen. Modulet stiller store krav til at være på en almindelig arbejdsplads, patientsikkerhed mv. Kræver meget undervisning af de kliniske undervisere. De studerende skal anvende viden fra tidligere moduler. Bente Rona Jensen: Er det svært for de studerende at finde rundt i de enkelte 'skuffer', altså at finde frem til den tidligere viden? Jannie Urban-Hansen: De studerende er ikke altid klar over, hvor de skal lede. Eva Bredahl: De studerende har brug for hjælp til, hvornår skal jeg som studerende anvende hvilke redskaber? 06

7 16.20 Undervisernes erfaringer med Studieordningen 2008 v. lektor Alex de Vries og lektor Bente Hovmand Pointer fra undervisernes fremlæggelse: Uddannelsen er ændret fra 7 semestre til 14 moduler en fragmentering af uddannelsen. Uddannelsens organisering ændres fra fag til temaer. Færre prøver, men de ligger mere spredt. Dette kræver en strammere koordinering mellem de forskellige fag. Vi kigger på sammenhængen i de enkelte fag på langs af uddannelsen. Den pædagogiske 20 uger gav mulighed for fleksibilitet i undervisningen. Modultankegangen har strammet op og er klart defineret, så drøftelse uden for emnet er der ikke meget tid til limen i undervisningen. De studerende ser modulerne som en afgrænset enhed. Det er undervisernes opgaver at synliggøre og henvise tilbage til tidligere emner og litteratur. Underviserne skal også koordinere deres undervisning på tværs af modulerne. Måske er det blevet mere tydeligt for de studerende, hvad de skal kunne. Er modulbeskrivelserne for omfattende og formuleret i for lange sætninger? De studerende læser dem ikke. Vedrørende bachelorprocessen, modul 14 som netop er afviklet for første gang: De studerende er meget motiverede og hårdtarbejdende i bachelormodulet. De kan umiddelbart det samme som på den tidligere uddannelse. Modulet er organiseret med færre forelæsninger og flere klassetimer og der afholdes seminarer, hvor der vises eksempler på gode videnskabelige opgaver fx vedr. 'baggrunde', 'argumentationer' mv. Det første hold i studieordningen 2008 var ikke bedre klædt på vedr. søgning af litteratur og brugen af databaser. Tilbud om frivillige kurser i litteratursøgning i løbet af uddannelsen bliver ikke benyttet. De studerende lærer det i stedet undervejs i bachelorprocessen. Afrunding Uddannelsesudvalget har fundet mødet interessant med mange forskellige perspektiver og bemærker, at flere emner går igen i de forskellige oplæg og fremlæggelser. Uddannelsesudvalget ønsker på baggrund af fremlæggelserne og drøftelserne at komme med en anbefaling til uddannelsen på næste møde. 07

8 6.0 Eventuelt Intet til eventuelt. Kommende møder: Den 28. marts kl med middag (fælles med Ergoterapeutudd.) AFLYST Den 31. maj 2012 kl Punkter til mødet: Tine Nielsen udarbejder oplæg til drøftelse vedrørende at der uddannes nye fysioterapeuter inden for de kommende år, som skal i job også uden for den offentlige sektor. Opsamling på oplæg og drøftelser af studieordningen 2008 på mødet den 23. januar 2012 med henblik på udarbejdelse af en anbefaling. Christina Wind Ledelseskonsulent Direkte: crwi@phmetropol.dk Dato: 30. januar