Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune
|
|
|
- Kjeld Steensen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Evaluering af forsøg med mobilt kompetencecenter i Skive Kommune
2 Skolestyrelsens pulje vedr. Skoleudvikling Indsatsområde: It-støttede undervisningsformer Titel: Udvikling fra en it-baseret kompetenceundervisning til en it-baseret almen undervisning for ordblinde elever Periode: Projektets baggrund: I skoleåret 2009/2010 etablerede Skive Kommune et it-baseret mobilt kompetencecenter til undervisning af ordblinde elever i deres nærområde. Det mobile kompetencecenter var en del af Handleplan for undervisning af ordblinde børn og unge i Skive Kommune og blev som forsøgsprojekt støttet af Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer. Ambitionen med projektet er udvikling af nye tilgange til undervisningen med udpræget brug af it, så elever i ordblindevanskeligheder på lige fod kan deltage i undervisningen og opleve højere grad af inklusion. Erfaringer fra første forsøgsperiode og evaluering heraf gav anledning til videreudvikling af forsøget i forhold til første projektperiode. Der skulle i forsøget medtænkes en ekstra dimension i forhold til elevens tilbagevenden til egen klasse efter endt forløb, så det lærte i vognen i højere grad blev bragt i spil i klassen. En ny ansøgning til Skolestyrelsens Skoleudviklingspulje til it-støttede undervisningsformer blev imødekommet, og resultater heraf foreligger i denne anden evalueringsrapport i det toårige forsøg. Organisering I Skive Kommune har relativt store geografiske afstande mellem landskolerne udfordret vores tænkning og tilbud til elever med ordblindhed. Der er behov for fleksible tilbud, som kan sikre lige udviklingsmuligheder til alle elever, og som tager størst mulig hensyn til nærhed i opgaveløsning. Efter det første år med det mobile kompetencecenter var det klart, at den store udfordring er at inddrage de erfaringer, eleven gør under forløbet i vognen og gøre disse til en del af - 2 -
3 elevens almene undervisning efter endt periode. Dette afstedkom en justering af forsøget således, at kompetencecentrets lærer nu i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Det foregår således, at kompetencecentrets lærer i den første uge efter forløbet følger eleverne i egen klasse i de fleste boglige fag. Dette kombineres med, at hun skriver en evalueringsrapport over de enkelte elever 1. Det har vist sig at give både elever og faglærere ro i den første kritiske uge. Det kan være både tekniske, fysiske og didaktiske problemer, der er brug for hjælp til. Faglærerne står ikke her alene med ansvaret for at inkludere de ordblinde elever, og kompetencecentrets lærer ved præcis om opgaveformuleringen/formen er kendt arbejdsområde for eleverne i forhold til deres kursustid i det mobile kompetencecenter, eller om det er nye opgaveformuleringer, der også lige skal tilpasses i forhold til kompensatorisk it. Dette betyder, at eleverne er mere trygge, når de er tilbage i klassen, samt at der iværksættes hjælp i forbindelse med nye opgavetyper. Indsatsen bidrager til en tryg og vellykket tilbagevenden i klassen for eleven. Det er kompetencecentrets lærers oplevelse, at denne indsats underbygger tesen om, at behovet for at følge eleven tilbage til egen klasse efter endt forløb i vognen er til stede. En anden udfordring var desuden at indfri forsøgsprojektets delmål om, at eleven skal anvende den indrettede it-rygsæk i alle læringssituationer. En forudsætning herfor er at involvere alle elevens øvrige faglærere. Ved at undervise alle parter skabes sammenhæng til skolens hverdag. Der er foretaget en bevidst indsats for at få faglærere med på lærerkurser (3x2 timer), samt at kompetencecentrets lærer deltager i den første tid i klassen. De fleste lærere oplever det positivt, at de kan diskutere og vende problematikker samt få hjælp til at se forskellig valg og muligheder i forhold til elever i ordblindevanskeligheder. Det kan eksempelvis være at vise, hvorledes man skanner bøger på kopimaskinen, undersøge om der allerede findes en digital udgave på Materialebasen eller om det er relevant, at eleven bliver tilmeldt NOTA. I forhold til forsøgets første år er der desuden ændret i kursusindholdet til faglærerne. Med udgangspunkt i ordblindedidaktik inddrages konkrete eksempler på undervisningsmaterialer i de forskellige fag. Et tredje tiltag i forsøgsperiodens andet år har været, at elevernes dansklærer er med 2 timer om ugen i det mobile kompetencecenter i 7 uger. Her får de mulighed for at se praksis, snakke egen undervisning samt materialer med kompetencecentrets lærer, men det 1 Bilag - Eksempel på evalueringsrapport - 3 -
4 vigtigste er måske, at de får lov til at opleve deres elev i en ny sammenhæng at se hvordan han/hun arbejder, anstrenger sig for at lære, når de rette muligheder er givet, men også at studere, hvordan eleverne udnytter de kompensatoriske muligheder og på hvilken måde eleven har læse-, skrive- og stavevanskeligheder. Det første år med det mobile kompetencecenter var denne i to omgange placeret ved fire udvalgte skoler, hvor der aktuelt vurderedes at være mest brug for det. I forsøgets andet år var centret placeret ved tre skoler for at imødekomme det behov, at kompetencecentrets lærer i en periode følger eleven ind i hjemklassen efter endt forløb. Centrets tilstedeværelse signalerer, at der er kommet et vigtigt pædagogisk koncept til byen, som kan bringes i samspil med det, der i øvrigt foregår på skolen. Det mobile kompetencecenter skal inspirere skolens lærere ved, at lærerne en del af tiden følger undervisningen i centret og får kursus. Desuden bliver centerets underviser i en periode en del af skolen, og sammen med skolens leder sætter temaet undervisning af ordblinde elever på skolens dagsorden. Målgruppen for forsøgsarbejdet har været i alt 12 ordblinde elever på klassetrin, deres lærere og forældre samt skolens specialvejleder/læsevejleder. I fire uger fire dage i ugen undervises eleverne i vognen af en underviser med særlige kompetencer. Senere på skoleåret følges dette op med et tre-ugers forløb. I den mellemliggende periode er eleven inkluderet i egen klasse. I denne periode forventes det, at elevens lærere integrerer kompensatorisk it i undervisningen, samt at de aftaler omkring skolens målsætninger, der fremgår af elevrapporten, bliver fulgt op. Effekter Der har generelt været stor tilfredshed og gode erfaringer med de muligheder, som det mobile kompetencecenter giver. Det gælder både forvaltning, politikere, skoleledere, lærere, specialkoordinatorer, elever og forældre. At kompetencecentret er mobilt gør, at løsningen er fleksibel og tæt på eleven og lærerne. For eleverne betyder det, at de er samme sted som deres kammerater og kan bevare de relationer, de har, samtidig med, at de får et kvalificeret tilbud. For lærerne betyder det, at de kan opleve og afprøve eksemplariske forløb sammen med underviseren i vognen. Forløb, som de kan videreudvikle og integrere i den almene undervisning og specialundervisning. For skolens ledelse har det givet anledning til, at ordblindepædagogik er kommet på skolens dagsorden. For forældrene har nærhed i opgaveløsningen stor værdi. For dem har det haft betydning, at - 4 -
5 de har fået kendskab til it-muligheder gennem kurser i vognen, og at en koordinator for kompenserende it til enhver tid desuden har været til rådighed for support til hard- og software i hjemmet. Det er koordinatorens oplevelse, at der har været stigende efterspørgsel på support af hard- og software i skolen og i hjemmene, efter besøg af det mobile kompetencecenter. Dette opfattes som en indikator på, at elever og lærere gør brug af de tillærte kompetencer i undervisningen, og at elever, forældre og lærere har fået øget opmærksomhed på, at hard- og software hele tiden er optimeret til den ønskede funktionalitet. På baggrund af viden om ordblindedidaktik og metodik har underviseren i vognen udviklet nye læringsformer og modeller i multimodale udtryk, som er videreformidlet til lærerne. Forsøget med det mobile kompetencecenter har bidraget til at skabe nye billeder i forhold til inklusion i Skive Kommunes skolevæsen. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse Til intern evaluering af projektet er der udarbejdet en værdsættende undersøgelse i form af en spørgeguide til skoleledere, specialkoordinatorer og lærere. Fra tidligere har erfaringer vist, at besvarelsesprocenten af en sådan spørgeguide til gruppen af forældre samt elever har været lav, hvorfor netop deres evaluering formidles gennem underviseren i kompetencecentret, koordinatoren for kompenserende it samt deres lærere. Eleverne oplever, at de har udviklet deres læsning, og at de er blevet mere selvhjulpne fx i forholdet til brugen af it som kompenserende værktøj. De nævner fx selv at kunne håndtere de almindelige daglige opgaver på computeren uden problemer og selv låne digitaliserede tekster. Dette bakkes op af lærerne, som samstemmende evaluerer, at eleverne i meget højere grad er blevet mere selvhjulpne og dermed får et større udbytte i den almene undervisning. For forældrene er vognens tætte tilknytning til skolen vigtig, fordi eleverne kan bevare den daglige kontakt med klassen samtidig med, at klassen har mulighed for at se, hvad der foregår i vognen. Lærerne oplever, at de i højere grad er blevet mere bevidste om den ordblinde elevs særlige behov for at integrere it i undervisningen og uddyber det med, at de har fået flere handlemuligheder og konkrete ideer i forhold til at inkludere eleven i den almene undervisning. Her - 5 -
6 nævner lærerne, at deltagelsen i undervisningen i vognen har været en øjenåbner, samt at de har fået meget ud af supervision fra underviseren i vognen. Lærerne oplever desuden behov for årlige opfølgninger samt fællesmøder til videreudvikling sammen med andre, som har haft elever i det mobile kompetencecenter. Et af forsøgsarbejdets delmål har været at støtte en fortsat udvikling af lærernes kompetencer ved, at disse er i praktik i vognen. Her beskriver skolelederen, at netop praktikken har gjort en forskel for, hvordan man støtter op om elever i ordblindevanskeligheder på skolen. Desuden ser skolelederen sig som ansvarlig for at få spredt viden om ordblindepædagogik til resten af lærergruppen ved fortsat uddannelse og involvering ligesom de sætter stor pris på organisering og mødevirksomheden. Platform for videndeling er bl.a. platform for videndeling omkring ordblindedidaktik og vejledning til, hvordan lærere til elever i ordblindevanskeligheder selv laver skriveskabeloner samt eksempler på skabeloner, der er klar til brug. Fremtidig ordning Projektet udvikler sig til stadighed, og ordningen fortsætter med justeringer. Undervisningen i vognen vurderes vellykket af alle aktører i projektet. Eleverne lærer i løbet af de 7 uger tekniske færdigheder, læringsstrategier samt udvikler deres læse-, skrive- og stavekompetencer. I version 3.0 ønsker vi nu at sætte mere fokus på tiden før og efter selve undervisningen i vognen. Der er udviklet et koncept, hvor en præsentation af tilbuddet samt alle aftaler træffes på et formøde forud for det skoleår, hvor det mobile kompetencecenter kommer til skolerne. Her deltager skoleledere og klasselærere samt specialvejledere på de kommende 3 skoler. Målet er at involvere lederne mere og at give skolen de bedste forudsætninger for valg af lærere, som skal med på kursus samt at vælge den rette ressourceperson til at følge undervisningen i det mobile kompetencecenter 4 timer ugentligt. Forud for undervisningsstart afholdes et opstartsmøde hvor de forskellige parter: leder, elev, forældre og lærer samt kompetencecentrets underviser og skolens læsekonsulent i fællesskab får tegnet et portræt af den ordblinde elev, hvilke forventninger og behov der er. Det er vigtigt, at alle hører hinandens forventninger til opholdet i det mobile kompetencecenter. Efter hver periode afholdes et Er I klar-møde, hvilket også har været en del af konceptet de to forrige år. Kompetencecentrets lærer vender i det efterfølgende skoleår tilbage til skolen og følger elever
7 ne i 2-3 dage i den daglige undervisning. I den forbindelse afholdes et Statusmøde med samme deltagere som til opstartsmødet. Formålet med dette statusmøde er at sikre en fortsat positiv udvikling for eleven efter tiden i det mobile kompetencecenter. Her udarbejdes en handleplan for den kommende tid og tages stilling til, om der er brug for løbende opfølgningsmøder. Ligeledes har mødet til formål at sikre gode overleveringer ved lærerskift/skoleskift og lignende. Styregruppen omkring Det mobile Kompetencecenter indbefatter: Læsekonsulent Alice Høimark Mikkelsen Læsekonsulent Bodil Skipper Buntzen Underviser Lisbeth Henriksen Koordinator for kompenserende it Paul Berg Wodstrup Pædagogisk it-konsulent Mette Nielsen - 7 -
Et tilbud til ordblinde elever
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis:
Et tilbud til ordblinde elever Eleven kan få tilbud om kursus i et af kommunens to mobile kompetencecentre, hvis: forældre og lærere skønner, at eleven er motiveret og parat til at arbejde målrettet med
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer
Kompetencecenter for læsning Retningslinjer Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder Baggrund Thisted Kommunes tilbud til elever med ordblindevanskeligheder bygger lige som al anden
et taskforce projekt CSU Center for Specialundervisning
et taskforce projekt Taskforce-projektet har til opgave at tilrettelægge og organisere pædagogiske forsøgsarbejder, som vil tilvejebringe ny viden om anvendelse af læseteknologi i skolen. CSU Center for
IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder
Resume af projektet: IT som inkluderende værktøj for elever med læse- og stavevanskeligheder Vi vil gerne opnå, at elever med læse- og stavevanskeligheder kan deltage på lige fod med de øvrige elever i
Det pædagogiske læringscenter. Status på den nye bekendtgørelse
Det pædagogiske læringscenter Status på den nye bekendtgørelse Reform og bekendtgørelse Bekendtgørelse om folkeskolens pædagogiske læringscentre I medfør af 19, stk. 3, i lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse
Handleplan for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016
for styrkelse af elevernes læsekompetencer i Roskilde Kommunes folkeskoler 2012-2016 Indhold: Indledning side 3 Tiltag - og handleplaner side 4 Evaluering side 8 Arbejdsgruppen: Vagn F. Hansen, Pædagogisk
Læsecenter Syddjurs. - et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs. Målgruppe
Læsecenter Syddjurs - et tilbud til elever i læsevanskeligheder Beskrivelse af Læsecenter Syddjurs Læsecenter Syddjurs beskæftiger sig med tre hovedområder Undervisning af elever med specifikke læsevanskeligheder/dysleksi.
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel
Læringssamtaler kilden til øget læring og trivsel 1 Denne projektbeskrivelse uddyber den korte version indenfor følgende elementer: 1. Aalborg kommunes forberedelsesfase 2. Aalborg kommunes formål med
Temahæfte. Inklusion. Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år. - læsning, sprog og læring
Temahæfte Inklusion Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år - læsning, sprog og læring I Egedal Kommune inkluderes elever med læse- og skrivevanskeligheder i almenundervisningen. I Egedal Kommune
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Tilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler
ITK-klassen Haderslev kommunes kursusrække i it-kompenserende hjælpemidler Forældrekommentarer til ITK-klasse tilbuddet: ITK har hjulpet vores den store dreng utroligt meget. ITK gør, at han nemmere kan
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013
Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Digital forandringsledelse IT forandringsproces Handleplan Version: 12. juni 2013 Indholdsfortegnelse Digital forandringsledelse
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål
Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer
e/læsning i skolen CSU - Holbæk i samarbejde med
e/læsning i skolen Et forsøgsarbejde der har til formål at udvikle læringsmiljøer, som sikrer inklusion af elever i læsevanskeligheder ved at anvende læseteknologi i undervisningen. i samarbejde med CSU
Fremtidigt læsecenter i Norddjurs Kommune
1 Fremtidigt læsecenter i 2 Indhold Forord...3 Forslagets grundlag...4 Læsecentret i dag...5 Fremtidigt læsecenter...6 Læsecentrets opgave...7 Målgruppe...8 Elevkurser og placering...9 Ledelse...11 Opgaver
Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.?
En indsats for indskolingselever 0.-3.kl.? Hvornår sættes der ind? Hvordan sættes der ind? Eksempler på it-støttede indsatser Eksempler på forældresamarbejde Hvorfor tidlig indsats? Michael Rosholm, leder
Statusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk
Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag
FUNKTIONS- BESKRIVELSE. Pædagogisk LæringsCenter
FUNKTIONS- BESKRIVELSE Pædagogisk LæringsCenter FORORD Læringscenteret har altid formidlet viden om læremidler, kulturtilbud, konkurrencer og kampagner til elever og lærere. Men med den nye bekendtgørelse
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever.
Aftaler om samarbejdet om ordblinde elever. Når en elev er testet ordblind, tilmelder skolen eleven til Nota - et digitalt bibliotek for ordblinde. Skolen sørger for at eleven har relevante hjælpemidler,
Højmeskolens. Videns- og Kompetencecenter for Læsning. Kurser, sparring og tilpassede forløb. Ordblind/ Skriftsprogsvanskeligheder
Højmeskolens Videns- og Kompetencecenter for Læsning For alle 34 folkeskoler og skoletilbud under UngOdense i Odense Kommune Inkluderende læringsmiljøer Forskningsbaseret tilgang Kurser, sparring og tilpassede
Tilbud til elever i læsevanskeligheder
Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune oprettede pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder
Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2014 2017. Alle elever skal lære mere og trives bedre
Strategi for skoleområdet i Vordingborg Kommune 2017 Alle elever skal lære mere og trives bedre Mål, formål og oprindelse Målet er implementering af Folkeskolereformen over en treårig periode med udgangspunkt
Sprogpilot Fredensborg
1 Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen Udgivet af: Center for Skole og Dagtilbud, Fredensborg Kommune. Version: 2.1 Versionsdato:
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm
Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm 2019-2022 24.1.2019 Notat af Skolechef Espen Fossar Andersen 1 Indhold Udviklingsplan for folkeskolerne på Bornholm... 1 2019-2022... 1 Indledning... 3 Målsætning...
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune. August 2019
Strategi for udredning og indsats for elever i ordblindevanskeligheder i Ballerup Kommune August 2019 1 Indhold Indledning 3 Fakta om skolens forpligtelser i forhold til afdækning af ordblindhed 4 Forslag
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning
Udvikling af inkluderende læringsmiljøer og Visitationsprocedure af specialundervisning Møde i Handicaprådet den 18. september 2017 Gældende fra 1. maj 2017 Formål Udarbejdet til ansatte i Lejre Kommune,
Læsecenter Herning. Indhold
Læsecenter Herning Indhold Indledning...3 Modellen for Læsecenter Herning Tidsplan for Læsecenter Herning...4 Mål...3 Eleven...5 Nøglebidrag som elev...5 IT-patrulje...5 Forældre:...6 Nøglebidrag som forælder:...6
Skolens handleplan for sprog og læsning
Skolens handleplan for sprog og læsning Indhold Skolens handleplan for sprog- og læsning..... 3 Inspiration til skolens handleplan for sprog og læsning.... 7 2 Skolens handleplan for sprog og læsning Skolens
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab
Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Indhold 3 5 6 7 8 9 Inklusion i Dragør Kommune at høre til i et fællesskab Faglighed Organisering Forældresamarbejde
Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Greve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune.
PLC - Analyseredskab De følgende sider er i redigeret og tilpasset udgave - venligst stillet til rådig for anvendelse af København Kommune. Analyseværktøjet er en del af et dokument, som beskriver vision
Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer.
CSU Center for Specialundervisning Holbæk d. 22. marts 2010 Foreløbig Projektbeskrivelse Forsøgsarbejdets titel: RIOO Redskab til Individuel Opsætning af Ordforslagsprogrammer. Indholdsbeskrivelse af forsøgsarbejdet
Ordblinde elever i 7. 10. klasse
VIA University College - 5. feb. 2015 Ordblinde elever i 7. 10. klasse Workshop 6 Gitte Skipper - [email protected] Hanne Mette Kristensen - [email protected] En guldkaramel VIA University College 5. feb.
Indsatser til inkluderende undervisning
Revideret udgave september 2017 Indsatser til inkluderende undervisning Undervisningen bruger flere modaliteter: Ved at bruge flere modaliteter, kan de ordblinde elever benytte flere strategier til at
Handleplan for læsning; mellemtrin. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring
- Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF
Uddannelse/kurser 2012-2013
Uddannelse/kurser 2012-2013 Til alle pædagogiske medarbejdere Uddannelsesplanlægningen for skoleåret 2012-2013 er især præget af et praksisnært uddannelsesforløb i udvikling af feedbackkultur for alle
Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området
vl Strategi for sprog og skriftsprog på 0-16 års området 1 Forord Strategi for sprog- og skriftsprog på 0-16 års området tager udgangspunkt i Fredensborg Kommunes Børne- og Ungepolitik og indeholder fire
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Sprogpilot Fredensborg
Sprogpilot Fredensborg Titel: Fredensborg Kommunes Læseforløb Udarbejdet af: Læsekonsulent Marianne Aaen Thorsen 1 Udgivet af: Center for Læring, Fritid og Sundhed, Fredensborg Kommune. Version: 1.0 Versionsdato:
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012
Nærum Skoles 1-årige indsatsområder 2011-2012 1 Nærum Skoles indsatsområder 2011-2012 er den mere præcise udmøntning af skolens 4-årige udviklingsplan. Indhold og opbygning af skolens 1-årige indsatsområder:
Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu??
læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Hvad er LP modellen? - og hvorfor netop nu?? Morsø kommune 16. Januar 2008 Ole Hansen Projektchef På vej mod en mere faglig og rummelig folkeskole I skolen
Terndrup Skole og SFO
Kontrakt 2013-14 Terndrup Skole og SFO Terndrup Halvej 1 9575 Terndrup Indledning Kontraktstyring er valgt som det samlede styringsprincip for alle institutioner, centre og afdelinger i Rebild Kommune.
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014
Ordblinde og it-konferencen 8. april 2014 Workshops abstracts 13.30-14.15: Workshop runde 1 Oplægsholderne præsenterer erfaringer, projekter eller forskning, idet der lægges op til dialog og erfaringsudveksling
Overskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode a) Specialiseringsmuligheder
Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.
Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud
Egebækskolen. Den nye folkeskolereform
Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at
Strategi for Sprog og Læsning
Strategi for Sprog og Læsning Forord Barnets sprog- og læseudvikling begynder allerede i spædbarnsalderen i det tætte samspil mellem barn og forældre. Sundhedspleje og dagtilbud støtter gennem bevidst
Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning
Bilag 1: Samling af kommissorier for arbejdsgrupper i forbindelse med udmøntning af ny struktur for specialundervisning 1. Kommissorium for overordnet arbejdsgruppe Baggrund for arbejdsgruppen udmøntning
