Tilsynsrammer for dagtilbud

Transkript

1 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Tilsynsrammer for dagtilbud Retsgrundlaget for tilsyn med dagtilbud Kommunernes tilsynsforpligtelse følger af 5 i Dagtilbudsloven, 16 i Retssikkerhedsloven samt 146 i Serviceloven. Kommunalbestyrelsen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses. Tilsynet omfatter både det pædagogiske indhold af tilbuddene og den måde, opgaverne løses på. Der skal således føres tilsyn med, at dagtilbud lever op til det ansvar, som de har ifølge lovgivningen, de politisk afstukne mål og rammer og de opgaver og den kompetence, som Kommunalbestyrelsen i Lyngby-Taarbæk Kommune har uddelegeret. 5 forskellige temaer for tilsyn Tilsynsforpligtelsen har 5 hovedtilgange, som skal indgå i tilsynet med alle former for dagtilbud; 1. Tilsyn med bygninger, brandsikkerhed og legepladser 2. Tilsyn med de økonomiske forhold 3. Tilsyn med de hygiejniske forhold 4. Tilsyn med de pædagogiske forhold 5. Tilsyn med ledelsesmæssige strategier Generelt for alle tilsyn Dagtilbuddene er forpligtet til at rette henvendelse til forvaltningen ved: Væsentlige afvigelser i regnskabet i forhold til budgettet og bevillingsreglerne. Problemer med udførelse af de administrative funktioner. Såfremt der konstateres forhold, der indebærer risiko for at påvirke de sikkerhedsmæssige/arbejdsmiljømæssige forhold i institutionen. Konstatering af forhold, der ser ud til at udvikle sig i negativ retning: o I forældre- og bestyrelsessamarbejdet. o I den ledelsesmæssige opgave omkring personalesamarbejdet og organiseringen. o I det pædagogiske arbejde. Forvaltningen retter henvendelse til dagtilbuddet hvis: Der opstår bekymring omkring administrative forhold. Der opstår konflikter i en institution om forhold omkring det enkelte barn, konflikter i forhold til det pædagogiske arbejde, konflikter omkring samarbejdet med personale eller forældrebestyrelsen. Det indgår som en del af kommunens tilsynsforpligtelse, at undersøge og løse ovenstående problemer i et samarbejde mellem dagtilbud og forældrene. Side 1 af 10

2 Ad.1. Tilsyn med bygninger, brandsikkerhed og legepladser Foretages af Center for Areal og Ejendomme i samarbejde med lederen af dagtilbuddet og bliver registreret i tilsynsskemaet. Ad. 2. Tilsyn med de økonomiske forhold Foretages af Center for Økonomi og Personale i samarbejde med lederen af dagtilbuddet og bliver registreret i tilsynsskemaet. Ad. 3. Tilsyn med hygiejne Foretages af sundhedsplejen i samarbejde med lederen af dagtilbuddet og bliver registreret i tilsynsskemaet. Ad. 4. Tilsyn med de pædagogiske forhold Ved tilsyn med de pædagogiske forhold fokuseres der på: - Relationer. - Læringsmiljø, herunder dokumentation og evaluering af læreplaner. - Systematisk brug af SAL og AL. Tilsynet foretages i forbindelse med at den pædagogiske konsulent kommer i de enkelte dagtilbud og laver en lege og læringsmiljø vurdering. Denne anvendes også som udgangspunkt for en udviklingsdialog i de enkelte dagtilbud og netværk. Ad. 5. Tilsyn med de ledelsesmæssige strategier Der foretages fast status og udviklingssamtaler (SUS) og lederudviklingssamtaler (LUS) hvert år. Alle dagtilbud er forankret i forpligtende netværk. Ved SUS bliver ledelsesmæssige og pædagogiske temaer drøftet. Dagtilbuddene er forpligtet på at støtte op omkring hinanden i deres netværk. Der er i netværksstrukturen flere samarbejdsgrupper på tværs af netværkene, der muliggør høj grad af information og videndeling om udvikling og trivsel i de enkelte dagtilbud. Før alle SUS samtaler indsamles viden om de enkelte dagtilbud fra samarbejdspartnere, som har deres gang i dagtilbuddene. Denne viden danner grundlag for dagsordenen til SUS samtalen. I forlængelse af SUS samtalerne afholder Centerchefen lederudviklingssamtaler med de enkelte ledere. Hvis der ved enten SUS eller LUS er fremkommet oplysninger der kan virke bekymrende eller skabe undren foretages en anmeldt eller uanmeldt tilsyn. Tilsyn med dagplejen Forvaltningen har den overordnede tilsynsforpligtelse for dagplejen. Lederen af dagplejen skal føre tilsyn med dagplejerne i samarbejde med dagplejepædagogerne Side 2 af 10

3 Tilsyn med Selvejende, Pulje og Private dagtilbud Tilsyn med disse foregår efter samme kadence som i de kommunale dagtilbud. De private er dog ikke i netværk og er derfor ikke en del af SUS konceptet. Tilsyn med de pædagogiske forhold Der skelnes mellem det uanmeldte tilsynsbesøg og det anmeldte tilsynsbesøg. Det anmeldte tilsyn forekommer som udgangspunkt hvert andet år og tager afsæt i nedenstående skema, som dagtilbuddene får tilsendt inden. Det uanmeldte tilsynsbesøg kan forekomme, hvis forvaltningen gentagne gange har fået henvendelser om forhold der ikke lever op til kvalitetsstandarten. Uanmeldt tilsynsbesøg Når Forvaltningen vurderer om der skal foretages et uanmeldt tilsynsbesøg i ét bestemt dagtilbud, vil det i praksis foregå på følgende måde: Den pædagogiske konsulent tager kontakt til lederen af dagtilbuddet og fortæller, hvad baggrunden er for et tilsynsbesøg. Den pædagogiske konsulent aftaler tidsrammen for tilsynet med ledelsen. Dagtilbuddets virksomhedsplan og rapport fra tilsynsbesøget kan danne grundlag for drøftelse af det, der var anledningen til besøget. Den pædagogiske konsulent kan vælge at observere den pædagogiske praksis med fokus på omsorg, nærvær, det enkelte barns behov m.v. Observationerne vil efterfølgende danne baggrund for en pædagogisk drøftelse ved møder med personalegruppen i institutionen. Der udarbejdes en handleplan for de kommende 6 måneder. Handleplanen skal indeholde en beskrivelse af: o hvordan og hvilke fokusområder der skal arbejdes med for den kommende periode, o en beskrivelse af hvordan forældregruppen inddrages i processen, o samt, hvordan personalet vil arbejde med at kvalificere den pædagogiske praksis. o evaluering. Som supplement til tilsynsbesøget benytter konsulenten mange indfaldsveje for at få en viden om dagtilbuddene. Eksempelvis: Har pladsanvisningen daglig/ofte kontakt med forældre. Forældre som formidler om hændelser i dagligdagen eller orienterer om forhold, der undrer. Hvis pladsanvisningen får mange henvendelser om flytning af børn fra et bestemt dagtilbud. Enhver borger kan rette henvendelse til forvaltningen hvis de har spørgsmål, der drejer sig om deres barns hverdag i det enkelte dagtilbud. Spørgsmålene kan være specifikt rettet i forhold til ét bestemt dagtilbud. Side 3 af 10

4 Forvaltningens fysioterapeuter, psykologer og talepædagoger som er i kontakt med kommunens dagtilbud kan blive opmærksomme på uhensigtsmæssige forhold - særligt på det pædagogiske område videregives problematikken. Forvaltningens konsulenter har kontakt til forældrebestyrelser og til Småbørnsområdet, der tilkendegiver forældres opfattelser af dagtilbuddene. Deltagelse i ledermøder er obligatoriske for dagtilbuddene. Ved meget fravær fra en leder kontaktes denne. Sygefraværsstatistikken for de enkelte dagtilbud vurderes, og der rettes henvendelse til dagtilbud med usædvanligt højt fravær. Når forvaltningen orienteres om samarbejdsproblemer gennem henvendelse fra leder, personale, faglige organisationer eller forældre. Via information fra brugertilfredshedsundersøgelser som foretages hvert 2. år i dagtilbuddene. Dagtilbuddets hjemmeside. Side 4 af 10

5 Lyngby-Taarbæk Kommune, Center for Uddannelse og Pædagogik. Skema til udfyldelse i forbindelse med det anmeldte tilsyn. Institutionens navn: Skemaet er inddelt i hovedtemaer som drøftes i dagtilbuddet forud for tilsynet i netværket og fremsendes til: Pædagogisk konsulent: Dato: 1. Del Ledelsesarbejde og kompetenceudvikling Ledelse Beskriv hvordan du trives som leder i dit hus? Beskriv personalets trivsel. Hvordan sikrer du helheds- og anerkendende ledelse? (Beskriv gerne hvilke udfordringer du oplever) Hvordan sikrer du tydeligt lederskab? Beskriv hvordan du bruger dit netværk og hvad det giver dig som leder Hvor ofte afholdes SAL møder (med og/eller uden vejleder)? Hvor mange SAL tovholdere er der i institutionen Kompetenceudvikling Hvor ofte afholdes MUS samtaler og hvad vægtes i disse samtaler? Side 5 af 10

6 Hvordan arbejder I med kompetenceudvikling og hvilke kurser har personalet deltaget i, Hvordan introduceres nye medarbejdere? Hvor mange i personalegruppen har taget førstehjælpskursus inden for de seneste 2 år? Hvordan sikrer du kvalitet i dit dagtilbud? (F.eks. pædagogisk faglighed, udvikle praksis) Hvordan er normeringen og fordelingen af pædagoger, medhjælpere/pau? Forældresamarbejde Beskriv forældresamarbejdet og hvordan dette fungerer (F.eks. emner, rammer, formål, forventninger, udfordringer) Forældresamarbejde hvordan sikrer I et godt forældresamarbejde? Hvordan er kommunikationen mellem forældre og personale? Hvordan inddrager I forældrene som ressource til læring og inklusion? Hvordan introduceres nye forældre og har I en indkøringspolitik? Hvor ofte har I planlagte forældresamtaler? Beskriv bestyrelses og forældremøder (F.eks. rammer, forventninger, formål, emner, udfordringer) Side 6 af 10

7 2. Del Pædagogisk praksis og kvalitet Pædagogisk praksis Hvad kendetegner jeres dagtilbud? (beskriv gerne pædagogik) Hvordan kan man få øje på denne pædagogik/kendetegn i jeres dagtilbud? Hvordan arbejder I med en reflekteret og tilrettelagt pædagogisk praksis Hvordan sikrer I en fælles kultur i jeres børnehus med fokus på kvalitet? Hvordan sikrer I at ny viden bliver omsat til praksis? Hvad kendertegner jeres udviklingsområde? Læring Hvordan arbejder I med Danmarks bedste læringsmiljøer? Beskriv hvordan læring kommer til udtryk i jeres hus Hvordan sikrer I en helhedsorienteret indsats? (både i hele huset og børnegrupper imellem uanset særlige behov) Hvordan arbejder I med børns overgange? (f.eks. ved opsart i jeres dagtilbud og/eller ved overgang til skole/sfo) Hvordan arbejder I med digital dannelse? Beskriv hvordan I arbejder didaktisk eller tilrettelægger en tydelig pædagogik (beskriv processen i et projekt eller eksempel, hvor I har arbejdet didaktisk) Hvordan arbejder I med evaluering? (beskriv processen i et projekt eller eksempel, hvor I har arbejdet med evaluering) Inklusion Beskriv hvordan I arbejder med inklusion (lige muligheder for alle, demokrati, fællesskaber) Beskriv hvordan I støtter op omkring børns forskellige forudsætninger Hvilke udfordringer oplever I? Side 7 af 10

8 Sprog og sprogarbejde Hvordan fungerer samarbejdet mellem sprogvejleder, tosprogskonsulent og talehørelærer? Hvor mange sprogscreeninger har I, og bliver disse sendt videre til Sprogvejleder? Hvordan fungerer sprogholders indsats i forhold til: Deltagelse i kurser, formidling af brugen af materiale vedr. sprogvurderinger samt information om kurser til øvrige medarbejdere. Arbejde ri med dialogisk læsning Har i fokus på det generelle sprogmiljø i institutionen Har i andre behov vedr. sprog? Hvordan er sprogholderens opgaver ift.de tosprogede børn? Hvordan er samarbejdet omkring de tosprogede børn og med disses forældre? Hvem udarbejder handleplaner ift. opfølgning på sprogvurderinger af de tosprogede børn? Hvordan fungerer samarbejde med CUP's tosprogskonsulent? Hvordan fungerer samarbejdet med tosprogspædagogerne, herunder med tosprogspædagogerne i Sprogskolen på Fuglsanggård? Hvordan inddrages de tosprogede børns samtlige sprog i den mundtlige dialog og i det tidlige læse- og skriftsprogsarbejde samt den numeriske forståelse? Inddrages alle børns religioner i dagtilbuddets hverdag? Hvilke erfaringer har I hermed materialet fra sprogpakken vedr. to sprogene børn Er i opmærksomme på afsnittet om overgange side 4. Skemaet indeholder særlige spørgsmål til tosprogede børn. Er dagtilbuddet rustet til at arbejde med de tosprogede børn- er der særlige behov? Side 8 af 10

9 Udfyldes af leder Udfyldes af leder Konsulentens bemærkninger: Virksomhedsplan inkl. Læreplaner og Børnemiljøvurdering Virksomhedsberetning Budget og regnskab På Børnelynet? dato: På Børnelynet? dato: Giver VP anledning til Giver beretningen anledning til Giver budget og regnskab anledning til Personaleforhold: Sygefravær Vikarforbrug Indhentes der straffe og børneattest før medarbejderen starter i institutionen. Forebyggelse af overgreb på børn: Er der lavet aftaler omkring personalets samvær med børn. Hygiejne Er der lavet aftale omkring hygiejne i institutionen. Herunder hyppigheden af hvor ofte børn og voksne vasker hænder / vask af legetøj. Andet dato: Sikkerhedsgruppen Har gruppen gennemført det lovbefalede sikkerhedskursus? Side 9 af 10

10 Legeplads- og bygningssikkerhed Herunder udvendig og indvendig vedligeholdelse Er der udarbejdet kompetenceudviklingsplaner Bliver Børnelynet opdateret løbende? Har der været gennemsyn som planlagt? For Inst.? Nej/Begrund hvorfor: Ja/hvor ofte: For den enkelte medarbejder? Nej/begrund hvorfor: Nej/ begrund hvorfor: Side 10 af 10